Engelskinspirerede haver, rosenhaver, studiehaver, kolonihaver, parker og sågar et anlæg oven på en række beskyttelsesrum giver natur og vidt forskellige udeoplevelser.
I Frederiksberg Have er der mulighed for at gå, løbe, sidde, ligge eller sejle i smukke skovagtige omgivelser.
Frederiksberg er Danmarks arealmæssigt mindste kommune på kun knap ni kvadratkilometer men den tættest befolkede med cirka 103.000 indbyggere – eller næsten 12.000 pr. km2. Langt de fleste bor i lejlighed, da byen kun råder over cirka 1000 villaer og 500 rækkehuse. Dette faktum skaber behov for rekreative oaser, hvor man kan gå ud i et grønt miljø og motionere, slappe af, gå tur med og uden hund og eller bare jævnligt opholde sig på steder, som minder om natur.
Det er der rige muligheder på Frederiksberg, både hvad angår de store parker som Frederiksberg Have og Søndermarken og de mere upåagtede lokalparker og anlæg som for eksempel Lindevangsparken, Pariseranlægget, Grønningen på grænsen til Vanløse, Rosenhaven, Frederiksberg Kirkegård og Landbohøjskolens Have. Og mens Søndermarken og Frederiksberg Have har karakter af en blanding mellem park og skov, er de øvrige steder i højere grad kulturhaver med blomsterbede, hække, indhegninger og stensætninger.
Grønne eksempler
Frederiksberg Have var oprindelig i fransk stil med snorlige gange og symmetriske blomsterbede. Sidst i 1700-tallet blev haven som flere andre tilsvarende anlæg omlagt til engelsk stil med asymmetriske bede og krogede gange a la tilstræbt natur. I 1859 grundlagdes Zoologisk Have med vilde dyr til skue i fangenskab i et hjørne af haven. I den østlige del af Frederiksberg Have findes desuden den selvejende institution Haveselskabets Have. Søndermarken på den modsatte side af Roskildevej ud mod Valby er anlagt i cirka 1735 og blev også omlagt til romantisk landskabshave, da det blev moderne. I 1900-tallet fik Zoologisk Have en bid af Søndermarken til en tiltrængt udvidelse.
Lindevangsparken opstod sammen med moderne boligbyggerier på Ydre Frederiksberg i 1932. Parkens anlæggelse markerede 75 året for Frederiksberg som selvstændig kommune. Landbohøjskolens Have er en perle på hjørnet af Bülowsvej og Thorvaldsensvej. Stedet er studiehave og havde i 1858, da Landbohøj- skolen blev grundlagt, en af landets største samlinger af sommervækster. Her er på et begrænset men varieret område både blomsterbede, træer, pergolaer og sø.
Rosenhaven ligger på en tidligere sporvognsremise ved Allégade. Her er fri adgang til at se forskellige rosensorter, hvis navne er angivet på skilte. Aksel Møllers Have med attraktive boliger fra 1946 ved Godthåbsvej udgør også et lille grønt område i Svømmehalskvarteret opkaldt efter den tidligere borgmester og indenrigsminister (1906-58).
Haveforeningen Dalgas i kommunens vestlige ende lægger jord til kolonihaver på et gammelt jernbane- terræn, som stadig ejes af DSB, og som det første kolonihaveområde i Danmark blev fredet i 1998. En offentlig gang- og cykelsti fører forbi haven, som derved er blevet mere synlig for omverden.
Pariseranlægget fra Nyvej til Mynstervej mellem Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej er et lille grønt anlæg med beskyttelsesrum bygget ind i karakteristiske høje dækket med bevoksning. Kristian Zartmanns Plads, hvor Mariendalsvej krydser Drosselvej, er opkaldt efter maleren, som selv boede i kvarteret.
Fredensborg Slot blev opført som lystslot i barokstil, hvor de kongelige kunne nyde naturen langt væk fra hovedstaden. Slottet blev bygget om op til flere gange af 1700-tallets bedste arkitekter og fik en imponerende slotshave, som er en af landets største historiske haveanlæg. I Fredensborg by er nutidens regentpar så populært, at flere hund-rede borgere hvert år i april går i fakkeltog gennem byen til slotsgården, når dronningen og prinsen flytter ind.
Fredensborg har været sommerslot for kongefamilien siden 1700-tallet. Stedets trumf er beliggenheden i et af landets største og mest harmoniske haveanlæg ned til Esrum Sø.
Siden 1700-tallet har Fred-ensborg været kongelig sommerresidens, og byen Fredensborg er opstået omkring kongeslottet. Frederik d.4. fik trinvist opført det vidtforgrenede slotsanlæg på en grund, hvor der før lå den kongelige jagtgård Østrup. Idéen var at skabe et lettere og mere intimt kongeligt lystslot til erstatning for det tunge og efterhånden gammeldags Frederiksborg Slot. Byggeriet tog fire år fra 1720 og blev blandt andet til af genbrugsmaterialer fra lystslottet Sparepenge i Hillerød. Stilen var fransk og italiensk inspireret barok, og hovedarkitekten var en af datidens bedste, nemlig J. C. Krieger. Slottets centrale bygning er udstyret med kuppelsal og en havesal mod nord. Den ottekantede slotsgård, som åbner sig mod syd, er harmonisk omkranset af lave bygninger.
Ved en ridebane øst for slottet er lave bygninger, herunder stalde og Kancellihuset (tidligere til tjenestefolk) samt slotkirke i hollandsk barok. Tidens store arkitekt Lauritz de Thurah forhøjede i 1741 hovedbygningen, og Niels Eigtved tegnede 11 år senere fire hjørnepavilloner. Men ombygningerne var ikke slut derved. I 1774-76 gav arkitekt C. F. Harsdorff slottet sit nuværende udseende ved blandt andet at forhøje fløjene langs gårdspladsen. Med tiden er flere bygninger kommet til, herunder det kun 20 år gamle orangeri vest for slottet i forbindelse med den kongelige families private havedel.
I 1863-1906 var Fredensborg Slot ramme om Christian d. 9.’s sommerophold med familien. Siden 1940’erne under Frederik d.9. har Fredensborg igen været fast sommerresidens for kongefamilien. Kronprinseparret har i en periode boet i Kancellihuset, indtil de kunne flytte til det nyrestaurerede Frederik d. 8.’s palæ på Amalienborg. Barokslottet danner ofte ramme om statsbesøg og begivenheder i kongefamilien. Slottet er åbent for offentligheden på guidede ture i juli måned, hvor regentparret er bortrejst til vinslottet i Sydfrankrig eller på sommertogt i danske farvande med Dannebrog.
Skønne landskaber
Slotshaven med sin karakteristiske stjerneform og syv alleer blev tegnet af J.C. Krieger og siden ændret i 1760’erne af havearkitekt N.H. Jardin. Under hans omlægning fik haven sin hovedakse, den dobbelte lindeallé kaldet Brede Allé, kantet af skulpturer af blandt andet mennesker, løver mm skabt af billedhuggeren Johannes Wiedewelt. I samme periode fik haven Nordmandsdalen med 70 sandstensstatuer af norske og færøske bønder og fiskere. Dalen og dens figurer blev gennemgribende renoveret og moderniseret over 13 år frem til 2002.
Slotshaven, som er en af landets største historiske haveanlæg, er tilgængelig året rundt. Og her er altid lokale løbere, cyklister og hundeluftere som i enhver anden skov. En del af slotshaven er imidlertid reserveret kongefamilien og kun tilgængelig i juli, mens de kongelige er bortrejst. Her kan man besøge marmorhaven, orangeriet og køkkenhaven med grøntsager og blomster til den kongelige husholdning.
Områdets stjerneform og lange alléer er renoveret i 70’erne og 90’erne som eksempel på den pompøse stil fra Versailles Slottet ved Paris.
Slotshavens anlæggelse tog sin begyndelse allerede i slutningen af 1600-tallet i et delvist fældet skovområde ved Esrum Sø. Landskabet er en blanding af bøgeskov og anden skov, bakker, dale og 200 år gamle stier.
Den Reserverede Have med marmorhaven, der lige som resten af haven er tegnet af N.H. Jardin, ligger på vestsiden af slottet. Her er bede, dam, urtehave mm.
Nordmandsdalen er befolket af 69 statuer af norske og færøske fiskere. Sandstensstatuerne og området, de står i, blev i 2002 genindviet efter en længere renovering.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Borgere i fakkeltog
Hvert år i april, når dronningen og prinsen flytter i sommerresidens på Fredensborg Slot, bydes de velkommen af flere hundrede lokale borgere.
Borgerne går i fakkeltog fra stationen op gennem byen og til den indre slotsgård. Her modtages store og små af regentparret og borgmesteren, som holder en lille velkomsttale. Den takker dronningen for, og så er stemningen i top!
På grund af renovering på Amalienborg Slot bor regentparret for tiden fast på Fredensborg. Men normalt begynder sæsonen midt på foråret kun afbrudt af en periode på Marselisborg Slot i Aarhus, et togt med kongeskibet rundt i Danmark og et ophold på Château de Cayx i Sydfrankrig.
En af de borgere, som i årevis har deltaget i fakkeltoget, er tømrermester og formand for Handels- og Håndværkerforeningen, Aage Andersen:
”At gå i fakkeltog og modtage regentparret gør en masse for sammenholdet i byen og er en dejlig tradition. Vi har et sammenhold omkring det og viser, hvor glade vi er for vores populære dronning,” forklarer Aage Andersen, som også mener, det er vigtigt for byen, at slottet er beboet og ikke kun står hen som museum.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Flere bygninger er kommet til siden barokken. Senest et orangeri fra 1995 tegnet af arkitekt Søren D. Schmidt. Orangeriet bruges til overvintring af citrustræer mm og er om sommeren åbent for salg af opformerede planter og urter fra slotshaven.
Sager udelukkende til rigtige mænd, der ikke gider chic og nuttet brugskunst, sødsuppe-interiør og romantiske loppefund.
Gearet og grejet skal ind i boligen – se mere på mandesager.dk
Kamera-kongen HASSELBLAD H6D 100C
I foto-universet er svenske Hasselblad lige så respekteret som superbilernes Ferrari, Lamborghini og Koenigsegg, og nu er de klar med en ny skyder i medium format med H6D 100C. Det er ekstremt udstyr. Hasselblad H6D 100C har en sensor med 100 megapixel, en touchskærm, en ISO på op til 12.800, 4K-video og en lukketid på 1/2000 sekund. Det er kram opbygget af moduler, så du kan opgradere og fintune stort set alt.
