De sætter deres fez, som de vil

”Vi troede egentlig, at det skulle være slut efter vores sidste show, men så” … Ørkenens Sønner er logen, der bare ikke vil dø. Hver især har Niels Olsen, Søren Pilmark, Henrik Koefoed og Asger Reher nok at lave, men gang på gang trækker smokingen, fezen og den firstemmige sang.

 

 

Det er meget moderne at pege på, at vi skal ud af vores komfort-zone. For det er derude, magien opstår.

– Nogle gange er det bare enormt rart at komme tilbage i komfort-zonen, siger Henrik Koefoed, og det er for ham og ”logebrødrene” Niels Olsen, Søren Pilmark og Asger Reher netop Ørkenens Sønner.

– Når vi har været ude og lave andre ting, og så mødes igen, så går der ikke et halvt minut, før vi bryder sammen af grin, fortsætter han.

At de fire mænd er et fasttømret team er der ingen tvivl om, når man prøver at interviewe dem i samme rum. De overtager hinandens sætninger, sidder og smågriner over hinandens anekdoter og løber ofte ud ad tangenter såsom en diskussion af, hvor man får de bedste hindbærsnitter.

Vi kan godt have en opfattelse af, at Ørkenens Sønner er på evig turné, for de er hele tiden i mediebilledet. Reelt går der 3-4 år mellem hvert show. Hvert show turnerer gerne halvandet år, og så tager Sønnerne en pause.

– Men så savner vi hinanden, siger Søren Pilmark. – I det øjeblik vi siger, at nu er vi klar til et nyt show, så sker der det, at maskinen går i gang; booking af de rigtige sale og opsætning af plakater. Derfor er vi i folks bevidsthed hele tiden. Det er også en forretningsmæssig nødvendighed.

Det fungerer jo

På den måde kommer publikum også ind i deres komfort-zone. Ørkenens Sønner ved man nemlig, hvad er:

– Vi har da tit tænkt på, om vi skulle ændre konceptet, men så alligevel: hvorfor? Det fungerer jo, siger Asger Reher. – Folk vil se logen, tryllenummeret, Fjærtoman. Det er genkendelsens glæde.

– Publikum ved jo også, hvad de går ind til, hvis de skal se Hamlet, tilføjer Søren Pilmark. – Uanset om vi tilføjer schæferhunde og akvarier og opfører den iført jakkesæt.

– Folk ville føle sig snydt, hvis vi pludselig stillede os op på en ølkasse i højhalsede sweaters og sang Jacques Brel og læste Snedronningen.

Sønner og kvinder

På den måde fungerer Ørkenens Sønner som et frirum for publikum. Tidens trends får ikke lov til at trænge ind i det frirum som andet end en henkastet bemærkning. Det er vel at mærke et mandeunivers, spørgsmålet, om der ikke snart skal en kvinde med, afværges med et, ”det har vi hver aften … efter forestillingen”.

– Men vi vælger jo hver aften en kvinde som vores yndlingspublikum, tilføjer Henrik Koefoed galant.

Hvad omklædningsrumslummerheden angår, så skal den tages med et gran salt.

– Der hviler en troskyldighed over Ørkenens Sønner, siger Søren Pilmark. – Det er lidt, ”undskyld, vi kom til at sige tissemand. Det skal ikke ske igen”.

Drengedrømme fra før verden gik af lave

Selvfølgelig står de fire logebrødre ved, at det er et mandeunivers. Eller måske et drengeunivers; drengenes drømme om mandeverdener med piratkaptajner, Det Vilde Vesten, modige legionærer og så videre – taget lige ud af tegneseriehæfterne Illustrerede Klassikere, som Asger Reher udtrykker det.

– Da vi havde en idé om at lave et show med Afrika-tema, tænkte vi eventyr og Kong Salomons Miner, men samtidig væltede det ind med nyheder om hungersnød, AIDS og andre problemstillinger, fortæller Søren Pilmark. – Det var vi nødt til at tage stilling til. Vi valgte at blive i eventyret. Overskred vi nogle grænser, som vi ikke havde lyst til, så var det utilsigtet.

– Udfordringen ligger i at gå på den knivsæg, hvor vi på den ene side får gode grin, men vi på den anden side ikke støder folk, som Henrik Koefoed udtrykker det

Søren Pilmark kalder det en varieté fra før verden mistede sin uskyld, men minder samtidig om, at verden har mistet sin uskyld adskillige gange.

– Hvis vi synes, uskylden røg med nazismen og atombomben, så spørg lige, om ikke sennepsgas og skyttegrave tog uskylden en verdenskrig før.

Selvhøjtidelige mænd

Til gengæld bliver mænd ved med at være opblæste, understreger Niels Olsen:

– I alle disse nævnte mandeuniverser, vi er inspireret af, er fællesnævneren, at de selvhøjtidelige mænd selv synes, de er afsindig vigtige. De mænd er jo ikke forsvundet, for selv om vi diskuterer, om vi skal tvinge kvinder ind i bestyrelser og så videre, så er det stadig disse mænd, der sidder på magten.

Det sjove er, at de fire logebrødre er vidt forskellige, når de ikke mødes under fezen.

