Toppen blandt regionens slotte
Christian d. 4. blev født på Frederiksborg Slot – ifølge myten under en tornebusk i haven på slottets næs! På det imponerende renæssanceslot foregik alle kroninger under Enevælden, men bygningerne blev umoderne og sakkede bagud i forhold til Fredensborg Slot og Hirschholm Slot. Kong Frederik d. 7. moderniserede bygningerne blandt andet med ildsteder og kakkelovne. Det forårsagede en ødelæggende brand, som satte en stopper for de kongeliges brug af slottet og ændrede det til museum
Frederiksborg Slot ligger smukt på tre holme i den tidligere Hillerød Sø – et dødishul fra istiden. Ved slottet er den mindre Admiralhave på et lille næs, hvor Kong Christian d.4. i følge myten skulle være født under en tornebusk!
I 1560 købte Kong Frederik d. 2. herregården Hillerødsholm og opførte første etape af Frederiksborg Slot. Allerede 40 år senere rev hans søn, Kong Christian d. 4., dette bygningsværk ned. I stedet opførte han det nuværende renæssanceslot i nederlandsk stil 1600-1625 med Hans van Steenwinckel (som også byggede Børsen og Rundetårn) som arkitekt.
Mens slottet var under opførelse, residerede kongen i et italienskinspireret lystslot kaldet Sparepenge. Det blev siden fjernet i 1720 for at få plads til en barokhave. Frederiksborg Slot gik af brug som kongelig sommerbolig mod slutningen af 1700-tallet. Der kom dog senere nyt liv i gemakkerne i 1800-tallet, da Kong Frederik d. 7. giftede sig med Louise Rasmussen (Grevinde Danner). Men først skulle der renoveringer og ombygninger til for at gøre stedet tidssvarende. Dette indebar blandt andet opsætning af flere kaminer og kakkelovne til opvarmning af de store, højloftede rum. Desværre var en af disse varmekilder i 1859 skyld i en storbrand, der dog efterlod alle bygninger på de sydlige holme samt de runde tårne intakte. På hovedslottet stod mure, kirke og audienssal heldigvis tilbage.
Da det ikoniske Frederiksborg Slot blev opført i begyndelsen af 1600-tallet, var det Nordens største renæssanceanlæg. Det nye pragtbyggeri skulle fremhæve og styrke kongens position som magtfuld europæisk monark. Der blev derfor ikke sparet på udsmykningen med symbolske, dekorative elementer som Neptunspringvandet og Kongefløjens marmorgalleri. Det overdådige palads er fuldt af detaljer og imponerende kunsthåndværk såvel ude som inde.
Tre små øer
Slottet kom til at ligge på tre naturlige holme i Slotssøen (før Hillerød Sø, et dødishul fra istiden, 12.000 år gammelt) ved landsbyen Hillerød (senere Frederiksborg). Hillerødsholm kan dog dateres helt tilbage til 1275 og slægten Gøye. Kong Frederik d. 2. lod flere lysthuse opføre rundt om slottet blandt andet Badstuen fra 1581 i skoven vest for slottet – en bygning som stadig benyttes af Kongehuset.
Frederiksborg Slot var stedet for kongelige kroninger under Enevælden mellem 1671 og 1840. Men den katastrofale brand i december 1859 satte en stopper for dette, selv om den skånede de runde tårne, hovedslottets mure, kirke og audienssal. Det ødelagte blev over en længere årrække genopført med Ferdinand Meldahl (som også byggede Marmorkirken og Charlottenlund Slot)som arkitekt med økonomisk støtte fra brygger J. C. Jacobsen og senere Carlsbergfondet. Siden 1878 har slottet rummet Det Nationalhistoriske Museum, der giver publikum 500 års danmarks-historie gennem malerier, møbler, kunsthåndværk mm.
Rum med historie
Neptunspringvandet i den ydre slotsgård blev opført som symbol på Danmarks status som Østersømagt. Havguden Neptun knej-ser øverst, og gudinde Fama ses også blandt bronzefigurerne. Det nuværende springvand er kopi af den originale fontæne udført af hollænderen Adrian de Vries i 1617. Fontænen blev i øvrigt stjålet under svenskekrigene og står i dag i parken ved Drottningholm Slot i Stockholm.
Værd at se er blandt andet Marmorgalleriet, som er en svalegang på Kongefløjens facade, der kan ses fra den indre slotsgård. Her findes dekorerede marmorbuer og statuer af guder, hvoraf visse er kopier.
Slotskirken er i dag lokal sognekirke. Her hænger våbenskjolde for Elefantordenen, og nye kommer jævnligt til. Ordenen er skænket af den regerende monark til udenlandske statsoverhoveder som Dronning Elizabeth d. 2., Charles de Gaulle og Nelson Mandela og til fremtrædende danskere som Niels Bohr og Mærsk McKinney Møller. I kirken findes også det berømte orgel bygget af Esajas Compenius den yngre i 1610. Af andre skatte er en altertavle i guld, sølv og ibenholt udført af den tyske guldsmed Jacob Mores i 1606.
