Studenterkørsel, druk og corona

Vi nåede lige at redde årets studenterkørsel efter corona-nedlukningen. En tradition, der også figurerer som et element i Thomas Vinterbergs nye film ‘Druk’. En tradition, hvis betydning skuespilleren Lars Ranthe selv blev overrasket over for 30 år siden, da han blev student fra Rysensteen Gymnasium. 

 

 

– Det var fantastisk, siger Lars Ranthe. – Jeg havde ikke tænkt, at turen i hestevogn ville være noget særligt, men det var magisk; solen, der skinnede, at vi løb rundt om statuen på Kongens Nytorv …

Han husker i det hele taget gymnasietiden som en fantastisk tid. Det at forlade folkeskolen og møde helt nye mennesker. Og for den spirende skuespiller selvfølgelig også dramalæreren Mads.

– Jeg er glad for, at det lykkedes at gennemføre traditionen i år. Det er symbolsk at fejre, at man har gennemgået noget og nu er klar til at gå i gang med voksenlivet. Det er den sidste tur sammen med de mennesker, man har tilbragt de sidste tre år med. Det er også et farvel til en uskyldighed i årene på gymnasiet.

Hvor er alle drømmene?

Det er måske det, der i ‘Druk’ prikker til de fire kammerater og lærere på et gymnasium. Hvad blev der af den boblende livsenergi og al den kreativitet, som de slipper ud i livet en gang om året? De synes selv, de sidder fast i indholdsløse ægteskaber, brudte ægteskaber eller uden nogensinde at have fundet den rigtige. Og med et job, der på en eller anden måde er blevet middelmådigt.

Og så er det, at en af dem nævner en forsker, der mener, at vi mennesker i virkeligheden lever med 0,5 promille alkohol for lidt i blodet. Vennerne – spillet af Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe – beslutter sig for at gøre forsøget. 

Lars er godt klar over, hvad de søger efter:

– Det er sådan en lille ”frokost-tipsy”. Man har fået en stor øl og en snaps. Det er lige før, man er fuld. Der er et sweet spot, hvor man er mere lyttende, mere udfarende, i flow. Det er en interessant pointe. Jeg nyder at være der, men det er ikke et sted, jeg har lyst at leve hele tiden.

Fra daglig druk til asketisk fornægtelse af det sangvinske

Hvis ellers omstændighederne er til det, tager Lars sig gerne et glas god hvidvin om aftenen. Måske 5-7 genstande på en uge. Og om noget, så er skuespillere i dag mere asketiske end gennemsnitsbefolkningen. Måske i modsætning til den generation, han portrætterede som Kjeld Petersen i filmen ‘Dirch’.

– Vi er blevet klogere og bedre til at passe på vores krop. I dag skal du hellere tale om, hvor mange gulerødder vi spiser, og hvor mange ture om søen vi løber.

– Tidligere tiders billede af hårdt drikkende skuespillere hænger sammen med, at druk var integreret i kulturen. Faget tiltrak måske flere originaler og skæve eksistenser, og de blev ikke psykoanalyseret på kryds og tværs i skolen. De levede med et andet pres, hvor de spillede på teatret om aftenen, mødte på radioen om morgenen og måske skulle nå en filmoptagelse i løbet af dagen. Dengang var der ingen, der løftede et øjenbryn over, at Stig Lommer mødte til prøver med en hel flaske whisky. Og der var både øl og snaps til frokost på arbejdspladserne.

Lars pointerer, at alle kulturer til alle tider har brugt rusmidler til frisættelse. 

– Der er i dag en politisk korrekthed; en lidt neurotisk angst for at dø. Som Thomas (Vinterberg, red.) udtrykker det, må vi ikke give det sangvinske plads. En del af det er altså at give rusen plads.

Nogle gange kan det virke, som om danskerne har svært ved at mødes, uden der kommer alkohol på bordet. Der er i hvert fald noget med mandefællesskaber – som det i filmen – der indebærer noget med at tage en øl. Eller flere.

En øl efter fodbold er hyggeligt

– Det kan da noget, det der med at mødes og få en bajer. Det er mega fedt. Men det behøver jo ikke være fire kasser bajere. En øl efter at have spillet fodbold er hyggeligt.

Som det også viser sig i løbet af ‘Druk’, så er faren ved vennernes eksperiment, at det ikke er alle, der kan holde promillen. Det går amok for nogen – alkoholisme.

– Vi, der ikke lider af alkoholisme, kan ikke forstå den der lyst til at fortsætte, når vi først er stive. Men der er ikke sprut nok i verden til at slukke den tørst. Jeg betragter det som en sygdom. Og den slipper man først ud af ved en intervention, ved at slutte sig til AA eller lignende. Ellers er det et ”runaway train to nowhere”. Der frisætter alkohol ikke. Og vi kender alle nogen, der har den sygdom.

