Få de seneste trends og tendenser til boligen

Verner Panton var en ener, der ikke som sine danske arkitektkolleger skabte møbler af træ. Allerede i 50´erne arbejdede han med stål, plast, glasfiber og skumplast. I dag er hans møbler, herunder nye som igen er sat i produktion, i høj kurs. Både i private hjem og som inspiration for en ny generation af designere

FET_Design_Liebhaverboligen_VernerPanton_Møbler_Bachelor

Bachelor stolen med kanvas er lige som Panton One designet i 1955. Stolen med kanvas i flere farver fås for 2569 kr. i førende møbelhuse. Skamlen dertil koster 1816 kr. Panton One koster 3194 kr. i førende møbelhuse.

Verner Panton blev født i 1926 på Fyn, og var modstandsmand under Anden Verdenskrig, før han blev udlært murer og siden uddannet arkitekt fra Kunstakademiet i København i 51. Han arbejdede et par år for arkitekt Arne Jacobsen, indtil han i 1955 åbnede egen tegnestue. De kommende år formåede han at udfordre normerne med sine møbler og lamper. Mange er i dag ikoner – blandt andet Flowerpot-lampen (1968), VP Globe (1969) og Kræmmerhusstolen (1958). Panton One, som ikke har været produceret længe, er sat i produktion igen af fynske Montana.

Bygningsarkitekt virkede Verner Panton ikke som – i stedet brugte han sine talenter på møbler, lamper, og interiører. Som da han i 1970 fik til opgave at nyindrette restaurant Varna syd for Århus i en gammel lystejendom fra 1909 for bygherren Odd Fellow Ordenen.

En renovering af bygningen på det for den tid astronomiske beløb to millioner kr. blev kronet med totalindretning af den kendte arkitekt, som kom til at forestå indretning og møblering af restaurationslokalerne. Varnas Verner Panton-tid kom til at strække sig fra 1971 til dårlige tider i 1977 blev både berømt og berygtet. Satsningen resulterede i et sprængt budget, men til gengæld fik Varna nogle særprægede lokaler med design ned i mindste detalje: Et benede borde, stålstole, spisegrej og tjenernes uniform.

Udefra så bygningen ud som altid, men da restauranten åbnede i maj 1971 med interiør skabt i Verner Pantons fantasiverden med farver fra orange til turkis i 54 stærke varianter, blev publikum chokeret og fascineret. Omsætningen oversteg alle forventninger, indtil den blev truet af oliekrisen året efter. Den farverige æra varede i alt de fem år, Verner Panton selv havde forudset, at den fantastiske ”makeup” kunne holde.

 

Kunstnerdrømme

Verner Panton boede fra 1963 i Schweiz med sin svenske hustru, og parret havde sommerhus ved Hornbæk – selvfølgelig totalindrettet i ham i alle andre farver end hvid. Aller helst ville han have været kunstner, men hans far var imod, og kompromiset blev en ”respektabel” arkitektuddannelse.

Under studierne mødte han arkitekt Poul Henningsen, og dette blev begyndelsen til et langt venskab mellem de to personligheder. Det ledte også til, at Verner Panton blev tilbudt job på arkitekt Arne Jacobsens tegnestue, hvor han arbejdede som assistent.

Verner Panton eksperimenterede med nye, organiske former og kraftige farver og udnyttede de på den tid nyeste materialer og produktionsmetoder. Træ brugte han aldrig mens stål, plast og glasfiber var hans favoritter. Blandt andet var Panton-stolen fra 1960 en revolution i kraft af at være presset i ét stykke glasfiber. Stolen produceres stadig men i en opdateret version, som er mere robust i form og holdbarhed takket være nutidens plasttyper.

Samlet set kan man konkludere, at Verner Pantons arbejde kombinerer originalitet og klassisk design, der giver visuelle oplevelser. Det overdådigt smukke og eksperimenterne opstod ved en enkel, naturlig og direkte tilgang til design. Her blev produktet kunst, og Verner Panton blev mesteren. Hans designs var derfor meget mere end bare datidens hotte design. En genstand kan ikke blive et designikon, før det har stået sin prøve gennem en årrække og falder naturligt ind i forskellige miljøer med en egen symbolsk aura. Og sådan er det gået for Verner Pantons produkter.

 

Flere design-ikoner

Verner Panton bliver stadig anset for at være en af nøglefigurerne i anden halvdel af det 20. århundredes design. Selv om han døde for 17 år siden, fortsætter han med at være en kæmpe inspiration for den nuværende og kommende generation af designere:

Panton blev internationalt kendt for sine møbler, lamper, tekstiler og hele interiører udført af syntetiske fibre, plast, glasfiber og skumplast. Farverne var stærke og designet præget af fantasi, humor, leg og lyst til at eksperimentere.

Der var flere markante skabelser foruden Panton-stolen, der var verdens første plaststol i ét stykke. For eksempel præsenterede han i 1969 ”Living Tower”, et siddemøbel i flere etager kombineret af enkle moduler.

Flere Panton-værker – både lamper og stole – har det senere år fået en renæssance. En del designs produceres i udlandet, og nogen er gennem årene gået ud af produktion. Adskillige er dog taget op af det familieejede jyske firma Frandsen Group, som samler alting på fabrikken i Horsens. Under navnet Verpan produceres siden 2003 en række lamper og siden 2010 møbler til det danske og udenlandske marked i øvrigt i samarbejde med Verner Pantons enke Marianne Panton. Og flere håndplukkede og glemte ikoner vil de kommende år blive lagt til udvalget, lover firmaet.

 

FET_Design_Liebhaverboligen_VernerPanton_Møbler_Verner-Panton-portrait copy

Designer og arkitekt Verner Panton (1926-98) blev internationalt kendt for sine møbler, lamper og hele interiører. Han arbejdede i plast, glasfiber og skumplast i stærke farver og designede i 1960 verdens første plaststol i ét stykke

 

VP

FET_Design_Liebhaverboligen_VernerPanton_Møbler_Panton One

 

 

…Som vi har lyst til at vågne op til. De sprøde gyldne og de lyse træsorter i ask og birk byder os velkommen. Med de lyse toner, den scenografiske belysning og en tydelig luftighed møblerne imellem, skaber du nemt nye nytårsforsætter med en indretning, der giver energi i vintermørket.

FET_Strups_woodbear_girl

Sprællebjørn

Sød, smuk sprælle-bjørn i en pige- og drengeversion til børneværelset fra Strups.
Vejl. pris: 549 kr.
www.strups.bigcartel.com

 

FET_jan. LAWA DESIGN_05

Vægur

Dekorativ og samtidig enkelt vægur kaldet Origami Clock Lawa Design i flot egetræ.
De sorte visere giver en grafisk stramhed til det gyldne træ. Vejl. pris: 699 kr. www.lawadesign.dk

 

FET_jan ILMT_20

Prints

Skab dine helt egne statements og nytårsfortsætter eller vælg mellem de mange flotte prints hos I Love My Type. Pris fra: 200 kr. pr. print
www.ilovemytype.com

 

FET_

Belysning

Pendel i birkefinér Matrix pendant er et strålende bevis på at dansk design flot og scenografisk lever videre i 2015. Nyheden, der sikre den gyldne glød er udført i birkefinér.
Vejl. pris: 1.999 kr.
www.lawadesign.dk

 

FET_jan. Billionsquare2

Skulpturelt spejl

Billion Square er det nye skulpturelle spejl, der forstørrer din indretning og dine rum på den seje måde. Kreeret af Hugua & Larsson. Spejlet måler 120 x 94 cm.
Vejl. pris 7.900 kr.
www.andrealarsson.com

