Liebhaverboligen har taget pulsen på en række spændende oplevelser, der kan være med til at gøre din marts lidt sjovere.
Først kommer familien
Det danske drama ’Kød og Blod’ er en intens familiefortælling, der udspiller sig i den danske provins. Da en ung kvindes mor omkommer i en bilulykke, placeres hun hos sin moster og tre voksne fætre. Hun kender ikke denne del af sin familie, men de tager hende kærligt til sig og giver hende en tiltrængt omsorg og opmærksomhed. Familiens kriminelle levevej bliver hurtigt hverdag for Ida. Men da volden eskalerer, føler hun sig splittet og forstår, hvad hendes egen mor forsøgte at flygte fra. Men tør hun selv forlade sit nyfundne fællesskab og opgive følelsen af at høre til?
+ Plus
Sidse Babett Knudsen spiller blændende som familiens manipulerende matriark, der med mafia-lignende metoder ikke kun ødelægger livet for folk omkring sig, men også nedbryder sine egne nærmeste.
÷ Minus
Filmen føles til tider en smule tung og ensformig.
Fabelagtig kunst
Med forårets store særudstilling inviterer Nivaagaards Malerisamling publikum i alle aldre til et første møde eller et kært gensyn med maleren og forfatteren Hans Scherfigs vidunderlige univers. Udstillingen er en hyldest til maleren og forfatteren – og til naturen og den biodiversitet, der i dag er truet. Scherfig så aldrig selv hverken jungle eller savanne. Livet igennem drømte han om elefanter, giraffer, næsehorn og aber i deres naturlige omgivelser. Globetrotterlængslen skinner igennem i hans fantastiske og farveglødende urskovsbilleder, du kan nyde i særudstillingen, der kører frem til den 7. juni 2020.
+ Plus
Udstillingen viser Scherfigs fabelagtige kunst, og der er svært ikke at forelske sig i de smukke dyremotiver. Desuden er det rigtig fint at lade kunsten fungere som en kærlig ramme for at sætte fokus på naturens biodiversitet.
÷ Minus
Der er noget vemodigt over maleriernes stille kritik af, hvordan vi mennesker glemmer at passe på naturen. Scherfigs budskaber nåede bredt omkring fra slutningen af 1960’erne – men vi har stadig – og mere end nogensinde – behov for at blive påmindet vigtigheden af at tage ansvar for klodens miljø og dyrelivet.
Danmark har en lang række fantastiske slotte, hvoraf Fredensborg Slot er et af de mest eventyrlige. Slottet blev bygget som jagtslot for Frederik 4. i 1722 og har siden dannet ramme om både dagligliv og store begivenheder i Kongehuset. Her holdes bryllups- og fødselsdagsfester, her modtages gæster fra alverdens lande, og dronning Margrethe og hendes familie tilbringer forår og efterår på slottet. Bogen tager os med ind i private rum, som aldrig før har været vist, og dronning Margrethe har en vigtig stemme i bogen. For eksempel fortæller hun levende om, hvordan statsoverhoveder ridser deres navnetræk ind i slottets glasruder med en diamant.
+ Plus
Dette pragtværk af en bog er fyldt med smukke billeder og spændende fortællinger. Man fornemmer virkelig slottets myldrende liv og dragende historie. Forfatteren skriver så livligt, at man nærmest føler sig fysisk til stede i slottets historiske sale.
÷ Minus
Man skal nok være ualmindeligt vild med historie, hvis man sætter sig for at læse bogen fra start til slut. Men man får også stor glæde af blot at bruge bogen som en form for opslagsværk og læse teksterne til de billeder, der virker mest dragende.
One And Only Musical Teater byder velkommen til verdenspremieren på DEN SKALDEDE FRISØR – THE MUSICAL i Scandic Falkoner på Frederiksberg. Den stjernespækkede musical med blandt andre Xenia Lach-Nielsen, Niels Olsen, Maria Lucia, Silas Holst, Jakob Fauerby og Bodil Jørgensen og med musik af Thomas
Helmig, er baseret på Susanne Biers store filmsucces af samme navn fra 2012. Musicalen handler om Ida, der er frisør. Hun har mistet alt sit hår efter kemo – og hendes mand Leif er hende utro med Thilde fra bogholderiet. Idas datter skal giftes i Italien, hvilket bliver en rodet, kærlig og livsforandrende rejse for dem alle.
+ Plus
Den skaldede frisør er en sjov, rørende og romantisk musicalkomedie om at blive frelst af kærligheden, lige som man tror, at alt er forbi.
÷ Minus
Thomas Helmig har skrevet en masse nye sange til musicalen, du risikerer at have på hjernen længe efter, du har forladt salen. Så er du advaret!
Det er sæson for bryllupper, hvilket for mange kommende brudepar betyder mødet med et væld af muligheder og produkter. To danske kvinder har sat sig for at gøre bryllupsplanlægningen langt mere overskuelig og skabt Bridenista Bridal Club, der er en fordelsklub for kommende brude(par). Det er gratis at være medlem, du downloader appen Bridenista og melder dig ind. Som medlem optjener du points, når du handler hos medlemsbutikkerne og får adgang til nøje udvalgte bryllupsrelaterede varer og services.
+ Plus
Bryllup er ofte en skøn, men dyr fornøjelse. Det er derfor smart med en fordelsklub, hvor der også følger gode råd og et fællesskab med andre brudepar med på samme tid.
÷ Minus
App’en henvender primært sig til kommende brudepar. Står du ikke lige og skal giftes, er der heldigvis også gode ideer til dig, der planlægger fødselsdag eller konfirmation.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/03/FET_Altdetbedste_Kultur_billede-5.jpg468559Liselotte Nielsenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngLiselotte Nielsen2020-03-02 14:17:212020-04-02 14:59:55Alt det bedste i marts
Ordene lå på telefonsvareren – sådan en med kassettebånd i – i 1994: Jimmy Jørgensen skulle være med i den første teaterkoncert nogensinde, ”Gasolin”. Dengang kunne han ikke vide, hvor profetiske ordene var. Til april synger han igen Gasolin i Tivolis Koncertsal. Denne gang i musicalen ”Midt om natten”.
– Jeg er da stadig glad for at spille i band, men når man tænker på, hvor lidt man tjener på musikken i dag, så har jeg været utrolig heldig, indrømmer Jimmy Jørgensen, der har været ”the go-to-guy”, når der skulle sættes teaterkoncerter op. Og musicals. Og en del andre skuespilleropgaver.
Jimmys forbindelse til Kim Larsen og Gasolin har dog en forhistorie, der går helt tilbage til hans barndom i Vanløse. Her havde CBS sin store kontorbygning på Kastanje Allé, og Jimmy og kammeraterne gennemrodede containerne bag bygningen, hvor de ofte kunne finde kasserede LP’er og især kassettebånd.
”Værsgo” og andre kassettebånd
– Tit var det bare en fejl i plastikken, så båndet ikke fejlede noget, husker han. – Det var ikke noget, vi havde råd til at købe, så containerne var stedet. Så gjaldt det bare om at komme først.
– Jeg tror, min første Gasolin-kassette har været ”Sådan” … og ”Værsgo” (Kim Larsen solo, red.).
Det med kassettebånd (hvis du er i tvivl, så spørg en ældre person i nærheden) har fulgt Jimmy Jørgensen gennem livet. Da Hotel Hunger fik sin amerikanske pladekontrakt i 1989, blev nogle af deres numre udsendt som kassette-singler.
– Og så sent som sidste år solgte jeg en bil, jeg havde stående oppe i Sverige. Den var fra 1978 og havde stadig en fungerende kassetteafspiller. Med bånd i.
Kim og Jimmy
Som en del af musikmiljøet i Danmark var det nærmest uundgåeligt, at Jimmy Jørgensen måtte ”rende på” Kim Larsen, som Jimmy selv udtrykker det. Dels professionelt, dels når Jimmy optrådte i Odense, hvor Kim boede.
– Når man havde spillet i Odense, var Boogie Bar natklubben, hvor man gik hen bagefter. Der stod Kim tit alene for enden af baren. Så nikkede han til mig. Men vi talte ikke sammen. Jeg tror, han hellere ville stå og være sig selv. Han har mig bekendt heller aldrig set nogen af teaterkoncerterne eller for den sags skyld ”Midt om natten”. Alle de andre fra Gasolin var der. Men ikke Kim.
– Når nogen spurgte, om de måtte bruge hans musik, så sagde han ”go ahead”. For ham var det fortid. Kim var altid meget tænksom og meget produktiv. Han var altid i gang med nye ting. Jeg kan godt forstå det. Han dvælede ikke ved fortiden, men kunne hele tiden se på tingene med nye øjne.
– Vi har en enkelt gang arbejdet sammen, hvor vi optrådte med Underholdningsorkesteret. Han kaldte mig ”Kaptajn Jørgensen”.
Tilbage til Haveje
Nu er Jimmy Jørgensen så tilbage i Gasolin-repertoiret igen og synger som leder af rockerbanden Rotterne i ”Midt om natten” de to sange ”Rabalderstræde” og ”Dem de andre ikke må lege med”.
– Jeg har det fint med at komme ind midt i det hele og ødelægge det, de andre har gang i, griner ham – vel vidende at de numre er ”showstoppers”.
– I det hele taget har vi flere sange med denne gang. Da ”Midt om natten” blev opført første gang, havde vi en rammehistorie, som nu er droppet. Nu er det kun den oprindelige historie, men med flere sange.
Historien om bedstevennerne Benny og Arnold, der er med til at skabe det alternative samfund Haveje, har naturligvis sit udspring i Kim Larsens egne erfaringer med slumstormerne i Sofiegården og den senere etablering af Christiania. Men den handler også om at skabe sit eget tilhørsforhold, sin egen familie. Det kan Jimmy tale med om.
