Liebhaverboligen har taget pulsen på en række spændende oplevelser, der kan være med til at gøre årets første måned lidt sjovere.
De Forbandede År
Storfilmen ”De forbandede år” af Anders Refn, sætter fokus på samarbejdspolitikken i Danmark under 2. Verdenskrig. Vi følger hovedpersonen Karl Skov, spillet af Jesper Christensen, en succesfuld ejer af en stor elektronikfabrik. Sammen med sin kone og fem børn lever han det gode overklasseliv på Strandvejen, da nazisterne besætter Danmark i april 1940. Karl kæmper for at videreføre produktionen på fabrikken, men for at beskytte sin familie og ansatte begynder han modstræbende at producere til det tyske marked. Det kontroversielle samarbejde med besættelsesmagten medfører smertelige brud i familien, og vi følger, hvordan de hver især tackler krigens sorger og rædsler på forskellig vis.
+ Plus
Filmen giver et nuanceret billede af de moralske dilemmaer, den danske befolkning stod overfor under krigen. ”De forbandede år” er en stærk og rørende skildring af krigens nådesløse greb i en epokegørende periode.
÷ Minus
Det kan virke provokerende for nogle, at fortællingen skaber forståelse for, hvordan gode mennesker i en presset tid tog beslutninger, der på sin vis støttede den tyske besættelsesmagt. På den måde påpeger den kompleksiteten ved at definere folk som enten bødler eller ofre under 2. Verdenskrig.
Sund med Slowjuice
Slowjuice Copenhagen er skabt af den tidligere professionelle badmintonspiller Julie Houmann. Hendes vision er at skabe et naturligt produkt, der hjælper andre med at kickstarte og fastholde en sund livsstil. Julie ved, hvordan det i en presset hverdag kan være udfordrende at passe og pleje sin krop. Derfor kan det være skønt med en juicekur, så du altid kan have dit næste måltid med på farten. Slowjuice er lavet med 100% økologiske grøntsager og frugter, uden tilsætningsstoffer, konservering eller nedfrysning. I den Originale juicekur indtager du blandt andet spinat, grønkål, ingefær, tang, gurkemeje, chili, citron, rødbede og gulerod. Alle sammen farvestrålende og smagfulde grøntsager, der på hver sin måde bidrager til at give dig og din krop en masse vitaminer og mineraler.
+ Plus
Med en juicepakke slipper du for indkøb og det store arbejde ved selv at presse din juice, hvilket gør det lettere at fastholde en sund livsstil. Når kuren er ovre, kan du opleve at have mere energi, smukkere hud og en let følelse i kroppen.
÷ Minus
Det kan være svært udelukkende at indtage juice, selvom det kun er i få dage. Heldigvis smager juicerne rigtigt godt.
Ultimate Works Porsche 956 – The Definitive History af Serge Vanbockryck er den ultimative bog for alle Porsche- og motorsportsfans. I 1982 indtog Porsche 956 pladsen som den mest succesfulde racerbil i historien. Bilen vandt ganske enkelt alt, hvad der kunne vindes, herunder syv Le Mans- seks Daytona- og tolv Sebring-mesterskaber. Men det er ikke kun selve bilen, der er bemærkelsesværdig. Hele historien omkring Porsche-familien og deres kampe på og udenfor racerbanen er drønspændende. Der findes ”naturligvis” kun 956 kopier af dette imponerende værk, alle signeret af forfatteren selv.
+ Plus
Serge Vanbockryck har researchet og skrevet på bogen gennem 30 år, hvilket der er kommet et fuldstændigt unikt og imponerende samlerobjekt ud af.
÷ Minus
Man skal nok være mere end almindelig vild med biler for at læse alle 800 sider. Man kan dog nøjes med at nyde de mange smukke billeder i bogen.
Endelig vender det globale musicalfænomen MAMMA MIA tilbage til Danmark. Efter ti års ventetid kan det danske publikum atter opleve den ultimative feel-good musical MAMMA MIA på dansk. Forestillingen har premiere i Tivolis Koncertsal 22. januar 2020, og efterfølgende skal den på turné rundt i hele landet. Musicalen er inspireret af ABBAs mange hits og er fuld af livsglæde – præcis som det svenske band selv var det. I den kvindelige hovedrolle som Donna kan publikum glæde sig til at møde Annette Heick, der står på scenen med blandt andre Gordon Kennedy, musicalveteranen Jesper Lundgaard og stortalentet Matilde Zeuner Nielsen i hovedrollen som den unge Sofie.
+ Plus
Publikum kan opleve både erfarne sangere, skuespillere og dansere i samspil med nye dygtige stjernefrø. Alle er de med til at skabe en magisk forestilling.
÷ Minus
Det bliver uden tvivl svært at sidde stille når ABBAS udødelige hits som ”Dancing Queen” og ”The Winner Takes it All” skaber dansestemning i hele salen.
Den dansk-kurdiske forfatter Sara Omar er tilbage på den litterære scene med en opfølger til sin bestseller-roman Dødevaskeren fra 2017. Romanen skabte fokus på undertrykkelse, kvinder og børns rettigheder i Mellemøsten, Danmark – og resten af verden. Skyggedanseren omhandler samme vigtige problemstillinger, og vi følger den ensomme pige Frmesks indædte kamp for at undslippe barndommens mørke i Kurdistan og finde frihed i et nyt liv langt mod nord. Sara Omar er selv født og opvokset i Kurdistan, men måtte flygte derfra i slutningen af 1990’erne på grund af krig. Hun har vundet en lang række priser for sit litterære arbejde.
+ Plus
Skyggedanseren er modig litteratur, der rummer muligheden for at ændre kvinders rettigheder i det levede liv. Romanen er skrevet i et smukt og levende sprog. Det er en fortælling, der påvirker læseren længe efter den sidste side er vendt.
÷ Minus
Det er virkelig hård og brutal læsning. Til tider kan det være nødvendigt at lægge bogen lidt fra sig, da beskrivelserne er nærmest ubærlige.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/01/FET_Januar_X009549-1024x682-copy.jpg372559Liselotte Nielsenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngLiselotte Nielsen2020-01-07 12:23:162020-02-03 14:16:37Alt det bedste i januar
København rummer et væld af fantastiske, men oversete bygningsværker. De kan være svære at få øje på, da de gemmer sig mellem imponerende værker som Amalienborg, Grundtvigs Kirke og Nationalbanken. Arkitekt Marie-Louise Høstbo har en særlig forkærlighed for disse hemmelige perler, og vi har bedt hende dele nogle af sine yndlingssteder i København og omegn. Hendes særlige blik for detaljer og historie inspirerer os til at sanse arkitekturen og åbner byen op på ny.
Egmont H. Petersens Kollegium,
Kaj Gottlob, København Ø, 1953 – 1957
Som en moderne byport tårner Egmont H. Petersens Kollegium sig op, når man ankommer til København fra Lyngbyvejen. De tre forskudte bygningskroppe danner tilsammen en høj monolit i røde mursten, og de taktfaste vinduer spiller op til den monumentale virkning. Tættere på, i gadeplan, er bygningens skala langt mere menneskelig, og der er indkig til barområde, en gennemlyst læsesal og en hall, skønt dekoreret med reliefskabende gule tegl. Ved indgangen til kollegiet er der under baldakinen en indbygget bænk. Denne lille detalje er med til at gøre stedet meget imødekommende. Indtil starten af 1970’erne fungerede kollegiet i sommermånederne som hotel for turister i København. I den periode flyttede de studerende ud, men i dag huser den imponerende bygning de studerende året rundt.
Sommerhus, Edvard Kindt-Larsen, Hornbæk, 1933
Edvard Kindt-Larsen var gennem mange år,
arkitekt på Snedkerlaugets årlige møbeludstillinger og han skabte i samarbejde med sin kone Tove Kindt-Larsen både bygninger og møbler. I 1933 opførte han et sommerhus til sig selv i Hornbæk. Huset ligger en smule tilbagetrukket fra vejen, og det spænder ud på tværs af grunden. Som en stol beskytter den siddende, skærmer huset beboeren og livet i den bagvedliggende have. Facaden er udført med en beskyttende buet form ud mod vejen, hvor den indigoblå skorsten står i kontrast til den organiske form. Facaden mod gaden har kun ét vindue, hvor en persienne er indbygget. Dette er én blandt mange praktiske detaljer i huset. Bygningen bærer navnet ’Kufferthuset’, hvilket er rammende for dette store udestående møbel, der bringer tankerne hen på gammeldags rejsekufferter.
