Kettinge, Sjælsmark, Grønnegade, Usserød og Vallerød. Flere af landsbyerne i Hørsholm Kommune er vokset sammen til én stor by.
I Grønnegades mejeri fra 1937, der også har været vaskeri, er for nylig solgt en ejerlejlighed på 118 m2 med terrasse. Ejendommen blev renoveret og delt i otte enheder for 11 år siden. Beboerne deler en stor have, og under ejendommen findes underjordisk P-kælder.
KETTINGE
Er den vestligste landsby i Hørsholm Kommune lige før Blovstrød. Den ligger i udkanten af det tidligere militære øvelsesterræn ved den ældre kaserne Sandholm-lejren, som i dag er flygtningecenter. Landsbyen er ældgammel med enkelte gamle gårde men ellers fortrinsvis nyere boligbyggeri.
SJÆLSMARK
Er en landsby nord for Sjælsø med få gårde, der ligger som for 200-300 år siden. Landsbyens byplan er uforandret, da her stort set ikke er bygget nyt. Det skyldes en naturfredning fra 1950, så landbrugene ikke kunne udvikles og udvides. Tendensen forstærkedes, da jorde blev eksproprieret i forbindelse med påbegyndelsen af byggeriet til Sjælsmark Kasserne i 1951.
GRØNNEGADE
Ligger vest for Helsingørmotorvejen og er egentlig ingen landsby i traditionel forstand. Stedet er en bydannelse mellem det bymæssige og det landlige. Her er gårde og en nedlagt skole, som nu er boliger. I Grønnegade fandtes et mejeri, der senere blev omdannet til vaskeri. I dag er der ejerlejlighedskompleks i bygningerne.
USSERØD
Er en landsby fra Middelalderen. I flere hundrede år levede byen afsondret, men i 1791 skete en ændring. Da åbnede den militære klædefabrik ved Usserød Kongevej for at udnytte vandkraften fra Usserød Å. Gennem 1800- og 1900-tallet blev der opført arbejderboliger, og ved Blovstrødvej opstod et selvstændigt bysamfund. Usserød, som indtil 1938 hørte til Birkerød Kommune, gik fra landsby til industriby med en homogen befolkningssammensætning, som arbejdede og boede lokalt. Siden åbnede også Usserød Bryggeri og Usserød Sygehus, hvis første afdeling er fra slutningen af 1800-tallet. Sygehuset blev frem til 1960’erne udvidet yderligere.
VALLERØD
Er også en middelalderlig bosættelse, hvor gårdene blev udskiftet i 1798.
Med anlæggelse af jernbanen Klampenborg-Helsingør i 1897 kom der skub i landsbyens udvikling og sammenvoks- ning med Rungsted mod øst. Det skete ved udstykning af gårde til byggegrunde frem til omkring 1950, hvorfor mange byggestile er repræsenteret. I dag bebos bydelen af den solide middelklasse. Kernen af det gamle Vallerød med gårde og gadekær findes stadig i forening med nyere arkitektur.
Kilde: Museumsinspektør Hans Jørgen Winther Jensen, Museum Nordsjælland.
Den stråtækte idyl fra 1827 er en del af den gamle Usserød landsby og ligger mellem Usserød Kongevej og Helsingørmotorvejen. Gården på 243 m2 med 15 m2 kælder er ombygget for 23 år siden. Ejendommen er til salg for 7,25 millioner.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/06/FET_H--rsholm_Landsbyer_Billede_Ejendommen_61.jpg.jpg373559Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2016-06-09 11:12:472016-06-09 11:12:47Landsbyer opslugt af de nye tider
Sager udelukkende til rigtige mænd, der ikke gider chic og nuttet brugskunst, sødsuppe-interiør og romantiske loppefund.
Gearet og grejet skal ind i boligen – se mere på mandesager.dk
Verdens mest eksklusive tequila CLASE AZUL ULTRA
Når det kommer til tequila, får du generelt, hvad du betaler for. Sådan er det selvfølgelig med meget sprut, men tequilas bundniveau er bare uhyggeligt lavt, så du gør dig selv en bjørnetjeneste ved at være alt for nærig. Med den her tequila er vi ovre i den helt anden grøft. Clase Azul Ultra koster nemlig 9.700 kroner, og de kalder den selv for verdens mest luksuriøse tequila med en lagring på fem år på sherryfade og et output på kun 100 flasker. Og nu vi er ved flaskerne, så er de håndlavede beholdere jo kunstværker i sig selv med platin, en agaveplante af sølv og flere detaljer af guld. Yessir, det er noget dyrt sprøjt.
En Porsche-spoiler til væggen PORSCHE GT3 CUP – SHELF
Det er nok lidt svært at hænge en hel Porsche på væggen – mindre kan også gøre det. Og nu giver Porsche dig muligheden for at få en original spoiler fra en GT3 Cup, som de har omdannet til en hylde. Yessir, en spoiler-hylde. Den er altså magen til originalen, så du kan sætte dine sager på en gennemført sag af kulfiber med beslag af anodiseret aluminium, og du får endda også de originale skruer til at banke den op på din væg. Det er Porsche-blær.
Hvis du ikke kan sove i den her seng, ser det altså rigtigt skidt ud for din nattesøvn. Du flyder nemlig i en Starpool Zerobody – uden at blive våd, for ellers er det jo bare en vandtank. Så der er ingenting til at genere kroppen, ej heller hjernen, idet du får en app til mobilen, der sender beroligende lyde til dine ører via et par hovedtelefoner. Sengen er lavet i et samarbejde mellem spa-firmaet Starpool, den italienske designer Christiano Mino og wellness research-firmaet Necogita, og du opnår den vægtløse tilstand ved hjælp af flere blærer fyldt med opvarmet vand, der er udformet helt specifikt, så du bliver omkranset og holdt oppe af det bløde element. Jamen, er det så ikke bare en vandseng?
Tjoh, lidt på samme måde som en Lada og en Lamborghini begge er biler.
Det har taget over fem år at udvikle den her racersimulator i samarbejde med teams fra Formel 1, så du kan være 100% sikker på, at du får en ultra realistisk køretur. Motion Simu-lation TL3 omringer dig med en 200 grader buet skærm med 5.760 x 1.080 pixel, mens du desuden kan mærke selv den mindste bule i vejen takket være et hydraulisk system, der sørger for at overføre alle data til fysiske rystelser, sving og hældninger. Det kender du selvfølgelig også fra mindre simulatorer, men det her er et helt absurd realistisk niveau.
Verdens dyreste cognac i et ur ARMIN STROM COGNAC WATCH
Der er ingen grænser for opfindsomheden, når det kommer til at spice urene i den høje ende af prisskalaen op med ekstra lir, og nu har Armin Strom simpelthen fyret verdens dyreste cognac i deres ur. Så er det godt nok kun en enkelt dråbe Gaultier 1762, du finder i uret, men stadigvæk. Udover alkoholen er Armin Strom Cognac Watch stadig en snitte med et mekanisk urværk, rustfrit stål, 18 karat rosé guld og titanium, der helt sikkert er med til at drive prisen derop, hvor de fleste ikke kan være med. Jamen hvad koster det så? Ingen anelse, men de 40 styks, der er planlagt til at blive produceret, skulle også allerede være forudbestilt af alkohol og ur aficionados, så det kan egentlig også være lige meget. Men derfor er uret stadig lækkert at se på.
Det lyder godt nok lidt fræk med sådan en LayBag, og det er det vel egentlig også afhængigt af, hvad du vælger at lave på den. Den er nemlig blød og lige til at ligge på. Men det smarte ved LayBag er, at den oppustelige stol hverken vejer eller fylder særligt meget, så du kan have den med ud i det gode vejr og lynhurtigt omdanne den til en god siddeplads ved at vifte den i luften og lukke enderne. Det bliver der helt sikkert brug for her til sommer.
Det her er klart den sejeste blender, dine hænder kommer i nærheden af. Om det så også er den mest praktiske, er egentligt lige meget. Chainsaw Blender er i hvert fald resultatet, når du kombinerer en motorsav med en blender, og du kan faktisk bygge den selv, hvis du smøger ærmerne op. Læg i øvrigt lige mærke til, at den også er udstyret med et motorcykelstyr med et gashåndtag til at styre showet. Det er fedt lavet. Upraktisk, men fedt.