En rigtig familie
– Jeg fik først en rigtig familie, da jeg lavede den, siger han. – Min mor fik mig med en engelsk sømand – gift endda. De første syv år af mit liv voksede jeg op hos min morfar og mormor. Først derefter kom jeg hjem til min mor, men med et klart budskab om, at min lillebror skulle være der, mens jeg kunne være der. Det var en tryghed på lånt tid. Min mor var bryggeriarbejder, og det var nok hendes måde at klare konflikterne på.
– Så da jeg endelig stiftede familie som 46-årig (med Signe Egholm Olsen, red.), skulle jeg til at lære, hvad tryghed betød. Hvad familiesammenhold betød. Al den tryghed og den varme, som jeg altid har savnet.
Så den vilde forsanger fra Hotel Hunger er nu en sat familiefar, der henter og bringer børnene til institutionen og skiftes med Signe om, hvem der kan have job på teatret. For nogen skal jo være hjemme og passe børnene.
Det giver nu også lejlighed til nogle pudsige oplevelser:
– Da jeg skulle hente min datter fra fritidshjemmet forleden, var der er pige, der spurgte, ”er det din far eller …”. Og så kom det: ”Jeg mener, er det din far eller din bedstefar”. Man siger jo, at det er fra børn, man skal høre sandheden, siger Jimmy med et smil.
– Jeg har en voksen datter fra et tidligere forhold, så jeg kunne godt være begge dele. Nu er hun lige – som den første i familien – blevet færdig med en akademisk uddannelse og har fået arbejde, så sandsynligvis har jeg et par år endnu.
Fristadsromantik og havneidyl
Hvad fristadsromantikken i ”Midt om natten” angår, mener Jimmy Jørgensen, at det må ses i et historisk lys.
– Det er nemt i bagklogskabens lys at sige, at det ikke kan lade sig gøre at stille sig uden for fællesskabet, ikke betale skat og så videre. Og at man ikke kan få monopol på nogle af de fineste grunde i København. Men vi må lige huske, at der ikke var nogen, der brugte den gamle kaserne på Christianshavn dengang.
– Nu kunne Kim godt være lidt stædig – det med at holde på sin ret til at ryge for eksempel – men ting må gerne udvikle sig. Nyt er ikke altid dumt. Der var jo ingen, som dengang ville have troet, at havneområdet ville forvandle sig til en oase. Alt det er skabt af nytænkning. Det er fantastisk, at der midt i byen er plads til at leve og have det rart.
Alkohol og stoffer
Både i forestillingens Haveje og i virkelighedens Christiania opstår problemerne i grænsefladen mellem det normale samfund og det alternative. Købmanden, der først er begejstret for at sælge håndbajere til indflytterne, bliver sidenhen sur, fordi de brygger deres egen øl.
– Selvfølgelig er det et problem med Pusherstreet, siger Jimmy Jørgsenen. – Problemet er bare, at når man lukker Pusherstreet, så flytter hashhandlen andre steder hen i byen. Med tilhørende kriminalitet og skyderier. Det kræver nytænkning, så det marked bliver mindre lukrativt. Så indtil videre tror jeg, at både politiet og christianitterne har accepteret Pusherstreet. Ikke at de er glade for det. Folk kommer jo derud for at købe hash, som om de tog i Tivoli.
Jimmy Jørgensen har aldrig forsøgt at en hemmeligholde af, at han selv har festet igennem med alkohol og eksperimenter. Noget som ender galt for rigtig mange mennesker. Hvorfor så ikke ham?
– Jeg har tit tænkt, at jeg har gjort det samme som mange af dem, hvor det er tippet over. Jeg startede med lightergas som 12-årig. Mit bedste bud er, at jeg har bevaret en respekt for mig selv. At jeg har været bange for at miste mig selv i rusen. Så jeg har stoppet mig selv, inden jeg tabte kontrollen. Eller … jeg er jo tit kommet galt afsted, men bagefter har jeg tænkt, at det var for meget, og så har jeg ladet være. Dybest set har jeg været for glad for mit liv.
– Når tiden tillader det – og jeg arbejder jo om aften- en på teatret, så jeg kan gøre det om dagen – er jeg begyndt at arbejde med drenge med de samme problemer – på 12 – 16 – 20 år. Med angst og misbrug. Selv om kortene er dårligt fordelt til en start, kan man godt ende med at sidde med en vinderhånd. Det giver god mening for mig at se, om jeg kan gøre en forskel.
Hotel Hunger
og Billie Eilish
Selv om Jimmy Jørgensen stadig lever højt på sin gevinst i Gasolin-lotteriet og er ham, man ringer til, når der er en ny teaterkoncert/musical på programmet, så har musikscenen stadig sin plads. Når kalenderne passer sammen, tager han stadig ud med Hotel Hunger, for eksempel på sommerens festivaler.
– Men det skal være sjovt. Det må ikke blive hårdt arbejde. En egentlig reunion og nye udgivelser bliver det ikke til. Det er et gammelt ægteskab. Vi spiller godt sammen, men … det er ikke det værd, hvis det bliver hårdt arbejde.
– Men jeg skriver hele tiden, så det kan da godt være, jeg får lyst til at danne et band igen. Lige nu er det en akustisk tour, der ligger i kortene.
Når Jimmy Jørgensen nu er nået dertil, hvor han kan se tilbage på en flot karriere, er det måske også på sin plads at spørge, hvad han ser som fremtiden på musikscenen:
– Hvis jeg skal fremhæve et navn, bliver det Billie Eilish. Og så er det jo i dag liveoptræden, der er det interessante. Det var sådan set også det, vi ville, da vi startede. Det er der, pengene ligger i dag – hvis du ser bort fra nogle få kunstnere. Jeg synes, det er en god udvikling. Det handler ikke om at blive kendt på X Factor og score en pladekontrakt. Det handler om hårdt arbejde i øvelokalet, og så skal du ud og vise dit værd på scenen.
Midt om natten
Erik Balling i instruktørstolen, Kim Larsens sange, Kim selv og Erik Clausen i de centrale roller som Benny og Arnold. ”Midt om natten” er en af dansk films største succeser, og Kim Larsens album et af de bedst sælgende med titelsangen ”Midt om natten”, ”Papirklip” og ”Susan Himmelblå” som nogle udødelige hits. I 2018 blev historien første gang omskabt til musical, og lige nu er musicalen atter på turné for at ende i Tivolis Koncertsal den 2. april. Tilføjet lidt ekstra sange fra Larsen/Gasolin-kataloget.
Rundt om Jimmy Jørgensen
Det oplagte spørgsmål:
Hvis du tager de 10 bedste sange, så er de tre …
”Det bedste til mig og mine venner”, ”Rabalderstræde” og ”Kvinde min”. Jeg mener, hvis du skal skrive en liste over de tre bedste danske sange, så er de tre med.
Ditto – IKKE Kim Larsen
Jeg har en bred smag og kan sagtens høre Abba, men det må blive ”Life on Mars” med David Bowie, Velvet Underground, der bare var banebrydende med progressiv rock og påvirkede Bowie … ”Waiting For My Man”. Og så noget af det, der var grunden til, at jeg begyndte at spille; Thin Lizzy, Kiss, Ramones. Hvis jeg skal vælge et: ”She’s the One” med Ramones.
Dit yndlingssted i København?
Der er mange. Nu har jeg jo en båd liggende i Christianshavns Kanal, så det er hele det område, at vi kan sejle rundt og se hele havnefronten fra vandet; at vi kan sejle, bade og fiske i Københavns Havn.
Det bedste spillested – på scene og som publikum?
Grøn Scene på Roskilde Festival. Det er stort, men der er samtidig en intimitet. Jeg har prøvet at spille på Orange Scene, og der skal man altså virkelig stå tidligt op for at trænge igennem. Grøn Scene pakker det hele ind.
Hvilken bog ligger på dit natbord?
Edgar Allan Poe – en samling noveller. Jeg har svært ved at koncentrere mig og har svært ved at holde min læselyst. Derfor skal det ikke være 500 sider.
Den sidste film, du har set – og hvad synes du?
”Jokeren” med Joaquin Phoenix. Han spiller fantastisk. Det er simpelthen et studie i skuespil. Hvis du vil være skuespiller, så skal du se den film.
Ferierejsen – hvor kunne du drømme dig hen?
Jeg flyver ikke (længere), men jeg har en drøm om at tage på en af den slags ferier, som min mor tog os på – til Mallorca og til Gran Canaria om vinteren. Jeg savner det der med at stå op til den samme morgenmad hver morgen og så bare ned på stranden. Men når jeg ikke flyver, så … Altså man kan godt køre til Barcelona og sejle over, men det vil kræve en meget tålmodig familie.
Gasolin/Larsen/Beatles har været oppe: Hvilken gruppe/kunstner kunne du tænke dig omsat til
musical eller teaterkoncert?
Helt klart Bowie. Det kunne være sjovt. Jeg tror desværre, det vil blive svært med rettighederne. Når ”Lazarus” lige har været opført, så er det fordi det er en musical.
Hotel Hunger teaterkoncert – hvad siger du?
Den har vi sådan set lavet på Østre Gasværk. Det var Lars Kaalund, der i sin tid fandt på det. Det var bandet selv, men altså iscenesat som teaterkoncert.
