Sundhed på bloggen: Gurkemeje
Gurkemeje er en urt, der tilhører ingefærfamilien. Den er også kendt som indisk safran. Gurkemeje indeholder stoffet curcumin, som menes at have en positiv virkning i forhold til forbyggelse og behandling af en række sygdomme. Det menes, at gurkemeje kan have en hæmmende virkning på en række cancerformer som brystkræft og tyktarmskræft, i det curcumin hæmmer væksten af blodkar og derfor ikke lader en eventuel svulst vokse.
Gurkemeje kan også virke som hjælpemiddel mod tarm- og fordøjelsesproblemer, det kan anvendes som desinfektionsmiddel til sår, som te, som middel mod aldring, til forebygning mod gigtsmerter og nedtrykthed. Gurkemeje menes også at have en positiv virkning på Alzheimer´s sygdom. Selvom listen er lang hvad angår gurkemejes mange positive egenskaber for vores helbred, så mangler der desværre videnskabelig dokumentation til at bakke påstandene op. Naturmedicinere anbefaler dog at gurkemeje indgår i den daglige kost og at sundhed og den smukke gule urt naturligt går hånd i hånd.
Et er i hvertfald sikkert; Gurkemeje har været anvendt som naturmedicin i Indien i mange tusinde år, og gurkemeje er en fast bestandel af det asiatiske køkken.
Her kommer et shot og en salat, hvis du har lyst til at prøve kræfter med gurkemeje.
Healthy shot:
1 appelsin
1 cm ingefær
1 tsk gurkemeje (pulver)
Du presser appelsinen og juicer ingefæren, som røres rundt i juicen. Derefter tilsættes gurkemejen og det røres godt sammen.
Salat med gurkemeje ristede mandler:
(til 4 personer)
1/2 Savoykål
2 Avokado
1 syrligt æble
1 bundt dild
1 bundt forårsløg
100 gr. mandler
2 tsk. gurkemeje
Lidt olie til at stege mandler i
Sådan gør du: Hak mandlerne groft og opvarm en pande. Olie hældes på panden og når den er blevet varm så tilsættes mandlerne. Mandlerne vendes og derefter tilsættes gurkemejen. Mandlerne vendes i gurkemejen og efter et par minutter tages mandlerne af panden og tørre af på et stykke bagepapir.
Savoykål skæres fint, avokado, løg og æble fintdeles og vendes i kålen. Derefter plukkes dild og drysses over og tilsidst de gurkemeje stegte mandler.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Camilla Grønnegaard Christoffersen, Liebhaverboligens sundhedsekspert, cand.merc HRM, bachelor i psykologi, ernæringsrådgiver, certificeret Raw Chef, fitness instruktør, mindfullness instruktør og life coach. Har siden 2009 drevet Sundhedsværkstedet og HR virksomheden camillachristoffersen.dk – begge med det formål at hjælpe mennesker til udvikling for der igennem at skabe positive forandringer. Eksempler på forandringer kan være ønsket om en bedre trivsel, mere glæde, finde sine styrker, bruge sine kompetencer på nye måder, bedre sundhed eller måske en forbedret kondition. Se mere på: www.sundhedsvaerkstedet.com
………………………………………………………………………………………………………………………….