Hvis det er tid til en ny grill, er det her et skarpt bud. Traeger er nemlig leveringsdygtige i toplækre træpillegrills, der adskiller brændkammeret fra kødet, så der er mere plads under låget til din mad, og du styrer løjerne med en digital controller, som sørger for at holde temperaturen indenfor plus/minus 15 grader. Det er præcision, og den indbyggede blæser sørger desuden for at fordele varmen ligeligt, mens du bliver informeret om temperaturen inde i kødet ved hjælp af et tilhørende grilltermometer.
Det optimerer grillaftenerne, og dem har vi alligevel ikke så satans mange af her i Danmark.
Du behøver ikke være ryger for at sidde godt i den her stol. Men det hjælper. El Purista er nemlig lavet specielt til verdensmanden, der nyder at læne sig tilbage med en god omgang tobak, og derfor er den udstyret med ekstra opbevaring i armlænene med plads til dit rygergrej, og når du åbner skufferne får du desuden et sted at stille askebægeret og den tilhørende drink. Så er der optimale betingelser for lidt alenetid i bedste Mad Men stil.
Saml bare alle gutterne og tag dem med ud i den her båd. Det bliver de glade for. Okay, der er kun plads til fem i Hammocraft, så du bliver nok alligevel nødt til at udvælge nogle heldige personer, men de får til gengæld lov til at dase i flydende hængekøjer, der er helt perfekte til en fed tur på vandet. Selve tingesten består af en metalramme, som du hurtigt kan samle og skille ad, og så er der to paddle boards til at give lidt flydeevne, men I skal nok ikke hoppe for meget rundt i båden, for den ligner ikke det mest stabile i verden.
Hørsholm har ikke haft biograf siden 1992, og en biograf i Rungsted lukkede 13 år før. Nu bygges Kulturhuset Trommen bygges om, så de to scener kan vise film syv dage om uge fra midten af december. Det er kun to år siden Trommen sidst blev ombygget for at åbne sig mod publikum og bymidte. Indretningen fik et løft ind i nutiden, både hvad angår design og placering.
Den karakteristiske bygning til venstre er fra 1988 har zig zag striber på sin gule murstensfacade. Arkitekt Knud Munk skabte også Tycho Brahe Planetariet i samme periode.
Det kommunale kulturhus Trommen blev tegnet af arkitekt Knud Munk i 1987 og indviet året efter. Navnet skyldes den cylinderformede bygning med scenerummet indeni og karakteristisk zig zag-mønster i kontrastfarvede teglsten med gule mursten som bund. På visse partier er der bånd af røde teglsten. I bygningen findes også biblioteket, som har fælles indgangsparti og foyer med kulturhus og scener.
Der afvikles hvert år 200 arrangementer inden for musik, teater og underholdning. Det kan være alt fra rock, pop, hip hop, jazz og gospel til musicals, shows, dans, klassiske koncerter, internationale gæstespil, comedy, stand-up, talkshows, børne- og familiearrangementer. Desuden lejes trommen af private virksomheder og private til konferencer, møder, foredrag, events og kreative værksteder.
I 2011 besluttede politikerne i Hørsholm byråd at ombygge bibliotek og foyer og give stedet navnet Kulturhus Trommen.
Idéen var at skabe et fremtidssikret og mere helheds- orienteret hus, som var mere åbent ud til borgerne. Både i overført betydning og fysisk ud mod bymidte og gågade. Kommunen har ønsket at tiltrække flere besøgende og åbne mulighed for flere aktiviteter end før. I dag er her derfor restaurant, multisal, mødelokaler og børnebibliotek tæt ved udearealer og legeplads.
Premierebiograf
Ombygningen stod færdig i august 2014, efter at Arkitema Architects et par år tidligere vandt en arkitektkonkurrence om at gøre Kulturhuset åbent og sammenhængende inklusiv nye supermøbler på biblioteket. På den måde opstod Servicebaren, Lilletrommen, Bogbjerget, Eventyrhulen, Videnværkstedet og Projektrummet.
Nu skal håndværkerne i gang igen. Rambøll har vundet en konkurrence om at omdanne Trommesalen og Lilletrommen til fleksible sale med flere formål. For eksempel vil tribunen i Trommesalen kunne skubbes til side til fordel for et åbent gulv. En ”svævende sky”-tribune til ekstra 75 personer vil indeholde kontrolrum til biograf mm. Med et biograflærred vil salen både kunne være biograf og teatersal. Også Lilletrommen bliver bygget om, så der kan vises film samtidig eller på skift med Trommesalen. Den nye kommunalt drevne biograf skal både være premierebiograf og vise artfilm, dokumentarfilm. Musikchef Bina Hjorth kan nu også kalde sig biografdirektør.
www.trommen.dk
Arkitema Architects har designet møbler og indretning til Hørsholm Bibliotek. Her nogen i stærke farver på børnebiblioteket.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/06/SLIDE_H--rsholm_Trommen-gr--nne.jpg309620Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2016-06-06 12:03:182016-06-07 09:49:53Første biograf i 25 år
Kokkedal Slot er hverken slot eller herregård men en kæmpevilla i historisk blandingsstil.
Det var oprindeligt en fæstegård, og blev ombygget til landsted i 1746 for at ende som genopbygget sommerbolig over 100 år senere. Der fulgte mange omtumlede år på hænderne af adelige, rigmænd og kommunen, før stedet kunne indvies som hotel i 2011
I 1866 blev Kokkedal Slot fra 1746 revet ned og erstattet med en større lystgård i Rosenborg-stil i to etager. Byggeriet var en pastiche på nederlandsk renæssance flere hundrede år tidligere.
Kokkedal Slot i Mikkelborg er strengt taget ikke noget rigtigt slot, snarere et landsted. Det blev oprindeligt bygget som fæstegård til det nu nedrevne krongods Hirschholm Slot i Hørs-holm.
I 1746 blev stedet solgt af Dronning Sophie Magdalene (gift med Kong Christian d. 6., som døde samme år i Hørsholm) til en af hoffets betroede mænd, gehejmeråd Christian August lensgreve von Berckentin. Han ledte netop efter et sted at opføre en sommerbolig med fornemt haveanlæg og alleer ned mod landsbyen Vallerød i syd.
Fæstegården blev jævnet med jorden, og en ny ejendom så dagens lys Bygherre von Berckentin hyrede en af tidens førende arkitekter, Johan Gottfried Rosenberg, til opgaven at skabe en smuk ejendom i én etage med mansardtag.
Berckentin var så tilfreds, at han nogle år senere også lod arkitekten tegne sit rokokohjem i København. Det er i dag kendt som Odd Fellow Palæet men hed oprindeligt det Berckentinske Palæ.
Lensgreven var gift med Susanna Margrethe von Boineburg zu Honstein, som var af tysk fyrsteslægt. Efter lensgrevens død gik Kokkedal Slot, som lå langt ude på landet med udsigt til Hven fra østgavlen, i arv til datteren Louise komtesse von Berckentin, gift Scheel von Plessen. Hun blev hofdame for dronning Sophie Magdalene og siden dronning Caroline Mathilde.
Økonomisk krise
Tiderne skiftede, og kongehuset opgav efter Struensee-affæren i 1772 både Hirschholm Slot og det lille lystslot Sophienberg, der havde fungeret som udflugtsmål fra sommerresidensen i Hørsholm. I begyndelsen af 1800-tallet blev Danmark involveret i europæiske krige, og det betød økonomisk krise og et uroligt ejendomsmarked. Kokkedal Slot skiftede flere gange ejere, som var handelsmænd, der ville sikre deres formue ved hjælp af fast ejendom. Da samfundet stabiliserede sig igen, var adelens storhedstid forbi, så det fremover var erhvervsfolk, som havde råd til at erhverve sig et fritidshus med status som Kokkedal Slot.
Efter en del ejerskifter blandt adelige med royale kontakter, blev Kokkedal Slot derfor i 1864 overtaget som landsted af konsul Frederik Hor-sens Block, der som andre af tidens nyrige havde opbygget en større formue på købmandskab og udenrigshandel.