Blå bog
Jimmy Jørgensen blev først kendt som medstifter af og sanger i bandet Hotel Hunger i 1985. Ti år senere fik han en rolle i Dr. Dante teaterkoncerten Gasolin, og så gik det ellers videre derfra. Han har desuden spillet flere roller i danske film og TV-serier. Jimmy er 55 år og har to børn sammen med skuespilleren Signe Egholm Olsen.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/03/SLIDE_JimmyJørgensen_8Y9A3051.jpg309620Steen Blendstruphttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSteen Blendstrup2020-03-02 13:35:252020-03-02 13:35:25Du har vundet i Gasolin-lotteriet
Lær dit eget kvarter at kende hvis du bor på Østerbro. Eller bliv klogere på bydelen, selv om du bor et andet sted. Byvandringer udbydes der flere af ikke mindst af private guidefirmaer. Liebhaverboligen har listet nogle op, som sikrer en god udflugt i det nære med fokus på bestemte kvarterer eller emner. Man kan melde sig til som enkeltperson eller få en guidet, skræddersyet tur, hvis man er en gruppe eller har et bestemt ønske om, hvad turen skal handle om.
Det klassiske Østerbro
Kulturens Venner er et privat firma, som udbyder byvandringer til forskellige dele af Østerbro. En af dem foregår 27. april og koster 50 kr., mens man selv betaler sin frokost på Restaurant Under Uret på Sølvtorvet, hvor gåturen ender. Inden da kommer man med guide forbi blandt andet Søerne og Kartoffelrækkerne og får diverse at vide om bydel, huse, gader og gadenavne. På andre byvandringer kan man møde det klassiske Østerbro med historier siden anlæggelsen sidst i 1800-tallet efter nedrivningen af voldene. Specifikt hører man om Fælledparken, Brumleby, Trianglen, sporvogne, blegedammene og meget mere. 26. april udbydes også en vandring på Nordre Frihavnsgade, hvor blandt andre H. C. Andersen tilbragte sine sidste år. Man vil høre om butikkernes og gadens historie. Prisen er 120 kr. www.kulturensvenner.dk
Det krigeriske Østerbro
Byvandring.nu er endnu et firma, som tilbyder byvandringer med vidensmæssigt gods om Østerbro. En af dem går til Østerbros attraktioner i de mindre sidegader, oaser, shopping- områder og sportsfaciliteter, der gennem tiderne har trukket københavnere ud til Østerbro. Vandringen varer 2,5 time med start og slut på Østerport Station. Ture kan også være med mødested på Trianglen, Lille Trianglen, Øster Fælled Torv eller Bopa Plads. Man hører om kvægets græsning på fælleden, Borgerbevæbningens træning uden for byens volde, lægeforeningens huse i Brumleby efter koleraepidemien og Randersgade-kvarteret – med afsluttende forfriskning på café. Også områder med krigerisk forhistorie udforskes på guidede ture. Det kan være ved Østre Anlæg bygget på de gamle volde, kirkegårde, våbenfabrikant Classens Have m.m. og flere ambassader samt Anden Verdenskrigs historie omkring Langelinje. Imens får man motion og går i behageligt tempo i grønne omgivelser! www.byvandring.nu
Glemte Øbro-hændelser
Forfatter, cand.mag. og Østerbroborger Morten Lander Andersen har egne byvandringer året rundt med fokus på begivenheder som 1864 på Østerbro, Anden Verdenskrig på Østerbro, Ryvangen fra kaserne til mindelund og naturpark, Riffelsyndikatet i det nye Århusgade-kvarter og meget andet. Der arrangeres guidede byvandringer for grupper, men for enkeltpersoner koster det 100 kr. www.byvandring.milland.org
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/02/SLIDE_Østerbro_Byvandring_Kartoffelrække.jpg309620Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2020-02-12 14:41:382020-02-12 14:41:38Vær turist i din egen bydel
Liebhaverboligen har taget pulsen på en række spændende oplevelser, der kan være med til at gøre din februar lidt sjovere.
Lys over land
Copenhagen Light Festival sætter spot på byens arkitektur fra den 1. – 23. februar. Mørket i februar giver fantastiske forudsætninger for store lysoplevelser langs havnelinjen og indre by, samt oaser rundt om i byen. Et særligt fint sted at opleve lysene, er skøjtebanen i Tivolis vinterunivers, hvorfra du kan kigge op på den farvestærke laserstråle, der baner sig vej fra Nimb-slottets tårn og ud i København til Langebro og Refshaleøen. En ret så magisk oplevelse!
+ Plus
Det er vildt, hvordan ikoniske bygninger kan ændre karakter ved hjælp af lyssætninger og genialt at udnytte vinterens mørke til noget smukt.
÷ Minus
Der er noget meditativt over de farverige lys, der dog kolliderer lidt med byens støj og trafik. Det bedste er faktisk at drage ud sent på natten, hvor der er mest ro og du bedst kan nyde de særlige installationer.
På det eksklusive boutique-hotel Nimb i hjertet af København kan du opleve en luksuriøs brunch i hyggelige omgivelser. Ved bordet får du en servering bestående af små varme retter med et internationalt islæt, såsom falafel og bao. Derefter er det blot at gå om bord i buffeten, der rummer alskens bagværk, juicer, crémant, honning fra Tivolis egne bier, farverige macarons og meget andet. Udsigten til Vinter i Tivoli og skøjtebanen foran hotellet er ganske eventyrlig og lokker til en tur i den gamle have efter besøget på Nimb. Brunch serveres i weekender, men ønsker du en skøn start på morgenen i løbet af ugen, er det muligt at spise morgenmad på det stemningsfulde hotel.
+ Plus
Brunch på Nimb er en helt igennem skøn og hyggelig oplevelse. De smukke rammer, det søde personale og den lækre mad fås ikke bedre. Her er alt lige lidt mere lækkert end vanligt, for eksempel er de klassiske røræg blandet op med delikate trøfler.
÷ Minus
De små serveringer ved bordet er alene nok til at mætte de fleste. Det er næsten ærgerligt, at man bliver mæt, før man når at smage på hele buffeten. Et luksusproblem, der dog kan afhjælpes ved at komme igen en anden gang.
Bella Center I Ørestaden åbner igen i år dørene for verdens sjoveste byggeplads LEGO World i børnenes vinterferien den 13. – 16. februar. Gamle kendinge som LEGO City, LEGO Ninjago og LEGO Friends er at finde på det enorme legeområde. Men du kan også gå på opdagelse i nye oplevelser inspireret af de populære Frost og Star Wars universer. Duplo lokker familiens yngste, men der er også masser at opleve for de store børn. Voksne må heldigvis gerne lege og bygge med. Bliver man egentligt nogensinde for gammel til LEGO?
+ Plus
LEGO World er en sjov oplevelse for hele familien. Især fanområdet er hyggeligt at besøge. Her kan man se fantasifulde verdener skabt af private samlere, der ofte har brugt flere år på at bygge detaljerede landskaber ud af de små klodser – herunder verdenskendt arkitektur fra Bjarke Ingels Group.
÷ Minus
Mange mennesker i en stor hal giver uundgåeligt en del støj. Kom tidligt på dagen, hvor der er færrest besøgende og søg de mere rolige aktiviteter, der ligger i periferien af begivenhederne.
Anna Ancher var en af de helt centrale kunstnere omkring år 1900. Anna Ancher hyldes også i dag for sin grænseoverskridende kolorit og sin fabelagtige evne til at fange en solstråle. Men hun kunne meget mere end det. Fra 8. februar kaster Statens Museum for Kunst et nyt blik på Anna Anchers værker i en stor retrospektiv udstilling. Fremstillingen forsøger at rykke Anna Ancher ud af Skagen, i betydningen ud af kunstnerkolonien, og ind i de større – internationale – sammenhænge, hendes kunst berettiger til.
+ Plus
Anna Anchers særlige evne til at skildre lys og farve udfoldes i udstillingen, der præsenterer et nuanceret og mangfoldigt billede af den dygtige kunstner.
÷ Minus
Man får helt lyst til at besøge Anna og Michael Anchers hus på Markvej efter at have set udstillingen. Men desværre er
Med en fælles passion for mad med varme krydderier har to af landets populære madskribenter, Ditte Ingemann og Anne Hjernøe, skabt en kogebog fyldt med lækre retter. Hvis du drømmer om fladbrød med fyld, aromatiske fiskeopskrifter og vidunderlige desserter, tager bogen dig på tur gennem de smagfulde nordafrikanske, arabiske og mellemøstlige køkkener. Bogen rummer desuden et væld af krydrede dips, sprøde brød og fermenterede lækkerier. Alt sammen lavet med råvarer, der ikke kræver en tur gennem eksotiske souker, men er til at få fat i herhjemme.
+ Plus
Billederne i ”Krydret” er helt igennem smukke og inspirerende. Hver enkelt ret har sine egne dufte og farver, der leder tankerne hen på 1001 nats eventyr. Forfatterne guider til krydderblandinger og mad med dybde og karakter, der både mætter og smager fantastisk.
÷ Minus
Dette er bestemt en sanserig bog, der giver stor lyst til at rejse, og kan gøre dig lidt træt af den danske mørke vinter. De krydrede og varme opskrifter gør det dog muligt at ”smage” på verden hjemme fra dit eget køkken.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/02/FET_Februar_Tivoli_billede-5-copy.jpg374559Liselotte Nielsenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngLiselotte Nielsen2020-02-03 14:14:302020-03-02 14:18:04Alt det bedste i februar
Som ny vært i et i forvejen velfungerende koncept har Sofie Østergaard (37), som værtslig arvetager efter Jacob Riising følt sig udfordret til at løfte opgaven og sætte sit eget præg på programmet Versus på DR.
Tv-værten Sofie Østergaard (37) har altid drømt om det store format. Den drøm er gået i opfyldelse med jobbet som vært på DRs populære game- show Versus, hvor hendes store udfordring har været at skulle stå i en anden mands sko. For Sofie holder godt fast i, hvem og hvad hun er som menneske – og ønsker for alt i verden ikke at `gøre som man plejer´.
