Lindhardt in love

Skuespilleren Thure Lindhardt (44) spiller den mandlige hovedrolle i teaterforestillingen Shakespeare in Love. Han elsker livet som udøvende kunstner. Hans job er hans hobby, og han er forelsket i den fascination, som følger lidenskaben for de ord, han som skuespiller vækker til live, når han står på scenen.

 

 

Thure Lindhardt og jeg har det tilfælles, at vi begge er skuespillere uddannet fra samme skole. Men vi deler også en fælles fascination for Shakespeare. Og lige nu er Hr. Lindhardt i fuld gang med prøverne på forestillingen Shakespeare in Love på Østre Gasværk – en teaterforestilling efter filmen af samme navn, der tilbage i 1999 ryddede Hollywood-buffeten af Oscar-statuetter, hvor blandt andre skuespillerinderne Gwyneth Paltrow og Judi Dench modtog priserne for henholdsvis Bedste Kvindelige Hovedrolle og Bedste Kvindelige Birolle. Men har Shakespeare in Love noget som helst med ham William fra Stratford upon Avon at gøre?

”Forestillingen handler om William Shakespeare, der er forelsket i en kvinde og bliver fascineret af en mandlig skuespiller. Shakespeare får hjælp af denne mandlige skuespiller til at gøre kur til kvinden – mens det viser sig, at manden i virkeligheden er en kvinde. Det er en forvekslingskomedie, som vi kender den fra Shakespeare og hans leg med normer. Kvinder på Shakespeares tid måtte ikke være skuespillere. Dengang, i slutningen af 1500-tallet, spillede unge drenge de kvindelige hovedroller, hvilket i dag virker absurd. Og Shakespeare prikkede til denne absurditet ved at skabe en del roller, hvor kvinder klæder sig ud som mænd. Så det var ikke bare en leg med køn, men med en hel samfundsnorm. Og Shakespeare in Love er også en kærlighedshistorie om kunst og inspiration, ligeså meget som det er om kærlighed. At kærligheden er større end alt, at kærligheden er inspirationen til alt, at man ikke rigtig kan skabe noget som helst uden kærligheden – eller rettere sagt:
Uden forelskelsen. For det her handler jo i virkeligheden om forelskelsen, om inspirationen og fascinationen til både kærligheden og kunsten. Og så handler Shakespeare in Love også om kunstneren, der konsekvent søger den umulige kærlighed.” 

Kan du relatere til det?

”Ja, det tror jeg alle kunstnere kan. Jeg tror, alle kunstnere besidder et element af, at kunsten er så vigtig, at kærligheden tit og ofte kommer i anden række. Det er fordi kærligheden til arbejdet er så ekstremt vigtig. Det er nok også derfor, så mange af os bliver så selvoptagede”, griner Thure Lindhardt og fortsætter:

”Jeg kan i hvert fald sagtens genkende det, at det kreative kommer til at fylde så meget, at det næsten bliver lidt for vigtigt. Men sådan tror jeg egentlig, at mange mennesker går rundt og har det. Ikke bare kunstnere. Masser af mennesker har en lidenskab for deres arbejde og kender til de ofre, det fører med sig. For hvis man er lidenskabelig, fører det ofre med sig. Det behøver ikke være store ofre, men det er absolut ikke gratis at være lidenskabelig.”

Hvilke ofre har du selv måttet lide?

”Når jeg sætter mig ind i en rolle, så fylder det så meget hos mig, at det er svært for mig at slippe det. Jeg kan ikke bare tage en tur i biffen eller noget. Alt andet bliver sat i anden række i forhold til det arbejde, jeg står med. Det påvirker det sociale liv, og jeg mister kontaktflade med en hel masse mennesker. Jeg kan heller ikke rigtig gå til noget eller have en hobby. Der er ikke plads. Men mit arbejde er jo også min hobby.” 

Du er blevet far til en lille pige. Tvinger din datter dig ikke til at gøre tingene en smule anderledes, end du ellers plejer?

”Jo. Helt sikkert. Det gør hun. Ud over den store kærlighed og den evige forelskelse, der er over for ens barn, så tvinger det mig på en meget, meget god måde til ikke at arbejde, når jeg er sammen med hende.” 

Så der er en anderledes tilgang til dit arbejde med Shakespeare in Love, end den tilgang, du havde til dit arbejde, før hun var født?

”Ja. Sådan har du det sikkert også selv; man er nødt til at tage udgangspunkt i det sted, man befinder sig i livet lige nu, og så tage det med ind i arbejdet, som man står med. Som kunstnere forsøger vi jo hele tiden at nå frem til en eller anden form for sandhed i det, vi står og laver. En sandhed i selve udtrykket, vi står med. Om det er fin kunst eller underholdning, så søger vi sandheden i udtrykket. Og hver gang, vi står på scenen, forsøger vi at skabe en mening med det, vi laver – gennem det sted, vi selv befinder os i livet.”  

Shakespeare in Love var en film, inden den blev til en teaterforestilling, og man kommer vel som skuespiller utvivlsomt til at læne sig op ad filmen. Hvad synes du, udfordringen har været med en scenisk udgave af en spillefilm?

”Jeg vil sige det sådan, at jeg gør alt for at und-gå at læne mig op ad filmen. Jeg så 7-8 minutter af Shakespeare in Love-filmen og fandt hurtigt ud af, at det skulle jeg i hvert fald ikke. Det gav mig nogle helt forkerte billeder. Vi er på en eller anden måde nødt til at danne os vores egne billeder. Publikum forventer handlingen. Og handlingen, den ligger jo i manuskriptet.
Derudover, så vil publikum jo også gerne overraskes. Ellers kunne de jo bare gå ind og se filmen, ik´. Man kan, som skuespiller, heller aldrig gå ind og spille den person, som spillede rollen i filmen. Da jeg skulle spille Hamlet på Kronborg, satte jeg mig ned og så forskellige udgaver af Hamlet på film, både Laurence Olivier og Kenneth Branaghs fantastiske præstationer, og det var på ingen måde særlig godt, at jeg gjorde det. Det kom til at fylde alt for meget i mit eget arbejde med rollen.
De var så dygtige. Så skulle jeg stå der og prøve at gentage, hvad de gjorde så smukt. Den gik ikke. Jeg prøvede i virkeligheden bare at ramme noget, der var skabt af andre. Og det kan bare ikke lade sig gøre. Vi kan jo ikke være en anden end den, vi er”, slutter Thure Lindhardt.

 

 

Peter Pilegaard er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen i Odense. Han har medvirket i forestillinger på store scener i ind- og udland som bl.a. Det Ny Teater i København og Shakespeares Globe Theatre i London.

Han har en BA i Retorik fra Københavns Universitet og skriver i dag blandt andet for Liebhaverboligen og Politiken.

Peter er netop debuteret som forfatter på People’s Press med sportsbiografien GRUS om den tidligere tennisspiller Michael Mortensen.