Kongens bedekammer er genskabt, som man mener, det så ud. Blandt andet udførte kunstneren Carl Bloch efter branden 23 malerier med motiver fra Kristi Liv. Riddersalen er udsmykket med gobeliner og kongeportrætter. Et tårnværelse i hjørnet af Valdemarsalen fører til Løngangen og Audienssalen. Her er originalt barokinteriør fra 1680’erne. Salen genåbnes efter restaurering 12. maj.
Slotskirken, som i dag er en sognekirke, blev sammen med audienssalen skånet under branden i 1859. I kirken findes blandt andet det berømte Compenius-orgel fra 1610.
Symmetrisk park
I 1996 blev parken nord for slottet genindviet som autentisk franskinspireret barokanlæg efter en gennemgribende renovering. Det symmetriske anlæg er 100 meter bredt og 400 meter langt med terrasser, bede og kaskader designet til på afstand at ligne mægtige vandfald. Haver havde en særlig betydning for Kong Christian d. 4. En ubekræftet myte, som ikke kan være sand, fortæller at fødslen foregik under en tornebusk i Frederiksborg Slots såkaldte amtmandshave!
Den findes på et lille næs i søen, som turistbåden fra Torvet i Hillerød sejler forbi om sommeren.
Som 22-årig fik Kong Christian d. 4. sit første barn, sønnen Frederik, som døde kun en måned gammel. Omtrent samtidig lod kongen opføre et lysthus og skrev kontrakt med en bygmester fra Slangerup om nedrivning af faderens slot og opførelsen af et nyt. Kongen deltog selv ivrigt i tegnearbejdet sammen med Hans van Steenwinkel den yngre, som løbende byggede videre på stedet med et galleri i 1609 og andre forandringer 1619-22.
Paladset var et imponerende syn: Dets hovedslot på tre etager ligger på Slotssøens største holm med maje-stætiske tårne og spir. Slottets fløje har navn efter deres funktion: Kongefløjen i midten med kongeparret, ud fra siderne Prinsessefløjen og dernæst Kirkefløjen med kirke og riddersal.
Bygningerne er hovedsagelig i røde mursten med bånd, hjørner og karme af sandsten og med kobbertage. Slottet hviler på et fundament i søen, som det visuelt ”stiger op af”. To andre holme er bebygget med stalde og andre nyttige bygninger. En svunget bro – den såkaldte S-bro mellem to af holmene – forbinder Kong Frederik d. 2.’s anlæg med Kong Christian d. 4.’s ditto.
Havearkitekt J. Kriegers slotshave fra 1720 var symmetrisk med snorlige hække. Haven forfaldt kort tid efter og blev først genskabt til sit oprindelige udseende for 19 år siden. Som noget nyt indeholder de laveste niveauer af haven Dronningens monogram i tætklippede hække omgivet af kegleformede buksbom. Ved Badstueslottet ligger desuden en romantisk engelskinspireret have med skov, søer og buskadser – modsat menneskets kontrol af naturen i den modsatliggende barokhave.
Kong Frederik d. 4. lod i 1720 anlægge en strengt symmetrisk barokhave efter fransk forbillede. Den forfaldt men blev genetableret i sin oprindelige form (men med dronningens monogram i buksbom!) i 1996.
Riddersalen er et af slottets imponerende highlights ud-
smykket med gobeliner, kongeportrætter og en masse guld og marmor.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Dortes barndom på slottet
Dorte Larsens forældre og to ældre søskende havde allerede boet flere år på Frederiksborg Slot, da en jordemoder hjalp hende til verden i forældrenes tjenestebolig i februar 1959.
Herefter tilbragte hun barndom og teenageår på det gamle slot, hvor hendes far var slotsbetjent.
Først boede familien i en yderfløj med fire små værelser med kakkelovn. I 1969 kom tilbuddet om at bytte til en større lejlighed i den indre slotsgård, og det var en klar forbedring:
”Vi fik nu 100 m2, og min storesøster og jeg delte værelse, indtil hun kort efter flyttede hjemmefra”, husker Dorte Larsen, som er bankrådgiver og bor i en murermestervilla i Hundested.
Hendes far var nattevagt, og Dorte Larsen husker, hvordan familien bragte hans varme mad op i vagtstuen:
”En af mine første erindringer var, at jeg havde min lille røde spand med og begyndte at vaske statuerne i Neptunspringvandet. Det måtte jeg bestemt ikke, så da indkasserede jeg min eneste endefuld”.
Dorte Larsen husker barndomshjemmets knirkende trægulve, dørhåndtag af messing, antikke køkkenskabe, høje paneler, blyindfattede ruder og de næsten fire meter til loftet, så familien kunne have et højt juletræ:
”Som teenager drømte jeg om at bo i et parcelhus med have lige som mine veninder. Jeg var misundelig på deres moderne omgivelser men på den anden side stolt af min egen adresse”, husker Dorte Larsen, som havde legekammerater blandt de mange børn af andre ansatte, som også boede på slottet.
Forældrene flyttede først efter 40 år, da hendes far var gået på pension. Og i dag har hunhoved sagelig gode minder derfra:
”Det var hyggeligt, når solen skinnede på slottet og turisterne, og når man så bryllupper i slotskirken fra første parket. Og som lidt ældre havde det sine fordele at kunne snige sig hjem fra diskotek via mørke trapper og gange, uden at min far opdagede, hvor sent jeg kom”.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
