For Marie Bach Hansen har de sidste måneder været én lang nedtælling – et langt farvel med de sidste optagelser på Fyn, de sidste i studiet, sidste frokost sammen … et farvel til ”Arvingerne”, der har gjort hende til et kendt ansigt. Og så er hun hovedkulds blevet kastet ind på scenen på Det Kongelige Teater.

Det er gået hurtigt for Marie Bach Hansen, der blev færdiguddannet fra Statens Teaterskole i 2010.

– Der har været to store skridt for mig, siger hun. – Det første var, da jeg blev antaget til Mungo Parks ensemble. Det var den slags teater, jeg gerne ville lave; noget, der handlede om vores verden. Og som skuespiller fik vi lov til at have en stemme i skabelsen. Jeg føler mig meget privilegeret.

Støttegruppe for arvinger

– Så fik jeg rollen som Tulle i ”Hvidsten Gruppen”, men det store skridt var at komme med i en DR-serie. Så jeg har fået lov til at rykke tidligt i min karriere, først med en fastansættelse, så med en stor serie. Jeg er meget taknemmelig.

Nu er også den epoke slut for Marie Bach Hansen – sidste optagelse kom i hus den 31. oktober.

– Folk blev klappet ud. Jeg var selv med i det allersidste take. Bagefter gik jeg rundt i kulisserne. Det er underligt – vi har fulgt hinanden i fire år, både professionelt og privat. Som skuespillere er vi jo vant til at mødes og skilles, og jeg troede, jeg havde vænnet mig til det, men jeg fik en klump i halsen. Vi har snakket om at oprette en støtteforening for tidligere ”Arvingerne”-skuespillere.

Den danske sang …

Men det blev på mere end én måde en begivenhedsrig mandag – for efter akut at være blevet bedt om at træde til i stedet for Johanne Louise Schmidt, der er gravid, skulle hun videre til aftenprøve på Det Kongelige Teater. Her har man omdannet højskolesangbogen til en teaterkoncert.

– Morten Kirkskov ringede, og jeg har savnet at synge og synes, det er et vildt dejligt hold, så jeg slog til. Johanne og Morten havde besluttet, at hun ville gå fra inden premieren, frem for at jeg skulle tage over midt i det hele. Det er sjovt og udford- rende at overtage en rolle, andre har lavet, selv om jeg lige kan nå at få et ord med på. Det er også en udford- ring at lære 37 sange på 14 dage – og kunne levere dem på Store Scene.

– Jeg kommer, om jeg så må sige, fra et hjem med klaver, et kreativt hjem, hvor jeg er vokset op med højskolesangbogen. Og jeg gik på efterskole på Ollerup, hvor vi sang 2-3 sange hver morgen i et år. Jeg elskede efterskolen og sammenholdet, så jeg har et stort hjerte for de sange.

Marias lyst til skuespillet stammer også fra sangtraditionen, fra folkemusikken:

– Jeg har ikke selv oplevet det, men min far har fortalt mig om dengang, da han spillede folkemusik i det vestjyske. Så kunne en eller anden gammel kone stille sig op og a cappella synge en sang a la islandske sagaer. En direkte forlængelse af at sidde og fortælle historier ved bålet. Det er den passion, den måde at indtage scenen og fortælle i en halv time, den vestjyske råhed, der har inspireret mig.

At lade op med ukulele

Så kombinationen af dramatik og sang i teaterkoncerten eller musicalen tiltaler selvfølgelig Marie – men ikke for enhver pris, for musikken er dyrebar for hende:

– Der bliver lavet så mange af den slags forestillinger, at jeg ville spørge mig selv; hvorfor? Jeg vil ikke bare synge, fordi det er trendy. Projektet skal vække min nysgerrig- hed. Til daglig bruger jeg musikken til at lade op med, så jeg vil have den i fred, hvis det ikke er vigtigt at bruge den.

– Jeg lader op på mange måder; jeg går en tur, pjatter med min søster, laver noget socialt, hører eller spiller musik – for eksempel lærer et nyt instrument. Jeg har lige købt mig en ukulele. Og jeg ser film og TV – jeg elsker at ’nørde skuespillere’.

Men ingen skuespiller kan vel sige sig fri for drømmen om at stå netop på den kongelige scene.