”Det har været en kæmpe udfordring at overtage Versus. Både fordi det er et program, jeg selv har nydt at se. Men også, fordi det altid har været en drøm at få lov at overtage så stort et format. Jeg vil måske nok til hver en tid foretrække at lave første sæson af et program fremfor at lave femte sæson – hvor det ovenikøbet er selveste Mr. Primetime Gameshow, Jacob Riising, der har lavet de fire foregående sæsoner”, bekender den nye Versus-vært, Sofie Østergaard, og fortsætter:
”Jacob er jo så dygtig, så øvelsen blev at finde ud af, hvordan jeg kunne gøre det her til mit eget. Nu er Jacob og jeg jo meget forskellige i forvejen, men jeg ville aldrig gå ind og forsøge at lave tingene, sådan som de plejede at lave det. `Plejer´ er ikke nødvendigvis et succeskriterie. Ordet kan man for min skyld godt strege fra ordbogen. Og derfor, var jeg lykkelig over at blive givet plads til at komme med mine bud på, hvordan vi kunne optimere et allerede velfungerende program.”
Vejen ind
Som så ofte set, har tilfældigheder været i spil på Sofie Østergaards vej ind i tv-branchen. Først, droppede hun ud af gymnasiet i 3.g for at påbegynde danseuddannelsen. Så blev hun uddannet danser og arbejdede efterfølgende på Pantomimen i Tivoli, samtidig med, at hun underviste – inden chancen bød sig i Scenen er din.
”Danseverdenen er sindssygt hård. Der er få jobs, og man skal virkelig pleje sine kontakter. Nogen stopper, fordi de bliver trætte af at slikke andre folk i røven for at overleve. Det synes jeg er ret sigende for branchen. Men så deltog jeg som danser i programmet Scenen er din på TV 2 og blev hurtigt fascineret af fællesskabet ved at lave fjernsyn; alt fra rekvisitter og make-up til kamera og kaffe – det var det vildeste teamwork. Det var helt fantastisk at opleve som deltager. Og så vandt jeg ovenikøbet programmet sammen med min dansemakker Esbern Syhler-Hansen.”
”Det betyder utroligt meget for mig at være ægte i det, jeg laver”
”Men jeg tænkte aldrig over, at sejren i et tv-program kunne føre til en karriere indenfor tv, indtil jeg så blev spurgt af TV 2, om jeg ville være dommer i en dansekonkurrence. Det ville jeg gerne, og det gjorde bare, at jeg blev endnu mere fascineret af stemningen omkring det at lave tv”, fortæller Sofie Østergaard, der efterfølgende blev castet som programvært på DR1’s ungdomsmusikprogram Boogie – men som, ifølge Sofie selv, var et fejlcast af dimensioner.
”Det var slet ikke mig. Det kunne alle se”, kommer det ærligt fra Versus-værten, mens hun med et smil på læben forsøger at kaste et kikset håndtegn til lyden af en omvendt kasket og en grimasse, der måske kunne passe.
”Det betyder utroligt meget for mig at være ægte i det, jeg laver. Og det ville jeg på ingen måde kunne være som Boogie-vært. Men så var der nogen, der mente, at jeg ville passe perfekt ind på en ny børnekanal, der skulle til at starte op. Det var Ramasjang – hvor jeg både blev tv- og radiovært.”
Erfaringens værdier
Sofie Østergaard oplevede stor succes som vært på Ramasjang. Hendes måde at møde børnene i øjenhøjde på var en af hendes mange kvaliteter, og erfaringen som tv-vært på børneprogrammerne kommer hende til gode i dag, når hun står som styrmand i Versus.
”Det betyder helt vildt meget. Erfaring er en sjov størrelse. Man oplever jo ikke rigtig, at man tager den med sig. Den følger dig bare – og lige pludselig er den der. Som vært i Versus har jeg virkelig skullet trække på mine erfaringer fra Ramasjang-dagene, hvor jeg mange gange har stået på en mark uden rekvisitter og med børn med lampefeber, der pludselig får en elefant galt i halsen, mens jeg er tvunget til at rive et eller andet ud af røven, der vil få en halv times tv til at fungere. De erfaringer er guld værd i dag”, fortæller den efterhånden erfarne tv-vært, der i næste måned fylder 38 år.
Nu er Versus jo ikke et live-program, men optaget i forvejen. Er man mindre nervøs, når det ikke er live-underholdning, man laver?
”Nej. Det eneste, der er mere skræmmende end at lave live-tv er bevidstheden om, at der sidder en klipper, som skal redigere i dig efter nogle optagelser. Det er faktisk ret grænseoverskridende. Det svarer vel nok til, hvis nogen redigerede din artikel og publicerede den, uden du selv havde set resultatet inden. Så jeg var sindssygt nervøs de første gange, vi optog. Jeg kan også se det på mig selv, når jeg ser det nu. Men jeg kan også se, hvor meget min erfaring betyder. Hvis det havde været for fem år siden, havde jeg ikke kunnet forblive i min egen krop på samme måde, som jeg er i stand til i dag. Jeg erroligere i de situationer i dag. Jeg gør mig det klart, at jeg måske nok kan gøre tingene bedre. Men det vigtigste er, at jeg er autoritær og rolig og leder folk igennem programmet på en god og underholdende måde”, fortæller Versus-værten.
Hvad er den store forskel på at være vært på børne-
programmer til forskel for et program som Versus?
”Der er én kæmpe forskel: Mængden af penge til at lave det. Det er ikke fordi, der er særlig mange midler til at lave noget som helst i dag, men på børneprogrammerne står man selv for alt, hvor Versus bare er en anden maskine. Og så er der utrolig mange flere mennesker, der kigger med på et program som Versus i forhold til et børneprogram. Men det har ikke den store betydning for mig. Jeg tænker ikke så meget over, hvor mange der kigger med.”
Hvor føler du dig mest hjemme?
Børn er en større udfordring at have med at gøre, når man laver tv. Når man har stået med børn – og dyr for den sags skyld – så kan man stå med alt, vil jeg mene”, griner Sofie Østergaard.
”Det er bare en svær ting at stå med børn. Men det har faktisk aldrig betydet noget for mig, om det var det ene eller det andet. Det vigtigste for mig, uanset hvilket publikum et program henvender sig til, er, om jeg selv kan stå inde for det, om jeg selv synes, det er sjovt og noget, jeg brænder for.”
Kræver det en barnlig sjæl at lave Versus?
”Jeg tror klart, det er en fordel. Jeg er totalt meget et legebarn. Jeg har en god kontakt til min barnlige side. Men det er også vigtigt at se ud over det barnlige gen. Jeg er jo også en voksen person, der godt kan blive en smule træt af at blive sat i en barnebås, for jeg er jo også både mor til to, iværksætter og efterhånden ganske voksen. Noget af det, jeg er allerbedst til, er at lave nærværende interviews og har som ambassadør for Unicef lige haft premiere på en ny podcast, hvor der gives gode råd til børn og unge. Jeg føler mig meget privilegeret over at lave de ting, jeg laver.”
Versus uden ekstremer
Tv-programfladen svømmer efterhånden over med gameshows og reality-programmer. Siden Sofie Østergaards deltagelse i Scenen er din i 2007, synes der at brede sig en tendens, hvor det at gøre sig selv særligt bemærket er en del af ungdomskulturen anno 2020 – men hvordan ser tv-verdenen ud fra tv-værtens eget perspektiv.
”Generelt har jeg en følelse af, både med tv-billedet og samfundet generelt, at der er en tendens til, at alle skal skille sig helt vildt ud. Vi skal hele tiden finde ud af, hvordan vi er unikke. Men i stræben efter det placerer vi et unødvendigt og uretfærdigt hårdt pres på os selv – og særligt på de unge mennesker i dag. Tv-programmerne går mere og mere niche-vejen. Cougar-programmet på DR3 er et godt eksempel. Det hele skal være ekstraordinært, ekstremer – og det kan godt være skræmmende, synes jeg.”
”Både piger og drenge lider i dag under det forventningspres, der bliver dem pålagt, og de unge holder aldrig fri fra alle forventningerne til dem. Men så er det dejligt at lave et mainstreamprogram som Versus, der bare er lykke og glæde – og hvor folk ovenikøbet vinder penge.”
Hvad er egentlig det største pengebeløb, du selv nogensinde har vundet?
”En aften i Barcelona, hvor jeg boede i nogle år, vandt jeg, hvad der svarer til 20.000 kroner på kasino. Man vinder jo i forhold til indsatsen, og jeg satser ikke stort, så det var rigtig mange penge. Jeg elsker at gå på kasino. Jeg kan godt lide spændingen. Men for mig, er det mere følelsen af måske at vinde, end at vinde – selvom jeg gladeligt puttede de 20.000 kroner i lommen og tog hjem.”
Dagdrømmeriernes virkelighed
Sofie Østergaards indre legebarn elsker at drømme. Dagdrømme er de bedste, synes hun, selvom hun de seneste år har måtte undvære dem pga. virkelig-
hedens verden med egne børn og de udfordringer, som følger en travl hverdag.
”Jeg elsker at dagdrømme. Det er det bedste; hvis jeg vågner tidligt om morgenen eller under en pause i løbet af dagen – og lige inden jeg skal sove om aftenen. Dagdrømmerier, som at gennemtænke mulige jobscenarier eller forestille sig en vandkamp udspille sig i bar røv i vores nyttehave på Nokken.”
