Den Standhaftige Tinsoldat har som bekendt kun Оt ben. Men det er billigt sluppet sammenlignet med mange af virkelighedens soldater, der er vendt hjem fra Danmarks krige i Irak og Afghanistan. Mikkel Boe Fњlsgaard er (atter) trukket i uniform for at spille den ene af “De standhaftige”.

 

 

Først en prisvindende præstation i ”En kongelig affære” og så en gennemgående rolle i TV-serien ”Arvingerne”. Mikkel Boe Følsgaard er blevet et ansigt, vi genkender. Så meget måske, at vi synes han er her og der og allevegne. Men faktisk holdt Mikkel fri næsten et halvt år sidste år:

– Jeg indspillede to biroller og én hovedrolle, pointerer han. – Men filmmediet får stor opmærksomhed sammenlignet med at spille to-tre roller på teatret i en sæson, og når filmene får premiere samtidig eller tæt på hinanden, så tænker folk måske, jeg er med i meget. At de ikke har set mig et halvt år, glemmer de. Og det er det vi skuespillere lever af; at optræde i film, på TV og på teatret.

– Publikum har nogle yndlingsskuespillere, og det sælger billetter, at de nu kan se dem i en ny rolle, fortsætter han. – Det er derfor man til Oscar-uddelingen ofte finder de 5-6 samme skuespillere blandt de nominerede og så måske et nyt ansigt.

– Men hvis du tager ”Arvingerne” ud af ligningen, så har jeg faktisk ikke været så meget i rampelyset. Jeg er til gengæld opmærksom på, at jeg ikke skal slide på mit ansigt ved at optræde i TV-shows og alle mulige udenoms-ting.

 

Rollerne skal udfordre

Skuespillet i sig selv er en passion for Mikkel. Han føler at hver rolle er med til at udvikle ham. Indtil de begynder at ligne hinanden:

– Det kræver mod at sige nej tak til en rolle, forklarer han. – Så det er et privilegium at få så meget at vælge imellem, at jeg kan.

– Det, der er vigtigt for mig, er, at rollerne udfordrer mig. Den aktuelle rolle i ”De standhaftige” ligger psykologisk langt fra, hvad jeg før har spillet, og så er det en kærlighedshistorie. Jeg spørger altid mig selv, ’hvad kan jeg tilføre rollen’? Som jeg ser det, har jeg stadig en masse typer at spille, som jeg ikke har prøvet før.

Mikkel har ikke selv været soldat (”Jeg trak frinummer, men hvis ikke, så ville jeg da have aftjent min værnepligt”), men miljøet er ham ikke fremmed, fordi han har venner, der er professionelle soldater. Han ved, at de drager afsted med meget forskellige motiver:

– Jeg tror, der er lige så mange forskellige grunde, som der er soldater, siger han. – Nogle gør det for deres land, for at gøre noget godt, for retfærdigheden. Nogle gør det for eventyret, sådan lidt drengerøvsagtigt. De venner, jeg har, tog afsted som sprogofficerer, og de gjorde det af humanistiske grunde.

 

Et moderne eventyr

I ”De standhaftige” kommer hovedpersonen Thomas hjem fra Afghanistan uden ben. Hans ambition er at komme over det, få proteserne til at virke og så vende tilbage og gøre arbejdet færdigt. Hans nærmest maniske dedikation virker skræmmende på både læger, familie og gamle kolleger.

Men så får han en allieret i balletdanseren Sofie (Cecilie Lassen), der kender alt til at træne hårdt og se stort på smerterne, når det gælder om at opfylde ambitionerne. For Sofie gælder det om at perfektionere sin dans, bliver opdaget og komme til New York City Ballet. Det gør det let for Thomas og Sofie at spejle sig i hinanden, og tiltrækningen en åbenlys … selv om Thomas har en kæreste og Sofie ikke vil binde sig.

Ud over referencen til H.C. Andersen afspejler historien om Thomas og Sofie faktisk virkeligheden. I Danish Wounded Warrior Project har balletdansere siden 2009 på frivillig basis arbejdet med hårdt sårede soldater.

 

På egne ben

Mikkel kunne sætte sig ind i figurens psyke ved at snakke med soldater, der var i Afghanistan, og hans vigtigste kilde var Christian S. Richardson, der mere eller mindre er forbillede for figuren:

– Christian var konsulent og træner for mig, og vi talte om de psykiske følger. Den smukke historie, som også har inspireret filmen, er, at han blev forelsket i en sygeplejerske på Rigshospitalet. De blev kærester og har lige fået et barn sammen.