– Jo, det er da en drøm, ler Marie Bach Hansen. – Det er en fed scene at stå på. Jeg er vant til den lille scene på Mungo Park, hvor vi kan se publikum, men her ligger salen i mørke. Ellers virker den ikke så stor, som jeg havde troet, og man kan nå ud til publikum – det er en cadeau til arkitekterne.

– Men ingen scene er så vigtig og fin, at man ikke skal kunne arbejde og knokle på den!

Børnevenner

Da Liebhaverboligen talte med hende for fire år siden, var hun endnu en ung, nyudklækket skuespiller. I dag melder modenheden sig, og hun sætter pris på andet af arven hjemmefra end den rent musikalske.

– Min mor er pædagog, så vi har talt om derhjemme, hvad forældre giver videre til deres børn. Nu begynder jeg selv at kunne se, at jeg ligner min mor (og min søster og min far). Mine forældre talte om det, hvis nogen blev mobbet. Det har givet mig en interesse for menneskelige relationer. Nogle gange som barn var jeg mere: ’åh, kan vi ikke bare slappe af og ikke være så sociale’! Men det er noget, jeg har fået med.

– Jeg tænker også over det i forhold til mine børnevenner. En venindes datter gik hele tiden og trak instrumenter frem, som ikke var der, så jeg forærede hende en ukulele. Jeg vil stå til rådighed, hvis hun vil musikken. Først gik hun ganske vist og slog den mod ting, og det gibbede i mig for sige, hun skulle passe på den, men så tænkte jeg; hun skal have et tvangfrit forhold til instrumenter, jeg skal ikke sige nej og tage glæden fra hende. Hun er kun 2½ år … hun har allerede sendt mig en lille sang!

Stærke kvinder – eller stærke mennesker?

For selvfølgelig bliver vi påvirket af det, vi vokser op med. Hvad der jo er et af temaerne i ”Arvingerne”, hvor de kvindelige figurer er påfaldende stærke …

– Se, det spørgsmål ville aldrig have været stillet, hvis det havde været stærke mænd og en mandlig skuespiller, pointerer Marie. – Jeg er stolt af at være med i en serie med så fede kvinderoller. Så måske skulle vi øve os i at tænke: den figur kunne lige så godt være en kvinde som en mand. Jeg nyder at se en film eller en serie med mandlige hovedroller lige så meget. Men hvis vi nu tænkte rollerne som mennesker – ikke som køn. Det burde ikke være en undtagelse med ”Arvingerne”.

– Selvfølgelig bliver vi kulturelt påvirkede – for eksempel i det legetøj, vi får. Vi skal være opmærksomme på, om vi er kønsnormative. Især når det er ubevidst. Igen: det er vigtigt, vi mærker mennesket, ikke kønnet. Det gælder, om det er et barn på 2 år eller en voksen på 30.

Mormors Steinbeck

Nogle gange kan arv dog virke næsten som skæbne. Hendes mormor døde, da Marie kun var seks år, og hun husker, at hun gik i hvidt tøj og havde hvidt hår, og …
– Hun elskede Karen Blixen, og min morfar gav mig nogle af hendes bøger – både Blixen og Steinbeck. Da jeg så fik en rolle i ”Vredens Druer”, som vi spiller her til marts, ville jeg købe bogen, men så kiggede jeg lige i mormors gamle bøger … og dér var den!

Hende fra ”Arvingerne”

Men inden vi når dertil, skal Marie igennem virakken, når en stor DR søndagsserie løber over skærmen. Hun har heldigvis vænnet sig til det nu:

– Tilbage i 2014 var det overvældende pludselig at blive genkendt, husker hun. – Jeg talte med Trine Dyrholm og Jesper Christensen om det, og de sagde, at det er umuligt at forholde sig til, før man oplever det. Det skal siges, at jeg kun har oplevet positive, søde henvendelser, men det er et koncept, man skal vænne sig til.

– For eksempel plejede jeg at nyde turen i S-toget op til Mungo Park i Allerød, hvor jeg så på mennesker eller så ud ad vinduet. Nu vendte det, fordi folk så på mig. Jeg følte mig aldrig sikker på, om de så på mig, fordi jeg havde en skør jakke på, eller fordi de havde set mig på TV. Pludselig blev jeg bevidst om, at folk så mig købe tamponer. Det tænkte jeg ikke på før. Det ser folk nok stadigvæk, men i dag tænker jeg ikke over det.