Villa, Frits Schlegel, Hellerup, 1931
Denne villa blev opført i beton på stedet i 1931. Arkitekten Frits Schlegel arbejdede meget innovativt og fornyede betonbyggeriet. Huset fremstår som et moderne kunstværk. Det er skarpt komponeret, med klare former, hvor den fine buede havemur bliver en del af arkitekturen. Den omkranser grunden og skaber en ro i haven, i modsætning til støjen fra den trafikerede Bernstorffsvej. Ikke kun husets former skiller sig ud fra området. Det samme gør farvesætningen, hvor den blå refererer til himlen og er brugt på undersiden af udhængene. Den in situ-støbte bygning var nyskabende i starten af 1930’erne. De store vinduespartier med jernrammer og en fleksibel planløsning med gymnastikrum, både ude og inde, har inspireret mange i årerne efter.
Tårnby Rådhus, Jørn Nielsen og Halldor Gunnløgsson, Kastrup, 1957
Indgangen til Tårnby Rådhus er diskret markeret med en baldakin. Den underspillede elegance gennemstrømmer hele bygningen, der fremstår utrolig klar i sit udtryk. Du er ikke i tvivl om, hvor indgangen er, og inde i den store hal er indretningen ganske som bygningens ydre. Poul Kjærholms møbler, hvor kvadratiske brikse står frit placeret i det store rum, er med til at understrege den kvalitetsbevidste enkelthed. Nielsen og Gunnløgsson tegnede også selv møbler til bygningen og supplerede med belysning, alt i gennemført god kvalitet, ligesom selve bygningen. Den store hal får dagslys ind fra en højt placeret vinduesrække. De to trapper i rummet står som skulpturer – den ene en langstrakt ligeløbstrappe, hvor metallet er rødmalet, den anden, som fører til kælderetagen, er cirkulær. Rådhuset er et elegant gesamtkunstwerk, hvor alle dele går op i en højere enhed.
Kildeskovshallen, Karen og Ebbe Clemmensen, Gentofte,
1966 – 1972
De tunge let skrånende mure møder én ved ankomsten, hvor lange overdækkede gange gør, at man som besøgende falder til ro. Her er masser af plads og en tæt kontakt til den omkringliggende natur. Inde i Kildeskovshallens dobbelthøje hall er der visuel kontakt til cafeteriet, det store trapperum og svømmehallen, hvor man kan opleve lyset strømme ind i det høje rum. Svømmehallens slanke metalsøjler står som træer i en skov og holder det store tag. Om sommeren kan skydedøre i glas åbnes ud mod terrassen, så inde og ude smelter sammen, og man får fornemmelsen af at bade i en skovsø. Bygningens boldspils- og gymnastikhaller ligger forsænkede på grunden og forstyrrer ikke den rolige stemning. De er som huler i en lysning i skoven.
ArkitEKTEN
Arkitekt Marie-Louise Høstbo har skrevet bogen Arkitektens guide til hemmelige steder i og omkring København (Strandberg Publishing).
Forfatteren viser gennem ord og billeder vej til byens skjulte skatte. Marie-Louise har selv fotograferet alle billeder og deler desuden sine smukke arkitekturfotografier på instagramprofilen marielouise_hoestbo, der har over 20.000 følgere.
Relanceringer, klassikere i nye farver og møbler inspireret af fortiden. Men også noget, som ikke er set før! Sådan er månedens udvalg af nyt til boligen, hvis man vil forny med lamper, stole, reoler, borde, spejle og tæpper
Spejl i sildebensmønster
Herringbone – sildeben – hedder det nye 150 cm høje og 75 cm brede spejl til entre eller soveværelse. Spejlet ligner med sin opbygning af spejlplader ikke andre spejle, men gør det daglige kig til noget nær et kunstværk. Prisen er 2499 kr.
Stay Bright hedder en genintroduceret Bauhausklassiker fra tyske Kaiser idell kendt for sine industri- og kontorlamper skabt af Christian Dell i 1920´rne. Pendlen er i ny størrelse og i de højglanslakerede farver som Russet Red, Soft Ochre, Smooth Slate og Black. Pendlen egner sig til at hænge solo eller flere sammen over borde, diske og barer og giver blødt lys samt kulør til interiøret. Prisen for pendlen med en diameter på 14,5 cm og 15,5 cm i højden er 1795 kr.
Shell fra Living & More er en art deco-inspireret lænestol med bredt sæde og ryglæn i muslingeform. Stolen i mokkafarvet velour kan stå solo i et hjørne af stuen eller parvis ved bord eller sofaområde. Prisen på den lyse og anderledes lænestol er 1799 kr.
Frame hedder et sofabord designet af Nils Juul Eilersen, fjerde generation hos Eilersen A/S. Rammen af rustfrit stål på et 35 x 100 cm bord koster 5468 kr. Hertil fås en bordplade af glas til 2311 kr. Sofabordet leveres desuden i børstet stål, sortlakeret rustfrit stål og hvidlakeret rustfrit stål. Bordet findes i flere størrelser som for eksempel 80X80 cm og 60X120 cm, begge 38 cm høje. 35X100 cm-bordet fås 32 eller 35 cm højt. Bordpladen kan foruden glas vælges i marmor.
Panton Wire trådsystemet blev designet af Verner Panton i 1971. Der er kommet tre nye elementer, herunder et rektangulært modul, som ikke har været i produktion før. Panton Wire kan bruges i alle rum, stående eller hængende og kombineres med andre elementer. Der kan bygges en bogreol eller en enkelt hylde ved sengen. Med Wire kan skabes en rumdeler eller et sofabord.
Systemet fås i blanke metalfarver eller lakeret i for eksempel ultramarinblå. Priseksempel på to rektangulære moduler er 4464 kr.
Rico hedder en serie voluminøse, overpolstrede og skulpturelle møbler, man ikke har set magen til. Den buttede serie er nu udvidet med en divan med ryglæn, en ottoman uden ryglæn og en lounge-stol. Møblerne er multifunktionelle hvilemøbler betrukket med Bouclé-stof i offwhite, sand eller grå, men leveres også i en børstet kvalitet, der også fås i brun. Priserne får divanen er 17.999-21.999 kr., for ottomanen 7499-8999 kr. og for lounge-stolen 12.999-15.499kr.
Børge Mogensen designede skalstolen J45, som efter en lang pause er sat i produktion igen. Arkitekten var tegnestueleder hos FDB Møbler i 1942-50 og skabte i den periode flere enkle træmøbler som stolen her, der nu fås i certificeret eg enten i natur eller sort. Snedkerhåndværket har fokus på enkelthed og funktionalitet og er samtidig behagelig med en let fjedrende ryg. J45 har en siddehøjde på 50 cm og koster 3499 kr.
Tæppet fra Coops Living & More-serie er en dekoration i sig selv, som det ligger på gulvet foran sofaen, eventuelt med et sofabord oven på. Det vævede tæppe med brunt og beige på en lys bund kan dog også ligge på et frit areal i stuen og lyse op. Målet på tæppet af 100 procent bomuld er 170X240 cm, og prisen er 1699 kr.
Calabash hedder en aluminiumslampe skabt af Komplot Design og med form som et flaskegræskar. Lampen er lakeret med såkaldt Meteor finish, som er strukturmaling med glitrende metallisk og ru overflade, der fremhæver pendlens organiske form i såvel tændt som slukket tilstand. Der er to farver at vælge imellem: Sort og grå. Prisen for lille model på 16 cm i diameter og 21 cm i højden er 1995 kr. og stor på 22,5 cm i diameter og 30, 5 cm i højden er 2795 kr.
Selve ordet Gløgg har svensk oprindelse og betyder glødet brændevin. Vi skal dog helt tilbage til antikkens grækere for at finde den varme vins oprindelse. Allerede dengang krydrede og sødede de deres varme vin med helbredende krydderier, mens franskmændene opvarmede og sødede cognac i 17. hundredetallet. Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor gløggen er blevet en juletradition, men det var til at begynde med nok mere en vintertradition til kolde vintre, end det var julet.
Der var dog noget med nogle svenske forretningsmænd, der begyndte at markedsføre den varme vindrik med nisser på etiketterne – og måske er sammenhængen med jul så simpelt som det.
En ting er i hvert fald sikkert, at vi elsker den varme, krydrede drik. Vi har set nærmere på gløggens forskellige varianter og på, hvordan de drikker gløgg i vores europæiske nabolande. Alt i alt er de forskellige varianter efterhånden kommet til at ligne hinanden, og der er et utal af opskrifter, men der er dog visse basale forskelle.
Tysk glühwein
Har du været til julemarked i Tyskland eller på afterski i alperne, har du helt sikkert stiftet bekendtskab med den traditionelle glühwein. Som udgangspunkt minder den tyske glühwein meget om den røde danske gløgg. Basen og krydderierne er næsten det samme, men uden den stærke rom og portvin til at begynde med. Desuden putter tyskerne ikke rosiner og mandler i deres glühwein. Køber du den varme vin på et julemarked, bliver du næsten med garanti spurgt, om du vil have den ”mit Schuss», og så bliver der tilføjet brændevin i form af kirsebærvin eller rom eller måske en sød mandellikør til den varme drik.
