Liebhaverboligen kunne i februar måneds udgave afsløre, at der var et stort navn på vej til musikfestivalen i Gentofte Sportspark. Og man kan vist roligt sige, at det ikke bliver meget større herhjemme, end de legendariske forstadsdrenge, Nik & Jay, som er sidste måneds ”hemmelige” offentliggørelse.
Hvis nogen mente, at sidste års program ville blive svær at toppe (Medina, Andreas Odbjerg, D-A-D, Jonah Blacksmith og andre), så er der altså ingen grund til at betvivle den ambitiøse festivals evner til at tiltrække de største danske artister. Nik & Jay slutter sig nemlig til et program, der i forvejen tæller navne som Jada, Tessa, Malte Ebert, Blæst, Jung, og yderligere en håndfuld kunstnere, som endnu ikke er afsløret .
Stadig overraskelser i vente
”Vi har stadig nogle rigtig stærke navne i posen, som vi glæder os til løbende at offentliggøre. Hånden på hjertet, så er det lidt svært at begribe, at vi allerede i vores 2. leveår har mulighed for at sammensætte så imponerende et program som det er tilfældet. Nik & Jay var øverst på ønskelisten fra start, og nu kommer de”, fortæller festivalchef Michael Schäbethal fra Musik i Gentofte.
”Sidste år kæmpede vi en hård kamp for at få vores projekt på skinner. Men efter en gennemført god og perfekt afviklet festival i 2024, er det en anderledes imødekommende musikbranche vi møder, og det er rigtig skønt. Vi føler os allerede etablerede,” afslutter Michael Schäbethal.
DJs holder liv i festen i pauserne
Udover ovennævnte artister vil festivalgængere kunne se frem til et udvalg af mad og drikke i høj kvalitet, og en nyetableret DJ scene, der skal holde festen i gang mellem livekoncerterne.
Musik i Gentofte 2025 løber af stablen den 25. og 26. juli i Gentofte Sportspark, og hvis man gerne vil sikre sig billet til festlighederne, bør man ikke vente for længe, da billetterne dels løbende stiger i pris. Hvis du vil opleve festivalen i VIP’en skal du komme ud af starthullerne snart – der er nemlig solgt 70% af billetterne til VIP’en.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2025/03/eEdQU558.png409800Kent Segerlundhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngKent Segerlund2025-03-07 10:08:072025-03-07 10:09:11Musik i Gentofte bliver HOT til sommer!
En veloverstået hvid januar kan nu afløses af sort forår, og med sort refererer jeg til din iPhone og andre skærme, der ”stjæler” din tid.
Det er jo rystende, hvor mange timer af vores liv vi bruger på at glo på ligegyldige ting på vores iPhone, iPad og andre digitale platforme.
Som Liebhaverboligens redaktør og indehaver, Kent Segerlund, skrev i sin januar-leder, glor vi, afhængigt af alder, et sted mellem 29 og 35 timer om ugen ned på den lille tids- og livsrøver, og det gælder kun iPhonen, derudover kommer alle de andre skærme og den tid vi bruger på dem oveni.
Sådan kan man også gøre det
Her kommer en række sjove forslag, ideer og øvelser, der kan være med til at detoxe din digitale hverdag.
Fjern din arbejds-email fra din telefon
Skriv et postkort og send det til en gammel ven
Find dit gamle armbåndsur frem og brug kun det
Giv rigtige verbale ”likes” og gå offline på de sociale media
Tal med/til en fremmed frem for at glo på Breaking News igen, igen
Gå en tur, alene eller med en ven, og lad telefonen blive hjemme
Prøv 24 timer uden noget internet
Spil brætspil, fx matador, med alle telefoner slukket
Vær til stede 100%
Undgå at bruge din iPhone i det offentlige rum, oplev det
Køb en papiravis og læs den fra ende til anden.
Øv dig på noget, der er non-tech
Fortsæt selv listen
Jeg er sikker på, at du uden de helt store problemer vil kunne føre meget mere til ovenstående liste, og det skal du bruge lidt tid på helt uden hjælp fra hverken Google, ChatGBT eller andre digitale hjælpemidler.
Best Show in Town
Hvornår har du sidst studeret skyerne på himlen, sådan rigtigt taget dig tid til at se, hvad de lignede eller hvilke figurer de skabte? Eller set op en stjerneklar nat og bare fordybet dig i det imponerende lysshow? Eller hvad med solopgange og solnedgange, regnbuer, vindens rusken i træerne eller alt, hvad der har med frost og sne at gøre?
Prøv at nyde det alt sammen – uden at tage billeder af det og dele det eller kommentere andres billeder af det eller genbesøge dit eget post af det samme som de andres for at se, hvor mange der ligesom dig har liket dit billede, så du kan like deres, så de kan……
Alt imens vil sneen være smeltet, det er blevet overskyet, solen er gået ned og regnbuen er for længst væk. Don’t miss the best show in town.
Klip denne artikel ud og hæng den op på køleskabet, sådan helt old school.
Usundt, fedende, sygdomsfremkaldende og skyld i dårligt humør. Ultraforarbejde fødevarer er en større trussel mod folkesundheden end både fedt, sukker og kalorier. Men hvad er fakta om de fødevarer, industrien leverer, og som udgør en stor del af nutidsmenneskers mad? Anne Tjønneland, læge og professor i kræftsygdomme ved Kræftens Bekæmpelse forklarer.
Forarbejdede produkter fremstillet i eget køkken eller af eksempelvis bageren er ok. Men gå udenom de ultraforarbejdede fra industrien med ingredienser, du ikke kan genkende, råder professor Anne Tjønneland. Foto: Tomas Bertelsen
Hvor stor en del af kosten må bestå af ultraforarbejdede fødevarer, og hvor stor del udgør de i dag?
”Ultraforarbejdede fødevarer udgør formentlig 25-50 procent af vores kalorieindtag. I U.S.A. er det 70-80 procent. Tallet bør dog ikke være over 10 procent”.
Over hvor lang tid har danskernes forbrug af ultraforarbejdede fødevarer taget fart, og hvilke typer fødevarer handler det om?
”Udviklingen strækker sig over 30-40 år. I den periode er mængden af ultraforarbejdede produkter steget kraftigt. Vi spiser flere færdigretter, kødpålæg, sodavand, chips, kiks, kager, margarine, fedtreducerede mejeriprodukter med sødestoffer og emulgatorer, industribrød, køderstatning, plantedrikke, protein- og müslibarer og morgenmadsprodukter. Det er bearbejdede og sammensatte fødevarer, som ikke ligner den oprindelige fødevare. Dele af fødevarerne er taget ud af deres naturlige kontekst, har fået fibrene fjernet, er tilsat smagsforstærkere, farve, emulgatorer, stabilisatorer, sødemidler, olier, sukker og salt”.