Hvad så player, har du brug for en limo-Audi? Hvis svaret er ja, så er den nye Audi A8 L Extended lige noget for dig. Her får du 109 centimeter ekstra i længden at lege med, og det har Audi udnyttet til at installere seks sæder og seks døre, så du du kan cruise rundt i en 6,36 meter lang og 2.400 kilo tung limousine. Hvis svaret på det tidligere spørgsmål altså var ja, for ellers kan du jo bare lade være. For ja-sigerne er der imidlertid rigelig med luksus at hente med massagesæder og skærme på de bagerste sæder, mens føreren af herligheden kan hygge sig med en V6’er på 3,0 liter med 310 heste. Men de fleste foretrækker nok at hoppe ind på de bagerste sæder i den her bil.
Selvom der er mange fordele ved at brygge sin egen øl derhjemme, er der lidt af et bjerg at bestige for at komme i gang med processen. Men det vil Artbrew lave om på. Her er hele processen nemlig kogt ned til en lille maskine på størrelse med en kaffemaskine, og så skal du bare tilsætte ingredienserne som malt, byg, gær, vand og egentlig alt hvad du lyster, og så sørger maskinen selv for resten, mens du kan følge med på en app på mobilen. Det bliver ikke meget nemmere. Artbrew leverer desuden selv færdigpakker med ølsorter, hvis du vil gøre det virkelig nemt.
Der bliver kun lavet 300 eksemplarer, så du skal være heldig for at få lov til at kaste dine penge i nakken på Casio – hele 40.000 kroner for at være præcis. Uret er lavet ved hjælp af den japanske teknik Tsu-i-ki, der skaber unikke mønstre i metal, når det bliver formet, og det er sådan noget håndværk, der for eksempel er brugt til at skabe det berømte og hurtige Shinkansen tog, så det er noget, der holder. Du får desuden lækre materialer som guld, sølv, kobber og titanium, mens der er moderne teknik som GPS-styret tidtagning. Det er egentlig samme kvalitet, som du kender fra et klassisk G-Shock – bare meget bedre.
En højttaler behøver slet ikke være særligt stor for at give masser af lyd. Bare kast et blik på den nye crazybaby Luna. Her får du en trådløs højttaler i et skarpt rundt design af børstet aluminium, som tager imod din musik via enten Bluetooth eller Wi-Fi, og du kan endda forbinde op til 32 enheder til den lille fætter, så der er masser af mulighed for at få kørt nogle playlister igennem. Det burde i hvert fald være muligt at finde noget god musik. Smid så lige indbygget LED-lys, som du kan parre og synkronisere med for eksempel Philips HUE-pærerne, og så har du en ret smart højttaler, der sagtens kan spille op til en god fest.
Hvis du synes, dine vinflasker er lidt for dumme, kan du godt begynde at glæde dig – nu kommer den smarte vinflaske nemlig. Kuvée er udstyret med et touchdisplay med information om druerne og egentlig alt muligt andet vin-relateret, og systemet bruger udskiftelige flasker, så du hurtigt kan skifte mellem de forskellige varianter. Det er nok ikke noget for folk, der tømmer en bag-in-box til aftensmaden, for så er den ekstra lir lidt spildt, men for vinkendere kan sådan en smart flaske dog hurtigt give et ekstra pift til hele oplevelsen.
Nej, Man Bag er ikke en taske. Ja, det lyder som en taske, men det er det ikke. Jamen hvad er det så? Det er en sandsæk af nylon. ManDown Man Bag er nemlig lavet til at indeholde fra 13 og op til 36 kilo sand uden at lække, så du kan gribe fat i de mange håndtag og gå amok med træningen i bedste Rocky-stil. Det er træning uden alt for meget pis, og med en Man Bag kan du hurtigt lave alt fra squats til dips, så der slet ikke er brug for alle mulige fancy maskiner til at få gang i musklerne. Yessir, det er bare med at komme i gang.
Den hurtigste stol på kontoret PORSCHE OFFICE CHAIR RS
Porsches kontorstol er ualmindeligt skarp, for det er faktisk den samme stol, der sidder i en 911 Carrera GTS og en 911 GT3, så du er ret godt kørende på kontoret med læder og Alcantara. Og der er desuden et indbygget batteri til at klare justeringen af sædet, så du selv skal lave mindst muligt for at sidde godt. Det manglede da også bare.
Det er fedt at snorkle tæt på vandoverfladen, for så er du ikke tynget af besværligt dykkerudstyr. Men du er også lige præcis bundet af, at du ikke kan bevæge dig for langt væk fra overfladen, mens du samtidig har et rør stukket ind i munden. Det løser H2O Ninja Mask imidlertid. Masken fylder hele ansigtet, så du kan trække vejret som du plejer, for topstykket er udstyret med en ventil, der automatisk lukker luft ind ved vandoverfladen og holder tæt nede i vandet, så du kun skal bekymre dig om at nyde udsigten og fange den med et GoPro-kamera på det indbyggede beslag. Og selvfølgelig lige komme op til overfladen med jævne mellemrum.
Når der bare er brug for masser af lys, stiller den her satan op. Den er voldsom. Repulsor Flashlight leverer hele 7.911 lumen, hvilket skulle gøre den til den kraftigste lommelygte på markedet. Så kan man selvfølgelig diskutere, hvor lomme-venlig den egentlig er med sine 1,2 kilo, men det er stadig transportabelt lys, og hvis du sammenligner med det lange lys på en bil, der typisk ligger på omkring 1.500 lumen, får du altså over fem gange så meget kraft med den her, mens den lyser op til 700 meter. Det tager cirka en time at lade batteriet helt op, og så har du op til to timers lys, men du skal nok ikke regne med at kunne trække så lang tid, hvis du indstiller den på maks. Det suger en del strøm.
P3’s sjove morgenvært, Sara Bro, er med på beatet, fordi alle de nye bands kommer forbi – på playlisten eller i studiet. Og som konferencier på P3-scenen på Grøn Koncert – nu på fjerde år – møder hun alle de garvede stjerner. Men der skal noget helt andet til for at gøre hende ’starstruck’.
Sara Bros stemme flyder ind i mange hjem hver morgen, når hun går i P3-studiet. Hun er efterhånden også blevet en fast del af Grøn Koncert-teamet, hvor hun denne sommer for fjerde år i træk er vært på P3-scenen. Det var sådan set også her hendes ’musikalske’ karriere startede:
– I teenage-årene var det noget med at tage ud til Rockshow på Charlottenlund Fort og til Grøn Koncert, husker hun. – Så havde jeg en veninde, der blev kæreste med percussionisten hos Moon Jam. Så gik vi til rigtig mange koncerter.
Nye konstellationer af garvede stjerner
Så hun har altid haft smag for disse events, hvor mange bands mødes.
– Der er gerne et band, man gerne vil høre, men man tager tæpper med for at sidde og hygge med vennerne hele dagen, og så oplever man også nogle andre. Det fede ved Grøn Koncert er, at det bringer kunstnerne sammen. De inviterer hinanden til at spille med, og det samarbejde vokser fra sæsonens første koncert i Kolding til den sidste i Valby Parken. Det bliver aldrig det samme, fordi de lærer hinanden at kende undervejs.
– Det er sjovt, at kunne se det udvikle sig. Sidste år inviterede Magtens Korridorer Østkyst Hustlers med. Jeg var lidt nervøs for, hvordan publikum ville tage det, for Magtens Korridorer har nogle meget dedikerede fans. Ville de give plads til Østkyst Hustlers? Men jeg har aldrig set gamle mænd være så forelskede i hinanden – og publikum elskede det. De sang med!
– Det er kombinationen, der er spændende. At der er gamle garvede kunstnere og nogle, der først er kommet frem inden for de seneste to år. Der er det altid sjovt at se, i hvilke byer de er kendt. Sidste år havde vi Emil Stabil på P3-scenen, og han viste sig bare at være den største stjerne!
Opfør jeg ordentligt
Men når vi nu er ved hyggen ved sommerens koncerter og festivals, så har Sara Bro et helt klart budskab til publikum:
– Opfør jer ordentligt! Jeg bliver virkelig vred over mænd, der klapper kvinder umotiveret i røven. Hvis det er i orden, at du tager mig på røven, så er det vel også i orden, at jeg klapper dig en flad, ikke? Mænd har åbenbart svært ved at forstå, om man inviterer til det – for nej, en kort kjole er ikke en invitation. Det er bare skidt opførsel det der!
Drenge og piger, lyserødt og fodbold
Det med, hvordan vi opfører os mod hinanden – også kønnene imellem – går Sara meget op i. Også i forhold til sine egne børn:
– De skal ikke føle, at noget er forkert eller rigtigt – hverken hvad angår farverne på deres tøj, eller hvad de kan lege. Men de møder en virkelighed, hvor de oplever, at der er forskel på drenge og piger. Jeg er glad for min søns skole, hvor de går meget op i adfærdsnormer, så der er plads til alle – og at det ikke er kønsbestemt. Min datter går i samme skovbørnehave, som jeg gjorde – så hun er ude i Dyrehaven hele tiden og ved alt og rådyr og dådyr, har mødt jægeren og set de døde dyr. Men min datter går til breakdance (ballet var for kedeligt), mens drengen selvfølgelig vil til fodbold.
– Det svære er, at det næsten er umuligt at undgå lyserødt i legetøjet til piger. Jeg er glad for at Miriam leger med Lego. Og jo … alt med ”Frost”.
Så selvfølgelig kører spillet mellem dreng og pige, mand og kvinde. Men selv om man bliver dybt betaget, kan man godt vise sin begejstring på andre måder:
– Jeg er en stor fan af Claus Meyer; jeg blev fuldstændig starstruck, da jeg havde ham i studiet – mere end nogensinde, griner Sara. – Jeg synes, han er HOT (det var lige dagen efter, jeg blev 40). Jeg fik ham til at signere sin urtebog. Det var det samme med (DNA-forskeren, red.) Eske Willerslev – ham fik jeg også til at signere sin bog. Der kommer alle de her musiknavne i studiet, det rør mig ikke. Men de to gange var jeg starstruck.