Klassisk rød gløgg
Den røde gløgg er klassikeren blandt gløgg her-hjemme. Du kan købe den velkendte på karton eller på flaske i både den billige udgave og luksusvarianten. Men en ting er sikker, at skal den smage som en rød gløgg bør smage, skal den være lavet på en base af rødvin, mørk rom og portvin. Krydderierne skal være julede som kanel, kardemomme, stjerneanis og nelliker og tilsættes lidt appelsinsaft, og det hele giver ekstra varme i hele kroppen. For at sætte prikken over i’et skal der selvfølgelig tilsættes masser af rosiner og mandler, som helst har ligget i blød i en sjat rom, før de puttes i. Skal det være ekstra avanceret, smager den også godt med æblestykker vendt i honning og citron.
Moderne hvid gløgg
Den hvide gløgg vinder mere og mere indpas her- hjemme, som en mildere og friskere version end den klassiske røde. Den er lavet på en base af hvidvin, hvid rom og lys saft, som for eksempel æblemost eller hyldeblomst. Den er krydret med kardemomme, kanel og stjerneanis, men tilsættes også citron og ingefær og er derfor stadig julet, men knap så sød. Du kan sagtens tilsætte æbletern eller mandler til den hvide version eller måske toppe med en klat flødeskum?
Fransk Vin Chaud I Frankrig drikker de varm vin og går især meget op i, hvilke druer der egner sig ekstra godt til opvarmning. De drikker enten den varme vin ren eller med lidt søde krydderier samt sukker og tilsat en dessertlikør, som for eksempel Cointreau eller cognac.
Tip
Alkoholen fordamper ved 78 grader,
så du skal endelig ikke lade din gløgg
blive varmere eller begynde at boble.
Gør den det, mister du en stor del
af gløggens fyldige charme.
Fra og med denne udgave inviterer vi en spændende person til at sætte sig i den røde og stol og forsvare sig mod Djævlens Advokat. Første mand i stolen er seniorforsker, læge og iværksætter Søren Ballegaard – manden bag lanceringen af Danmarks første Stresscare klinik beliggende i Hellerup.
Søren Ballegaard har forsket i stress i over 35 år. Ud over at tilbyde den skelsættende form for stressbehandling i lægeklinikken Ballegaard StressCare er Søren fortsat seniorforsker på Herlev Hospital.
Er det ikke for nemt i dag at påberåbe sig stress, bare fordi man har travlt?
Nej, men kun få forstår at sondre mellem sund og usund stress. Den travle stress kan være super sund og få os til at yde vores allerbedste og i alle livets forhold. Den type kan vi også arbejde med i klinikken Ballegaard StressCare og den skal vi på ingen måde undgå, men det skal vi til gengæld med den ved- varende usunde stress.
Stress bliver usund, når den skaber en ubalance i vores ubevidste del af hjernen. Her er det nye, at vi nu kan måle stress, og at vi med Danmarks Tekniske Universitet har udviklet et instrument (Stressmeter), som kan måle ens eget stressniveau derhjemme. Det gør det igen muligt rent fysiologisk at sondre mellem sund og usund stress og er centralt idet at jo mere stresset du er, jo ringere bliver din egen evne til at mærke det.
Kan man selv helbrede stress?
I Og i så fald: De tre vigtigste ting man skal gøre/ikke gøre Hvis du kun er let stresset så ja, men er du meget stresset eller endda sygemeldt pga. stress, så skal du have lægehjælp. I min nye stresscare lægeklinik, måler og behandler vi stress baseret på årtiers stressforskning og det til gavn for den enkelte – og samfundet – og uden brug af medicin. Helt overordnet: Er du alene, så er øvelser med fokus på fysisk aktivitet og temperatur-vekslende aktivitet samt bekymringsreduktion vejen frem. Du skal genfinde glæden over ting, der lykkes, forsøge at ændre på forhold, der bekymrer dig, og som kan ændres, og stoppe med at bekymre dig om ting, du ikke kan ændre. Er du en del af et par, så når man tillige langt med langvarig god sex og masser af gensidig kærlig omsorg. Begge dele frigør et omsorgshormon i hjernen, der reducerer stress og øger den positive gensidige tilknytning, hvilket i sig selv giver en stressreducerende tillægsgevinst.
Hvad man ikke skal gøre, er at slå vedvarende stress hen og fortsætte i ’hamsterhjulet’, da det er en uhensigtsmæssig tilstand, som påvist øger risikoen for udvikling eller forværring af sygdom. — Hvordan ser fremtiden ud for danskerne… er stress-tendensen stigende eller faldende? Statistisk set er stress stigende og der er talrige faktorer, der øger risikoen for vedvarende stress: Øgede krav på arbejdsmarkedet, krav til omskiftelighed, ustabile familieforhold, større krav til småbørnsfamilier, ustabile arbejdsforhold, højt livstempo med en markant digital tilstedeværelse, voksende sociale belastninger fra de sociale medier, etc. Endvidere lider personer med ’folkesygdomme’ såsom hjertesygdom, diabetes og kræft ofte af vedvarende stress dog uden at føle sig stressede i traditionel forstand, hvilket ofte medfører en forværring af tilstanden.
Hidtil har vi ikke sondret mellem livgivende sunde stress og vedvarende usund stress. Vi har heller ikke haft behandlinger med dokumenteret effekt på vedvarende fysiologisk stress og/eller evnen til at bringe den stress sygemeldte tilbage i arbejde, men de eksisterende tilbud ’føles dog rare og gode’ og værdsættes af både samfund, arbejdsgiver og den enkelte. Det nye er, at vi, efter årtiers forskning og solide videnskabelige forsøg sammen med professor Jens Faber på Herlev Hospital, nu har påvist og udviklet en metode til at måle, behandle og forebygge vedvarende stress uden brug af medicin. Nu kan vi derfor tilbyde skræddersyede personforløb, hvor vi med en ret så stor portion egen indsats, kan genskabe – eller toptune – en persons sunde stress balance.
Tror du, at en ugentlig fridag vil hjælpe?
Vi har jo allerede to af slagsen. En positiv effekt af en tredje fridag skulle i så fald fordre, at vi rent faktisk evner at bruge den nye fridag mere konstruktivt end de to eksisterende fridage…
Er det ikke bare svage mennesker uden mental robusthed, der får stress?
Nej, stress er en balance mellem ressourcer og belastninger. Begge faktorer omfatter såvel reelle forhold som tænkte forhold, inklusive forhold som vi forestiller os eller forventer, men som måske ikke har hold i virkeligheden. Vi er forskellige hvad angår de forhold, der påvirker vores balance, men balancen fungerer – rent fysiologisk set – ens hos os alle. Ergo kan vi, uanset hvor mange belastninger vi er udsat for, helbrede og forebygge vedvarende stress, såfremt vi evner at tiltrække eller får tilført de nødvendige ressourcer.
Et råd og kun ét: Hvad er det allerbedste man kan gøre for at undgå at få stress?
At skal tage stress ganske seriøst og se at få gjort noget ved det. — Har du haft patienter, som du ikke kunne kurere og i så fald: Hvorfor kunne du ikke? Hele forløbet tager udgangspunkt i patientens egen indsats, så vi kan ikke hjælpe en person, der ikke vil hjælpe sig selv, og det finder vi hurtigt ud af under den indledende samtale i klinikken.
Hvad er det dummeste spørgsmål, som en patient med stress har stillet dig?
Kan jeg ikke nøjes med at tage en pille? Dumheden består i ønsket om fravær af selvindsigt og eget ansvar. — For mere information besøg: ballegaardstresscare.dk Du kan også besøge StressCares Facebook profil hvor det er muligt at fortage en stress test.
Snart stråler juleglansen fra træets grønne top rundt i landets stuer. Men sådan har det ikke altid været. Det var faktisk først i 1808, det første juletræ kom indenfor i de danske hjem og stod på det sydsjællandske gods Holsteinborg. Det var nemlig primært adelige, der i begyndelsen havde et juletræ indenfor. I 1811 blev der tændt et juletræ i stuen i Ny Kongensgade nr. 221 hos doktor Martin Lehmann, der er født i Holsten og sandsynligvis kender traditionen fra sin egen barndom. — Oprindelse Helt oprindeligt var juletræet nemlig en tysk tradition, og der er oplysninger om pyntede juletræer i Tyskland, der stammer helt tilbage fra 1500-tallet. Træet er et kristent symbol på livstræet, som er Jesus og derfor er træet stedsegrønt, som et symbol på evigt liv. Stjernen i toppen er selvfølgelig stjernen over Bethlehem, mens pynten og gaverne symboliserer de gaver, de vise mænd bragte til jesusbarnet. Nogle steder sættes der en engel i toppen af træet i stedet for stjernen, men englen symboliserer ligeledes Jesus. Førhen lagde man ikke gaverne under træet, men ind imellem træernes grene og uden at de var pakket ind. Men hvilke typer af træer er der egentlig at vælge imellem?
