Men er der ikke en øvelse, jeg kan lave?

Det spørgsmål møder jeg ustandseligt i klinikken fra patienter med lændesmerter, nakkesmerter eller begge dele.

Tænk lidt over naiviteten og den totale mangel på indsigt og eget ansvar, der ligger i det spørgsmål. Ofte er der tale om en person, der gennem lang tid har fået det værre og værre og nu endelig har taget sig sammen til at opsøge hjælp, og så spørger vedkommende, gud hjælpe mig, om der ikke skulle være én øvelse, én øvelse, ikke mange, men én.  Og selvfølgelig er der ikke det.

Løsningen er nemlig ikke øvelser og slet ikke én øvelse. Løsningen er at ændre på alle de dårlige vaner, der er årsagen til problemet, ikke at lave øvelser, der skal kompensere for dem, hvilket i øvrigt heller ikke er muligt. Jeg siger ikke, at det er dårligt at lave forskellige forebyggende øvelser, slet, slet ikke, men øvelserne kommer jeg tilbage til senere.

Vaner frem for træner

Jeg tror, det var professor og læge Bente Klarlund Petersen, der var en af de første, der beskrev 90-10 princippet, der omhandler vægttab. 90-10 betyder, at det, der afgør, om du taber dig, er 90 % hvad du spiser og 10 % hvor meget du træner, og faktisk tror jeg, at de fleste efterhånden snart har forstået, at hvis man vil tabe sig, så er det vigtigste at omlægge sine kostvaner frem for at begynde at dyrke motion.  Igen siger jeg ikke, at det er dårligt at dyrke motion, og jeg siger heller ikke, at du ikke forbrænder kalorier og taber dig, når du dyrker motion, det er bare ikke det vigtigste.

Ikke hvad, men hvor du fejler

Så, igen, som jeg efterhånden har skrevet nogle gange, er det ikke ”hvad du fejler, men hvor du fejler”, der er det vigtigste fokuspunkt.

En anden måde, man kunne sige det på, kunne være ”det er ikke, hvad du træner, men dine vaner”, der er afgørende for, om du skal undgå at få ryg-, nakke- eller andre smerter, for den sags skyld. Og det gælder jo også i forhold til vægttab.

Ingen Wegovy for rygsmerter

Der findes desværre intet kvik-fix eller smarte genveje for at undgå ryg- og nakkesmerter, men faktisk er løsningen endnu lettere. Man skal bare opføre sig, som man er designet til:

Set forfra: Ryggen skal altid være lige, både når man står, går, ligger og sidder

Fra siden: Naturligt svaj i nakke og lænd

Sidst: Næse og tæer skal vende samme vej

Du skal ikke

Du skal ikke sidde med korslagte ben, stå skævt og hænge i hoften, bære tasken over den ene skulder, ”tabe” hovedet ned i din iPhone eller iPad, ligge med 4 puder under nakken, sidde skævt foran din computer, kun bære indkøbsposer i den ene hånd etc. Jeg kunne blive ved og ved og ved med at skrive om alt det, du ikke må (og formentlig gør), men det er der hverken tid eller spalteplads til, så derfor vil jeg i stedet bruge én linje på det, du skal gøre og tænke på.

 Hold ryggen lige, hav de rigtige svaj og hav næse og tæer samme vej.

Bum – sværere er det ikke, så sæt i gang!

Fortidens rolle på Nordsjællandske navne

Når man kigger på mange af de særlige by- eller stednavne i Nordsjælland, er det tydeligt, at fortiden spiller en rolle for navngivningen. Bag flere af navnene ligger en lille sjov historie, og vi fortæller fem navnes historier her. Man kan selv gå på opdagelse på nettet og finde ud af, hvorfor ens sommerhusområde hedder, som det hedder – der kan gemme sig et lille guldkorn der!

Rågeleje
Rågeleje var oprindeligt et lillefiskerleje Nordsjællands imellem Gilleleje og Tisvildeleje. Navnet betyder ’Rågens bådeleje’, hvor ’Råge’ angiveligt henviser til den nu forsvundne by, Roka. Inden man begynder at udforske byen som en anden Indiana Jones, skal det siges, at Roka vistnok kun bestod af nogle få gårde, så… Senere er navnet forbundet med fuglen, rågen, som blandt andet var bomærke for Raageleje Kro. De første fiskere bosatte sig ved Højbro Åens udløb, som i dag er overdækket og ligger under landevejen. I henhold til jordebogen for Kronborg og Frederiksborg len 1582-83 havde Rågeleje 24 fiskere.