Asger Reher holder sig travl på de danske teaterscener:

– Siden sidste show har jeg haft otte større roller på forskellige teatre, siger han. – Jeg kan jo ikke vide, hvorfor de lige vælger mig (”Hallo – A står først i telefonlisten”, bryder Søren Pilmark drillende ind).

Henrik Koefoed optræder som Asger ofte på teatret – ret tit i Holberg-repertoiret.

– Jeg er jo ikke den mest moderne person, siger han. – Min kone har i hvert fald mig ”klassisk”. Det var engang, hvor vi talte om Queen og Prince og så sagde hun, ”jamen, du er jo klassisk”.

Pierce Brosnan og Steven Spielberg

Niels Olsen ses også uden fez i (især) komiske roller på film og teater, bl.a. musicals baseret på film – til næste år skal han således spille Pierce Brosnans rolle i musicalversionen af Den skaldede frisør.

– Nu bryster jeg mig jo faktisk over, at jeg blev tilbudt rollen før ham, men jeg kunne ikke på det tidspunkt – på grund af Ørkenens Sønner – og så gik der tid, og der kom flere internationale penge i projektet, og så tænkte de, at de måske skulle have en international stjerne med. Men oprindelig var det min rolle, og nu får jeg den altså igen.

Til sammenligning er Søren Pilmark måske lidt ”kræsen”. Ørkenens Sønner dækker hans behov for at være sjov, så revy er ikke ham, og han har i det hele taget annonceret, at han ville sætte tempoet ned, men som alle skuespillere kan han fristes.

– Der var lige det der med, at nu skulle vi alle være berømte i hele verden, og dollartegnene lokker, men når man så har siddet og ventet på et hotelværelse i Düsseldorf i regnvejr i to dage … det er ikke sjovt. Det gider jeg sgu’ ikke mere. Hvis Steven Spielberg på den anden side ringer, så ”ja ja, det sagde jeg nok, men jeg har skiftet mening”!

– Der er mange faktorer, der spiller ind. Måske tænker jeg pludselig, hvorfor er der ingen, der ringer mere? Har de glemt mig? Og så ringer de og spørger, om jeg vi vil speake et haveprogram til Kanal 4 – JA!

Spændende operationer siden sidst

Og så er det jo godt at have Ørkenens Sønner, der stadig trækker fulde huse, gerne 3.000 gæster, hvor kvartetten debuterede i mere ydmyge omgivelser i Allegade 10, hvor der kunne være 100-120 (”og så var der crowded”). Egentlig var det slet ikke meningen, at logen skulle mødes igen efter sidste show:

– Men så mødtes vi til en evaluering, og fandt ud af, at vi savnede hinanden, fortæller Henrik Koefoed.

– Vi er jo rigtig meget sammen på turneen, fortæller Niels Olsen. – Vi kører sammen alle fire og får snakket om alt mellem himmel og jord; familie og …

– Og hvis der skulle være et problem, skyder Asger Reher ind.

– Og hvad vi nu er blevet opereret for siden sidst, og om vi har fået nogen legemsdele udskiftet og den slags, fortsætter Niels Olsen.

– Det kan godt være, vi drikker os fulde en aften på turneen, siger Søren Pilmark. – Men næste dag klokken fem mødes vi og træner og får tjek på bagscenen. En halv time før showet går vi i bad og sminker os, og så trykker vi den af i to timer for dem, som har haft en billet hængende på køleskabet og gulne siden oktober sidste år.

Så mens verden går sin skæve gang, plastikskraldet fylder oceanerne og gletscherne smelter (alt det, de som privatpersoner godt ved og bekymrer sig om), forsvarer Søren, Niels, Asger og Henrik deres lille boble af ren underholdning; af uskyldig mandehørm og firstemmig skønsang med uartige tekster. Og der er fælles rejsning under afsyngelse af logeeden:

Vi hedder Ørkenens Sønner, og vi er stolte af det …

 

 

Asger Reher

Er uddannet ved Aarhus Teater ligesom Søren Pilmark og dannede med ham (og et par i øvrigt ukendte skuespillere ved navn Preben Kristensen og Anders Bircow) gruppen Barbershop Harmony. Siden er turen gået over Det Kongelige Teater, flere revyer og utallige tv-serier.

At Asger er født i Aabenraa fornægter sig ikke. Hver gang Ørkenens Sønner optræder i fødebyen, overtager Asger ”Landmandssketchen”. ”Skal vi nu ikke prøve at tage den på dansk,” siger han, og så kan de tre andre godt tage en pause, mens Asger fortæller vittigheder, som de ikke forstår et klap af.

 

 

Henrik Koefoed

Det var angiveligt dovenskab i forhold til at øve sig, der forhind- rede Henrik Koefoed i at uddanne sig til klassisk musiker, men det har været teatrets gevinst. Han er uddannet ved Statens Teaterskole og har været turen omkring Det Kongelige Teater og de klassiske roller … foruden et hav af tv- og filmroller. Derudover kan hans karakteristiske stemme genkendes bag Timon og adskillige andre tegnefilmfigurer. Henrik er gift med Helle og har to børn.

