Enkelt, moderne og uden unødig pynt og overskabe, men i kvalitetshåndværk og -materialer. Sådan er Sus Iversens og Claus Klarups nye køkken, som passer til møblerne, de havde i forvejen.
Et skræddersyet snedkerkøkken til en 140 m2 københavnerlejlighed slået sammen af to lejligheder. Det var, hvad Sus Iversen og hendes mand Claus Klarup gik efter, da de stod overfor at skulle udskifte deres ældre køkken – inklusive kogeø – med et noget mere tidssvarende. Det endte med et enkelt, moderne og klassisk Hanstholm Køkken. Det er et grebfrit rammekøkken i neutral hvid med sort linoleumsbordplade, som passer ind i boligens New Yorker-stil:
”Jeg kan lide landstil og synes, at den bedste baggrund for det er det enkle og moderne. Det er et godt udgangspunkt for at kunne sælge lejligheden bedst muligt på et senere tidspunkt. Derfor har jeg brugt landstilen i form af antikke frugtkasser og et hvidt vitrineskab til porcelæn”, fortæller Sus Iversen, som er 54 år og institutionsleder, mens hendes mand på 58 er karriere- og ledelsesrådgiver.
Af andre finesser kan nævnes en Quooker af messing med kogende vand. Samt Conos, en speciel emhætte i sort, lakeret rustfrit stål fra det danske firma Trepol. Den tidligere ejers bagvæg af rå mursten er bevaret sammen med det lidt dominerende amerikanerkøleskab, som blev skjult bag en ny væg af hvide fliser:
”Køkkenet med et fantastisk lysindfald er lejlighedens hjerte. Mit største ønske var, at det blev uden overskabe, der let kan tynge et rum. Det giver selvfølgelig mindre plads, men så er der en oplagt mulighed for at få ryddet op og reduceret”, siger Sus Iversen og tilføjer:
”Jeg havde også en drøm om et langt køkkenbord, der lignede et rigtigt møbel. Samtidig skulle det være mini- malistisk og helt rent uden knopper eller håndtag. Vigtigt var det også, at køkkenet spillede sammen med vores eksisterende møbler som skænk, vitrineskab og et spisebord, vi har haft i næsten 20 år”.
Trods ønsket om enkelthed tog Sus Iversen taknemmeligt imod en særlig dekorativ detalje: De dybe vindueskarme blev udstyret med zinkkasser til krydderurter, frugt og grønt til at give køkken stemning.
En stribe rå murstensvæg giver kontrast til det lange køkkenbord med linoleums-
plade. Emhætten er fra Trepol og komfuret fra Atag.
Sus Iversen lagde vægt på enkeltheden i det nye køkken, som skulle danne baggrund for de møbler, parret havde i forvejen.
Hanstholm Køkkenet er produceret i Vestjylland. Det er et snedkerkøkken, hvilket betyder, at man kan få det i alle mål og materialer. Skufferne er fingertappede.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2017/02/SLIDE_Hanstholm-Valby-Februar2015-photo-Martin-Kaufmann-30-2.jpg309620Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2017-02-27 11:58:172017-02-27 11:58:17”Køkkenet skulle ligne et møbel”
Lige om lidt dikterer kalenderen forår. Det betyder automatisk mere udeliv og lysere nætter. Haven og terrassen skal shines op, og gøres klar til indtagelse af diverse arrangementer sammen med venner og familie. Og hvorfor ikke gøre det med nogle af de nyeste trends på markedet. Bliv inspireret her.
En ny serie af møbler har set dagens lys hos Cane-line med fokus på de mindre udearealer. Denne bænk egner sig perfekt til den lille terrasse og altan.
Patterns, hedder vægtæppet, der er holdt i naturmaterialer. Dette skaber intimitet og hygge på terrassen, og samtidig gå godt i spænd med naturens farver.
Liebhaverboligens trendekspert, Karina Sanggaard Fog, har i de seneste 10 år arbejdet som selvstændig boligskribent og stylist for diverse boligmagasiner. Her skriver hun boligreportager, trendartikler, designportrætter og shoppeguides.
Endvidere besøger hun stort set alle interiør- og boligmesser i Europa for at holde sig ajour med de nyeste boligtendenser.
Der findes køkkengrej, og så findes der køkkengadgets, og der er en verden til forskel! Måske budgettet ikke holder til 10 af slagsen, men man kan jo altid lade sig inspirere …
Victoria Arduino Venus Century Espresso
Verdens dyreste espressomaskine er selvfølgelig italiensk, men prisen kommer alligevel bagpå de fleste. $ 20.000 (eller 140.000 dkr.) må man af med, hvis man vil lave verdensklasse kaffe hver eneste morgen! Til gengæld er det måske også verdens smukkeste espressomaskine? Bedøm selv!
Indrømmet: Thermomix-maskinen er absolut ingen skønhed.
Alligevel må du slippe $1,400 (eller små 10.000 dkr.) for apperatet, der til gengæld lover at opfylde dine hedeste køkken-drømme! Thermomix er
nemlig – bogstavelig talt – en alt-i-én-maskine, der både blender, mixer, damper og vejer. Og så fungerer den også som food processor! Thermomix lover både kvalitet og multi-tasking i ét og samme produkt.
Du kender sikkert typen, der vil gå gennem ild og vand for sine køkkenknive. Med denne knivskarpe model fra Zwilling er der ikke noget at sige til, at man får et nærmest religiøst forhold til dem, for det er kvalitet af første skuffe! $1.000 (eller små 7.000 dkr.) koster den.
Miele står for kvalitet: derfor kan man være sikker på, at denne elegante, minimalistiske opvaskemaskine lever op til kravene. For $ 2.227 (eller små 16.000 dkr.) kan den blive din! Bæredygtighed er en del af Mieles målsætning, så maskinen ser ikke blot smart ud – den er også miljøvenlig!
Hvad giver man vinelskeren, der har alt? En custommade proptrækker i 18 karat guld eller platin med indgraveret navn, selvfølgelig! Prisen starter på € 50.000 (hvad der svarer til 350.000 dkr.), men så kan man også selv vælge træsort. Man er desuden sikker på at ligge inde med et stykke værktøj, som ingen andre har, og det er jo tilfredsstillende i sig selv.
Hvis ikke du selv er det, kender du med garanti en vaskeægte grillentusiast, der ynder at grille året rundt! Han – eller hun – skal selvfølgelig have denne toplækre stålgrill fra Viking, der sikrer et festmåltid hver eneste gang! Fik vi nævnt, at apparatet også besidder en rotisseriefunktion, der gør, at du nemt kan grille dine egne kyllinger? Prisen er $ 9.000 (cirka små 63.000 dkr.).
Kunne dette være verdens dyreste kogebog? Svaret er ja. Hvis du har penge til at købe ingredienser, har du sandsynligvis også penge til at købe denne ultrasofistikerede bog, der rummer opskrifter og køkkengrej, som kan få selv den mest rutinerede kok til at svede! Bogen er nem at gå til, men koster den nette sum af $ 456 (cirka små 3.200 dkr.)
Officielt kåret som den absolut bedste blender på markedet, så hvad venter du på? Vitamix er et dyrere bekendtskab end så mange andre blendere, men er du fan af friske smoothies, er den ganske enkelt uundværlig. Blenderens mange hastigheder gør det muligt at skabe forskellige teksturer: fra de fineste puréer til supper med bid i.
Risfanatiker eller ej, der er intet som perfekt kogte ris, som de laves i Japan! Det får du med denne elektriske, ekstravagante riskoger fra Mitsubishi, som endda kun er produceret af et enkelt stykke kulstof! Riskogeren koster dig $1.450 (cirka10.000 dkr.) og fås i forskellige farver.
Den er sandsynligvis ikke de $ 529 (cirka 3.700 dkr.) værd, hvis du ikke går særlig meget op i madlavning, men pæn ser den jo ud. Hammersmith er kendt for at lave verdensklasse-køkkengrej, og denne raffinerede kasserolle i kobber er ingen undtagelse. Kobber er et dyrt materiale, derfor prisen.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2017/02/CAT_8.jpg200235Regitse Rosenvingehttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngRegitse Rosenvinge2017-02-27 10:00:532017-02-27 11:47:3910 af verdens dyreste køkkengadgets
Nedtur er ikke lige noget, man forbinder med Casper Christensen og Frank Hvam, der med succeser som ”Langt fra Las Vegas” og ”Klovn” på CV’et, står som konger i dansk comedy. Men i 1983 kunne Danmark være kommet i spidsen på elbilmarkedet. Nu har de lavet en komedie om, hvorfor det ikke skete.
For Casper Christensen og Frank Hvam er succes at have råd til at tage et år ud af kalenderen, hvor de ikke tjener penge, for at arbejde på et projekt – som så måske ender med at sikre dem et overskud, så de kan gøre det en gang til. På den måde kender de selv til entreprenørånden bag det elbilprojekt som deres nye film ”Dan Dream” handler om.
– Penge er lig med frihed, siger Casper. Vi kan tage to måneder ud af kalenderen, hvor vi ikke tjener en krone, mens vi vender forskellige idéer. Som snart 50-årig står jeg med et ansvar for at forsørge en familie. Hvis vi kaster os ud i en filmproduktion, så kan jeg se frem til et år uden indtægter. Det år kan vi satse på, at vi tjener pengene ind bagefter.