Liseleje
Liseleje blev grundlagt som et fiskerleje i 1784 af industrimanden J.F. Classen, ejer af godset, der endte med at omfatte sognene Kregme, Vinderød, Melby og Torup. Liseleje er opkaldt efter hans steddatter, Anne Catherine Elisabeth Iselin, som blev kaldt Lise. Det var tanken, at der skulle leveres fisk til Classens krudtværk i Frederiksværk. Det gamle ishus fra 1901 er Liselejes vartegn, og ligger for enden af Classensvej. Huset solgte ikke softice, det skulle opbevare fisk, og gjorde det muligt at eksportere fisk, efter at der var kommet jernbane til Frederiksværk.

Esbønderup
Esbønderup består af en mindre kerne af ældre huse fra 1800-tallet omgivet af parcelhuse fra 1960’erne. Esbønderup betyder »Esbens udflytterbebyggelse« Byen er altså opstået ud fra en ældre nærliggende by helt tilbage i vikingetiden, grundlagt eller tilegnet en mand ved navn Esben. Egentlig hedder den i dag Kirke Esbønderup, men det fulde navn bruges sjældent. Byen havde faktisk engang Danmarks ældste sygehus i moderne forstand fra 1755, men det er i dag nedlagt.

Dronningmølle
Dronningmølle er oprindelig en enkelt møllegård med en vandmølle ved Esrum Å’s udløb. Møllen blev på et tidspunkt flyttet til bygningen ved navnet ’Slottet’, som er nævnt i 1500-tallet. Navnet Dronningmølle stammer formentlig fra, at Christian 6.s moder dronning Sophie ejede denne gård. I 1897–98 opførte kaffegrosserer Ferdinand Andersen et stort teglværk i Villingebæk. Han ejede møllen, som han navngav Dronningmølle Teglværk. Da Helsingør–Gilleleje banen oprettede station i området, insisterede han på, at stationen kom til at hedde Dronningmølle Station.

Kulhuse
Kong Christian 4. besluttede i 1633, at der skulle anlægges en skibsbro i den nordlige del af Horns Herred, hvorfra der skulle udskibes tømmer, brænde og trækul fra Nordskoven. Der blev ansat en mand, som også var kulsvier, til at holde øje med udskibningen. Til ham blev huset Kulhus bygget, og det er herfra, navnet Kulhuse stammer. Da skibsbroen var anlagt, blev det muligt at udnytte træet i Nordskoven.

Kartoffelforbruget er konstant i frit fald, og færrest kartofler spises i København, viser en analyse fra Coop. På 14 år er kartofler marginaliseret fra at ligge på hver tredje middagstallerken til nu kun at være på hver fjerde. Den nedadgående tendens dækker alle aldersgrupper og dage på ugen. Men der er håb for kartoflen, hvis den bruges på nye måder, foreslår diætist.

55-74-årige spiser markant flere kartofler end dem på 15-54 år. Kun hver femte i alderen 15-34 år spiste kartofler som tilbehør til aftensmaden på en gennemsnitlig dag. To ud af fem i den ældre aldersgruppe valgte fortsat kartofler. Der bliver spist en femtedel flere kartofler på lørdage end på onsdag-torsdage. Det kan hænge sammen med, at der er bedre tid til at gå i køkkenet i weekenden.

De fleste kartofler spises i Jylland, bortset fra i Østjylland, samt i region Sjælland og på øerne. Færrest kartofler spiser københavnerne, som spiser 19 procent færre kartofler til aftensmaden end landsgennemsnittet.

I følge diætist Marina Fredskilde, som driver Diætisten i Helsingør, spiser de som fortsæt vælger traditionelle danske retter, fortsat den kogte kartoffel som tilbehør. Men mange andre steder er kartoflen skubbet til side af forskellige årsager. I den travle børnefamilie og hos de unge voksne er kartoflen bare for besværlig: Den skal skrælles og koges og passer ikke ind i retter som pasta med kødsauce eller karryret med ris. Det segment vil egentlig gerne ovnkartoflen men har ikke tid til den til hverdag, erkender Marina Fredskilde og fortsætter:

Kartofler feder ikke

”Hos de kaloriebevidste har diæter med lavt kulhydratindhold længe været det, man gik til, fordi kurene mener, kulhydrater feder. Kartoflen har uberettiget fået ry for at fede men har i høj grad en plads i den sunde kost. Den har højt fiberindhold og mætter med ganske få kalorier. Vælger man derimod pasta, vil de fleste spise mere, end hvis de fik kartofler og dermed få flere kalorier indenbords.”

