Københavns grønne åndehuller

Man færdes mest på brosten, fliser og asfalt i Indre By men der er en lang række undtagelser og grønne åndehuller i bydelen. Vi har fundet ni vigtige steder, som alle har rod i kongelig eller militær historie. Bortset fra én som kun er knap 40 år gammel men også er knyttet til det kongelige slot.  

Kastel er også en park 

Kastellet med indgang fra blandt andet Esplanaden fungerer som en park, mange københavnere bruger for at komme ud i det grønne. Det blev bygget som en af byens volde i 1624 af Christian Firtal. Forsvaret holder til på Kastellet, som blandt andet råder over egen kirke, en mølle og tre militærhistoriske museer. Der har også været fængsel på Kastellet, hvor prominente fanger som Struensee og Griffenfeld sad under grusomme forhold. Foruden at være kaserne og arbejdsplads er Kastellet seværdighed og rekreativt område med mange stier. Anlæggets fødselsdag markeres med et åbent hus-arrangement sidste søndag i oktober, hvor også møllen er i funktion. Åben kl. 06-22. 

Lille oase bag museet 

Bag Glyptoteket (sted for udstilling af skulpturer skulptur på græsk) på Dantes Plads ved H. C. Andersens Boulevard ligger museumshaven. Den blev anlagt i 1906-08 efter tegninger af Valdemar Fabricius Hansen og er en lille skulpturpark med symmetrisk anlagte plæner og bede. Stedet bruges flittigt af både københavnere og turister, som slapper af med medbragt kaffe og lidt læsestof. Åben inden for museets åbningstider. 

Fuld af mindesmærker 

Churchillparken ligger ved Esplanaden, Frihedsmuseet, Kastellet og den engelske kirke St. Albans. Parken blev opkaldt efter statsmanden Sir Winston Churchill ved hans død i 1965. Her er flere mindesmærker og monumenter som blandt andet en portrætbuste af Churchill. Billedhugger Anders Bundgaards imponerende Gefionspringvand fra 1908 ligger også i parken for enden af Amaliegade. Stedet er forbundet med Langelinie med Gefionbroen.  

Idyllen ved Christiansborg 

Den magtfulde ø Slotsholmen rummer et af de mest idylliske åndehuller i byen. Bibliotekshaven foran Det Kongelige Bibliotek ligger centralt mellem Christiansborg og den gamle biblioteksbygning. Oasen tiltrækker lokale og turister, og et lavt bassin midt i røber, at her engang lå en havn. I dag er stedet præget af blomsterbede og store træer og er stille, bortset fra på hvert timeslag, hvor en vandskulptur udspyr vand. Skulpturen er udført af billedhugger Mogens Møller i 1999 i anledning af bibliotekets tilbygning Den Sorte Diamant. Haven stammer fra 1920 og ligger oven på Christian den Fjerdes havn Tøjhushaven. Den tidligere maritime funktion afslører sig også ved, at der i murværket for enden af haven er gamle fortøjningsringe fra 1600- og 1700-tallet. Åben kl. 06-22. 

Med en lang sø midt i 

Ørstedsparken med indgange fra blandt andet Nørre Voldgade og Nørre Farimagsgade er anlagt på tre år fra 1876 efter tegninger af landskabsarkitekt Henrik Flint. Promenadeparken blev hurtigt et populært sted for borgerskabet at vise sig frem og mødes på de sindrigt snoede stier og plæner, som skråner mod søen. Frederik den Syvendes bro fører over søen, som er en rest af byens tidligere voldgrav lige som lignende søer i Tivoli og Østre Anlæg. Blandt parkens mange monumenter er et af H. C. Ørsted, opdageren af elektromagnetismen. I parken findes legepladser, grillpladser og udendørscafé. Smedejernsbroen, som krydser søen, er formentlig Danmarks ældste af sine type og blev benyttet af Frederik den Syvende til hest.  

Byens allermest besøgte 

Mest berømte og mest brugte park i København er Kongens Have med indgange flere steder som eksempelvis Gothersgade og Øster Voldgade. Haven til Rosenborg Slot er landets ældste kongelige have. Som et populært åndehul på stenbroen besøges haven årligt af tre millioner mennesker. Haveplanen er ændret flere gange men har de samme hovedalleer: Kavalergangen munder ud i Herkulespavillonen og Damegangen ved H. C. Andersen-statuen med to gange på tværs af disse. I Kongens Have er staudebed, rosenhave, statuer, legeplads og anlægget Krumspringet. Åben  i oktober kl. 7-19. 

Vold blev grønt område 

Christianshavns Vold udgjorde i sin tid en del af Københavns befæstning, og i dag kan man gå tur på voldens grusstier ved bevoksede skråninger. Voldanlægget i en halvcirkel uden Christianshavn skulle beskytte byen mod angreb fra Amagersiden. Det er en jordvold med 12 bastioner og voldgraven Stadsgraven, der som en bred kanal adskiller Christianshavn og Amager. Christianshavns Vold er i dag et vigtigt grønt område for borgerne: Den sydlige halvdel er offentlig park, mens den nordlige udgøres af fristaden Christiania. Volden stammer fra 1600-tallet og er flere gange udvidet. Bastionerne har navne som Løvens Bastion og Enhjørningens Bastion.  

Stramt komponeret plan 

Amaliehaven ud til havnefronten ved Amalienborg skiller sig ud ved at være så ny som fra 1983 som gave fra A. P. Møller Fonden. Haven var stærkt udskældt, da den så dagens lys, tegnet af den belgiske landskabsarkitekt Jean Delogne. Den italienske billedhugger Arnaldo Pomodoro skabte fire bronzesøjler, springvandet midt i parken og kaskadefontæner i siderne. Det er svært at forestille sig, at her engang lå et skibsværft og et travlt havnekvarter med oceangående skibe. Her kan man få en rolig stund omgivet at vandkunst, grønt og udsigt til Operaen på Holmen. I haven er planter, der passer til de vanskelige jordbundsforhold. Mur og vægge er af fransk kalksten og fliser, trapper og vandkunst af bornholmsk granit samt bænke af afrikansk teak.  

Have under forandring 

Botanisk Have med indgang fra Gothersgade 128 har dam og palmehus og fortsætter ud til Øster Voldgade og Sølvgade. Haven har en samling af planter, træer og landskaber og hører under Københavns Universitet. Det er rekreativt område og turistattraktion. Haven får i disse år nyt væksthus, og nyt delvist underjordisk naturhistorisk museum, som er en sammenlægning af zoologisk og geologisk museum. Botanisk have går tilbage til år 1600, hvor den lå ved Fiolstræde og Krystalgade. Næste botaniske haver lå i henholdsvis Amaliegade og ved Charlottenborg, mens den nuværende stammer fra 1870´erne, hvor antallet af arter steg og krævede mere plads. I dag dyrkes 23.000 registrerede planter på friland og i væksthuse. Landskaber er blandt andet staudekvarteret, stenhøjene og granbakken. Åben kl. 8.30-16.