Fra go’ r*v… til Go’ morgen
TV2s Go’ morgen-vært, Adam Duvå Hall (43), er blevet en moden mand i rette rammer. Han siger i dag Go’ morgen i stedet for Go’ røv & Go’ weekend, og Christianshavn er skiftet ud med et rækkehus i forstaden. Men humoren synes stadig at være pænt kørende hos tv-værten. For trods moden seriøsitet vil Adam Duvå Hall altid være en mand med en lille ræv bag øret.
Adam Duvå Hall er hele Danmarks forlængede snooze-knap, når han som sober Go’morgenvært på TV2 vækker landets seere med alt fra faktuelle nyheder, seriøse interviews og madfif til hr. og fru hakkebøf. Men bag det velfrisere morgenhår gemmer der sig en historie om en skæv spasmager, der for 20 år siden entrerede medieverdenen i en kælder på DR.
”Jeg kom ind på Danmarks Radios Talenthold, hvor unge, der gerne vil lave radio og ikke er journalistuddannet, får chancen. Så bliver man taget ind og brækket midt over, for så at blive bygget op igen som et nyt, lille mediemenneske. Jeg var i starten af 20’erne, og jeg tror vist nok, at radio var noget, jeg altid gerne havde villet. Jeg var i hvert fald ikke stærk nok til at blive håndværker, og jeg fik hovedpine af at tænke på en syv år lang universitetsuddannelse, så jeg vidste godt, at det skulle gå den vej. Jeg vidste bare ikke, at det skulle blive så underholdende”, smiler Adam Duvå Hall skælmsk og fortsætter:
”Jeg var på hold med Andrea Elisabeth Rudolph, Signe Muusmann – og Simon Jul. Hvis jeg ellers gik og troede, at jeg var en gavtyv eller bare en smule rap i replikken, så blev jeg klogere, da jeg mødte Simon Jul. Han var og er ligaer over alle andre. Man skulle i den grad skærpe sine sanser fra øjeblikket, man trådte ind på ungdomsredaktionen, hvor Mikael Bertelsen og Mads Brügger sidder sammen med Simon jul og Simon Kvamm, alt imens der hænger billeder på væggene af Poul Nesgård og Tæskeholdet, og nøglerne til hele verden bliver dig overrakt med et `Værsgo – producer radio!´. Så bliver man bange. Jeg blev lynhurtigt ydmyg. Der er jo ingen grund til at gå i konkurrence med nogen, der så åbenlyst er så gode. Så må man i stedet finde sine egne styrker. Ellers er det game over”.
”Men samtidig var det fuldstændig forrygende. Der var jo virkelig højt til loftet. Planen var at begå en masse fejl og lære at finde os selv, producere løs og komme rundt og lære håndværket fra bunden Det betød også, at man tog en masse vilde chancer. Go’ Røv/Go’ Weekend var eksempelvis et udtryk for den tillid, som de daværende DR-chefer udviste overfor os. Vi havde sendetid og et studie i kælderen, hvor vi bare kunne fyre den af, et sted, hvor vi kunne lave radio – og en masse tosserier – og hvor vi kunne brænde nallerne. Der var en risikovillighed, som var vildt fed.”
Fra øre til øjne
Adam Duvå Hall fik med tiden chancen for at lave tv. Og i forhold til radioens frimodige chanceliv, var det, ifølge Adam, uundgåeligt ikke at føle sig begrænset i det nye landskab, som han pludselig befandt sig i som tv-vært.
”Da jeg blev spurgt, om jeg ville lave Melodi Grand Prix, sad jeg lige pludselig til møde med 75 mennesker med mange meninger, hvor jeg var vant til to. Og indholdsmæssigt leveres tingene meget strammere på tv. Der er radio mere fri – i hvert fald på den måde, vi lavede det. Når man laver radio, bruger man et halvt til et helt år på at opbygge tonen i programmet for at vænne folk til, hvad det er, de lytter på. Det er den tid, det tager, siger man. Det er en lang indkøring til en fuser. På tv skal tingene fungere indenfor de første tre programmer, ellers rykker de det bare. Afregningen er meget mere kontant, når man laver fjernsyn. Så chancerne man tager er ikke så store som på radioen. Men jeg har jo været så pisseheldig at starte i DR’s eget lille `ungdomshus´, hvilket nok har gjort mig frygtløs på mange måder. Alt derefter er jo i virkeligheden bare bonusrunder.”