 

FET_jan Toolbox_no5_magasiner

Multifunktionel værktøjskasse

Skab ro og orden med den multifunktionelle værktøjskasse til hjemmets løse dele. Fra Ro Collection, designet af Aurélien Barbry.
Vejl. pris: 1.000 kr.
www.rocollection.dk

 

FET_jan Fly Pouf SC9_Campaign_01

Møbler

Kom flyvende ind i 2015 med Fly Pouf fra andtradition. Lampen Blown er også fra andtradition og reflekterer lyset smukt i rummet.
Priser: 6.995 kr. og 22.995 kr.
www.andtradition.com

 

FET_jan. madamstoltze F006BRS

Cirkelformet hjemmebar

Inviter´ vennerne forbi i starten af det nye år, og fyld den cirkelformede hjemmebar.
De tydelige vintage referencer lader sig ikke fornægte. Det mobile bakkebord er fra Madam Stoltz. Vejl. pris: 3.000 kr.
www.madamstoltz.dk

 

FET_nicolette-brunlaus-canvas-collage-216254_slide kopi

Gulvtæppe

Canvas Collage tæppet med en særlig dybde skabt af de mange farvevarianter af den gyldne slags fra Ege Carpet, designet af Nicolette Brunlaus.
Vejl. pris: 2.595 kr.
www.ege.dk

 

FET_jan IMG_0727

Ophængt

Wall hanger, hyggesprederen i flotte varierede garnstrukturer, der bringer varme på de lyse vægge. Den vævede dekoration i støvede afdæmpede gyldne toner er skabt af Gefilte Fish. Vejl. pris: 700 kr.
www.gefiltefish.bigcartel.com

 

FET_jan. Sigrid Juel Jensen Arkitektskolen Aarhus Skrue kopi

”Bæredygtig skrue”

FSC awardvinderen Sigrid Juel Jensen står bag denne smukke prototype af en ”bæredygtig skrue” til, at spænde ind i enhver bolig. Hold styr på de løse tøjdele på en æstetisk og smuk facon! Prisen er endnu ikke fastsat.
www.dk.fsc.org

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

Birgit Tarp er designer, indretningsekspert og konceptudvikler i sit design studio Design Circus. Referencelisten tæller både virksomheder, interiørmagasiner og private kunder, mens livsstilsbranchens aktører også booker designs og visuelle “numre”. www.designcircus.dk & www.designcircusblog.dk
………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

 

 

 

 

 

 

GEARET & GREJET – Mandesager er udelukkende til rigtige mænd, der ikke gider chic og nuttet brugskunst, sødsuppe-interiør og romantiske loppefund. Gearet og grejet skal ind i boligen … Se mere på mandesager.dk

 

FET_Vesaro-195_1

RIGTIG RACING I STUEN
VESARO 195

Hvis du kender de vilde racing-rigs fra Vesaro, ved du også udmærket godt, at de laver nogle af de sygeste køresimulatorer på planeten, og nu er Vesaro klar med en ny udgave, som de ganske enkelt kalder 195. Det er seriøs hardware. Navnet 195 kommer fra det simple, men helt fantastiske faktum, at simulatoren har hele 195 tommer skærme at lege med i form af tre styks 65 tommer kurvede displays, mens der selvfølgelig også er et 5.1 THX-lydsystem og selve rammen med hydrauliske pumper til at give 15 cm. frigang til at simulere en rigtig køretur. Du bliver altså rystet godt og grundigt rundt, og så er det jo bare ekstra fedt, at al den skærmplads sikrer et udsyn til biler i størrelsesforholdet 1:1. Det bliver ikke mere virkeligt – medmindre du sidder i en rigtig bil.

www.vesaro.com

 

FET_U-Boat-Worx-HP-Sport-Sub-2

HAVETS FERRARI
U-BOAT WORX HP SPORT SUB 2

Når ubåden bliver kaldt en undervands-Ferrari, ved du, at du er godt sejlende i havets dyb. U-Boat Worx HP Sport Sub 2 skyder godt nok kun 6 km/t, men der er selvfølgelige den røde lakering til at lede tankerne hen i Ferrari-territorie, mens selve blærerøvsværdien i at have sin egen ubåd selvfølgelig også er ret italiano-agtigt. Især hvis du har en superyacht til at transportere skidtet ud på det åbne hav. U-Boat Worx HP Sport Sub 2 er et eksklusivt stykke legetøj, og der er plads til to personer ad gangen, der får fornøjelsen af en pokkers god udsigt ned til 100 meter under vandoverfladen, hvor de styrer showet med lirede joysticks. Og hvem ved, måske finder du en skjult skat på havbunden.

www.uboatworx.com

 

FET_Ariete-hot-dog-maskine

HURTIGE HOT-DOGS
ARIETE HOT-DOG MASKINE

Hvad er bedre end en hot-dog? To hot-dogs. Og den her maskine leverer to styks indianere med sidevogne på kun et par minutter, for du kommer simpelthen bare pølser og brød i maskinen, og så sørger den helt automatisk for at riste og opvarme ingredienserne, så du bare skal leverer dressingen. Det bliver ikke meget nemmere. Sådan en frækkert passer jo perfekt de fleste steder, og Ariete hot-dog maskine er desuden udstyret med et retro-look, så du ikke skal glo på et industri-monster, men i stedet bare kan koncentrere dig om at spise. Gad vidst, hvor mange hot-dogs der egentlig er plads til i maven?

www.elgiganten.dk

 

FET_PorscheChromaType301

SPEEDEREN I BUND I KØKKENET
PORSCHE CHROMA TYPE 301

Hvis du synes, en Porsche er knivskarp på asfalten, vil du sikkert også sætte pris på de samme kvaliteter i køkkenet, og det kan du med de her knive. Porsche Chroma Type 301 er designet af selveste Ferdinand Porsche og fremstillet af den japanske mesterknivsmed Tomisaburo Uehara, og de skarpe redskaber er desuden blevet kåret til vinder i en test af det britiske Restaurant Magazine, så det er ikke bare nogle opreklameret udstyr – det virker virkelig. Knivserien dækker de fleste varianter til køkkenet, så der er frit valg for at kaste dig ud i hele molevitten eller nøjes med at opbygge samlingen stille og roligt.

www.chroma-cutlery.com

 

FET_Toolbox-Fridge_1

KØLIGT ARBEJDE
TOOLBOX FRIDGE

Det er enten et værktøjsskab med kolde drikkevarer eller et køleskab med værktøj, men Toolbox Fridge er 100% sikkert genial at have stående på værkstedet. Især når det er weekend. Her har du nemlig plads til det mest nødvendige værktøj i skufferne, mens der er nedkølende væsker gemt bag lågen, så du ikke behøver at rende forvildet rundt efter drikkevarer eller nøjes med lunke forfriskninger, når du arbejder, og selve skabet er desuden indrettet med LED-lys, hvis du arbejder rigtigt sent. Men det smarteste er måske, at det bare ligner et almindeligt værktøjsskab, så dine kolde øl og sodavand er i sikkerhed for tørstige tyveknægte.

www.frontgate.com

 

FET_Glenlivet-Nadurra-Dram-Chair_1

WHISKY-STOLEN
GLENLIVET NADURRA DRAM CHAIR

Enhver mand fortjener en god siddeplads, og det bliver ikke meget bedre end Glenlivet Nadurra Dram Chair. Det er en klasse-stol. Her får du et håndlavet mesterværk af kobber, læder og det samme egetræ, Glenlivet bruger til at lagre deres whisky, hvor armlænene er forsynede med holdere til en god flaske whisky og et glas til at nyde de fine dråber. For pokker, hvor ser den lækker ud.