Hvad er risikoen ved at spise mange ultraforarbejdede fødevarer, og er dette underbygget af videnskab?
”Studier kobler ultraforarbejdet mad med 32 sygdomme. Bedst bevis er der for en sammenhæng med Type2 diabetes, overvægt, hjertekarsygdomme og fedtlever. Men også visse kræftformer som blandt andet tarmkræft og demenssygdomme som Alzheimers samt udfordringer i adfærd hos børn er under mistanke. Ultraforarbejdede fødevarer udfordrer udnyttelse af maden til energi i kroppen og påvirker niveauet af insulin og glukose i blodet. Vi har brug for mere viden, men det vi ved nu, er nok til at advare befolkningen. I nogen lande i blandt andet Sydamerika har man indført mærkning af ultraforarbejdede produkter. Det kunne også overvejes her”.
Er det korrekt, at ultraforarbejdede fødevarer kan give overvægt, selv om kalorieindtaget ikke er for højt?
”Ja en kalorie omsættes forskelligt i kroppen afhængigt af, hvor den kommer fra. Ofte indeholder ultraforarbejdede produkter store mængder tilsat sukker, som øger risikoen for det usunde fedt mellem organer i mave og lever. Det fører til en dårligere energiomsætning, så kalorier lagres som fedt på sidebenene. Samtidig er fødevaren så findelt og fiberløs, at den optages tidligere i mavetarmkanalen. Så er der ingen kalorier tilbage for tarmbakterierne at arbejde med”.
Uforarbejdede fødevarer er grøntsager, bælgfrugter, frugt og bær, nødder, kød, fisk, skaldyr, fiskeæg, mel, mælk, æg og honning.
Forarbejdede fødevarer er mad i dåser og glas (som er henkogt, syltet og konserveret), ost, smør, yoghurt (uden emulgatorer og sødestoffer mv), hjemmebagt brød og bagerbrød (hvis det er fri for tilsætninger).
Ultraforarbejdede fødevarer er industrifremstillet brød og kager, blandingsprodukter som bouillonterninger, industrisupper, færdigretter, færdige saucer, dressinger, kødpålæg, bacon, pølser, pålægssalater, sodavand, chips, kiks, slik, margarine, mayonnaise, ketchup, færdiglavet dip m.m.
Kræftens Bekæmpelses råd om, hvordan man kan styre udenom de fleste ultraforarbejdede fødevarer:
Læs ingredienslisten
Vær skeptisk over for mange ingredienser
Undgå det som er tilsat noget, du ikke ville bruge hjemme
Køb ikke produkter hvor sukker er en af de første ingredienser
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2025/02/Uaqlt7Y.jpg8531280Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2025-02-28 09:35:422025-02-28 09:36:29Glem alt om fedt- og sukkerforskrækkelse
Fuldkorn har længe været undervurderet, men spiller en vigtig rolle i vores sundhed og forebyggelse af sygdomme som hjertekarsygdomme og type 2-diabetes. De indeholder fibre, vitaminer og antioxidanter. Men hvad er det ved fuldkorn, der gør dem så gavnlige for vores helbred?
Fødevarestyrelsen har for nyligt øget anbefalingen af fuldkorn i danskernes kostråd fra 75 gram til 90 gram dagligt. For at få en dybere forståelse af, hvorfor fuldkorn er så essentielt for vores sundhed, har vi været i kontakt med Lotte Juul, klinisk diætist. Hun udtaler; ”Fuldkorn spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af de store livsstilssygdomme; hjertesygdom, kræft og diabetes. Fuldkorn har et betydeligt højere indhold af kostfibre, vitaminer, mineraler og antioxidanter end lyse og fuldkornsfattige korn- og brødprodukter, hvor klid og kim er fjernet. De nyeste Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2023 finder sammenhæng mellem lavt indtag af fuldkorn og øget risiko for død af hjertekarsygdom, diabetes og tarmkræft. Derfor er anbefalingerne for fuldkorn steget.”
Lotte Juul, Klinisk diætist
Hjertevenlige korn
Fuldkorn har derudover en positiv virkning på kroppens kolesterolniveau og blodtryk. Lotte Juul fortsætter; Fuldkorn sænker det lede LDL-kolesterol, og nedsætter hermed risikoen for åreforkalkning og blodprop. Anbefalingen på fuldkorn er desuden en del af den blodtrykssænkende diæt DASH, hvor fuldkorn sænker det systoliske blodtryk.” Denne opdatering af Fødevarestyrelsens anbefalinger understreger vigtigheden af fuldkorn som en central del af en sund kost. Ved at følge de nye retningslinjer for fuldkorn kan vi aktivt bidrage til at forebygge livsstilssygdomme og forbedre vores generelle sundhed.
Fuld af fuldkorn
Udover de velkendte sundhedsmæssige fordele ved fuldkorn, som at reducere risikoen for hjertekarsygdomme og type 2-diabetes, viser nyere forskning også, at fuldkorn kan spille en vigtig rolle i vægtstabilisering og vægttab. Ifølge diætisten; ”Fuldkorn mætter sådan, at du bliver mæt på mindre portioner – dvs. på færre kalorier. Desuden holder fuldkorn dig mæt i længere tid, og begrænser indirekte din lyst til snacking. Aktuelt forskes der også på fuldkorn, kostfibre og mikrobiomet i tarmen og den betydning som fuldkorn har på tarmflora relateret til udvikling af overvægt og sygdomme. Vi følger den forskning med spænding.” Samlet set viser det sig, at fuldkorn er mere end bare en vigtig komponent i en sund kost – det er en nøglefaktor i både vægtkontrol og forebyggelse af livsstilssygdomme. Med den voksende forskning, der afslører nye sammenhænge mellem fuldkorn, tarmflora og sundhed, er det klart, at disse små korn har potentiale til at spille en endnu større rolle i fremtidens kostråd.
Lotte Juul råder til at fordele fuldkorn ud over dagens måltider med henblik på lettere at opfylde anbefalingerne.
Et velkendt nytårsforsæt er at få mere motion. Det mål kan heldigvis kombineres med at lære at danse, så man slår to fluer med ét smæk. Flere har indset fordelen, og derfor tilbyder A & J Werner Dans i Værløse voksenhold for begyndere, let øvede og øvede og har dansehold alle ugens dage ledet af i alt 15 instruktører.