Meloduntens misfoster
Ved at sige ja til at lave melodigrandprix, bevægede Adam Duvå Hall sig ret langt væk fra den satire, som er en stor del af hans professionelle opvækst. Og det fik han at føle, fortæller han.
”Jeg kom jo i problemer. De hardcore melodigrandprix-fans forstod ikke min tone. Jeg var jo hverken Jørgen de Mylius eller Kjeld Heick, og folk troede, at jeg tog pis på det hele. Jeg lavede det så tre gange, bare for at bevise, de tog fejl. Producenterne ville have mig. Hvis man befinder sig midt i en skysovs, bliver man håndplukket af producenter og placeret i tv-shows som eksempelvis melodigrandprixet. Og så siger man bare ja”, forklarer Duvå Hall og uddyber:
”Da jeg skulle kommentere det internationale Melodi Grand Prix i Finland, valgte jeg at tage Søren Rasted (Aqua, red.) med mig, da jeg mente, at han var det menneske, der vidste mest om popmusik. Dagen efter blev vi kaldt til møde på hotellet, hvor producenterne sagde, at de aldrig havde fået så mange klager som dem de modtog efter udsendelsen. Seerne troede, vi tog pis på alt, selvom sandheden var, at vi faktisk havde forberedt os til tænderne. Vi havde ingen ræve bag ørene. Vi havde det sjovt – men vi lavede ikke pis. Det var jo ikke vores skyld, at Spaniens Las Ketchup bestod af tre døtre af den meget berømte flamingo-guitarist, El Tomato.”
Sjov i doser
Adam Duvå Hall er en sjov mand i ordets reneste betydning; man griner af de ting, han siger. Han har en pudsig underspillet humor og en provokerende ironisk distance, men spørgsmålet er, om han nu også altid har været sjov.
”Jeg har haft en ret kulørt opvækst på Christianshavn. Mine forældre er sjove, og de havde mange sjove venner med en masse gang i den, hvilket nok har farvet mig en del. Samtidig gik jeg i skole på Bernadotteskolen i Hellerup. Det var et fantastisk sted. Jeg elskede det, men det var nærmest en skizofren tilværelse, hvor jeg følte, at jeg besøgte en fremmed verden, når jeg tog i skole. Det var ret splittet. Mine kammerater på Christianshavn hadede at gå i skolen. De fattede ikke, at jeg kunne lide det. For dem fandtes der ingen gode skoler, og autoriteter var noget man hadede. Det skulle jeg så finde min vej i. Og det at skulle manøvrere i så forskellige miljøer som barn sliber vel nok ens evne til hurtigt at kunne sætte sig ind i stemninger og sager – og hurtigt koge suppe på det.”
Har dine karrierevalg ændret måden, du føler dig sjov på?
”Den store opdagelse er, at man lærer at dosere alting. Det ville være ret patetisk, hvis jeg som 43-årig insisterede på, at vi to skulle være fulde under det her interview, eller hvis jeg havde haft en pruttepude med mig”, griner Adam Duvå Hall underspillet.
”Jeg er en jo anden i dag, end jeg var for 20 år siden. Jeg har kone, kat og børn. Mit liv er ikke, som det var, og mit arbejde er det heller ikke. Jeg elsker at være med til at lave tarteletter klokken syv om morgenen, mens en minister skal interviewes, og et band spiller. Men det har også taget tid at komme dertil, hvor jeg er i dag. Jeg har været svær at lure. Folk har ligget flade af grin, når jeg har forsøgt at formidle noget alvor. Go’morgen Danmark skulle da også lige sikre sig, at jeg reelt kunne interessere mig for det, jeg blev præsenteret for, uden at være ham den ironiske fyr på 23”, fortæller morgenværten og uddyber:
”Ironi er et værn, der forhindrer, at man sætter røven i hakkemaskinen. Det bliver en beskyttende maske, og når vi ikke rigtig mener noget, kan vi jo altid bare sige det modsatte. Det var også kritikken på P3, hvor vi fik at vide, at vi skulle slippe 90’er-ironien. Men ironi er stadig et greb man bruger som en måde at fortælle noget på. Man skal bare dosere det.”