Han lod hovedbygningen nedrive på nær kælder- en og fik den ved hjælp af tegninger af arkitekt C. V. Nielsen på to år genopbygget og udvidet til en to etagers bygning – en kæmpevilla i historisk blandingsstil. Arkitekturen var dog domineret af tidens nationalromantiske Rosenborgstil med tre karakteristiske såkaldt vælske gavle, som en hyldest til nederlandsk renæssance, som var populær flere hundrede år før. De hvælvede kældre fik dog lod til at blive stående og eksisterer fortsat, hvor de huser en restaurant.
C.V. Nielsen tegnede også en avlsgård ved slottet i nygotisk stil med hestestald, forvalterbolig (nedrevet 2008 og genopbygget) mm. Disse bygninger havde gul mur med bånd af røde mursten.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Nye tider, nyere ejere
Fra 1900-tallet levede slottet en omtumlet tilværelse blandt andet ejet af personer fra samfundets top.
I 1910 blev det overtaget af en af ØK´s stiftere, kammerherre Andreas du Plessis de Richelieu med en fortid som admiral i Siam (Thailand).
Siden var Daells Varehus’ ejer Peter Møller Christensen i årene 1940-63 herre i det imponerende sommerhus. Kokkedal Slots ejere fik stor indflydelse på egnen, både politisk og som arbejdsgivere for de mange lokale, der var ansat til manuelt arbejde i slottets landbrug, have og park og som tjenestefolk i hovedbygningen. Det blev ændret, da Hørsholm Kommune købte slottet og ejede det 30 år frem.
Efter langvarigt forfald og en efterfølgende omfattende renovering ejes slottet i dag af M. Goldschmidt Holding A/S, der driver stedet som hotel og konferencecenter med en 8,7 hektar park ud til Kokkedal Golfklubs baner.
Slottet, som nu bærer navnet Kokkedal Slot Copenhagen, er på 3400 m2 med blandt andet 50 værelser og suiter (heraf ni i hovedbygningen), restaurant samt spa-afdeling i en underjordisk tunnel mellem hovedbygning og sidebygninger. Kælderen med Restaurant Slotskælderen er 700 m2. På grund af det tidligere fremskredne forfald med råd og svamp i bygningerne, er meget lidt af det tidligere interiør bevaret – primært de gamle porcelænsovne.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Kokkedal Slot har levet en broget tilværelse fra storhed til forfald. I 2011 sluttede en total genopbygning til luksushotel med meget lidt af det oprindelige interiør og eksteriør bevaret.
Den smukke Kokkedal Golfklubs 18-hullers golfbane ligger et teeslag fra slottet. Parkbanen med udsigt til kyst og sund ligger på smukt kuperet terræn.
Med udsigt over slotsparken og Øresund ligger slottets sydvendte terrasse.
Restaurant Slotskælderen findes under Kokkedal Slot Copenhagen, som stedet hedder i dag. Slottet begyndte som fæstegård til Hirschholm Slot, før det blev landsted for ade-lige og rige erhvervsfolk, kommunalt ejet og nu hotel!
For Preben Elkjær Larsen (58) var åbenhed en naturlig del af sin egen generations fodboldspillere. Han lod folket komme et skridt tættere på personen Elkjær og lod alle kende mennesket bag boldspilleren. En del af det, der gør Preben til Preben, er netop dét træk i hans personlighed, der lader os andre se mennesket bag sportsmanden. En sympatisk egenskab, der er med til, at de fleste i dag føler at vide noget om, hvem Preben Elkjær Larsen er.
Chiadelli rosévinen fra Bardolino får Preben Elkjær Larsens øjne til at stråle. Og alt imens munden så småt går på gled i Charlottenlund, begynder mundvandet at løbe efter de hjemlige druer fra kysten ved Gardasøen.
For til trods for Prebens gennemførte danskhed har han et hjerte, der banker for Italien, og huset i Bardolino udenfor Verona besøges stadig hyppigt af Elkjær og familien. Siden han sparkede Hellas Verona til Lo Scudetto, det italienske mesterskab, i 1985, er Preben blevet tilbedt af de fanatiske fans og fået pave-status og kejsermodtagelse, når han i dag, som tilskuer, gæster den gamle hjemmebane, Stadio Marc’ Antonio Bentegodi i Verona.
Hemmeligheden til den kærlighed, der florerer omkring denne ikoniske danske fodboldspiller, findes sandsynligvis i den åbenhed, der ikke bare var kendetegnet for Preben Elkjær, men for hele 80’er-generationen af fodboldspillere og deres måde at være på. De lod folket møde mennesket bag spilleren. Noget der var unikt for tidens atleter og i særhedelshed for 80’ernes fodboldspillere.
Det lader til, at fodboldspillere i dag ikke lader omverdenen kende mennesket bag atleten, sådan som det var tilfældet med din generations fodboldspillere. Hvad er for eksempel forskellen på de to argentinere, Diego Maradona og Lionel Messi?
– De er jo begge to formidable boldspillere. Men Maradona investerede mere af sin egen personlighed i den spiller, som vi så, og som vi kendte ham som. Det gjorde, at folket var mere bevidst om, hvem han var som menneske. Noget som Maradona stadig gør den dag i dag. Man lider og glædes med Maradona. Og trods alle de defekter som han også har, så kan jeg godt lide, at der bliver givet noget. At man kan se den investering fra hans side.
Nu kender jeg ham jo også og har spillet mod ham så mange gange. Men selv uden at have spillet mod ham eller kende ham personligt, så har folket en fornemmelse for, hvem Diego Maradona er. Man synes at kende ham, fordi han har givet så meget af sig selv, uanset om det er positivt eller negativt. Lionel Messi derimod er der jo ingen af os, der ved hvem er. Jeg kan da godt se, han er god til at spille fodbold, men jeg ved ikke hvem personen Messi er, udover at være en fodboldspiller, der tryller på banen.
På det område var hele 80’er-holdet på sin vis som Maradona. Vi var åbne og lod folk se, hvem vi var som mennesker. Holdet fra dengang er jo bare et elsket fodboldhold. Vi var nok alle sammen personligheder, der gav noget. Jeg tror, det er derfor, at det hold er så elsket. Uden at det skal lyde for voldsomt, så er det nærmest kærlighed, jeg møder, når jeg er ude at holde foredrag i dag. Man behøver ikke sige mere end Søren, Frank, Jesper (Søren Lerby, Frank Arnesen, Jesper Olsen, red.) uden at skulle forklare og uddybe det. Folk elsker spillerne fra dengang, og det tror jeg, er fordi, der var så mange personligheder på holdet. Personligheder i den forstand, at vi delte noget af mennesket bag spilleren med de fodboldfans, som vi mødte.
Folk kommer ikke tæt på spillerne i dag. Og spillerne er nødt til at distancere mennesket fra sportsmanden. Og de er nødt til det på en helt anden måde end tilfældet var med os fra dengang. Vi får ikke lov til at kende dem på samme måde i dag. Og forståeligt nok. De lever et helt andet liv, end vi gør. Og med medier som Twitter er de nødt til at isolere sig og skabe en større distance mellem sig selv og omverdenen. De kan ikke være så åbne, som vi var dengang. En sådan åbenhed i dag ville bare gøre, at man som spiller ville blive misbrugt både af medier og fans. Det er ærgerligt, men sådan er det. Jeg tror, vi havde det sjovere dengang, husker Preben Elkjær.
Hvem er Elkjær?
Målkjær, Prebse, Preben, Elkjær – endda Borgmesteren fra Verona. Hr. Larsen fra Frederiksberg har haft mange kaldenavne gennem karrieren, og da han spillede i Lokeren i Belgien, hed hele Danmarks Elkjær, Preben Larsen. Det gjorde han, da man ifølge Preben ikke benytter mellemnavne i Belgien. Så der var han Larsen fra Lokeren.
De ville ikke ane, hvem Preben Elkjær er i Lokeren. – Der er jeg Preben Larsen. I Danmark er der så mange Larsen, så her blev jeg Elkjær Larsen. Men det var faktisk pressen herhjemme, der efterhånden skar Larsen fra og gjorde mig til Preben Elkjær. For folk er jeg bare Preben.