Fru Violets Danseskole med Frk Møhge bag klaveret og dansende børn i matrostøj og strutkjoler i tv-serien ”Matador” er langt fra nutidens danseskoler med moderne rock- og poptonertoner i højtalerne og en friere tilgang til bevægelse.
Sådan er indtrykket, når man taler med Anette Werner. Hun viderefører den danseskole, hun og hendes afdøde ægtemand, elitedanser og Vild med dans-dommer Jens Werner, i 20 år har drevet i Værløse. I denne tid oplever hun, hvordan flere modne par melder sig til dans for at opfylde deres nytårsforsæt om at blive bedre dansere og samtidig få den ekstra motion. For dans kan noget helt specielt, synes Anette Werner, som altid har to instruktører – en herre og en dame – på voksenholdene til at demonstrere trinene på de tre niveauer, der tilbydes undervisning på:
”De nye elever er typisk par i 40´rne og 50´erne, som har store børn og dermed har fået mere tid til sig selv. Nogen vil gerne have opfrisket deres lidt rustne færdigheder på et dansegulv eller lære de danse, de aldrig fik begyndt på”.
Inspireret af blandt andet ”Vild med dans” på tv har flere sat sig for at lære at danse eller genopfriske deres evner på dansegulvet.
Går ikke op i fejl
Parrene lærer ti klassiske pardanse. Det er standarddansene vals, tango, quickstep, slowfox og wienervals og latinamerikanske som cha cha cha, jive, rumba, samba og pasodoble. Men der undervises også i festdanse som salsa, merengue og sågar lanciers, hvis det efterspørges. Dertil kommer såkaldte hit fit-hold, som man kan gå til alene og få pulsen op i løbet af en time:
”Ægteparrene er trofaste, og flere har endda deres voksne børn og deres kærester med på holdet. Parrene er stabile og kommer gerne langvejs fra steder som Roskilde, Holbæk og Dragør mens børnedanserne er lokale. Vi har også ældre dansere i 80 årsalderen”, siger Anette Werner og tilføjer:
”Jeg kalder dans en luksusport, som giver både kondi og glæde, så deltagerne går hjem med et glimt i øjet. Nogen nævner endda, at de går til fest hver onsdag, når der er dansehold”.
Nogen er bange for at præstere som begyndere på et dansegulv. Frygten er dog ofte ubegrundet, da de fleste er mere lærenemme, end de selv tror. Desuden går Anette Werner og hendes instruktørkolleger ikke op i at påpege fejl men mere i, at dansetimerne skal være sjove:
”Folk må danse i det tøj, de vil, men mange klæder sig pænt på, når de skal til dans. De kommer også og danser og øver i vores fredags- og søndagscafé, hvor vi serverer kaffe og kage. Dertil har vi to store dansefester for voksne om året på konferencecentret KolleKolle, hvor der danses på et kæmpe dansegulv til levende musik efter middagen”.
Dans er en luksussport, som giver både kondi og glæde. For nogen virker dansen ligefrem som parterapi, mener danseskoleejer Anette Werner. Hun får hjælp fra en stab af instruktører – herunder datteren Isabella, som er Danmarksmester i Hip Hop og Disco.
Vil have styr på teknikken
Hver onsdag tager Lisbeth Ravn, 58, og Jan Behrens, 62, turen fra Roskilde for at gå til dans i Værløse. Siden ungdommen har parret været at finde på dansegulvet til fester. Men for et år siden satte de sig for at få styr på danseteknikken, fortæller Lisbeth Ravn:
”Man opnår positiv energi og danseglæde. Og så er det ingen skade til, at pulsen kommer op under vejs. Selv om vi går på begynderhold, bliver vi behandlet, som trænede vi på eliteplan. Vi er begyndt at gøre mere ud af påklædningen, når vi skal til dans og har fået mere glæde ind i vores forhold efter at være begyndt på danseskolen”.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2025/02/DcIakU_Y-scaled.jpeg12812560Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2025-02-14 08:34:272025-02-14 08:34:27At gå til dans er som at gå til fest
Drømme er skjult intelligens, som kan hjælpe os til at forstå os selv og give et fingerpeg om sygdom og stress. Hør bare hvad drømmeekspert Michael Rohde kan fortælle..
Hvad betyder de mest almindelige drømme?
”Drømme om at være forfulgt kan være billede på både noget indre og noget ydre, som presser eller forfølger dig”.
”Drømme om at tabe sine tænder eller få løse tænder er noget, mange drømmer i perioder med større skift i livet. Det kan være at gå fra teenager til voksen, overgangsalder, jobskifte, skilsmisse, flytning eller lignende”.
”Drømme om sex kan have mange betydninger. Ofte er de et billede på en indre eller ydre kontakt – eller mangel på samme i virkelighedens verden. Eller på hvad det som den, du har sex med, symboliserer for dig. Drømmen kan også symbolisere en tæt følelsesmæssig kontakt med den, du i virkeligheden har sex med”.
”Mareridt om at dumpe til en eksamen, man for længst har bestået, kan være et billede på frygten for at fejle. Det kan skyldes følelsen af ikke at slå til i forhold til noget, som sker i dit liv lige nu. Du er ”til eksamen” i vågen tilstand, uden at der er tale om en klassisk eksamen”.
”Drømme om at falde handler ofte om, at kroppens muskler afslappes, idet du falder i søvn. Symbolsk kan det være et billede på en frygt for at fejle og falde i agtelse”.
Hvorfor bør man tage sine drømme alvorligt?
”Meget af det, vi gør og er styret af, sker ubevidst. Ved at kigge på temaerne i vores drømme, kigger vi direkte ind i det ubevidste. Hos mange af os er det frygt. Frygten for at fejle, frygten for ikke at være god nok, frygten for at skille os ud. Det er årsag til, at vi kommer til at leve et ikke-autentisk liv, hvor vi gør det, vi tror forventes af os. Jævnfør den australske forfatter Bronnie Wares undersøgelse og bog om de største fortrydelser på dødslejet, hvor nummer et er ærgrelsen af ikke at have levet sit liv tro mod sig selv, Vi kan opnå større selvindsigt, bedre selvværd og dybere relationer ved at prøve at forstå vores drømme. Drømmene sætter ord på, hvordan vi egentlig har det. De kan fortælle os om kropslige tilstande som fysisk sygdom og advare om stress-sammenbrud hvis vi ikke laver om på ting”.
Hvordan kan man lære at huske sine drømme?