Diætisten henleder opmærksomheden på, at de små nye kartofler gør det langt mere tilgængeligt at få spist kartofler til hverdag. Men det er en udfordring for mange at bygge et måltid op uden brun sovs:

”Som jeg ser det, skal den kogte kartoffel tilsættes lidt umami ved for eksempel at blive ristet på panden i lidt olie og med salt og krydderurt som rosmarin eller salvie før servering. Kogt kartoffel kan også kommes i en salat med vinaigrettedressing, og ved grillen kan flutes erstattes med kartoffelsalat eller let kogte, grillede kartofler”.

Kartofler til hovedret

Forbruget af kartofler var størst i Danmark i 1800-tallet, hvor danskerne spiste hele 120 kg pr. person om året. Siden faldt tallet til 40 kg. I 2010 blev der spist kartofler til en tredjedel af alle aftensmåltider. I dag er det kun til hver fjerde.

De fleste kan lide kartofler på en eller anden måde. Så kartofler kan sagtens få et comeback som for eksempel ristede på panden, i ovnen eller i salater, foreslår diætist Marina Fredskilde.

Der er mange bud på, hvad der er rigtig kunst. Vi har her samlet nogen af dem her, men i sidste ende må den enkelte afgøre, hvad der er kunst for hende eller ham.

Hvad er god kunst, og hvad er kunst i det hele taget? Det er der ikke noget entydigt svar på. For hvad der er god kunst er subjektivt og varierer fra person til person, lyder det fra Københavns Kunsthandel på Vesterbro. Kunst kan være en blanding af teknisk dygtighed, følelsesmæssig resonans og dybde i et budskab. God kunst beriger med andre ord menneskers liv ved at udfordre perspektiver, berøre følelser og engagere sindet. Kunst er ikke kun det smukke og æstetisk tiltalende, for kunsten bærer også en dybere betydning end det, man umiddelbart kan se. Kunsten er mangfoldig og kan ikke defineres på én måde: Den kan være abstrakt, traditionel eller moderne og tage form af maleri, skulptur m.m. Kunsten er så forskellig som de kunstnere, der skaber den og de personer, der oplever den.

Kunst har en evne til at påvirke os på måder, vi måske ikke er bevidste om. Den kan skabe dialog, formidle historie og kultur og fungere som et spejl, der reflekterer samfundet og menneskers eget indre. Kunstneren fungerer som en budbringer, der taler til vores sjæl gennem farver, former og overflader. Kunstnere henter inspiration fra så forskellige steder som samfundet, naturen og følelseslivet for at kunne skabe noget der rører sjælen. Kunstens betydning kan derfor ikke undervurderes. Den beriger sanserne, nærer kreativiteten og åbner døre til nye verdener. Kunsten har en lang historie tilbage til vore forfædres hulemalerier. Den binder os sammen som mennesker og skaber et fælles sprog, der rækker ud over ord. I øvrigt mener Københavns Kunsthandel ikke, at der findes et endeligt svar på, hvornår noget er kunst, da den er i konstant udvikling og forandring.

Kunstens mange funktioner

Kunstskolen.dk har også nogle bud på, hvad kunst er. Under overskriften ”Hvad er det, der gør noget til kunst?”, forklares det at: Det er en kompleks kombination af kreativitet, udtryk, dybde og originalitet, der sammen skaber kunst. Det er en unik måde at formidle følelser, tanker og koncepter, der kan berøre og engagere publikum på en meningsfuld måde. Der er dog intet rigtigt eller forkert svar på, hvad der gør noget til kunst, mens andet ikke er kunst. Det er op til den enkelte at afgøre. I følge kunstskolen.dk er de mest almindelige definitioner på kunst disse: Det er et kreativt udtryk skabt af en kunstner og et udtryk for tanker, ideer og følelser. Dertil kommer, at kunst er en måde at forstå og tolke verden på og kommunikere med andre.

Fortidskunst: Hulemaleri af hest i de omfattende grottesystemer i Lascaux i Sydfrankrig malet år 15.000-13.000 før Kristi fødsel. Hulerne blev opdaget af en hund i 1940 og kom 49 år senere på Unescos verdensarvsliste.