Rødgran
Den karakteristiske rødgran med de opadgående grene og stive nåle er kendt som ”det rigtige” juletræ og den træsort, man har brugt som juletræ siden 1800-tallet. I gamle dage var stuerne ikke opvarmede som i dag og derfor holdt rødgranen sig friskere i længere tid, mens det i dag ofte kun kan stå en uges tid, før det begynder at miste sine nåle. En rødgran spreder hurtigt en dejlig granduft i stuen, og så er den billigere end mange af de andre sorter.
Nordmannsgran
Efterhånden er Nordmannsgranen blevet danskernes foretrukne juletræ. Den er af sorten ædelgran, som ikke har de stikkende nåle, vi kender fra for eksempel rødgranen. Det flotte, mørkegrønne træ med det ofte ret symmetriske og tætte udseende kan faktisk holde sig frisk hele december måned. Den største ulempe er, at træet kan være så tæt, at det kan være lidt svært at finde plads til julepynten, og samtidig er det et lidt dyrere træ.
Nobilisgran
Det smukke træ med det sølvfarvede skær bliver også kaldt for sølvgran. Det har lidt længere nåle end mange andre sorter. Træet ligner på mange måder Nordmannsgranen og kan ligeledes holde sig frisk længe. Men på grund af de danske vejrforhold kan det langsomt voksende træ have lidt svært ved at udvikle sig symmetrisk – derfor kræver det ekstra meget af den, der dyrker det og er derfor også en del dyrere end andre sorter. Er det derimod dyrket godt, udvikler det sig til et virkeligt, smukt træ.
Omorika
Har du en lille stue, er det faktisk smart med et træ, der ikke fylder så meget i bredden. Omorika-træet er beslægtet med den klassiske rødgran og har cirka samme egenskaber. Til gengæld er det et meget slankt træ. Du skal nok selv ud at fælde det, da det er sjældent at finde hos juletræssælgerne.
Frasergran
I USA bliver denne ædelgran kaldt for grantræernes Rolls Royce og er meget udbredt i de amerikanske stuer. Træet er først blevet indført i Danmark i løbet af de seneste par år og stammer oprindeligt fra bjergområdet Apallacherne i det østlige USA. Det er sjældent muligt at købe Frasergran hos de danske juletræssælgere, men træet kan findes hos flere online sælgere. Det er et slankt træ med velduftende grønne nåle, og opadvoksende og tætsiddende grenkranse og holdbarheden er lidt den samme som ved en Nordmannsgran.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.png00Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2019-12-04 11:32:282019-12-04 11:32:28Juletræet med sin pynt
Kan Anders Breinholt svare kort på et spørgsmål? Nej, men Liebhaverboligen gør alligevel et forsøg på at korte lidt ned på et af Danmarks mest succesfulde ”snakkende hoveder”, som tager springet fra skærmen i Natholdet og over til live optræden på Aveny-T i det nye år.
Anders Breinholt live
Jeg har mange jobs om året som vært og konferencier til firmafester, konferencer og den slags, så jeg er vant til at optræde live. Det bliver dog alligevel noget helt andet at stå på scenen sammen med Sofie Linde. De har kendt hinanden gennem arbejdet længe, men deres makkerskab opstod for alvor, da de begge var værter for et indsamlingsshow for Syrien. – Vi opdagede, at vi havde en god kemi, og så havde jeg Sofie med i Natholdet. Vi ligner hinanden i den forstand, at vi begge er grundige og gør os umage. Hvis man vil underholde, skal man gide det. Ellers er faren, at man kører på rutinen.
Rart og intimt
Det er den professionalisme, de nu overfører til scenen. Men derudover vil Anders helst ikke sætte en label på og begrænse, hvad showet kan byde på. – Vi kan kalde det et varieté-show eller et underholdningsshow. Det er det, vi er gode til: at underholde. Der kommer lidt af hvert; lidt musik, en lille smule dans, sketches, samtaler og gøgl. Og vi laver selv det hele. Der er ikke nogen rød tråd som sådan. Men publikum kommer tæt på os. Dét, at vi står på en teaterscene, giver plads til, at vi kan være mere personlige, mere os selv. Måske også mere modige og vise sider, vi ellers går og gemmer lidt på. – Selvfølgelig har jeg lidt sommerfugle i maven. Vi skal prøve noget, vi ikke har prøvet før, så vi vover os ud på tynd is.
I hård træning og uden smøger
Ellers ser Anders Breinholt rimeligt ung og frisk ud. Men det kommer ikke af sig selv: – Jeg træner tre gange om ugen – fire lige nu for at være i form til showet. Tidligere var det ikke nødvendigt, fordi jeg havde et højt stofskifte. Det går ikke mere. Du kan godt sige, at jeg træner, så jeg kan blive ved med at spise godt. – Og ikke for at lyde frelst: Sundhed handler om, hvad du propper i munden – også mad og vin. Jeg ville drikke vin hver dag, hvis jeg kunne, men det kan jeg ikke. – Selvfølgelig er jeg også forfængelig. Prøv at se mig i de første omgange af Natholdet – jeg vejede 97 kilo. Det var lidt for tæt på 100. Når man ser sig selv på tv, så … ”det skal jeg nok gøre noget ved”. Jeg fik en personlig træner og tabte 15-17 kilo på et år. Så har jeg ligget stabilt lige siden. – Jeg bærer jakkesæt på arbejdet, og det skal sidde godt. Det går ikke at bruge over størrelse 40 i skjorter – selv om det er blevet 41 lige nu, fordi jeg er holdt op med at ryge. Ifølge hans rygestop app har det resulteret i, at han ikke har røget 1411 cigaretter på de seneste 71 dage. Den fortæller også, hvor mange penge han har sparet. – Det er meget! Og jeg har røget, siden jeg var 14.
Tager Anders arbejdet med hjem?
Anders er gift med sin egen manager, Line, og sammen har de en sammenbragt familie med tre børn, som Anders regner for sine i alle tilfælde. – Det er en værdi for mig ikke at være en fjern far/bonusfar i forhold til børnene, siger han. – Jeg føler de er rimeligt stolte af mig, selv om de to ældste er teenagere nu. De synes, det er lidt for meget, at folk kommer hen og snakker med mig, når vi er på ferie. Som par er Anders og Line meget bevidste om at dosere arbejde og privatliv. – Vi mødte hinanden gennem arbejdet, så der sker en naturlig sammenblanding af de to ting. Nogle gange taler vi om arbejde i sengen om aftenen, andre gange ikke. Vi kan finde på at tage væk og slet ikke arbejde … eller vi kan tage væk netop for at arbejde. Enten/eller.
Det er lige til en skilsmisse
Det er helt andre ting, der i Anders’ erfaring stresser samlivet: – Vi har lige renoveret hus. Selvom vi absolut havde søde og gode håndværkere, så er det en prøvelse på alle måder. Hvis nogen har brug for en undskyldning for at blive skilt, så kan jeg absolut anbefale en boligrenovering. Det meste havde de klaret inden vi flyttede ind, men resten … De møder ind klokken 7 om morgenen, mens vi står med morgenhår og smører madpakker! Dermed ikke være sagt, at Anders Breinholt ikke kan stå tidligt op. Han har slidt sig til sin position som en af Danmarks mest populære medieværter – talkshowværter, om du vil.
– Det er måske det, der er forskellen på radio/tv-værter og mange Youtubere. Mange af dem lever reelt af at være reklamesøjler i kraft af en vis ”kendthed”. De vil gerne være tv-værter, selv om alle siger, at tv-mediet er døende. På tv skal du kunne mere: Du skal kunne formidle. Der er simpelthen nogle ting, der går forud for det at ”være kendt”. Du skal kunne noget.
Lyt og lær
Min ældste, Ida, taler om, at hun gerne vil være journalist og lave radio. Fint, siger jeg, så sæt dig og lyt til noget radio, lyt til noget podcast. Hør, hvad de gør, som er godt. Det er ikke bare, ”hej, jeg vil gerne være kendt”. Du skal kunne stå inde for det, du laver. Med podcast kan du selvfølgelig tillade dig at nørde med en udsendelse om karsedyrkning – og så får du de fire andre karseentusiaster som lyttere. – Men jeg har ikke noget imod de nye medier. Jeg ejer jo selskabet bag Natholdet, så jeg siger jo flere platforme desto bedre. Vi er indholdsleverandører – uanset format. – Efter at Anders (Lund Madsen) og jeg lavede De Sorte Spejdere, har vi jo lavet podcast sammen. Det har vi lige lagt på hylden igen. Hvis ikke vi har tid og energi til at gøre os umage, så bliver det lidt pauvert. Derfor var vi enige om at gå hver til sit … Men jeg har haft Anders med i Natholdet flere gange. Jeg er helt sikker på, at vi kommer til at lave noget mere sammen senere. Der er trods alt 11.5 millioner hentede podcast på de godt 100 programmer, vi har lavet.