”Vær nysgerrig på drømmene, som kan gemme på vigtig information. Drømme er ikke hokuspokus men blot en natlig tankeproces, udtrykt gennem billedsprog, som ved første øjekast kan forekomme absurd”.
”Sæt dig for at huske drømmene og sig til dig selv: “Jeg vil huske mine drømme, når jeg vågner”.
”Når du erindrer en bid af en drøm, så indtal den på din telefon eller skriv den ned”.
”Får du en vigtig indsigt eller input om en beslutning så lyt til drømmene og ager i tråd med dem”.
Hvorfor drømmer vi egentlig?
”Vi drømmer vi for at huske ting, for at blive bedre til ting, for at vågne op i et rimeligt humør og for at kunne løse praktiske og følelsesmæssige problemer”.
Nogen påstår, at de aldrig drømmer?
”Det kan være udtryk for dårlig kontakt med sin ubevidste intelligens. Vi drømmer alle i henved to timer hver nat og har fem-otte drømme. Når vi ikke kan huske dem, så skyldes det oftest vores forældres reaktion, når vi som børn fortalte om vores drømme og måske fik dem sparket til hjørne. Den slags erfaringer har betydning for vores evne til at kunne huske vores drømme. Heldigvis er det ikke for sent at få hul igennem jævnfør de nævnte tips”.
Hvorfor har drømme fået så stor interesse?
”Siden corona er der stor søgning indad i os selv og mod det, som kke kan måles og vejes. Derudover konkluderer forskning, at drømme er livsvigtige, samt at vi får noget ud af at bruge dem aktivt og prøve at forstå deres budskab. Det tror jeg også har gjort en forskel”.
Michael Rohdes
49 år. Cand.merc. og bachelor i psykologi. Efter en karriere i medicinalbranchen fik han ved et tilfælde interesse for drømme. Har skrevet to bøger om drømme, som han underviser og forsker i og holder foredrag om. Senere i år udkommer bogen ”Du er klogere, end du tror” på forlaget Lindhardt & Ringhof. www.michaelrohde.dk
Gennem drømme kan vi komme i kontakt med vores ubevidste intelligens, forsikrer drømmeekspert Michael Rohde.
Mange har nok bemærket, at især det centrale Lyngby fremstår mindre rodet og mere ryddeligt end længe. Kun få tekniske detaljer mangler, før letbanen er klar.
Åbningen for Hovedstadens Letbane nærmer sig, idet den sydlige del af strækningen forventes færdig til efteråret. Den nordligste halvdel af banen, som går gennem Lyngby, forventes at være klar i løbet af næste sommer. Grundet udfordringer i Gladsaxe Kommune må prøvekørsel og åbning af letbanen vente til forår og sommer 2026 i Lyngby, Gladsaxe og Herlev. I Lyngby-Taarbæk Kommune skrider letbane-arbejdet planmæssigt frem. Men skinnebåren trafik nødvendiggør, at nabokommunerne er med. De sydligste 12 letbanestationer åbner i dette efterår. Testkørsel dér mellem Ishøj og Rødovre Nord begynder det kommende forår.
Eftersom den todelte åbning af Hovedstadens Letbane skyldes udfordringer i Gladsaxe, vil der i Lyngby være ventetid på at få foretaget de afsluttende tests af anlægget, inden banen sættes i drift. Langs letbanen er mange områder i Lyngby-Taarbæk Kommune faktisk ved at være færdige. Mange har nok bemærket, at især den centrale del af byen fremstår mere færdig og ryddelig end længe: Skinnerne er lagt og flere steder er fundamenterne til de kommende kørestrømsmaster blevet etableret, og det samme gælder stationer og transformatorstationer. Inden testkørslen i Lyngby i foråret 2026 mangler der at blive opsat master samt ophængt ledninger til kørestrøm.
En af Storkøbenhavns største kommuner
I Lyngby-Taarbæk Kommune bor lidt flere end 58.000. Cirka 25.000 pendler hver dag ind og ud af kommunen, som er 40 km2 stor. De største bysamfund er Virum, Lyngby og Ulrikkenborg.
Letbanens næst-nordligste station er Rævehøjvej mellem Helsingørmotorvejen og DTU. Udover boligområderne i Eremitageparken og villaområderne øst for motorvejen kommer stationen især til at betjene studerende og personale på DTU samt passagerer til og fra lokale virksomheder i området. Rævehøjvej station er desuden oplagt, hvis man skal skifte til letbane fra bus 150S, hvad enten man kommer fra København eller Nordsjælland – eller i modsatte retning.
Kun få hængepartier
På flere vejstrækninger i Lyngby-Taarbæk Kommune foregår der stadig arbejde i forbindelse med letbanens anlæggelse. Et af de kommende arbejder er på Buddingevej mellem Engelsborgvej og Chr. X´s Allé, hvor der etableres fundamenter til kørestrømsmaster. Derfor er Buddingevej spærret for bilkørsel fra midt i denne måned til midt i februar. På Buddingevej mellem Nybrovej og Fort Allé etableres også fundamenter til kørestrømsmaster samt skinner, men dette arbejde påvirker ikke trafikken væsentligt, forlyder det fra kommunen. I løbet af vinteren forventes det, at der påbegyndes arbejde med ophæng af kørestrøm mellem Lyngby Hovedgade og Kanalvej.
Hjælper svagtseende
På perronen er der monteret 12.420 taktilsøm, som er rustne, indtil der bliver gået på dem. Taktilsøm sættes ned i huller på betonen. Taktilsømmene dækker et areal mellem perronens venteområde og sporene. Sømmene fungerer som opmærksomhedsfelt for blinde og svagtseende. Desuden skaber de en fysisk og visuel kontrast for alle andre.
Påstanden om, at der findes særligt fem steder i verden, hvor mange opnår en levealder på over 100 år, er skudt i sænk af australsk professor. Men vi kan alligevel lære noget af den sundere livsstil, som efter sigende skulle have givet indbyggerne i de nævnte områder lang levetid, mener dansk forsker ifølge tv2.