– Men hvis der er for meget på kistebunden, risikerer man at blive doven, supplerer Frank. Hvis vi holder for lang en pause mellem projekterne, hvor vi bare slapper af, så er det svært at komme tilbage. Jeg tror heller aldrig, vi går på pension.
4-5 timers kreativt arbejde
På den anden side er de heller ikke fyldt af helt det samme drive som i deres yngre år:
– Nej, vi gider ikke rigtig arbejde om natten længere, siger Frank. Det giver bagslag. Reelt har man 4-5 timers kreativt arbejde i sig om dagen. Og så er der alt det udenom.
– En masse ja, og med alderen må vi erkende, at vi ikke kan lave for mange ting på én gang, siger Casper. Vi vil gerne have en vist niveau i det, vi laver, og det kræver, at vi giver det enkelte projekt plads.
Så meget mere overraskende er det måske, at de stort set møder med en blank dagsorden, når de mødes for at skabe deres næste projekt. De er heller ikke nødvendigvis enige, når processen starter. Det var Casper, der ville lave en ”Klovn”-film, mens Frank var imod.
To syn på virkeligheden
– Det mest irriterende ved Frank er nok hans stædighed, siger Casper. Det er fedt, når han har ret – men ikke, når han ikke har det.
– Casper er en alfahan. Han vil bestemme, han tromler, svarer Frank. Indimellem har han ret, men der er lidt gorillafacon over ham.
– Og dér er din stædighed god – ellers fik jeg jo ret hele tiden, indrømmer Casper.
For når sandheden skal frem, så er det præcis de samme ting, de to venner fremhæver, når de skal pege på, hvad de sætter mest pris på ved hinanden.
– Derudover er Franks syn på virkeligheden et helt andet end mit. Jeg bliver hele tiden overrasket over, hvordan hans verden ser ud, siger Casper. Og så kan han løfte sine roller. Han kan nå et sted, som jeg ikke kan.
På sin side påpeger Frank, at Caspers drive gør ham til en problemknuser.
– Han blive ved med at finde nye vinkler på en scene. Han kaster en ny logik ned over den. Det er en kreativ kraft.
Send in the Clowns
Mange tusinde danskere er glade for, at alfahannen Casper vandt diskussionen om ”Klovn”-filmen, for selv om de nu prøver andre veje, så slutter den historie aldrig.
– Vi opgiver aldrig “Klovn”, fastslår Frank.
– Om vi vender tilbage med en serie eller en film, det brygger vi på, supplerer Casper. ”Klovn” er sjov for os. Også fordi universet og historierne fungerer i mange lande – det lever videre i udlandet. Det er dér, hvor vi ser os selv i spejlet og finder vore fejl og mangler. Med ”Dan Dream” kunne vi bare komme ud af ”Klovn”-boblen, ud i provinsen og tilbage til 80’erne.
– Derfor er det også enormt dejligt at tage på en pressetur med ”Dan Dream”, hvor vi ikke kun skal tale om os selv, siger Frank, der har beholdt det skæg, han anlagde til filmen.
Drømmen
”Dan Dream” er inspireret af en sand historie: En dansk iværksætter satser i skyggen af oliekrisen på at skabe verdens første elbil. Against all odds forsøger han at sætte Danmark på verdenskortet i 1983 med sin Hope Whisper. Sandt er det også, at det går galt ved demonstrationsturen i Forum. Derefter går projektet ned.
– Vi interesserer os for nedturen, siger Frank. Hvorfor skulle der blot et mindre uheld til for at afspore projektet? En menneskelig fejl?
– Vi kunne have været med i front, vi kunne have været førende på elbilmarkedet, fortsætter Casper, der har en helt personlig forbindelse til Hope Whisper. Min far arbejdede i Rådet for Større Færdselssikkerhed, var interesseret i projektet og kendte endda faderen til ingeniøren i bilen i det famøse uheld i Forum. Jeg kan huske, at det føltes lidt pinligt, fordi det jo var en slags kollega til min far.
Det var nu Frank, der satte idéen i gang.
– Jeg er begejstret for hele den grønne omstilling, så jeg har købt en elbil. Den kørte jeg til Jylland i for at besøge noget familie, men de var ærlig talt ikke særlig imponerede. Ovre på Hadsund-egnen har de levet med flere elbilforsøg; Hope og siden Ellerten. Projekter, der blev slået stort op og siden gik galt. Så de har lidt af et elbil-traume.
– Da jeg fortalte om den oplevelse til Casper, slog det os, at det kunne blive en film.
– Frank er godt til at tale alt-uden-for-Københavns sag, siger Casper. Han er ambassadør for provinsen. Det er en fordel, at vi kender forskellig ting. Når jeg finder på noget, kan han sige – med fuld alvor – at “det bryder vi os ikke om i Viborg.”
Jantelov
Der er måske en del jantelov i, at folk med store drømme bliver pillet ned. Eller at vi danskere bruger janteloven som en undskyldning for ikke at stikke næsen frem.
– Jeg har nu aldrig fået den trukket ned over hovedet, og jeg har heller ikke brugt den, fastslår Casper.
Men ingen tvivl om, at den eksisterer. Frank fremhæver, at man i Norge hylder idoler ved at sætte dem på haleroret på deres fly, hvor vi herhjemme har en regel om, at vi ikke bruger nulevende personers navne til vejnavne.
– Det er synd, at en særlig indsats ikke kan blive hyldet, mener han.
– Selv om vi nok ville “bitche” lidt, hvis man indviede et “Anders Matthesen Strøget,” tilføjer Casper.
Faktisk har Casper mærket lidt til janteloven, da billetsalget til filmen ”Undercover” sidste år ikke var ligefrem imponerende. Så var det nemlig “en Casper Christensen-film,” der floppede.
– For det første vil jeg lige understrege, at Frank ikke havde noget med det projekt at gøre. For det andet havde jeg heller ikke meget med det at gøre. Jeg skrev det første draft og har ikke set noget til det siden. Jeg har ikke engang set filmen. Men det falder på min kappe, så filmen bliver sablet ned på mit navn. Det er så det, jeg får mine penge for. Filmen er måske under 50 % mit bidrag, men jeg får balladen.
– Og nu får jeg også balladen, sukker Frank.
Kurs mod Hollywood
Men jantestemningen er ved at opløses, og vi er blevet bedre til at anerkende succes – f.eks. at danske skuespillere har succes i udlandet.
– Faktisk er det dét, vi hylder i ”Dan Dream”: En mand, der tror på et umuligt projekt og gør det med store armbevægelser, siger Frank, der dog understreger, at det ikke er et dokumentarisk portræt. Vi er sat i verden for at skabe en sjov komedie, så selv om vi er tro mod ånden, er vi det ikke mod facts.
Selv har Casper og Frank også kastet blikket mod udlandet. De har bl.a. skrevet et manuskript (med titlen ”The Lesbian”) til Sasha Baron Cohen …
– Som nu ligger i en skuffe hos Paramount, en meget fin, gylden skuffe, er jeg sikker på, siger Frank.
Til gengæld ser det ud til, at han nu skal lave et remake af ”Klovn”-filmen.
– For mig handler det om en rastløshed – at prøve kræfter med noget andet, siger Casper. Det har givet mig ro og har været fantastisk sjovt. Og har givet mig selvtillid, nu hvor jeg er tilbage i Danmark.
Dét, de to danske komikere kan levere, er en god storyline.
– Jokes og replikker er et andet game, siger Casper.
Vi er jo bedst på vores modersmål.
Frank har ganske vist optrådt med standup på engelsk … men helst ikke over for et indfødt engelsk publikum. Hans markant danske udtale gjorde det også nødvendigt, at hans gæsteoptræden i ”Game of Thrones” blev “dubbet” af en erfaren britisk skuespiller.
– Lad det være en lærestreg til alle danske skuespillere og alle andre unge med ambitioner: Lær engelsk!
– På den anden side er Sidse Babett Knudsen også castet som det danske bestyrelsesmedlem i ”Westworld”, så de altid har en forklaring på en accent, fortsætter Frank. Jeg kan ikke høre det, men det kan amerikanerne nok.
Arbejdet som hobby
De to komikere kommer ikke sovende til deres succes. De har lange arbejdsdage, selv om Frank forsøger at tage hensyn til, at han har små børn. De kan måske sove til 9-10 om formiddagen, men de arbejder til gengæld til sent om aftenen – og for at få klippet ”Dan Dream” færdig sad de i studiet i ti timer på en lørdag.
– Til gengæld er vi meget bevidste om at holde juli måned helt fri for arbejde, siger Casper. Ingen af os har en hobby, for arbejdet er vores hobby. Det flyder ind i hinanden. Men vi er ganske gode til at tænke en tidsbuffer ind i vores projekter. Men det er også godt med deadlines, f.eks. for at levere et endeligt manus … ellers kunne vi blive ved med at skrive! Det kan gøre én blind, at man hele tiden vil gøre det bedre.
– Vi går aldrig på pension, konkluderer Frank.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Blå bog
Casper var allerede en stjerne på den danske comedyscene, da han fik øje på Frank – studiekammerat med Jan Gintberg fra Landbohøjskolen – og trak ham med ind i ”Casper & Mandrilaftalen”. Siden har de arbejdet sammen on/off gennem 17 år med ”Langt fra Las Vegas” og ”Klovn” som deres største succeser, men også med fælles soloshow (hvis man kan sige det på den måde).
– Og så er det en fornøjelse at arbejde sammen med branchens bedste, roser Frank (”Det gør jeg så ikke”, indskyder Casper). Vi er socialt anlagte, finder på, griner ad det. Det er det sjoveste ved processen.
