”Vi troede egentlig, at det skulle være slut efter vores sidste show, men så” … Ørkenens Sønner er logen, der bare ikke vil dø. Hver især har Niels Olsen, Søren Pilmark, Henrik Koefoed og Asger Reher nok at lave, men gang på gang trækker smokingen, fezen og den firstemmige sang.

 

 

Det er meget moderne at pege på, at vi skal ud af vores komfort-zone. For det er derude, magien opstår.

– Nogle gange er det bare enormt rart at komme tilbage i komfort-zonen, siger Henrik Koefoed, og det er for ham og ”logebrødrene” Niels Olsen, Søren Pilmark og Asger Reher netop Ørkenens Sønner.

– Når vi har været ude og lave andre ting, og så mødes igen, så går der ikke et halvt minut, før vi bryder sammen af grin, fortsætter han.

At de fire mænd er et fasttømret team er der ingen tvivl om, når man prøver at interviewe dem i samme rum. De overtager hinandens sætninger, sidder og smågriner over hinandens anekdoter og løber ofte ud ad tangenter såsom en diskussion af, hvor man får de bedste hindbærsnitter.

Vi kan godt have en opfattelse af, at Ørkenens Sønner er på evig turné, for de er hele tiden i mediebilledet. Reelt går der 3-4 år mellem hvert show. Hvert show turnerer gerne halvandet år, og så tager Sønnerne en pause.

– Men så savner vi hinanden, siger Søren Pilmark. – I det øjeblik vi siger, at nu er vi klar til et nyt show, så sker der det, at maskinen går i gang; booking af de rigtige sale og opsætning af plakater. Derfor er vi i folks bevidsthed hele tiden. Det er også en forretningsmæssig nødvendighed.

Det fungerer jo

På den måde kommer publikum også ind i deres komfort-zone. Ørkenens Sønner ved man nemlig, hvad er:

– Vi har da tit tænkt på, om vi skulle ændre konceptet, men så alligevel: hvorfor? Det fungerer jo, siger Asger Reher. – Folk vil se logen, tryllenummeret, Fjærtoman. Det er genkendelsens glæde.

– Publikum ved jo også, hvad de går ind til, hvis de skal se Hamlet, tilføjer Søren Pilmark. – Uanset om vi tilføjer schæferhunde og akvarier og opfører den iført jakkesæt.

– Folk ville føle sig snydt, hvis vi pludselig stillede os op på en ølkasse i højhalsede sweaters og sang Jacques Brel og læste Snedronningen.

Sønner og kvinder

På den måde fungerer Ørkenens Sønner som et frirum for publikum. Tidens trends får ikke lov til at trænge ind i det frirum som andet end en henkastet bemærkning. Det er vel at mærke et mandeunivers, spørgsmålet, om der ikke snart skal en kvinde med, afværges med et, ”det har vi hver aften … efter forestillingen”.

– Men vi vælger jo hver aften en kvinde som vores yndlingspublikum, tilføjer Henrik Koefoed galant.

Hvad omklædningsrumslummerheden angår, så skal den tages med et gran salt.

– Der hviler en troskyldighed over Ørkenens Sønner, siger Søren Pilmark. – Det er lidt, ”undskyld, vi kom til at sige tissemand. Det skal ikke ske igen”.

Drengedrømme fra før verden gik af lave

Selvfølgelig står de fire logebrødre ved, at det er et mandeunivers. Eller måske et drengeunivers; drengenes drømme om mandeverdener med piratkaptajner, Det Vilde Vesten, modige legionærer og så videre – taget lige ud af tegneseriehæfterne Illustrerede Klassikere, som Asger Reher udtrykker det.

– Da vi havde en idé om at lave et show med Afrika-tema, tænkte vi eventyr og Kong Salomons Miner, men samtidig væltede det ind med nyheder om hungersnød, AIDS og andre problemstillinger, fortæller Søren Pilmark. – Det var vi nødt til at tage stilling til. Vi valgte at blive i eventyret. Overskred vi nogle grænser, som vi ikke havde lyst til, så var det utilsigtet.

– Udfordringen ligger i at gå på den knivsæg, hvor vi på den ene side får gode grin, men vi på den anden side ikke støder folk, som Henrik Koefoed udtrykker det

Søren Pilmark kalder det en varieté fra før verden mistede sin uskyld, men minder samtidig om, at verden har mistet sin uskyld adskillige gange.

– Hvis vi synes, uskylden røg med nazismen og atombomben, så spørg lige, om ikke sennepsgas og skyttegrave tog uskylden en verdenskrig før.

Selvhøjtidelige mænd

Til gengæld bliver mænd ved med at være opblæste, understreger Niels Olsen:

– I alle disse nævnte mandeuniverser, vi er inspireret af, er fællesnævneren, at de selvhøjtidelige mænd selv synes, de er afsindig vigtige. De mænd er jo ikke forsvundet, for selv om vi diskuterer, om vi skal tvinge kvinder ind i bestyrelser og så videre, så er det stadig disse mænd, der sidder på magten.

