Landsted blev til verdensberømt bryggeri

Tuborg Bryggeri holdt til i Hellerup i mere end 120 år og har sat store spor i byen.

 

 

Tuborg er uhyre synlig i Hellerup den dag i dag, selv om bryggeriet flyttede adresse for over 20 år siden. Både et byområde, en havnefront og en vej bærer navnet, som ikke stammer fra bryggeriet, men fra landstedet Thuesborg, der både gav navn til bryggeriet og til vejen. Ikke desto mindre er historien om bryggeriet en fascinerende dansk erhvervssucces, som det er værd at kigge nærmere på.

Thuesborg blev opført ca. 1690 af Jonas Nielsen Thue i Hellerup. Det blev senere til to landsteder, Lille og Store Tuborg, som husede flere af Københavns velhavende familier i begyndelsen af 1800-tallet. Det største har endda været Grundtvigs gamle sommerbolig, og det var her, han døde i 1872. Da Grundtvig var død, rådede industrimagnaten C.F. Tietgen hans enke til at sælge Store Tuborg. For i løbet af kort tid ville den pragtfulde havudsigt fra ejendommen forsvinde. Det var nemlig netop blevet besluttet at oprette et industrianlæg med navnet Tuborgs Fabrikker på den store åbne grund mellem Strandvejen og kysten.

 

Ingen grænser for idérigdom

Der var planer om en gødningsfabrik og en svovlsyrefabrik, men også om et bryggeri og et glasværk. Og så skulle der bygges boliger i nærheden til de mange arbejdere og en skole til deres børn. Der skulle være fast færgefart over Øresund mellem Tuborg Havn og Skåne, og der var næsten ingen grænser for idérigdommen. Ideen var at eksportere øl til oversøiske havne og importere gødning derfra.

Konsortiet fik problemer med økonomien, og det var kun bryggeriet, som blev grundlagt i 1873 med Philip W. Heyman som direktør og C.F. Tietgen som medstifter, der blev en succes. Faktisk slog eksporten af øl (dengang) fejl, og Tuborg begyndte derfor salg til hjemmemarkedet. Bryggeriet solgte øl tappet på flaske direkte til ølhandlerne, hvilket var en stor fordel i forhold til konkurrenterne, som fik deres øl tappet andre steder.

 

Stor trang efter øl

Men trangen efter god øl var til gengæld også meget stor herhjemme, og Tuborg blev i løbet af få år en seriøs udfordrer til brygger Jacobsens Carlsberg ude i Valby. For at forsyne det tørstige hjemmemarked med frisktappet øl opførte bryggeriet allerede i 1883 Tuborg-pavillonen. Det var en moderne ølhal, som blev et tilløbsstykke og et udflugtsmål, for der manglede ikke øl, og priserne var ganske rimelige.

Tuborg introducerede pilsnerøl til danskerne i 1880 under navnet Grøn Tuborg. Den var Danmarks allerførste pilsnerøl, og den var inspireret af bryggerne i Pilzen i Tjekkiet, hvorfra navnet pilsner stammer. Succesen var hjemme, og produktionen stormede frem. I 1902 blev den nye aftapningshal indviet, og i 1914 stod et nyt hovedkontor i Hellerup klar, tegnet af arkitekten Anton Rosen.

 

Innovativ markedsføring

Tuborgs succes skyldes en for den tid meget innovativ markedsføring. Tuborgvognene blev i 1881 forsynet med den karakteristiske paraply, som stadig benyttes alle steder i dag. Den kæmpestore Tuborgflaske var udsigtstårn på Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, som blev afholdt i 1888 på det gamle voldanlæg, der nu er en del af Tivoli og Rådhuspladsen. Udstillingspavillonerne blev efter udstillingen revet ned, men flasken blev heldigvis reddet og fandt sig godt tilpas nord for byen i det nye bryggeri.

I 1900 afholdtes en stor plakatkonkurrence, som førte til den berømte plakat med den tørstige mand. I forbindelse med bryggeriets 25 års jubilæum udskrev Tuborg en plakatkonkurrence. Opgaven lød på en “dekorativ reklameplakat” samt en øletiket. Prisen for at vinde var på hele 10.000 kroner, hvilket svarer til trekvart million i dag. Vinderen blev maleren J. F. Willumsen, men det var maleren Erik Henningsens forslag, som Tuborgs direktør brugte i markedsføringen.