Frank er gift med Anja Louise Frasig, som han har to børn med. Casper har to – næsten voksne – børn fra første ægteskab og ventede sit første i ægteskabet med Isabel Friis-Mikkelsen i en sådan grad, at han holdt telefonen i nærheden under hele interviewet til Liebhaverboligen.
………………………………………………………………………………………………………………………….
TOP TI med Casper og Frank
Hvem/hvad er verdens sjoveste film?
Frank: ”Sideways” … og de gamle ”Den lyserøde panter”-film med Peter Sellers.
Casper: ”Sideways” jo, men den jeg har grinet højest af er nok ”Høj pistolføring” … og så har alle Marx Brothers-film haft en kæmpe betydning for min komiske forståelse. Jeg kan godt se noget af Groucho og Harpo i de figurer, jeg bygger op … selv om der er langt op!
Smukkeste skuespillerinde?
Casper: Julia Roberts. Hende kunne jeg godt have giftet mig med og holdt ud i det lange stræk. Jeg genså for Gud ved hvilken gang ”Pretty Woman” for nylig. I sin tid syntes jeg ikke hun var så smuk, men som jeg nærmer mig de 50, ligesom Richard Gere i filmen, bliver hun pænere og pænere.
Frank: Jennifer Lawrence – og det siger jeg vel at mærke for en blanding af hendes udseende og hendes personlighed.
Bedste komiker?
Begge: Charlie Chaplin – han er uovertruffen.
Frank: Og Sacha Baron Cohen i nogle af sine roller.
Casper: Der er vi meget enige … og Will Ferrell.
Bedste restaurant (som I har spist på)?
Casper: Jeg er ikke et madøre … må det også gælde stemningen?
Frank: For så vil jeg sige Formel B – fordi jeg var der engang med den kvinde, som blev min kone!
Casper: Og for mig og Isabel er det Sunset Tower i Los Angeles. Vi er der, når vi er i L.A. og vil have en kæresteaften. Men det er ikke verdensbedste mad. Og for os to sammen er det noget med skaldyr og alkohol.
Frank: Uden koner!
Casper: Vi er ikke til herremiddage, men Meursault og skaldyr, det er os!
Mest overflødige drink?
Frank: Jeg hader ALT, der indeholder tomat.
Casper: Der er da kun Bloody Mary?
Frank: Så hader jeg den.
Casper: Jeg drikker alt, der bliver sat foran mig … – dog ikkeWhite Russian, den er for sød.
Dummeste scorereplik?
Frank: ”Du er godt nok vokset” – sagt til en pige, som jeg ikke havde set, siden hun var 14 år, og nu var en gudindesmuk 19-årig.
Casper: ”Jeg er sammen med Frank.”
Mest cool herretøj?
Frank: Spørg Casper.
Casper: Bare det ikke er for stort eller for småt. Det skal sidde rigtigt. Hvis størrelsen er rigtig, så kan alt være cool.
Mest overvurderede luksus?
Casper: Jacuzzi – at sidde og simre i bobler.
Frank: Al luksus skal doseres. Mængden udvander den. Så den ene dag spiser man leverpostej på rugbrød, den næste østers.
Eller mest uundværlige luksus?
Frank: Rengøringshjælp!
Casper: At spise ude. Det vil jeg nødig undvære – og så må vi i den kommende tid tænke på at få en nanny til barnet. At spise lige dér, hvor vi har lyst … så vil jeg sgu’ hellere gøre rent selv!
Hvad spilder du ALDRIG tid på?
Casper: At se fodbold!
Frank: At gå på udsalg. Det kan jeg ikke fordrage. Jeg kan godt lide at handle og købe dét, jeg har behov for. Jeg har fokus på behovet – ikke på om det er på tilbud.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2017/02/SLIDE_I67A7470.jpg309620Steen Blendstruphttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSteen Blendstrup2017-02-27 09:00:232017-02-23 13:15:05Casper og Frank
Der er som sædvanlig masser af ondskab i ”Broen 4”, som Thure Lindhardt er ved at optage i disse måneder. Men han har også selv opsøgt ondskaben — den virkelige — i to dokumentar-programmer, der sendes på DR 3 til foråret. Og så spiller han daner-kongen Guthred i anden sæson af ”The Last Kingdom”, der snart kan ses på Netflix.
Hvad er det, der gør os i stand til den slags, spørger Thure Lindhardt. – Jeg undersøger, hvad der gør os i stand til at blive u-menneskelige.
Hans undersøgelse fører ham til Cambodia og Uganda: – I Cambodia er det Pol Pots udryddelseslejre, jeg undersøger; torturen. I Uganda handler det om børnesoldater. De blev taget som 8-10 årige. Først var de ofre, så blev de tvunget til at være bødler, til at torturere og myrde deres egne familier. Nu da krigen er slut, har de ingen steder at gå hen … så de tager hjem til de samme familier, som de selv har været med til at torturere.
Systemer har ingen moral
For Thure er det en rejse ind i det menneskelige sind for at afdække ondskabens væsen.
– Vi mennesker har behov for at være en del af et fællesskab, et system. Men systemer har ingen moral. Det har kun det enkelte individ, og det er dér, det går galt. Her i Europa er det nærmeste eksempel 2. Verdenskrig og koncentrationslejrene, men der skal ikke så meget til, at det løber af sporet. Bare det at tale om os og dem starter dehumaniseringen.
Det er selvfølgelig en problematik, Thure møder igen og igen i sit arbejde. Dramaturgien er ofte ’de gode mod de onde’. Og selv om det kun er noget han og hans kolleger ’spiller’, så sætter tonen sig alligevel efter et stykke tid:
– For eksempel er Henrik i ”Broen 3” en meget mørk og martret karakter. Der går et par måneder bagefter, før det helt forlader mig igen, og så vil jeg helst beskæftige mig med noget helt andet, ikke en figur med den psykologi igen. Det er hårdt for sindet. Sidst fik jeg en rolle i et afsnit af ”Badehotellet”, hvor jeg skulle spille med de store armbevægelser. Det var meget frigørende for kreativiteten at få lov at røre nye ’muskler’.
Hvad får publikum ud af, at du er skuespiller?
– Det er et privilegium, at jeg får så mange tilbud, at jeg kan tillade mig at sige ja og nej.
Selvfølgelig er der på den måde også fede roller, der er smuttet for Thure. Fordi han sagde nej, eller fordi han allerede havde sagt ja til noget andet: – Der er altid ’the ones who got away’ – masser – og jeg synes, der bliver flere og flere, jo ældre jeg bliver. Det gælder både arbejdsmæssigt og i privatlivet. Men det tvinger mig til at være mere bevidst om, hvad jeg vil, og hvad jeg skal. Hvilket er to forskellige ting. Det vi vil eller har lyst til, er ikke altid det rigtige.
– Det er vigtigt, at man ikke bliver fange af sin succes, men er i stand til at lære af den, fortsætter han. – Derfor leder jeg altid efter mit motiv til at lave det, jeg gør. Er det, fordi det vil være godt for mig – eller er det af frygt, fordi jeg er bange for, at jeg så måske ikke får det næste tilbud. Derfor er jeg heller ikke bange for at få stress. Sandheden er, at vi har masser af energi, men hvis vi bruger den af de forkerte grunde, så får vi stress.
– Jeg underviser en del, når jeg har tid til det, fortsætter Thure. – Jeg siger til mine elever, at vi skal ville noget. Det er fint nok, at du gerne vil være berømt, men hvorfor vil du det? Hvad får jeg/publikum ud af, at du er skuespiller?
Narrens rolle
Som hos Shakespeare er opgaven for narren og skuespillerne at afsløre sandheden.
– I ”Hamlet” for eksempel er narren Yorik slået ihjel, så der er ikke nogen til at sige sandheden, men så kommer sandheden for en dag via en trup skuespillere.
– Det er derfor en narcissist som Donald Trump reagerede, da skuespillerne i forestillingen ”Hamilton” sagde sandheden til hans vicepræsident. Men det viser, at kunsten har en plads i samfundet: Kunstnerne må tage ansvar.
Ikke at sandheden er en nem størrelse. Som han påpeger, så ville hans figur i ”Flammen & Citronen” have været terrorist, hvis det var tyskerne, der havde vundet 2. Verdenskrig.
– I den konflikt er det let at se de gode og de onde. Jeg er selv vokset op under Den Kolde Krig, hvor billedet af de gode og de onde også var klart. Men hvad er det gode … og det onde, ondskaben. Jeg tror ikke, ondskaben kan fjernes. Jo dygtigere vi som samfund bliver til at gennemskue ondskaben, desto dygtigere bliver det onde til at finde en ny vej.
Lyset og mørket
Lidt som i vores Nordic Noir-thrillers. På den ene side går vi for at være verdens lykkeligste folk, på den anden side laver vi nogle ualmindeligt dystre krimier:
– Vi har begge dele i os, mener Thure. – Tænk på Danmark en mørk og kold novemberaften og en lys augustaften: I første tilfælde lukker vi os inde og tænder stearinlysene, mens vi bare må ud, så snart lyset kommer. Det er faktisk ret sjovt at se os sidde pakket ind i tæpper på en fortovscafé, for nu er det altså marts!
– Jeg er begyndt at sætte lige så stor pris på januar som på juli/august. Storm, kulde og mørke – de vilde naturkræfter. Især fordi jeg har fået et hus på landet. Jeg indrømmer, at november-marts ikke er særlig sjov i storbyen.
