Kampen mod algerne

Arbejder mod en renere sø

Bagsværd Sø er plaget af fosforforurening, som får alger til at vokse i sommerhalvåret. Forureningen stammer fra fortidens spildevand, fra landbruget og fra kloakoverløb. Bedre kloaker forventes at forbedre vandkvaliteten i den smukke sø med omgivelser, som er ramme om regattaer og bryllupper.

Årtiers udledning af spildevand fra boliger og industri samt forurening fra områdets dyrkede marker har gennem årtier forurenet Bagsværd Sø, som ligger i idylliske og naturskønne omgivelser. Søens vand bliver i sommerhalvåret uklart, da fosfor virker som gødning for mikroskopiske alger, der ved hjælp af den ekstra næring vokser og formerer sig hurtigt. Det sker især i sommerens solskin og varme temperaturer. Trods forureningen, der er en skæbne Bagsværd Sø deler med andre danske søer, er der en ret god fiskebestand især af rovfisken sandart, som trives godt i uklart vand. Det fortæller Ole Roed Jensen, som er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Lyngby-Taarbæk, og som længe har haft fokus på Bagsværd Søs tilstand.

Selv om der ikke længere ledes urenset spildevand ud i søen, er den stadig fosforforurenet og plaget af uklart vand i sommerperioden. Spildevandselskaberne i kommunerne rundt om søen arbejder på at nedbringe de overløb med spildevandblandet regnvand, der jævnligt sker under kraftige regnskyl. Kraftig regn og skybrud bliver stadig mere almindelige som følge af klimaforandringer. Søens tilstand forbedres derfor langsomt i takt med at de store mængder fosfor, der gennem årtier er samlet i søen, udvaskes. Koncentrationen af fosfor aftager, men det tager mange år.

Bedre, moderne kloaker

Foruden at nedbringe den eksisterende forurening, arbejder kommunerne på at forbedre kloaksystemerne, så fremtidens voldsomme regnmængder helt kan bortledes og renses. Arbejdet begyndte allerede med den første miljølov i 1974. Indsatsen mod forureningen fra landbruget er derimod ikke kommet så langt:

”Danmarks Naturfredningsforening i Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk presser på for at få reduceret udledningerne, men det kræver store investeringer. Begrænsning af udledning af gødning fra dyrkede arealer er landspolitisk i centrum”, mener Ole Roed Jensen, som er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Lyngby-Taarbæk.

Kaproning og fugleø

Med en omkreds på 6,8 km er Bagsværd Sø den næststørste sø i Mølleåsystemet kun overgået af Furesøen. Bagsværd Sø har en max-dybde på 3,5 meter mod Furesøens næsten 38 meter. Søen indeholder 2,3 milliarder liter vand og er i gennemsnit to meter dyb. Et stemmeværk (dæmning som kontrollerer tilstrømningen af vand) ved Lyngby Mølle styrer vandstanden i Bagsværd og Lyngby Søer. Den nordlige del af søen ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune, og ikke langt fra bredden findes udstillingsbygningen Sophienholm, statsministerboligen Marienborg og pragtvillaen Tusculum (efter Ciceros sommervilla uden for Rom). På Bagsværd Sø afholdes regattaer (kaproning) med Bagsværd Roklub som centrum. Til hverdag besejles søen af robåde, sejlbåde, kanoer og kajakker. I søens nordlige ende ligger Gåseholm – en ø på 2.600 m2 som er hjemsted for flere fuglearter. Bagsværd Sø er fredet, hvorfor ro-stadion har fået afslag på en udvidelse.