Sara On Air
Selv om hun også har lavet TV, instrueret dokumentarfilm og skrevet en bog, ser hun sig først og fremmest som radiovært. Og hun elsker det:
– I radioen laver vi alting live. Det bliver meget improvisation, hvor vi reagerer på det, der sker. Det er i realiteten bare mig og en mikrofon. På TV er der en masse mennesker og teknik involveret. Der er masser af prøver, og selv om det ser spontant ud, så er det mere skuespil. Det skal helst lyde, som om det er første gang. Nogen kan den kunst.
Introduktionen af webcams i radiostudiet gør imidlertid, at studieværterne ikke kan møde op i hvad som helst. Eller Sara vil i hvert fald ikke.
Makeup og mode
– Udseendet betyder da vildt meget for mig, siger hun. – Lad os se det i øjnene; klokken 6 om morgenen ser man ikke altid ud som det smukkeste. Som yngre brugte jeg ikke så meget makeup – jeg kunne ikke finde ud af det – men jeg er blevet bedre til det. Jeg har lært af de professionelle som Line (Nowak – som også har lagt fotomakeup til denne artikel, red.), men slet ikke på deres niveau.
– Jeg køber aldrig dameblade, men jeg elsker tøj, fortsætter Sara. – Det er en del af ens udtryk. Jeg er bare ikke god til at lade mig diktere. Hvis jeg får en idé, så kan jeg lede efter noget, der ikke findes (lige nu er det noget med knæstrømper – de er ikke så klædelige, men man kan have dem på inde under jeans).
Sara er da også blevet en del af P3’s ansigt. Foruden hendes værtsrolle på Grøn Koncert og en hel masse andet. Hun er rent ud sagt i gang hele tiden:
– Jeg bliver ikke så let træt og jeg elsker mit arbejde i alle afskygninger. Hvis der var flere timer i døgnet ville jeg skrive lidt mere, lære at klippe film og lave flere dokumentarfilm … jeg glæder mig til at mine børn er store nok til at jeg kan det igen.
– Jeg har aldrig haft et kontorjob. Det virker ikke tiltrækkende på mig. Hvis jeg havde syntes, at noget andet var sjovere end at være radiovært, så ville jeg have gjort det! Det er rigtigt, at jeg arbejder på mærkelige tider, og jeg er på, men når vi sender, tænker jeg ikke over det.
Adrenalin-junkie?
– Den amerikanske ambassadørs sikkerhedsfolk mente, at jeg måtte være adrenalinjunkie, griner hun. – Det kan da godt være, der er noget om snakken.
På den måde føler Sara sig vildt privilegeret.
Ganske vist er livet som radiovært ikke luksuriøst (”Jeg bor ikke i et hus af diamanter – og køkkenet i studiet er faktisk ret klamt, når man kommer om morgenen”), men det byder på nogle oplevelser, hun ellers ikke ville have fået:
– Det er ret vildt at have haft Helle Thorning i studiet … og dejligt at finde ud af, at hun rent faktisk hører P3. Og så har jeg jo svært ved at sige nej til udfordringer á la ’det tør du ikke’. Jeg har egentlig højdeskræk, men blev så udfordret til at rappelle ned fra 60 meters højde. Det ville have været dyrt at arrangere selv, men det får jeg så som en del af mit job. Jeg elsker action!
– Hvis der er noget, jeg virkelig er bange for, så er det at blive fastlåst; at spilde mit liv, slutter Sara Bro.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Blå Bog
41-årige Sara Bro er morgenvært på P3, men er også kendt fra en række TV-programmer som ”Den perfekte mand”, ”Hjerteflimmer” og ”Weekend weekend”. Som 27-årig fik Sara konstateret brystkræft. Behandlingen var vellykket, men oplevelsen fik hende til at skrive bogen ”Sara Bros dagbog”, der beskrev, hvordan det var at møde sygdommen som ung frem for som kvinde i overgangsalderen (”Det er ikke noget med, at jeg har ’set lyset’, men jeg er måske blevet bedre til at gøre det, jeg har lyst til. Selvfølgelig sidder der en frygt for, at kræften vender tilbage. Jeg prøver at ignorere den.”).
Sara Bro voksede op i et stort kollektiv i indre by (”Det var 8 gange større end det i filmen ”Kollektivet”, men stemningen var den samme.”). I dag bor hun stadig i City, men i kernefamilie med mand og to børn (”Han afleverer, jeg henter. Det skændes vi aldrig om. Når jeg har haft jobs på andre tider, har vi skændtes mere … og brugt masser af babysitters”)
………………………………………………………………………………………………………………………….
Rundt om Sara
Hvad er din yndlingsserie?
Ubetinget ”Game of Thrones”. Den er en fornyelse af genren, fortæller på en ny måde, bryder reglerne. I modsætning til alle krimiserierne, der følger samme skabelon for deres 40 minutter hver gang. Jeg elsker, at GOT udfordrer; den er ikke baseret på, at alle skal kunne følge med. Men man kan se de gamle afsnit online og bedre forstå, hvad der sker.
Hvem er din yndlings-forfatter?
Jeg har en svaghed for det sædvanlige bestseller-shit, men også nye danske forfattere som Daniel Dencik, Djuna Barnes og Kasper Kolding.
Hvad er din yndlingsmad?
Jeg er ret godt til traditionel danske mad … sovs! Jeg ville gerne spise bernaisse hver dag, men det kan man ikke, for så bliver man træt af det (som man siger til børnene, når de vil have slik hver dag … men i virkeligheden spiser jeg jo slik hver dag selv). Eller kan jeg godt lide asiatisk. Når jeg bestiller take-away, bliver det vietnamesisk til mig og pizza til børnene. Eller bayersk mad – schnitzler … jeg kan også lave knödel!
Tre ting man IKKE finder i dit køleskab?
Jeg tror, jeg har alt! Alle slags ’condiments’; mayonnaise, chilisovs, sennep i alle mulige variationer – jeg kunne nøjes med bare at lave ris, og så kunne vi sætte smag på. Jeg har fundet noget nyt, som Stick’n’Sushi laver; chili med ristede løg og olie – lidt tapanade-agtigt – skønt!
Hvor skal du hen på ferie i år?
Jeg holder altid ferie i Danmark. Jeg håber, jeg skal en tur til Samsø, hvor en af mine venners mor bor. Og jeg skal til Bornholm, hvor min (halv)søsters mor bor.
Hvordan kobler du af?
Jeg dyrker TRX og Reformer. Og så kan jeg godt lide at være alene. Måske tager jeg en lur – jeg står jo op kl. 4!
Hvilke tre egenskaber sætter du højest?
Humor, selvironi, empati.
Hvad (eller hvem) kan få dig til at grine?
Mine veninder, Seth Rogen, Dybvad … og Geo.
Hvad kan få dig til at græde?
Efter jeg har fået børn – alt, der har med børnene at gøre; når de kan nye ting, siger ting – især: jeg elsker dig, mor! Og ”Sporløs”, den virker hver gang.
Hvad er din dyreste stykke tøj?
Min mormors minkpels! Den gør, at jeg overlever vinteren.
Og det, der betyder mest for dig?
Det bliver noget med nogle smykker fra min mormor … nogle tasker og kjoler. Det viser, at det klart bedst kan betale sig at købe kvalitet. Ikke nødvendigvis mærkevarer, men noget, der holder. Jeg køber det meste af mit tøj brugt. Undtagen jeans (stramme og ikke med for lav talje) for dem slider jeg op.
Hvordan holder du dit fantastiske garn?
Det har også taget mig mange år at lære! For det første er det farvet. Så vasker jeg det hver anden dag og putter noget creme i, der holder på krøllerne. Jeg lader det altid lufttørre og sover aldrig på det, når det er vådt.
Hvad har du ALTID i din taske?
Panodil hot – Hvis jeg er øm i halsen, så bedøver det med det samme. Det er nødvendigt, når man laver radio. Og tyggegummi og læbepomade. Og masser af lort …
Hvad er god stil hos en mand?
Jeg er fuldstændig ligeglad! Alle mænd ser godt ud i et jakkesæt uanset deres facon. Hvis det altså hverken er for stort eller for småt.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/05/FET_Sara_Bro_00B6509.jpg373559Steen Blendstruphttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSteen Blendstrup2016-05-04 09:49:482016-05-04 09:49:48Morgenfrisk starstruck og vild med udfordringer
De færreste inviterer gæster uden at guide dem hen til sofaen i stuen. En hyggelig aften med familien foran TV kan man heller ikke forestille sig uden en sofa.
Det komfortable møbel er blevet hjemmets behagelige centrum, siden det kom til Europa forklædt som divan fra Tyrkiet i 1700-tallet.
Newest Block hedder den store røde flydersofa fra Eilersen betrukket med bomuld og hør. Prisen som den ses på foto er 55.304 kr.
Modsat andre ældre møbler stammer sofaen ”kun” tilbage fra 1730’erne. Den kom ind i europæiske stuer fra Det Mellemste Østen som divan, der kunne minde lidt om nutidens daybed. De finere kredse så, hvordan tyrkere og andre folkeslag på de kanter lå henslængt på polstrede møbler fremfor at sidde ret op og ned på ubekvemme stole. Det inspirerede til malede og forgyldte træmøbler polstret med læder, silke og broderi. Siddende på de nye møbler kunne man nyde varme drikke fra kolonierne, spille kort, udføre håndarbejde mm.
Ifølge Ulla Houkjær, museumsinspektør på Danmarks Designmuseum og med speciale i perioden 1300-1900, opstod en bredere interesse for boligindretning netop i rokoko perioden, hvor sofaen dukkede op:
”Man begyndte at indrette for at fremkalde bestemte stemninger alt efter rummenes brug. På den måde underbyggede dekorationer i interiørerne den atmosfære, man gerne ville have i rummet til afslapning, spisning, læsning mm. Rummene blev i højere grad opdelt som i dag med dagligstue, spisestue, køkken, arbejdsrum osv.
I 1800-tallet var dagligstuen blevet et uundværligt rum, og siden da har sofaen været fast del af møblementet i alle samfundslag.”
Dengang var sofaen ramme om fællesskab med samtale, rygning, musik og oplæsning. Først langt senere blev det et egoistmøbel, den enkelte falder ned i for at slappe af. Og mens mange af fortidens møbeltyper som buffet, sekretær, kiste, skrivepult mm er forsvundet fra hjemmene, har sofaen overlevet. Den har endda de senere år fået større betydning som det møbel, der er lige ved at udkonkurrere sengen i vigtighed.