Tjah – så er der vel ikke så meget andet for her i de mørke måneder end at sætte sig foran skærmen og hygge sig med en serie med Thure Lindhardt. Som kristen danerkonge, der forener både danere, saksere og briter, i ”The Last Kingdom”. Eller som udforsker af ondskaben i en dokumentarserie eller som martret politimand i ”Broen 4” – til næste år vel at mærke.
En del af noget større
Om sin aktuelle rolle som Guthred vil Thure selvfølgelig ikke afsløre, hvor han står.
– Han er en historisk person. Han blev valgt til konge i 892. Jeg har skimmet historien, men det, forfatteren Bernard Cornwell har gjort, er at koge 200 års historie sammen til en spændende fortælling. Det handler om magt og politik – og det spejler vores tid meget godt.
– Jeg har egentlig altid godt kunnet lide historie. Både den i bøgerne og den, der blev overleveret, som når mine bedsteforældre fortalte om besættelsen og deres tid i det hele taget. Det sætter ens egen generation i perspektiv, at vi er en del af noget, der er større end os selv. Historien er at opdage, at høns var noget vikingerne lærte at kende i England og tog med sig hjem. Historie er også at høre H.C. Andersens eventyr og høre ord som ’tornyster’ og ’fyrtøj’ og tænke ’hvad er det’?
Lykken ved fast arbejde
Selv som efterspurgt stjerne er det ikke altid sådan, at Thure kan få det, som han vil have det. Hans ønske er at spille teater en gang om året, men nu er det to år siden sidst (”Erasmus Montanus”), og selv om han snakker om noget, så bliver det først til næste sæson, for ”Broen 4” holder ham beskæftiget frem til sommerferien. Og nye opgaver venter bagefter.
– Jeg vidste ikke med sikkerhed, om vi skulle lave en sæson mere. Det bliver tidligst besluttet, når man ser, hvordan de første par afsnit bliver modtaget. Sådan er det også på de store udenlandske serier. ”Borgias” var planlagt med en fjerde sæson, men jeg tror ærlig talt, at ”Game of Thrones” tog luften ud af ballonen. ”Broen” har også nogle udenlandske investorer, som skulle tages med på råd. Men det var da klogt at skrive en slutning ind i sæson 3, der lagde op til noget …
Lige nu holder Thure Lindhardt selvfølgelig tand for tunge med, hvad det handler om denne gang. Det er lidt anderledes end sidste gang, hvor folk måske vidste, han var med, men ikke, at han havde den bærende danske rolle.
– Så der var ikke noget forventningspres på mig mellem optagelsernes slutning og premieren. Jeg vidste bare, at jeg ikke skulle sige noget, griner han. – Det er at sidde med en vis magt – kortvarigt – hvor man ved noget, andre ikke ved. Lidt som når man gemmer mandlen i munden til jul.
Endnu mere nydelsesfuldt var det, at Thure tillod sig at holde fri oven på 3. sæson:
– Det er vigtigt for ens mentale velbefindende at gøre det, siger han. – Som freelancer, som vi skuespillere jo er, er man tilbøjelig til ikke at tage to måneder ud af kalenderen, selv om man egentlig god kunne. Men jeg vidste, jeg havde arbejde forude. På den måde nyder jeg at arbejde på ”Broen”. Det er ligesom at have fast arbejde – i 7-8 måneder. Jo ældre jeg bliver, desto bedre forstår jeg behovet for at have en dagligdag.
Også selv om den indebærer en rejse ind i ondskaben.
Rundt om Thure
Hvad er din bedste location-oplevelse?
Der var en ø i Sortehavet, hvor vi var på et gammelt kloster, da jeg var med i en bulgarsk/fransk film. Det var det vildeste sted at være og et, jeg aldrig ville komme til som turist. Og Thera blandt gamle hippier – det er som om, alt er gået i stå i 40 år. Og et motel ved Route 66 i Arizona, hvor vindheksene vitterligt er det mest spændende, der sker. Og en nedbrændt pier i Brighton … Det skægge er, at vi jo ofte filmer på forladte steder af praktiske grunde.
Men det er også fantastisk at bo 3 måneder i London og 2 måneder i Los Angeles. Man når lige at få hverdagen med, så man fanger mentaliteten, og hvor vi ligner hinanden og er forskellige fra hinanden. Jeg bliver ved med at synes, det er fascinerende, at vi bare skal et smut over Broen og opleve, at Malmø ligner Danmark sindssygt meget – og alligevel er en smule anderledes.
Nu kommer du verden rundt, men: drømmerejsen går til?
Bali – det er et af de smukkeste steder, jeg har været. Men om sommeren kunne jeg ikke drømme om at rejse fra Danmark. Der er mange smukke steder rundt om i landet.
Og hvis du nu skulle vise tre udenlandske kolleger rundt i København – hvad skulle de så se?
Vise dem en tur rundt i mit ’hood’ på Nørrebro og se diversiteten og livet. Gå en tur langs vandet og se skuespilhuset, havnen og lyset – om sommeren naturligvis. Noget med en 3-4 timers tur rundt til fods eller på cykel. Det er guld værd. Jeg ville også vise dem Glyptoteket. Det er et godt eksempel på en sammensmeltning af erhverv og kultur – en mand, der ville give noget tilbage til de mennesker, han havde tjent sin formue på.
Når du færdes blandt almindelige mennesker – hvad er det bedste/værste ved at være kendt?
Hvis folk stopper mig på gaden, er det for at sige ’tak, det var godt, det, du lavede’. De stopper mig ikke, hvis de synes, jeg er en nar. Det værste er at være selvbevidst. Hvis jeg har en dårlig dag, så er det svært at sidde og kigge på mennesker – hvad der er en del af mit job – og være den, der også bliver kigget på. Forleden tog jeg til yoga i Malmø. Jeg var træt og havde ikke lyst til at snakke med nogen. Jeg ville bare ligge på en måtte for mig selv, men pigen i receptionen sagde, ”Åh, er du ikke ham fra ”Broen””? Der var jeg vist ikke så sød …
Dit job er at fremkalde følelser hos publikum – hvad får dig selv til at fælde en tåre?
Det er der meget, der gør – en god film, musik. Stor kunst i det hele taget!
Hvilket menneske har betydet mest i dit liv?
Mine forældre! Det er dem, der har lært mig at være menneske.
Hvis du har tid til det: hvilke TV-serier følger du selv?
Jeg får ikke set så mange. Jeg prøver at få set de danske serier. Dem kan jeg godt lide. Men når jeg skal slappe af, så ser jeg ikke 10 afsnit af noget. Jeg læser hellere en bog.
Vikinger fik tilnavn efter en bedrift … hvad kunne dit være?
Det skal andre jo give mig, men måske noget med min stædighed og vedholdenhed … ”Den Stræbsomme”’?
Blå bog
Tro det eller lad være: 42-årige Thure Lindhardt har 30 års skuespillerjubilæum i år. Han spillede nemlig allerede med i Bille Augusts ”Pelle Erobreren” i 1987. Hans egentlige karriere startede dog efter uddannelse på Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1998. Blot to år senere fik han sit gennembrud i Kaspar Rostrups ”Her i nærheden” – fulgt af ”Nordkraft” og ”Flammen & Citronen”. Sideløbende har han Thure spillet mange store roller på scenen og kan blandt andet sætte hak ud for ’spille Hamlet’ på karriereplanen.
Thure var på tale allerede til ”Da Vinci mysteriet” med endte først på lærredet over for Tom Hanks i ”Engle og dæmoner” i 2009, og siden har han jævnlig haft roller i internationale film- og TV-produktioner. Aktuelt i ”The Last Kingdom”.
Herhjemme overtog han rollen som dansk makker til Sofia Helin i ”Broen 3” og er lige nu i gang med 4. sæson.
I Fjernøsten bruges bambus til stilladser, bygningsdele og broer. Herhjemme har det elegante materiale vundet indpas som møbler, tæpper, køkkener, gulve og sågar sokker..
Bambus er en samlet betegnelse for cirka 1000 arter af træagtige græsser, der især vokser i fugtige tropiske egne i Østasien. Stænglerne er hårde, hule og hurtigvoksende. Nogen vokser 30 cm i døgnet, andre over en meter. Det gør bambus til et bæredygtigt materiale. For mens et egetræ er 50 år om at vokse op, kan en bambus fældes efter fire-seks år og producere 15 km stamme i vækstperioden.
I Danmark er bambus nogle spinkle havebuske med tynde stængler. Men i Fjernøsten kan de danne hele skove af 40 meter høje og 30 cm tykke stammer. Bambus blomstrer efter cirka 60 (!) år og visner derefter. Nogen dør, men andre får nye skud og fortsætter deres cyklus. Tømmer fra bambus er hårdt og bruges lokalt til byggeri, vandrør, broer, musikinstrumenter, legetøj, papir mm. Herhjemme ses bambus i stigende grad til gulve, møbler, køkkenudstyr og tekstiler.
Planten vokser hurtigt og er derfor CO2-besparende. Bambus frigiver mere ilt end andre planter og 35 procent mere end tempererede træsorter. Planten gror hurtigt uden brug af skadedyrsbekæmpelse og kunstgødning og recirkulerer store mængder CO2, som bidrager positivt til klimaet. Materialet har en række fordele så som lethed og hårdhed på én og samme gang. Gulve af bambus arbejder desuden mindre end traditionelle gulve, fordi træsorten påvirkes mindre af luftfugtighed.