Bortkommet eller ikke eksisterende fødselsbevis, manglende registrering af dødsfald og opfindsom pensionssvindel. Det er grunde til, at påstanden om såkaldte Blue Zones – fem steder på Jorden, hvor indbyggerne efter sigende opnår højere levealder end alle andre – nu er skudt i sænk af den australske professor Saul Newman, 52, som arbejder i England. Han har opsøgt stederne og påvist fup og indbyggere, som har nægtet ham at se deres fødselsregistrering, hvis de overhovedet har haft en. At særlige levevilkår i et område af blandt andet Japan skulle føre til ekstremt lange liv, er derfor yderst tvivlsomt. Professoren satte sig for at gå Blue Zones efter i sømmene. Og hans konklusion blev, at de hverken eksisterer i Sydeuropa, Asien eller Amerika. For denne afsløring modtog han for nylig den såkaldte IG Nobelpris i demografi (befolkningslære). Den er siden 1991 uddelt til usædvanlige eller humoristiske videnskabelige præstationer, som først får folk til at le og siden spekulere, skriver tv2.
Professor Saul Newman har fået IG Nobelprisen for at have skudt teorien om oldgamle indbyggere i de såkaldte Blue Zones ned.
Newman har set nærmere på otte ud af ti påståede 110-årige. Han fandt i flere tilfælde, at alderen var falsk eller skabt ud af fri fantasi, mens andre slet ikke anede, hvor gamle de egentlig var. Hvad værre var, var mange af de påståede over 100 år gamle japanere afgået ved døden, men de undersøgte grækere var en døde, forsvundne eller del af pensionsbedrageri.
Danske Nicklas Brendborg er forfatter til bestselleren ”Gopler ældes baglæns” om hvorfor mennesker ældes, og hvordan vi kan komme til at leve længere. Han er i følge tv2 ikke i tvivl om, at udlægningen af Blue Zones ikke holder. Hvad der imidlertid er uden for enhver tvivl er, at vi stadig bør stræbe efter at spise sundt og med måde, motionere etc. sådan som det er underbygget af megen forskning gennem en årrække. Interessant nok mener Nicklas Brendborg, at vi frem for at stirre ud i verden bør fokuseres på områder af Danmark med lang levetid og få ideer derfra.
Danmark har også blå zoner
Blue Zones – områder i verden hvor befolkningen lever sundt og ofte bliver over 100 år – blev navngivet omkring år 2000 af den belgiske professor Michel Poulain og den italienske læge Gianni Pes. Den amerikanske forfatter og opdagelsesrejsende Dan Buettner, 64, besøgte stederne og var medproducer på den Emmy-belønnede TV-serie ”Lev til du bliver 100”. Dokumentaren om de blå zoners hemmeligheder var baseret på hans bog af samme navn. Fem steder i verden, hvor befolkningen siges at blive ældre end andre steder er Okinawa i Japan, Sardinien i Italien, Ikaria i Grækenland, Nicoya i Costa Rica og Loma Linda i Californien. Her lever befolkningen længere end andre på kloden, påstod researchen.
Lokalt i Danmark findes også blå zoner, hvor folk bevisligt opnår højere levetid. Det er nordsjællandske kommuner som Gentofte, Rudersdal, Furesø og Allerød samt sydfynske øer, Vestlolland og det centrale Midtjylland. I den modsatte ende af skalaen, hvor befolkningen ikke opnår så høj levealder, ses øvrige Lolland, Vordingborg, Guldborgsund, Halsnæs og København. Her er levealderen under 79 år som i Estland, mens den med sine 83 år i Gentofte kan sammenlignes med Frankrig. I Danmark lever 1.000 personer over 100 år, og tallet er stigende. Ni ud af ti er kvinder.
Det kan vi lære af livsstilen
At befolkningen i de blå zoner påstås at blive ældre end alle andre skyldes flere forhold. De lever hovedsagelig på en grøn plantebaseret diæt med grøntsager, frugt, bær, nødder, frø, tang, urter, bønner, fuldkorn og krydderier og med brug af olie som fedtstof. De er desuden fysisk aktive, har et veludviklet socialt liv og er måske troende. De lykkes i høj grad med at undgå farlige sygdomme, spiser kun kød, æg og mælkeprodukter i moderate mængder og styrer uden om hvidt sukker i hverdagen.
De sejlivede ældre opholder sig ofte udendørs, har faste daglige rutiner der kan omfatte fysisk arbejde, føler generelt en mening med livet og lever et ustresset liv. Disse ”oldinge” drikker alkohol men kun i sparsomme mængder men supplerer med kaffe eller te og spiser gerne fisk. Forarbejdede fødevarer fra industrien er i disse samfund erstattet af friske, genkendelige og ofte selvdyrkede råvarer tilberedt fra bunden. Maden skylles ned med vand frem for sodavand, juice m.v.
Hvorfor lever kvinder længere?
At kvinder lever længere end mænd skyldes blandt andet det kvindelige kønshormon østrogen, som forsvarer kroppen bedre end det mandlige kønshormon testosteron. Desuden ryger og drikker mænd mere og reagerer senere på symptomer, som kan tyde på alvorlig sygdom. De overvurderer deres helbred og lever mere usundt end kvinder men synes selv, at de klarer sig fint. Derfor går de sjældnere til lægen og taler mindre med andre om, hvordan de har det.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2025/01/JwZE4n98.jpeg533800Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2025-01-28 12:59:242025-01-28 12:59:24Blåzoner blev til gråzoner
Det er længe siden, jeg har citeret min elskede morfar, så her kommer et af mine favoritcitater: ”Ole, lige meget hvad der sker, skal din første tanke altid være: Det bliver spændende at se, hvad godt, der kommer ud af det her.”
Morfar / Willy
Sagt på en anden måde: ”Der er ikke noget så skidt, at det ikke er godt for noget andet.”
Jubeloptimist
De fleste, der kender mig, vil nok betegne mig som en lallende jubeloptimist, hvilket jeg naturligvis tager som et kæmpe kompliment. Sagen er den, at hvis man lever efter min morfars kloge ord om at finde noget positivt i alt (det meste), der ”rammer” dig, så er det faktisk svært at finde pessimismen i ret meget.
Sliding doors
Er titlen på en klassisk film, der i korte træk handler om en kvinde, som enten når toget, eller ikke gør det. Det er faktisk to film i én, hvor den ene viser det liv hun får, hvis hun når toget, og den anden det liv hun vil få, hvis hun ikke når det. Filmen viser hvor vildt forskellige liv, selv små forandringer kan skabe.
De værste ting, der skete i 2024
Prøv at lave en lidt underlig øvelse, der går ud på at se tilbage på de værste oplevelser, hændelser og ulykker, der ramte dig i 2024, og så på samme måde som i ovenstående film (kombineret med min morfars ord) prøve at se, hvad godt der er kommet ud af det.