Og lidt om miljøet
Anders har i det hele taget stor tiltro til den unge generation. Han synes, det er cool, at Ida henter sushi til tilbudspris klokken 22 om aftenen – fordi det er overskudsmad. Han forstår også, hvorfor de unge råber op, når de ser Californien gå op i flammer og andre tegn på miljøkrisen. – Selvfølgelig er det rigtigt, at mange bække små og alt det der, men vi har brug for, at der er nogle ”voksne”, der påtager sig at løse problemerne. Det er ikke nok, at herhjemme vi hver især tænker i madspild og begynder at køre i elbiler, hvis ikke Kina, Indien og USA også ændrer på deres vaner. Europa står kun for 22 % af CO2-udledningen, så det nytter ikke, at det kun er os, der handler. – På alle planer er der nogen, der må træffe nogle hårde beslutninger, hvis det virkelig skal rykke – for eksempel at alle busser og alle taxier i København skal køre på el. Så sker der noget på elbilmarkedet. Det er det samme som med cigaretterne: Vi ved, at højere priser virker. Men det sker kun, hvis nogle politikere træffer den beslutning på de voksnes vegne. For det kommer til at gå ud over nogen.
Politik, underholdning og det løse
Selv om Anders Breinholt har politiske holdninger, så definerer han klart Natholdet som underholdning (ligesom det kommende show) og ikke politisk. Problemet er i hans øjne, at der er sket en genreglidning, hvor mange henter deres nyheder fra satireprogrammer. – Der er sket et paradigmeskift. Mange unge i USA har hentet deres nyheder fra the Daily Show med Dave Stewart og nu Trevor Noah. Det er nok ikke så slemt herhjemme. Til gengæld har påvirkningen genoplivet satireshows som Jonatan Spangs ”Tæt på sandheden” og Huxi Bachs ”Ugen plus det løse.” – Og hvis du ser de nye medier, så klarer Michael Schiøtt at få finansieret ”Schiøttministeriet”. Jeg tager også hatten af for 24/7’s ”Den korte radioavis”. Det er det bedste radio, der er lavet i min tid. Det var absurd velproduceret. – Det er jo ikke journalistik, men satiren bidrager til debatten. På den måde er det godt. – Meget almindelig politisk journalistik er mere blevet PR for politikerne. Erhvervet er blevet en stor pærevælling af journalister og spindoktorer, hvor der er fede jobs at hente hos partierne og den siddende regering. Når du tager rundt på Folkemødet på Bornholm, ser du også, hvordan politikerne og journalisterne hænger ud sammen. Med Anders’ tydelige sympati for Radio 24/7 og ”Den Korte Radioavis” er det oplagte spørgsmål, hvorfor han ikke smed et ben ind der. – I al den tid har jeg jo lavet Natholdet, svarer Anders. – Og så havde jeg ikke så meget lyst til radio. Jeg havde rigeligt i min podcast med Anders (Lund Madsen, red.). Men måske når vi når slutningen af 2020 – eller 2021 – så kunne det være fedt at lave lidt radio igen. Indtil da må vi se, hvordan det går med live-versionen af Anders Breinholt i selskab med Sofie Linde i deres show ”En Slags Forestilling,” som spilles på Aveny-T på Frederiksberg fra den 6. januar til den 1. marts 2020.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2019/12/cat.jpg200235Steen Blendstruphttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSteen Blendstrup2019-12-04 10:56:142019-12-04 11:13:55Anders Breinholt vil gerne underholde, men det skal gøres grundigt
Husker du, hvordan man plejede at bladre igennem fotoalbum efter fotoalbum fyldt med billeder af familie og venner? Hvordan der blev delt historier fra ferier, fødselsdage og familiefester? Og børnene, der spurgte ind til og kom i tanke om alverdens minder? Måske er det ved at være så længe siden, at det kan være svært at huske oplevelsen af at bladre de gamle billeder igennem. Og selvom I stadig får taget masser af nye billeder, giver fremvisningen på mobilen bare ikke den samme oplevelse, som fotoalbummet gjorde.
Dette har folkene bag SubBook kommet med en løsning på. De savnede at mindes alle de gode oplevelser og få billederne ud af telefonen og ind i fotobogen. Men vigtigst af alt ville de give nostalgien videre til deres børn og lade deres forældre opleve den igen – så simpelt og fint som muligt.
For at give dig samme mulighed har man udviklet en app, der gør det enklere at lave og bestille dine unikke fotobøger – og samtidig til en overkommelig pris! Teamet bag SubBook er gået langt for at sikre den bedste kvalitet uden, at det går ud over miljøet. Alle papirkvaliteterne overholder internationale miljøkrav, og for hver tredje bog du bestiller via deres app, plantes et træ i samarbejde med organisationen One Tree Planted.
Med SubBook-appen har man skabt en fantastisk måde at bringe dine yndlingsminder til live. Teamet har det nemlig som et af sine højeste prioriteter at værne om og bevare livets fantastiske øjeblikke. Og de håber, at du vil være med til dette.
Hvis du gerne vil læse mere om SubBook, kan du gøre dette på deres hjemmeside www.subbook.com, og ønsker du selv at give dig i kast med at forevige dine minder, kan du hente SubBook-appen i App Store.
Den millionsælgende krimiforfatter Sara Blædel, der netop er udkommet med krimien Pigen under træet, lader sig ikke favne og føre af erfaringens efterhånden så lange skrivearme. For hende er der altid en følelse af at strippe på Rådhuspladsen, når manuskriptet afleveres første gang – særligt når redaktøren sidder i Politikens hus.
Sara Blædel har i mange år været en af Danmarks bedst sælgende forfattere. Hendes øje for den gode krimifortælling har vakt anerkendende opmærksomhed verden over – fra Europa over Asien til USA og Oprah Winfrey. Hun har ikke bare solgt i tusindtal men millioner af bøger, og selvom man ofte siger, don´t change a winning team, valgte Sara Blædel sidste år, efter elleve års uafbrudt triumftog med forlaget People´s Press, at skifte til Politikens Forlag, hvor hun netop nu er aktuel med endnu en krimi om efterforsker Louise Rick, Pigen under træet. Men hvorfor var det nødvendigt med et forlagsmæssigt sceneskift for bestsellerforfatteren Blædel?
”Jeg havde været på People´s Press i elleve år, jeg havde vundet De Gyldne Laurbær (prestigefuld dansk litterær pris, red.), mens jeg var der, og har
sammen med People´s Press oplevet min stejle stigning af succes. Men da jeg afsluttede Ilka-trilogien i 2018 (Bedemandens datter, Ilkas arv, Den tredje søster, red.), føltes det naturligt, at jeg i stedet for at gå til højre gerne ville gå til venstre. Jeg trængte bare til at arbejde med andre. Der skulle simpelthen bare ske noget andet for at få fornyet energi,” fortæller Sara Blædel og fortsætter:
”Jeg er rigtig glad for at være på Politikens Forlag. Jeg vidste, hvad de står for, og hvad de kan. Men jeg kendte ikke min redaktør, og det var det, der gjorde mig mest usikker. Når man har arbejdet med nogen i lang tid, kender man hinandens styrker og svagheder. Men at aflevere et manuskript første gang er altid som at strippe på Rådhuspladsen – nu også i bogstaveligste forstand,” griner Sara Blædel med henvisning til sit nye forlags lokation midt i Københavns centrum.
”Man kommer jo med alt det, der foregår inde i ens eget hoved og siger; værsgo´. Det er en meget stor tillidssag at aflevere sit manuskript til nogen, man ikke kender, og selvom jeg efterhånden ved, hvad det er, jeg leverer, er jeg stadig meget nervøs, når jeg første gang smider et manuskript på min redaktørs skrivebord,” fortæller den 55-årige.
”Jeg var meget nervøs for, om min redaktør på Politiken, Stinne Lender, og jeg kunne fungere sammen i redigeringsprocessen – det sted, jeg er allermest sårbar. Men det har vist sig, at hun er helt fantastisk. Hun har fuldstændig forstået historien i Pigen under træet og har været imponeret over min måde at aflevere materialet på. Det betyder meget for mig, at Politiken kan se, at jeg arbejder professionelt, at jeg ikke bare er varm luft, men virkelig kan noget. Særligt når jeg kommer fra People´s Press, hvor jeg har følt mig temmelig sikker og videre til en ny og skræmmende scene som Politiken, hvor jeg bare gerne vil have, at de nye øjne, der kigger på mig, kan se, at jeg gør mig meget umage.”
