Leasing af brugte biler er i hastig vækst. Mange benytter muligheden for at køre i attraktive sportsvogne til en lav månedlig ydelse. Men, markedet er fyldt med fælder og et gråt forhandlernet. Liebhaver Motor giver dig her de basale råd, så du undgår at falde i de grimme fælder.
Hvis det lyder for godt til at være sandt?
Ligesom i alle andre forhold i livet så er det nu engang sådan, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det ikke sandt. Hvis en folkeskolelærer har råd til at lease en nyere Ferrari, så er der noget galt.
Eksisterer bilen?
Du læste rigtigt. Et klassisk trick er – specielt for den mere inferiøre del af branchen – at reklamere med en brugt bil, der ser lækker ud. Men når bilen kommer hjem, var det ikke den på billedet. Så kontroller at bilen overhovedet eksisterer.
Sæt dig ind i de centrale begreber, i særdeleshed depositum og restværdi. Det er her de største fælder ligger. Herudover, så søg gerne ekstern rådgivning hos f.eks. en advokat.
Og brug kun de autoriserede forhandlere og importører i Danmark, af følgende grunde:
• Et teknisk eksempel. En Porsche hentes hjem fra Tyskland. Den tyske forhandler garanterer, at han med sit software kan se, at der ikke har været pillet ved kilometer eller omdrejningsbegrænser. Problemet er bare, at en sådan teknisk undersøgelse skal ske på importørniveau. Derfor er tekniske garantier fra selv en autoriseret forhandler i udlandet sjældent noget værd, før den har været inde over de danske importører. Sat på spidsen – skal du stole på data om bilen, så skal du handle hos de danske importører eller deres forhandlere.
• Brugtvognsgennemgang. De fleste high-endmærker har et program, som de brugte leasingbiler skal gennemgå. Programmerne minder i øvrigt meget om hinanden. Dermed er der en rimelig forventningsafstemning omkring bilens stand mv. Det anbefales kraftigt kun at lease – eller købe – biler, der har gennemgået disse kvalitetsprogrammer.
• Importører og autoriserede forhandlere kender deres bilmærke langt bedre end de andre.
• Importøren hæfter med sit gode navn og rygte. Leasing er avanceret, og det udnytter mange selskaber, der hurtigt kan lukke ned og genopstå i et nyt navn. Men de etablerede bilmærker skal stå inde for deres eget navn.
Hvilke udgifter er med i kontrakten?
Det er vigtigt at afklare,hvilke udgifter der er med i kontrakten. Specielt til de kraftige sportsvogne er serviceeftersyn en aktivitet, der afføder en betydelig udgift.
3 leasingforslag! 2 brugte og en ny
Liebhaverboligen har fundet tre forskellige gode leasingtilbud.
Aston Martin Vanquish Volante
Bilen er modelår 2016, men indregistreret første gang d. 1/1-2015.
Leasing med 6 aktive måneder
Førstegangsydelse: 360.000,- + moms
Månedlig ydelse: 24.000,- + moms
Restværdi: 945.000,- + moms
For komplette specifikationer og betingelser henvises til Aston Martin Copenhagen.
Lamborghini Huracán LP610-4
Netop fyldt 3 år, kilometerstand 3.000 km.:
Månedlig leasingydelse i de seks aktive måneder: 25.069 kr. inkl. moms pr. måned
Månedlig leasingydelse i de seks passive måneder: 6.287 kr. inkl. moms pr. måned
Førstegangsydelse (som svarer til afskrivningen på bilen i kontraktens løbetid på de 12 måneder): 170.000 kr. inkl. moms
Depositum: 170.000 kr. inkl. moms
For komplette specifikationer henvises til
Lamborghini Copenhagen.
Ford Mustang 5.0 V8 Fastback
Km årligt 20.000, Løbetid 60 måneder
Restværdi: 205.294 kr. (ex. splitmoms på 9.63%) når kontrakten er slut
Udbetaling: 126.731 kr. (ex. moms)
Ydelse pr. måned: 6.560 kr. (ex. moms)
Tilbuddet er erhvervsleasing.
For komplet specifikation kontakt Ford.