1986 ændrede mit liv
Jeg blev kørt ned på min MC og lå i stræk i to måneder med udsigt til aldrig at kunne dyrke sport eller gå uden at halte. Det ændrede selvsagt mit liv, men ikke umiddelbart som man skulle tro. Jeg er nemlig så stædig, at jeg endte med at genoptræne så meget, at jeg nu har gennemført 14 x Ironman og spillet semi-elite ishockey frem til jeg var +40 år. Jeg spiller i øvrigt stadig oldboys ishockey tre gange om ugen.
Når jeg nu er her alligevel
Er et andet af min morfars ordsprog og samtidig titlen på min bog, som jeg udgav i 2022. Titlen er ikke tilfældig. Lige meget hvad, der rammer os, skylder vi så ikke os selv at få det bedste ud af det … når vi nu er her alligevel?
Tankens kraft
De fleste patienter, der opsøger mig, har i sagens natur ondt, og de har ofte haft det længe. Så længe, at de ikke rigtigt tror på, at de nogensinde, får det godt igen.
Jeg trøster dem altid med, at deres mange års dårlige vaner skaber grobund for hurtige forbedringer. Jeg fortæller dem, at hvis de justerer bare en lille smule, vil de få det meget bedre end, da de troede, de havde det godt. Det virker for mange og er et bevis på, at tankens kraft er stærkere end smerterne i knæet, armen eller ryggen.
Så ned i knæene og op med humøret
Som jeg altid råbte til min tennisspillende datter, når det gik lidt trægt: Ned i knæene og op med humøret! Lad os alle springe ind i 2025 som lallende jubeloptimister, så er jeg sikker på, at det nye år bliver endnu bedre end det forgangne.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2025/01/2DtzTxRg-scaled.jpeg14402560Ole Wessunghttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngOle Wessung2025-01-25 10:43:252025-01-25 10:43:25I 2025 vil jeg få det bedste ud af alt
For lidt mavesyre er en uset, men yderst betydningsfuld udfordring, der langsomt kan underminere din sundhed, uden at du nødvendigvis lægger mærke til det. Det kan påvirke både fordøjelse, næringsoptagelse og helbred – særligt hos ældre. For hvad sker der egentlig, når kroppens forsvar svækkes, og hvordan kan det forebygges?
For at få indsigt i mavesyrens vigtige rolle i kroppen har vi talt med kinesiolog og kiropraktor Uffe Andersen. ”Mavesyre, eller saltsyre, er essentiel for fordøjelsen, næringsoptagelse, immunforsvaret, hormonbalancen og produktionen af neurotransmittere. Desværre bliver nedsat mavesyreproduktion (hypoklorhydri) mere almindeligt med alderen. Studier viser, at op mod 50 % af personer omkring 50 år oplever reduceret mavesyreproduktion, hvilket kan føre til en lang række helbredsmæssige problemer,” forklarer Uffe Andersen. Artiklen dykker nærmere i årsagerne til og konsekvenserne af lav mavesyre samt mulige løsninger.
Uffe Andersen, kinesiolog og kiropraktor samt ejer af kiropaxis.
Mavesyrens mange funktioner
Mavesyren spiller en afgørende rolle i mange af kroppens funktioner. Uffe Andersen udtaler: ”Mavesyren aktiverer enzymer til fordøjelse af proteiner, fedt og stivelse, opretholder balancen i tarmfloraen og beskytter mod infektioner ved at dræbe skadelige bakterier og vira. For lidt mavesyre kan forringe næringsoptagelse, svække immunforsvaret og øge risikoen for fødevareintolerancer.” Mavesyrens vigtige funktioner understreger, hvor problematisk det kan være, når produktionen er nedsat. Nedsat mavesyreproduktion skyldes ofte flere faktorer.
Uffe Andersen beskriver nogle af disse faktorer: ”For det første daler mavesyreproduktionen naturligt med alderen. For det andet kan stress og hjernerystelse skabe dysautonomi, som er ubalance i det autonome nersystem. Dette kontrollerer blandt andet syreproduktionen. For det tredje kan medicin, ofte det der bruges mod mavesår og refluks, på længere sigt reducere mavesyreproduktionen. Sidst kan tilstande som diabetes og autoimmune lidelser (heriblandt lavt stofskifte) kan også påvirke mavesyreproduktionen.” Men hvad betyder det, når mavesyreproduktionen falder, og hvilke helbredsmæssige udfordringer kan det føre til?
Konsekvenser af for lidt mavesyre
Nedsat mavesyre kan føre til flere problemer. ”Nedsat mavesyre kan føre til næringsstofmangel, fordøjelsesproblemer som oppustethed, øget risiko for infektioner og refluks/halsbrand. Mangel på mavesyre forringer optagelsen af B12, jern og kalk/magnesium, hvilket kan resultere i træthed, blodmangel, knogleskørhed og muskelkramper. Syremangel kan også forårsage dårlig fordøjelse og øge risikoen for fødevarebårne infektioner. Desuden kan lav mavesyre føre til proteinophobning, der skaber symptomer på for meget mavesyre,” forklarer Uffe Andersen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på mavesyrens niveau i kroppen og tage skridt til at afhjælpe problemet.
Uffe Andersens tips til opretholdelse af mavesyren:
For ældre er det vigtigt at være opmærksom på symptomer på lav mavesyre, såsom fordøjelsesbesvær (især ved kød), træthed og tilbagevendende infektioner. Uffe Andersen giver følgende råd:
Måltider
Spis langsomt og tyg grundigt.
Undgå overspisning.
Prøv æblecidereddike for at stimulere mavesyre.
Kosttilskud
Betain HCl kan øge syren, men kræver vejledning.
Vælg letoptagelige multivitaminer (B12, jern).
Medicinsk vurdering
Tal med lægen om medicin, der reducerer mavesyre.
Uffe Andersen afslutter: ”At tage vare på sin mavesyre er en investering i livskvaliteten – især når man runder de 50 år. For som med så meget andet gælder det: Forebyggelse er bedre end behandling.”
Januar markerer starten på et nyt år og nye muligheder. Vi har spurgt tre kendte danskere, Sofie Østergaard, Kasper Winding og Sara Indrio, hvad de ser frem til i 2025 – fra personlige mål til kulturelle oplevelser og deres håb for verden.
Sofie Østergaard
Sofie Østergaard er en dansk tv-vært og journalist, kendt for sin energi og nærvær på skærmen. Hun er blandt andet vært på det populære program Hammerslag, hvor hun kombinerer underholdning med skarp formidling om boligmarkedet.
Hvilken vane eller mindset glæder du dig mest til at indføre i 2025?