Folk favnede spillerne med en større kærlighed dengang, end de gør i dag. Preben sætter stor pris på, at han var spiller dengang og ikke i dag, og der er ingen tvivl om, at hans bedrifter i fodboldkarrieren, har været med til at give ham en velfortjent status – en status, der med stor sandsynlighed kan yde ham titlen som ikon.
– Det tænker man jo ikke over. Jeg går jo ikke og tænker ”Jeg er et ikon”, eller ”hvordan har mit ikon det?” Men folk er jo bare så utroligt søde. Anerkendelsen får jeg, når jeg møder folk, og hvor de takker mig for de gode oplevelser, jeg som fodboldspiller har givet dem, fortæller målmageren.
At leve drømmen er noget, der er de færreste forundt. Og med en hverdag som Elkjærs, der bestod af fodbold og tilbedelse fra tusinder af fans, var det en hverdag, som endnu færre end de færreste oplever. Men for Preben Elkjær blev livet som højprofileret fodboldspiller naturligvis også hverdag. Dette gjorde, at det ofte var svært for ham at registrere, hvor usædvanlig en situation han reelt var så heldig at befinde sig i.
Hvordan påvirker det dig, når det går op for dig, at dine unikke bedrifter egentlig først blev unikke øjeblikke for dig på et senere tidspunkt i livet?
– Jeg tog mig ikke tid i de øjeblikke. Jeg kiggede ikke lige op på de 80.000 mennesker, der sad på tribunerne, når jeg spillede på San Siro i Milano. Det fokus det krævede at spille på det niveau, jeg gjorde, efterlod bare ikke momenterne til at registrere den storhed, som jeg jo egentlig befandt mig i. Det ærgrer mig lidt i dag, at jeg i øjeblikkene ikke registrerede, hvor enestående de faktisk var. Det blev business as usual.
At jeg var ung, var jo selvfølgelig også en del af det. Om det var San Siro eller Wembley, det var bare endnu en bane, endnu et stadion. Og det må ikke forveksles med en overlegenhed, men det bliver bare ens hverdag.
Sådan er det også i dag. Spillerne i dag gør de samme ting, som vi gjorde dengang. Kommer ind på stadion, kigger ned i græsset og lukker helt af. Vi opdager først storheden i det senere. Først senere i livet opdager vi, hvor heldige vi var at få lov at opleve det – hvor unikt det hele i virkeligheden er.
Flere år efter jeg vandt det italienske mesterskab med Verona, gik det op for mig, hvor svært det faktisk er at blive italiensk mester i fodbold. Dengang vi vandt, tænkte vi, at det gør vi sgu’ da også bare igen året efter.
Med alderen bliver man bare bedre til at notere sig de øjeblikke, som man befinder sig i. Jeg kan huske første gang, jeg var i Peterskirken i Rom. Hver gang jeg er i Rom, skal jeg aflægge visit i Peterskirken. Jeg har været i Peterskirken 80 gange i mit liv, og første gang gik jeg den bare hurtigt igennem. For hver gang bliver turen rundt i kirken længere og længere. Jo ældre jeg bliver, jo mere stopper jeg op og kigger op. Kigger op og opdager nye ting, der hele tiden har været der, men som jeg ikke har set.
Med janteloven i baglommen
For Preben Elkjær har det altid været vigtigt, at forældrene havde det godt. Og han er ikke i tvivl om, at der både har været stolthed og glæde hos dem i forbindelse med den succes, han som spiller oplevede på banen. Men ifølge Elkjær selv har det altid været en usagt anerkendelse fra forældrene – en anerkendelse uden klap på skulderen, og altid med janteloven i baglommen.
– Jeg kan huske, da jeg havde købt en Ferrari, dengang jeg spillede i Verona. Den stod parkeret i kælderen, og mine forældre vidste ikke, at jeg havde købt den. Jeg bad min far gå i kælderen og hente noget velvidende, at min Ferrari var uundgåelig at få øje på. Da han kom tilbage var der helt stille i flere minutter. Til sidst kunne jeg ikke holde min nysgerrighed tilbage og spurgte ham, om der var noget dernede, hvorefter han bare svarede: ”Sådan noget pis”. Men dagen efter syntes han alligevel, at han lige skulle prøve den.
Jeg har aldrig spurgt dem om, hvad det er, som jeg har foretaget mig i mit liv, der har gjort det største indtryk på dem. De har skullet lægge øre til meget, da jeg jo var lidt vild i mine unge år. Men jeg tror, der er mange ting, som de er rigtig stolte over. Men det er ikke, fordi de har sagt det til mig. De er bare stolte over, at deres to sønner har klaret sig godt i livet.
Et liv efter karrieren
Når en stor sportsmand stopper den aktive karriere, er det altid spændende at se, hvad de så finder på. Hvordan deres liv ændrer sig. Selve tranformationen af ens egen identitet, man som menneske konfronteres med, er for alle en udfordring, og for Preben Elkjær har det været noget, som har fået fokus tidligt i karrieren.
Men hvad har været den største udfordring?
– Det er et giftigt spørgsmål, og jeg tror, at det vigtigste er at vide i god tid, at der kommer en dag, hvor det hele stopper. Det har jeg været meget bevidst omkring. Det er vigtigt at forberede sig selv rent mentalt til det øjeblik.
Jeg forberedte mig ikke bare psykologisk men også rent praktisk. Jeg havde min hverdag på plads, inden transformationen var en realitet. Jeg vidste helt konkret, hvad jeg skulle foretage mig, og hvad jeg ellers kunne supplere tilværelsen med. Min egen samfundsstatus ændrede sig ikke. Min identitet som sportsmand forsvandt ikke. Min fodboldidentitet bestod, i takt med at jeg dukkede op på tv som fodboldekspert. Så folk glemmer mig ikke, hverken som den jeg var, eller den jeg er. Og så har jeg jo også opført mig nogenlunde ordentligt, repræsenteret mit land, og gjort det godt.
Italien versus England
Preben Elkjærs kærlighed til Italien generelt og til italiensk fodbold i særdeleshed kan ofte opleves i måden, han forsvarer italiensk fodbold på. I Tv3+ ekspertpanelets direkte dueller med en vis Jan Mølby, der lovpriser engelsk angrebsfodbold, ses tydeligt et forsvar fra Elkjærs side. Et forsvar, der kan gøre selv det mest defensive italienske fodboldhold misundelig.
– Jan Mølby og jeg har jo en fortid sammen på landsholdet, så vi kender hinanden rigtig godt. Og med Mølbys tid i engelsk fodbold og min egen i Italien har vi bare hver vores syn på underholdningsværdien i fodbold, og på hvordan flot fodbold skal spilles. Vi er dejligt uenige – og så skaber det jo altid godt fjernsyn at sætte modsætninger sammen, som når uenigheden mellem os rammer skærmen.
Jeg mener jo, at italiensk fodbold er en vigtig del af fodboldhistorien. Man bliver ikke verdensmestre fire gange, uden der er noget særligt. Jeg ser ikke deres defensive stil så negativt, som så mange andre. Man kan jo ikke vinde ved at spille 0-0, men italienerne anerkender det gode i en 0-0 kamp. Så er der jo noget, man har gjort rigtigt; nemlig forsvaret sig godt.
Leicester versus Hellas Verona
Leicester skrev historie ved at vinde det engelske mesterskab. Et hold, der aldrig har vundet et mesterskab, et hold, der kæmpede for overlevelse. Et hold, hvis samlede trup koster det samme som en enkelt spiller i en storklub. Men et hold, der trods alle odds vandt det engelske mesterskab.
Preben Elkjær blev også meget overraskende italiensk mester med Hellas Verona i 1985, og man kan fristes til at spørge, om Verona dengang lavede en såkaldt ”Leicester” eller omvendt.
– Gazetta della sport (italiensk sportsavis, red.) har sammenlignet Leicesters bedrift med dengang jeg selv blev mester i Italien med Verona. Men jeg synes faktisk ikke, den er helt fair. Det var aldrig på tale, at vi var et bundhold. Vi vidste, vi havde et godt hold – et top-6 hold. Vi kom ikke ud af ingenting, og at slutte sæsonen med en placering, der gav adgang til europæiske turneringer, det var succes. Vi var aldrig et decideret bundhold.
Det berømte straffespark i semifinalen mod Spanien i Frankrig i 1984, gjorde på sin vis Elkjær til en skurk, om end en folkekær én af slagsen. Bukserne revnede, og bolden fløj over mål.