www.theglenlivet.com

 

FET_Clawhammer-Co.-The-BeamBox

HVAD SIGER TRÆET?
CLAWHAMMER CO. THE BEAMBOX

Hvis træ kunne tale, ville det ikke sige Gori – det ville spille musik. I hvert fald hvis træet har et indbygget lydsystem, og det har The BeamBox fra Clawhammer Co., for hver højtaler er lavet af gammelt tømmer fra nedlagte lader, så du får et virkelig gennemført møbel til indretningen, der samtidig kan fyre op for tonerne med dobbelte 4 tommer enheder. Det ser ret genialt ud. Musikken kommer i øvrigt ud gennem siderne af bjælken, og du kan maksimalt klemme 80 Watt ud af kassen, og selvom det ikke er en voldsom effekt, er det stadig en stabil blanding af ydelse og design.

www.clawhammerco.com

 

FET_Breitling-Chronospace-Military

STYR PÅ TIDEN
BREITLING CHRONOSPACE MILITARY

Sort er det nye sort, og hvis du synes, det lyder helt sort, har du fuldstændigt ret. Det findes nemlig ikke noget, der kan erstatte et godt gammeldags sort design, og hvis du skulle være i tvivl, kan du bare tage et nærmere kig på Breitling Chronospace Military. Det holder. Breitling har godt nok peppet det mørke ydre op med lidt detaljer, men du skal jo også være i stand til at aflæse tiden, som takket være et SuperQuartz urværk er i stand til at gengive 1/100 af et sekund. Timing er nemlig alt, og med det her ur, kan du sørge for, at det også ser knivskarpt ud at holde styr på tiden.

www.breitling.com

 

FET_Montana-Sound-Unit

LYD I MØBLERNE
MONTANA SOUND UNIT

Møblerne fra Montana er ikke bare lækkerier for dine øjne. De forkæler også ørerne. Montana Sound Unit har nemlig et indbygget lydsystem med 2 x 100 Watt højtalere og trådløst anlæg med AirPlay direkte i reolen, og du kan konfigurere det hele med størrelse og farver, så det passer perfekt ind i stuen. Du kan også forbinde TV’et til anlægget med et HDMI-kabel og få enorm lyd fra stuealteret uden at proppe kæmpe kasser ind i mikset, og det beviser jo bare, at less is more.

www.montana.dk

 

Midt i Københavns mest charmerende, gamle kvarter ligger Henriks og Mariannes urbane lejlighed, som er  indrettet med fransk industrialisme, rå murstensvægge og en snert af New Yorker-loft.

 

FET_URBAN-1

Både entré, køkken, spisestue og stue er i samme rum og giver derfor en meget urban New Yorker-stemning. Stilen er fransk industrialisme blandet med retrolamper, klassisk design og unikke vintagefund. De to lænestol i læder er arvestykker, og lampen ved siden af er fra Contrast. 
 
FET_URBAN-27

Hvem bor her

Hvem: Henrik Kirkegaard, 31 år, investeringsrådgiver i Sydbank. Marianne Matzon, 30 år, sælger og visuel merchandiser i Vero Moda. Felix på 13 måneder.
Hvad: Lejlighed på 146 m2.
Hvor: Det Indre København.
………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Det første man møder, når man besøger Henrik Kirkegaard og Marianne Matzons lejlighed midt i København, er en charmerende smal baggård, der leder tankerne hen på Paris og Rom – og når man kommer op ad trapperne til hoveddøren på 1. etage, træder man direkte ind i et åbent rum med murstensvæg, hvor køkken, spisestue og stue er indrettet. Et rum, der i sin urbane råhed minder om noget, der kunne ligge i New York.

 

Hver sit ekspertområde på indretningen

Vi befinder os altså i en lejlighed og en ejendom, som i høj grad emmer af internationale storbyer verden over. Og parret, der bor her, er da også primært inspireret fra deres mange rejser:

”Når vi er ude at rejse og går rundt i de små stræder, så bliver vi inspireret. Det er tit de små detaljer, som vi falder for,” fortæller Henrik. Rollerne, for indretningen i lejligheden, er også skarpt fordelt, simpelthen fordi de hver især har øje for hver deres del af indretningen.

”Jeg står for de små detaljer, og Henrik står for alle de større projekter i lejligheden – sådan overordnet set. Vi er fælles om det, men det er ikke altid, at vi er enige, og så må man lave lidt lobbyarbejde. Helt overordnet har vi den samme holdning til, hvordan det skal være, og vi kender også til hinandens grænser. Vi interesserer os begge for indretning, så vi diskuterer tit, hvad vi gerne vil have,” fortæller Marianne. Farver er eksempelvis et område, hvor de ikke altid er enige; Henrik er nemlig meget til pangfarver, og det er Marianne ikke. Parret har derfor indgået et kompromis:

”Vi kan godt lide det matte look begge to, men skaber så lidt dynamik med et par farvesplash hist og her. Det er vi begge to enige om klæder vores indretning,” fortæller Henrik.

 

Perfekt uperfekt

Parret har boet i lejligheden i 5 år og faktisk lavet næsten alt om, siden de flyttede ind. Henrik nyder at sætte ting i stand, og så går begge meget op i, at indretningen er personlig. Og næsten som et mantra, fortæller Henrik, er det er vigtigt,

at alting ikke er perfekt i deres hjem:

”Vi er hoppet lidt med på det franske industri-look, men det må bare ikke passe for perfekt sammen. Vi plejer at sige, at det skal være perfekt uperfekt. Det skal overraske, og det gør heller ikke noget, det provokerer lidt.”

Det ses med det samme, hvad parret mener, når man kigger nærmere på deres ting. For nok finder man designklassikere i hjemmet, såsom de rå Tolix-stole, men det er sat sammen med unikke genbrugsfund som farverige kasser og en kabeltromle af træ. Men den største overraskelse, af dem alle, er saunaen ved badeværelset. Det er ikke ofte, man ser sådan et wellness-rum i en københavnerlejlighed.

”Saunaen er vores yndlingssted i hele lejligheden,” fortæller Henrik. ”Det er et godt frirum, hvor der er ro, tid til at snakke og ingen telefonopkald og sms’er, der skal besvares.”

 

Finurligheder frem for design

Der er fyldt med finurligheder og overraskelser i hjemmet – det er ikke kun saunaen, der er helt unik. Som det sidste nye er Henrik netop blevet færdig med at bygge en Dirch

Passer-seng i et gennemgangsrum, så der nu altid er plads til overnattende gæster. Og så har Henrik netop erhvervet et par kufferter i en antikvitetsbutik, der nu bliver brugt som tv-bænk i stuen. Og ligesom Henrik er Marianne også tit på jagt efter nye vintagefund til lejligheden:

”Vi går meget op i at opbygge vores indretning over tid, og derfor bliver vi heller aldrig helt færdige med at indrette os – der er altid noget, vi kan lave om på. Men for at få den personlige stemning i lejligheden, kigger vi meget i antikvitetsbutikker, hvor vi ofte finder fine og unikke ting til hjemmet. Jeg falder eksempelvis ofte for gamle lysestager af guld, som dem vi har stående på spisebordet. Dem finder jeg også mange af på loppemarkeder, for den slags ting, i ny stand, interesserer mig faktisk ikke. Derfor vil du heller aldrig finde en klassisk Georg Jensen pyntegenstand i blank sølv her. Det passer slet ikke ind i vores indretning, selvom den måske i sig selv er pæn. Men så er vi tilbage til udgangspunktet; det skal være perfekt uperfekt, og man skal overraskes af detaljerne. Det er vores mantra,” fortæller Marianne.