For mig er årsskiftet altid et sted, hvor jeg stopper op og overvejer om jeg lever det liv, som jeg ønsker at leve. Og langt hen ad vejen, så gør jeg det. Dog har jeg besluttet mig for at 2025 skal være året, hvor jeg afsætter lidt mere tid, til at gøre de enkelte ting. Så jeg har mere ro i min hverdag og så der opstår de små åndehuller, som jeg sætter pris på. Så er der plads til det uventede og til at være til stede i nuet, i stedet for at jage rundt efter en for optimistisk tidsplan.
Har du planer om at prøve noget, som du aldrig har prøvet før?
Jeg har altid et ønske om at prøve noget nyt. På den måde synes jeg at jeg udvikler mig og ikke går i stå. Arbejdsmæssigt vil jeg gerne tage en bestyrelsesuddannelse, for jeg tænker at det måske ville være interessant for mig at gå den vej en gang i fremtiden.
Er der en kulturel oplevelse, du er spændt på at kaste dig over?
Jeg glæder mig meget til jeg skal til Banksy-udstilling i København til foråret. Jeg har købt billet til min lillesøster, som er stor fan og jeg glæder mig til at opleve den sammen med hende.
Hvilken ny færdighed glæder du dig til at tage fat på?
Jeg har en plan om at lære at spille på guitar. Jeg gad så godt være den, der kunne tage den frem og spille nogle enkelte sange. Jeg vil også rigtig gerne lære mine børn, at vi lærer igennem hele livet og at det aldrig er for sent at blive dygtig til noget. Så måske er 2025 guitarens år for mig!
Hvad håber du for verden i 2025?
Jeg ville sådan ønske at vi alle kunne se igennem religion, udseende og baggrund. Jeg nyder at blive inspireret af mennesker med andre holdninger og baggrunde end mig selv. Det gør kun mit liv rigere og mere indholdsfyldt. Det er virkelig svært for mig at forstå, at der er så meget ufred og krig i verden på baggrund af noget, som jeg i bund og grund ser som noget positivt. Og så ville jeg ønske at vi kunne stå sammen og gøre en forskel for vores alle sammens kære moder jord, som behøver os og vores opmærksomhed i høj grad <3
Kasper Winding
Kasper Winding er en dansk musiker, komponist og producer, kendt for sin alsidige karriere, der spænder over filmkompositioner, soloalbum og samarbejder med nogle af Danmarks største kunstnere. Han turnerer i det meste af Danmark med sit nye album i begyndelsen af 2025.
Hvilken vane eller mindset glæder du dig mest til at indføre i 2025?
At lære endnu mere, at blive endnu bedre til at være mig. Jo bedre man bliver til at være sig selv, jo mere kan man give.
Har du planer om at prøve noget, som du aldrig har prøvet før?
Hele mit liv har gået ud på at prøve noget jeg ikke har prøvet før.
Er der en kulturel oplevelse, du er spændt på at kaste dig over?
Jeg glæder mig til at komme ud og spille igen. Og lade min nye plade møde omverden. Glæder mig til at se hvad min kone og børn finder på. Glæder mig til at dykke ned i Kendrick Lamars nye plade, glæder mig til Haruki Murakamis nye bog, glæder mig til at prøve Mikkel Maarbjergs nye restaurant VIE. Og helt sikkert meget mere som året skrider frem.
Hvilken ny færdighed glæder du dig til at tage fat på?
Mange. Men især at komme videre med min egen bog og mit eget filmprojekt og ikke mindst vores House Of Peace project www.houseofpeace.dk
Hvad håber du for verden i 2025?
Jeg håber at vi snart forstår at vi ikke kommer videre før vi indser at vi alle har lige meget ret til at være her på kloden, det være sig dyr, planter, mennesker. Ingen religion, politisk overbevisning, formue, hudfarve, køn, job eller teknologi har mere ret end andre til dette paradis vi er så heldige at have til låns. Det starter med skolen. Tænk hvis vi satte empati og kreativitet lige så højt som matematik og stavning! Jeg er ret sikker på verden, at verden så ville se helt anderledes ud, på den positive side af vægtskålen.
Sara Indrio
Sara Indrio er en anerkendt dansk/italiensk sanger og sangskriver, der med sine syv album har præget dansk musik i tre årtier. Hun har spillet med The Savage Rose, Peter Sommer og Alberte Winding og udgiver ny single i januar efterfulgt af et nyt album.
Hvilken vane eller mindset glæder du dig mest til at indføre i 2025?
Jeg bliver 50 år til januar, og jeg mærker en større tilfredshed omkring mig selv og det, jeg har opnået i livet. Jeg har altid været ekstremt selvkritisk og meget drevet af den selvkritik. På en måde er den blevet omsat til en utrættelig ambition, som har ført mig langt og vidt. Men 50 føles som et slags tipping-point, ikke mindst fordi livet og tiden i al sin klichéfuldhed bliver mere dyrebart. Det mindset med større tilfredshed kunne jeg godt tænke mig, fik mere plads, også uagtet hvordan for eksempel mit nye album bliver modtaget, eller at der stadig er masser af udfordringer og bevægelse tilbage i mit liv fremover.
Har du planer om at prøve noget, som du aldrig har prøvet før?
Jeg øver mig meget på at skulle glædes over at spille live med mit nye band. Det samme præstationsfokus, jeg nævnte før, arbejder jeg meget på at smide ud og i stedet nyde at være på scenen, at folk er kommet for at være sammen med mig omkring mine sange og musik. Det er jo en lidt mærkelig ting at have en slags debut som halvtredsårig, når jeg har været så mange gange på scenen! Men det føles som at skulle prøve noget nyt med albummet Observer, og jeg ser for mig, at vi skal danse lidt og grine sammen og måske også røres lidt. Det glæder jeg mig til. Som at ’løfte blikket’ mere udad måske.
Er der en kulturel oplevelse, du er spændt på at kaste dig over?
Jeg vil meget gerne se Pina Bausch på Det Kongelige Teater. Desværre fik jeg ikke set Le Sacre. I det hele taget bliver jeg med alderen mere og mere draget af nykomponeret, klassisk musik og de kropslige udtryksformer i scenekunsten, blandt andet samtidscirkus og dans. Og så var vi i Japan med familien i år. Det er første gang i mit liv, jeg er rejst bare for at rejse. Det vil jeg gerne igen.
Hvilken ny færdighed glæder du dig til at tage fat på?