– Heldigvis er opmærksomheden ikke så massiv, når serien ikke kører på TV. Folk har en kort hukommelse, og det er faktisk befriende: Så vigtige er vi skuespillere heller ikke!

Marie må selvfølgelig ikke røbe, hvordan det går i tredje og sidste sæson af ”Arvingerne”, men for de der ikke kan vente:

– Forfatteren Maya Ilsøe har fra start tænkt serien i tre dele, forklarer hun. – I første sæson handlede det om, hvor kom du fra, i anden om, hvem er du så, og her i tredje sæson stiller vi spørgsmålet, hvad bruger du det til i verden. Så handlingen retter sig mere udad mod verden.

………………………………………………………………………………………………………………………….

BLÅBOG

Marie er fra Borum i Midtjylland. Hun fik sin debut som 18-årig i filmen ”2 ryk og 1 aflevering”. Efterfølgende holdt hun fast i skuespillet og gik på Statens Teaterskole i 2006-10, hvorefter hun blev del af ensemblet på Mungo Park i de næste fire år med fine præstationer bl.a. som Cordelia i ”Forførerens dagbog” og Dorte Hansen i ”Dette burde skrives i nutid”. Til dels sideløbende med dette har hun over de seneste fire år spillet Signe Larsen i ”Arvingerne”, men har også fundet tid til ””Sommeren uden mænd” på Republique og ”Tribadernes nat” på Grønnegårds Teatret.

Lige nu kan Marie opleves på Det Kongelige Teater i teaterkoncerten ”Højskolesangbogen,” og til marts spiller hun med i ”Vredens druer” på Betty Nansen Teatret.

………………………………………………………………………………………………………………………….

Rundt om Marie Bach Hansen

Hvad var din yndlings-TV-serie som barn/ung?

Den, der har gjort størst indtryk på mig, er nok ”Liva” – jeg så den måske nok lidt for tidligt. Jeg blev meget påvirket af de scener, hvor Liva Weel var fuld. Det var vildt senere at få lov til at spille sammen med Ulla Henningsen.Og ”Nana” – som jo var med Jesper Christensen.

Hvad ser du i dag?

”Transparent” – jeg har lige set 3. sæson, og den er fuldstændig fantastisk. Figurerne er sindssygt smukt foldet ud. Det er quirky, nænsomt og sanseligt.

Hvilken bog skal du have læst – nu du har tid til det?

”Ved gudernes bord” af Katrine Wiedemann, vores instruktør på ”Vredens druer”, og ”Over grænsen” – om krigen i Syrien – ligger klar på mit natbord … men lige nu går det mest op i nodelæsning.

Apropos ”Vredens druer” – hvordan har du det med klassikere?

Jeg hørte Thomas Bredsdorff i radioen for nylig, hvor han definerede en klassiker ved, at det var en historie, der kunne genfortolkes. Jeg kan huske, at jeg i sin tid troede, at jeg ville hade ”Forbrydelse og straf”, men jeg elskede den!

Hvad er din yndlingssang fra højskolesangbogen?

”Se nu stiger solen” … og ”Kirken, den er et gammelt hus” – men den er ikke med i forestillingen.

Den film, der har gjort størst indtryk på dig er …?

”The Deer Hunter” … jeg var måske 22 år gammel. Jeg så den 2-3 gange på en weekend. Og som 7-årig kan jeg huske, vi havde lejet en moviebox og ”Sound of Music”. Jeg så den 8 gange!

Hvad giver dig selv tårer i øjnene … og får dig til at flække af grin?

Grinet – det er Louis C.K. Jeg så ham, da han var i Danmark her i oktober. Jeg havde købt billet til mig selv – alene! Ingen skulle forstyrre min oplevelse. Ellers har vi haft det utrolig sjovt i pauserne på ”Arvingerne”. Trine Dyrholm Mikkel Bo Følsgaard og Carsten Bjørnlund har virkelig fået mig til at grine – jeg har faktisk nogle gange haft brug for ny makeup, fordi jeg græd af grin.

Da Pernilla August (seriens første instruktør, red.), som var tilbage for at instruere sidste afsnit, tændte et lys for serien … der kunne jeg ikke holde tårerne tilbage.