 

FET_URBAN-8

Hvert rum bærer præg af parrets forkærlighed for fransk industrialisme, ligesom her i spisestuens vindueskarm, hvor en fin vintagelampe fra Jieldé giver ekstra kant til indretningen. Lampen er købt i en antikvitetsforretning i Larsbjørnsstræde i det indre København, og dåsen er fundet på et loppemarked.
 
FET_URBAN-5
Den lyse stue, i den ene ende af det store rum, inviterer til hyggestunder i den store Hay-sofa – og lænestolen er købt i England. Sofabordet har Henrik sat i stand, efter at parret fik en gammel kabeltromle af en håndværker. Den er nu blevet slebet og sat på hjul og kan fungere som et sofabord. Kasserne er fundet forskellige steder på Ravnsborggade, champagne-spanden er købt hos K & Co., og uret på væggen er fra Notre Dame.
 
FET_URBAN-21
Køkkenet, som er fra Kvik, kan næsten minde om en ny, smart café i København med sine rene linjer, store tavle samt den rå murstensvæg. Helhedslooket bliver både varmt, urbant og vedkommende. Køleskabet er fra Smeg, og ovnen er fra Siemens.

 

FET_URBAN-25

Tavlevæggen bruges både til at skrive huskelister og små beskeder på. Skabet her er fra et loppemarked, og kaffemaskinen, Dream, er fra Ascaso.
 
FET_URBAN-16
Der er synergi i indretningen – de forskellige rum i mellem. Som her, hvor trækasserne på væggen komplimenterer spisebordet og den antikke stol, som Marianne har arvet fra sin olde- mor. Sengen er en Juno-seng.

 

FET_URBAN-17

Lille Felix’ bøger er sat nydeligt op i en antik trækasse, fundet i Ravnsborggade i København. Ved siden af svinger Kay Bojesen-aben sig sammen med fine træfigurer fra Tiger.
 
FET_URBAN-12
Det er måske ikke lige til at se det, men dette er faktisk et gæsteværelse. Inde i skabet er nemlig en seng, som man med et snuptag kan slå ned. Henrik har sammen med en ven selv tegnet det og sat det op, hvilket var et større projekt. Men nu er der altid plads til overnattende gæster hos parret. De gule kasser er fra Mant i Strædet, og den gule lampe er fundet på et loppemarked og herefter malet gul.
 
FET_URBAN-20
Som noget helt unikt for en københavnerlejlighed, finder man i badeværelset en sauna, som er et af parrets yndlingssteder i lejligheden. Bogstaverne er fra Wiingaard på Gothersgade, tæppet er fra Hay, og ligeså er håndklæderne.

 

FET_URBAN-18

Soveværelset er sparsomt indrettet, men stadig i den rå, minimalistiske stil, som præger hele lejligheden. Sengen har parret selv lavet ud af træbjælker, tavlelak og ben, som de har slebet med sandpapir og lagt i saltvand for at få et råt look. Trækasserne er fundet forskellige steder i København, og lampen i hjørnet er fra Ikea.
 
FET_URBAN-19
Natbordet består af vintage trækasser, og her er de pyntet op med dekorative kaktusser samt et par læsebriller.
 
………………………………………………………………………………………………………………………….

Henriks & Mariannes fem bedste indretningstips

1. Pas på med ikke at købe alt på én gang – find det rigtige over tid.

2. Der må gerne være noget funktionalitet over din indretning, så det også fungerer i hverdagen.

3. Pas på at det ikke bliver for sterilt og perfekt. Bryd rammerne!

4. Dæmpefunktion på lyset fungerer godt i de store rum, som man oftest opholder sig i. Lys gør rigtig meget ved indretningen og skaber hurtigt stemning.

5. Brug tavlelak – til alt! Brug det til maling, for det giver en virkelig flot overflade og skær.

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

 

Bungalow5 har samlet det bedste af det bedste fra året der gik, og har du ikke allerede anskaffet dig disse ting, så er det nu – måske er du heldig at finde dem på et januarudsalg i nærheden af dig.

menu web

MENU STICK SYSTEM

Menus relancering af sig selv, er så gennemfort, at det er svært at vælge blot ét produkt. En af de sværeste ting at finde til indretningen af hjemmet, er et flot og brugbart reolsystem. Stick System, designet af Jan Plechač & Henry Wielgus, er essensen af smukt og brugbart design.

www.menu.as

BogO web

B&O PLAY A2 BLUETOOTH HØJTTALER

Bang og Olufsens satsning B&O Play er tilstræbt det yngre segment, og det lader til det virker. Deres høretelefoner og højttalere i lækkert design har fået en masse medieomtale siden lanceringen i 2012. Sidst i 2014 lancerede de endnu en lækker barbar højttaler, B&O Play A2.

www.beoplay.com

koto web

KOTO FRA SKANDINAVISK

Et af årets helt store højdepunkter for os, Bungalow5, var lanceringen af et blogsamarbejde med Design Bloggers United og Skandinavisk. Det perfekt duftlys til hjemmet. KOTO er et gammelt finsk ord for hjem, hvilket jo er perfekt til en flok design og interiør-bloggere.

www.skandinavisk.com

trip trap web

GEORG FRA TRIP TRAP

Georg er designet af talentfulde Christina Liljenberg Halstrom, produceret af Trip Trap. I november lancerede Trip Trap en limiteret udgave i sælskindsversion. Skindet er fra grønlandsk sælfangst og naturligvis 100% bæredygtig.

www.triptrap.dk

cambell georg web

LOUISE CAMPBELL FOR GEORG JENSEN

En af nyere tids helt store danske designere, Louise Campbell, skabte sammen med Georg Jensen det enkle, nordiske og rene bestik lige til at dække op til de mange middage 2015 måtte byde pa. www.georgjensen.dk

moebe web

FRAME FRA MOEBE

Skifterammen har ikke rykket sig meget de seneste mange år, men heldigvis tænkte Moebe, at det kunne være spændende at prøve og tolke lidt på en gammel kending. Den blev mere enkel i konstruktionen og udtrykket, men samtidig blev fleksibiliteten bibeholdt. www.moebe.dk

Fra toppen af den gamle kornsilo er der et enestående vue over København. Herfra hvor vi står, kan vi ane Whiskybæltets begyndende kurver, vi kan mærke byens puls og fornemme havneløbets salte skumsprøjt. Kornet er ikke længere i fare. Vi er taget på opdagelse med siloens nye ejer, Morten Boll.

silo morten boll web

Du er undervejs med et nyt byggeri … hvorfor skulle det lige være en gammel kornsilo i Nordhavnen?

Jeg har udviklet og gennemført et par tusind boliger i gennem årene, men har altid haft en stor passion og tilfredsstillelse ved at arbejde med eksisterende bygninger, som har en historie. De er identitetsskabende og med til at fortælle historien om hvad der tidligere har været i et ellers helt nyt byområde. Jeg ser det som en spændende udfordring at involvere mig i lidt mere kringlede byggerier – har i mit tidligere virke i NCC været medvirkende til at få Torpedohallen på Holmen og Gemini Recidence på Island Brygge til at blive ikoniske bygninger på Københavns havnefront. Af disse grunde gav By & Havn mig mulighed for at købe den gamle DLG Silo, da de havde troen på, at jeg havde det der skulle til for at transformere denne store bygningskrop fra en stor grim betonklods til en funktionelle og moderne boligejendom. Et byggeri, som forhåbentlig vil komme til at stå som et landmark i det nye Århusgadekvarter.

Hvad skal man glæde sig til som kommende beboer i FrihavnsTårnet?