Stiller du da spørgsmål ved dit eget talent?
”Ja, det gør jeg da. Også selvom jeg har gjort det hele mange gange før. Men Pigen under træet har ligget lige for at skrive for mig. Jeg har længe haft en gren af historien i mit hoved, så jeg har været meget sikker på fortællingen. Jeg var spændt på igen at skrive på noget, man kender så godt som Louise Rick-
karakteren – og som trods alt har ligget stille siden 2014. Men jeg fik et kæmpe los i nakken, da jeg først begyndte at skrive, og så kom historien bare væltende. Jeg har ikke skullet tænke på, hvad
Politiken gerne ville have fra min hånd osv. Og dét har været rigtig dejligt. Det har virkelig været sjovt.”
En gakket proces
Sara Blædel er en yderst produktiv forfatter med mange titler bag sig. Siden 2004 er hun udkommet oftere end hvert andet år, hvilket er ret ofte. Men hvordan kan det egentlig lade sig gøre?
”Det er meget enkelt – og ret gakket. Der lyder et lille klik i mit hoved, når jeg bliver nysgerrig på noget. Så bliver jeg en smule fjern, det er ikke noget, jeg krukker rundt med, de fleste kan ikke engang mærke det på mig, og så begynder ideen at udvikle sig i mit hoved. Dén proces er lige så sjov, som når jeg lagde kæmpestore puslespil med min mormor; lige én brik mere, og én til og én til. Og når jeg så får mine øjeblikke til det, skal jeg lige bruge en uges tid på at skrive tankerne ned. Andet skal jeg ikke. Så begynder jeg at plotte bogen for derefter at skrive. Og jeg skriver udelukkende fordi, det er, når jeg skriver, at jeg har det allerbedst indeni mig selv. Det er det, der driver værket.”
Er du så svær at være i selskab med, når du befinder dig i en proces?
”Jeg er ikke svær at være i selskab med, når jeg laver min research. Men jeg er det, når jeg skriver. Jeg trækker mig, og det koster. Jeg må være ærlig overfor mig selv, når jeg sidder i en skriveproces. Jeg kan ikke love nogen noget. Jeg er i ubalance, og jeg kan ikke bare gå til en pigemiddag, lige efter jeg har druknet nogen i en skovsø – eller hvad det nu måtte være. Hvis man ikke helt forstår processen, så kan det virke meget skabet. Men folk tager det utrolig pænt. Jeg er egentlig ikke så sårbart et menneske. Jeg er ret straight forward på rigtig mange områder. Men lige dér kan jeg blive væltet helt omkuld, mens den fiktive verden fuldstændig tager over i den periode. Nogen mener, det er derfor, at mine historier lykkes. Jeg bliver alle mine karakterer på én gang.”
Oprah-effekt eller ej: Hårdt arbejde
Der blev sat en markant streg under Sara Blædels evner indenfor krimigenren, da meningsdanner og talkshow-ikon, Oprah Winfrey, tilbage i 2014 nævnte danskerens skrivetalent i forbindelse med udgivelsen af De glemte piger (The Forgotten Girl, red.) i USA. På mange måder repræsenterede Oprah det store udland, men hvad betød det egentlig for Sara Blædel, da det skete?
”Latterligt nok, så gør det større indtryk på mig, når der sidder en eller anden anmelder herhjemme og synes, at jeg er smadder irriterende og ikke kan mit shit. Men det har måske nok alligevel gjort mig mere rank. Jeg har jo fået et gennembrud i USA, som på ingen måde er forventeligt. Og som jeg heller aldrig troede skulle ske. Det er da mega blæret, at Oprah Winfrey kunne lide De glemte piger. Bogen blev da også mit amerikanske gennembrud. Den gav mig en platform derovre, hvilket også har betydet, at da jeg sidste år flyttede til New York i en periode, var det ikke for at slå en dør ind, men for at skrive og dyrke et publikum, jeg allerede havde. Det gjorde en kæmpe forskel,” kommer det ærligt fra Sara Blædel.
”Men det er ikke kun takket være Oprah Winfrey, at jeg brød igennem derovre. Det er også gennem hårdt arbejde som at deltage på alverdens krimimesser, hvor forfatterkollegaer i starten ikke anede, hvem jeg var, og hvad jeg lavede. Det har været svært for én som mig. Jeg er utrolig introvert, og jeg gider ikke store middage, hvor jeg ikke kender folk. Jeg gider ikke at stå og flagre. Så kommer alt gammelt skyllende ind over mig, hvor jeg er 14 år, og ingen gider tale med mig. Så det var en stor mundfuld ikke at kende nogen i starten. Men jeg begyndte at lære folk at kende, som så kender nogen, der kender nogen, og pludselig så sidder jeg og kigger rundt om bordet til en venskabelig middag og ser, at jeg sidder sammen med mine egne personlige idoler som Michael Connelly, Lee Child, Karen Slaughter, Mark Billingham og tænker; dét her, det er mit liv! Det her, det er de folk, jeg hænger ud med! Det betød så utrolig meget for mig, for jeg følte, det var et billede på en accept af mig som forfatter,” fortæller den danske krimidronning og fortsætter:
”Anerkendelsen, jeg har fået af mine krimiforfatterkollegaer i USA, er det, der har betydet allermest for mig i udlandet. Da De glemte piger udkom i USA, havde Michael Connelly sagt ja til at interviewe mig i en stor boghandel. Connelly er kongen over alle krimikonger, og jeg har været fan af ham i over 25 år. Og da det så blev annonceret i højtalerne, at ’Author Michael Connolly is here today to introduce the Danish Queen of Crime’, vender han sig mod mig og siger; ’and they don´t even call me a prince’. For mig, kan det ikke blive større i hele verden. Det er bare en af de ting, der sætter sig i én. Det betyder meget for mig at blive accepteret.”
Det er jo ikke bare USA, der er udlandet for dig. Du bliver læst af rigtig mange mennesker overalt i hele verden. Hvordan er det at have så stort et publikum, som du har?
”Det er da dejligt. Men det er ikke noget, jeg tænker over, når jeg skriver. Altså, det er ikke for at lyde, som om jeg ikke er bevidst om mit publikums eksistens, men jeg er så optaget af at tilfredsstille min egen nysgerrighed gennem skriveriet, at jeg slet ikke tænker over at please læserne. Jeg skriver med troen på, at læserne godt kan lide det, som jeg finder på – uden at skulle lefle for dem. Jeg bestemmer, hvad der skal skrives, og læseren behøver hverken kunne lide det eller læse det. De behøver ikke noget som helst. Jeg ved, at jeg bliver nødt til at skrive mine historier, sådan som jeg synes, de skal skrives. Det er jo mine historier.”
Åndt i mavn, fare
Sara Blædels far, Leif Blædel, var, trods ordblindhed, en anerkendt journalist, der i sin tid blev tildelt Cavlingprisen. Men hvordan er den danske krimidronnings forfatterskab blevet farvet af faderens meritter?
”Jeg var og er ordblind, ligesom min far var det. Jeg er det dog ikke i udpræget grad. Men som barn var jeg meget indadvendt og genert, mens begge mine forældre var meget udadgående og larmende. Det var en stor mundfuld for mig. Og så blev jeg altid af andre betragtet som det seneste skud på stammen i en journalistfamilie, hvilket betød, at det altid blev mig, der skulle skrive for skolebladet til den store sportsdag – selvom jeg var rigtig god til atletik. Det gav mig så ondt i maven, at jeg altid blev hjemme. At leve op til min fars mange anerkendelser som journalist gjorde, at det at skrive var det allersværeste for mig. Og netop derfor har jeg aldrig skullet være journalist. Men jeg kunne godt lide at skrive stile, hvor jeg kunne digte historier og lege, at der ville komme søndagsbilister kørende gennem vores lille landsby med smuglergods og lig i bagagerummet.”
”En dag fik jeg så en stil tilbage uden anden bemærkning, end at jeg sløsede med endelserne og måtte stramme mig an. Min far, der jo selv var ordblind, blev stiktosset, iførte sig sine træskostøvler og troppede op på Hvalsø Skole, hvor han fortalte min lærer, at hun aldrig nogensinde skulle fjerne hans datters lyst til at fortælle en god historie. Jeg så ikke mig selv som en historiefortæller, og jeg kan huske, hvor rædselsfuldt det var for mig, at min far gjorde, hvad han gjorde. Men i dag er jeg meget taknemmelig over, at han gjorde det. Mine forældre har altid været der for mig og støttet mig i det, jeg ville.”
Du har fortalt, at dine forældre døde med tre dages mellemrum. Var det særlig svært at miste dem indenfor så få dage?