Og så er vi tilbage på gymnasiet eller i de sene år i skolen, hvor teenagerne gør deres første erfaringer med alkohol. Frisættende, ja, men også med branderter, der kræver afhentning fra fester, en kold klud på panden og alt det der.

Tillid og tryghed omkring alkoholdebut

Lars har selv stået der som forælder, da hans børn startede det eksperiment.

– Vi har selv teenagere i husstanden og har derfor selvfølgelig været nødt til at forholde os til unge og deres drikkevaner. Vi besluttede os hurtigt for ikke at udstede forbud og regler, men sagde, at det var ok at holde fester hjemme hos os, så de unge havde et sted at være, og hvor vi også kunne passe lidt på dem og tale med dem.

I det hele taget har Lars stor tillid til sine børn og ser med stolthed på, at den ældste datter nu bevæger sig ind på forældrenes løbebane og efterhånden har haft flere større roller i dansk film, senest i ‘En helt almindelig familie’.

– Rigmor har klart en interesse for skuespillet. Eller måske instruktørfaget. Der kan godt være en udvikling i den retning. Jeg kan se det samme med mange af mine kollegers børn.

Selv voksede Lars ikke op i et skuespillermiljø, men han begyndte også tidligt – som ”understudy” til Alex Svanbjerg, der spillede Ivan i filmen ”Gummi-Tarzan”. 

– Jeg er født som skuespiller. Det er alt, jeg har ønsket at være i verden. Jeg har leget, at jeg var nogle andre, øvet mig i at efterligne andre. Da pludselig Søren Kragh-Jakobsen dukkede op, så vidste jeg, at jeg skulle slå til. Sådan har jeg altid været – stålsat efter at nå det, jeg gerne ville have.

Lars Ranthe er også kommet til hovedsagelig at slå sine folder på film og i tv-serier. Denne sommer har han haft travlt med at samle op på optagelser til anden sæson af ‘Friheden’, som blev afbrudt af corona-nedlukningen. Mest berømt er han dog nok for en anden serie, nemlig TV2’s hit ‘Badehotellet’.

‘Badehotellet’ – ferien, der bare fortsætter

– Jeg vidste fra start, at vi havde fat i noget der. Nu har vi spillet til den naturalistiske side siden ‘Taxa’. Jeg kunne mærke, at der var noget frisættende i at bruge et lidt større udtryk. Der er skruet op for tydeligheden. Ikke så grimasserende som gamle folkekomedier, men måske at bruge mere teaterskuespil, så det blev mere klart formidlende og ikke så ”mumlende”.

– Jeg forstod ikke, at serien blev myrdet af anmelderne til at begynde med. Det er et ”take” på 50’ernes måde at fortælle filmisk på. Heldigvis kunne publikum lide det. Måske er historien også blevet bedre undervejs. Der er blevet lidt mere alvor. Oprindeligt var det meningen, at vi skulle gå fra de brølende 20’ere og frem til Kanslergadeforliget og 30’ernes krise. Da vi så så succesen, tog vi et spring i tid og førte historien op til slutningen af 30’erne og forspillet til krigen – så nu fortsætter vi til krigens slutning.

– Selvfølgelig er det nostalgi. Vi lever i en global tidsalder, hvor gamle systemer står for fald. Forurening og Kinas stigende magt truer os. Så er en historie, hvor det drejer sig om, hvorvidt den fattige pige får den rige mand, til at forholde sig til. Men vi bringer også temaer ind, som ikke fik plads i folkekomedierne; det handler for eksempel om kvinder, der kommer ind på arbejdsmarkedet – både Fie Kjær (Rosalinde Mynster, red), der overtager hotellet, og Alice Frigh (Anette Støvelbæk, red), der overtager tobaksfabrikken. Der er nogle relevante temaer, som vi godt kan forholde os til i dag.

Soja i glasset

Og så dukker alkoholen op igen, for der bliver drukket utroligt meget øl, vin og champagne i ‘Badehotellet’.

– Det er jo integreret i den sociale kultur. Ole Michelsen sagde om at holde op med at drikke, at det sværeste var, at du skal lære at være sammen med andre mennesker uden at drikke. Der er altid en undskyldning, altid noget at fejre – også i ‘Badehotellet’.

Når skuespillerne skal indspille scene efter scene, ofte mange gange, så er det indlysende, at der ikke er alkohol i glassene. På ‘Badehotellet’ har man dog fundet en – ifølge Lars Ranthe – udmærket ikke-alkoholisk hvidvin.

– Ellers er det som regel vand med soja – til cognac for eksempel – og cider for champagne. På ‘Druk’ skete det dog, at vi tog os en enkelt skarp for ligesom at have smagen i munden, når vi skulle spille.

 

 

Filmen og tragedien

‘Druk’ handler om fire kammerater – gymnasielærere – der efterprøver en teori om, at mennesket i virkeligheden er skabt med 0,5 promille alkohol for lidt i blodet. De går videnskabeligt til værks og drikker kun, når de er på arbejde. Deres verden åbner sig. De får resultater. Og så tager de eksperimentet videre. De fire spilles af Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe.