Ud over de fantastiske udsigter over byens tårne, Nordhavnen og Øresund, vil man komme til at bo i et mangfoldigt hus med mange finurlige detaljer fra den gamle silo. Man vil ankomme til et imponerende hus: alle lejligheder har store rum med meget højt til loftet og store møblérbare terrasser. Forhold, der ofte er svære at finde samlet i én bolig.

silo 3

Er der plads til andet end åbne sportsvogne på udenlandske nummerplader?

Ud fra dem, som indtil videre har købt lejligheder i Århusgadekvarteret, kan jeg ikke genkende dette billede. Jeg oplever i stedet et meget mangfoldigt billede af folk fra hovedstaden, der er forskellige steder i deres liv, men drives af den samme drøm: At bo i en spændende ny bydel. Så, hvis der ankommer en sportsvogn med udenlandsk nummerplade, skal den være hjertelig velkommen. Det vil jeg betragte som endnu et bidrag til mangfoldigheden!

Morten Boll … Du er tømrer, arkitekt, rådgiver, entreprenør, projektudvikler, direktør og bygherre – hvilke guldkorn har altmuligmanden selv kunne berige siloerne med?

For mange ville det formentlig være skræmmende og uoverskueligt at skulle gå i gang med en sådan opgave! For mig er hverdagen en fest, og det at kunne udvikle en silo som denne er en fantastisk gave. Det, at jeg har et så bredt fagligt fundament, giver mig muligheden at forstå hele processen og specielt det, at jeg faktisk er uddannet arkitekt, tror jeg gør forskellen. Jeg kan se de store linjer og de, for mange, små ubetydelige detaljer, som desværre tit går tabt i teknikken eller økonomiens store styrende åg. Jeg håber, at alle de nye beboere, der har vist tillid til projektet, vil få oplevelsen af, at der har været en bygherre, som har gjort alt for at tænke deres fremtidige bolig 100% igennem på alle tænkelige niveauer.

silo 1

Fakta:

Nordhavnen fortsætter traditionen, der har givet København smukke byområder som Christianshavn og Holmen. Området bliver adskilt af kanaler og bassiner, så vandet hele tiden er til stede. Samtidig bliver Nordhavnen Københavns mest moderne bydel med en høj grad af bæredygtighed, når det gælder byggeri, energi, tilgængelighed og trafik. Med hele to metrostationer, 3,5 mio. etagemeter og store ambitioner om bæredygtighed skiller Nordhavnen sig dog markant ud fra andre bydele og byudviklingsområder i København. Det samme gælder placeringen, der giver beboerne vand på tre sider og alligevel den direkte kontakt med byen og Østerbro.

www.frihavns-taarnet.dk

Man kan gøre meget selv for at forebygge skader på hus, have og bil når vinden blæser ting omkuld og trækker ødelæggende spor efter sig. Boligekspert giver gode råd om alt lige fra at tjekke det gamle, måske rådne træ til at fastgøre løse tagsten og tøjre løsgående trampoliner og foderhuse.

Efteråret er over os og med de gyldne blade følger stormene. Ikke alle skader i den forbindelse kan undgås, især ikke hvis man bor i første række til havet, som presser vandmasser mod land med oversvømmelser af haver og kældre til følge. Der er dog meget man kan gøre, så hus og have er mindre udsatte. Det fastslår arkitekt Tine Nielsen, som er ekspertbrevkasseredaktør hos Bolius, boligejernes videncenter.

Hun understreger, at alt løst bør tjekkes på steder, hvor vind og vejr kan få fat. Og modsat hvad man skulle tro, findes det værste sug på tagets bagside. Her kan pladen eller stenen suges op og af. Samme mekanik gør sig gældende på udestuer, verandaer, halvtage, drivhuse og carporte, hvor vindstød kan komme fra siden eller nedefra og kaste taget af. ”Tænk især på ufærdigt byggeri som kan blive farligt. Det kan være et halvt færdigt eller et miserabelt hegn, et rullestillads, igangværende byggeri eller byggematerialer, som aldrig er kommet videre”, forklarer Tine Nielsen og gør opmærksom på, at netop disse ting sammen med havemøbler, grill og legesager kan flyve omkring. Især byggeri af havestuer og carporte, hvor taget måske ikke er konstrueret og gjort fast efter normerne, er værd at fokusere på. Selv en let, flyvende stålplade på sådan et tag kan anrette fatal skade, når den flagrer omkring i vinden.

Det samme kan halvrådne grene på træer samt trampoliner, havemøbler m.m., som ikke er nået i ly, da sommeren var ovre. Desuden er træer, der vokser tæt og tager hinanden med i faldet, også nødvendige at beskære.

Gå huset igennem

Det er en god idé at gå sit hus kritisk igennem for skader og tidens tand. Jernbeton i altaner kan være tæret af rust og derfor udsatte. Det samme med tærede murbindere og afstivninger af tagkonstruktionen. For eksempel kan gavltrekanter af træ have løsnet sig. Et stråtag kan være så elendigt, at det løsner sig, og hulrum under tag, gavl, tagsten m.m. kan have vokset sig så store, at der kræves reparation og mørtel for at udbedre problemet. Endnu værre ser det ud, hvis der er revner i bygningen, som tyder på, at den er generelt ustabil. Få derfor en byggesagkyndig eller en erfaren håndværker til at gennemgå huset.

”I ekspertbrevkassen får vi mange spørgsmål efter storme om, hvem der bærer ansvaret. Det kan være for skader på huset, et væltet træ, der stod på naboens grund og faldt ind over skellet. Da det næsten er umuligt at tvinge andre til at fælde deres træer, er der kun henstilling og forhandling om at fælde og beskære tilbage. Vi anbefaler aldrig, at man går rettens vej for at få et træ fældet. Det vil betyde optrapning af en konflikt og fremmer ikke det gode naboskab”, forklarer Tine Nielsen.

Undgå det værste:

– Fjern alt løst: Trampolin, cykler, legetøj, havemøbler, grill, parasol, krukker m.m. til skur, kælder mv. Trampolin kan eventuelt gøres fast med forankringssæt eller vendes på hovedet og dugen fjernes.

– Rul markiser ind.

– Gør dit hegn sikkert så det ikke blæses omkuld.

– Det kan ske ved at skifte rådne stolper ud og montere skråstivere.

– Luk alle døre, vinduer og ovenlysvinduer.

– Tjek antenne, parabol, vindskeder m.m. Ligger tagsten på lige linje? Hvis ikke eller hvis de er løse eller skæve gøres de fast.

– Det, der ikke kan fjernes, bindes fast til for eksempel træer.

– Hvis der er store træer ved huset, så fjern rådne grene, som endnu ikke er faldet af. Fæld træer hvis de står op ad huset, og hvis de er rådne.

– Sidder nedløbsrør fast? Fjern blade og andet materiale fra tagrender og nedløbsbrønde, så regn kan komme væk fra huset.

– Er dit hus under ombygning, skal stilladser fastgøres ekstra solidt.

– Parker ikke din bil under høje træer eller ved stilladser, hvor der kan falde dele ned.

– Hav lommelygte og opladet mobiltelefon parat, hvis strømmen svigter.

– Følg vejrmeldingen på www.dmi.dk samt radio og tv.

– Bliv inden døre med mindre det er strengt nødvendigt at gå ud.

Når skaden er sket:

– Forsøg aldrig at begrænse skade under storm, hvis det medfører risiko for dig selv eller andre: Kravl ikke op på taget mens stormen raser.

– Er der huller i taget, dækkes de med presenning.

– Derved forhindrer du yderligere skader, hvis det begynder at regne eller sne.

– Dæk ituslåede døre og vinduer med plader eller plast.