”Vi har altid talt åbent om døden i min familie, og de var bevidste om, at de var nået til endestationen. Min far lå på hospitalet og måtte ikke få noget at drikke, fordi han ikke kunne synke rigtigt. Han hev fat i mig og bad mig give ham noget at drikke, da jeg var den eneste, han kunne regne med. Men jeg kunne intet gøre for ham. Det var voldsomt. Én, der har været så stærk en stemme altid. Det var det sværeste, jeg nogensinde har været ude for.
”Da min mor så døde, skulle jeg op og fortælle ham det. Det tog han flot. Han ville bare gerne have, at jeg fandt et andet sted til ham. Jeg har en forestilling om, at min mor dukkede op og bad ham komme med hende. For lige derefter døde han. Det var så fredfyldt. Min far er det stærkeste menneske, jeg nogensinde har kendt. Og han har på alle måder været min klippe igennem livet,” erkender Sara Blædel.
Inspireret af virkeligheden
Sara Blædel er i dag et anerkendt navn indenfor litteraturen, og særligt hendes krimirække om kriminalassistent Louise Rick og journalisten Camilla Lind (senest med den netop udkomne Pigen under træet) har fået hende ind i krimigenrens ’Hall of Fame’, hvor død, vold, mord, lig og efterforskning er fundamentale ingredienser til opskriften på succes. Men hvordan ser politiet én som Sara Blædel?
”Jeg er altid blevet taget pænt imod. Jeg er ekstremt velforberedt, inden jeg taler med dem. Det er det mindste, jeg kan gøre, når jeg tager deres tid, tænker jeg. Men jeg har da også været hård ved ordensmagten i nogle af mine krimier gennem mine beskrivelser af de interne problematikker i politiets struktur. Jeg er jo ikke deres talerør. Jeg skal fange de interne konflikter. Nogle gange er jeg også blevet bedt om ikke at skrive visse ting, som jeg har talt med dem om; små efterforskningskneb, som ikke er alment kendte etc. Og det respekterer jeg. Jeg bliver inspireret af virkeligheden – men jeg skriver aldrig om rigtige sager. Det kunne jeg ikke drømme om. Det leger man ikke med. Men jeg kan sagtens digte rundt om virkeligheden. Jeg skriver for at underholde.”
Hvilken af dine bøger er du mest stolt af?
”Det er svært. Jeg har lyst til at sige den nye, Pigen under træet. Den er jo heller ikke blevet vurderet endnu,” smiler Sara Blædel med et underfundigt glimt i øjet.
4+
Byen eller landet?
”Jeg er gjort af begge dele. Men jeg er jo egentlig bare en bonderøv. Også selvom jeg bor i indre København og har boet på Manhattan i New York. Roen trækker i mig, markerne og skoven. Jeg får udlængsel, når jeg er i byen. Til gengæld får jeg aldrig ind-længsel, når jeg er ude.”
Teater eller museum?
”Teater. Jeg er egentlig ikke nogen stor musical-beundrer, men jeg har lige set Book of Mormon i New York og tog mig selv i at forlade teatret både bjergtaget, betaget, medtaget og fuld af begejstring. Det havde jeg ikke lige set komme.”
Mac eller PC?
”Mac. Jeg ville ikke ane, hvordan jeg skal betjene en PC.”
Værtinde eller gæst?
”Værtinde. Jeg elsker at holde selskab. At få folk til at føle sig godt tilpas, hvor det handler om dem, mere end det handler om mig, det er jeg god til. Og så kan jeg godt lide at lave mad. Min signaturret er Hummer Newburg. Det har jeg altid fået til min fødselsdag, og når nu ikke man lige har sine forældre mere, er man jo nødt til selv at kunne lave retten.
Er det svært at blive ældre?
”Ja, det er det. Tanken om, at noget slutter, er svær. Men jeg har aldrig haft det bedre indeni, end jeg har i den alder, jeg har nu. Jeg er en meget bedre version af mig selv i dag end tidligere i livet. Men jeg er glad for ikke længere at være nødt til at skulle udstille mig selv for andre. Det behøver jeg ikke mere. Og det er godt for mig. Jeg er blevet mere ligeglad. Jeg gider ikke please andre mere. Jeg er sød og rar, men jeg pleaser altså ikke længere.”
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2019/11/FET_Sara_Blædel_HI6A9966.jpg838559Peter Pilegaardhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngPeter Pilegaard2019-11-04 13:38:062019-11-05 10:14:45Som at strippe på Rådhuspladsen
Liebhaverboligen har taget pulsen på en række spændende oplevelser, der kan være med til at gøre din november lidt sjovere.
Skøn sushi
Det er altid positivt, når iværksættere kaster sig over tomme lokaler rundt omkring i de mindre byer. Det er nemlig langt hyggeligere at handle, hvor der er liv og hyggelige samlingspunkter. Det er vigtigt at støtte op omkring og kommer helt af sig selv, når lækker mad og sød betjening ”flytter ind”. Dette er tilfældet i Holte Midtpunkt, der nu har fået sit helt egen sushi-sted. Ejerne er ikke helt nye i felten, da de i forvejen har sushirestauranter i Espergærde og Værløse. Det mærkes på kvaliteten og smagen, at Holte Sushi arbejder med erfarne kokke. Selvom mange nok vil benytte sig af muligheden for sund takeaway, kan det anbefales at sætte sig til rette i cafeen og afprøve deres Sushi ad Libitum koncept.
Pil op: Sushien er både smuk og velsmagende. Er man ikke så meget til fisk, kan man bestille nogle af deres lækre sticks med for eksempel kylling eller lammekød.
Pil ned: Priserne er en smule i den høje ende, men man kan hente et kort i restauranten, der giver 10 procent rabat ved alle køb.
Hæsblæsende skattejagt
Skatteøen er tilbage på scenen, hvor vi til tonerne af Sebastians musik føres ud på det caribiske hav blandt eneboere, pirater, søulke og lede sørøvere. Historien tager sin begyndelse i 1745 på kroen ’Admiral Benbow’. Da den gamle sørøverkaptajn, Bill Bones, ankommer med en mystisk rejsekiste, finder kroejerens energiske søn Jim et skattekort. Det bliver startskuddet til et spændende eventyr. Skatten skal findes, og besætningen tager afsted på det gode skib, Hispaniola. Szhirley spiller Mrs. Hawkings og synger ”Fuld af nattens stjerner” på smukkeste vis, mens Kasper Leisner indtager rollen som den charmerende superskurk John Silver.
Pil op: Skatteøen er en del af Folketeatrets nyere historie og efterhånden ligefrem en del af teatrets DNA. Det er ikke uden grund, at mange familier har gjort det til en tradition at se Skatteøen på det hyggelige teater. Det er en virkelig skøn oplevelse og årets opsætning er ingen undtagelse.
Pil ned: Forestillingen er for hele familien, men når kanonerne brager, og sørøverne tager livet af hinanden, kan det blive en smule overvældende for de mindre børn.
A crack in everything
Kunstforeningen GL STRAND og Nikolaj Kunsthal præsenterer en stor international samtidskunstudstilling, inspireret af Leonard Cohens liv og værker. 13 internationale kunst- nere og 20 musikere fortolker den canadiske musikers liv og værker i denne formidable udstilling, der bryder rammerne for, hvordan samtidskunsten kan fortolke mødet mellem musik, litteratur og billedkunst. Publikum inviteres blandt andet til at deltage i flere interaktive værker, der virker inddragende og gør hele oplevelsen sanserig og poetisk. Leonard Cohen nåede desværre ikke selv at opleve den ambitiøse udstilling, inden den for første gang blev præsenteret i hans fødeby Montreal i 2017. Men kunstneren føles på mange måder allestedsnærværende i de mange spændende installationer, som to af Danmarks førende kulturinstitutioner i fællesskab nu har æren af at præsentere.
Pil op: Kunst der rører dig, kunst der overrasker, kunst der forfører, kunst der imponerer, og kunst der måske ændrer dit verdensbillede en lille smule. Udstilling- en ”A Crack in Everything” rummer alt dette og kan anbefales til alle, hvad enten de er Cohen fans eller ej.
Pil ned: To af udstillingens installationer (Depression Chamber og Hallelujah) kan kun opleves én person ad gangen og varer hver især ca. fem minutter. Det kommer uden tvivl til at skabe lange køer. Men vær tålmodig og find tiden til det! Disse overvældende og innovative værker er al ventetiden værd.