– Jeg har faktisk hørt, at folk kastede deres fjernsyn ud af vinduerne, da jeg brændte dét straffespark. Men danskerne tog ikke imod mig som skurk, synes jeg. De griner nærmest; selvfølgelig skulle jeg da brænde det straffespark. For mig var det jo ikke sjovt at brænde, og i det øjeblik det skete, blev jeg fyldt med tomhed indeni. Hvis man sparker straffe, så brænder man jo altså engang imellem.
Platini – skurk eller helt?
Mens Preben, som den uheldige helt, ”spillede røven ud af bukserne”, som man sagde, blev Michel Platini den heldige af slagsen for det franske lands- hold. Han scorede nemlig det afgørende mål i den anden semifinale og blev kort efter Europamester med Frankrig det år. I dag er det Platini, der – som skurken – er ekskluderet af UEFA og FIFA med beskyldninger om korruption, mens Preben Elkjær Larsen til stadighed modtager stående ovationer, når han besøger stadion i Verona som tilskuer.
– Skurk eller helt. Det ved jeg ikke. Sådan har jeg faktisk aldrig set på det. Jeg kender jo Michel Platini og hans familie. Jeg ser Platini som en ægte fodboldmand. Jeg har en fornemmelse af, at han vil fodbolden det bedste.
En verden i forandring
32 år senere og med en verden i forandring, vil sommerens kommende EM i fodbold i Frankrig langt fra være identisk med EM i Frankrig i 1984.
Sikkerheden vil være en dominerende nødvendighed, og på samme tid være en foranstaltning, som skal gøre de mange tusinde tilrejsende mere trygge i en storby som Paris, hvor undtagelsestilstanden nærmest er blevet hverdag.
– Jeg har aldrig oplevet så mange politifolk og soldater til en kamp, som senest jeg var til El Classico (Real Madrid-Barcelona, red.). Det var fuldstændig vanvittigt, og man følte, at man stod midt i en krigszone. Jeg er bange, for at sommerens EM i Frankrig kommer til at være lidt af det samme. Sådan er verden. Men i sporten har vi et usædvanligt sammenhold, hvor religioner ophører, og stadig gør det muligt at samle store folkemængder.
Hvem bliver europamester 2016?
Det gør Belgien. Det har jeg fået besked på at sige af min belgiske kone, Nicole. Jeg har også lidt fidus til Frankrig, men Belgien bliver spændende at følge, slutter Danmarks bedste angriber gennem tiden.
EM i fodbold i Frankrig starter den 10. juni og slutter præcis en måned senere.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Blå bog
Født 11. september 1957 Bor i Charlottenlund. Gift med Nicole. Sammen har de sønnen Max på 28.
Aktiv karriere som fodboldspiller:
Klubber: FB (Frederiksberg) Vanløse IF FC Köln KSC Lokeren Hellas Verona Vejle Boldklub
69 A-landskampe 38 mål i landsholdstrøjen
Tysk mester med FC Köln, 1978. Europas tredjebedste spiller, 1984. Europas næstbedste spiller, 1985Italiensk mester med Hellas Verona, 1985. Verdensberømt for sin scoring uden støvle i støvlelandet i 1985
……………………………………………………………………………………………………………………………….
……………………………………………………………………………………………………………………………….
System 2-2-2-2
2 italienere Barolo eller Brunello? Umuligt. Jeg kan ikke vælge. Begge er fantastisk dejlige vine. Jeg må sige begge to.
FIAT eller Ferrari? Vi har en FIAT derhjemme i husholdningen, og jeg har haft en Ferrari. Hvis jeg kan vælge, tager jeg jo en Ferrari, men jeg er rigtig glad for min FIAT.
2 belgiere Flamsk gryderet eller frisk stuvet kylling fra Gent? Min kone er fantastisk i et køkken, og den flamske gryderet er fremragende. Flamsk gryderet – uden at tøve.
Jean Claude van Damme eller Jaques Brel? Det er Jaques Brel.
2 danskere Dirch Passer eller Dario Campeotto? Jeg elsker Dario. Han gør det altså godt (Preben bryder ud i sang; Du er så dejlig Angelique). Jeg elsker da også Dirch Passer, men jeg vælger Dario.
Frikadeller eller fiskefilet? Helt klart fiskefilet. Man skal huske at spise sin fisk. Det har jeg ikke altid været god til, men det er jeg blevet.
2 fodboldspillere Völler eller Vogts? Vogts. Berti Vogts var en giftig spiller. Jeg har jo både spillet og talt med Rudi Völler, men er til gengæld blevet sparket ned af Berti Vogts.
Preben Elkjær eller Paolo Rossi? Det er jo klart Preben Elkjær. Efter et par år sammen i Verona, kender jeg jo Paolo, men der er jeg bare nødt til at sige; Der er jo klasseforskel …
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/06/SLIDE_Preben_Elkj--r_SSP1687.jpg309620Peter Pilegaardhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngPeter Pilegaard2016-06-06 11:18:582016-06-06 15:15:45For folk er jeg bare Preben
For 160 år siden udviklede en række små embedsboliger til ansatte ved Frederiksberg Slot sig til traktørsteder, som sikrede hustruerne en velkommen ekstraindkomst. De solgte kaffe- og tevand og senere øl og brændevin til københavnere på søndagsudflugt til Frederiksberg Have. Gæsterne medbragte i begyndelsen både kaffebønner, teblade og spiseligt tilbehør. I dag er de tre små haver på Pile Allé klassiske restauranter med traditionel indretning og danske retter på menuen!
De Små Haver var oprindeligt primitive udskænkningssteder. Siden blev det til folkelige restauranter med dansk mad og udseende!
De Små Haver på Frederiksberg er tre sommerrestauranter med rødder tilbage til cirka 1850. Op til den tid havde den første have retten til at servere for ansatte på slottet. Dengang kunne familier spise medbragt mad efter en gåtur i haven ved Frederiksberg Slot med sti direkte til de Små Haver, som i starten kun
solgte ud af dør eller vindue. Haverne kaldes den dag i dag familierestauranter og serverer klassiske danske retter som smørrebrød, rødspættefiltet, hakkebøf mm ofte ledsaget af øl og snaps.
Stilen i de kolonihaveagtige bygninger med skyggende trækroner ændrer sig kun meget lidt over årene. Den er og bliver traditionel med langborde og rødternede duge, kulørte lamper og vejende Dannebrogsflag med pinsens morgenbord som et foreløbigt højdepunkt. Man kan komme i De Små Haver i al slags vejr takket være diverse overdækninger og skydetag. Hansens Gamle Fami- liehave holder åbent året rundt, M. G. Petersens Gamle Familiehave og Krøgers Have kun i sommerhalvåret fra sen formiddag til sidst på aftenen.
De tre familiehaver ligger mellem Pile Allé nr. 10 og 18 nær Valby Bakke:
Hansens Gamle Familiehave har et hovedhus fra 1630, som oprindelig var tjenestebolig for ansatte ved Frederiksberg Slot. I 1850 fik kongelig kusk M. Hansen af Kong Frederik den syvende bevilling til at sælge kaffe og te og senere øl fra stedet mod en årlig afgift. Familiehaven blev efterhånden mødested for hovedstadens nye borgerskab, som tog på udflugt på landet og havde brug for forfriskninger. En stamgæst blev tegner mm Robert Storm Petersen, som boede lige i nærheden og findes som statue, skåret ud af et gammelt elmetræ i haven i 1998 af kunstner Ole Bülow. Det var også her digteren Holger Drachmann mødte sin hustru Edith for første gang. Og her tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og tidligere miljøminister Lone Dybkjær på et uformelt pressemøde i 1996 bekendtgjorde deres forlovelse. Listen over kendte gæster i de små haver, som også blev kaldt tevandshusene, er således lang. Hansens Gamle Familiehave var i familiens eje helt frem til 1945, hvor Harriet Hansen døde.
M. G. Petersens Familiehave fra 1858 profilerer sig på en stemning a la ”Mormors kolonihavehus”. Her kan rummes op til 700 gæster inklusiv dansegulv og legeplads til de yngste. Den første bevillingshaver var slotsvægteren Mads G. Petersen, der som supplement til pensionen opnåede tilladelse til at traktere slots- havegæster med kaffe, brød mm og senere øl.