– Kontakt eventuelt håndværker eller Falck for at få hjælp.

– Gem kvitteringer fra nødreparationer og fotografer det ødelagte som dokumentation.

– Kasser ikke ødelagte genstande før taksator har været der og en erstatningssag er afsluttet.

– Har du sommerhus så tilse det hurtigst muligt efter stormen eller få andre til det.

Kilder: Bolius, Alm. Brand, HF Forsikring m.fl.

 

Det kan være svært at forudsige, om et træ risikerer at vælte i en storm. Derfor bør man holde store, gamle havetræer under observation. De fleste bliver stående, men vælter de, kan de kan anrette slemme skader. Løse trampoliner er en af de mest almindelige årsager til skader. De kan være særdeles farlige og også ramme mennesker. Skil derfor trampolinen ad og læg den i skur, kælder eller garage. Man kan også købe et forankringssæt og fjerne dugen for at sikre trampolinen.

Foto: Kim Gregersen, Bolius.

 

finnfront

Finn Nørbygaard køber måske ikke den med, at penge er roden til alt ondt, men han indrømmer gerne, at det ikke var sundt for ham at blive halvmilliardær. Som han på papiret var det, inden IT Factory krakket. Han var for den sags skyld heller ikke god til at tage tabet, men i sidste ende er han kommet ud som en vinder.

Chok, reset, drive

– Jeg sad og flæbede i tre måneder. Jeg var nærmest i choktilstand, fortæller han. – Jeg troede jeg var rig. Men det var jeg i øvrigt dårlig til: Der gik sofa i den. Jeg fik at vide, at jeg var en halv milliard værd, og så kunne jeg ikke rigtig se, hvorfor jeg skulle tage ud til virksomheder, der gerne ville have en sjov mand til en julefrokost.

– Da IT Factory svindlen blev afsløret, var det som at få trykke på en reset knap. Det skete ikke fra dag til dag, men til sidst kunne jeg mærke den samme drive, som dengang jeg var 32. Jeg følte nærmest, at jeg genopstod – jeg fik lyst til nye projekter, lyst til at synge.

Til Finns held havde han jo stadig sit gamle brand som entertainer og dertil kom, at han pludselig blev efterspurgt foredragsholder. Dels baseret på hans uddannelse som psykoterapeut, dels på hans personlige nedtur over Stein Bagger-sagen.

– Jeg troede egentlig at interessen for den sag ville dø ud efter et halvt år, men kombinationen var bare helt rigtig. Nu kunne jeg blande min personlige oplevelse af at gå ned ind i det, jeg har lært som psykoterapeut. Før havde jeg ikke noget at tale om, men nu havde jeg en historie at fortælle. Nu fortæller jeg ikke bare om, hvordan jeg kom igen, folk kan også mærke det. Og der er jo rigtig mange mennesker, der er blevet ramt af krisen i 2008-9.

finnnn

For sjov – forglemmelse

Dertil kommer, at publikum på ingen måde har glemt den sjove Finn, og genoplivningen af samarbejdet med Jette Torp 20 efter deres oprindelige show i ”Musik & Fis 2” blev så godt modtaget, at de nu tager på turné igen.

– Men vi kan lige så godt indrømme, at showbiz er en forglemmelsesindustri, siger han. – Folk kommer til vores show for at glemme deres hverdag i et par timer og have det sjovt. Det er det modsatte af mine foredrag, hvor folk kommer for at blive bevidste om deres liv.

Dannelse

– Det er mit grund-DNA at lave sjov. Jeg lavede ansigter i skolen, fandt på skøre historier. Det ville være synd at sige, at jeg var den intellektuelle Finn. Men det var det, jeg kunne. Hvis vi skal anskue det fra en psykologisk vinkel, så lægger vi et sted i 4.-7. klasse det personlige grundfundament. Vi finder ud af, hvor vi gør en forskel, vi oplever, at der er ting, vi bliver fremhævet for.

– Jeg kan så bare ikke lade være med at spekulere på, hvad en Klaus Riskær, en Stein Bagger eller en Johannes Petersen (Nordisk Fjer, red.) oplevede, de var gode til. Jeg opdagede, at humor var min scene. Opdagede de, at de var gode til at charmere og manipulere? – En historie, der står til troende, går på at en underdirektør, der skulle til møde med en af ovennævnte, havde skrevet en lap papir, hvorpå der stod: ’husk at nn er psykopat’. Han måtte kigge på sin seddel flere gange, så forført blev han i løbet af samtalen!

Stand-up, sjov og sang

Men tilbage til showbiz, hvor man kan spørge sig selv, om det er de samme mennesker, der ser ”Musik & Fis 2”, som også så 1’eren.

Og om comedy-scenen ikke har forandret sig i de år.- Det gør jeg da lidt grin med; at nu står jeg her igen, og ham nede på første række er her også igen. Men det ved jeg i virkeligheden ikke. Der er ikke sådan noget, man kan lægge ind i en kalkule. Hvis det er godt, så hænger det sammen med, at Jette og jeg har det godt, at kemien er der.

– Jeg synes selv, at nogle af stand-up’erne er rigtigt gode. De nægter jo at fortælle en vits, men der er jeg kun glad for, for så er der flere til os af den gamle skole.

Og så synger de ikke – som Jette og jeg gør. Den humor, jeg står for, er ikke bidsk. Det er ikke satire.

Verdens lykkeligste folk

Men hvorfor har vi danskere brug for at glemme hverdagen? Vi bliver jo gang på gang udnævnt til verdens lykkeligste folk … om end også dem med det højeste forbrug af lykkepiller. Hvad siger psykoterapeuten Finn til det?

– Det er bare medicinalindustrien, der gør et godt job, svarer han med et grin. – Nej, vi behøver i virkeligheden ikke rejse meget ud i verden for at se, at vi bor i et smørhul. Vi går ikke og stikker hinanden ned. Vi har tillid til hinanden. Det giver tryghed. Og vi skal huske, at det er et privilegium.

– Så har vi balladen, når det viser, sig at vi alligevel ikke kan stole på folk. Jeg ved, at der var ledere af store virksomheder, der tog på arbejde den weekend, Stein Bagger-sagen brød ud, for at tjekke medarbejder-CV’er. Det er et godt eksempel på, at vi til daglig har paraderne nede; vi tror på, hvad folk skriver i deres CV.

Indvandreren og skinner-folket

Apropos CV, så regner de fleste nok med, at der står århusianer i Finn Nørbygaards, men adressen siger faktisk Søllerød:

– Der var jo en kæreste, som trak mig herover, tilstår Finn. – Jeg føler mig som århusianer. At flytte fra Århus til Nordsjælland er ikke bare noget man gør. Der er overraskende store forskelle inden for så lille et land. Meeen måske jeg kan lokke kæresten til Århus, når vi engang skal sælge vores hus.

Som kunstner elsker Finn Nørbygaard København:

– Københavnerne er nummer et! Jeg har optrådt for et par tusinde københavnere i Cirkusbygningen. De swinger bare. Det var fantastisk. Bevares – jeg har også stået i et fyldt ishockeystadion i Frederikshavn og haft sådan en oplevelse af ren Roskilde-festival, men f.eks. i Vestjylland er folk lidt mere tilbageholdende. De kan godt gå ud efter showet og give det samme karakter som københavnerne, men de viser det på en anden måde.

– Måske hænger det sammen med, at Københavnerne og folk i Nord-

sjælland er ’skinner-folk’. De kan godt lide ting, der skinner og ser ud af noget. Det gælder også botox og bryster. Man viser, at der går en godt. I Vestjylland bruger man energi på ikke at vise, at man er velhavende. Jeg kender en vestjyde, som har haft stor succes og virkelig gerne ville have en Lamborghini … men han tør ikke!