Kunsten har mange funktioner, og her er nogen af dem: Udforskning og udtryk af menneskelig oplevelse, udfordring af konventioner og normer, inspiration og forandring og at skabe bevidsthed. Desuden kan kunst udfordre status quo, skabe empati og forståelse, inspirere til handling og skabe dialog og debat. For når kunstnere udtrykker sig gennem deres værker og deler personlige oplevelser, åbner de for en bredere samtale om samfundsmæssige spørgsmål. Ved at give stemme til det personlige kan kunsten engagere publikum og skabe forbindelse mellem individets erfaringer og større samfundsmæssige udfordringer, påpeger kunstskolen.dk

Michelangelo: Engang skulle man kunne tegn og male perfekt naturalistisk for at blive set som en rigtig kunstner som billedhuggeren, maleren og arkitekten. Sådan er det ikke mere.

”Det kunne jeg også have malet!”

Engang skulle man kunne tegne og male perfekt naturalistisk for at blive betragtet som kunstner. I dag handler det meget om ideen bag et værk. Selv om kunsten har bevæget sig langt, er det ikke altid, vi som beskuere er fulgt med. Vi har alle prøvet at stå foran et maleri og tænke: ”Det kunne jeg også lave!”. www.taetpaakunsten.dk

Delte meninger

Kunst er forskellige former for menneskelig aktivitet, der bygger på tekniske færdigheder, fantasi, intuition, idé og følelsesmæssig kraft, og som resulterer i et produkt – et kunstværk. Der er langt fra enighed om, hvordan kunst præcis skal defineres.

Sten fra rev på havets bund overalt i Danmark blev i 1900-tallet brugt til at bygge havne og moler af. Nu er et af de forsvundne rev, som er leve- og gemmesteder for havdyr, ved at blive genopbygget ud for Taarbæk i Øresund. Det genskabte rev indvies til vinter og er en god start på en større genopretning af havnatur, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Snart kommer der liv under overfladen af det Øresund, man kan se fra land i Taarbæk. Det skyldes en aftale mellem regeringen og flere partier i Folketinget i 2021 om at genetablere et fjernet historisk stenrev i Øresund. Der er tale om et såkaldt biodiversitetsrev, som i fremtiden skal sikre fisk og skaldyr gemmesteder og skaffe føde til større dyr som marsvin og sæler.

Stenrev er på 100 år blevet en sjælden naturtype i Danmark, fordi mange sten er fisket op og brugt til at bygge moler, havne og kystsikring. Det anslås, at stenfiskere i det 20. århundrede har fjernet 8,3 kubikmeter sten fra kystnære områder med 10 meters vanddybde. Det svarer til 55 kvadratkilometer eller et område på størrelse med Fanø. Projektet med at genetablere fortidens stenrev med mange forskellige levesteder er del af den såkaldte natur- og biodiversitetspakke. I følge Danmarks Naturfredningsforening var det en god idé at satse hele pengepuljen på ét rev frem for at sprede indsatsen ud på flere. Indsatsen er dog langt fra tilstrækkelig, mener organisationen.

Dybere og dybere vand

Takket været det nye Taarbæk Rev vil torsk og andre stenrevsarter snart få bedre levevilkår i Øresund. Det gælder både mangfoldigheden af arter og bestandenes størrelse samt muligheden for fiskeri og friluftsliv på og ved havet. Revet forventes indviet til februar. Projektet har dog ikke været uden bump på vejen, lyder det fra Lyngby-Taarbæk kommune. Miljøstyrelsen har gennem længere tid prøvet at få en aftale med de norske myndigheder om at købe sten i overskud fra vej- og andre projekter.  Da det ikke lykkedes, leveres stenene til revet i stedet fra blandt andet grusgrave.

Taarbæk Rev blev for tre år siden udpeget som stedet at genetablere stenrev i Øresund. Revets størrelse svarer til 14 fodboldbaner.

I Øresund ligger havnene tæt, og der har historisk været stort behov for råstoffer til byggeriet af dem. Derfor mangler der i dag stenrev over alt i sundet. På stenrev er der 10-30 gange mere liv i form af vandplanter og bunddyr sammenlignet med sandbund. Det nye stenrev er del af en landsdækkende satsning for at genetablere forsvundne stenrev og dermed styrke biodiversiteten.

På gamle søkort kan man se, at vandet ved Taarbæk Rev gennem årene er blevet stadig dybere i takt med fjernelsen af store sten. Det nye rev bliver på ti hektarer, svarende til 14 fodboldbaner.

Valget af sko har altid stået mellem at passe på fødderne og opfylde brugerens forfængelighed. Det er op mod 40.000 år siden, mennesket begyndte at fremstille og bære sko som redskab til overlevelse, viser studier af fodknogler. Sko fik tidligt flere funktioner end sikkerhed og beskyttelse mod kulde og hårdt underlag. Sko kom nemlig også til at handle om blær, bling, klasse og personlighed.

