Kryoteknologi

Kryoteknologi

Kan mennesker fryses ned og genoplives i fremtiden?

I de senere år er hundredvis af mennesker blevet kryopræserveret i faciliteter i USA og Rusland i håb om en dag at blive tøet op, når videnskaben har gjort tilstrækkelige fremskridt til at kurere de sygdomme, der førte til deres død. Kryoteknologi, hvor man opbevarer menneskekroppe ved ekstremt lave temperaturer med det formål at genoplive dem i fremtiden, har vakt opsigt og skabt debat. Denne artikel udforsker kryoteknologiens verden.

Den kryotekniske proces

Inde i kryonik-faciliteterne venter frosne menneskekroppe på en chance for liv i fremtiden. Krypræserveringsfaciliteter som eksempelvis Alcor i USA tilbyder nemlig medlemmer muligheden for at blive kryopræserveret i håb om, at fremtidens fremskridt inden for videnskaben vil genoplive og helbrede dem.

Alcor er et af de få steder i verden, der specialiserer sig i kryopræservering. Dets næsten 1.500 medlemmer betaler et årligt gebyr samt 200.000 dollars (cirka 1,4 millioner kroner) for at få hele kroppen konserveret eller 80.000 dollars for kun hjernen. Til den pris kan man få lov til også at kryopræservere sit kæledyr for et lille gebyr oveni. Disse gebyrer finansieres ofte gennem livsforsikringspolicer. Fonden arbejder ud fra den formodning, at kryopræservering kan beskytte patienter mod den naturlige biologiske nedbrydning, der sker efter klinisk død. James Arrowood, co-CEO for Alcor, udtaler i en nylig artikel i The National Post, at Alcor fokuserer på den bedst mulige bevarelse af organer og overlader det til andre at udvikle genoplivningsteknologier.

Ifølge Alcor er medlemmerne ofte eventyrlystne og optimistiske mennesker, der mener, at de er født en generation eller to for tidligt. Flere af dem er forskere, som forsøger at forudse, hvilken slags verden de kan vågne op til i fremtiden.

Kryoteknologi og religion

Kryoteknologi har rejst spørgsmål om dens forenelighed med religiøse overbevisninger, især dem, der hævder, at kun Gud kan bestemme liv og død. Britiske Max Moore, der er filosof og tidligere direktør for Alcor, insisterer på, at kryoteknologi ikke er en direkte udfordring af religiøse principper. Han understreger, at teknologien ikke tilbyder evigt liv, men snarere forlænger livet gennem konservering i lighed med kunstigt åndedræt. More mener, at kryoniske patienter moralsk og teologisk svarer til personer i koma med usikre prognoser.

Selvom kryoteknologi kan være lovende for fremtiden, står den over for flere forhindringer. I øjeblikket er der ingen eksempler på, at det er lykkedes at genoplive kryonisk konserverede personer, og der findes betydelige psykologiske og kulturelle barrierer.

Hans Ramløvs indsigt

Mens skeptikere sætter spørgsmålstegn ved muligheden for genoplivning, tror fortalere som James Arrowood på kryoteknologiens potentiale til at blive videreudviklet af fremtidige teknologier.

Danske Hans Ramløv, professor med speciale i kryobiologi ved Roskilde Universitet og forsker i, hvordan lave temperaturer påvirker kuldetolerante organismer, kaster lys over de videnskabelige udfordringer ved kryoteknologi.

”Der ikke er nogen dyr, der ikke i forvejen tåler isdannelse i vævene (frysetolerante dyr), som man med succes har frosset med. Der var nogle bananfluelarver, hvor det lykkedes for nogle år siden, men det var kun ét bestemt udviklingsstadie og under helt specielle forhold. Men der findes altså dyr, som tåler at op til 85% af deres kropsvæske omdannes til is,” fortæller han.

Men mennesker er ikke blandt dem. Derfor er Ramløv skeptisk over for at kryopræservere mennesker med vores nuværende biologiske sammensætning. Han foreslår to mulige veje for fremtiden.

“Enten så konstruerer vi nogle mennesker som er transgene og har fået overført gener fra kuldetolerante dyr til deres genom, så de kan tåle nedfrysning. Eller også finder vi en måde at underafkøle mennesker på, så vi kan køle dem ned til for eksempel  -20 °C, men hvor der ikke er dannet is, hvilket muligvis også kræver transgene modifikationer. Man skal jo aldrig sige aldrig, så mine udtalelser er med alle mulige forbehold.”

Ramløv understreger dog, at disse muligheder ligger langt ude i fremtiden.

De fysiologiske udfordringer

Mennesker er varmblodede, komplekse og store organismer, som ikke er naturligt tilpasset til lave temperaturer. Når en menneskekrop kryopræserveres, ændrer isdannelsen sammensætningen og koncentrationen af stoffer i kroppens celler. Denne proces påvirker kroppens pH-værdi og ioner (salte) og forårsager skader på cellerne.

Kryopræserveringsfirmaer bruger kreative løsninger, herunder glycerol, kunstige antifryseproteiner og stoffer til at opretholde en relativt normal pH-værdi, påpeger Hans Ramløv. Ikke desto mindre er mennesker tilpasset 37 grader celsius, og nedfrysning af en krop fører til opløsning af enzymer, proteiner og cellemembraner. Optøningsprocessen kan være endnu mere skadelig, da de forskellige stoffer begynder at smelte, hvilket får cellerne til at briste.

Hans Ramløv forestiller sig en anden anvendelse af kryobiologi i fremtiden. Han håber, at forskning på dette område kan bruges til at etablere organbanker med underafkølede organer i flydende form, hvilket potentielt kan forbedre kvaliteten af frosne fødevarer og medicinske behandlinger for personer, der har været underafkølede.