I visse scener er det faktisk Christians ben – altså hvad der er tilbage af dem – og benproteser, man ser. Der blev brugt computerteknik til at fjerne Mikkels ben og sætte hans ind, men af økonomiske grunde blev de meget overbevisende effekter som regel skabt på den gammeldags måde:

– Nogle gange kunne jeg stikke i et par grønne strømper, så det kunne kopieres ind, men de fleste gange var mine ben bare skubbet ned i madrassen for at skjule dem, griner han.

– Jeg kiggede på Christian hver dag for at lære hans gangart. Det er lidt som at have stylter på benene. I nogle scener kunne jeg klare det ved at tape benene op, så de blev stive.

 

Krig på film

Foruden ”De standhaftige” har Mikkel spillet en lille rolle i ”Under sandet” og kan snart ses i en mindre rolle i ”Fuglene over sundet” om redningen af de danske jøder under 2. Verdenskrig. Sammen med bl.a. ”Krigen” og ”9. april” viser de, at disse krige optager os. Og med god grund:

– For 2. Verdenskrigs vedkommende er spørgsmålet nok, hvordan vi kan undgå en gentagelse, f.eks. i forhold til flygtningestrømme. Hvad angår de aktuelle krige, så er det nok svært for os som civile danskere at forstå, hvad soldaterne går igennem. Vi mangler faktisk endnu en film om soldater, der vender hjem med PTSD. Det er jo et vigtigt emne.

– I min research opdagede jeg, at tjenesten indebærer ekstremt meget ventetid, hvor soldaterne rent ud sagt røvkeder sig. Men når situationen så pludselig eksploderer; det er svært at forestille sig. De kommer i situationer, hvor vi andre ville gå i panik. Al deres træning handler om at være i stand til ikke at gå i panik, når det pludselig brager løs.

Lige nu kan vi læse, hvordan Taleban i Afghanistan er på fremmarch igen. Det virker nærmest ubærligt oven på de ofre, soldaterne har bragt.

– Jeg ved ikke, hvordan soldaterne selv tænker, siger Mikkel. – De har gjort forsøget, da de var der, for at gøre det bedre for befolkningen. Man kan ikke tage fra dem, at de har fået forsyninger og medicin frem til landsbyerne. Men storpolitikken … den forstår man ikke rigtigt.

 

Stolt af Alicia

Lige nu har Mikkel travlt med 3. sæson af ”Arvingerne” (og det bliver den sidste, men mere vil han ikke afsløre). Og flere filmprojekter, men endnu ikke i det store udland. Mikkel er stolt på vegne af Alicia Vikander, der netop har vundet en Oscar for sin rolle i ”Den danske pige”.

– Jeg er dybt imponeret, siger han. – Jeg kan huske, da vi sad i flyet på vej til Prag for at indspille ”En kongelig affære”. Hun havde ikke lavet ret meget endnu – ligesom Cecilie Lassen var hun jo oprindelig balletdanser – så det var også nyt for hende. Men hun fik straks tilbud fra Hollywood, og det gik godt, og så blev den internationale karriere pludselig alvor.

 

Familien først

– Min sølvbjørn i Berlin har da gjort det lidt nemmere for mig, og hvis jeg ville have levet drømmen om en international karriere ud, så havde det betydet noget. Men jeg har ikke haft det som mål. Hvis jeg får tilbudt en fed rolle, så er jeg ligeglad med, om det er i Israel, Portugal, USA eller Danmark. Jeg har ganske vist en agent i USA, men jeg skal jo også have tiden til at gøre det. Jeg har egentlig ikke behov for at sidde på et hotelværelse i Ungarn i et halvt år for at kunne skrive på mit CV, at jeg har været med i en Netflix-serie.