I 1980´erne var sejlersko højeste mode, selv om man ikke sejlede. Ses atter i skomoden i dag.

Hvide schweiziske Bally-sko med moderat hæl og sløjfe fra 1960´erne.

Fra Danmarks middelalder er der fundet mange sko i arkæologiske udgravninger, fortæller Vivi Lena Andersen, som er ph.d. i skohistorie og museumschef for Rudersdal Museer. Hun forklarer også, at sko ændrer sig i 1500-tallet, hvor de bliver brede men i 1600-tallet spidse, så tæerne ligger oven på hinanden. Desuden er det heller ikke optimalt for fodsundheden, at højre- og venstresko bliver ens.

Fodformede danske Jacoform-sko – ”andefødder” – er designet i 1977 og fås stadig.

Højhælede sko med røde såler og hæle var moderne i 1600-tallet, og er det atter i dag.

I 1600-tallet får skoene højere hæle. Desuden dukker et andet modefænomen op, viser en udgravning på Rådhuspladsen, hvor der fra gammel tid lå en voldgrav. Da byen voksede, skulle voldgraven flyttes, og så blev affald af blandt andet sko brugt som opfyld. Fundet viste sko med rødmalede såler og hæle formentlig efter inspiration fra Solkongens Frankrig, hvor kun majestæten måtte gå i sko med røde hæle og såler.

Plateau-støvler i sølv a la glamrock var det hotteste blandt ”diskere” i 1970´erne.

Vivi Lena Andersen giver svar på nogle nedslag i skoens historie:

Hvor gamle er verdens ældste sko?

”De er mellem 10-500 og 9.300 år fundet i en hule i Oregon og lavet af bynkebarkfibre. I Missouri er fundet 8.300 år gamle sandaler af tørrede blade. De ældste sko i Europa er 5.500 år, af læder og fundet i Armenien”.

Hvad er typisk for sko fra 1700-tallet og frem?

”Dengang var alle sko symmetriske med høje hæle. Sko til kvinder havde spidse snuder, mens herresko var brede og kraftige. I 1800-tallet skulle sko være diskrete og lave. Efter år 1900 bliver sko massefremstillede og af nye materialer og med hurtigt skiftende moder og sko til enhver lejlighed, smag og størrelse”.

Hvad kan man sige om nutidens sko?

”Komfort står højt på listen med mange flade og fodformede skotyper i retning af det jordnære, naturlige og ærlige. Tendens står i kontrast til det opstyltede og forvrængede langt væk fra menneskekroppen. Sneakers er blevet komfortskoen nummer 1, da fritidslivet og sportens verden har påvirket den generelle skomode sammen med Birkenstocksandaler og UGG-støvletter”.

Hvad kan man sige om skomoden i dag?

”Der er fokus på mangfoldighed og individualisme med bæredygtighed og naturlighed. Man ser tilbage i historien og genbruger stilarter og løsninger. Hvad angår hverdagsmoden er især hvide sneakers populære, fordi de er så sarte og ufornuftige og derfor attraktive at bære. Det signalerer overskud, at ejeren har råd til hyppigt at købe nye sko eller rense skoene, så de til stadighed ser nye ud”.

Ved et foredrag på museet Mothsgården i Søllerød 22. august kl. 17-18 vil museumschefen fortælle mere om skoens historiske rejse. www.museer.rudersdal.dk

Skomager bliv ved din læst

For 100 år siden var skomagerfaget et vigtigt håndværksfag, og skomagere var som oftest mindre bemidlede. Kjøbenhavns Skomagerlaug tog ansvar ved i 1931 at opføre stiftelsen Skomagernes Hus på Vespervej 40 i Hellerup, hvor ældre skomagere og deres enker kunne søge fribolig. Stiftelsen er i dag en udlejningsejendom, hvor laugets medlemmer og andre med tilknytning til erhvervet har fortrinsret. Efter Anden Verdenskrig gik det nedad for faget, da fremstilling af sko overgik til skotøjsindustrien, og da næsten ingen i dag får repareret deres fodtøj. Kjøbenhavns Skomagerlaug består i dag af serviceskomagere og ortopædiske håndskomagermestre på Sjælland. Københavns Skomuseum blev åbnet i 1934 og er kun åbent efter aftale for grupper. Samlingen omfatter blandt andet historisk fodtøj tilbage fra 1400-tallet, et skomagerværksted fra cirka 1890 og livet på en dansk skofabrik fra 1950-70. www.skomuseum.dk