Kræver store rum
Mens sofaer i rokoko perioden var brede med lave armlæn og plads til damernes store kjoler, blev de i klunketiden sidst i 1800-tallet tunge med trærammer og ornamentik. Under modernismen ændrede sofaerne sig igen til forholdsvis lette og spinkle, før de i 70’erne tog form af noget lavt og blødt. De følgende år havde sofaen forskellige grader af blødhed, og først de seneste ti år er der opstået en modreaktion med mere faste – stive om man vil – sofaer med inspiration fra 1940’erne til 1960’erne.
Flydersofaer er dog stadig samlingspunkt for børnefamilien og yngre årgange. Det er her, man flader ud efter en hård dag på jobbet, når familien skal hygge sig, eller når venner skal se fodbold i tv. Vi har dog et dobbelt forhold til vores sofaer: Det store, bløde og lave møbel er elsket men også hadet som symbol på sløvhed, dovenskab, inaktivitet og overvægt. Og så kræver det ret store rum for ikke at virke for dominerende!
……………………………………………………………………………………………………………………………….
En lur på ottomanen
Divan er tyrkisk og betyder egentlig ”forsamling af embedsmænd i Det Osmanniske Rige”.
I Europa er ordet kendt under betydningen ”orientalsk inspireret møbel”. Divan er et bredt møbel uden arm- eller ryglæn og under tiden med en indbygget forhøjning i hovedgærdet. Typisk var en divan placeret i en stue eller et herreværelse, dækket med tæppe og puder. Den var forgænger for sofaen og kendes også som ottoman, divaneser og chaiselong!
Kilde: Den Danske Ordbog
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Den dybblå Julie veloursofa fås med matchende lænestole og koster 12.999 kr. i Ilva.
Ikea-bestselleren Ektorp ses mest i hvid i danske hjem men fås også i blandt andet rød, stribet og blomstret. Prisen er 2.599 kr.
Gule sofaer ser man ikke mange af. Denne trepersoners hedder Stavanger og koster 8.999 kr. hos Ilva.
Den stribede Hemstanäs-sofa fra Ikea er lanceret specifikt til det danske marked og koster 2.499 kr.
Marshmallow med flerfarvede puder fra Vitra importeres af Paustian og er mere en skulptur end en sofa. Den er designet af George Nelson i 1956 og koster 40.330 kr.
Murphy hedder den lette lyserøde sofa med egetræsben til to personer fra Sofakompagniet. Den koster 3999 kr.
Nelly hedder den lyseblå to personers 50´er inspirerede sofa fra Ilva. Den koster 6.499 kr.
Klassikeren Svanen fra Fritz Hansen er designet af Arne Jacobsen i 1958 til Royal Hotel. Denne model betrukket med uld koster 53.094 kr.
Sofaer i alternative farver præger foråret. En af dem er den bourgognefarvede Osaka-sofa fra BoConcept til 10.771 kr.
Den trepersoners Herman sofa i en dyb navyblå farve koster 4799 kr. hos Sofakompagniet.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/04/SLIDE_Sofaer_Stavanger.jpg309620Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2016-04-28 12:40:442016-04-28 12:41:38Fra tyrkisk divan til moderne flyder
Der er ind imellem en og anden i publikum, der har studset i forbindelse med ”H.C. Andersens samlede eventyr” på Mungo Park. På scenen spilles den unge bibliotekar af Amanda Collin … og var der ikke noget med H.C. Andersen og en Collin?
– Jeg kan godt lide tilhørsforhold, siger Amanda Collin. – I New York brugte jeg den samme kaffebar hver morgen. Det tog mig et år at få dem til at sige hej til mig. På Mungo Park kommer vi ud og taler med publikum efter forestillingen. Det synes jeg, er en god tradition.
Det er i den forbindelse, folk engang imellem spørger Amanda Collin, om hun er i familie med digterens mæcen, Jonas Collin.
– Og det er jeg – det er min tip-tip-tipoldefar, fortæller Amanda. – Min farmors oldefar var H.C. Andersens ven Edvard Collin. Egentlig hed jeg Bjerre-Petersen efter min far, men da min søster blev gift, tog hun min farmors pigenavn. Det er også min farmor, der har holdt styr på det med stamtræet. Jeg syntes, det var flot, og gik og legede et par år med tanken, indtil jeg for to år siden ændrede navn. Det er ikke noget, jeg snobber over, men jeg er glad for, at det ikke bare er en navn, jeg har fundet på; at det har en historie.
Amanda som sin tip-tipoldefar
Det var nu ikke på grund af navnet, at Amanda fik ansættelse på Mungo Park.
– Det første halve år har jeg spillet andre roller, men det er da en sjov tilfældighed, at den første nye produktion, jeg spiller med i, skulle blive ”H.C. Andersens samlede eventyr”. Oprindelig var der en scene, hvor jeg skulle spille Edvard. Den endte med at blive strøget, men jeg fik da læst op på familiehistorien, så jeg havde tjek på, hvor mange ’tipper’ jeg skulle tilbage for at finde Edvard og Jonas.
Amandas interesse for skuespillet har altid været der. Siden hun som 10-årig stod på en scene, har hun følt, at det var sjovere end alt andet. Men som teenager begyndte hun at skamme sig over at ville skuespillet, ud fra tanken om, at det handlede om opmærksomhed.
Sommerkursus blev et karrierevalg
– Så i mange år prøvede jeg at være klog i stedet for. Så var det jeg tog et sommerkurs i New York. Der var der pludselig ingen, der kendte mig. Jeg har haft en ’pæn pige’ tilgang til livet, så jeg skulle lige lære, at livet kan leves på en anden måde. Og det lærte hun: Amanda indskrev sig på skolen til det fulde program og blev uddannet skuespiller.
– Jeg er nok sådan en, der kaster mig ud i tingene, indrømmer Amanda. – Jeg følger min intuition. Nogle gange fortryder jeg, men jeg har aldrig gjort noget dumt … måske noget uklogt.
Elsker at være kvinde
Foreløbig har intuitionen ført til Mungo Park, som i denne måned invaderer Aveny-T, hvor de bl.a. spiller ”H.C. Andersens samlede eventyr”. Her leverer Amanda bl.a. en forrygende tirade af feministisk kritik af et par af eventyrerne
– Om jeg selv er feminist, ved jeg ikke, siger hun. – Jeg er taknemmelig for, at nogen har kæmpet for, at jeg kan arbejde og har stemmeret og i øvrigt kan gøre lige, hvad jeg har lyst til. Det er ikke lang tid siden tingene var anderledes, og det er stadig meget anderledes forhold i andre verdensdele. Jeg elsker at være kvinde, at gå med røde negle og tylskørt. Men mest af alt elsker jeg, at det er for mig selv og ikke for andre, jeg kan gøre det.
– Jeg synes, kvindernes internationale kampdag er en vigtig ting. Det er vigtigt at kæmpe for, at de rettigheder, vi har, består, bliver udviklet og udbredt. At vi gør op med kulturer, hvor der f.eks. findes massiv undertrykkelse af kvinden, og ikke kun på kampdagen, men hele tiden. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er forskel på mennesker på grund af noget så banalt som køn.
Efter sommer er Amanda på jagt efter nye udfordringer, måske et filmprojekt, som hun virkelig brænder for. Og så glæder hun sig til sommerferie med kæresten og til, at hendes bedste veninde skal giftes til august.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Rundt om Amanda
Hvad giver dig tårer i øjnene?
Jeg kan græde over alt! Sidst græd jeg til filmen ”Beast of No Nation” og før den “Kollektivet”. Jeg græd glædestårer på min 30 års fødselsdag, da jeg blev overrasket af mine venner … af ren og skær lykkelighed.
Lykke er …?
Venner, familien, kæresten
Hvem ville du gerne være som barn?
Jeg ville gerne være som mine storesøstre.
Hvad er det bedste ved maj måned i Danmark?
Fortovscafeer i solen. Hele byen bliver forårskåd. Bare, blege ben. Første hop i havnen. Rosé – rødvin, portvin og mørke drinks er gode om vinteren, men når foråret kommer …
Hvor mange børn vil du gerne have?
Jeg har lyst til at sige tre. Vi er selv fire søskende. Mange i hvert fald, for man lærer af at have søskende. Der er også ulemper, f.eks. at man skynder sig at tage kage!
Dit bedste sted i København?
Min lejlighed! Men ellers elsker jeg Kongens Have, som ligger tæt på … og Ørstedsparken og Østre Anlæg. Og efter at have boet i New York, sætter jeg pris på at bo ved vandet. At vi kan bade i havnen, er ret unikt.
Hvad hed din bedste ven i folkeskolen?
Jesper. Han ringede til min hver morgen i 10 år og spurgte, ’cykler du?’ Og så fulgtes vi …
Hvilken film har gjort størst indtryk på dig i år?
Jeg syntes, ”Youth” var en smuk film. Men i det hele taget elsker jeg at gå i Grand om formiddagen. Helt alene og bare suge til mig.
Dine forfædre tilhørte eliten, hvor man lod sig portrættere. Kunne du tænke dig det?
Et portrætmaleri? Måske lidt prætentiøst. Så hellere en statue … en høj en!
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/04/FET_Amanda-Collin-1820-HEIN-Photography.jpg850559Steen Blendstruphttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSteen Blendstrup2016-04-27 09:47:332016-04-27 11:43:38Det lyder som et eventyr
Hans Henrik Koltze er manden, der skrev din ungdoms sange. Mange af dem i hvert fald; de fleste Sneakers-hits, mange for One-Two, News, Rugsted/Kreutzfeld, Moonjam og så videre.
Han skriver stadig, og nu bliver en håndfuld af hans sange også brugt i den musikalske kærlighedsforestilling ”Efter Festen”.
Det vil ikke være første gang udtrykket ’grå eminence’ har været brugt om Hans Henrik Koltze forhold til dansk 80’er-rock. Han er sangskriver på meget af den musik, vi forbinder med det årti. Han har aldrig søgt rampelyset, men nu bliver hans tekster rygraden I musikforestillingen “Efter Festen”, der handler om kærligheden – den gamle, den svundne og den nyfundne.
– Det var Pernille (Sørensen, red.), der spurgte mig, husker Hans Henrik. – Personligt havde jeg svært ved at gå ind i det, men så efter et par år sagde hun, at ’nu skulle det være’. Jeg har gladelig overladt alle beslutningerne til hende. Jeg er glad for formen; at det ikke er teaterkoncert, men at sangene bliver brugt til at fortælle en historie.