 

Benhård konkurrence

Tiden op til århundredskiftet var præget af benhård konkurrence på ølmarkedet i København. I 1891 sluttede en række af de små bryggerier sig sammen under navnet De Forenede Bryggerier. Tuborg kom med i foreningen fra 1894, og året efter udvidede bryggeriet sortimentet med Guld Tuborg, en såkaldt luksusøl, der eksisterer den dag i dag. Tuborgs administrerende direktør Benny Dessau blev direktør for koncernen i 1899. Han iværksatte straks omfattende rationaliseringer, som førte til, at DFB med Tuborg i spidsen gik i intens konkurrence med Calrsberg, den anden danske gigant på ølmarkedet.

 

Kedelhus sprængt i luften

Besættelsesårene var præget af mangel på det meste. Også øl. Helt galt blev det i januar 1945, hvor Tuborgs kedelhus blev sprængt i luften, sandsynligvis nazisternes hævn for at Tuborg havn ud til Øresund blev brugt som flugtrute til det neutrale Sverige. Straks efter eksplosionen kom danskernes svar: beslutsomt sammenhold. Et nærliggende gasværk tilbød at levere damp, belysningsvæsenet trak ekstra kabler og Carlsberg satte trumf på ved at fremstille malt og tappe øl til Tuborg. Salgsvognene kørte igen dagen efter attentatet.

1950’erne startede med, at krigsårenes forbud mod at brygge de stærke øltyper blev ophævet. Tuborg genoptog straks den gode forårstradition, fremstilling af påskebryg.

Efterhånden som vareforsyning og produktion bevægede sig mod normale tilstande, blev det muligt at forny maskinparken. Nye tappemaskiner og styringssystemer gjorde Tuborg til Danmarks mest moderne bryggeri. Drivkraften bag moderniseringen var direktør Herbert Jerichow, der også besluttede at distributionsvognene i Tuborgs vognpark skulle have nyt design. Designeren blev dronning Ingrids bror, Sigvard Bernadotte.

 

Ølkasser droppes

Fuld fart frem, også i ølbranchen. Danske bryggerier begyndte for alvor at se ud over landets grænser, og Tuborg var med i forreste række. Bryggeriet havde siden århundredskiftet været et af Europas mest moderne, og var godt rustet til at brede sig på de internationale markeder. Sidst i 60’erne måtte de traditionsrige ølkasser af træ vige for fremskridtet. Tuborg gik over til plastkasser, der havde flere fordele. De var både lettere at rengøre og at bære rundt på – og plastmaterialet kunne genbruges.

 

 

Fusion

Tuborg og Carlsberg fusionerede i 1970 for at stå så stærkt som muligt på det europæiske marked (Danmark blev medlem af EF (i dag EU) fra 1972). Det nye samarbejde, kombineret med et mangeårigt målrettet arbejde for at gøre navnet Tuborg kendt ude i verden, smittede af på salgskurverne, der vendte den rigtige vej. Fra 1970 til 1983 steg eksporten til det 10-dobbelte. En del af produktionen foregik nu i udlandet, bl.a. i Tyskland, Italien, Portugal, Tyrkiet og Nepal. I 1979 fik Vestdanmark sin egen produktion af Tuborg-øl, Fredericia Bryggeri, naturligvis med ægte dataovervåget kvalitetskontrol.

I 1996 indstilledes driften på Tuborg i Hellerup, og området blev genstand for en stor byudvikling med boliger, erhvervshovedsæder, skole, indkøbscenter og lyst-
bådehavn. Det oprindelige Tuborg blev revet ned med undtagelse af markante bygninger, der nu bruges til andre formål som for eksempel det nyrenoverede
Experimentarium. En æra i Hellerup er slut, men øllen lever heldigvis videre i bedste velgående. 

Kilder: Gyldendal
Den Store Danske, Berlingske, Tuborg, Drikkeabc.dk