– Da jeg gik på teaterskolen havde jeg en håndfuld danske skuespillere, som jeg gerne ville opleve at spille sammen med; Jesper Christensen, Trine Dyrholm, Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen. Det har jeg så gjort. Det kunne da være fantastisk en dag at arbejde sammen med Michael Fassbender eller Christian Bale. Og jeg gad godt spille sammen med Daniel Day Lewis …

– Selvfølgelig er karrieren vigtig for mig. Det vil jeg ikke lægge skjul på. Men familien kommer først. Jeg håber ikke, jeg bliver nødt til at vælge. Jeg har ikke lyst til at være væk fra min søn i et halvt år, uden at der er mening i det. Men jo, hvis det var den helt rigtige rolle … så håber jeg, at jeg kunne tage min kæreste og min søn med.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Blå Bog
Mikkel Boe Følsgaard

Måske er nogle mennesker bare født med det. For Mikkel Boe Følsgaard var rollen som den lille Carl i TV-serien ”Bryggeren” bare en sjov oplevelse. Længe var han slet ikke sikker på, at det skulle være skuespillet, men da han kom ind på Statens Teaterskole, kortsluttede han nærmest systemet ved at få sit gennembrud som Christian VII i ”En kongelig affære”, inden han var færdig på skolen. Og rendte med en Sølvbjørn, en Robert og en Bodil. Siden har han haft en fremtrædende rolle i ”Arvingerne” på DR og spillet med i både ”Kvinden i buret” og ”Sommeren 92”.

Mikkel er 31 år og er lige flyttet i hus med sin kæreste og sin lille søn.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

Rundt om Mikkel

Hvis ikke skuespiller – hvad så?

Da jeg var helt ung ville jeg være fodboldspiller, men det var jeg ikke god nok til. En overgang var det journalist, men så trak teatret. En periode var jeg i limbo, inden jeg kom ind, og der læste jeg til lærer, men jeg droppede ud efter et år, så jo, jeg tænkte på en plan B, men det var skuespillet, det gjaldt.

 

Hvordan skal du holde sommerferie?

Ikke nogen i år. Den ryger på grund af en film, som jeg ikke må sige noget om endnu.

 

Hvor drømmer du så om at komme hen på ferie?

Vietnam – det har min kæreste og jeg talt længe om. Eller vi har talt om Østen, og så endte vi med Vietnam som noget autentisk, smukt … og med god mad. Det er lidt en længsel efter at se noget andet end Danmark; andre dufte, andre farver, en anden kultur.

 

Hvor tit ser du ballet?

Det tror jeg kun, jeg har gjort tre gange i mit liv. Balletten ”Silk & Knife” var faktisk en stor oplevelse.

 

Hvor tit hører du opera?

Der er jeg en newbie – jeg har set en eller to. Egentlig er jeg lidt ked af det, for musikken er jo storslået. Jeg har bare ikke haft den der aha-oplevelse med det.

 

Dine tre yndlingsfilm?

”The Revenant” er en af de bedste filmoplevelser, jeg har haft i lang tid. Derimod skuffede ”Hail Cesar” mig lidt, for jeg kan godt lide Coen-brødrene. Men hvis jeg skal pege på noget, så bliver det ”Tilbage til fremtiden”-serien. Det der med at dyrke den som kult. Den er altså genial, et fedt univers. Jeg har også set dem med kæresten. Ellers ser jeg film med fag-øjne – jeg holder af film med en mandlig hovedrolle, der udmærker sig.

 

Dine yndlingsserier?

Jeg er vild med ”Fargo”. Sæson 1 var god, sæson 2 er et mesterværk! Skuespillet er til UG, ikke mindst Kirsten Dunst. Og så bliver der ikke talt ned til publikum. Der er så mange nuancer, man kan blive i tvivl om, hvad det handler om, og det er ikke lige til at se, hvem der er skurke, og hvem der er helte.

 

Apropos Bryggeren – what’s your favourite poison?

Jeg holder meget af øl, ikke nødvendigvis specialøl, men bare en god kold pilsner på en varm sommerdag. Jeg har nogle venner, der er vinnørder, og det smitter da af. Jeg har fået en lille samling af både rødvin og hvidvin, men hvis jeg skal vælge mellem de tre ting … så vælger jeg en øl!

 

Hvilken musik skal der på for at festen bliver god?

Pharrell … og så kommer vi ikke uden om Michael Jackson. Hvis der skal danses til en fest, så findes der ikke bedre. Men ellers hører jeg meget soundtracks til film og TV.

 

Hvad er drømmeboligen for dig?