Venskabet med Sanne
Hans Henriks tekster forbindes nok især med Sneakers og deres 4 plader.
– Jeg var venner med Sanne Salomonsen helt fra ungdommen i Holte, hvor hun sang sammen med Bruel-søstrene. De var vel 13-14 år dengang. Allerede dengang skrev jeg.
Vi var begge to med i ”Hair”. Da hun så mødte Morten Kærså, tog hun kontakt til mig for at få mig til at skrive et nummer. De havde en melodi, og de skulle indspille dagen efter, så jeg skrev teksten om natten. Det blev ”Gaden”.
Samarbejdet blev meget nært. Han blev gode venner med hele bandet, og Hans Henrik var nabo til Sanne og Morten. Om sommeren kunne han ud ad de åbne vinduer høre Morten og Sanne ved flygelet, og så bankede det som regel på døren en halv time senere. Der var en ny sangtekst, der skulle skrives. Og inspirationen fandt han i sin dagligdag.
Hvem er Sui-Sui?
– Der var en underbo, hvis niece var stukket af hjemmefra og var taget ud på Christiania. Han vidste, at jeg kendte Staden, og spurgte, om jeg kunne hente hende. Nej – det kunne jeg ikke. Det var hendes valg. Noget tid efter hørte jeg Lis Sørensen og Sanne ved flygelet. Jeg syntes det, de sang, lød lidt som sui sui. Ganske rigtigt: en halv time senere kom de med et bånd og bad om en tekst. Det blev til Sui Sui … der løb hjemmefra.
Sneakers-lyden kom til at blive en genre i sig selv, så andre grupper begyndte at bede Hans Henrik om gode tekster.
– One-Two kom til mig, fordi de selv lyttede til Sneakers. Det smittede af. News havde faktisk eksisteret længere, og til dem skrev jeg også “Tusind kys”.
Der er sket meget med dansk musik siden. Hans Henrik er ikke begejstret for mainstream musikken, der er for præget af A&R managers.
– De vil være sikre på hits og tror, de er det ved at gentage sig selv.
Det er amputerende for den del af sangskrivningen.
– Rundt om på de små scener kan man derimod finde bands med musik og tekster, de har skrevet, fordi det betyder noget. Det rører mig. Jeg har heller aldrig tænkt på karriere, men på at det var en fornøjelse at skrive.
Fan af Mads og Lukas
Hvis Hans Henrik skal pege på et par kunstnere, der fører den stolte poprock-tradition videre, bliver det navne som Mads Langer og Lukas Graham.
– Jeg mødte Mads på en writer camp. Han er en skøn fyr og et enestående talent – både synger, spiller og skriver. Lukas har en autenticitet, der er sjælden i branchen.
Hans Henrik samarbejder fortsat med både Sanne Salomonsen og Morten Kærså. Der er er Hans Henrik Koltze tekster på alle Sannes solo-plader, og han tager jævnligt til Sverige, hvor Morten bor og arbejder. Senest har han skrevet ”De rejsende”, hvor han prøver at forestille sig de tanker og drømme flygtningene har, når der drager mod Europa. Den er Morten ved at sætte musik til lige nu.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Rundt om Hans Henrik Koltze:
Hvad er dine ‘all time greatest lyrics’?
‘And in the end/the love you take/is equal to the love/you make’.
Det er fra “The End” på Abbey Road-albummet.
Hvad lytter du til lige i øjeblikket?
Jeg lytter til så meget forskelligt – gerne lidt mærkelig musik. Forleden fandt jeg en CD med Glenn Miller.
Hans ”Moonlight Serenade” – den passede bare godt til mit mood.
Hvem er din største inspirationskilde?
Dengang jeg gik i skole, skulle vi stadig lære salmevers. Jeg var ikke god til ret mange ting, men lige det kunne jeg.
Det har lært mig at skrive sange.
Samledigterne var mestre til metrik, rytme og klang. Og så er jeg en stor fan af Bob Dylan.
Hvilken sang ville du ønske, havde været din?
”Somewhere Over the Rainbow” – den skal spilles til min begravelse
… engang.
Københavns bedste spillested?
Jeg har været alle steder – også kirker! – men jeg er glad for blues, så hvis jeg skal nævne et, må det være Mojo.
Når du lytter musik – hvad spiller du så på? Vinyl, CD, online?
Åh, jeg har vist stadig en grammofon derhjemme et sted, men ærlig talt; mange år som producer og lydmand har gjort, at jeg alligevel ikke kan opfatte de fine nuancer, så jeg er godt tilfreds med CD.
Det er svært at vælge mellem sine børn – men hvad er din personlige favorit blandt dine sange?
”Efter Festen” – jeg har skrevet bedre sange, men den har en særlig stem-ning. Jeg er glad for, at Pernille har valgt den til titel på sin forestilling. Jeg havde et andet forslag, men det er stærkt set.
Skal du ind og se ”Efter festen”?
Ja, hvis Pernille inviterer!
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Efter festen
Et portræt af generationen født i midten af 60’erne, som står ansigt til ansigt med hinanden og udsigten til, at deres ungdom er ufravigeligt forbi – men alligevel nægter de, at skulle være voksne; det er noget vores bedsteforældre var! Med udgangspunkt i Hans-Henrik Koltzes tekster og Sneakers’ musik beskrives en generations forfald på både sørgmunter og funky vis af Pernille Sørensen, Jens Gotthelf og Olivier Anthunes. ”Efter festen” spiller indtil 21. maj på Café Liva 2 til kabaret-tid, klokken 21.00. Men mulighed for kabaret-menu fra 19.00.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/04/FET_Hans_Henrik_Koltze_DSC_0006.jpg375559Steen Blendstruphttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSteen Blendstrup2016-04-26 10:38:222016-04-26 10:38:22He Wrote the Songs …
Dragør har en lang og anderledes historie end de fleste andre steder i hovedstads- regionen. Den lille skipperby med de toppede brosten og hyggelige huse har næsten alt inklusiv liebhaverboliger, strand, badeanstalt, natur og kun 12 km til Rådhuspladsen!
Dragør har længe været et attraktivt boligområde med nogen af regionens højeste ejendomspriser og en bekvem beliggenhed kun 12 fra Københavns centrum.
Som et unikt miljø med udpræget liebhaveri ligger Dragør som en enklave på den sydøstlige del af Amager. Her kun 12 km fra Københavns centrum findes alt, hvad man kan ønske sig af et lokalmiljø og boligområde, og stedet kan ikke sammenlignes med noget andet i hovedstadsområdet. Her er idyllisk havn, historisk fredet bydel med gamle skipperhuse, strand, skov og marker uden for byen. Og trods nærheden til Nordens største lufthavn, Øresundsbroen m.m. er her både roligt og fredeligt med attraktive villakvarterer såvel ved Nordstranden op mod lufthavnen og Sydstranden og Søvang på øens sydspids.
Frem til Anden Verdenskrig var fiskeri, lodseri og søfart i forskellige afskygninger det, man levede af i Dragør takket være pla-
ceringen i det sydlige Øresund. Helt fra Middelalderen var byen handelsplads for sild ved det såkaldte sildeeventyr, og kongen gav de første privilegier til handel netop her. Hvert år tiltrak området, som endnu ikke var en egentlig by, 30.000 frem-mede købmænd, fiskere og andre fra omegnen, og Dragørs popularitet nær Østersøen fik stor betydning for byens senere udvikling. Ved sildehandelens ophør cirka år 1500, blev der bygget fiskerhuse langs kysten.
Samtidig opstod en ny æra præget af hollændere, som var hentet til Store Magleby længere inde på Amager af Kong Christian den Anden for at opti- mere dyrkningen af den frodige jord. Og samtidig bar Dragør præg af at være overfartssted til Skåne. Omkring år 1600 tog hollænderne, som den dag i dag har sat deres spor i byens navne og stednavne, første skridt til anlæggelse af en egentlig havn i Dragør. Foruden landbrug drev de effektive indvandrere også fiskeri og søfart i mindre målestok. Tilflytningen til den nye by Dragør skete især fra Store Magleby og fra Skåne. Dragør blev en af landets største søfartsbyer og i 1700-tallet var bjærg-ning af grundstødte skibe en vigtig indtægtskilde.
Nye hårde tider
Søkrigen mod englænderne 1807-14 gjorde for en tid ende på de gode tider som rig søfartsby. Dragør fik 100 år senere en karriere som sommerby, hvor københavnske landliggere indlogerede sig i private hjem, på badehoteller, i sommerhuse og kolonihaver. Dette blev konkret hjulpet på vej af jernbanen Amagerbanen, som 1907-57 havde endestation i Dragør. Fra 1950 begyndte udflytning til villa- og parcel- huskvarterer, og færgeforbindelsen Dragør-Limhamn, indviet 1960, gav nyt liv til byen frem til lukningen i 1999, kort før Øresundsbroens indvielse.
Andre attraktioner i Dragør er fortet fra 1910-15, som var en del af Københavns Søbefæstning. Det ligger på en 32.000 m2 kunstig ø med 2500 m2 bygninger ved Dragør by. Fortet skulle hindre fjendtligt bombardement af København samt beskytte minespærringer i Drogden-renden. Stedet blev nedlagt som søfort i 2001 uden nogensinde at komme i kamp. Det er i dag privatejet til fredelige formål som restaurant, teambuilding/events og offentlig park med et væld af fredede vinbjergsnegle. På fortet er offentlig adgang, men det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke.
Dragør var før kendt for sine gæs i gaderne, og i dag findes nær fortet den såkaldte Gåserepublik. Det er et område, som byens gåseavlere blev anvist i 1960, da det blev for farligt at lade fuglene krydse det nye færgeområde på deres daglige rute til strandengene. På arealet har to lokale gåseforeninger bygget bure og småhuse til gæssene, som lever og fodres på stedet. I århundreder har folk i Dragør holdt gæs, i starten inde i privatboliger og senere i en lille by med huse til gæssene for enden af Zytfensgade, hvor der nu er P-plads.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
En stenet strand
Dragør er grundlagt i 1300-tallet og har i århundreder været fisker- og skipperby.
I dag er de cirka 14.000 borgere især pendlere til København. Dragør kommer af ordet drage eller trække og -ør henviser til en gruset eller sandet strandbred lige som i Korsør, Skælskør, Helsingør og Skanør.
