Livgivende vand siden istiden

Istiden har ansvar for Søllerøds bakkede terræn med søer og moser, som gør områdets natur attraktivt. Efter år med forurening og menneskeskabte problemer er det i dag muligt at bade og fiske

 

 

Vand – såvel hav som fjorde og søer – har altid virket tiltrækkende for mennesker at bo og færdes ved. Således også i Søllerød hvor adresser omkring søen hører til de mest attraktive. Dertil kommer flere fredede moser, som er en rekreativ gevinst i naturen omkring byen, hvor man kan færdes gående, løbende, cyklende og med og uden hund!

Er man ikke så heldig at være ejer af have og badebro direkte til søen, er der gode bademuligheder fra Søengen, som er en sidevej til Øverødvej. Og det benytter en del sig af, bortset fra når blågrønne alger har forhindret det i århundredets varmeste sommer. Søen har ellers lidt en krank skæbne i fortiden, fortæller biolog Marianne Villumsen, som er aktiv i Danmarks Naturfredningsforenings lokale vandgruppe.

Søllerød Sø var i en årrække fra 1850’erne til 1970’erne stærkt forurenet af fosfor og andre kemikalier, som resulterede i iltsvind og et tykt lag organisk bundmateriale. Synderen var dampvaskeriet Sødal ved søens østlige bred og fra år 1900 vandskyllende toiletter og andet husholdningsvand fra villaerne, som blev ledt urenset ud i søen. Godt nok blev der bygget et rensningsanlæg, men det var helt utilstrækkeligt og er for længst nedlagt. I dag tillader vandkvaliteten både badning og fiskeri. Nu lever ferskvandsfisk som suder, gedde og aborre igen i søen og kan fiskes af folk med fisketegn!

Søllerød Sø er en såkaldt langsø og den dybeste del af en tunneldal, dannet i den seneste istid for 15.000 til 20.000 år siden. Det skete ved, at smeltevand skar sig ned i moræneler i Søndersødalen. Søen er 13,4 hektar og ni meter dyb og er den østligste sø i Mølleåsystemet med forbindelse mod vest til Furesøen via Vejlesø i Holte. Søen modtager vand fra vandløb i Søllerød Kirkeskov og Kalvemosen.

Smukke moser

Attemosen mod nord og Vestermosen mod nordøst er også del af tunneldalen fra istiden, og de er omkranset af marker og enge. Kighanerenden – også kaldet Kigrenden – udspringer af Attemosen med afløb til Øresund. Renden, som er en naturlig bæk gravet dybere og rettet ud for at afvande de tidligere dyrkede enge, er blevet restaureret og har fået udsat ørredyngel til fiskeri. Marianne Villumsen fra Danmarks Naturfredningsforening Rudersdal er dog endnu ikke helt tryg:

”Ved kraftig regn er der i kommunen stadig 109 steder, hvor der sker overløb fra kloaker af urenset spildevand. Og sådan er det også i Søllerød Sø. Kommunen har nu fremlagt en plan for at komme problemet til livs, så mængden af overløb forhåbentlig nedsættes i fremtiden. De vil fremlægge den for os, og vi ser frem til, at planen sættes i værk”.

 

Grundejere bader og fisker fra egne bredder og badebroer.
Alle andre kan bruge Søengen på søens nordside ved plejehjemmet Skovbrynet.

 

Tiltag mod forurening har forbedret vandkvaliteten. Der kan bades og fiskes i Søllerød Sø, og ørredyngel er udsat i Kighanerenden, som udspringer af Attemosen.