Vi har lige købt hus i Nordvest og flyttede ind i oktober. Jeg er selv vokset op i hus. Jeg er glad for pladsen og for at komme lidt væk fra byens puls. Der er stille om aftenen. Og så tænker jeg også på, at                min søn kan bruge haven, og at han kan få eget værelse.

 

Hvad vil du vise udenlandske venner, der kom til København?

Sjovt nok har vi lige haft besøg af nogle engelske venner, som vi har selv boet hos. Så skulle vi anbefale noget. Vi sendte dem ud på Christiania, så de kunne se husene, det skæve og det sjove, prøve at spise på Volden. I det hele taget er Christianshavn smuk. Vi syntes også de skulle tjekke Vesterbro og Nørrebro. Vi undgik de klassiske turistting. Men i øvrigt var de interesserede i gode restauranter og antikvitetsforretninger og dansk møbler.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

For nogen er det fascinerende, fredfyldt og trygt at bo omgivet af tykke stammer og høje trætoppe og med andre mennesker på afstand.
I skoven er der ingen trafikstøj, men derimod dyrelyde og vindens susen i bladene.
Liebhaverboligen har besøgt fire nordsjællandske skovhuse, hvor beboerne er flyttet ind af forskellige årsager.

 

Skovløber Morten Hammekens tjenestebolig giver ham og familien mulighed for  at bo i naturen med ”civilisationen” lige om hjørnet.

 

Skjult bag motorvejen

Der er kun 20 km til Rådhuspladsen men en verden til forskel på storbyen og skovkanten i Jægersborg Hegn ved Nærum, hvor skovløber Morten Hammeken, 43, bor med sin familie. Det gule hus med den lille lade fra 1907 har været familiens hjem et års tid, siden den daværende skovfoged fraflyttede.

Familien boede egentlig i et mindre nabohus, som nu er under nedrivning, men fik chancen for en opgradering med flere værelser og plads til ponyer og høns. Det fortæller Morten Hammeken, som har været skovløber i mere øde omgivelser i en skov mellem Horsens og Juelsminde, før han mødte sin kone, som er socialrådgiver.

Foruden at lave en skovløbers hårde arbejde er Morten Hammeken også Naturvejleder 400 timer i sommerhalvåret for københavnske børn.

For ham har skoven været hjemmebane, siden han som barn på Als var spejder og færdedes i naturen. Selv kunne han og hans kone sagtens bo endnu mere øde, men de tager hensyn til, at børnene på otte og seks år nu har skole og kammerater lige her.

”Det er en livsførelse, som påvirker hele familien. Derfor er man nødt til at tage et bevidst valg om de skovboliger, man søger hen til. Her har vi både naturen og muligheden for at holde dyr, fordi vi bor i landzone. Huset behandler vi, som var det vores eget. For eksempel har vi malet det hele og indrettet nyt køkken i et rum med udgang til den gamle havestue.

Og det er for egen regning, fordi vi formentlig skal bo her længe,” forventer Morten Hammeken.

”Jeg bor på min arbejdsplads, og det betyder, at når jeg går en tur, så tænker jeg også i arbejde. Jægersborg Hegn fungerer mest som lokalskov, og her kommer sjældent turister udefra. Det er rart ikke at have naboer i baghaven, men alligevel at have et villakvarter lige udenfor,” siger Morten Hammeken.

 

Jytte van Hauen vil hellere bo i skoven end i byen. For hende betyder natur, stilhed, ro og mørke mere end for de fleste.   

 

Et fristed i skoven

I en lodtrækning med 100 andre var Jytte van Hauen, 54, så heldig at få lejekontrakt på en 170 m² tidligere skovløberbolig med 150 m² lade og udhuse i skoven nær Gadevang ved Hillerød.

Hun havde haft kig på Skov- og Naturstyrelsens udbud af lejemål på tidligere tjenesteboliger. Og da hendes parcelhus nær Helsinge lige var solgt, passede den nye bolig perfekt ind i hendes liv.

Rødstenshuset er en klassiker i original stand, som kun har været nødtørftigt renoveret siden 1980´erne.

Flere løsninger ville Jytte van Hauen ikke have valgt selv, men hun har prøvet at få det bedste ud af stedet. Køkkenet har hun malet, og de lidt kiksede parketgulve i stueetagen har hun lært at leve med.