Den historiske bymidte fra 1700-1800-tallet har brostensbelagte stræder med stokroser og gulpudsede huse, og mange af gaderne har hollandskklingende navne. De fleste huse har tegltage men enkelte er stråtækte, hvilket dog viste sig fatalt ved en større brand i 1988. Fortidens brande har dog aldrig hærget hele byen, så derfor er den så unik.
Havnens velbevarede kulturmiljø bruges i dag mest til fritids- og sejlbåde og mindre fiskerbåde. Den er også hjemsted for lodsbåde og et nu fredet lodstårn fra 1912 stikker op ved Danmarks Lodsmuseum i den gamle lodsbygning fra 1823. Dragør Lodseri er grundlagt allerede i 1684, hvilket gør det til Danmarks ældste. Der er stadig en aktiv lodsstation, nu på den yderste del af havnen.
Dragør Museum på Havnepladsen ligger i øvrigt i et af byens ældste huse fra 1753.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Dragør har sit kompakte udseende på grund af jordmangel, da rige bønder i Store Magleby sad på jorden. Dragør-borgerne måtte derfor være opfindsomme og komprimere pladsen i den gamle bydel.
Flere gange ramte økonomisk krisetid Dragør, hvis erhverv var orienteret mod søen. Trafikken udvidedes derfor til handel på fjerne mål som Middelhavet og Sydamerika. Nogle af de rariteter, sømændene bragte med hjem, kan opleves på Dragør Museum. Når søfarten i perioder svigtede, fandt Dragørs borgere andre leveveje som for eksempel bagere af rugbrød til skibe, vævning og blegning af stof.
Havnen
Byudvikling blev mod syd begrænset af strandengene og mod nord og vest af landbrugsjord, der tilhørte nederlandske gårdejere. I dag er mere end 70 huse fredede, hvilket er den største koncentration i Danmark.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Kendte Dragør-borgere Født, opvokset eller boende i Dragør, før eller nu:
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/04/SLIDE_Drag--r_gamle-by-2.jpg309620Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2016-04-26 10:27:182016-04-26 10:27:18Liebhavermiljø på spidsen af Amager
Det er ikke det, de si’r, det er måden, at de altså si’r det på – for nu at citere en gammel revyvise. For Niels Olsen handler det både om hele revytraditionen og om balancegangen mellem satire og god smag, når man nærmer sig kildne emner. Aktuelt i årets Tivoli Revy.
Der er næppe tvivl om, at flygtningesituationen kommer til at fylde i årets sommerrevyer. Det er et emne, der strækker sig ud over breaking news’ døgnfluer og derved egner sig til revy, der skal være aktuel i flere måneder.
– Flygtningene bliver svære at komme udenom, siger Niels Olsen. – Spørgsmålet er, hvordan vi angriber emnet: I en overført situation, direkte på politikken og vores håndtering af krisen eller med fokus på flygtningenes tragedie?
Danmark i krig
– Der er også vinklen om, hvad danskhed er, vores selvopfattelse …, og hvordan udlandet opfatter os. Det er ikke det samme: Danmark er en krigsførende nation. Vores soldater kæmper rundt omkring. Men det er ikke blevet en del af vores selvopfattelse.
Det emne vejer tydeligvis også tungt for Niels Olsen. I sin tid var han i DR’s ugentlige satireprogrammer med til at gøre grin med udsendelsen af korvetten Olfert Fischer til den første Irak-krig.
– Hvis man beskriver dem som dumme bonderøve langt hjemmefra, og nogen af dem pludselig bliver skudt, så ville både jeg selv og vores publikum sidde med en dårlig smag i munden. Så er det ikke sjovt.
Imamer, tegninger og terrorisme
Af samme grund er det ikke let at komme omkring et emne som rabiate imamer og terrorisme:
– Jeg synes godt, man kan lave satire over imamerne, siger Niels. – Ligesom vi kan gøre det over danske præster, der ikke vil vie homoseksuelle. Det holder jo slet ikke! Men det nye aspekt er: tør vi? Vi har jo ikke lyst til at få en fatwa på halsen. Men hvis vi tager Ulf Pilgaards version af ”Vi er alle i samme båd” om Muhammed-tegningerne, så sagde den en masse om situationen uden at fornærme nogen. Sådan vil jeg gerne gribe tingene an.
– Men imamernes udtalelser er uacceptable. Det her handler ikke om religiøs overbevisning, men om at lokke nogen ud i noget. Det må vi kommentere. Hvordan – det vil vi diskutere om bordet.
Hans lønlige håb er, at vi hverken modtager rapporter om døde soldater eller nye ofre for terror.
Verdens lykkeligste, splittede folk
I Niels Olsens ungdom var der Jerntæppe og Kold Krig. Nu er hans datter fyldt 18 år – og møder en verden, der ser helt anderledes ud:
– Nu er vi igen blevet udnævnt til verdens lykkeligste folk. Så tænker jeg: står det virkelig så galt til andre steder? Jeg oplever en splittelse; på den ene side rabiate modstandere af de fremmede, på den anden velkomstkomiteer og folk, der gladeligt kører flygtninge til Sverige. Man fornemmer en deling, som jeg ikke helt forstår. Jeg tror, det er for længe siden, vi har vundet EM i fodbold. Nu, hvor vi virkelig har brug for at stå sammen om noget, er vi ikke engang med!
– Og vi har fået terroren helt ind på livet. Som sagt, at vi har soldater ude, og de slås med nogen, der er nogens familie. Vi ved, at der er skydevåben ude i samfundet. Der bliver skudt på Nørrebro. Jeg synes, curlingforældrene har noget at have bekymringen i, når de siger, at de ikke vil lade deres børn tage S-toget om natten, men hellere kører dem. Det er en reel bekymring.
– Men på den måde har vi mere end nogensinde brug for noget at grine ad. Med humor kan man tage fat på de svære emner!
Fest, farver og satire
For det er i Niels Olsens øjne hele essensen i revyen:
– Revy er dels et festligt show, dels satire. Der var en periode, hvor satiren blev nedprioriteret, men publikum i dag vil både have det sjovt og kan lide de satiriske ting.
– Uanset om man er rød eller blå, så kan man jo godt se, når f.eks. Lars Løkke har trampet alvorligt i spinaten eller taler uden om. Man kan se det groteske i politikernes måde at svare på. Derfor kan vi godt bruge politik i revyen. Problemet er, at mange sager er en kæmpenyhed i to dage, men er glemt på en uge. Det bruger politikerne taktisk: hvis de er indblandet i en skandale, så forlader de søgelyset hurtigst muligt. Og vender tilbage, når det hele er glemt!
– Derfor tror jeg, det er enormt vigtigt med revyen. Vi er ikke dybdeborende, men vi holder fast i nogle ting. Vi gør det på en charmerende måde, for når man griner, åbner man sig, og så siver noget af budskabet ind. Vores præmis er den stik modsatte af ’breaking news’. Vores udfor-dring er, at emnerne skal holde hele sommeren.
Og korpiger
Niels var med, da Tivoli Revyen blev relanceret for tre år siden, og selv om han sprang over sidste år på grund af arbejdet med Ørkenens Sønner, går han op i dens særlige stil:
– Det specielle ved Tivoli Revyen, er at vi giver den et musikalsk spark bagi. Man siger traditionelt, at revyen er for publikum over 50 …, men de var så midt i 20’erne i 1990. Det er deres musikalske reference – ikke Osvald Helmuth. Det er det, vi løfter. I stedet for dansere har vi to korpiger. Nok kan vi skuespillere synge, men de er altså med til at løfte niveauet. I det hele taget er det fedt, at Tivoli Revyen er nystartet, så ender vi ikke hele tiden i ’jamen, det lavede vi også for to år siden’.
Til gengæld har der været huller i turneen, så Niels har fået tid til at skrive et par tekster, som forfatterkollektivet vil diskutere tættere på premieren. Instruktionen overlader han imidlertid til sin kone Joy-Maria Frederiksen, hvis revyerfaring trumfer hans med adskillige sæsoner:
– Joy har lavet revy hele livet! Hun var danser, før hun blev skuespiller og startede i balletten i Cirkusrevyen i 1984 – det var året før Torben Træsko tog over!
Supplerende gemytter
Arbejdsdelingen fungerer også fint derhjemme, men altså ikke sådan at den ene dirigerer med den anden:
– Joy er fra København, jeg er fra Århus. Hun står for tempo og skarphed, jeg er mere skarp på den sindige måde. Vi supplerer hinanden godt.
Uanset hvor festlige de er i deres arbejde, har de bevidst underspillet at skabe et skuespillerhjem, hvor deres passion gik i arv til datteren:
– Jeg tror ikke, min datter er afklaret om, hvad hun vil være, når hun er færdig med gymnasiet. Vi har bevidst ikke skubbet på. Jeg har jo oplevet, hvor hårdt det er for børn at lave film. De er der på lige vilkår med de voksne, og der er et stramt budget. Optagelserne SKAL i kassen, og det kan være hårdt sidst på eftermiddagen, hvor koncentrationen svigter. Men vi har det også hyggeligt, sjovt og fantastisk med børnene. Det bliver lidt som med Harry Potter. Jeg har set Kasper (Per i ”Far til fire”, red.) vokse op – han har stort set brugt alle sommerferier i sit liv på at lave film. Så vi har vedtaget derhjemme, at vi ikke ville pitche det at gå til casting. Men hvis hun vil – så må vi se …
Fra Far til fire til Hitchcock
Efter Niels’ ’pensionering’ som ”Far” i serien har det været småt med filmrollerne:
– Som skuespiller er jeg kommet i ’den sjove kasse’. Lige da jeg blev skuespiller, kom jeg til at spille politimand i tre film i træk – så blev jeg far i nogle reklamer og i “Min Søsters Børn” og så endelig far i seks Far Til Fire-film …
– Nu arbejder jeg mig ind på rollen som Onkel Anders, tilføjer han med et grin. – Men jeg kan da godt gå og drømme om at få en rolle som Ulf Pilgaards i ”Nattevagten”. Han gør sig godt som komiker, men han er simpelthen en dygtig skuespiller.
Men hvis der mangler roller på lærredet, så kan man da heldigvis sætte en film-baseret forestilling op på scenen. Til efteråret instruerer Joy igen Niels i ”De 39 trin” efter Hitchcocks thriller:
– Jeg har været i London med Joy og set den tre gange, og den er virkelig god. Der er 4 skuespillere, der spiller det hele og kulisserne er meget simple, så når vinden blæser ind ad døren, illustrerer de det ved at blafre med jakker og hatte. Men styrken er, at det er en god spionthriller. Nogle gange, når man overfører en klassiker, så havner man i pjat. Her er den gode historie motoren med både drama og uhygge, men med blik for det sjove. Joy og jeg tænkte, det kunne være sjovt at lave det.