Hvis du skulle vælge en titelmelodi til dit liv …?

Det ændrer sig fra dag til dag – nogle dage skulle det være Beyonce, andre dage Leonard Cohen.

Hvad er ferie for dig – hvor går drømmerejsen hen?

Argentina – jeg vil gerne derover og studere ’duende’ – den sjæl og passion, som man for eksempel finder i tango.

Hvad er det bedste ved julen?

Stearinlys, nærhed, bevidstheden om, at alt lukker ned, og folk går ind i deres huler, hvor det er varmt og kærligt. For mig er det også et skel – meget mere end nytåret – hvor jeg gør status over året.

Hvilken tradition er urokkelig for dig?

Vi går alle ud på toilettet, mens min far tænder juletræet. Så kommer vi alle ind og siger: Neiiii! Også selv om der ingen børn er.

Efteråret er kommet, og denne sæson byder på et mere modigt mix af forskellige stilarter og diverse tungere elementer i form af træ og keramik. Naturen, og især den grønne farve, vinder også indpas, både i form af materialer og planter. Her på siderne kan du lade dig inspirere af udvalgte møbler og dermed være på forkant med de nyeste tendenser.

Stilfuldt

Moderne og afslappende daybed, der skaber hygge i ethvert rum.

www.gubi.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Struktur

Elegant og feminint på samme tid. Det hæklede look, og farvespillet, skaber hygge i denne reproducerede lænestol, designet af Piero Lissoni.

www.livingdivani.it

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Dekorativt

Smukt reolsystem, der fås i flere forskellige størrelser og udformninger.

www.fermliving.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Individualitet

Reolsystemet, der kan erhverves i tre forskellige friske farver. Et anderledes udtryk, der oser af personlighed.

www.nomess.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Skulpturelt

Bordet, der er skabt af cement og akryl, og holdt i en lys grå tone, ligner nærmest et stykke raffineret kunst.

www.zanotta.it

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Karakteristisk

Serien af spiseborde, fra det italienske møbelhus Meridiani, vækker opsigt med deres flotte materialemix og klare farver.

www.meridiani.it

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Organisk

Stolen, der er skabt ud fra et organisk plastmateriale, er revolutionerende i sig selv.

www.kartell.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Elegant

Den klassiske Bellevue-lampe, designet af Arne Jacobsen, kan nu fås i andre materialer, og som dekorativ bordlampe.

www.andtradition.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Retro 

Stolen, der er inspireret af det mere klassiske look, udstråler masser af design og kvalitet.

www.hay.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Lineært 

Tekstil og bløde former er kendetegnene ved denne skønne sofa fra Kartell. Sofaen kan erhverves i to forskellige udgaver.

www.kartell.com

 Hvis man bare følger en lille smule med i medierne, vil man vide, at Mick Øgendahl gik ned med stress midt i optagelserne af den seneste sæson ”Tomgang”. Der var bud efter ham, og han gør ikke noget halvt: – Jeg gik op i alle detaljer; mood, dekorationer, kameravinkler. Jeg spillede hovedrollen, instruerede og gik op i, at alle havde det rart som selvudnævnt ’miljøchef’. Det kom oven i et travlt forløb op til produktionsstart. – Da Linda P gik ned med stress, spurgte jeg hende, hvornår hun sov, fortæller han videre. – Hun svarede, at hun ikke havde sovet – kun hvilet sig. Det opdagede jeg, at jeg også gjorde. Jeg accepterede, at jeg stod op før jeg gik i seng! Det kan man holde til i en spidsbelastnings- periode, men ikke over lang tid. Og det havde jeg glemt i et års tid.

Film og følelser
Nu er Mick heldigvis tilbage i fuld vigør – lige nu på landsdækkende turné frem til april måned – og midt i det også aktuel i tredje ombæring af ”Alle for en” … det vil sige ”Alle for TRE”. Både foran kameraet og som forfatter – hvilket er en helt anden form end stand-up: – Når jeg skriver en film, handler det om at fortælle en historie ud fra følelser. I ”Blå mænd” var det er røvhul, der fik en lektion i ydmyghed og blev et bedre menneske. Her i ”Alle for 3” kommer fjenden indefra. Rasmus’ figur arver og bliver korrumperet af penge og magt. Han bliver grådig, men finder til sidst ud af, at han skal finde lykken et andet sted – bl.a. i kontakten med sin søn.