Det gode liv

Århus eller København – Finn Nørbygaard har i hvert fald lært at turde. Også at turde være ked af det og ikke holde facaden. Heldigvis har han opdaget, at fysisk træning ikke bare gør det lettere at holde til turné-livet, men også giver psykisk overskud. Den foretrukne motionsform er løb og lige nu træner han til at gennemføre en halvmaraton til sommer.

– Jeg var så heldig som ung i Esbjerg at hænge ud med nogen, der løb to gange om ugen, så det blev en vane tidligt i mit liv. Jeg har også altid været sådan en, der havde en tendens til at falde hen i grublerier om vinteren, hvor endorfin-niveauet faldt. Men nu går jeg i træningscenteret. Så holder jeg mig psykisk oppe i vinterhalvåret.

Det med formen har fået særlig betydning i forbindelse med, at han er blevet udnævnt til ambassadør for Diabetes Foreningen:

– Jeg blev spurgt om det, og det er jeg meget stolt over. Der er mange, der får diabetes 2 netop i 60-årsalderen. Der er budskabet, at der er vigtigt at holde sig i gang, fordi man mindsker risikoen ved at være fit. Mit bidrag er dog nok så meget at give foredrag om ’det gode liv’, hvor jeg også giver et bud på det indre.

 

 

 

 

Findes der noget bedre end at invitere gode venner eller familie på udendørs sensommermiddag? Kold rosévin, hjemmelavet lemonade, grill, sang, leg, snobrød og røverhistorier, når mørket falder på. Hvis du vil gøre lidt ekstra ud af det, guider vi dig her til, hvordan du kan dække et fint sensommerbord og skabe en mindeværdig aften for dine gæster. Og husk så på, at det altid er de ekstra små ting, der gør den helt store forskel. Husk: fine sugerør, hjemmelavede bordkort, lanterner med levende lys og god musik, så i kan danse natten lang.

Outstanding

OUT-STANDING

Det er nemt og bekvemt at have alt inden for rækkevidde når der grilles udendørs, så maden serveres varm og frisk. Med udekøkkenet fra danske ”Out-Standing” tilberedes middagen under åben himmel og du undgår at skulle gå fra dine gæster, imens du forbereder maden. Her kan alle samles om madlavningen. Stålkøkkenet er af høj kvalitet, brugsvenligt og nemt at vedligeholde og rengøre. www.out-standing.dk

Trip Trap copy

INTELLIGENTE TEKSTILER

På solrige dage er det svært ikke at lade sig rive med af sommerstemningen og give sig hen til hyggeligt samvær med familie og venner. Og netop samvær er i højsædet med Trip Traps Barriere® puder og hynder, som sætter et smukt touch på hjemmets udemøbler og sikrer, at ustadigt vejr ikke kommer i vejen for hyggen. Barriere® er et unikt tekstil udviklet til udendørs brug. Takket være vejrbestandige egenskaber har Barriere® puder og hynder en dyb farveglans og forbliver lysægte selv under stærk UV-påvirkning. Desuden er de også modstandsdygtige overfor jordslåethed og kan tåle at ligge i regnen. www.triptrap.dk

Holmegaard

COCKTAIL O’ CLOCK

Ingen sensommermiddag uden lækre cocktails. Servér iskolde Martinis for dine gæster i Holmegaard og Tom Nybroes nye Perfectionserie af cocktailglas. Glasset giver et eksklusivt pift til din borddækning og er samtidig elegant til servering af en let forret, portionssalat og fungerer selvfølgelig perfekt som et klassisk drink- eller cocktailglas. www.holmegaard.dk

Kähler copy

BØRNE BUKETTER

Disse fine Primavera vaser fra Kähler er perfekte til børnenes hjemmelavede blomsterbuketter fra haven. De små vaser er den helt rette størrelse til afplukkede rosenhoveder, markblomster og mælkebøtter. Kun fantasien sætter grænser og farverige vilde sommerbuketter pryder jo altid smukt på havebordet. www.kähler.dk

book copy copy

SÅ SKAL DER GRILLES

Louisa Lorang kommer i sin nye kogebog ”Grillbar” med sine bud på, alt det bedste hun kan lide at smide på grillen. Masser af grøntsager, Bar-B-Q, smækre skaldyr, sjusser og søde sager. www.lindhardtogringhof.dk

Bjørn-Wiinblad2

SMUKKE SERVERINGSBAKKER

Hvis der er en dansk kunstner, som med garanti har fundet sin inspiration i den botaniske verden til sit design, så er det Bjørn Wiinblad. Rosendahl relancerer i efteråret 2014 Bjørn Wiinblad som brand i en kollektion af interiør bl.a. bakker, keramik platter, vaser og kopper. Bakkerne kommer i de skønneste sommerfarver med frodige kvindeillustrationer og blomsterdekorationer. Perfekte at servere sensommermiddagen med. www.rosendahl.dk

Rosendahl

DÆK OP

Det er sjældent at pænt og praktisk design går hånd i hånd. Men det er faktisk tilfældet med Rosendahl’s Outdoor Grand Cru kollektion af service til udendørsbrug. Serien indeholder glas, tallerkner, skåle og kander i de fineste pastelfarver i kraftig plast. Dæk havebordet med dette service og du kan være sikker på, at intet går i stykker. Mix det op med fine servietter og friske blomster fra grøftekanten og du har det perfekte sommerbord. www.rosendahl.dk

Sika Design copy

MIDDAG VED LANGBORDET

Der er noget helt særligt ved at samles omkring et langbord og nyde en dejlig sensommermiddag sammen. Langbordet og tilhørende fletstole fra danske Sika Design er som skabt til formålet. Med havemøbel-serien ”Affaire” kan du samtidig drømme dig tilbage til 1930’ernes gadeliv i Paris. Møblerne er produceret i genbrugsteaktræ og rattan og er dermed vejrbestandige og lette at vedligeholde. www.sika-design.dk

 

Personlighed, rene linjer og 70`er-luksus præger villaen på Frederiksberg. Nikolai og Ronnie Handskemager har indrettet deres klassiske villa med pop art og smukke designermøbler – krydret med en snert orange i hvert rum.

Retro Villa 0057 copy Retro Villa15246 copy Retro Villa15310 copy   Nogle hjem emmer bare af god stemning – og sådan er det hos Nikolai og Ronnie Handskemager, som har bosat sig i en stor retro-villa på Frederiksberg. Kombinationen af klassiske designmøbler, som eksempelvis bamsestolen af Hans Wegner, og glad pop art fra 1960`erne giver en fornemmelse af, at her er overskud og plads til både fest og fordybelse. ”Vores hjem er meget åbent, og vi har rigtig ofte gæster. Det er vigtigt for os begge, at der er rene linjer, men de skal kombineres med sjove og finurlige detaljer, der spicer hjemmet op,” fortæller Nikolai.

ny

Husets udkigspost

”Lyset i spisestuen er noget af det, jeg holder allermest af i vores hjem,” siger Nikolai. De store terrassedøre og høje vinduer inviterer sollyset indenfor i den store spisestue, som er kombineret med køkken og lounge. Herfra har man kig til både den nye store terrasse, som parret selv byggede for nogle år tilbage, samtidig med at der er direkte adgang og udsyn til det åbne køkken og en lækker lounge, som inviterer til afslappelse i de smukke Knoll-lænestole. ”I dette rum har jeg udsyn til hele huset, føler jeg. Det er også derfor, at det er mit yndlingssted,” fortæller Nikolai. ”Vi bruger dette rum rigtig ofte, for det egner sig til alle lejligheder; om du er alene og skal slappe af, har få gæster til en middag eller mange til en stor fest. Vi kalder rummet for den sociale rundkørsel.” Indretningen gør, at atmosfæren føles både afslappet og eksklusiv med blandingen af klassisk design, vintagefund og et moderne køkken. Og et kig ind i den tilstødende stue, hvor parret slapper af i sofaen med en god bog eller film, gør ganske rigtigt, at der er sammenhæng og overblik over huset.