Det samme med vinduerne, som kun delvist er skiftet ud, mens der på den anden side er de oprindelige enkeltglasvinduer med forsatsruder:

”Jeg betaler 8.700 kr. i husleje om måneden.  Til gengæld er varmeudgiften i huset uden isolering på 30.000 kr.

Huset har både oliefyr og brændefyr, så man kan vælge, om man vil fyre med olie eller brænde,” fortæller Jytte van Hauen, som er administrator på en skole, er fraskilt og mor til et par voksne børn.

Hun kan leve med de upraktiske, dyre og nedslidte ulemper ved det gamle hus, fordi meget andet vejer på plussiden: Stemningen, charmen, de smukke omgivelser med træer så langt øjet rækker, græssende køer på en nærliggende mark samt en 1 tdl. have rundt om huset.

”At bo til leje passer mig fint lige nu. Men hvis der kommer en skovbolig til salg, vil jeg overveje at købe den som en investering, jeg kan istandsætte efter eget ønske,” fortæller hun.

Fra barnsben har Jytte van Hauen færdedes i skoven. Hun tiltrækkes af stilheden, roen og mørket, som uden byens lys giver den smukkeste stjernehimmel på klare nætter:

”Mine venner synes, der er skønt i skoven, men de forstår ikke, hvordan jeg tør bo alene herude.”

 

Solveig Hansen, 41, Michael Bjørn, 53, og Robert, 7, bor i kanten af Hammermølle-
skoven i Hellebæk som ejere af et tidligere skovløberhus.    

 

Udsigt til skovsøen

”Det føles trygt at bo i skovkanten. Når man bor her, er det svært at forestille sig at bo andre steder.”

Det er især mørket om natten og udsigten til en glitrende skovsø, som giver livskvalitet, når man som Solveig Hansen og Michael Bjørn har købt hus i Hammermølleskoven ved Hellebæk. Det er et tidligere skovløberhus, som Naturstyrelsen solgte fra, og hvor parret med et tilbud på 1,9 millioner kr. vandt budrunden.

”Vi kom fra en lejlighed i Hellerup og boede tæt på vores arbejde på Nationalmuseet og vores søns kommende skole. Et kig på Naturstyrelsens hjemmeside gav os dog ideen til at virkeliggøre drømmen om at bo i en skov. Det viste sig senere, at vi engang på en skovtur havde været forbi netop det hus og havde kigget langt efter det.”

Det 130 m² tidligere skovløberhus på en 1000 m² grund er fra 1936, har et 90 m² udhus med værksted, der ligesom huset havde stået tomt i flere år. Bygningerne er sat i stand for foreløbig 800.000 kr. til blandt andet reparation af soklen, delvist nyt stråtag på værkstedsbygningen, pillefyr, radiatorer, elinstallationer, køkken og filsning af facade:

”Vi købte huset efter kun at have set det udefra. Havde vi kendt til dets fejl, havde vi måske ikke købt det. Men intet af det har kunnet ødelægge glæden ved stedet, naturen og vores fantastiske naboer,” fortæller Solveig Hansen, som har oplevet et nysgerrigt heppekor fra forbipasserende skovgæster, når hun og ægtemanden har været i gang med renoveringer af hus og have:

”Huset er ikke fredet, så der er muligheder for ændringer, hvis vi for eksempel vil have kviste på. Men der er visse restriktioner på omgivelserne, så vi må ikke sætte flere bygninger på grunden eller opføre et plankeværk i stedet for den lave hæk ud mod skovstien.

 

Carsten Carstensen og Eva Andersberg har boet 17 år i huset ved Esrum Sø. Som udlært gartner er den store have hendes domæne.

 

Når hjortene brøler

I skoven er der mange lyde: Brølende hjorte, gevirer som slår mod andre gevirer og træer, skrigende ræve og tudende ugler. En have i skoven må indhegnes, så vildtet ikke æder beplantningen, og ved islag på skovvejene risikerer man ikke at kunne køre ud. Skovløber Carsten Carstensen, 56, har været i skovens tjeneste, siden han var 20 år, og har boet tre steder i Gribskov. I 1999 overtog han sin nuværende tjenestebolig på ”skovens strandvej” på Esrums Søs vestlige bred.

I det knap 170 m² hvidkalkede hus på den idylliske søvej er han på 24 timer i døgnet for at håndhæve skovens regler om ridning, hunde mm:

”Her er meget opsynsarbejde både med publikum og fortidsminder som jættestuer, hulveje, oldtidsveje, gravhøje og ruiner, der skal registreres og plejes,” fortæller den erfarne skovløber, som også er naturvejleder på guidede ture i skoven.