Junglemagisk musical
Fredericia Teaters produktion af Disneys Musical TARZAN er klar til at indtage København. Den spektakulære udgave af musicalen havde premiere på Fredericia Teater i 2018 og har indtil videre solgt mere end 150.000 billetter. Forestillingen spiller i Scandic Falkoner Salen fra den 29. november 2019. TARZAN er Fredericia Teaters fjerde samarbejde med Disney efter tre store musicalsuccesser: ALADDIN, DEN LILLE HAVFRUE og senest KLOKKEREN FRA NOTRE DAME. Musicalen er baseret på Chris Buck og Kevin Limas tegnefilmsfortolkning af Edgar Rice Burroughs klassiker om menneskebarnet Tarzan, der vokser op blandt gorillaerne i den vestafrikanske regnskov. Historien kender vi nok alle, og har man tidligere oplevet nogle af de store Disney-opsætninger på teatret, ved man, at det er en kæmpe oplevelse for hele familien.
Pil op: TARZAN er et stort visuelt og musikalsk ”brag” for hele familien. Udover at byde på iørefaldende klassikere af Phil Collins, er musicalen spækket med krævende akrobatik og dans fremført af nogle af landets dygtigste performere.
Pil ned: Der er stor chance for, at du og din familie får lyst til at ”abe rundt” hjemme i stuen efter forestilling- en. Men pas på med at forveks- le lyskæden derhjemme med en lian. Det kan hurtigt ende i den rene abefest!
Gode læseoplevelser skal deles I takt med at vi bliver mere opmærksomme på vores natur og miljø, finder forretningerne på kreative delekoncepter og andre bæredygtige initiativer. Bog og Idé har nu indført et returpant-system, hvor du kan sætte din bestseller-roman i omløb igen, give læseoplevelsen videre og spare 25 procent på dit næste bogkøb. Du skal blot aflevere bogen tilbage i butikken indenfor tre måneder. Lige nu kan du for eksempel købe den smukke og bittersøde fortælling ”Hvor flodkrebsene synger” og aflevere den tilbage, når du har læst den. Romanen handler om den vilde ”marskpige” Kya Clark, der mistænkes for at stå bag et mystisk og uforklarligt mord.
Pil op: Det er en virkelig hyggelig tanke at give sin bog videre til en anden, i stedet for at lade en god bestseller samle støv på hylden. Det er godt for miljøet, og en anden kan gøre et kup på din bog i butikken. Måske kunne man endda lave et lille system, hvor man sender en hilsen eller en lille boganmeldelse videre til den næste læser.
Pil ned: Når vi køber bøger, støtter vi forfatterne, men det kan blive dyrt at vende tilbage til boghandlen og lade sig friste af nye bøger. Heldigvis kan man bruge sin returpant på bestsellerbøger i alle genrer, så din ”Hvor flodkrebsene synger” for eksempel kan indløse rabat på ”Ternet Ninja 2” til familiens teenager.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2019/11/FET_November_Bog.jpg447559Liselotte Nielsenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngLiselotte Nielsen2019-11-04 13:22:052020-01-03 10:31:56Alt det bedste i november
13 årige Marcus fra Måløv kæmper med en sjælden kræftsygdom.
I slutningen af Juli 2019 faldt Marcus bevidstløs om på en ferie i Spanien.
Han blev akut indlagt på hospitalet i Torriveja, og kort efter overført til intensivafdeling på universitetshospitalet i Alicante. Her fandt lægerne hurtigt ud af, at der var en stor hjernesvulst i centralnervesystemet – med diagnosen DIPG.
I Danmark er der kun 3 børn om året som får diagnosen DIPG. Sygdommen er meget sjælden, og der findes pt ingen behandling i danmark – kun 30 gange strålebehandling.
Marcus er i første omgang blevet henvist til forsøgsbehandling i USA.
Region Hovedstaden har bevilget i at Marcus vil få dækket sine udgifter, så han kan deltage i forsøget. Men forude venter en ny kamp for at komme helt af med tumoren. Hvis Marcus får stabiliseret eller formindsket tumoren i forsøget, er næste skridt immunterapibehandling for at nedbryde tumoren.
Denne behandling forgår ligeledes i USA, og koster ca. 4 mio. Kr.
Forældrene har oprettet Facebook-gruppen ‘Kampen mod hjernetumor‘, hvor de løbende kommer med opdateringer på deres kamp for Marcus, og donationerne strømmer ind.
Hvis du har lyst til at donere et beløb til Marcus’ kamp mod kræften, kan du gøre det via Mobilepay eller ved at overføre til en konto. Du kan finde numrene her.
Marcus ven Viktor har også oprettet facebook gruppen “Giv din pant til Marcus”, hvor man kan donere pant til sagen, så hans ven kan komme til USA og få den rette behandling.
Hvis midlerne ikke går til behandling til Marcus, så går pengene ubeskåret til Børnecancerfonden.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2019/10/CAT_Marcus.jpg200235Sarah Emilie Høeghhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSarah Emilie Høegh2019-10-21 13:36:222019-11-04 13:22:34Marcus’ kamp mod kræften
Alle kan få brug for hjælp, men det er ikke altid nemt at bede om den. Hvad end man døjer med større eller mindre problematikker, kan det være rart at tale med, høre eller læse om nogen, der har det som en selv eller blot kan vejlede til, hvordan man kommer videre. Læs med her og se fem bud på, hvordan du kan få hjælp.
Få psykologi hjælp online
WeCare gør det nemt og sikkert at få psykologhjælp online. Bag virksomheden står et team af psykologer og erfarne erhvervsfolk med et brændende ønske om at fremme mental sundhed og med en stærk overbevisning om, at teknologi skal hjælpe folk til at få det bedre. Visionen bag WeCare er at gøre psykologhjælp tilgængelig for alle. Både dem, der allerede får psykologhjælp, og dem, der af praktiske eller mentale årsager ikke får psykologhjælp, selvom de har et behov. På WeCares krypterede platform får klienter psykologhjælp af en autoriseret psykolog via chat og video.
Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder og driver desuden livsstilsbloggen MettesUnivers. Mettes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. I bogen ”Dronningeføde” sættes der fokus på, at alle mennesker har brug for føde, og at mad er næring for både krop, sjæl og psyke. Mange kvinder bøvler med deres forhold til mad. Hvorfor? Mad kan være selvdestruktivt, men det kan også være selvkærligt. Det handler om at lære at vende billedet rigtigt. Bogen er en kobling af psykologi, kost og ernæring. Den giver ny viden og en ny oplevelse af, hvordan en madbog kan se ud. Læseren får lyst til at stille sig stærkt i sit eget liv og derved have en holdning til den mad, der puttes i munden. Dronningeføde og Mette Holms andre bøger kan købes på muusmann-forlag.dk.
Terapeutisk samtaleteknik
Terapeutisk samtaleteknik-, dialogen i kognitiv adfærdsterapi præsenterer en grundlæggende viden om centrale terapeutiske samtaleteknikker, som anvendes i kognitiv adfærdsterapi. Ud over introduktionen til de specifikke og nonspecifikke faktorer i psykoterapi giver bogen en praktisk indføring i Sokrates dialog, validering, den motiverende samtale- teknik og i anvendelsen af metaforer. Bogen giver også bud på, hvordan ovenstående teknikker kan anvendes i kognitiv miljøterapi samt ved deeskalering i miljøet på psykiatriske afdelinger eller andre institutioner, hvor patienter eller borgere opholder sig. Bogen henvender sig til såvel nye som erfarne klinikere, der arbejder med terapeutiske samtaler med patienter, klienter eller borgere.
Jeg er f*ucking hot
I ”Jeg er f*cking hot” taler psykolog, fotomodel og børnebogsforfatter Renée Toft Simonsen frit fra leveren om den
gigantiske omvæltning, det er for en kvinde at komme i overgangsalderen. Renée Toft Simonsen fortæller bramfrit om sine egne oplevelser med følelsesmæssige rutsjebanerne, hormonproduktionsforandringer, hedeslag og overvældende følelser, der er lige så omsiggribende som dengang man var teenager. Samtidig fører Renées ærlige og indsigtsfulde ord til en række smukke erkendelser og visdomsperler. Når man har rundet 50 og børnene har forladt reden, må man nemlig se de tomme børneværelser og sig selv i øjnene. For hvem er man, når ens liv og identitet ikke længere er fuldstændig ophængt på at være en anden persons mor?
Sorgens frirum
Inge Stevn Lauritsen er uddannet sorg- og kriseterapeut og har selv mistet både sin mor og lillebror. Hun ved selv, hvor hård en tid man går igennem både ved sygdom og død, men ved også, hvor vigtigt det er få talt om alt det svære ved at skulle herfra. Inge er uddannet i den nyeste teori inden for sorgbearbejdning og krisetilstand. Uddannelsen er netop rettet til at facilitere og lede enesamtaler eller sorggrupper for børn, voksne eller familier. På sorgens-frirum.dk kan du læse meget mere om Inge og de forskellige emner, som hun arbejder med.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2019/10/FET_Psykologi_Terapeutisk-samtaleteknik-forfatter.jpg914559Kent Segerlundhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngKent Segerlund2019-10-09 13:57:452019-10-09 13:57:45Man kan få hjælp på mange måder