Et liv i mode- og designverdenen

Inspirationen til den unikke indretning kommer fra både designbøger, magasiner og talrige besøg i lækre interiørforretninger. Og så spiller Nikolais arbejde i designverdenen også ind. ”Når man, som jeg, har beskæftiget sig med mode og design hele sit liv, og i øvrigt interesserer sig vanvittigt meget for det, så er det klart, at inspirationen er nem at hente i hverdagen. Jeg ved med det samme, hvad jeg kan lide og ikke kan lide, og vi køber rigtig mange ting på auktion. Vores Nomad-sofa er eksempelvis købt på Lauritz.com for år tilbage. Dengang kunne du kun få den online, men butikkerne er nu også begyndt at sælge den.”

Orange touch i hvert rum

Noget, man med det samme lægger mærke til i indretningen, er, at der i hvert rum er en lille orange detalje. En lampe her, en skål der – selv den klassiske Nomad-sofa har orange ben. Det startede som en tilfældighed, men er nu en lille passion for parret. ”Den brændte, orange farve er jo typisk 70`er-retro, og den passer rigtig godt ind i vores indretningsstil. Det startede tilfældigt, da vi gik og satte huset i stand. Det hele var meget sort og hvidt, men så fik vi de orange PH4-lamper i køkkenet, som gjorde noget helt specielt ved rummet. Og så har det udviklet sig derfra. Alle rum har elementer i farven, men det er holdt på et minimalt niveau, så det ikke forstyrrer roen – men tværtimod tilføjer noget til helheden.”  ny2 ny3 

Alle er klar over det, men nævner det helst ikke. Vejret er stadig nogenlunde og ovenpå en af de bedste somre i mands minde, er det ikke sne, regn og slud vi ligefrem drømmer om. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er julen lige om hjørnet. November måned er måneden, hvor man godt må gøre sig sine julepyntsindkøb. Hyggen gør den mørke vintertid en anelse mere tålelig. Bungalow5 har fundet deres bud på de bedste til formålet.

 

Jul_Kalender_Design_fermliving

De fleste børn vil helt sikkert være enige med mig, ingen jul uden en pakkekalender. Den stilbevidste familie pakker selvfølgelig ind i ferm Livings smukke indpaknings-papir og hænger gaverne op på deres pakkekalender. www.fermliving.com 

 

Jul_Kalenderlys_Normann Copenhagen

Normann Copenhagens juleunivers anno 2013 er en moderne version af julen, men med traditionelle elementer som hjerter, flag, trommer, sukkerstokke og juleklip. Det enkle snefnug leder nostalgisk tankerne hen på en magisk, hvid jul. www.normann-copenhagen.com

 

NYJul_Design_nisse_Pynt_rosendal

Kay Bojesens fantasifulde familie af træfigurer har en helt særlig appel til både børn og voksne. Hans originale julemand fra 1940’erne med sæk og stok vil blive en favorit, der vækker gensynsglæde, når kassen med julepynt findes frem år efter år. www.rosendal.dk 

 

Jul_Lys_design_kähler

Lige siden Kähler lancerede deres Avvento grantræer har de været en kæmpe succes i mange danske hjem. Først grønne. Så grå. Og i år er så lanceret i hvide. Alle tre farver passer perfekt sammen. www.kahlerdesign.dk 

 

Juæ_Æbleskiver_Pande_lecreuset

Le Creusets karakteristiske Cerise-farvede produkter skaber stemning og hygge i den søde juletid, hvor vi kræser om maden og serverer knasende lækkerier efter alle kunstens regler. Lækkerier skal tilberedes fra bunden af gode råvarer. Jul som i gamle dage med et twist af moderne skandinavisk gourmet. www.lecreuset.dk 

 

Jul_Advent_Lys_bylassen

Er man en smule granforskrækket og designbevidst, så er Mogens Lassens Kubus stage helt perfekt til adventskrans formålet – med en smule stilsikkert julepynt er den (også) god på julebordet. www.bylassen.com 

 

 

 

 

 

20131025_IFO_Stor_Modell_2 copy

Ifö Sense kommer i 5 skandinaviske farver og en række forskellige varianter.

20131025_IFO_Stor5_24382 copy

De nye serier passer sammen med andre Ifö-serier, så du kan skabe det komplette baderumsmiljø. Her håndvaskserien Ifö Sign.

du

En række af Ifö Sense underskabene leveres som komplette møbelpakker, så de er lige til at hænge op med de justerbare ophængningsbeslag.

li

Ifö Option spejl OSPN og Ifö Option lysarmatur LED – et tyndt og svævende lysarmatur i aluminium.

De nye serier Ifö Sense og Ifö Option indeholder en række innovative og fleksible løsninger til badeværelset. Det stilrene og funktionelle design gør det muligt at indrette dig helt efter din egen smag.

Ifö har i mange år været et af danskernes foretrukne brands, når det gælder indretning af badeværelset. Især det stilrene design og den skandinaviske sans for funktionalitet tiltaler de danske forbrugere. Netop nu lancerer Ifö to nye serier, der gør det både enklere og mere fleksibelt at indrette sig: Ifö Sense og Ifö Option.

Ifö Sense med push-open

Ifö Sense er en serie af badeværelsesmøbler med bl.a. underskabe, overskabe og højskabe i 5 moderne, skandinaviske farver.

Underskabene fås i ni forskellige varianter, som bl.a. kan kombineres med store og små Ifö Sign håndvaske. Skabene fremstilles alle med praktiske soft-close-lukkende skuffer, og flere af modellerne leveres med en indretningspakke, der sikrer en optimal indretning. Underskabene kan frit kombineres med de matchende overskabe og højskabe.

Med Ifö Sense får du med andre ord frie hænder til at indrette dig, som du har lyst. Du har også i helt bogstavelig forstand frie hænder, fordi skabene kan leveres med den nye push open-teknik, hvor et blødt tryk er nok til at åbne skabene. Push-open funktionen er standard på overskabe og højskabe, men skal bestilles separat til underskabe. Overskabene har desuden et udtag nederst på lågen, som kan anvendes til åbning. Du kan endda vælge at sætte de tilhørende, elegante aluminiumsgreb på, hvis du foretrækker det.

LED-løsninger med Ifö Option

Ifö Option er en serie af helt nye spejle, spejlskabe og belysningsløsninger med LED. Navnet siger egentligt det hele: Der er nemlig en hel del muligheder i serien, der er designet, så den matcher alle Ifös møbelserier. Spejlskabene fremstilles derfor også i de samme farver som Ifö Sense.

Prikken over i’et er de nye Ifö Option belysningsarmaturer med LED-pærer. LED er på mange måder fremtidens lyskilde, fordi der er tale om en energibesparende og langtidsholdbar lyskilde, der oven i købet giver fuld lysstyrke, i det øjeblik lyset tændes. Samtidig fylder LED minimalt, og det betyder også, at man har kunnet designe Ifö Option-elementerne meget tynde, hvilket giver badeværelset et moderne og meget let indtryk.

Se mere om Ifö Sense og Ifö Option på www.ifo.dk eller besøg en af de mange forhandlere af Ifö.