”Min yngste på to år, Geo, har sovet ekstremt dårligt, siden han blev født. Han har i perioder vågnet hvert 20. minut hele natten. Så vi har brutalt fået smadret vores søvn i lang tid, og en af de ting, der naturligt bliver siet fra, pga. manglende overskud, er dagdrømmeriet. Men nu er der kommet mere overskud, og så er drømmerierne så småt tilbage igen. Faktisk så konkret, at jeg lige nu, sammen med min kæreste, har virkeligt gjort en af mine dagdrømme, som var at kunne sidde i nattøj og sende ordrer afsted fra egen webshop. Sammen har vi skabt groennefaar.dk, en webshop, der handler med alt til børn i 0-6 års-alderen, og hvor vi har fokus på bæredygtighed – alt imens den enkelte køber donerer penge til et godt formål gennem sit køb”, smiler den stolte iværksætter og Versus-vært, Sofie Østergaard.
5 x versus
Skiløb vs. Skihop?
”Skihop. Det er lidt hurtigere overstået. Jeg er egentlig slet ikke til skiløb, selvom jeg har stået på ski rigtig mange gange. Det er bare ikke rigtig mig. Jeg synes ikke, det er særlig fedt. Som uddannet danser sætter jeg stor pris på mine fødders bevægelighed. Jeg mærker meget med mine fødder, så at spænde fødderne ind i et par skistøvler kan jeg slet ikke holde ud. Men min kæreste er vild med det og har glædet sig til, at hele familien skal på ski. Så nu skal vi med nattoget til Nordsverige med vores to drenge på skiferie. Og det glæder jeg mig til. Men mest pga. de snemænd, vi skal op og lave.”
Mors pige vs. Fars pige?
”Jeg var mors pige. Men hun døde meget pludselig, da jeg var 15. Hun blev kun 44. Hun var familiens midtpunkt, så det var rigtig hårdt. Og da jeg selv blev mor, var det på en måde som at miste hende igen. Jeg går altid rundt med frygten for selv at blive ramt i en tidlig alder. Men tanken om, at mine børn skulle miste deres mor, er værre end min egen frygt for at dø. Jeg ligner min mor udadtil, men indvendig er jeg meget som min far, og lige efter min mor døde, havde min far og jeg virkelig vores kampe. Men jeg har med tiden lært at se, hvor meget han forsøger i stedet for at se de ting, han ikke formår. Det har været en kæmpe øjenåbner, og jeg er rigtig stolt af, hvor vi er som familie i dag. Så jeg er med tiden blevet fars pige.”
Karbad vs. Brus?
”Jeg vil til hver en tid tage et karbad – men vi har ikke noget badekar. Så når jeg er hos mine svigerforældre, tager jeg karbad så hurtigt, jeg kan komme til det. Jeg er vokset op med karbad og elsker det helt vildt. Men der er selvfølgelig også miljømæssige hensyn, som jeg tænker over, så jeg sparer op til mine ture i karbaljen ved at tage korte brusebade.”
Kaffe vs. Te?
”Jeg drikker aldrig kaffe. Det giver mig hjertebanken. Jeg bliver dårlig af koffein. Jeg drikker heller ikke cola. Men min kæreste elsker kaffe, og jeg sætter pris på at kunne servere en god kop, så jeg har givet ham den vildeste kaffemaskine. Men jeg drikker det ikke selv. Jeg drikker te, og den te, jeg drikker, indeholder heller ingen koffein. Folk undervurderer tit te, så jeg har altid min egen te med mig rundt i tasken.”
Skrabelod vs. Lotto?
”Der er noget ved et skrabelod, hvor jeg føler, at det ikke udelukkende er held, hvis jeg vinder. Det handler om selve måden, man skraber det på. Og så er jeg typen, der ikke er grådig, hvad gevinster angår. Jeg behøver slet ikke at vinde 10 millioner. To millioner er helt fint. Jeg behøver ikke at vinde et beløb, hvor jeg ikke længere behøver at arbejde. Jeg gad bare godt at vinde nok til, at jeg ikke skulle tænke så meget over tingene. Og jeg bilder mig ind, at den indstilling faktisk optimerer mine chancer for at vinde i det hele taget – at der må være noget karma, som kommer igen den anden vej.”
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/02/SLIDE_Sofie_Østergaard_8Y9A1299.jpg309620Peter Pilegaardhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngPeter Pilegaard2020-02-03 13:48:052020-02-03 13:48:51Ikke som de andre
Oplev Dizzy Mizz Lizzy sangerens akustiske versioner af hans egne numre som “Right Next To The Right One” og “Superior”, når han gæster Kongekilden. Han har turneret hele sommeren med Dizzy Mizz Lizzy – og har nu aldrig været mere klar til at blæse publikum omkuld med de mange hits.
Tim Christensen hører til de allermest markante skikkelser i nyere dansk rockhistorie. Tims musikalske talent er en oplevelse i sig selv og bliver leveret helt nøgent og akustisk – som kun Tim kan gøre det.
Snacks – 4 fantastiske retter – Intimkoncert med Tim Christensen
Pris. 1.295 kr.
I år kan vi fejre 75-året for befrielsen og afslutningen på 2. Verdenskrig. På filmfronten sker det ved, at Jesper Christensen og Bodil Jørgensen foretager en tidsrejse tilbage til de første år af Besættelsen, som den tager sig ud for en velhavende fabrikantfamilie nord for København. ”De forbandende år” er ikke en heltehistorie, men en historie om dilemmaer, som vi godt kan spejle nutiden i.
Jesper Christensen og Bodil Jørgensen har levet tre år under den tyske besættelse – på film altså – og ud fra det perspektiv mener de ikke, at vi i dag kan gøre os til dommere og fordømme datidens politik.
– Den der sang om danskheden er forløjet og vidner om historieløshed, mener Jesper Christensen. – Det blev ikke demonstreret klarere end under Besættelsen.
Vi skal huske for ikke at gentage
– Altså lige efter krigen – jeg er født i 1948 – der udløste det virkelig dårlig stemning, hvis nogen havde glemt at sætte lys i vinduerne den 4. maj. Der var ingen tvivl om, at vi – danskerne – var heltene. Men ret beset døde der lige så mange danskere på Østfronten i tysk tjeneste, som der døde af frihedskæmpere.
– Så nytter det ikke – som Anders Fogh Rasmussen gjorde – at stille sig op en generation senere og gøre sig klog på, at man ville have handlet anderledes. Især ikke når man tænker på, at Venstre dengang var helt med på at tjene penge på at levere til Tyskland. At ”glemme” samarbejdspolitikken er historieforfalskning, og det må vi ikke gøre.
– Nej, for så kan det netop gentage sig, tilføjer Bodil Jørgensen.
– Hvis vi skal være helt ærlige, så kunne danskerne heller ikke være helt uvidende om, hvad der foregik i Tyskland dengang. Det stod faktisk i aviserne. At jøderne blev forfulgt – blandt andet under Krystalnatten – det vidste vi godt, siger Jesper Christensen.
Helte og terrorister
Det er i øvrigt en vigtig pointe, at heltestatus afgøres af eftertiden.
– De, der valgte frihedskampen, blev jo kaldt terrorister af det officielle Danmark, pointerer Bodil Jørgensen. – Statsminister Buhl opfordrede ligefrem folk til at angive dem – til at være stikkere.
– Der er mange af os nok fejlorienterede om forholdene. Ingen har jo lyst til at identificere sig med terrorister.
Det førte i øvrigt til en historisk unøjagtighed i ”Hvidsten Gruppen”, hvor Bodil Jørgensen sidst havde en rolle i en Besættelses-
historie. I filmen bliver hendes familie arresteret af tyske soldater, men det er ikke korrekt:
– Tyskerne bliver gjort til skurke, men det var altså dansk politi, der arresterede gruppen.
På det punkt gør den aktuelle ”De forbandede år” meget ud af at være korrekt i de historiske detaljer, mens den fiktive historie om familien Skov udspiller sig. Det handler ikke om at undervise i historie, men om at fortælle en historie:
– Det er en historie, vi som mennesker kan spejle os i. Det er svært at fortælle en objektiv historie om det, der skete. Der er ikke en sandhed, du bare kan google dig til, siger Bodil Jørgensen.
– Det er heller ikke nok at læse en bog om Besættelsen; man skal læse mange bøger, tilføjer Jesper Christensen. – I amerikansk film er der en tendens til, at man forenkler historien. Jo enklere, desto bedre. Der skal ikke være tvivl om, hvem der er heltene.
Blå bog Bodil Jørgensen
Skrøbelig og sårbar, forslagen og bramfri (ofte med autentisk jysk accent). Bodil Jørgensen kan det hele og har bevist det i snesevis af film og på scenen i store og små roller. Adskillige naturligvis prisbelønnede med både Bodil og Robert-priser. Ellers er Bodil hundeejer og mor til tre
Bagklogskab og eftermæle
I den virkelige verden er det sværere at skelne mellem helte og skurke. Aktuelt strides man om, hvorvidt Erik Scavenius, der var udenrigsminister og siden statsminister i samarbejdsregeringen, i dag kan få opkaldt en vej efter sig.
– Jeg har det svært med, at vi overhovedet skal opkalde veje efter personer fra Besættelsen, siger Jesper Christensen. – Heller ikke Flammen og Citronen. Men på den anden side kan man lige så godt opkalde en vej eller en plads efter Erik Scavenius som efter Anders Fogh Rasmussen.
– Du vil ikke finde mit navn på en protest over at opkalde en vej efter ham. Da alle kunne se, at tyskerne ville tabe, var det nemt at pege fingre ad ham, men det er mærkeligt at dømme på den måde med tilbagevirkende kraft. Der var ingen, der i 1940 syntes, vi skulle slås. Ingen ville gå op imod den stærkeste militærmagt i Europa, der lige havde udslettet Polen.