Hans samlever, Eva Andersberg, som er graver ved en lokal kirke, har været med hele vejen ligesom de to nu voksne børn. Skovløberhuset med flere lader renoveres, når det kan bevilges, og parret har for første gang fået nyt køkken. De ønsker dog ikke at ofre større beløb af egen lomme på en ejendom, de ikke ejer. Derimod lægger de gerne arbejde i den store have, som de vil have skal se pæn og velholdt ud.

”Boligen er en del af jobpakken. Det er blevet en livsstil, man ikke kan undvære. Men når jeg en dag bliver pensioneret, må vi flytte,” siger Carsten Carstensen.

Det er dog ikke lutter romantik at være skovboer. Det kræver sportsånd, og at man ikke er sart, når træer vælter ind over skovvejene i stormvejr. Og når parret året rundt skal fyre med brænde til den brændeovn, som varmer hele huset op.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Fast plads i litteraturen

”Det lille hus i den store skov” fra 1932 af Laura Ingalls Wilder handler om hendes opvækst og familiens nøjsomme og ofte barske liv i Wisconsins store skove i 1870´erne.

”Hans og Grete” om søskendeparret som trues af en heks dybt inde i skoven i et hus bygget af slik og kager. Fortællingen er et eventyr nedskrevet af Brødrene Jacob & Wilhelm Grimm i 1812.

”Den lille Rødhætte” er et folkeeventyr nedskrevet af Brødrene Grimm. Det er den mest kendte udgave i Norden og Tyskland. Men en tidligere version fra 1697 er på fransk af Charles Perrault.

”Robin Hood” er en engelsk, middelalderlig sagnfigur, som opererer i Sherwood-skoven ved Nottingham. Han er en adelig, fredløs helt, som sammen med sine lystige svende tager fra de rige og giver til de fattige. Howard Pyles´

”Den vidtberømte Robin Hood og hans muntre eventyr” er fra 1883.

”Vinden i piletræerne” er en britisk børnebog fra 1908, i hvilken, Kenneth Grahame beskriver Hr. Tudse og andre menneskeliggjorte dyrs liv i og omkring skoven. Den mest elskede udgave er fra 1931 med Ernest H. Shepards illustrationer.

”Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven” er en børnebogsklassiker, som den norske forfatter Thorbjørn Egner skrev i 1954.

”The Hunger Games” (Dødsspillet) er en serie science fiction-romaner med skov som location. Bøgerne er skrevet af den amerikanske forfatter Suzanne Collins og den første udkom 2008.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Køb og leje af statslige boliger:

www.freja.biz
www.naturstyrelsen.dk
www.forsvaret.dk
www.bygst.dk

Den nye sæson er skudt igang, og lysten til at forny jeres køkken står måske øverst på ønskesedlen.
Mindre effekter kan også løfte køkkenindretningen og spisestuen visuelt op. Lad blikket falde på mulighederne for fornyet belysning, lækre spisestole, en farverig plakat, et feinschmecker spisebord, en lille trolley eller blot accessories til bordets servering. Grib inspirationen i et udbud, der er mere mangfoldigt i stil og tone end længe set.

Velbekomme – og nyd forårets spæde spirer.

 

 

Hummeren på køkken menuen

Skønne røde afdæmpede farver og et portræt af en smagfuld spise er hvad, plakatnyheden fra Vissevasse rummer det kommende forår. En oplagt måde at tilføje forårskulør og lidt humør til køkkenindretningen på.
Sådan en krabat vejer ca. 600 gram, men i denne papirversion er hummeren blot trykt på 170 grams MultiArt miljøvenligt papir. Den største plakatstørrelse er på 70 x100 cm. Vejl. pris: 595 kr. www.vissevasse.dk

 

 

 Feinschmecker spisebordet

Masser af attitude og absolut klasse udstråler dette nye spisebord Rén, som er designet af den danske duo Space Copenhagen for Stellar Works. Bordet er udført i røget eg og spektakulært i sit design, som en oplagt kontrast til det minimalistiske nordiske design.
Bordet føres i 3 størrelsesmæssige varianter. Forhandles hos www.roam.dk 

 

 

