Ensomt jagtslot på en bakketop

Det kompakte Eremitageslot i rigt udsmykket barokarkitektur blev brugt til festivitas efter kongelige parforcejagter i Dyrehaven – anlagt ved at fjerne landsbyen Stokkerup. Som noget unikt, efterlignet af flere fyrster i Europa, var gulvet i den fornemme spisesal udstyret med et tag selv-taffelbord.
Det kunne, som en elevator, hæves og sænkes fra køkkenet til kælderen, så de fine gæster ikke behøvede at have tjenestefolk omkring sig.

 

På Eremitageslottet kunne Kong Christian 6., og senere regenter, holde pause under jagter i Dyrehaven, og kongen kunne underholde sine gæster med en velanrettet og intim middag.

 

Efter at have tvangsforflyttet beboerne og jævnet landsbyen Stokkerup med jorden anlagde Kong Christian 5. et storslået jagtterræn i Jægersborg Dyrehave. Med tegninger af Hans van Steenwinckel opførte kongen i 1694 et 90 m² bindingsværkshus med kælder som jagthytte – Hubertushuset – hvor en af de nedlagte gårde før havde ligget. Kun 40 år efter, under Kong Christian 6., blev det revet ned. Det skete, da bygningen under en påbegyndt renovering viste sig at være i for dårlig stand til at redde.

Herefter blev jagthytten erstattet med det nuværende jagtslot Eremitagen (betyder på fransk eremitbolig og senere lyst- og jagtslot på landet, hvortil ejeren kunne trække sig tilbage). Slottet blev opført på bakketoppen og det højeste punkt på Eremitagesletten og indviet efter nogle års byggeri omkring 1736. Arkitekt var en af tidens førende, kongelig hofbygmester Lauritz de Thurah. Kong Christian 6. kom dog kun til at benytte jagtslottet sparsomt – og ophævede siden den brutale parforcejagt. Da hans søn Frederik 5. blev konge som kun 23-årig, lod han dog jagten genoplive og således også jagtfesterne på Eremitageslottet.

Aktiviteterne fortsatte under kong Christian 7., mens Struensee sad på magten.
Det – af slotte at være – lille og kompakte byg-ningsværk er et vellykket eksempel på de Thurahs bygningskunst. Stilmæssigt er det senbarok med symmetrisk grundplan i alle fire etager. Det var et udpræget lystslot og aldrig tænkt som blivende residens.

Køkkenet ligger i kælderen lige under spisesalen, og langs den sydlige gavl går en trappe gennem hele huset. I trapperummet er kakler med håndmalede jagtmotiver, fremstillet i Store Kongensgade Fajancefabrik i København. Spisesalen er slottets mest elegante rum – dekoreret med meget marmor og stuk, flere spejle og marmoreret træværk.

Interessant nok er to sydlige værelser indrettet i svulstig barok, mens kongens og dronningens rum er i mere pyntet rokokostil. Tagetagens centrale rum blev brugt som opholdsrum for personalet.

 

Til nye formål

De sorgløse jagter i Dyrehaven sluttede brat med englænderens invasion af København i 1807. Englænderne tog for sig af vildt og skov, og slottet fik ofte ubudne gæster.

Siden ændrede kong Frederik 6. brugen af Eremitagen til militære formål. Slottet blev nu brugt til blandt andet frokoster med konge og militærfolk efter øvelser. Jagten bliver taget op igen senere med Christian 8. som konge, og slottet blev brugt til selskabelighed og – som noget nyt – til forsam- linger og møder. Frederik 7. holdt politiske møder og statsråd på Eremitagen, ligesom tronfølgerloven fra 1853 blev underskrevet her.

Eremitageslottet har siden 1849 tilhørt Staten, og stedet er renoveret flere gange: Allerede i 1798 blev taget således sikret, og i 1882 blev trapperne mod vest repareret. Tre år senere blev slottets oprindelige ydre skulpturer restaureret –og kroner, skjold og monogrammer forgyldt. I 1979-91 skete en gennemgribende restaurering af facadens sandsten. I 2010-13 blev interiøret omfattende restaure-ret og ført tilbage til oprindelig skikkelse med støtte fra Augustinus Fonden.

Slottet har gennem årene været benyttet af kongefamilien til spisning ved kongelige jagter, ved Hubertusjagten samt af Dronningen til frokoster året rundt.

Om sommeren arrangeres guidede ture på slottet.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Med taffelmaskine

Samme år, som Eremitageslottet stod færdigt, byggede snedkermester Johan Jeremias Reusse en såkaldt taffelmaskine.

Det berømte taffelbord var en art elevator med bord og tilbehør, der ved hjælp af en hejseanordning lod det dækkede bord stige op fra køkkenet i kælderen med service og mad på. Senere kunne det ”ribbede” bord fires ned til rengøring i køkkenet gennem en lem i spisesalens gulv.

På denne måde kunne de kongelige og adelige nyde deres vildtmenu uden medvirken af tjenestefolk. På grund af tekniske problemer blev der konstrueret en ny taffelmaskine efter ordre fra kongelig hofbygmester Nicolai Eigtved. På grund af yderligere problemer blev denne model dog nedtaget i 1759. Taffelmaskinen var så berømt, at gæstende fyrster tog hjem til blandt andet Polen og Rusland og fik konstrueret tilsvarende anordninger.

Kilder: kongehuset.dk, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Wikipedia

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Slottets prægtigste rum ligger med udsigt over Eremitagesletten og Øresund og bruges fortsat af den kongelige familie ved særlige lejligheder. Oprindelig fandtes et såkaldt taffelbord midt i rummet, så køkkenet kunne hæve det veldækkede middagsbord op til de fine gæster – som derved undgik at have tjenestefolk omkring sig.

 

I modsætning til de øvrige rum på Eremitageslottet, som var opført i senbarok af tidens toparkitekt Lauritz de Thura, var kongens og dronningens kabinetterindrettet i mere pyntet rokokostil.

 

En gennemgående trappe i slottets sydlige del er i hele trappegangen dekoreret med kakler. De er håndmalet med jagtmotiver på Store Kongensgade Fajancefabrik. Trappens træværk er i matchende blåt.