– I mine øjne var der kun den måde at handle på. Scavenius og samarbejdspolitikerne fik afværget de værste ulykker for befolkningen. Så i sidste ende: jo, Erik Scavenius gjorde noget godt for Danmark, konkluderer Jesper Christensen.
– Sådan er folk jo forskellige, indskyder Bodil Jørgensen. – Jeg synes nok, at Kim Larsen kunne fortjene en plads, men det ville han ikke have. Han frabad sig det.
Ingen af de to skuespillere misunder politikerne deres ansvar. Heller ikke i dag er det let at gennemskue, hvad historien vil bedømme som rigtigt og forkert. I Ukraine, i Syrien og i Tyrkiet.
– Nu har jeg lige læst, at vi skal sende 200 danske soldater til Irak. De skal derned for at uddanne den irakiske hær, men kan vi nu være sikre på, hvad det bliver brugt til, spørger Bodil Jørgensen. – Der er jo også oprør og demonstrationer i Irak i øjeblikket.
– Desværre må jeg sige, at vi ikke har gode erfaringer med at blande os, tilføjer Jesper Christensen.
– På den anden side har det også været mageligt for os her i Europa at sidde under USA’s trygge vinge og kæfte op. Når det hører op, så skal vi jo selv tage ansvaret.
Drama plus 200 %
Med det in mente bliver dilemmaerne i ”De forbandende år” uhyggeligt aktuelle. Men når vi gang på gang vender tilbage til 2. Verdenskrig som stof til fiktionen, så skyldes det, at det forstørrer hverdagens konflikter:
– Jeg kan slet ikke forstå, at der er nogen, der laver film, som ikke foregår under Besættelsen, siger Jesper Christensen. – Vi har alt det, vi normalt skaber dramatik om; forældre og børn og parforhold, og når der kommer tryk på den privatsfære udefra, så skruer det 200 % op for dramaet.
– Vi kan jo prøve at tænke på steder i verden, hvor der er krig nu, fortsætter Bodil Jørgensen. – Pludselig møder man nogen, man var nabo med i går eller i forgårs, venner eller familie, og som så er blevet – ja, det hele er blevet anderledes.
– Selv på en ganske almindelig dansk villavej kan ellers fredelige folk begynde at svine hinanden til, fordi de har forskellig politisk observans. I dag og i fredstid.
– Jeg tror, det var lidt det samme dengang, men som Jesper siger: bare med større pres på. Pludselig bliver det, ”kender du en jøde”? Eller, ”kender du en nazist”? Det kommer tæt på.
– Jeg kan huske, at mine forældre fulgte det måske lidt småborgerlige maksime, at man ikke måtte snakke politik med fremmede til et selskab. Så kunne det gå grueligt galt, siger Jesper Christensen.
Blå bog Jesper Christensen
Hele Danmarks hyggelige far til Nana, men også den alkoholiserede bums, Kaj, i ”Bænken” og Bond-skurken Mr. White – ikke mindre end tre gange. Den første Bodil modtog Jesper allerede i 1978, og han har om muligt mere trængsel på kaminhylden end Bodil Jørgensen. Til gengæld har han afslået et ridderkors. Jesper har to voksne døtre.
Under jorden
Begge skuespillere tilhører en generation, hvis forældre var øjenvidner til Besættelsen og har personlige fortællinger om tiden.
– Min bedstemor var tysk nordslesviger, så under Besættelsen blev hun mod sin vilje gjort til tysker (af tyskerne, red.). Hun havde mødt min bedstefar og var flyttet med ham til fædrenegården. Hendes brødre ville ikke gøre tysk krigstjeneste – undtagen den ene, der var nazist – så de gik under jorden i Danmark, fik falske papirer og cyklede rundt fra sted til sted. Nogle gange gemte de sig også på gården hos min bedstemor. Hun var frygteligt nervøs, og det tog hårdt på hende.
Men linjerne kunne godt være uklare i det daglige:
– Min far var teenager under krigen. Han tjente da lidt lommepenge på at sælge kød til de tyske soldater. Men hvis nogle soldater kom forbi gården og spurgte min bedstefar om vej, var hans svar altid ”gerade aus” og pegede. Så morede han sig over at se dem gå vild ude på markerne. Han blev aldrig straffet for den lille spøg.
– De familiehistorier, jeg har, handler mest om tiden efter krigen, fortæller Jesper Christensen. – Min mor var gravid med min søster i maj 1945 og var på Rådhuspladsen lige efter Befrielsen, da de pludselig begyndte at skyde, så hun kastede sig ind under en bus. Så min søster blev født for tidligt. Men mine forældre var ikke i modstandsbevægelsen. Til gengæld var min far med til at starte Fredsvennernes Hjælpearbejde og Mellemfolkeligt Samvirke. Han arbejdede i Polen og kom hjem med rædselshistorier om efterveerne af krigen.
Skandinaviskeerfaringer
”De forbandede år” har også en skandinavisk dimension med Familien Skovs familiekontakter og forretningsforbindelser i det neutrale Sverige og en sidehistorie, der bringer datteren til det besatte Norge.
– Jeg tror ikke, vi har noget at sige hinanden på, med hensyn til de valg de forskellige lande tog under krigen, mener Jesper Christensen. – Vi synes hver især, at vores krigserfaringer er de rigtige, alle har en heltefortælling fra den tid. Og alle tre lande undertrykker information. Jeg har selv medvirket i ”Kongens valg” (som den danskfødte kong Haakon VII, red.) om den norske modstand i 1940.
– Den er lidt helteagtig og blev set af 700.000 nordmænd. Men vi kan lige så godt spørge om, hvordan det nu var med de nordmænd, der oprettede og drev egne koncentrationslejre i Norge. Eller hvordan det nu gik de norske jøder. Der er også ting omkring den svenske neutralitet, som de ikke taler så meget om.
Ungdomsoprør og klimaoprør
Mens den ældre generation repræsenteret af Jesper og Bodil prøver at få det bedste ud af situationen og klare sig gennem krigen uden for mange skrammer, gør den unge generation oprør. Med uanstændig jazzmusik eller ligefrem tilslutning til modstandsbevægelsen.
– Det er jo altid de unge, der går i krig – også lortekrige, siger Jesper Christensen. – Det var også unge mænd, der meldte sig til Frikorps Danmark. Det er nok en mangel i hjernen – at de kaster sig ud i ting uden at tænke sig om. Det gælder sikkert også dem, som har meldt sig til Islamisk Stat.
– Eller som har meldt sig til at kæmpe mod dem, indskyder Bodil Jørgensen.
– I 1967 ville jeg selv melde mig til den israelske hær, fortsætter Jesper Christensen. – Jeg følte, at alle rottede sig sammen mod dem. Heldigvis var de ikke så åndssvage på den israelske ambassade: ”Har du været i hæren? Nå ikke. Jamen, tak for din gode vilje. Gå du bare hjem igen – vi ringer”.
– Siden har jeg så også fået et andet syn på den konflikt.
– Sådan et oprør har jeg aldrig været ude i, siger Bodil Jørgensen. – Der er jeg lidt af en svagpisser – hvis du f.eks. sammenligner med de kurdiske kvinder, der er gået i krig nede i Syrien. Mit oprør var, at jeg blev skuespiller. Det skabte lidt uenighed, men tiden læger alle sår. Nu går hele familien ind og ser mine film.
– Nu hører jeg selv til 68-generationen, og jeg har lige siden gået og ventet på det næste generationsoprør, tilføjer Jesper Christensen. – Det er ikke rigtig kommet – men måske nu med Greta Thunberg-generationen.
– Ja, det med klimaet kan godt blive en endnu mere rasende bølge end nogen før. Men når jeg tænker over det; min søster, hun var til mikromakro og blev vegetar. Det var altså et stort oprør på landet, hvor jeg kommer fra, slutter Bodil Jørgensen.
Rundt om Bodil og Jesper
Den bedste krigsfilm – altså OM 2. verdenskrig?
Bodil: Jeg vil nok sige ”Der Untergang” – det tog tyskerne så lang tid at nå frem til at fortælle den historie.
Jesper: Måske de første ti minutter af ”Saving Private Ryan”. Ellers er det en meget konventionel film. Der er også film om koncentrationslejrene, men nej – det er ikke noget, jeg har behov for efter at have læst Primo Levi.
Børnene er swingpjattere – hvad synes I om den stil, og hvad er jeres yndlingsmusik?
Bodil: Nu har jeg jo lige rejst rundt med en kabaret om Jørgen Ryg. Han spillede oprindeligt trompet, og det har jeg hørt meget af. Ellers holder jeg meget af at lytte til Bach. Og til Leonard Cohen. Igen – efter han er død.
Jesper: Lidt Leo Mathisen har jeg da hørt – ham spillede Jørgen Ryg i øvrigt med – og jeg holder meget af Count Basie og Lester Young fra 30’erne. Ellers har jeg lavet mig en meget blandet playliste; latin, jazz, Bach, Wagner, lidt interviews, meget blandet. Det elsker jeg.
Under krigen var ”erstatningsprodukter” et nødvendigt onde, nu er plante”mælk”, vegansk kød og den slags en trend:
Jesper: Jeg synes, det er lidt perverst, at man ikke vil spise kød, men vil have noget som smager og lugter som kød. Du kan sagtens være veganer og lave mad, der smager fantastisk som det, det er, nemlig grøntsager.
Bodil: Jeg synes vegansk ost er spild af min tid.
Og hvad ville du aldrig acceptere en erstatning for?