Elegant kogebog- og skærebrætsholder

Et nyt ‘must have’ objekt i køkkenet er netop  lanceret af det tyske designfirma Raumgestalt, som også tidligere med stor succes har sat de karakteristiske skærebrætter i røget eg i produktion. Holderen kan fint stå både funktionelt og dekorativt på bordet og holde styr på både skærebræt og kogebøgerne. Messingholderen måler 13 x 15 x 20 cm.
Vejl. pris: 299 kr. i stål og 699 kr. i messing.
Forhandler oplyses hos www.nicolajengros.dk

 

 

Bauhaus trolley i en ny dansk version

Oplagt til en lille mobil servering el. som et ekstra elegant sidebord i køkkenet, designet af Kristina Dam med inspiration hentet fra den indflydelsesrige tyske Bauhaus bevægelse. Udtrykket er rent og grafisk med lakeret metal i enten sort eller hvid ramme og med diskrete hjul. Den øverste hylde er i glas, og den nederste udført i metal. Vejl. pris: 3.600 kr.
www.kristinadam.dk

 

 

2 i én – knivstol og kombineret bordkortsholder.

Den nye knivstols- og bordkortsholder fra Raumgestalt hedder Søren, og et sæt indeholder servering til 12 personer. Objektet føres i ubehandlet eg, og der med-følger bordkort.
Vejl. pris: 349 kr. til 6 personer og 499 kr. til 12 personer.
Forhandler oplyses hos www.nicolajengros.dk

 

 

Belysning i krydsfeltet mellem japansk og dansk minimalisme

Den nydesignede pendel Bright Moon skabt af Jonas Højgaard matcher perfekt den minimalistiske køkkenindretning, der tåler et geometrisk twist og et elegant materialemix. Pendlen er udført i hvidt frosset glas, pulverlakeret aluminium og afsluttet med en messingtop. Lampen måler H 24 cm og Ø 30 cm.
Vejl. pris: 2.800 kr. www.nordic-tales.com

 

 

Tjekkede long drinks glas

Enkle og helst fyldte long drinks glas, der følges parvis ad… kan give spisebordet den reneste lykke. Glassene er oplagte også til æble- eller andre af forårets lækre frugtdesserter. Glasset rummer 45 centiliter, H 13,6 cm og Ø 8 cm. De kan maskinopvaskes, men holder sig længere ved håndvask.
Vejl. pris: 299 kr. for 2 glas.
Forhandler oplyses hos www.normann-copenhagen.com

 

 

Dekorativ finér spisebordsstol

Det skandinaviske møder global dekadence i denne spisebordsstol navngivet  Y5, som er formgivet af Sami Kallio og lanceres i møbelbutikkerne fra april 2016. Stolene har netop været udstillet på Tändstickspalatset i Sverige. Stolene føres i birk, sortbejdset alm. og lys ask eller olieret eg.   Vejl. pris fra 2.490 kr. www.hansk.se

 

 

Egetræsbakker med afrundethed

Skab orden med de nye visuelt bløde Astro bakker, der findes i 5 størrelsesmæssige varianter. De kan bruges samlet, stakkes eller benyttes selvstændigt. Navnet henviser til designerens inspiration til universet og dens orden i kaos. Bakkerne kan bruges til alle de serverings- eller mindre opbevaringsbehov, du måtte have. Designet af Nestor Campos.
Vejl. pris fra 99 til 399 kr.
Forhandler oplyses hos www.normann-copenhagen.com

 

 

Elegant spisestol med salonreferencer

Blødeste komfort, mulighed for armlæn og kort eller langt rygstykke. Mulighederne er mang-foldige i den nye møbelkollektion Utility fra designbrandet Stellar Works. De viste stole er designet af Neri & Hu. Møblerne er flotte til både spiseborde med detaljer eller helt rene borde. Det vigtigste er, at materialerne mellem spisestolene og spisebordet matcher hinanden. Stolene føres i flere træsorter og varierede polstertyper.
Forhandles hos www.roam.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Design Circus

Birgit Tarp er designer, indretningsekspert, foredragsholder og konceptudvikler i sit designstudio Design Circus.
Referencelisten tæller både virksomheder, interiørmagasiner og private kunder, mens livsstilsbranchens brands også booker designs og visuelle “numre”.

www.designcircus.dk &  www.designcircusblog.dk