”Go’morgen Danmark har faktisk bedt mig om at skrue lidt op for min lune. Det er der plads til nu, men det er en balance. Jeg kan godt fyre en spids af fra tid til anden, men jeg lægger stadig låg på mig selv. Ingen tvivl om det. Og det ser jeg som en positiv ting, for det skærper mig og alt omkring mig. Det handler om at finde et kompromis i energien, hvis sådan noget overhovedet eksisterer. Selvom man, som mig, er en gøgler, der synes, det er fedt at være på og trykke den af, skal man ikke glemme, at det er gæsterne, det handler om, og at de skal fortælle deres historier bedst muligt.”
Er det hårdt at være vækkeurets hyggeonkel, den stuerene og folkekære morgenvært?
”Det er ikke så nemt at få det til at se så hyggeligt ud. Vækkeuret ringer 03:30 hver morgen, hver anden uge. Det er hårdt. Tre timers live-tv er ikke for børn. Jeg bakser lidt med noget svimmelhed, som muligvis kan være et symptom på kroppens påvirkning af at hoppe ind og ud af de omskiftelige tidszoner, som kræves, når man laver morgen-tv. Det skal jeg lige have styr på. Det er irriterende, for det kan godt påvirke mig på jobbet”, konstaterer tv-værten.
Forstadens åbenbaring
Hvis man kigger tilbage på tiden med Talentholdet og hele vejen op til i dag, så har danske lyttere og seere mere eller mindre været vidner til Hr. Halls modningsproces – fra radioens drengerøv til saglig morgenbasse i de danske tv-stuer. Den drengede Adam fra Christianshavn er gemt lidt i baggrunden, og frem er trådt en moden mand i fyrrene, sat i rette rammer og med rigtige værdisæt i de lidt pænere baglommer.
”Ja, det er lidt spøjst at vokse op i radio og fjernsyn som en anden Sonja fra Saxogade. Måske er jeg i virkeligheden dansk radios Pusle Helmut.” griner den nu 43-årige Adam Duvå Hall og kigger op, mens han finde tankerne.
”Det hele sejlede jo i starten. Jeg var ung og dum og ligeglad med alt – indtil jeg mødte Christine, som senere er blevet min hustru og mor til mine to børn. Alt, hvad der handler om at få styr på tilværelsen og blive et fornuftigt menneske, har med mit møde med hende at gøre. Det tager nogle år at få taget sig sammen til at åbne en fælleskonto i banken, men så lærer man pludselig, helt Dan Turell-agtig, at holde af hverdagen; at finde en kæmpe glæde i at hente unger, og når blåregnen drysser, idet man åbner hoveddøren, eller når man hilser på naboen og tænker ’det var satans, gamle dreng’ – og så bare være pisseglad for det.”
”Jeg siger tingene med en lille ræv bag øret. Men mit rækkehus i Gentofte har sgu virkelig taget røven på mig. Jeg var pisse bange, da jeg skulle tage valget om at flytte væk fra byen. De ti minutter i bil er langt for en københavner som mig, og frekvensen af damer i yogatøj på tidspunkter, hvor de burde være på arbejde, er højere i Hellerup og Gentofte end andre steder – ligesom antallet af Range Rovere er det. Men vejen, vi bor på, er fantastisk. Jeg føler, jeg passer ind”, fortæller Hall og tilføjer:
”Det bliver et særligt kapitel i mit liv, kan jeg mærke. Nu skal jeg rydde sne på mit eget lille stykke jordklode. Og forleden lavede jeg en grill-anordning med min lille åndssvage el-grill. Jeg gravede et stort hul i min have, kørte med trillebør, og lagde nogle dumme fliser, som grillen kunne stå på. Så stod jeg stolt og kiggede på mit værk i en halv time, mens jeg kaldte på min kone, at hun skulle skynde sig at komme og se. Der stod mit monument, der for eftertiden skal fortælle, at ’Her var Adam’. Hun blev faktisk oprigtig rørt”.
Hvad er din ultimative drøm, Adam?