Jesper: Jeg har da drukket meget fin crémant, men jeg vil altså hellere have et glas champagne. Det er lidt mere festligt.
Bodil: Kender du det, når man siger ”den er rigtig drøj, den chokolade”? Det kan jeg godt lide ved ting – at det er kvalitet.
Bortset fra ”De forbandede år” – hvilken rolle har betydet mest for jer?
Bodil: Der er mange. Jeg har aldrig haft en rolle, jeg bare ”måtte” spille. Jeg har nydt at spille Rita i Rytteriet. Og Karen i ”Idioterne”.
Jesper: Der er jo en rolle, der følger mig. Det er Kaj i ”Bænken”. Når folk kommer hen til mig og vil tale om den rolle, så er det alvor. Hvis de vil snakke om Nanas far, så er det hurtigt overstået, men er det Kaj … så kan jeg godt sætte en halv time af. Folk fortæller om fædre og brødre. Nogle begynder at græde. Det, de taler om, er noget, der gør ondt.
Hvad er det fedeste ved at være skuespiller?
Bodil: Ja, det er i hvert fald ikke at være på turné og savne dem derhjemme og min egen gode hovedpude. Men det er prisen for at komme rundt og møde folk der, hvor de nu bor. For det er skønt at more folk og opleve, at de kan spejle sig i os – altså vores roller. Det er fantastisk så stille, der bliver, når det lykkes.
Jesper: For mig er det at få lov til at lege videre. Det er børneleg for voksne. ”Så sagde vi lige, faderen kom hjem” … Det er fantasi, der bliver taget alvorligt.
Hvordan kobler I af og nulstiller, så I er parat til den næste rolle?
Bodil: Jeg har fået hund og går ture. Det er fantastisk, om det er 10 minutter eller 2 timer. Så handler mit liv om at samle lort op og måske snakke med ”Snulles mor”. Og så har vi et ”skur” i Ligurien. Der er vi fem uger om året – helt uden netværk. Der er kun vand og el, og det tager en hel dag at bage en cupcake.
Jesper: Det er også noget med at komme væk – Ligurien lyder som en glimrende idé. I sådan en periode uden film kan jeg godt lide at være et sted på landet, hvor der er frisk luft og mulighed for at se stjernerne. Men ellers elsker jeg at gå på café – sådan en tirsdag bare at drikke en kop kaffe med en gammel ven.
De forbandede år
—
Den 9. april 1940 er en stor dag – Karl og Eva Skov fejrer sølv-
bryllup. Nå ja, og så besætter tyske tropper Danmark. Familien Skovs elektronikfabrik er i krise, for den har eksporteret til England, og hverken Karl eller Eva er meget for at producere til tyskerne. Produktionen kan for let drejes til krigsformål. Men Karl føler, han har et ansvar for de ansatte. Skridt for skridt vænner han – og alle andre – sig til den nye situation.
Men under overfladen gærer det. Den unge generation føler, de må tage stilling. For eller imod, og det har fatale konsekvenser. Mens det ydre pres bliver øget, krakelerer familiesammenholdet. Gamle stridigheder springer op, og nye alliancer bliver formet.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/01/SLIDE_FET_BodilJesper_HI6A8465samletb.jpg309620Steen Blendstruphttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSteen Blendstrup2020-01-07 14:08:152020-01-07 14:08:15Jesper Christensen og Bodil Jørgensen i krig og fred
Liebhaverboligen har taget pulsen på en række spændende oplevelser, der kan være med til at gøre årets første måned lidt sjovere.
De Forbandede År
Storfilmen ”De forbandede år” af Anders Refn, sætter fokus på samarbejdspolitikken i Danmark under 2. Verdenskrig. Vi følger hovedpersonen Karl Skov, spillet af Jesper Christensen, en succesfuld ejer af en stor elektronikfabrik. Sammen med sin kone og fem børn lever han det gode overklasseliv på Strandvejen, da nazisterne besætter Danmark i april 1940. Karl kæmper for at videreføre produktionen på fabrikken, men for at beskytte sin familie og ansatte begynder han modstræbende at producere til det tyske marked. Det kontroversielle samarbejde med besættelsesmagten medfører smertelige brud i familien, og vi følger, hvordan de hver især tackler krigens sorger og rædsler på forskellig vis.
+ Plus
Filmen giver et nuanceret billede af de moralske dilemmaer, den danske befolkning stod overfor under krigen. ”De forbandede år” er en stærk og rørende skildring af krigens nådesløse greb i en epokegørende periode.
÷ Minus
Det kan virke provokerende for nogle, at fortællingen skaber forståelse for, hvordan gode mennesker i en presset tid tog beslutninger, der på sin vis støttede den tyske besættelsesmagt. På den måde påpeger den kompleksiteten ved at definere folk som enten bødler eller ofre under 2. Verdenskrig.
Sund med Slowjuice
Slowjuice Copenhagen er skabt af den tidligere professionelle badmintonspiller Julie Houmann. Hendes vision er at skabe et naturligt produkt, der hjælper andre med at kickstarte og fastholde en sund livsstil. Julie ved, hvordan det i en presset hverdag kan være udfordrende at passe og pleje sin krop. Derfor kan det være skønt med en juicekur, så du altid kan have dit næste måltid med på farten. Slowjuice er lavet med 100% økologiske grøntsager og frugter, uden tilsætningsstoffer, konservering eller nedfrysning. I den Originale juicekur indtager du blandt andet spinat, grønkål, ingefær, tang, gurkemeje, chili, citron, rødbede og gulerod. Alle sammen farvestrålende og smagfulde grøntsager, der på hver sin måde bidrager til at give dig og din krop en masse vitaminer og mineraler.
+ Plus
Med en juicepakke slipper du for indkøb og det store arbejde ved selv at presse din juice, hvilket gør det lettere at fastholde en sund livsstil. Når kuren er ovre, kan du opleve at have mere energi, smukkere hud og en let følelse i kroppen.
÷ Minus
Det kan være svært udelukkende at indtage juice, selvom det kun er i få dage. Heldigvis smager juicerne rigtigt godt.
Ultimate Works Porsche 956 – The Definitive History af Serge Vanbockryck er den ultimative bog for alle Porsche- og motorsportsfans. I 1982 indtog Porsche 956 pladsen som den mest succesfulde racerbil i historien. Bilen vandt ganske enkelt alt, hvad der kunne vindes, herunder syv Le Mans- seks Daytona- og tolv Sebring-mesterskaber. Men det er ikke kun selve bilen, der er bemærkelsesværdig. Hele historien omkring Porsche-familien og deres kampe på og udenfor racerbanen er drønspændende. Der findes ”naturligvis” kun 956 kopier af dette imponerende værk, alle signeret af forfatteren selv.
+ Plus
Serge Vanbockryck har researchet og skrevet på bogen gennem 30 år, hvilket der er kommet et fuldstændigt unikt og imponerende samlerobjekt ud af.
÷ Minus
Man skal nok være mere end almindelig vild med biler for at læse alle 800 sider. Man kan dog nøjes med at nyde de mange smukke billeder i bogen.
Endelig vender det globale musicalfænomen MAMMA MIA tilbage til Danmark. Efter ti års ventetid kan det danske publikum atter opleve den ultimative feel-good musical MAMMA MIA på dansk. Forestillingen har premiere i Tivolis Koncertsal 22. januar 2020, og efterfølgende skal den på turné rundt i hele landet. Musicalen er inspireret af ABBAs mange hits og er fuld af livsglæde – præcis som det svenske band selv var det. I den kvindelige hovedrolle som Donna kan publikum glæde sig til at møde Annette Heick, der står på scenen med blandt andre Gordon Kennedy, musicalveteranen Jesper Lundgaard og stortalentet Matilde Zeuner Nielsen i hovedrollen som den unge Sofie.
+ Plus
Publikum kan opleve både erfarne sangere, skuespillere og dansere i samspil med nye dygtige stjernefrø. Alle er de med til at skabe en magisk forestilling.
÷ Minus
Det bliver uden tvivl svært at sidde stille når ABBAS udødelige hits som ”Dancing Queen” og ”The Winner Takes it All” skaber dansestemning i hele salen.
Den dansk-kurdiske forfatter Sara Omar er tilbage på den litterære scene med en opfølger til sin bestseller-roman Dødevaskeren fra 2017. Romanen skabte fokus på undertrykkelse, kvinder og børns rettigheder i Mellemøsten, Danmark – og resten af verden. Skyggedanseren omhandler samme vigtige problemstillinger, og vi følger den ensomme pige Frmesks indædte kamp for at undslippe barndommens mørke i Kurdistan og finde frihed i et nyt liv langt mod nord. Sara Omar er selv født og opvokset i Kurdistan, men måtte flygte derfra i slutningen af 1990’erne på grund af krig. Hun har vundet en lang række priser for sit litterære arbejde.
+ Plus
Skyggedanseren er modig litteratur, der rummer muligheden for at ændre kvinders rettigheder i det levede liv. Romanen er skrevet i et smukt og levende sprog. Det er en fortælling, der påvirker læseren længe efter den sidste side er vendt.
÷ Minus
Det er virkelig hård og brutal læsning. Til tider kan det være nødvendigt at lægge bogen lidt fra sig, da beskrivelserne er nærmest ubærlige.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/01/FET_Januar_X009549-1024x682-copy.jpg372559Liselotte Nielsenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngLiselotte Nielsen2020-01-07 12:23:162020-02-03 14:16:37Alt det bedste i januar
København rummer et væld af fantastiske, men oversete bygningsværker. De kan være svære at få øje på, da de gemmer sig mellem imponerende værker som Amalienborg, Grundtvigs Kirke og Nationalbanken. Arkitekt Marie-Louise Høstbo har en særlig forkærlighed for disse hemmelige perler, og vi har bedt hende dele nogle af sine yndlingssteder i København og omegn. Hendes særlige blik for detaljer og historie inspirerer os til at sanse arkitekturen og åbner byen op på ny.