Det sjove er, at de fire logebrødre er vidt forskellige, når de ikke mødes under fezen.

Asger Reher holder sig travl på de danske teaterscener:

– Siden sidste show har jeg haft otte større roller på forskellige teatre, siger han. – Jeg kan jo ikke vide, hvorfor de lige vælger mig (”Hallo – A står først i telefonlisten”, bryder Søren Pilmark drillende ind).

Henrik Koefoed optræder som Asger ofte på teatret – ret tit i Holberg-repertoiret.

– Jeg er jo ikke den mest moderne person, siger han. – Min kone har i hvert fald mig ”klassisk”. Det var engang, hvor vi talte om Queen og Prince og så sagde hun, ”jamen, du er jo klassisk”.

Pierce Brosnan og Steven Spielberg

Niels Olsen ses også uden fez i (især) komiske roller på film og teater, bl.a. musicals baseret på film – til næste år skal han således spille Pierce Brosnans rolle i musicalversionen af Den skaldede frisør.

– Nu bryster jeg mig jo faktisk over, at jeg blev tilbudt rollen før ham, men jeg kunne ikke på det tidspunkt – på grund af Ørkenens Sønner – og så gik der tid, og der kom flere internationale penge i projektet, og så tænkte de, at de måske skulle have en international stjerne med. Men oprindelig var det min rolle, og nu får jeg den altså igen.

Til sammenligning er Søren Pilmark måske lidt ”kræsen”. Ørkenens Sønner dækker hans behov for at være sjov, så revy er ikke ham, og han har i det hele taget annonceret, at han ville sætte tempoet ned, men som alle skuespillere kan han fristes.

– Der var lige det der med, at nu skulle vi alle være berømte i hele verden, og dollartegnene lokker, men når man så har siddet og ventet på et hotelværelse i Düsseldorf i regnvejr i to dage … det er ikke sjovt. Det gider jeg sgu’ ikke mere. Hvis Steven Spielberg på den anden side ringer, så ”ja ja, det sagde jeg nok, men jeg har skiftet mening”!

– Der er mange faktorer, der spiller ind. Måske tænker jeg pludselig, hvorfor er der ingen, der ringer mere? Har de glemt mig? Og så ringer de og spørger, om jeg vi vil speake et haveprogram til Kanal 4 – JA!

Spændende operationer siden sidst

Og så er det jo godt at have Ørkenens Sønner, der stadig trækker fulde huse, gerne 3.000 gæster, hvor kvartetten debuterede i mere ydmyge omgivelser i Allegade 10, hvor der kunne være 100-120 (”og så var der crowded”). Egentlig var det slet ikke meningen, at logen skulle mødes igen efter sidste show:

– Men så mødtes vi til en evaluering, og fandt ud af, at vi savnede hinanden, fortæller Henrik Koefoed.

– Vi er jo rigtig meget sammen på turneen, fortæller Niels Olsen. – Vi kører sammen alle fire og får snakket om alt mellem himmel og jord; familie og …

– Og hvis der skulle være et problem, skyder Asger Reher ind.

– Og hvad vi nu er blevet opereret for siden sidst, og om vi har fået nogen legemsdele udskiftet og den slags, fortsætter Niels Olsen.

– Det kan godt være, vi drikker os fulde en aften på turneen, siger Søren Pilmark. – Men næste dag klokken fem mødes vi og træner og får tjek på bagscenen. En halv time før showet går vi i bad og sminker os, og så trykker vi den af i to timer for dem, som har haft en billet hængende på køleskabet og gulne siden oktober sidste år.

Så mens verden går sin skæve gang, plastikskraldet fylder oceanerne og gletscherne smelter (alt det, de som privatpersoner godt ved og bekymrer sig om), forsvarer Søren, Niels, Asger og Henrik deres lille boble af ren underholdning; af uskyldig mandehørm og firstemmig skønsang med uartige tekster. Og der er fælles rejsning under afsyngelse af logeeden:

Vi hedder Ørkenens Sønner, og vi er stolte af det …

 

 

Asger Reher

Er uddannet ved Aarhus Teater ligesom Søren Pilmark og dannede med ham (og et par i øvrigt ukendte skuespillere ved navn Preben Kristensen og Anders Bircow) gruppen Barbershop Harmony. Siden er turen gået over Det Kongelige Teater, flere revyer og utallige tv-serier.

At Asger er født i Aabenraa fornægter sig ikke. Hver gang Ørkenens Sønner optræder i fødebyen, overtager Asger ”Landmandssketchen”. ”Skal vi nu ikke prøve at tage den på dansk,” siger han, og så kan de tre andre godt tage en pause, mens Asger fortæller vittigheder, som de ikke forstår et klap af.