Et moralsk kompas
Her skinner der måske et personligt tema igennem. Mick Øgendahl har valgt Børnehjælpsdagen som sin mærkesag og han tager forældre- rollen meget alvorligt: – Min kone og jeg er enige om, at vi som forældre ikke skal vinde en popularitetskonkurrence! Mine børn må ikke spille iPad til hverdag – kun i weekenden. Fordi alle har ikke en iPad. Vi giver dem nogle værktøjer til livet, og vi snakker om, hvilke slags mennesker de skal blive til. Den ældste søn er et par år fra voksenlivet. Jeg tror, det er vigtigt, at de unge har et moralsk kompas. – Jeg håber f.eks., at de ikke bliver udsat for ’hævnporno’ – og at de heller ikke vil sprede det. Det er fint med de sociale medier, men det er nyt, og der er nogle mekanismer, som vi ikke kan gennemskue. Hvor tit har vi ikke sagt ja til en app med 42 siders betingelser uden at læse dem? Vi giver tilladelse til en masse, som vi ikke burde.

Men Mick vil ikke pudse sin glorie:
– Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har mobbet, men jeg har i hvert fald stået på sidelinjen og tænkt, ’godt det ikke er mig’. Jeg har ikke bragt ved til bålet, men jeg har heller ikke slukket branden. Som voksen ved jeg, at det var ikke okay. Jeg fik faktisk en mail fra en pige, der havde det skidt i folkeskolen. Der skrev jeg undskyld for, at jeg ikke gjorde det rigtige. Jeg var ikke den, jeg gerne ville have været! Fra Horreby til Høsterkøb Alt i alt har Mick Øgendahl dog gode barndomsminder fra Horreby på Falster. – Jeg får stadig et melankolsk stik i hjertet, når jeg kører forbi skolen i Horreby, indrømmer han. – I starten, da jeg flyttede, savnede jeg forankringen. I dag bor jeg i Holte. Jeg følte mig ensom i starten, men nu har jeg fået søde naboer, jeg spiller i Høsterkøb fodboldklub, jeg er med i en badeklub, hvor vi bader i bar røv i søen, og jeg har min lille pisjolle i havnen. Jeg fået det sociale netværk, jeg havde i Horreby, tilbage! – Den generelle tendens er jo, at de unge søger mod metropolerne. Det er naturligt, men det skaber også et vakuum. Det er en ond spiral. Huspriserne i byerne stiger og på landet falder de. Når jeg er på turné spiller jeg mange små steder. Jeg kan huske, hvor fedt det var, når der kom nogen udefra til Nykøbing Falster. Så det føler jeg som en forpligtelse. Hvis kunstnerne ikke vil tage ud i provinsen, så er vi med til at udsulte den.

Publikums sympati
Mick søgte mod København – og vekslede barndommens repetition af Dirch- og Pilgaard-sketches med deodoranten som mikrofon til den virkelige scene. Med sit livs værste nervøsitet: – Jeg var bestemt ikke sikker på, at jeg var sjov. Min debut var lidt af et paradoks. Jeg var SÅ nervøs, så jeg havde taget et formiddagsblad op på scenen for at have noget at holde, men jeg rystede så meget, at min fysiske nervøsitet blev udstillet. Folk begyndte at grine, og det gik rigtig dårligt. Men den ærlighed fik også publikum vendt, og de sidste minutter gik godt. Den rækkefølge var rigtig for mig. Det var et bjerg, der skulle bestiges. Bagefter var det fantastisk. – Som komiker skal jeg have publikums sympati. Hvis du mister accepten, så er det svært at komme tilbage. Engang på Århus Universitet kom jeg ind i en diskussion med en pige i publikum – der blev jeg den usympatiske. Det er min værste oplevelse. Der opdagede jeg mekanismen mellem mig og publikum.

