Glem alt om fedt- og sukkerforskrækkelse

Usundt, fedende, sygdomsfremkaldende og skyld i dårligt humør. Ultraforarbejde fødevarer er en større trussel mod folkesundheden end både fedt, sukker og kalorier. Men hvad er fakta om de fødevarer, industrien leverer, og som udgør en stor del af nutidsmenneskers mad? Anne Tjønneland, læge og professor i kræftsygdomme ved Kræftens Bekæmpelse forklarer.

Forarbejdede produkter fremstillet i eget køkken eller af eksempelvis bageren er ok. Men gå udenom de ultraforarbejdede fra industrien med ingredienser, du ikke kan genkende, råder professor Anne Tjønneland. Foto: Tomas Bertelsen

Hvor stor en del af kosten må bestå af ultraforarbejdede fødevarer, og hvor stor del udgør de i dag?

”Ultraforarbejdede fødevarer udgør formentlig 25-50 procent af vores kalorieindtag. I U.S.A. er det 70-80 procent. Tallet bør dog ikke være over 10 procent”.

Over hvor lang tid har danskernes forbrug af ultraforarbejdede fødevarer taget fart, og hvilke typer fødevarer handler det om?

”Udviklingen strækker sig over 30-40 år. I den periode er mængden af ultraforarbejdede produkter steget kraftigt. Vi spiser flere færdigretter, kødpålæg, sodavand, chips, kiks, kager, margarine, fedtreducerede mejeriprodukter med sødestoffer og emulgatorer, industribrød, køderstatning, plantedrikke, protein- og müslibarer og morgenmadsprodukter. Det er bearbejdede og sammensatte fødevarer, som ikke ligner den oprindelige fødevare. Dele af fødevarerne er taget ud af deres naturlige kontekst, har fået fibrene fjernet, er tilsat smagsforstærkere, farve, emulgatorer, stabilisatorer, sødemidler, olier, sukker og salt”.

Hvad er risikoen ved at spise mange ultraforarbejdede fødevarer, og er dette underbygget af videnskab?

”Studier kobler ultraforarbejdet mad med 32 sygdomme. Bedst bevis er der for en sammenhæng med Type2 diabetes, overvægt, hjertekarsygdomme og fedtlever. Men også visse kræftformer som blandt andet tarmkræft og demenssygdomme som Alzheimers samt udfordringer i adfærd hos børn er under mistanke. Ultraforarbejdede fødevarer udfordrer udnyttelse af maden til energi i kroppen og påvirker niveauet af insulin og glukose i blodet. Vi har brug for mere viden, men det vi ved nu, er nok til at advare befolkningen. I nogen lande i blandt andet Sydamerika har man indført mærkning af ultraforarbejdede produkter. Det kunne også overvejes her”.

Er det korrekt, at ultraforarbejdede fødevarer kan give overvægt, selv om kalorieindtaget ikke er for højt?

”Ja en kalorie omsættes forskelligt i kroppen afhængigt af, hvor den kommer fra. Ofte indeholder ultraforarbejdede produkter store mængder tilsat sukker, som øger risikoen for det usunde fedt mellem organer i mave og lever. Det fører til en dårligere energiomsætning, så kalorier lagres som fedt på sidebenene. Samtidig er fødevaren så findelt og fiberløs, at den optages tidligere i mavetarmkanalen. Så er der ingen kalorier tilbage for tarmbakterierne at arbejde med”.

Uforarbejdede fødevarer er grøntsager, bælgfrugter, frugt og bær, nødder, kød, fisk, skaldyr, fiskeæg, mel, mælk, æg og honning.

Forarbejdede fødevarer er mad i dåser og glas (som er henkogt, syltet og konserveret), ost, smør, yoghurt (uden emulgatorer og sødestoffer mv), hjemmebagt brød og bagerbrød (hvis det er fri for tilsætninger).

Ultraforarbejdede fødevarer er industrifremstillet brød og kager, blandingsprodukter som bouillonterninger, industrisupper, færdigretter, færdige saucer, dressinger, kødpålæg, bacon, pølser, pålægssalater, sodavand, chips, kiks, slik, margarine, mayonnaise, ketchup, færdiglavet dip m.m.

Kræftens Bekæmpelses råd om, hvordan man kan styre udenom de fleste ultraforarbejdede fødevarer:

• Læs ingredienslisten
• Vær skeptisk over for mange ingredienser
• Undgå det som er tilsat noget, du ikke ville bruge hjemme
• Køb ikke produkter hvor sukker er en af de første ingredienser
• Drop noget med ingredienser du ikke ved, hvad er