Bydel med ganske få fejl
Østerbro er så vellykket, at der kun er få fingre at sætte på arkitekturen. Kun enkelte byggerier for- urener det totale indtryk, hvor ældre og nyere byggeri mange steder går op i en højere harmonisk helhed. Det mener forfatter Peter Olesen, som har gjort det til sit speciale at bedømme byer med kritiske øjne.
Nordhavn er for tæt bebygget med for lidt sol og lys ind i boligerne efter Peter Olesens opfattelse. Men han roser de mange kanaler.
Foto: By & Havn/Peter Sørensen og Ole Malling
Bruger man lup, kan det godt lade sig gøre at finde eksempler på uheldigt byggeri på både Ydre og Indre Østerbro. Men hovedindtrykket for området er overordentlig harmonisk og vellykket, det kommer man ikke uden om! Sådan lyder det fra journalist, forfatter, foredragsholder og debattør Peter Olesen, som i over 25 år har haft professionelt fokus på arkitektur og byhistorie:
”Østerbro er fint og rigt bebygget med store flotte ejendomme fulde af kvaliteter i æstetik og gedigenhed. Det er gader som Østerbrogade, Nordre Frihavnsgade og Strandboulevarden eksempler på. Men også mindre opreklamerede områder som det ved Kildevældsparken på bagsiden af Jagtvejen er af høj standard. Her ses både fin renovering og projekter med klimatilpasning,” lyder det fra en begejstret Peter Olesen.
Selv om han næsten ikke kan få armene ned, når talen falder på Østerbros herligheder, drypper han dog gerne en smule malurt i bægeret, når talen falder på visse lokaliteter. Som Parken ud til Øster Allé og 1980-tilbygningen til det tidligere posthus fra 1922 – det nuværende Post & Tele Museum – på samme vej:
”En arkitekturanmelder har kaldt Parken bodybuilderarkitektur, og den betegnelse for den dominerende og uskønne 25 år gamle bygning må jeg desværre tilslutte mig. Sådan er det også med posttilbygningen, som er en klodset klods, der ikke yder den eksisterende arkitektur i det ældre posthus og ejendommene omkring nogen respekt overhovedet,” mener Peter Olesen, 71, som har skrevet 27 bøger om København med fokus på arkitektur.
Spærret mod vandet
Mens det øvrige byggeri på Østerbro udmærker sig ved ikke at ligge ret tæt, er de nye byggerier i Nordhavn både dyre og tætte. Det betyder, at beboerne ikke skaffes den sol og det lys, de kunne have fået. Peter Olesen mener ikke, at tendensen er venlig over for de mennesker, som skal bo i de nye dyrt betalte lejligheder. Dog er de mange nye kanaler i det havnenære miljø et plus, anerkender han.
”Østerbro har, siden kvarteret blev opført omkring århundredeskiftet, være et finere og mere velhavende kvarter med større lejligheder og større afstand mellem bygningerne end på de andre brokvarterer. Og selv det nyere byggeri fra 1930’erne og 40’erne som Røde Kors-hovedkvarteret på Blegdamsvej og karreer i Østbanegade er af høj kvalitet. Ja, der er så mange perler i bydelen som Østre Gasværk og Øresundshospitalet, for at nævne et par enkelte, at man må juble. Man kan bare ærgre sig over, at Østerbro i tidernes morgen fik spærret for adgangen til vandet på grund af jernbanen, men den mangel er ved at blive udbedret”.
Røde Kors` hovedkvarter på Blegdamsvej fra 1950 er eksempel på, hvor godt forskellige perioders arkitektur spiller sammen på Østerbro. Foto: Miriam Nielsen.
Tilbygningen fra 1980 til det daværende posthus fra 1922 (nuværende Post & Tele Museum)er opført uden respekt for den eksisterende bebyggelse.
Ydmyg funktionalisme: Kræftens Bekæmpelses hovedsæde på Strandboulevarden fra 1937 er tilbygget det oprindelige Finsen Hospital.
Øresundshospitalet fra 1876/1902 på Østerbrogade er én af de smukke Østerbro-bygninger, Peter Olesen fremhæver.
Parken ud til Øster Allé er bygget i 1992 på grundlag af den daværende Idrætspark. Med sin bodybuilderarkitektur er den uskøn efter Peter Olesens mening.
Forfatter og journalist Peter Olesen anmelder på opfordring danske byer for deres arkitektoniske kvaliteter eller mangel på samme. Selvom han ikke er bange for at være kritisk, er der kun ringe anledning til det på Østerbro. Bydelen er i sjælden grad harmonisk, mener han. Foto: Suste Bonnén