Eksponering og overeksponering
Han tager meget lettere på nogle af de ikke helt gennemtænkte ting, han sagde ja til for at komme på TV. – Da jeg startede, sagde jeg nok ja til ting på TV, som jeg ikke skulle. Så jeg er superglad for, at kunstnerne har taget magten tilbage via nettet. For det er jo fedt med eksponering, for så er der flere, der vil se én live. Men når vi undtager live-transmissioner af sport, som alle skal se, så har TV mindre vægt. Vi er jo meget mere, og nye kunstnere kan bruge YouTube som platform. På den måde bliver de uafhængige af redaktørerne på TV. Men han tillader sig også at skubbe lidt til TV: – Jeg har startet eget produktionsselskab som skal være væksthus for nye komikere. Vi har showet ”Grand Danois” på vej på TV2. TV er ofte en tumleplads for Tordenskjolds soldater, for det er de sikre kort, men her er præmissen, at vi giver plads til de nye. Det ville være fedt at ’breake’ nogle af dem. Men berømmelsen fra TV skal også behandles med omhu: – Det er ikke tilfældigt, at Rune og jeg fremstår som to selvstændige komikere. Vi lavede to sæsoner ”Tak for i aften”. TV ville gerne have mere, men det var vigtigt for os at vi ikke endte som Timm og Gordon – de kunne ikke slippe ud af at blive set som et par. Vi trådte på bremsen, fordi vi var opmærksomme på faren. – Men vi prøver stadig materiale af sammen på scenen og har det sjovt, og når vi så har en base i byen som selvstændige komikere, så skal vi nok finde på noget sammen igen.

Blå Bog

Mick Øgendahl, 43 år, tilhører eliten i dansk stand-up. Han debuterede i 1993, blev bredere kendt i TV-serien ”Intermezzo” med Anders Matthesen og har siden 2000 kunnet samle fulde huse til sine soloshows. Sideløbende har han markeret sig som skuespiller (fra julekalenderen ”Nissernes ø” til ”Kolbøttefabrikken”), som manuskriptforfatter til film (”Blå mænd” og ”Alle for…”-serien) og TV (senest ”Tomgang”, som han også instruerede og spillede med i).
Privat er Mick gift med Marlene, som han har tre børn med. De bor i Holte.
Lige nu er Mick på turné med showet ”Fest”, der spiller for udsolgte huse.
Der er dog planlagt ekstrashows i bl.a. Glassalen 30/3 og Musikhuset 21/4.

Nordisk minimalisme mikset med japanske undertoner, fyldige farver og en undertone af det eksklusive. Disse retningslinjer gør sig ud for stilarten, der lige nu dominerer på de internationale møbelmesser og helt ind i de danske dagligstuer.

Fleksibelt

Særdelses let og funktionelt. Modulmøbelserien, Unit er en ny serie designet af japanske Tomoyoki Matsuoka. Priser fra 7.465 kr.

www.blastation.se

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Nostalgisk

Vægtæppet, der er indfarvet i rene batikfarver, er en _ren klassiker, der igen er bragt til live. 699 kr.

www.retrovilla.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Stilig

Denne smukke loungestol er en udvidelse af den eksisterende
Herman stoleserie 3.999 kr.

www.fermliving.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Innovativt

Hylden, som fås i flere farver, er ideel til at bruge som natbord ved sengen, på badeværelset, i indgangspartiet eller køkkenet. Mulighederne er mange. Priser fra 695 kr.

www.muuto.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Flippet

Series 7 Posters, hedder plakatserien fra det danske møbelhus, Fritz Hansen. Plakatserien er inspireret af 1970’ernes karakteristiske farver og former. 400 kr.

www.fritzhansen.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Foranderligt

DO Shelf systemet fungerer ved, at man tilsætter moduler i det antal man har lyst til. På den måde kan møblet konstant ændre udtryk.
Priser fra 2.795 kr.

www.skagerak.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Forfriskende

Fantasifyldt lille møbel, der kan huse alverdens ting og sager alt efter hvor man placerer det henne i boligen. 3.300 kr.

www.kristinadam.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Stemningsfuldt

Fine bakker og krukker, holdt i træ og marmor, skaber et smukt stilleben.
Priser fra 199 kr.

www.louiseroe.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Simpelt

Inspirationen, til serien af disse smukke pendantlamper, er hentet hos de traditionelle olielamper hvor materialevalget er metal og glas. 1.995 kr.

www.menu.as

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Indbydende

Det traditionelle japanske snit virker tillokkende med sine bløde og runde former. Priser fra 8.395 kr.

www.hay.dk