Krøgers Familiehave er med sine 140 år den yngste af De Små Haver på Pile Allé. Det var slotsforvalter Joachim Krøgers enke Bolette Christine Krøger, der stod for udskænkning- en af kaffe og tevand til familier på søndagsudflugt. Som de øvrige familiehaver tilbød Krøgers hvile og afslapning efter en længere spadseretur i Frederiksberg Have. I folkemunde blev husene i familiehaverne kaldt pusterørene, fordi de var smalle og aflange. Forholdene var temmelig primitive, så helt frem til 1956 foregik opvask ved håndkraft i det fri. Det fortælles også, at det gamle hus før en tiltrængt fornyelse i 1889 var så fugtigt, at sko blev mugne og uanvendelige efter kun otte dage. Men den tid er heldigvis for længst forbi!
Boliger blev traktørsteder
Pile Allè blev anlagt og beplantet med piletræer i 1782. Selve vejen figurerer for første gang på kort i forbindelse med opførelsen af Frederiksberg Kirke i 1732-34. De Små Haver var oprindelig embedsboliger til Frederiksberg Slot i begyndelsen af 1800-tallet for ansatte på slottet – vægtere, kuske og snedkere.
”I den Lille have i Pile Allé”
I den lille have i Pile Allé
sad vi et lysthus og drak en kop the,
vi sang duet, mens myggesværmen
dansed` ballet på lampeskærmen.
Vore læber mødtes i ny og i næ
Og fra det gamle æbletræ
Blomsterne dryssed på bordet som sne I den lille have i Pile Allé.
Tekst: Axel Andreasen. Musik: Lauritz Hovalt Skabt til folkekomedien ”Miss Danmark”, Casino Teatret 1933, sunget af refrænsanger Victor Cornelius og akkompagneret af Eli Dondes Band. Jenny Larsen var titelrolleindehaver i forestillingen.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/05/FET_frederiksberg_Desm--haver_De-Sm---Haver1.jpg419559Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2016-05-13 11:57:132016-05-13 11:57:36I den lille have på pile allé
Sangerinden Anna David (31), er aktuel med sin nye EP, Af lys og mørke. Med rødder i Grænselandet har en af Annas udfordringer gennem mange år været angsten for at dykke ned i sin mørke halvdel og at finde ud af, hvem hun egentlig er. En udfordring, der også har vist værdien af at have et publikum og respektere det.
Hvor dansk føler du dig egentlig?
Jeg føler mig mega dansk. Min far er dansk-amerikansk, og min mor kommer fra Tinglev i det dansk-tyske grænseland i Sønderjylland.
Hun føler sig egentlig tysk med tysk mentalitet, men har opdraget mig dansk. Hjemme talte vi dansk, og i dag har min mor faktisk fortrudt ikke at have opdraget mig på tysk. Begge mine søskende bor i dag i Tyskland, så hun har både børn og børnebørn, der taler tysk som hovedsprog – på nær mig. Og jeg kunne da også godt have tænkt mig at været tosproget i dag, grundet min karriere i Tyskland. Men sådan er det altså ikke.
Hvor føler du mest, at dit publikum omfavner dig? I Tyskland eller Danmark?
I Danmark. Helt klart. Sproget er faktisk en stor del af det. Det er nok en af grundene til, at jeg godt kan se min mors ærgrelse over, at jeg ikke blev opflasket med det tyske sprog. Sproget er med til at skabe en distance mellem mig og folk i salen, når jeg spiller til koncerter med et tysktalende publikum. Men jeg klarer mig ok. Jeg kan lave et lille manuskript, som kan være mit holdepunkt, når jeg henvender mig til publikum på tysk. Så står jeg skarpt. Men selvfølgelig et manuskript, som jeg nemt kan afvige fra. Det skal helst være loose. Der er også en forskellig form for idoldyrkelse i de to lande. I Danmark er man mere menneske, mens man i Tyskland hurtigt får følelsen af at være et produkt.
Hvad er det, som du bryder dig mindst om, at andre skal vide om dig?
Tidligere var det nok at kende til den angst, som jeg gik rundt med. Jeg forsøgte hele tiden at skjule min angst over for omverdenen og forsøgte at bilde mig selv ind, at den ikke eksisterede. Det er nyt for mig at leve med angsten og at acceptere den. Jeg har haft svært ved at acceptere min mørke side og dele den med andre. Men jeg har fundet ud af, at når jeg fortrænger den mørke side af mig selv, og undlader at gå ind i den, så begrænser jeg også min egen kreativitet.
Angsten kan være dominerende. Det oplevede jeg i mine 20´ere, og først her i mine 30´ere kan jeg balancere med den og stole mere på mig selv, vide at den kommer, men også at den går igen.
Jeg mener, at hvis idoler ikke deler noget af dem selv og åbner lidt op, så frastøder de deres publikum.
Hvad er du mest stolt over at dele med dit publikum?
Jeg er et ret godt sted lige nu. Ligesom med angsten har mit budskab også udviklet sig.
Der er mere substans i mit budskab til mit publikum i dag, end da jeg var yngre. Jeg er stolt over den ro, som jeg har i dag, og den tro jeg har på mig selv. Og jeg ønsker for alle unge kvinder, at de tror på sig selv.
Hvordan oplever du følelsen af intimitet med dit publikum, hvis det ellers er noget, du synes, du oplever?
Når jeg giver mere af mig selv, oplever jeg en større intensitet mellem mig og publikum. Både på scenen men måske nok især udenfor scenen. Privatsfæren er blevet brudt mange gange mellem mig og mit publikum, et publikum som blandt andet består af unge piger. Jeg føler et ansvar for at dele ud af min egen erfaring overfor de piger, der skriver til mig. Jeg svarer dem personligt, og jeg overskrider ofte den private sfære, fordi jeg er så personlig i mine svar. Det gør også, at de føler, vi er venner. Og jeg føler på en eller anden måde også en form for venskab med dem. Dog uden den direkte kontakt med dem efterfølgende.
Hvor vigtigt er det for dig som sangerinde, at dit publikum også får muligheden for at opleve dig på andre måder og derved kan tilføje en dimension til deres opfattelse af, hvem Anna egentlig er?
Jeg synes, det er vigtigt. Den danske musikbranche er mere åben overfor det nu end tidligere, men i forhold til USA, så anerkendes ens medvirken i tv-underholdningsprogrammer stadig ikke fuldt ud af branchen på samme måde som i udlandet. Men jeg synes, det er vigtigt, at publikum lærer én at kende på andre måder.
Rock and roll-mystikken, hvor jo mere mystisk og hemmelig man er des federe, lever ikke i dag. For mig har det at lave andre ting, som at deltage i Vild med Dans og Toppen af Poppen, åbnet op for et nyt publikum.
Er man ikke altid bange for at miste sit publikum?
Den tanke har jeg slet ikke tænkt. Jeg er overbe- vist om, at hvis man anerkender værdien af publikum og respekterer det, så mister man dem ikke. Men det kræver en kontakt med dem.
Jeg har været bange for, at der pludselig ikke kom flere tanker ud af hovedet på mig. Den tanke gjorde, at jeg mistede min kreativitet, og der følte jeg nok på en måde, at jeg mistede mit publikum. Hvorfor skulle de blive hængende, når jeg ikke producerer noget, tænkte jeg. Det lægger et pres på en selv. Det skabte en skriveblokade, der gjorde mig inaktiv, men jeg måtte bare finde ud af, hvad fanden det handlede om, så jeg begyndte at arbej- de med mig selv for at lære om mig selv. Jeg har før haft en tendens til at lukke mig inde, men i dag er jeg åben, jeg balancerer med min angst, og min nyeste EP er faktisk et punktum – for jeg er allerede videre.
Det er ikke blot rart at vide, hvor grøntsagerne kommer fra; der er også noget hyggeligt ved at gro sin egen køkkenhave. Liebhaverboigen viser dig her, hvordan du kommer godt fra start.