 

 

Søren Pilmark

Hamlet på Det Kongelige Teater, Torkild i Blinkende lygter, showmakker til Per Pallesen, tryllekunstner, Melodi Grand Prix vært, Oscar-nomineret kortfilminstruktør, og meget, meget mere kunne skrives på visitkortet. Jo jo – også en optræden i Vikings. Søren har prøvet det meste, men gider stadig godt, hvis det er en udfordring (eller af pengemangel, som han indskyder).
Søren er gift med Susanne. De har tre børn sammen.

 

 

Niels Olsen

Niels Olsen brød igennem med tv-satire i Den gode, den onde og den virk’li’ sjove, har spillet og skrevet revy og bl.a. spillet med i begge dansk films store familie-franchises Far til fire og Min søsters børn foruden et utal af andre film. Han har været lidt af en maskot for Susanne Bier, siden hun instruerede ham i fiskereklamerne (Det’ ikk’ så ringe endda), og får her ofte lov til at vise mere seriøse sider af sit talent.

Niels er gift med Joy-Maria Frederiksen, som ofte har den fornøjelse at instruere sin mand. Sammen har de datteren Rosa.

 

Rundt om Ørkenens Sønner

 

Hvad er din yndlingsgyserfilm?

Asger: Frankenstein

Niels: Jeg ser ikke så mange, men der er en … med en sygeplejerske, der går ned i kælderen og … Det åbne kældervindue.

Søren: En gammel Peter Lorre-gyser, Hånden, der går igen. Og jeg kan huske, jeg var vildt skræmt af tv-serien Belfegor.

Henrik: The Shining – ondskabens hotel … Og så har jeg en erindring om at have set Den sorte limousine som 6-årig og være skræmt fra vid og sans.

På en skala fra 1 til 10, hvor sjov er du privat?

Asger: Ikke det store … 6½

Niels: Hvis du spørger min familie; langt nede … men 6.

Søren: 8

Henrik: Hvis du spørger børnebørnene, så 10, så det vælger jeg (andre siger måske 4-5 stykker).

Så gennemmusikalske I nu er: 

Hvad er din(e) yndlingssang(e)?

Niels: One Day I’ll Fly Away med Randy Crawford.

Søren: Jeg kan godt lide Because med The Beatles.

Asger: Jeg er mest til jazz, crooners – det kunne være Django Reinhard, det er klassisk med en jazzet form. Åh jo, og Musens sang. Jeg spillede med i Mød mig på Cassiopeia sidste sæson, og hver aften når Amalie Dollerup sang – det var så jeg fik gåsehud.

Henrik: Nessun Dorma – fra operaen Turandot.

Apropos kun at spille de roller, man har lyst til: Hvilken rolle kunne du godt tænke dig at spille?

Henrik: Faderen i Lang dags rejse mod nat, Tyrone.

Søren: John Proctor i Hekse.

Asger: Jeppe på Bjerget.

Niels: Basil Fawlty.

Hvilken skuespiller kunne du tænke dig at spille sammen med?

Asger: Robert de Niro.

Søren: Jeg tænker, det kunne være sjovt med Kim Bodnia.

Henrik: Sean Connery.

Niels: Pierce Brosnan. Jeg endte med at få en lille rolle i Den skaldede frisør, så jeg fik snakket med ham. Han nød i den grad at arbejde på settet i Danmark. Den afslappede stemning. Men jeg ville gerne have spillet sammen med ham i en Bond-film.

Ørkenens Sønner har hyldet mange kvinder, så … din yndlings
skuespillerinde?

Henrik: Scarlet Johansson.

Søren: Charlize Theron.

Niels: Bodil Jørgensen.

Asger: Meryl Streep.

Lige Asgers boldgade: din yndlingsbil?

Asger: en AC Cobra.

Niels: Jaguar – E-typen.

Henrik: en Volvo Sport – fra starten af 60‘erne.

Søren: Bugatti Royale.

Humor: et forbillede?

Søren: Gøg & Gokke

Niels: John Cleese

Asger: jeg kan godt lide W.C. Fields

Henrik: Buster Keaton

Hvis ikke du var skuespiller – hvad ville du så gerne være? 

Asger: Jeg er faktisk udlært inden for herreekvipering, men hvis du tænker på en drøm, så vil jeg sige dyrlæge.

Niels: Jeg var egentlig i gang med en musikuddannelse … men som drømmejob jeg tror gerne, jeg ville være læge.

Henrik: Det jeg skulle have været, hvis jeg ikke var for doven til at øve; musiker i et symfoniorkester.

Søren: Skuespiller! Der er en historie om, at Skt. Peter står ved Perleporten og tilbyde folk ”en tur mere”, hvis de vil være noget andet; slagteren vil gerne prøve at være bager og så videre, men skuespilleren vil være skuespiller. Når du først har prøvet det, er det svært at slippe.

Hvad er din yndlingskage?

Søren: Othello lagkage.

Niels: Min mors mokka-lagkage.

Asger: Det må være min mors.

gammeldags æblekagel

Henrik: Min svigermors kanel-lagkage – noget med 10-12 meget tynde lag.