Massivt gulv af bambus fås mat eller blankt, mørkt eller lyst hos Holse & Wibroe. Gulvet er udviklet i samarbejde med Teknologisk Institut og egner sig til gulvvarme.
Firmaet Køkkenskaberne installerer køkkener i moderne udtryk med massiv bambus, ofte kombineret med andre træsorter, materialer og farver.
Også ultralette men stærke kaffekrus fremstilles af bæredygtigt bambus frem for plast eller flamingo, der kasseres efter brug.
De nummererede sokker med bambusfibre fra Strømpekompagniet er antibakterielle og op til flere gange mere svedabsorberende end bomuld, hvorfor de egner sig til sport.
Bambusskålen fra Bahne fås i flere farver til 100 kr. Den er fjerlet og egner sig godt til eksempelvis salat.
Det håndvævede gulv- tæppe fra Massimo er af bambus-fibre, som ikke fælder. Tæppet fås i fire størrelser og efter mål. Det vejer fire kg pr. m2.
………………………………………………………………………………………………………………………….
We do Wood
We do Wood er drevet af møbelsnedker Sebastian Jørgensen, som designer møblerne af certificeret bambus. Det er knagerækker, borde, loungestole, spisebordsstole, bogkasser og børnemøbler.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Tine K Home
Tine K Homes kollektion af bambusmøbler fremhæver naturlige bambusstammer.
De håndlavede møbler som sofa, solseng, lænestol og bord bruges såvel ude som inde. Foto: Mikkel Adsbøl.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Cinas
Cinas bambusmøbler er udført i moderne skandinavisk design, som trods sin robusthed og styrke har et let visuelt udtryk.
Lancering af diverse nye 2017 boligkollektioner står klar til at indtage markedet. De dominerende trends byder især på stærke kontraster mellem nuancer og materialer. Farvepaletten bliver bredere og sydlandske tendenser, såsom støvede pasteller og ægte håndværk, bliver igen populært.
Æstetisk udseende
Samtalebord, der udfordrer mikset af farver, former og balancen. Selve bordet er understøttet af en metalramme, der giver et svævende udtryk. www.andtradition.com
Multifunktionelt
Stilfuld box, som er perfekt til små personlige ejendele.
Brug den til som opbevaring af smykker eller andet nips. www.nomess.dk
Kvadratiske former
Formgivningen er stram, men farven varm. En visuel lækkerbisken i form af det elegante design. www.muuto.com
Botanisk opbevaring
Smuk opbevaringskommode, som man åbner ved at “slide” lågene fra side til side. Den ene side er lavet i egetræ og den anden i messing. www.kristinadam.dk
Ikonisk design
En del af Menus nye lampeserie er Tribeca pendant- lampen, der er designet af Søren Rose. Den danske designer, som er bosat i New York har fundet inspiration til lampen gennem sit dagligdagsliv i storbyen. www.menu.as
Cool og moderne
De stringente, vandrette linjer, mikset sammen med læderet og de slanke metalben, giver denne daybed et elegant og let udseende. www.fermliving.dk
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/12/FET_Boligtendenser_Minimalistisk-tankegang.jpg508559Kent Segerlundhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngKent Segerlund2016-12-28 20:19:052016-12-28 20:19:55Nyt år, nye trends!
Ole Bornedal siger tingene, som de er. Det kan gode være, han er akademiker, bor i Hellerup og holder af Kieslowski, men hans medfødte, jyske snusfornuft fornægter sig ikke. Man behøver ikke overtænke alting. Og nogle gange overskygger kaffeprisen i Brugsen altså bekymringen for 3. Verdenskrig.
Med årene er jeg blevet mere tolerant – eller liberal – og ved, at mange forskellige meninger kan være de rigtige, siger Ole Bornedal. – Frelsthed er en vanskelig størrelse. Det er så nemt at dømme nogen ude eller kalde dem dumme. Eller true med at emigrere, fordi mange stemte på DF.
– Eller for at tage Trump: Man er nødt til at forstå den udvikling. Der er denne indspiste, hellige klub af politisk korrekthed og den rigtige indstilling til kunst, til flygtninge, og hvad ved jeg. Det er den givne sandhed for os ’på den grønne gren’. Vi glemmer, at en stor gruppe, måske en majoritet, vil noget andet. Vi bliver et splittet samfund, hvis vi ikke har øje for det.
– Nu ser vi så overskrifter som ’hvad er chancen for 3. Verdenskrig’. Det er totalt vanvittigt, at vi skal gejle os op over det. I Sønderjylland bekymrer de sig mere om prisen på kaffe nede i Brugsen – og måske har de ret!
Kontraster i provinsen
Det er – trods titlen – en sådan mere jævn virkelighed Ole vender sig mod i sin nye film ”Dræberne fra Nibe”. – Hvis vi ikke kan lave en film i provinsen, så er vi virkelig belastet af københavneri, mener han. – Det her er jo mit eget område, Aalborg og omegn. Det er mit kulturelle opland, et Danmark, der er mere lige ud ad landevejen, mere nede på jorden i forhold til den selviscenesættelse, vi kender i København. Når jeg er til familiekomsammen i Jylland, så er det ikke præget af snak og larm. Man respekterer så at sige stilheden. Og så lever ”Dræberne fra Nibe” på den kontrast. Man forbinder ikke så ofte dramatiske, stærkt berusede, russiske lejemordere med Nibe.
Men selv det dramatiske koncept om drab i provinsen udspringer af en ganske dagligdags konflikt:
– En bekendt af mig sagde, ’ja, manglen på sex gør jo folk helt vildt gale’. Så det er ikke noget intellektuelt, 24/7- eller P1 Debat-snak. Det er meget simpelt; hvis man ikke får sex, så går det galt! Det ved vi jo!
Til døden jer skiller
Derfor vil de to håndværkere (Nicolas Bro og Ulrich Thomsen) skilles fra deres koner (Mia Lyhne og Lene Maria Christensen), men …- Det er jo blevet vanvittigt dyrt at blive skilt, tilføjer Ole. – Pludselig er mange danskere – også dem, der ikke bor i liebhaverboliger – blevet millionærer i friværdi. Så er det sværere at dele.
Og da alle jo ved, at alt kan skaffes på nettet, og at alle russere er fordrukne lejemordere, kommer der hurtigt skred i handlingen i ”Dræberne fra Nibe”.
Men det skal lige tilføjes, at Ole Bornedal ikke er pessimist på parforholdets vegne og mener, at vejen uafvendeligt fører til skilsmisse:
– Parforholdet hele livet er muligt. Jeg ser parforholdet som dejligt, hårdt arbejde. Man skal udvikle det, så man ikke mister sanseligheden, så man bevarer en kærlig klogskab.
Her tænker han ikke nødvendigvis på de 7000 timer hos parterapeut og 4000 artikler om parforhold i Alt for Damerne, der årligt forbruges.
– Det kan det være, hvis det er det, man vil, men måske er løsningen også, at man melder sig til salsa.
Måske er det wishful thinking – men ”Dræberne fra Nibe” er jo også bare en komedie, ikke Kieslowski (om end der er 2-3 af de ti bud med).
Instruktøren og hans værk
Selv om Ole er erklæret fan af auteurs som Kieslowski og Ingmar Bergman, så erkender han, at han har et noget mere folkeligt udtryk:
– Den største auteur lige i øjeblikket er Lars von Trier – det er altid umiskendeligt Lars. Hans tema er menneskers og specielt kvinders fornedrelse. Vi har også Jang (Nicolas Winding Refn, red.) – han har sit helt eget projekt. For andres vedkommende handler det om stil – Spielberg er altid tydeligt Spielberg. Jeg er vel også auteur, på den Spielbergske vis – det er noget i mit håndværk, en ekspressiv stil. Jeg kan bedre lide opera end pantomime!
Ole Bornedal har heller aldrig været bange for at drømme stort. Han var den første til at realisere dansk films internationale drømme, da han drog til Hollywood for selv at instruere den amerikanske version af ”Nattevagten” – og han stillede op på øretævernes holdeplads, da han skabte den 100 mio. kroner dyre ”1864”-serie.
– Selvfølgelig var ”1864” stor – det vidste jeg på forhånd – og der sad 1,3 millioner danskere og så med hver gang. Så de var enige.
Selvfølgelig var der en shitstorm fra alt fra politikere til historikere, men det er der altid. Der er også nogen, der vil synes, at ”Dræberne fra Nibe” er ligegyldig. Som instruktør er jeg jo altid i skudlinjen. Og jeg står inde for mine film – om det er ”1864”, en amerikansk eller en dansk film.
Færre danske film i fremtiden
Ole er selvfølgelig klar over, at filmbranchen står i et vadested. På den ene side har danske instruktører succes i udlandet, og vores Nordic Noir-thrillers er trend i TV-verdenen. Men der er også en masse film, der ikke bliver set af nogen.
– Jeg tror på originale ideer (jeg håber, ”Dræberne” er det). Jeg tror, at om ti år vil der være luget grundigt ud i forhold til det, der laves i dag. Arthouse-film – det kan man ikke længere lave til biografen. De kan ikke finde publikum. Hvor der i dag bliver lavet 20 danske film, hvoraf de 10 ikke bliver set, så må man lave ti, som er MERE originale og MERE spektakulære. Vi behøver ikke lave Hollywood-film, men have mere fantasi – en fantasirevolution. Det vil der være publikum til. Filmen om skilsmissen i Brøndby – den må fortælles på streaming.