1.Tænk over størrelsen
Selv en lille køkkenhave kan have stor effekt på husholdningen, men der er naturligvis betydelig forskel på arbejdsmængden i forhold til, hvilken størrelse du vælger. En lille køkkenhave på f.eks. 30 m2 er god til begyndere, der blot ønsker at prøve kræfter med projektet, mens en stor køkkenhave i omegnen af 100 m2 kan forsyne en hel familie med friske grøntsager en stor del af året.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
2. Planlæg afgrøder
Hvad ønsker du skal gro i din nye køkkenhave? Gengangere som radisser, salat og gulerødder er gode at have med på holdet, men det bliver en sjovere oplevelse, hvis du også implementerer nye arter af krydderurter og grøntsager. Suppler med forskellige arter af kål, krydderurter, rodfrugter og nødder, og husk at grøntsagerne skal komplimentere hinanden. Så ser det både smukt ud, og du får en god smagsoplevelse. Du kan også høste frugt og bær, men disse kræver som regel lidt mere plads end grøntsager.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
3. Find den rette placering
For at din køkkenhave kan spire og gro så godt som muligt, er det vigtigt, du finder et stykke jord, der ligger i både sol og læ – og med masser af lys. Der må helst heller ikke være for mange rødder i jorden. Det nytter altså ikke noget, at placere sin køkkenhave ved siden af en samling buske eller træer, som skygger.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
4. Tænk over indretningen
Indret din nye køkkenhave kreativt og få større glæde af at opholde dig i den. Det kan f.eks. gøres ved hjælp af bede i forskellige former, farvekombinationer (grøntsager og krydderurter kan faktisk godt farvekoordineres) samt udsmykning som blomster og hegn. Mens hegn skaber oplevelser i haven og giver et indtryk af overskud, pynter blomster fint i den tid, hvor du alligevel opholder dig i haven. Det kan være tulipaner i forårsmånederne, kornblomster om sommeren og georginer i efteråret.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
5. Forbered jorden
Der er en del forarbejde og planlægning, der skal gøres, hvis køkkenhave-projektet skal lykkes fra start– én af tingene er at forarbejde jorden. Tjek om jorden er for leret eller for sandet, og tilfør evt. lidt kompost hvis nødvendigt. Husk også at grave i jorden, så den bliver vendt og iltet. Det skaber de bedste betingelser for de afgrøder, du dyrker.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/05/FET_Haveinspiration_Tips_k--kkenhave-4.png413559Regitse Rosenvingehttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngRegitse Rosenvinge2016-05-11 13:27:502016-05-13 11:58:09Fem tips til den perfekte køkkenhave
… rummer både gennemtænkt design med referencer til både det historiske, det enkle og det superbløde.
Lad varianter i materialer og formsprog mødes på terrassen, så bløder de hinanden op og gøres langt mere interessante, end når det rå kun møder råt, og det organiske gentages.
Skab helhed ved at mixe de forskellige virkemidler med fokus på, hvad der skal fylde mest – i al sin visuelle pragt.
Er det belysningen eller farverne på uderumsmøblerne, der skal have opmærksomheden?
Der er mange veje at gå med flere muligheder på markedet end nogensinde.
God fornøjelse med det længe savnede uderumsliv, som jeg håber vil være et givtigt helle for dig.
Stram retro minimalisme til den moderne terrasse
Med elegante rene linjer i stål og 7 farvevarianter i smukke tekstiler er der mangfoldige muligheder for at mixe og matche en klassisk eller en ganske farverig terrasse.
Forkæl din terrasse med Verner Panton´s Bachelorstol, som blev designet tilbage i 1955. Loungestolen og tilhørende taburet produceres i dag af Montana.
Den stribede kurv gør borddækningen grafisk og moderne med sine stribeffekter. I serien findes også en lidt større model, kurven kan bruges til mange formål både ude og inde.
Kurven er navngivet Motus og er udført i sortlakeret rattan og designet af AYTM, den måler H9,5 cm x D26 cm.
En lille solparasol revolution i et supermoderne udtryk. Nenúfar parasolen har høstet interntional hæder fra bl.a. fra det respekterede interiørmagasin Wallpaper. Designet er skabt af den spanske tegnestue Yonoh som har anvendt seneste high-tech aluminium og tekstil fra Batyline og designet er gennemtænkt og kan justeres hele 360 grader. Vejl. pris: ca.16.000 kr. Kontakt Samoa Design for nærmere forhandlerinfo.
Med den danske sommer, kan det være hensigtsmæssigt at kunne søge læ og afskærmning. Dette løses elegant med et samtidigt lidt eksotisk og næsten majestætisk præg. Denne sølvfarvede pavillion kaldet Axminster, er en del af Cane-Line´s nye kollektion. Pavillionen måler i bredden 426 cm, højden 287 cm og i dybden 300 cm. Vejl. pris: 31.999 kr.
Der er ikke noget som at lykkedes med nye plantespirer og andet grønt, der senere vil klæde haven eller terrassens bed. Det nye plantebord Spira giver dig rammen for en lille plantestation, med dens rusikke metal overflade, funktionelle hylde samt træben, vil den kunne begå sig i al slags vejr.
Mål: B426 cm x H287 cm x D 300 cm. Til dine spirer føres glasburet Green House som måler B39 cm x H37,5 cm x D52 cm. Vejl. pris: 2.495 kr. Begge er designet af Mia Lagerman for Skagerak.
Her er en mulighed for at investere i et plankebord udført af gammelt Azobétræ hentet fra nedlagte danske færgehavne, hvor genanvendelse af det stærke og tunge bolværk, der gennem et halvt århundrede har taget imod hårde knubs fra færgerne hver gang de har lagt til kaj. Gennem tiden har træet modstået meget og skabt sin helt egen struktur, dette giver træet historie og sjæl. Der er aldrig to stykker træ, som er ens.
Det kaldes upcycling, fordi træet stadig gemmer en stor værdi og er verificeret i forhold til, at det kun indeholder naturlig olie. Alle THORS møbler bliver fremstillet på bestilling af genanvendt træ fra Knudshoved havn.
Træet er verificeret og indeholder kun naturlig olie.
Our bench er et sofistikeret design rundet af slanke trådmønstre i et ellers rent udtryk men med svungne detaljer inspireret af hengangne tider. Bænken kan tilføjes kollektionens hynde og føres i farverne kobber brun, hvid, sort og grå designet af Ida Linea Hildebrand for Friends and Founders.
I forbindelse med én af mine privat leverede indretninger har jeg fundet Cane-Lines puf ganske anvendelig men samtidig også hyggelig og fleksibel, når terrasser skal møbleres. Den er både attraktiv som en ekstra siddeplads samt formidabel at lægge benene på, den er udført i et slidstærkt og hold- og vaskbart materiale. I baggrunden set én af cane-Line´s loungeborde.
Enkle og skulpturelle lysende cirkler som uderumsbelysning. Væglamperne matcher både den moderne og mere klassiske arkitektur og er del af den prisvindende nyhed fra Light Point.
De viste modeller er udført i aluminium men findes i varierede farver og alle i 4 størrelser.
Her er de 3 mindste præsenteret i den sort lakeret udgave.
Lamperne hedder SOHO W1, SOHO W2, SOHO W3 og findes i målene 44 x 120 mm, 60 x 200 mm. og 76 x 300 mm. Vejl. pris: 1.495 -3.295 kr.
Birgit Tarp er designer, indretningsekspert, foredragsholder og konceptudvikler i sit designstudio Design Circus. Referencelisten tæller både virksomheder, interiørmagasiner og private kunder, mens livsstilsbranchens brands også booker designs og visuelle “numre”.
Liebhaverboligen var igen i år på designmessen, Salone del Mobile i Milano, for at spotte tidens tendenser. Grønne planter, marmor, læder, plysstoffer, tapeter og mønstre i støvede farver, er de tendenser, som vil dominere vores indretning de næste par år.
Elegant
Reproduktioner er populære i år. Savanna sofaen, designet af Erik Jørgensen, er blevet produceret i et mere lyst look.
Endelig har solens stråler fået fat og termometret viser igen tocifrede grader. Uret er stillet frem til sommertid, aftenerne er længere, og det er på tide at indrette terrassen til den nye sæson. Udnyt uderummet og hjemmets ekstra kvadratmetre, og nyd den danske sommer, når den er bedst. En af de største tendenser denne sæson er, at du trækker indenfor med ud og indretter terrassen med tæpper, puder og loungemøbler, der lige så godt kunne stå inde i stuen som ude på terrassen.