Instruktøren Thomas Vinterberg har været ude i et par store interviews og fortælle om den store personlige sorg, der ramte ham, da hans datter, Ida, døde i en trafikulykke.
‘Druk’ var blot tre dage inde i produktionen og blev straks lukket ned. Lars Ranthe og de øvrige skuespillere regnede ikke med, at projektet ville blive til noget, men Thomas valgte i samråd med Zentropa at gøre filmen færdig. Skuespillerne og alle, der var stærkt berørte af tragedien, fik psykologhjælp for at håndtere situationen.

– Vi lærte, at vi kunne gå hen og sige ”jeg ved ikke, hvad jeg skal sige”. Så svarede Thomas, at ”det er okay”. Så græd vi lidt, og så kunne vi gå videre. Der var plads til sorgen. Folkene på Zentropa var virkelig fine.

‘Druk’ er dedikeret til Ida.

 

 

Rundt om Lars Ranthe

Hvad er din bedste drink?

Et glas hvidvin. Men om sommeren også en campari med citron/appelsinvand eller appelsinjuice. Det kan jeg godt lide.

Og din værste?

Åh, der var nogle forfærdelige 80’er drinks … Pisang Ambon, Southern Comfort – pyh.

Hånden på hjertet: Hvornår begyndte en Vesterbro- dreng som dig at drikke alkohol?

Som alle andre, tror jeg. Jeg var vel 13-14 år. Smuttede over og drak to 25’ere i Enghaveparken … og blev hønesyg.

Hvad er det fedeste ved at være skuespiller?

At få lov til at lege. At lege at være andre, sammen med andre, og få lov til at skabe et helt nyt univers. Og så elsker jeg skuespillere som mennesker; vidunderlige, kærlige, sensible, søde, humoristiske, selvironiske. Det er sindssygt privilegeret at få lov til at lege sig gennem livet.

Hvordan kobler du af?

Går i haven. Spiller guitar – når vi er ude at spille, er det Thin Lizzy. Når jeg lytter til musik, er det gået mere i retning af jazz – jeg køber jazzplader. Jeg spiller golf. Jeg er gammel elitegymnast, så jeg ved, at kroppen skal bruges. Og det er helt meditativt, den måde man øver sig i 25 år på golfsvinget for med et minimum af styrke at sende bolden så langt ud som muligt.

Hvordan holder du dig i form?

Jeg løber. Træner lidt arme, mave og ryg. Og så spiser jeg fornuftigt. Da jeg indspillede ‘Kriger’, måtte jeg gå til den for at tabe mig, men det er ikke det store problem, fordi jeg er vant til at være i god form.

Yndlings TV-serie

Jeg synes, de bedste er nogle af de første fra HBO – ‘Sopranos’, ‘Six Feet Under’ og ‘The Wire’. Der fik de virkelig frie tøjler til at udvikle seriekonceptet. Af de nyere synes jeg da også om ‘Peaky Blinders’ og ‘Breaking Bad’. Og så var der den norske ‘Exit’ om seks rigmænd. Den var virkelig fed.

Hvad med karriere i udlandet, ligesom mange af dine kolleger?

Selv er jeg ikke hoppet på vognen med at arbejde i udlandet. Jeg har lavet lidt i Sverige, men jeg har nok at lave herhjemme, og jeg har børn. Og så har jeg jo talt med både Ulrich Thomsen og Nicolai Coster-Waldau, der har fortalt om virkeligheden i at sidde i tre måneder i en trailer et sted i verden. Måske jeg efter ‘Druk’ vil få mig en engelsk agent for at lave lidt derovre.

Apropos eksperimenter: Har du sådan et ”hvad nu hvis”, som kunne gøre verden til et bedre sted?

Jeg havde en drøm forleden nat … At vi begynder at tænke vertikalt i stedet for horisontalt. Forstået på den måde, at vi gav os tid til at snakke med folk. Ikke for at tjene penge på det, men for at fordybe os i hinanden som mennesker.
I stedet for fart, videre, næste job.

Jeg mener – hvorfor så travlt? Der tror jeg måske, at corona-nedlukningen har haft en gavnlig effekt. Vi har været nødt til at være sammen med familien. Det har været en fantastisk tid sammen med min hustru og mine børn. Det har givet mig stof til eftertanke. 

 

 

Blå bog

Lars Ranthe fik sin filmdebut i ‘Gummi-Tarzan’ i 1981. Han er uddannet skuespiller fra Odense Teaterskole i 1998. Han fik sit populære gennembrud i serien ‘Sommer’ og har siden toppet med rollen som grosserer Madsen i ‘Badehotellet’, der nu er på vej med ottende sæson. Han har modtaget både en Bodil og en Robert for sin rolle som Kjeld Petersen i ‘Dirch’.

Lars er gift med kollegaen Christine Albeck Børge, som han har to døtre med.