Allerede i dag – og Ole Bornedal ved, at hans kolleger vil være rasende – er der mange film, han kun får set på HBO eller Netflix. Mellemfilmene, som han kalder dem. Så er biografen for de film, der virkelig får det til at swinge. Præcis som folk i dag går i teatret; det er fantastisk, når det swinger.
Bornedal på teatret
– Jeg blev spurgt så sent som her i eftermiddag, om jeg ville sætte en forestilling op, – og det vil jeg sindssygt gerne! Nu har jeg lavet film til 20 mio. og til 250 mio. kroner – det kalder på budgetter, kompromisser, intriger, strategier. … så tanken om at gå ind i et mørkt rum med nogle skuespillere, lukke døren, og så sige: hvad skal vi lave? Det er ikke en millionvirksomhed. Der er kun menneskelige egenskaber, drama og kærlighed.
Men selv i den mere intime ramme gælder samme kommercielle logik som for biograferne:
– Det handler altid om publikum, at have en forventning om et publikum. 400 mennesker skal have lyst til at se forestillingen 6 dage om ugen i 2 måneder. Dejligt, hvis det sker – en katastrofe, hvis ikke …
– Det er det, der er tragedien ved at lave film og teater. Hvad nu hvis der er stilhed på tilskuerpladserne? I virkeligheden siger jeg ’jeg elsker jer’.
Jeg har fortalt det, jeg ville, men jeg ved ikke, om nogen følger med. Det er frygteligt! Den bekymring er der altid. Skuespillere har den samme lidelse. De har mareridt om, at publikum ikke er der eller sidder og lytter til iPods.
Og John Mogensen
Eller måske en lidelse, som alle kunstnere har til fælles. Den var i hvert fald også til stede hos John Mogensen, som – forhåbentlig – er næste emne Ole Bornedal kaster sig over:
– Det er et gammelt projekt. En film om en kunstner, der æder sig selv op. ”Så længe jeg lever”. Der er et før John og et efter John. Han var den første der fik bandeord ind på dansktoppen. Men det handler ikke kun om John. Det handler om alle os, der ofrer os på perfektionens alter. Om en vis konstant uro, som jeg tror, de fleste af os kender: ”Er jeg god nok” – ”Gør jeg det bedste for mine børn”? Vi er fulde af u-kreative selvbebrejdelser, som ofte jager os gennem livet. Så John er bestemt også en personlig historie for mig. Og for dig!
Rundt om Ole Bornedal
Hvad skulle være titelmelodien til dit liv?
Nogen gav mig en, da jeg skulle holde foredrag på en højskole. Der skal man jo altid synge, og så blev det ’Oles sang’ – ”Ole sad på en knold”. Der opdagede jeg, at det jo ikke bare er en børnesang, men en sang om udlængsel.
Din yndlingsfilm?
Det er sådan noget, man altid bliver spurgt om, og jeg kan nævne mindst tyve, men jeg var i New York, hvor de viste ”The Godfather” med levende musikledsagelse fra New York Philharmonics – det var fantastisk! Det er den ultimative film. Det er sjældent, at film ikke ’fader’ med årene, men dén holder!
Ved siden af det, er der altid Bergman. Jeg synes, han skriver en fuldstændig genial dialog … ”Smultronstället” for eksempel.
Hvad er ligestilling for dig?
Der er den fælde, hvor man siger, hvis mænd er nogle kvaj, så må kvinder også være det. Hvis mænd pukler 14 timer i døgnet, så skal kvinder det også. Men jeg kan godt forstå, at kvinder ikke gider og hellere vil deltid og familie. Så er der en frelst elite, der synes, det er forkert. Jeg ville selv gerne have mere fritid. Når jeg sidder i sommerhuset, er jeg da misundelig på folk, der er i stand til at arbejde lidt!
Hvilken bog kunne du godt tænke dig at filmatisere?
Linn Ullmanns ”De Urolige” – om forældrene.
Hvad er din yndlingsrestaurant?
Lumskebugten. Ikke en dyr, prætentiøs Michelin-restaurant, men her bliver man godt behandlet af tjenerne, og det er god, ærlig mad af Erwin Lauterbach. Sidste gang, jeg nævnte restauranten, fik jeg en gratis aperitif … så i Liebhaverboligen må det mindst give en hovedret!
Hvilke tre ting finder man IKKE i dit køleskab?
Jeg vil snarere sige, at jeg ALTID har vin, og champagne kan jeg altid trylle frem. Jeg har altid røget laks. Men jeg vil sige, at indholdet ikke er overdrevet biodynamisk; rismælk og den slags. Det er ikke noget, vi praktiserer.
Hvad er din kæreste ejendel?
Min bil. Lige siden jeg var ung, hvor jeg tilbragte det meste af min tid hos min pseudofar, der handlede med brugte biler, har jeg købt og solgt biler. Jeg siger altid, at NU beholder jeg den, jeg har, for biler er den dårligste investe-ring, man kan gøre sig. Nu blev det en VW Up – den er købt til familien, fordi jeg er så meget væk. Men når jeg kommer hjem, så køber jeg en ny!
Hvem får dig til at grine?
Min søn, Peter. Og Helle (Fagralid, red.) – vi griner meget. Jeg er barnlig, hun er skuespiller og kan finde ind til det barnlige, så vi ler af det barnlige i hinanden. Det er godt for ægteskabet.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Blå bog
Nørrejyske Ole Bornedal indtog København i 80’erne, hvor han læste Filmvidenskab og lavede radiomontager og dramatik på DR. Det førte videre til TV, hvor han var hovedforfatter bag satire-serien ”Den gode, den onde og den virkli’ sjove”. Han fik et ben indenfor teatret som dramatiker for Dr. Dante og derefter film, hvor han debuterede med ”Nattevagten”, hvis succes førte ham til Hollywood og den amerikanske version af samme film. Herhjemme blev det derefter til TV-serier som ”Charlot & Charlotte”, en periode som teaterdirektør (/dramatiker/instruktør) på Aveny-T, og nye film fra Herbjørg Wassmos ”Jeg er Dina” til ungdoms-science-fiction-gyseren ”Vikaren” og senest den omdiskuterede serie/film ”1864”.
Ole er gift med skuespillerinden Helle Fagralid og har fire børn af tidligere ægteskaber, hvoraf 16-årige Fanny går far i bedene som skuespiller, bl.a. i årets TV-julekalender og i den kommende ”Broen 4” (hun debuterede i Oles ”Kærlighed på film” som 7-årig).
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/12/SLIDE_Ole_Bornedal__SSP0921.jpg309620Steen Blendstruphttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSteen Blendstrup2016-12-27 20:11:412016-12-27 20:12:48Måske er det vigtigere, hvad kaffen koster nede i Brugsen
Louise Lönborg fra Lönborg Design maler billeder og laver andet kunst til meget rimelige priser. Hun synes nemlig, alle skal have mulighed for at købe noget helt unikt for at bringe personligheden ind i hjemmet. Udover kunst, producerer Lönborg Design desuden vintagedesign inden for lamper, puder og mindre møbler, og Louise Lönborg lægger stor vægt på genbrug og bæredygtighed. Det hele kan købes via webshoppen på hjemmesiden, eller man kan ringe for at aftale et besøg i atelieret og showroomet.
Lönborg Design tilbyder også professionel rådgivning inden for indretning, møblering, farvevalg og belysning, samt styling af virksomhedens produkter til katalog, hjemmeside og PR.
Besøg butikken på Hyldegårdsvej 56, baghuset i Charlottenlund eller på www.loenborgdesign.dk og bliv inspireret på Instagram: @louiselonborg
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/12/FET_Lønborg_Design_IMG_8400.jpg565559Regitse Rosenvingehttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngRegitse Rosenvinge2016-12-08 11:38:042016-12-08 11:38:24Lönborg Design – Alle skal have råd til kunst
Ledreborg er kendt for sine slotskoncerter og livsstilsmesser. Med godsejer Silvia Munro, født Holstein-Ledreborg, fik stedet i 1990 en moderne leder, som erkendte, at nye tider kræver nye indtjeningskilder.
Ledreborg fra 1649 ved Lejre hed oprindeligt Lejregård og har været Holstein-Ledreborg familiens domicil siden 1739. I dag er slottet et eksempel på 1700-tallets bygnings- og landskabs- arkitektur i Norden. Den såkaldte hovedgård blev bygget om og udvidet på kanten mellem barok- og rokokostil i naturskønne omgivelser i 1740-49 af lensgreve Johan Ludwig Holstein. Til opgaven valgte han tidens toparkitekter J. C. Krieger, Niels Eigtved og Lauritz de Thurah. Godset har nu været i Holstein-Ledreborg-slægtens eje i næsten 300 år inklusive møbler, gobeliner, antikke genstande og over 600 malerier, der som noget unikt er intakte og næsten uberørte i slottets gemakker siden slottets opførelse. Også det gamle slotskøkken med kobberkedler og brændekomfur i kælderen står som i fortiden og vises frem ved guidede rundvisninger.
Fra riddersalens sydvendte vinduer er der udsigt til en dyb ådal, hvori parken er designet i det stærkt bakkede terræn, anlagt af arkitekt og barokgartner J. C. Krieger i 1742. Herfra fører en syv km fredet lindeallé mod nord til Roskilde – Danmarks længste allé. Slotsparken har for få år siden gennemgået en genskabelse og fornyelse ved landskabsarkitekt Schønherr med fokus på de karakteristiske terrasser foran slottet. Parken var oprindeligt i barokstil men blev, som mange andre slots- og herskabshaver, omlagt til et landskabeligt, romantisk haveanlæg efter engelsk forbillede. I 1901-05 genskabte den daværende lensgreve Johan Ludvig parken baseret på barok, denne gang dog mindre detaljeret.
