Byens grønne kerne

Fælledparken, vores alle sammens grønne åndehul, har i tidens løb lagt jord til store militærøvelser, 30.000 russiske soldater, henrettelser, hestevæddeløb, Slaget på Fælleden og nogle af de første idrætsbegivenheder i landet.

 

 

Store byer har brug for grønne åndehuller. Derfor har alle metropoler med respekt for sig selv en eller flere parker, hvor indbyggerne kan få lidt fred for byens stress og hygge sig sammen med venner og familie. En af de mest kendte er New Yorks Central Park fra 1869, som kaldes ’the core of The Big Apple’.
Om det samme er tilfældet for Fælledparken, der blev hele folkets park i årene omkring 1909, kan man diskutere, men parken på ca. 59 ha er – især når årstiden er lys og varm – særdeles velbesøgt og rummer aktivitetsmuligheder for alle aldre.

Og mon ikke alle, der har lagt vejen forbi, har en masse gode minder fra de mange muligheder, parken byder på. Det kan være lidt lækker solbadning på de store græsplæner, en løbetur rundt på stierne, en sjov eftermiddag på cafépavilionen, hyggegrill med vennerne, leg på legepladsen eller en intens fodboldkamp. Liebhaverboligen har kigget i historiebøgerne for at fortælle lidt om parkens fortid og opståen.

 

 

30.000 russiske soldater skabte ravage

Parken var tilbage i 1600-tallet en del af de store fælleder, der strakte sig fra Nørrebro til Østerbro.
I 1679 var det første gang, at der blev holdt mønstring af kongens soldater på Fælleden. Militæret vendte siden tilbage i flere omgange. I 1710 kæmpede og øvede hele 15.000 soldater i fire uger på Fælleden. 1716 blev et dramatisk år i parkens historie. Her lå en russisk hær på 30.000 mand på lejr. De var kommet dertil sammen med Zar Peter den Store, der sammen med den danske hær ville åbne et angreb mod Sverige. I begyndelsen blev de modtaget med begejstring, men da angrebet trak ud, fik københavnerne bange anelser. Vagterne omkring byen blev forstærket, og Kastellets Norgesport blev lukket. Russerne foretog sig dog intet andet end at skabe en masse ravage på Fælleden.

Stort fremmøde til henrettelse

På Øster Fælled blev militæret og de græssende kreaturer i 1772 skubbet væk til fordel for et til lejligheden oprettet skafot, da greverne Brandt
og Struensee skulle henrettes på barbarisk vis. 30.000 indbyggere overværede det makabre skue, hvor hoved, arme, kønsdele med mere blev afhugget med en økse.

Fælleden tilhørte egentlig Københavns Kommune, men militæret havde overtaget magten og kontrollen, og de brugte arealerne til militære øvelser, så de mange kreaturer havde svære vilkår, da soldaterne gjorde jorden gold og kedelig. Borgerrepræsentationen forsøgte at få soldaterne væk, men forgæves, og først i 1909 droppede militæret Fælleden.

Hestevæddeløb

I 1840 fik Selskabet til Hesteavlens fremme lov til at afholde væddeløb på Fælleden, så hestene også var med til at ødelægge den i forvejen ikke alt for gode jord. Og hestene fik i de kommende år lov til at dyste fast på den kommende parks jord. I 1860’erne holdt idrætten sit indtog på Fælleden. Den første cricketkamp mellem Jylland og København blev spillet på Østre Fælled i 1867, og kort efter spillede KB og klubben ”Football Club” på området. I 1908 bevilgede kommunen et stort beløb til anlæggelse af en idrætspark på 17–18 tønder land, men inden da havde B93 lejet 6 tønder land på Fælleden.

1. maj starter på Fælleden

I slutningen af 1800-tallet begyndte de københavnske arbejdere at demonstrere mod dårlige arbejdsforhold. De mange demonstranter mødtes flere gange på Fælleden, og dermed begyndte arbejderbevægelsens traditionsrige møder på fællederne. Det var et af disse møder, der i 1872 førte til det berømte Slaget på Fælleden, som var en konfrontation mellem en gruppe arbejdere og politiet på Nørrefælled, hvor flere, herunder Louis Pio, blev arresteret og fængslet for socialistiske holdninger. Da politiet i 1890 forbød arbejderbevægelsen at fejre 1. maj i byens gader, blev arbejdernes internationale kampdag (som er fra 1889) i stedet markeret på Fælleden, hvor 50.000 mødte op trods mange trusler om, at de ville blive fyret. Siden har fagbevægelsen fast hvert år – undtagen de år i starten af 1900-tallet, hvor Fælledparken gennemgik den store ombygning til rekreativt område – afholdt sine 1. maj arrangementer i Fælledparken. Parken har også lagt jord til grundlovsmøder siden 1870’erne.

Bygge boliger eller grønne områder?

I 1880’erne diskuterede man, hvad man skulle stille op med fællederne. Skulle de bebygges eller skulle byens borgere sikres adgang til grønne områder? Kommunen overlod dele af jorden til staten, blandt andet Universitetsparken, Rigshospitalet og den tidligere garderhusarkaserne. I 1906 startede etableringen af det, vi kender som Fælledparken i dag. I 1909 får offentligheden adgang til parken. I de efterfølgende årtier blev en stor del af parkens jorde gradvist solgt fra til byggeri. Fælledparken blev fredet i 1965 efter fælles indsats fra både Danmarks Naturfredningsforening og Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

Fælledparken gennemskæres af Øster Allé, hvor der i tiden omkring 1. verdenskrig blev opført adskillige store palæer af de såkaldte gullaschbaroner. Forfatteren Poul Henningsen var i Kritisk Revy ude med skældsord af de huse, der skød op langs Øster Allé, og han mente, at staten alt for lemfældigt skilte sig af med offentlige grunde.

Skabt af og for mennesker

Der hersker ingen tvivl om, at Fælledparken, som den ses i dag, er skabt af mennesker. Men til forskel fra mange andre parker blev der ved anlægget af parken lagt vægt på de åbne vidder og træer kendt fra det danske landskab. Også vandelementet var vigtigt, hvilket har resulteret i et vådområde på 1,9 ha. I dag er parken blandt andet hjemsted for ikke mindre end to legepladser, to petanquebaner, asfalteret cykelbane, fodboldbaner, Københavns Kommunes største skate- board-område, Danmarks ældste streetbasketbane og landets største sansehave. Plus alle de mange farverige indbyggere, der hver dag sætter deres helt specielle præg på den over 100 år gamle park.

Kilder: Dengang.dk, DN.dk, Wikipedia, Arbejdermuseet.

 

Skaterpark Fælledparken. Foto Visit Copenhagen.