Her sluttes ringen på en måde, fordi Niels spiller sammen med Thomas Mørk, som han skabte Cirkus Montebello med, dengang de gik på teaterskolen: – Vi spiller godt op ad hinanden som den store og den lille. I manuskriptet hedder vi faktisk klovn 1 og Klovn 2!
Blå Bog
Niels Olsen
Ja, Niels Olsen var faktisk en talentfuld håndboldspiller, så højden er ikke kun blevet brugt som komisk virkemiddel. Hans komiske talent var dog åbenlyst allerede på teaterskolen, hvor han med kammeraten Thomas Mørk dannede Cirkus Montebello, oprindeligt som gadegøgl.
Han blev også hurtigt opdaget af TV, som brugte ham meget i TV-satire som ”Den gode, den onde og den virk’li’ sjove” fra slutningen af 80’erne. Han var markant medlem af impro-gruppen (og TV) ”Hatten Rundt”, har optrådt i ”Rejseholdet” og ”Krøniken” og hele tre forskellige julekalendere. Mest kendt er han nok som en del af ”Ørkenens Sønner” – hvor han i øvrigt først kom med på afbud i gruppens andet show. Han har optrådt flere gange i Cirkus Revyen og var med til at genstarte Tivoli Revyen forrige år. Både logen og revyen nyder også godt af hans talent for at skrive.
Han har et årelangt samarbejde med Susanne Bier, med hvem han fik et gennembrud og en Robert som Niller i ”Den eneste Ene”, men spillede i øvrigt en seriøs rolle i ”Brødre”. Mest kendt er han nok som ’far’ i seks ”Far til fire”-film. Han har gentaget både Niller-rollen og far-rollen i musicalversioner af filmene.
Niels Olsen er gift med skuespilleren og instruktøren Joy-Maria Frederiksen. Sammen har de datteren Rosa.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Rundt om Niels Olsen
Ud over revyen – hvad er det bedste ved Tivoli?
Det hele! Det er vidunderligt at møde på arbejde i en forlystelsespark; her er glade mennesker, der sidder i solen og spiser frokost, her er hyggeligt, og de, der arbejder her, er også glade.
Har du en yndlingsforlystelse?
Alt, der ikke går hurtigt (ha ha). Da jeg var herinde, da min datter var lille, var jeg en rigtig ’nederen’ far, for jeg ville ikke prøve de vilde forlystelser.
Hvis vi må fordybe os lidt i historien: Yndlings-revyvise?
Der er mange, men ”For sent” med Stig Lommer, om f.eks. at have penge nok til at nyde livet, men … for sent.
Du laver sjove forestillinger – hvornår er det surt at gå på arbejde?
Der sker heldigvis sjældent. Men hvis man f.eks. er med i en forestilling, der ikke rigtig er lykkedes. Så går man ind og kæmper. Det bliver man nødt til, for billetterne er jo solgt, og så er det ÆV, at det ikke er godt nok. Det er hårdt.
Du optræder jo ofte med sang: hvad er din yndlingsmusik?
Jeg er til pop – inden for alle genrer. Der var nogen, der havde det forfærdeligt med at De Tre Tenorer populariserede opera … men det var jo den tids pop. Jeg holder også meget af Queen. Og Michael Jackson.
Den bedste Hitchcock-film er …?
Jeg må sige ”De 39 trin”. Den gjorde et stort indtryk på mig, da jeg så den første gang som lille. Jeg husker gyset.
Hvad er den største forskel på dengang du var 18, og nu?
Samfundet er et andet. Alt virker sværere. At de unge skal stå der, hvor hormonerne buldrer rundt, og de dybest set er utilregnelige, og bliver presset til at vælge, hvad de vil være resten af livet. Jeg forstår godt, at de vil tænke sig om, når de er færdige med gymnasiet, men det kaldes nu et ’fjumreår’ og man vil straffe dem for det. De unge bliver pisket frem, og det stresse dem. Lærer politikerne ikke noget af, at hver fjerde springer fra studiet?
Du får folk til at grine …, men hvad giver dig tårer i øjnene?
Jeg er SÅ sentimental. Jeg kan ikke se en Disney-film uden at knibe en tåre. Og så noget med min familie. Der kan det være svært at holde tårerne tilbage.
Hvor kunne du godt tænke dig at tage hen på ferie?
For nogle år siden var vi på familieferie i USA, hvor vi startede i San Francisco og kørte ned ad Vestkysten og ind i landet til Las Vegas og Grand Canyon. Jeg ville gerne gøre noget lignende på Østkysten, sådan 2-3 uger. Det er en god måde at rejse med teenagere, man er hele tiden i bevægelse.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/04/FET_NielsOlsen_SSP0100.jpg850559Steen Blendstruphttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSteen Blendstrup2016-04-26 10:06:232016-04-26 10:06:23Det er måden at vi si’r det på
Stærke farver, transparent og let. Møbler og boligtilbehør af akryl har mange kvaliteter, som kan vitalisere en traditionel boligindretning.
Konkurrencen fra træ, læder og metal er dog hård, da akryl af nogen betragtes som ”billig” og kitschet.
Lækkert som barndommens hønseringe i transparent plast og stærke, klare farver. Sådan er akrylmøbler og boligtilbehør, som siden år 2000 har holdt sit indtog i danske hjem. Det er dog med stor forsigtighed for ikke at sige tilbageholdenhed, at akryl lukkes ind. Fordomme om materialet som ”billigt” og kitschet udkonkurrerer det ofte i forhold til design af diverse træsorter, metaller, læder, sten og sågar MDF. Når danskerne står over for valget mellem det traditionelle og det utraditionelle, kan materialet virke relativt dyrt og desuden sart, fordi det let revner og får ridser, smelter osv.
I følge indretningsarkitekt Marina Lykkesteen, www.indret.nu, Gentofte, tiltaler akryl ikke flertallet af danskere, som skal ud og investere i nye møbler. I manges bevidsthed er materialet ligefrem tarveligt og poppet, og går bedst an som humoristisk tilbehør, mener Marina Lykkesteen.
”Her i Norden er vi temmelig farveforskrækkede, både hvad angår bolig, mode, tekstiler, biler, kunst mm. Så når farverig akryl endelig kommer på banen, er det som udstyr, der let kan erstattes med noget andet.”
Marina Lykkesteen mener, at skandinavere savner varme i akrylen og derfor foretrækker natur i form af forskellige træsorter både med og uden maling. Når akrylen – også kaldet plexiglas – accepteres, er det ofte som en mindre gimmick i boligen, som nemt kan tages ud igen. Vi er villige til at eksperimentere med nye materialer, der følger tendensen, men det bliver ofte i tilbehør. Indretningsarkitekten med-giver dog, at der findes akrylmøbler, som er blevet klassikere. Blandt andet Philippe Starcks rokokoinspirerede Ghost-stole og de barokke Bourgie-lamper samt den enkle Fly-pendel designet af Ferruccio Laviani i såvel gennemsigtig som i flere stærke kulører.
Kontrast til træ og læder
Hos Kartell i København er 80 procent af kunderne kvinder. De vælger som oftest afdæmpede grønne, blå og rosa farver samt gennemsigtigt, som passer godt til den lyse, danske boligindretning og smag. I følge butikschef Calum Johnston giver akrylmøbler, som kun en lille hardcore kundegruppe vælger i stærke pangfarver, en velkommen kontrast til en boligindretning med møbler af træ, læder, sten og metal. Få udvalgte, sjove akrylmøbler og genstande tilføjer humor til hjem med forudsigeligt boligdesign, mener han.
Kunderne til designikoner inden for akryl-møbler kan også være modne par, hvis børn er flyttet hjemmefra, og som ønsker fornyelse. De smider ikke deres gamle møbler væk men pifter op ved at kombinere med akryl. Købere er også nogen med lyst til at tilføre deres børns værelser fantasi. Og så er der unge beboere i studenterhybler, hvis rum syner større ved hjælp af lette, transparente møbler, som visuelt fylder mindre. Eksempelvis virker et spisebord med akrylstole ikke så bombastisk, som hvis stolene var af træ.
Akryl som tilbehør fra Neon Living: Bakker 269-349 kr., køkkenrulleholder 229 kr., servietholder 129 kr., papirsamler 179 kr. og sættekasse 1999 kr.
Et teenageværelse får energi omkring skrivebordet med væg- og bordbokse af farvet – for eksempel gult – akryl. Den lange wallbox koster 349 kr. hos Neon Living.
Kartell-tilbehøret er for eksempel Battery Lamp til 1200 kr., Jellies-kande til 450 kr. og stel-dele fra 90 til 240 kr. Bordet fås i flere størrelser til 14.420-20.050 kr.!
Grand Illusion Table fra Essey fås hos Luksusdyret.dk i flere størrelser i gennemsigtigt og frosted akryl til 1449-2299 kr. Bordet er velegnet som sidebord.
Den humoristiske, krøl-lede Bin Bin papirkurv fås i flere farver hos Luksusdyret.dk Den koster 275-375 kr. alt efter størrelse. Der er en pencilkrukke i samme design.
Vægkasser af akryl i flere farver kan bygges skulpturelt op på en væg for eksempel i en spisestue eller i køkkenet. Hver kasse fra Neon Living koster 349 kr.
Louis Ghost-stolen fra Kartell koster 2260 kr. og kan sættes sammen med både antikke og moderne møbler i forskellige materialer.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Akryl bruges mest som boligtilbehør, da mange finder plastmaterialer kitschede, mener indretningsarkitekt Marina Lykkesteen, www.indret.nu, Gentofte.
Mens vi drømmer om foråret, kan vi fint starte med en genopfriskning og visuel udluftning på badeværelset.
Lad det gerne ske med fokus på de mere feminine anstrøg.
Geometriske, organske, slanke flader kombineret med sart pudder og gyldne farver er uomtvistelige dette forår. Samtidig rocker og rykker økologiske tekstiler, velduft og vovede trendy lamper også ind på boligens hitliste.
Se med her, måske du også får nye forårsfornemmelser.
Den gyldne bærer til det private rum
Den super minimalistiske reol i en gylden kobberbrun og klædelig farve til både den lyse og meredunkle rumindretning er leveret fra den dansk-svenske duo bag Friends and Founders.