Ved restaureringen af parken, som tog tre år og stod færdigt i 2007, var ideen på én gang at genskabe det historiske barokanlæg, skabe fornyelse ind i vor tid og være praktisk i forhold til nutidens behov og muligheder for relativt nem vedligeholdelse. Renoveringen omfattede genop- retning af skrænter med terrasser samt springvand, spejldam og sandstensstatuer. På en skråning er anlagt bassin med huleformet bagvæg af granitblokke, hvorfra et vandfald strømmer malerisk ned.
Borg i sumpen
Inklusiv gården Skullerupholm råder Ledreborg over knap 1600 hektarer i et landområde, som allerede i middelalderen var hjemsted for en borg i et sumpet terræn med mange mosehuller.
Ledreborg drives stadig med traditionelt skov- og landbrug men er i dag først og fremmest kendt for sine Slotskoncerter i samarbejde med DR i august og for Livsstilsdage på Ledreborg i maj. I sommerhalvåret kan bestilles betalte guidede rundvisninger på Ledreborg for 20-25 personer. Disse giver mulighed for at se salene, det gamle køkken, fangehullet og slotskirken. Godset tilbyder også at holde bryllupsfester, golf, teambuilding, gallamiddage, konferencer, bueskydning, lerdueskydning, vin- og ølsmagning, trætopklatring og svævebane i trætoppe, falkonéropvisning og andre skræddersyede arrangementer.
Parken er åben 1.maj-31.oktober kl. 11-16 men lukket under koncertweekenden i august.
1.maj-30.september holdes guidede rundvisninger mod forudgående aftale. Herunder en rundvisning, hvor der bydes på et glas champagne, mens guiden fortæller om aneportrætterne i slottets private Familiesal i østfløjen, som ellers ikke er åben.
Silvia Munro (født 1958) er nummer fire af lensgreve Knud Holstein-Ledreborgs syv døtre. Hun og hendes skotske mand John har drevet slottet siden 1990 med fokus på andre indtægtskilder end kun landbrug og skovdrift (han er landbrugsuddannet). Her ses de med deres to hunde, en golden retriever og en skotsk hjortehund. Parret har fire børn, hvoraf den næstældste, Alexander på 31, skal drive slottet videre. Ledreborg Fonden blev skabt af Silvia Munros far for at bevare bygningens indbo.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
En barndom på Ledreborg
Godsejer Silvia Munro er hofjægermester og kammerdame men bruger ikke titlerne.
Hvor længe har du boet på Ledreborg?
Jeg er vokset op her, men var væk fra jeg var 19 til 32 år. I 1989 kom jeg hjem og overtog slottet.
Hvor var dit barndomshjem?
Vi boede i sidefløjen, kaldet vestfløjen, mens vores farmor boede i stuehuset.
Var der lokaler, som kun blev brugt ved særlige lejligheder?
De finere sale oven på i hovedbygningen og Familiesalen var kun til fint brug.
Havde I tjenestefolk?
Rengøringshjælp og barnepige, da vi var helt små. Senere au pair, da vi jo var syv børn.
Hvad var jeres forældres job/hverdag?
Min far var dybt beskæftiget med driften af Ledreborg. Desuden var han politiker og besad mange poster, mens min mor var hjemmegående.
Var din opdragelse mere ”fornem”/restriktiv end andre børns?
Nej tværtimod havde vi frie tøjler, på nær når det kom til fester og drenge. Men det var vi nok ikke ene om.
Gjorde I andre ting end andre familier?
Dengang var det ikke så almindeligt at rejse udenlands. Men det gjorde vi, da min mor er fra Luxembourg.
Vidste du, at du måske skulle overtage Ledreborg?
Nej det kom pludseligt.
Hvad sagde dine kammerater til dit usædvanlige hjem?
De var noget forundrede. Først da gik det op for mig, at jeg boede i et anderledes hjem.
Så de med særlig ærefrygt på dig/jer?
Da de opdagede, at jeg ikke gik med krone og lang kjole men lignede dem, forsvandt den slags ret hurtigt.
Hvad var det bedste ved at være barn på et slot/gods?
At bo på landet omringet af pragtfuld natur er det bedste.
Har du som barn og teenager ønsket at bo i et almindeligt parcelhus?
Nej det tænkte jeg aldrig over.
Har du nogensinde overvejet at leve en borgerlig tilværelse med 8-16-job?
Det har jeg prøvet, da jeg var lærer og cyklede til arbejde. Når opgaverne og kravene tager overhånd, kan jeg godt drømme mig tilbage til de mere faste rammer i hverdagen.
Har du en særlig pligtfølelse over for dine forfædres værk?
Ja bestemt.
Kan man risikere at leve i fortiden på grund af de historiske omgivelser?
Nej det er der absolut ingen risiko for.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Ledreborg udvikler konstant nye driftsområder, som ”Juledage på Ledreborg” de to sidste weekender i november. Her vil gæsterne få en stemningsfuld juleoplevelse med sang og musik og mulighed for at købe julegaver og -pynt.
Herregården Ledreborg ligger med udsigt over en dyb ådal. Den oprindelige barokhave blev for nogle år siden ført tilbage til fordums storhed og samtidig ind i nutiden, praktisk anlagt til slotskoncerter, livsstilsmesser og andre udadvendte aktiviteter. Her kan man deltage i teambuilding, klatre i trætoppe og se slottets indre på guidet tur og meget mere.
For ikke at skuffe de fire voksne børn placerer Gitte Sørensen julepynten fra deres barndom på de samme pladser i det store hus i Helsingør. Der er et nisselandskab på fire årtier gammelt vat på en kommode og primitive hjerter klippet af emballage i 1975 hængende i vinduerne. Med børn, svigerbørn og børnebørn til juleaften og to julefrokoster laver og bager Gitte alt selv. Samtidig får hun tid til at købe og indpakke 50 gaver og sørge for pakke- og adventskalendere til børn og børnebørn..
Villaen på strandvejen i Helsingør er ude og inde pyntet op med lys, gran, røde sløjfer og hjerter.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Her bor …
Gitte Sørensen, 68, og hendes mand Erik, 70, begge pensionerede. I 259 m2 villa fra 1920 på Strandvejen i Helsingør.
Om- og tilbygget i 1959, men allerede i 1956 forsynet med 90 m2 anneks i kapelstil af den daværende ejer, fotograf Reimar Kehlet, som etablerede Kehlet Stella Nova.
Stod tomt i fire år og var stærkt forfaldent, da parret opdagede det og slog til i 1975 og stiftede familie med efterhånden fire, nu voksne børn.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
For 40. gang holder Gitte Sørensen i år jul for familien i den villa, hun og manden Erik købte i 1975. De har boet der alle årene med deres fire børn på 29-40 år og har nu rigeligt plads alene i det store hus med højt til loftet. Huset, som blandt andet har været sommerhus for fotograf Reimert Kehlet (Kehlet Stella Nova), fandt de ved en tilfældighed på en søndagsudflugt, fortæller Gitte: ”Vi stod og skulle skrive under på et nyere hus i Vedbæk. Men på en søndagstur i bilen kom vi forbi stedet her nord for Helsingør med det meget forfaldne hus med et Til Salg-skilt på. Erik gik rundt om det og sagde ”Her vil jeg bo”. Jeg tænkte ”Åh nej”, men sådan blev det. Vi er faldet så godt til, at tre af vore fire børn stadig er bosat her i byen”, fortæller Gitte.
Hun stammer selv fra Måløv vest for København, som i hendes barndom var langt ude på landet, mens hendes mand er fra Randers. De to mødte hinanden på Novo, hvor de begge arbejdede. Med en voksende børneflok gennemgik hjemmet diverse renoveringer. Meget er dog stadig ved det gamle og bærer præg af skiftende arkitekturmode blandt andet fra 1950’erne. For eksempel fik den daværende ejer i 1956 bygget et kapellignende anneks med køkken og badeværelse ud mod Øresund. Det var i første omgang en irriterende klods om benet, men skulle i årene frem komme til at fungere som teenagehybel og er i dag gæstehus med særdeles storslået havudsigt.
Siden familien flyttede ind, har Gitte stået for bogstaveligt talt alt i julen. Sådan vil både hun selv og børnene helst have det. Hun har valgt ikke at uddelegere opgaver eller at fejre julen hos sine børn eller andre familiemedlemmer endsige rejse sydpå til jul. For den klassiske og traditionsrige jul skal helst forblive, som den plejer og altid har været. Det indebærer, at Gitte 1.december pynter huset op ude og inde med den samme pynt fra hele ti papkasser. Den hænges endda op de samme steder og suppleres år efter år med moderne pynt men stadig i traditionel stil. Tag nu de røde hjerter i vinduerne hængt op i bred, rød silkesnor: Dem lavede Gitte lidt primitivt af emballage for 40 år siden, og dem vil hendes voksne børn have hængende samme sted hvert år. Et nisselandskab med spejlsø står også med 40 år gammelt vat på den samme kommode som altid – efter børnenes ønske..