Egmont H. Petersens Kollegium,
Kaj Gottlob, København Ø, 1953 – 1957
Som en moderne byport tårner Egmont H. Petersens Kollegium sig op, når man ankommer til København fra Lyngbyvejen. De tre forskudte bygningskroppe danner tilsammen en høj monolit i røde mursten, og de taktfaste vinduer spiller op til den monumentale virkning. Tættere på, i gadeplan, er bygningens skala langt mere menneskelig, og der er indkig til barområde, en gennemlyst læsesal og en hall, skønt dekoreret med reliefskabende gule tegl. Ved indgangen til kollegiet er der under baldakinen en indbygget bænk. Denne lille detalje er med til at gøre stedet meget imødekommende. Indtil starten af 1970’erne fungerede kollegiet i sommermånederne som hotel for turister i København. I den periode flyttede de studerende ud, men i dag huser den imponerende bygning de studerende året rundt.
Sommerhus, Edvard Kindt-Larsen, Hornbæk, 1933
Edvard Kindt-Larsen var gennem mange år,
arkitekt på Snedkerlaugets årlige møbeludstillinger og han skabte i samarbejde med sin kone Tove Kindt-Larsen både bygninger og møbler. I 1933 opførte han et sommerhus til sig selv i Hornbæk. Huset ligger en smule tilbagetrukket fra vejen, og det spænder ud på tværs af grunden. Som en stol beskytter den siddende, skærmer huset beboeren og livet i den bagvedliggende have. Facaden er udført med en beskyttende buet form ud mod vejen, hvor den indigoblå skorsten står i kontrast til den organiske form. Facaden mod gaden har kun ét vindue, hvor en persienne er indbygget. Dette er én blandt mange praktiske detaljer i huset. Bygningen bærer navnet ’Kufferthuset’, hvilket er rammende for dette store udestående møbel, der bringer tankerne hen på gammeldags rejsekufferter.
Villa, Frits Schlegel, Hellerup, 1931
Denne villa blev opført i beton på stedet i 1931. Arkitekten Frits Schlegel arbejdede meget innovativt og fornyede betonbyggeriet. Huset fremstår som et moderne kunstværk. Det er skarpt komponeret, med klare former, hvor den fine buede havemur bliver en del af arkitekturen. Den omkranser grunden og skaber en ro i haven, i modsætning til støjen fra den trafikerede Bernstorffsvej. Ikke kun husets former skiller sig ud fra området. Det samme gør farvesætningen, hvor den blå refererer til himlen og er brugt på undersiden af udhængene. Den in situ-støbte bygning var nyskabende i starten af 1930’erne. De store vinduespartier med jernrammer og en fleksibel planløsning med gymnastikrum, både ude og inde, har inspireret mange i årerne efter.
Tårnby Rådhus, Jørn Nielsen og Halldor Gunnløgsson, Kastrup, 1957
Indgangen til Tårnby Rådhus er diskret markeret med en baldakin. Den underspillede elegance gennemstrømmer hele bygningen, der fremstår utrolig klar i sit udtryk. Du er ikke i tvivl om, hvor indgangen er, og inde i den store hal er indretningen ganske som bygningens ydre. Poul Kjærholms møbler, hvor kvadratiske brikse står frit placeret i det store rum, er med til at understrege den kvalitetsbevidste enkelthed. Nielsen og Gunnløgsson tegnede også selv møbler til bygningen og supplerede med belysning, alt i gennemført god kvalitet, ligesom selve bygningen. Den store hal får dagslys ind fra en højt placeret vinduesrække. De to trapper i rummet står som skulpturer – den ene en langstrakt ligeløbstrappe, hvor metallet er rødmalet, den anden, som fører til kælderetagen, er cirkulær. Rådhuset er et elegant gesamtkunstwerk, hvor alle dele går op i en højere enhed.
Kildeskovshallen, Karen og Ebbe Clemmensen, Gentofte,
1966 – 1972
De tunge let skrånende mure møder én ved ankomsten, hvor lange overdækkede gange gør, at man som besøgende falder til ro. Her er masser af plads og en tæt kontakt til den omkringliggende natur. Inde i Kildeskovshallens dobbelthøje hall er der visuel kontakt til cafeteriet, det store trapperum og svømmehallen, hvor man kan opleve lyset strømme ind i det høje rum. Svømmehallens slanke metalsøjler står som træer i en skov og holder det store tag. Om sommeren kan skydedøre i glas åbnes ud mod terrassen, så inde og ude smelter sammen, og man får fornemmelsen af at bade i en skovsø. Bygningens boldspils- og gymnastikhaller ligger forsænkede på grunden og forstyrrer ikke den rolige stemning. De er som huler i en lysning i skoven.
ArkitEKTEN
Arkitekt Marie-Louise Høstbo har skrevet bogen Arkitektens guide til hemmelige steder i og omkring København (Strandberg Publishing).
Forfatteren viser gennem ord og billeder vej til byens skjulte skatte. Marie-Louise har selv fotograferet alle billeder og deler desuden sine smukke arkitekturfotografier på instagramprofilen marielouise_hoestbo, der har over 20.000 følgere.
Relanceringer, klassikere i nye farver og møbler inspireret af fortiden. Men også noget, som ikke er set før! Sådan er månedens udvalg af nyt til boligen, hvis man vil forny med lamper, stole, reoler, borde, spejle og tæpper
Spejl i sildebensmønster
Herringbone – sildeben – hedder det nye 150 cm høje og 75 cm brede spejl til entre eller soveværelse. Spejlet ligner med sin opbygning af spejlplader ikke andre spejle, men gør det daglige kig til noget nær et kunstværk. Prisen er 2499 kr.
Stay Bright hedder en genintroduceret Bauhausklassiker fra tyske Kaiser idell kendt for sine industri- og kontorlamper skabt af Christian Dell i 1920´rne. Pendlen er i ny størrelse og i de højglanslakerede farver som Russet Red, Soft Ochre, Smooth Slate og Black. Pendlen egner sig til at hænge solo eller flere sammen over borde, diske og barer og giver blødt lys samt kulør til interiøret. Prisen for pendlen med en diameter på 14,5 cm og 15,5 cm i højden er 1795 kr.
Shell fra Living & More er en art deco-inspireret lænestol med bredt sæde og ryglæn i muslingeform. Stolen i mokkafarvet velour kan stå solo i et hjørne af stuen eller parvis ved bord eller sofaområde. Prisen på den lyse og anderledes lænestol er 1799 kr.
Frame hedder et sofabord designet af Nils Juul Eilersen, fjerde generation hos Eilersen A/S. Rammen af rustfrit stål på et 35 x 100 cm bord koster 5468 kr. Hertil fås en bordplade af glas til 2311 kr. Sofabordet leveres desuden i børstet stål, sortlakeret rustfrit stål og hvidlakeret rustfrit stål. Bordet findes i flere størrelser som for eksempel 80X80 cm og 60X120 cm, begge 38 cm høje. 35X100 cm-bordet fås 32 eller 35 cm højt. Bordpladen kan foruden glas vælges i marmor.
Panton Wire trådsystemet blev designet af Verner Panton i 1971. Der er kommet tre nye elementer, herunder et rektangulært modul, som ikke har været i produktion før. Panton Wire kan bruges i alle rum, stående eller hængende og kombineres med andre elementer. Der kan bygges en bogreol eller en enkelt hylde ved sengen. Med Wire kan skabes en rumdeler eller et sofabord.
Systemet fås i blanke metalfarver eller lakeret i for eksempel ultramarinblå. Priseksempel på to rektangulære moduler er 4464 kr.
Rico hedder en serie voluminøse, overpolstrede og skulpturelle møbler, man ikke har set magen til. Den buttede serie er nu udvidet med en divan med ryglæn, en ottoman uden ryglæn og en lounge-stol. Møblerne er multifunktionelle hvilemøbler betrukket med Bouclé-stof i offwhite, sand eller grå, men leveres også i en børstet kvalitet, der også fås i brun. Priserne får divanen er 17.999-21.999 kr., for ottomanen 7499-8999 kr. og for lounge-stolen 12.999-15.499kr.
Børge Mogensen designede skalstolen J45, som efter en lang pause er sat i produktion igen. Arkitekten var tegnestueleder hos FDB Møbler i 1942-50 og skabte i den periode flere enkle træmøbler som stolen her, der nu fås i certificeret eg enten i natur eller sort. Snedkerhåndværket har fokus på enkelthed og funktionalitet og er samtidig behagelig med en let fjedrende ryg. J45 har en siddehøjde på 50 cm og koster 3499 kr.
Tæppet fra Coops Living & More-serie er en dekoration i sig selv, som det ligger på gulvet foran sofaen, eventuelt med et sofabord oven på. Det vævede tæppe med brunt og beige på en lys bund kan dog også ligge på et frit areal i stuen og lyse op. Målet på tæppet af 100 procent bomuld er 170X240 cm, og prisen er 1699 kr.
Calabash hedder en aluminiumslampe skabt af Komplot Design og med form som et flaskegræskar. Lampen er lakeret med såkaldt Meteor finish, som er strukturmaling med glitrende metallisk og ru overflade, der fremhæver pendlens organiske form i såvel tændt som slukket tilstand. Der er to farver at vælge imellem: Sort og grå. Prisen for lille model på 16 cm i diameter og 21 cm i højden er 1995 kr. og stor på 22,5 cm i diameter og 30, 5 cm i højden er 2795 kr.