Der er samtidig meget mere fokus på indretning af terrassen med både sofaområde og spiseafdeling.
Og ligesom i inde-indretningen sniger en ny farveskala sig ud på terrassen, med douce feminine farver som for eksempel lyserød og beige i kombination med de grønne botanik-farver. Og så fortsætter tendensen også i år med grovere materialer som eksempelvis rustlook og råt træ.
Klassikeren
Den fynske møbeldesigner Ankjær Andreasens Margueritbord er en tidløs klassiker blandt havemøbler, der blev tegnet tilbage i 1954, men stadig holder den dag i dag. Efter 30 års pause fra markedet blev det klassiske design genoplivet i 2003, og producenten Mandalay har udvidet sortimentet med klapborde, bænke og børnemøbler. Sættet har fået en lettere make-over i form af lettere stel og optimeret siddehøjde, men ellers er designet det samme gode gamle, hvor kvalitet og design går op i en højere enhed. Vejl. pris: 5.980 kr. for et klassisk bord.
Du kan sagtens sidde udenfor, selvom mørket er faldet på, og solen ikke længere varmer. Pak dig ind i lune tæpper, der samtidig pynter over stoleryggen, når det ikke er i brug, som denne sart lyserøde plaid fra Strikaholic.
Vejl. pris: 1.349 kr.
I loungeområdet skal der hygges, og du behøver ikke kun slænge dig i hårde træ- eller stålmøb-ler. De vandafvisende puder og hynder fra Skriver Collection er ideelle udenfor, og hynder- ne kan bruges i havemøbler, lynes sammen eller fungere alene alt efter behov. Vejl. pris: 449 kr.
Gulvlampen behøver ikke kun være til indendørs brug. Standerlampen Santorini fra Marset kan bruges udendørs. Sammensæt selv farver og placering af lampeskærmen alt efter dit humør. Vejl. pris: 1.875 kr.
Du har den gode grill og det lækre kød. Dét fortjener et ordentligt grillbestik, og Genses klassiske sorte version passer til de fleste borde.
Vejl. pris 1.349 kr. for 12 dele
Skitser fra de franske designbrødre Erwan og Ronan Bouroullec har fået nyt liv i samarbejde med danske HAY. Og den nye serie af havemøbler PALISSADE bliver helt sikkert en ny klassiker på terrassen. Møbelserien i pulverlakeret stål fås lige nu i 3 forskellige farver, nemlig let grå, antracit og oliven, som falder godt i tråd med sæsonens afdæmpede farvepalet. Kombiner borde, stole, skamler og bænke, som det passer bedst. Passer du godt på de robuste møbler, kan de holde 10-20 år.
Vejl. pris: fra 899 kr.
Åben ild hygger, og gasgrillen på terrassen kaster ikke mange flammer af sig. Lun dig i stedet ved bålfadet her fra House Doctor, mens du lytter til den sagte knitren og svedne duft fra det brændte træ. Vejl. pris: 2500 kr.
IKEA-køkkenet er et af de mest populære køkkener i mange nyere boliger både i forhold til funktionalitet, muligheder og design. Så selvfølgelig har IKEA også skabt en række elementer til udekøkkenet i materialer, der tåler at stå ude. Det er nemlig blevet utroligt populært at rykke madlavningen udenfor i sommerhalvåret, og det handler om meget mere end bare at tænde for grillen. Både opvask, snitning og anden tilberedning foregår på terrassen. Vejl. pris: fra 649 kr.
Der er både æstetisk nydelse, friluftsoplevelser, underjordisk mystik, finkultur og folkelig kultur at opleve på en fridag på Frederiksberg.
Her findes alle tilbuddene for hele familien i behagelig afstand tæt på nærmiljøet.
Kig ind i guldalderen
Bakkehusmuseet på Rahbeks Allé med romantisk have til er indrettet som privathjem i en stil, som da Kamma og Knud Lyne Rahbek boede her i 1802-30, hvor mange af tidens kunstnere og andre guldalderspidser kom på besøg. Den firlængede gård er Frederiksbergs formentlig ældste bygning fra 1620´erne og har også været landevejskro, traktørsted, sommerboliger, åndsvageanstalt, børneasyl og funktionærbolig før sin nuværende funktion som museum fra 1925. Knud Lyne Rahbek var fastboende gæst på kroen gennem 15 år, da han købte den som privatbolig og salon for sin hustru, hvis gæster var prominente som teaterægteparret Heiberg, salmedigteren Grundtvig m.fl. I 1800-tallet blev to fløje revet ned på grund af forfald, men den rahbekske bolig med fine interiører i tidens stil står endnu.
Det Danske Revymuseum i Allégade tilbyder et nostalgisk tilbageblik på underholdningens historie. Museet råder over rekvisitter, scenografi, plakater, film- og lydklip med folkekære revynumre og 4000 lakplader, så man kan (gen-)opleve rækken af revystjerner og deres numre: Dirch Passer som russisk klovn, Margurite Viby i ”Før vi fik bil”, Kellerdirk med ”Tømmerflåden”, Buster Larsen med ”Lorteland”, Klyderne, Søs og Kirsten, Ørkenens Sønner, Jesper Klein og mange flere. Revymuseet åbnede i 1993 i Riises landsted fra 1860 og fortæller historien om dansk underholdning fra Casinoteatret i 1850 til nutidens standup´ere. Desuden vises kostumer som Dirch Passeres lyserøde smoking, gribbedragten fra Det Brune Punktum og kostumet til Søren Østergaards rollatormutter.
Cisternerne under Søndermarken overfor Zoo stod færdige i 1859 for under tryk at kunne pumpe vand fra søer ud til københavnske husstande via pumpehuset i Studiestræde. Den moderne vandforsyning skulle forhindre fremtidig smitte fra forurenede brønde som ved den store koleraepidemi. Oprinde- lig var reservoiret åbent men blev i 1891 overdækket af beton, græsplæne og springvand.
Cisternerne ophørte som drikkevandsreservoir i 1933 og blev tømt i 1981. I dag er stedet ramme om udstillinger af kunst og brugskunst, arrangementer og events. Stedet består af tre rum på 4320 m2, som kan rumme 16 millioner liter. Vægge og rumadskillelser er af granitblokke, søjler er murede og gulvet støbt i beton. Luftfugtigheden i Danmarks eneste drypstenshule er 100 procent, og drypstenenes væksthastighed under en kemisk proces af betonnedbrydning på grund af vand udefra er 100 gange hurtige end i naturlige drypstenshuler.
Med indgang fra Pile Allé nær tennisbanerne ligger Den Grønne Labyrint. Dens 160 m2 centrale græsareal har form som en Tuborg-øletiket med krone af buksbom, og anlægget er blevet til efter en idé fra reklamebureauet Wibro, Duckert & Partners. Et stisystem med 800 meter grussti omkranset af cirka 7000 formklippede bøgehækplanter og enkelte frikronede egetræer fører ind til midten. På de 3000 m2 kan børn over en vis alder slippes løs til en herlig oplevelse. Tuborgfondet finansierede i 1993 anlægget, som er udført af Frederiksberg Kommunes Vej- og Parkafdeling med rosende omtale fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse. Anlægget blev i 1996 udvidet med en for-plads belagt med granit.
Kort før sin død i 1799 tegnede arkitekt C. F. Harsdorff et landsted til geheimestatsminister Johan Sigismund von Møsting. Huset på Andebakken lå oprindelig i landlige, romantiske omgivelser på hjørnet af Smallegade og Falkonér Allé men blev i 1959 nedtaget for at give plads til nybyggeri. Betingelsen var, at det historiske hus skulle genopføres et andet sted, og det skete på Andebakkesti op til Frederiksberg Have for 39 år siden, hvor huset samtidig blev fredet. I dag tilhører den tidligere sommerbolig kommunen som udstillingssted af moderne kunst, intimkoncerter, forfattersamtaler, oplæsninger og foredrag. Bygningen er efter genopførelsen bevidst placeret som pendant til et lignende klassicistisk landsted ved Hassagers Kollegium og 4. maj Kollegiet bag rådhuset.