Københavns ukendte øer

Du kender ganske givet Slotsholmen, Middelgrunden, Trekroner og Flakfortet. Men vidste du, at hovedstaden har endnu flere spændende øer at byde på?
Vi kigger i denne udgave på seks af områdets kendte og mindre kendte øer..

 

 

Raseret af vandaler og endelig reddet
Flakfortet er verdens næststørste kunstige ø anlagt på revet Saltholm Flak 1910-14 som del af Københavns søbefæstning. Øen var udstyret med kanoner, men oplevede aldrig en krig. Den blev benyttet som søfort frem til 1957 og som raketlager yderligere 11 år. I seks år lå fortet øde hen og var let bytte for sørøvere, som fjernede alt af værdi. Stenfiskere stjal af molernes store granitsten. Det gamle maskinrum blev udsat for groft hærværk, og øen var under nedbrydning af vejr og bølger. Med støtte fra fonde, Københavns Kommune, sejlklubber og private blev forfaldet bremset, molerne genopbygget og vilde roser plantet. I 2001 solgte statens ejendomsselskab Flakfortet til et firma, som tilbyder udflugter til restaurant, teambuilding, firmafester etc. Øen på 32.000 m² er 23 meter høj med et bygningskompleks i to etager, hvor gange forbinder gamle ammunitionsmagasiner og kasernebygning til 550 marinesoldater. Flakfortet besejles af Spar Shipping fra Nyhavn.

 

 

Aktivister besatte fuglenes lille ø
I Sortedamssøen på Østerbro er anlagt to øer,
Fiskeøen og Fugleøen. Sidstnævnte, som faktisk består af to strimler jord, er ynglested for fugle og har i nyere tid været skarvkoloni. Øen blev berømt, da den i efteråret 1967 blev besat af en flok aktivister, som ”befriede” øen og udråbte den til uafhængig stat. Den nye stat søgte optagelse i FN og erklærede U.S.A. krig som protest mod landets engagement i Vietnam. Det nye lands eksistens varede dog kun kort, og i dag er de få kvadratmeter med træer og buske atter fuglenes domæne.

 

 

Kaninøen ubeboet og uden kaniner

Ravelinøen Kaninøen ligger i Stadsgraven, Christianshavns Voldgrav, ud for fristaden Christiania. Øen, som skulle dække voldene bagved i tilfælde angreb, er så vidt vides ubeboet og ”fredet” af christianitter, som dog fra tid til anden bemærker et vagabondskur på øens skråninger. Den kunstige ø, som blev til ved opfyldning i 1682-97, er del af Københavns tidlige befæstning. Egentlig hed Kaninøen, som så vidt vides er helt kaninfri, Løvens Bastion og havde senere sløjfede veje til ”fastlandet”. Andre lignende bastioner er gravet væk omkring 1870.

 

 

Magtens centrum siden Bisp Absalon
Slotsholmen er 21 hektarer og har 24 indbyggere. Den delvist kunstige ø er omgivet af kanaler afgrænset af Bryghusbroen, Prinsens Bro, Højbro, Børsbroen m.fl. Øen er opkaldt efter de borge og slotte, der lå her, siden Biskop Absalon i 1167 opførte den første borg, hvis ruiner kan ses under nutidens Christiansborg. Slotsholmen har siden Middelalderen været hjemsted for statsmagten og omtales tit som ”Magtens Ø”. Foruden Folketinget, Statsministeriet og Højesteret ligger der også ministerier, kulturinstitutioner og museer på Slotsholmen. Herunder Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Tøjhusmuseet, Teatermuseet, Thorvaldsens Museum, Dansk Jødisk Museum og Christiansborg Slotskirke. Området bestod oprindelig af flere mindre holme, og Absalons borg af kampesten, kridtsten fra Stevns og munkesten kom til at ligge på den største nemlig Strandholm.

Københavns Slot blev opført her og var fra 1400-tallet danske kongers residens og regeringscentrum. Slottet blev ombygget flere gange, og resultatet blev rodet og tilfældigt. Slottet blev udvidet under kong Christian d.4. med bryghus, børsbygning, krigshavn med tøjhus og provianthus. Under senere konger kom flere pragtbygninger til herunder Kongens Kunstkammer, Det Kongelige Bibliotek og barokbygningen Staldmestergården ved den nyanlagte Frederiksholms Kanal fra 1705. Sidstnævnte bygning rummer i dag to ministerier. Senere kom en ny kancellibygning, som i dag er hjemsted for Finansministeriet. Slottet blev ombygget for at give plads til et nyt barokslot opkaldt efter Christian d.6., som også fik ridebane, stalde og ridehus. Hovedindgangen blev Marmorbroen, og Hofteatret så dagens lys i 1767. Slottet brændte og stod genopbygget i 1828, hvor kongefamilien dog valgte at forblive på Amalienborg. I 1849 blev Christiansborg sæde for Rigsdagen, og få år efter blev Slotsholmens krigshavn kastet til. Christiansborg brændte på ny i 1884, hvor kirken overlevede. Det Kongelige Bibliotek med have og bassin blev anlagt. Det nuværende slot i historicistisk stil er fra 1928 med lokaler for Folketing, Kongehus og Højesteret. Som Slotsholmens nyeste bygning blev tilbygningen til Det Kongelige Bibliotek,
Den Sorte Diamant, indviet for 19 år siden.

 

 

Verdens største menneskeskabte ø

Middelgrundsfortet er verdens største kunstigt anlagte ikke-landfaste ø af materiale fra udgravningen til Frihavnen anlagt på seks meter vand for at beskytte København mod angreb far søsiden. Fortet har siden 2015 tilhørt Middelgrundsfonden og skal efter renovering indvies i 2019 og tages i brug af spejdere. Indtil da er adgang forbudt. Siden 1894 var stedet underlagt hæren, søværnet og flyvevåbnet og var en overgang flygtningecenter.
Fire år senere åbnede det fredede fort for offentligheden med hotel og restaurant, før det 13 år senere overgik til Middelgrundsfonden for 20 millioner kr. Øen er 50.000 m² med 17.000 m² bølgebryderanlæg og 16.500 m² underjordiske bygninger med 2,5 km gange og tunneller i tre plan samt to fyrtårne. Datidens pris på øen halvanden km fra Københavns Nordhavn kan sammenlignes med Storebæltsbroen mange år senere.

 

 

Tog kampen op mod engelsk overmagt
Trekroner Søfort er en kunstig ø anlagt på en konstruktion af pæle fyldt med jord. Oprindeligt lå Trekroner 200 meter nordligere som karantænestation og fængsel. Først i 1827 var øen færdig efter en udvidelse, men den var alligevel aktiv i forsvaret af hovedstaden ved Slaget på Reden i 1801 og englændernes bombardement seks år efter. Søfortet var yndet udflugtsmål for københavnere i 1930’rne efter sin nedlæggelse til militære formål og frem til den tyske besættelse. Det stærkt forfaldne, men fra 1980’erne renoverede fort med kasematbygninger ud for Langelinje er ejet af Staten og har en forpagter på café og selskabslokaler i en tidligere kommandantbolig i sommermånederne. Siden 1994 har fortet været et populært udflugtsmål besejlet af Canal Tours. Navnet Trekroner stammer fra et af de orlogsskibe, som i 1713 blev sat på grund og fyldt med sten for at anlægge fortet.