I mit arbejde som forperson for Dansk Artist Forbund skal jeg indtage store mængder af kompliceret stof dagligt og omsætte det til politik, kommunikation og formidling. Jeg har taget virkelig meget ny læring ind på fire år, så lige nu er det mest fordybelse eller ’ingenting’, jeg længes efter. Sidde nede ved stranden om sommeren og kigge ud over vandet, snakke og grine med en ven over et glas vin eller lade tiden forsvinde ved en bod på et loppemarked. Det sagt, er der stadig en masse i musikken, jeg kan bore mig ned i og virkelig meget om verden og mennesker, jeg mangler at forstå. Det har bare været svært at finde tid, men jeg vil meget gerne udvikle min sangskrivning videre, eksperimentere med genrer og arrangementer og måske arbejde på at forenkle min lyrik.
Hvad håber du for verden i 2025? Fred. Og på den fred et fremsynet bud på en fælles fremtid, som også gør nutiden bedre. Hvis jeg skal pege på noget konkret politik næste år, ville det være et meget grundigt kig på vores digitale fællesskaber og nogle løsninger der. De åbne platforme, der skulle forbinde verden og gøre den større, skiller os i stedet ad med et farligt, ensporet og polariserende instrument i hånden på algoritmer og uoverskueligt store, kapitale og politiske interesser. Det er blevet farligt på næsten alle samfundsniveauer, men også uundværligt. Så hvordan kan vi transformere sådan en fantastisk teknologisk udvikling til et fremskridt for hele menneskeheden? Pier Paolo Passolini har engang sagt, at ikke al udvikling er fremskridt. Det er en god bevidsthed at tænke værdier, etik og ikke mindst kvalitet ind flere steder i samfundsudviklingen og i den mellemmenneskelige sfære. På den lidt længere bane arbejder jeg for, at kunsten i 2030 kommer ind som det 18. verd
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2025/01/Skaermbillede-2025-01-14-kl.-06.54.48.png9741070Christina Faaborghttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngChristina Faaborg2025-01-14 06:56:202025-01-14 06:56:20Nyt år, nye perspektiver
Sproget udvikler sig konstant i takt med verden omkring os. Nye begreber opstår, gamle ord får nye betydninger, og hvert år spejler denne sproglige udvikling tidens strømninger. I 2024 blev det danske sprog beriget med 45 nye opslagsord i Den Danske Ordbog, og Dansk Sprognævn kårede desuden fedtemøg som årets ord – et ord, der både rummer humor og klimabevidsthed.
’Fedtemøg’ – årets ord 2024
Fredag den 13. december blev fedtemøg kåret som årets ord i en særlig udgave af programmet Klog på Sprogpå DR P1. Afgørelsen blev truffet af en jury bestående af Thomas Hestbæk Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, Andrea Alberte Stengaard fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, værten Adrian Hughes, politikeren Sarah Glerup Kristensen og folketingsmedlemmet Katrine Tabita Daugaard Christensen.
Fedtemøg – en folkelig betegnelse for døde brunalger, der rådner i vandkanten – slog ord som doomscrollingog hjemmeberedskab i finalen. Juryen beskrev det som ”et dejligt og konkret ord for klimaforandringerne og et godt, dansk ord, der med sin humoristiske tone gør alvoren lettere at forstå”.
Kåringen skete efter flere ugers forslag fra danskerne, hvor over 150 ord blev indsendt. Bruttolisten omfattede ord som abdikation, oversvømmelse og tronskifte. Juryen tilføjede også egne wildcards som friplejehjem, neurodivergent og swiftie, hvilket gjorde det samlede felt endnu mere alsidigt.
Tidligere års ord har ofte været knyttet til tidens mest markante begivenheder. For eksempel blev ChatGPTkåret i 2023, Kyiv i 2022 og samfundssind i 2020. I denne tradition står fedtemøg som et eksempel på, hvordan sproget fanger tidens puls – fra klimakamp til hverdagslivets humor.
Internationale ord i 2024
På den globale scene har ord som polarization og brain rot markeret sig som årets ord i henholdsvis Merriam-Webster og Oxford English Dictionary. Polarization afspejler den stigende politiske og sociale splittelse, mens brain rot fanger bekymringen for overforbrug af trivielt onlineindhold og dets påvirkning af den mentale sundhed. Begge ord afspejler dybere samfundsmæssige konflikter og debatter, der præger det globale fællesskab.
Samtidig fik ord som demure og fortnight en ny relevans, delvist takket være sociale medier og popkulturelle ikoner som Taylor Swift. Disse ord viser, hvordan internetkultur og globale strømninger påvirker sproget og bringer gamle udtryk til live igen.
45 nye ord i Den Danske Ordbog
I november 2024 blev Den Danske Ordbog opdateret med 45 nye ord, der på forskellig vis afspejler tendenser i samfundet. Blandt de tilføjede ord finder vi AI (kunstig intelligens), doomscrolle (søge destruktive nyheder online), mental load (presset ved usynlige opgaver i hjemmet) og miljøhund (hunde, der trænes til at opdage miljøforurening).
Disse ord viser især tre store tendenser i tiden. Teknologi fylder mere og mere, hvilket ord som AI og doodleafspejler. Klimakrisen sætter også sit præg, med ord som miljøhund og generationsforurening, der på forskellig vis italesætter vores miljøbevidsthed. Samtidig får hverdagslivets udfordringer mere plads i sproget, hvilket ord som mental load og sandwichgeneration understreger.
Sproget fanger dermed både de store globale strømninger og de små personlige kampe, der præger vores hverdag.
Hvorfor lige fedtemøg?
Selvom årets ord ofte fremhæver nye udtryk, er det ikke en betingelse. Fedtemøg er ikke nødvendigvis nyt, men det har fået fornyet relevans i 2024, hvor brunalger på danske strande blev et synligt symbol på klimaforandringerne. Ordet er let at forstå og har en humoristisk kant, der gør det velegnet til at skabe opmærksomhed om et alvorligt emne.
Som i tidligere år peger fedtemøg på en udvikling, der ikke kan ignoreres. Hvor ord som klimatosse i 2019 og coronapas i 2021 handlede om henholdsvis klimaaktivisme og pandemihåndtering, fanger fedtemøg tidens klimaudfordringer på en nærværende måde.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2025/01/gPIYrKMg.png16173000Christina Faaborghttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngChristina Faaborg2025-01-11 09:33:402025-01-11 09:33:40De nye ord vi lærte i 2024
Uforarbejdede fødevarer er grøntsager, bælgfrugter, frugt og bær, nødder, kød, fisk, skaldyr, fiskeæg, mel, mælk, æg og honning.