”Det er et vanvittigt spørgsmål. Jeg ved det ikke. Hver gang jeg laver noget nyt, har jeg det som om, at det er det sidste, jeg laver. Jeg har 20-års jubilæum i radio og tv, men jeg er åben overfor, at livet tager en helt ny drejning, at jeg åbner en skaldyrsbar eller noget. Hvem ved. Men det er også lidt tragisk, for jeg tænker nogen gange, at jeg har oplevet alt, at jeg allerede har mine skalpe”, smiler Adam Duvå Hall, mens ræven bag øret anes på morgenværtens vej videre ud i verden.
”Da jeg skulle kommentere det internationale melodigrandprix i Finland, valgte jeg at tage Søren Rasted (Aqua, red.) med mig, da jeg mente, at han var det menneske, der vidste mest om popmusik. Dagen efter blev vi kaldt til møde på hotellet, hvor producenterne sagde, at de aldrig havde fået så mange klager som dem de modtog efter udsendelsen. Seerne troede, vi tog pis på alt, selvom sandheden var, at vi faktisk havde forberedt os til tænderne. Vi havde ingen ræve bag ørene. Vi havde det sjovt – men vi lavede ikke pis. Det var jo ikke vores skyld, at Spaniens Las Ketchup bestod af tre døtre af den meget berømte flamingo-guitarist El Tomato.”
Blå Bog
Navn: Adam Duvå Hall
Født: 7. juli 1975
Gift: JA, Christine Gjødsbøl Jensen
Børn: JA, Sonny (6), Norma (4)
Bopæl: Gentofte
Titel: Journalist
Beskæftigelse: Tv-vært på
Go’ morgen Danmark, TV2
Radiovært i bl.a.:
Monkeybusiness (2004, P3)
Go’røv & go weekend (2003, P3)
Tv-vært i bl. a.: Jeopardy (2015, TV3), Fristet (2011, TV3), Det Internationale Melodi Grand Prix, Kommentator (2007, DR), Dansk Melodi Grand Prix (2006, 2007, 2008, DR)
5+
Blødkogt æg eller spejlæg?
”Det er jo ikke bare et spørgsmål om æg. Det handler om identitet. Et blødkogt æg kræver tid med morgenavisen, og så skal det også være perfekt. Jeg ville normalvis nok sige blødkogt. Men det bliver oftest til et spejlæg. Som alt andet i tilværelsen.”
OL eller VM i fodbold?
”Den er svær. Jeg har været til begge dele som udsendt reporter. Jeg elsker fodbold, men OL var noget helt særligt. Det var i Beijing og vores presseakkreditering gjorde, at vi kunne sportsshoppe i uendeligheden. Det ene øjeblik så jeg Roger Federer spille tennis, mens jeg øjeblikket efter sad 50 meter fra målstregen og kunne se Usain Bolt slå verdensrekord i 100 meter. Der blev hevet ned fra alle hylder. Det var vanvittigt.”
Bornholm eller Samsø om sommeren?
”Der bliver jeg sat lidt i skakmat. Allinge er jo blevet en slags københavnermagnet om sommeren, og derfor må jeg nok sige Samsø. Dér har jeg været de senere år, blandt adnet i forbindelse med Smuk Fest. Der er bare så sindssygt smukt på Samsø. Jeg anerkender, at der sker ting på Bornholm, men jeg kan godt lide at trække stikket og være fri for at skulle hilse på alle dem, man ser hver dag.”
Roskilde Festival eller Heartland?
”Det må være Roskilde Festival. Jeg har aldrig været på Heartland. Jeg skal lige overbevises om, at det ikke udelukkende er Politiken Plus, hvor alle ens medievenner går rundt og smager ost og rosévin, mens de har en talk om surdej. For så ville jeg bare blive væk.”
Champagnebrus eller Københavnerstang?
”Jeg er nok mest til en champagnebrus. Men Kæmpelæsken er min yndlings. Selvom den måske nok i virkeligheden er lidt irriterende.”
+
Tv eller radio?
”Det er svært at svare på. Jeg er nok mest et radiomenneske, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er jo der, jeg kommer fra. Det skal man ikke løbe fra. Jeg vender nok også tilbage til radioen en dag. Det gælder jo om at bevare sig selv. Men lige nu er Go’ morgen Danmark det fedeste. Og heldigvis synes min arbejdsgiver, at det klæder programmet, at jeg er mindre tv-skolet end ellers. Der er højt til loftet. Det er fantastisk”.