Reolen vil være oplagt som et fritstående møbel i det større baderum, hvor faste moduler ikke behøver varetage bl.a. håndklædeopbevaringen.
Den viste model måler 1150x800x400 cm.
Det smukke geometriske hvidlakerede spejl Petite er seneste spejl af serien, som Novel Cabinet Makers har kreeret med stor succes. Metal og facetslebet glas er kernen i det geometriske tydelige formsprog. Spejlet måler 20x21x11 cm.
Det smukke vægur Less taler næsten helt for sig selv med sine slanke ben og manglende tal. Det formår næsten at sætte tiden i stå på sin helt egen usynlige måde. Uret er designet af den talentfulde designer Millia Seyppel. Uret måler Ø 8,6 cm. Længde 26 cm.
Rosa toner til blødt hvid, hvor den sidstnævnte er kommet i sortiment hos Lyngby Porcelæn. Den lille krukke Chapeau er både dekorativ opbevaring og sanselig legende i sin særlige form – smuk alene eller i en gruppe.
Lågkrukken måler Ø 16 cm.
Smukke og velduftende sæber kan både pryde badeværelset eller opfylde opgaven som en oplagt vært el. værtindegave. Gå på opdagelse i alle varianterne, fx. her ”Solbærsorbet”, ”Drømmefragmenter” og ”Dans på roser”.
Den sorte gaveæske indeholder de 3 spændende sæber fra den nordjyske sæbefabrik og leveres i en dekorativ gaveæske á 110 kr.
Afslut badet med bløde tekstiler på huden i en økologisk kvalitet, der forkæler både miljøet og kroppen. Håndklæderne er vævet i en harmonisk tofarvet kombination af 35% viskose (bambus) og 65% økologisk bomuld, de leveres i en æske bestående af 2 stk. i str. 50×100 cm. og 2 stk. i str. 75×135 cm.
Vi kommer fortsat ikke uden om messing og marmor og her spiller de 2 elementer sammen på allerbedste vis. Et design der vil gøre sig i det trendy baderum som en dekorativ vægdetalje. Lampen Stone wall light er designet af Tom Dixon, og i serien findes også en pendelmodel. Nærmeste forhandler og pris via
Nostalgia tapetkollektionen fokusererpå mønstre og flora i de bohemiske interiører.En tapetkollektion, der perfekt matcher det femnine rosafarvede baderum. Tapetet fås kun i et begrænset antal.
En unik ottekantet form kendetegner tæppet, som kan bruges i alle boligens mangeartede rum – herunderbadeværelset.
Den lidt langhårede stribeeffekt gengiver et diskret mønster her i hvid, men tæppet føres bl.a. også i violet og grøn. Navnet på tæppet er Path og er udført i 80% uld og 20% bomuld. Mål 200 x 200 cm.
Birgit Tarp er designer, indretningsekspert, foredragsholder og konceptudvikler i sit designstudio Design Circus. Referencelisten tæller både virksomheder, interiørmagasiner og private kunder, mens livsstilsbranchens brands også booker designs og visuelle “numre”.
En del danskere bor fast og fuldt lovligt på deres lystbåd året rundt. For nogen skyldes det et ønske om at spare penge og spare op eksempelvis til en jordomrejse. For andre bunder flytningen til et hjem på vandet i et ønske om enkelthed uden for mange materielle ting omkring sig at holde styr på – og dermed bedre tid og ro til nærhed, fordybelse og socialt samvær.
Inspireret af en ven flyttede Claus Svendsen ud på sin sejlbåd. Siden fik han en motorbåd, som også er et transportmiddel.
En fed frihedsfølelse
Da Claus Svendsen, 46, besluttede sig for at droppe sit hus til fordel for en båd i Helsingør Nordhavn, var det en befrielse. Han have allerede prøvet at bo på sin sejlbåd, men skiftede den for nogle år siden ud med en mere handy motorbåd på 34 fod og knap 40 m2 plads:
”Det var enkeltheden i det, der fascinerede mig efter at have haft en ven, som boede 28 år i sin sejlbåd. Da jeg skulle dele indboet i huset med min voksne søn, kunne jeg gå afsted med mine ting i en håndtaske, mens jeg overlod ham de tunge møbler,” forklarer Claus Svendsen, som er skibsreparatør på Scandlines.
Han mangler hverken badevand, tv, internet eller dieselfyr, som opvarmer båden gennem de strenge vintermåneder. Claus Svendsen har en kæreste med fast bopæl på land, men hun opholder sig lige så gerne hos ham. De bruger båden som transportmiddel for at sejle en tur til København og andre steder uden om køer på motorvejen og forsinkede tog.
”Folk studser over min adresse og er lidt mistroiske. Men jeg bor her fuldt lovligt i en del af havnen med fastliggere. Og det er en fed følelse af frihed.”
Cameron og Felix Frost står konstant over for opgaver som at hente vand og diesel og skrabe is. Men bortset fra det, lever parret et borgerligt liv.
Bådeliv med sportsånd
Cameron og Felix Frost på 25 og 24 år boede i en lille lejlighed i Nærum, da de besluttede at drive deres mangeårige interesse for sejlsport lidt længere. De to, som er henholdsvis jurastuderende og bankassistent, planlægger en jordomrejse af mindst tre-fire års varighed med start i 2020. For at kunne spare op vil parret, som venter barn til august, bo billigt på Elan 43-båden fra 1988 i Vedbæk Havn:
”Vi er ét med natur, vind og vejr. Morgenerne er smukke, men det kan være koldt om vinteren, hvor vi tager brusebad på havnen for at spare på bådens vandbeholdning og undgå kondens”, forklarer Felix Frost, som anser sølivet for så fantastisk, at han ingen planer har om at stoppe det.
”Vi lever et normalt liv med job, studier og venner på besøg. Vi er ikke sarte men er klar til de praktiske opgaver med at hente diesel og vand, reparere og skrabe is. Dage med blæsevejr er hårde med klapren og larm, så sportsånd er nødvendig. Det nytter ikke at være hjælpeløs”, erkender parret, som råder over syv-otte sovepladser, to toiletter og har plads til seks-otte gæster om spisebordet:
”Vi sejler jævnlig til Hven, Malmø og Nyhavn. Det er en fascinerende tanke, at man kan ”flytte” til København i sin båd, hvis der findes en ledig havneplads”, siger parret, som betaler 20.000 kr. om året i havnepenge.
Emma og Benjamin Götke har Aya på et år. De har valgt at bo på en båd som en billig boligform og er parate til at sejle ud i verden om få måneder.
Hus på ryggen som sneglen
Da Emma og Benjamin Götke, begge 23, stod med valget mellem at bo i større båd eller en lejlighed, valgte de båden. Den er nu deres hjem i Helsingør Nordhavn sammen med etårige Aya.
Benjamin Götke er snart udlært bådebygger. For ham og kæresten er det at bo på en båd blevet en livsstil mere end en måde at spare penge på. Til sommer drager de på jordomsejling til hendes hjemland Australien:
”Vi er lidt flyvske og kan ikke lide tanken om at binde os til en fast bopæl endnu. Vi vil hellere have vores hus på ryggen som sneglen. Og da vi kan lide at sejle og er i stand til at reparere en båd, var det en oplagt måde at bo på”, fortæller Benjamin Götke om den 37 fods Colvic Contess sejlbåd på 40 m2.
”Vores familie var i begyndelsen en anelse betænkelige men er siden blev misundelige på en livsstil, der på sigt kræver færre timer på arbejdsmarkedet og flere timer til familien”.
Et ønske om et mere enkelt liv har fået Torben Skovgaard til at flytte permanent ind i sin båd på Hornbæk Havn sammen med datteren Asta.
En simpel hverdag på båden
Torben Skovgaard, 40, bor på andet år med sin femårige datter på sin båd i Hornbæk Havn. Huset på landjorden er solgt. Flere forhold inspirerede Torben Skovgaard til at gøre sin 45 fods sejlbåd, en Columbine 451 ”Dionysos” fra 1987, til sit permanente hjem. Dels fik han en stor uventet elregning, og dels så han filmen ”Into the Wild”, hvor en ung amerikaner opgiver alt, giver sine penge væk og flytter ud i ødemarken. Dette var for Torben Skovgaard en øjenåbner til en simple living livsstil for sig selv og sin femårige datter, som bor hos ham hver anden uge.
”Jeg har sluppet alt, er gældsfri og ejer intet ud over min gamle båd og min gamle bil. Huset er solgt, og jeg er for længst flyttet ned i havnen på min båd. Jeg er i en løbende dialog med min datter, om det at bo på båden. Foreløbig er svaret et stort ja fra os begge, fordi vi på grund af den begrænsede plads er sammen på en mere intens og nærværende måde”, siger Torben Skovgaard, som har lukket sit firma og nu overvejer fremtiden:
”Her er mere nærvær og ikke de samme udgifter og materielle hensyn som før. Alt udstyr minimeres og overvejes nøje på grund af pladsen”, forklarer Torben Skovgaard, der som udlært elektriker går meget op i at energioptimere båden for at gøre den mere CO2 neutral..
Båden, som i halvandet år har været hans hjem, har fem kahytter: Et er Astas legeværelse, et andet hendes soverum. Desuden er der soveværelse, salon med pantry (køkken), vaskerum, baderum og toilet. Og selvfølgelig er her både internet og tv. Astas legekammerater kommer gerne på besøg i den eksotiske bolig på vandet, hvor Torben Skovgaard er garant for børnenes sikkerhed.
”Det jeg har gjort, er ingen flugt men bunder i et ønske om at sadle om. Før holdt jeg meget fokus på det materielle med lækkert B & O, friværdi, stor bil osv. Men jeg kom til at tænke på min egen far, der som håndværksmester aldrig var hjemme”, fortæller Torben Skovgaard.
Far og datter er glade for livet på havnen, hvor det veludviklede sociale liv og miljø er præget af en glæde og begejstring, hvor alle hjælper alle:
”Livsstilen justeres hele tiden, og der kan komme en dag, hvor min datter ikke længere synes, det er sjovt. Så må jeg leje en bolig.
Hvis jeg havde flere børn og en kone, ville jeg ikke kunne bo på denne måde”.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/03/FET_AtBoP--EnB--d_B--dliv_Husb--d_Torben-Skovgaard-2.jpg750559Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2016-03-29 13:54:282016-03-29 13:55:07At bo på en båd