Selv hæger Gitte især om den ældre pynt som et englespil af messing fra 1946, der stammer fra hendes familie og trænger til reparation. En arvet adventsstage af støbejern med plads til seks lys og dekoreret med røde lakæbler og gran var også i Gittes families eje og er formentlig fra 1950´erne. En klokkestreng med stoftrykte sne- og julemotiver fik hun som gave for 40 år siden, men den er formentlig noget ældre.
”Jo, børnene hjælper med én ting, nemlig at pynte den store ædelgran lillejuleaften. Også her holder de på ikke at svigte den gode gamle pynt. Inklusiv nogle sjove juleting fra U.S.A., hvor et par af børnene har været udvekslingsstudenter. Der er for eksempel et rensdyr i strutkjole, en hund i tøj til amerikansk fodbold og en odder med nissehuse”, forklarer Gitte.
Moder er i køkkenet
Efter den obligatoriske udflugt til julegudstjeneste i den lokale klosterkirke, hvor familien nærmest har faste pladser, går juleaften slag i slag og efter en nøje plan som altid. Der spises julegås med efterfølgende risalamande kl. 19, og kl. 20 danses om juletræet. Herefter deles gaverne ud én efter én, selv om det tager tid. Og så skal det traditionelle trappeholdbillede i hallen tages som de seneste 40 år. Sange og salmer akkompagneres af et af de fire børn, som alle er dygtige pianister, og hver har fået et klaver af deres forældre, da de flyttede hjemmefra: ”Når huset er pyntet op, går jeg i gang med at bage fire slags småkager og lave konfekt. Og så skal jeg købe og pakke 50 julegaver ind til børn og børnebørn. Her giver vi voksne også gaver til hinanden, og det bliver ikke afskaffet, selv om børnene er blevet 30-40 år. Desuden forærer jeg også mine søskende julegaver”, forklarer Gitte, som hvert andet år har sine svigerbørn med til julefesten også.
Men det slutter ikke her, for så skal hun til at pakke kalendergaver og adventsgaver ind til børn og børnebørn. Med egne ord stresser hun rundt – om end helt frivilligt – for at få tingene gjort præcis, som hun gerne vil. Både sådan som hun selv og børnene mener, er den rette facon:
”Foruden juleaften inviterer vi også til julefrokost første og anden juledag med overnatning til tredje. Og jo, da har jeg også lavet og serveret al maden med hjemmelavet sylte, sild, mørbradbøf med mere”.
”Juletræet tænder vi sidste gang ved Hellig Trekonger 6. januar. Så lægger jeg omhyggeligt alting væk i kasser og æsker, så det ikke bliver krøllet eller mast til næste jul. At passe på sin julepynt lærte jeg af min svigermor”, husker Gitte, som også har fået tid til at flette enkelte hjerter til juletræet og købe diverse julepynt, blandt andet noget som kører rundt og blinker med kulørte lygter.
En stor ædelgran står i et hjørne af stuen med diverse pynt samlet gennem årene – også fra udlandet.
Hallens radiatorskjuler er hjemsted for diverse julepynt, blandt andet et Royal Copenhagen messingjuletræ.
Ønsket om en kvalitetsjuledug fra Georg Jensen gik for nylig i opfyldelse. Den italienske akryllampe Hope designet af Paolo Rizzatto og Francisco Gomez Paz lyser op over spisebordet.
De voksne børns nisselandskab med 40 år gammelt vat er gennem tiden suppleret med nye nisser og grantræer.
Pejsen fra husets ombygning i 1959 har kaminhylde til julekort. Nisserne i pejsen har de nu voksne børn lavet i børnehaven. Det store maleri er købt på Bali.
Klokkestrengen med vinter- og julemotiver i stoftryk er en gave fra 1970´erne.
Messingenglespillet er fra 1947 og fra Gittes barndomshjem. Det har brug for reparation inden næste jul.
I køkkenvinduet hænger hjerter fra 1975 i selskab med røde glaskugler på troldegren..
Der er også juletræ i det klassiske dukkehus, som de fem små børnebørn leger med juleaften.
Pariserhjulet i julestil står i vindueskarmen mod haven.
Gitte får også tid til at bage fire slags småkager og lave konfekt op til jul!
Parker, slotte, spisesteder, søbad, kunstmuseum, arkitekthus, shopping, travbane..
Der er noget for alle og enhver smag og interesse både inde og ude i alle hjørner af Charlottenlund.
Bernstorff Slot
Bernstorff Slot på Jægersborg Allé 93 er fra 1700-tallet men står efter ombygninger i neo-klassicistisk stil. Parken begyndte som rokoko men blev senere naturstil med skov og store plæner. Om vinteren er bakken på gartnerområdet en populær kælkebakke. Her ligger også den svenske villa fra 1888.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Charlottenlund Fort
Charlottenlund Fort ved Strandparken blev opført som kystbatteri i 1886/1912 for at beskytte København imod fjender fra søsiden som en del af en større befæstning. Fortet blev dog nedlagt i 1932 uden nogensinde at have været i kamp! Siden har det været rekreativt område og en del af Charlottenlund Strandpark.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Charlottenlund Fort Restaurant
Charlottenlund Fort Restaurant ligger langs volden på Charlottenlund Fort på Strandvejen 150. Spisestedet med vinduer fra gulv til loft og 180 graders pano- ramaudsigt holder åbent hele året og har en udsigtsterrasse til brug sommerhalvåret. Restauranten blev renoveret i 2010.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Jægersborg Allé
Jægersborg Allé – anlagt i 1706 som kongevej – er på en strækning nordvest for Charlottenlund Skov områdets handelsgade nr.1. Først i 1913 blev vejen åbnet for alle uden bompenge. Der er gennem tiden sket udvidelser af alleen med hensyntagen til historiske vejtræer. Alléens villaer er især af ældre årgange.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Charlottenlund Søbad
Charlottenlund Søbad blev gjort permanent med arkitekttegnede bygninger i 1985. Oprindeligt var der tale om midlertidige bygninger, som blev taget ned efter sæsonen. Her er 3000 m2 og flere broer til de 3500 medlemmer, som sætter fred, ro og fordybelse i højsædet i forbindelse med badningen. Om sommeren er søbadet åbent for alle.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Charlottenlund Slot
Charlottenlund Slot på Jægersborg Allé 1 er opkaldt efter Prinsesse Charlotte Amalie og hed først Gyldenlund. Man kan ikke komme ind på slottet men gå en tur i parken. Slottet er ombygget flere gange og er i barokstil fra 1733, blandt andet af materialer fra Københavns Slot. Det blev brugt af kongelige frem til 1926.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Café Bomhuset
Café Bomhuset, Strandvejen 235, har skov og slot som nabo og har siden 2008 været restaurant med fransk bistrokøkken efter en årrække som administrationslokaler for Skovridderkroen. Navnet skyldes bygningens oprindelige funktion som opkrævningssted for bompenge for at benytte Jægersborg Allé.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Charlottenlund Travbane
Charlottenlund Travbane på Traverbanevej er fra 1891 og Nordens ældste. Dens bygninger med flere restauranter og stalde er tegnet af Godtfred Tvede, en af tidens førende arkitekter. Travbanen er ramme om hestevæddeløb og derby og har medvirket i flere film efter ”Odds 777” fra 1932 med Liva Weel.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Finn Juhls hus
Finn Juhls hus, Kratvænget 15, er fra 1942, hvor den kendte møbelarkitekt på en nabogrund til Ordrupgaard tegnede et moderne funktionalistisk hus til sig selv og sin hustru. Efter arkitektens død i 1989 lod enken det og dets interiør stå uforandret, og nu fungerer stedet som museum takket være en donation.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Strandlund
Strandlund ved Charlottenlund Strandpark er 210 boliger bygget i 1977-80 efter tegninger af arkitektfirmaet Hvidt & Mølgaard. Bebyggelsen er en blanding af ejerboliger for ældre og kommunale kollektivboliger i U-form om en central grønning, åben mod sundet. Her er også restaurant, svømmehal og motionsrum.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Funkisvillaer
Funkisvillaer kan ses flere steder i Charlottenlund. For eksempel på Kratvænget 12 fra 1935 og Arne Jacobsens eget hus fra 1929/31 på Godtfred Rothes Vej 2, ejet af Realdania og lejet ud. På Hegelsvej 18 ligger et andet Arne Jacobsen-hus fra 1933, og på Engbakkevej 22 en funkisvilla tegnet af Poul Henningsen i 1936.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Ordrupgaard
Ordrupgaard på Vilvordevej 110 er et kunstmuseum med en samling af især dansk og fransk kunst. Museet blev skabt i et nybygget landsted af etatsråd Vilhelm Hansen og frue i 1916-18 med den kunst, de havde samlet gennem en årrække. I 2005 fik museet en 1150 m2 tilbygning tegnet arkitekt Zaha Hadid.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Café Jorden Rundt
Café Jorden Rundt på Strandvejen 152 var oprindeligt kioskbygning tegnet af Helge Rasmussen i funkisstil i 1936. Her var stoppested og billetsalg for sporvognslinje nr. 14. I 1973 lukkede alt på nær toiletterne. I 1991 overtog Sue og Carsten Brandt bygningen, som er kommunens ældste café, udvidet flere gange.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Forstbotanisk Have
Forstbotanisk Have er på 3,5 hk med 600 arter af træer og buske til forskning. Haven blev grundlagt i 1838 som uddannelsessted for botanikere og var del af Arboretet i Hørsholm. Stedet forfaldt men blev takket være lokale borgere sat i stand og virker i dag som naturområde. Der er indgang fra Noras Sidevej eller Bregnegårdsvej.