 

 

Henrik Koefoed

Det var angiveligt dovenskab i forhold til at øve sig, der forhind- rede Henrik Koefoed i at uddanne sig til klassisk musiker, men det har været teatrets gevinst. Han er uddannet ved Statens Teaterskole og har været turen omkring Det Kongelige Teater og de klassiske roller … foruden et hav af tv- og filmroller. Derudover kan hans karakteristiske stemme genkendes bag Timon og adskillige andre tegnefilmfigurer. Henrik er gift med Helle og har to børn.

 

 

Søren Pilmark

Hamlet på Det Kongelige Teater, Torkild i Blinkende lygter, showmakker til Per Pallesen, tryllekunstner, Melodi Grand Prix vært, Oscar-nomineret kortfilminstruktør, og meget, meget mere kunne skrives på visitkortet. Jo jo – også en optræden i Vikings. Søren har prøvet det meste, men gider stadig godt, hvis det er en udfordring (eller af pengemangel, som han indskyder).
Søren er gift med Susanne. De har tre børn sammen.

 

 

Niels Olsen

Niels Olsen brød igennem med tv-satire i Den gode, den onde og den virk’li’ sjove, har spillet og skrevet revy og bl.a. spillet med i begge dansk films store familie-franchises Far til fire og Min søsters børn foruden et utal af andre film. Han har været lidt af en maskot for Susanne Bier, siden hun instruerede ham i fiskereklamerne (Det’ ikk’ så ringe endda), og får her ofte lov til at vise mere seriøse sider af sit talent.

Niels er gift med Joy-Maria Frederiksen, som ofte har den fornøjelse at instruere sin mand. Sammen har de datteren Rosa.

 

Rundt om Ørkenens Sønner

 

Hvad er din yndlingsgyserfilm?

Asger: Frankenstein

Niels: Jeg ser ikke så mange, men der er en … med en sygeplejerske, der går ned i kælderen og … Det åbne kældervindue.

Søren: En gammel Peter Lorre-gyser, Hånden, der går igen. Og jeg kan huske, jeg var vildt skræmt af tv-serien Belfegor.

Henrik: The Shining – ondskabens hotel … Og så har jeg en erindring om at have set Den sorte limousine som 6-årig og være skræmt fra vid og sans.

På en skala fra 1 til 10, hvor sjov er du privat?

Asger: Ikke det store … 6½

Niels: Hvis du spørger min familie; langt nede … men 6.

Søren: 8

Henrik: Hvis du spørger børnebørnene, så 10, så det vælger jeg (andre siger måske 4-5 stykker).

Så gennemmusikalske I nu er: 

Hvad er din(e) yndlingssang(e)?

Niels: One Day I’ll Fly Away med Randy Crawford.

Søren: Jeg kan godt lide Because med The Beatles.

Asger: Jeg er mest til jazz, crooners – det kunne være Django Reinhard, det er klassisk med en jazzet form. Åh jo, og Musens sang. Jeg spillede med i Mød mig på Cassiopeia sidste sæson, og hver aften når Amalie Dollerup sang – det var så jeg fik gåsehud.

Henrik: Nessun Dorma – fra operaen Turandot.

Apropos kun at spille de roller, man har lyst til: Hvilken rolle kunne du godt tænke dig at spille?

Henrik: Faderen i Lang dags rejse mod nat, Tyrone.

Søren: John Proctor i Hekse.

Asger: Jeppe på Bjerget.

Niels: Basil Fawlty.

Hvilken skuespiller kunne du tænke dig at spille sammen med?

Asger: Robert de Niro.

Søren: Jeg tænker, det kunne være sjovt med Kim Bodnia.

Henrik: Sean Connery.

Niels: Pierce Brosnan. Jeg endte med at få en lille rolle i Den skaldede frisør, så jeg fik snakket med ham. Han nød i den grad at arbejde på settet i Danmark. Den afslappede stemning. Men jeg ville gerne have spillet sammen med ham i en Bond-film.

Ørkenens Sønner har hyldet mange kvinder, så … din yndlings
skuespillerinde?

Henrik: Scarlet Johansson.

Søren: Charlize Theron.

Niels: Bodil Jørgensen.

Asger: Meryl Streep.

Lige Asgers boldgade: din yndlingsbil?

Asger: en AC Cobra.

Niels: Jaguar – E-typen.

Henrik: en Volvo Sport – fra starten af 60‘erne.

Søren: Bugatti Royale.

Humor: et forbillede?

Søren: Gøg & Gokke

Niels: John Cleese

Asger: jeg kan godt lide W.C. Fields

Henrik: Buster Keaton

Hvis ikke du var skuespiller – hvad ville du så gerne være? 

Asger: Jeg er faktisk udlært inden for herreekvipering, men hvis du tænker på en drøm, så vil jeg sige dyrlæge.

Niels: Jeg var egentlig i gang med en musikuddannelse … men som drømmejob jeg tror gerne, jeg ville være læge.

Henrik: Det jeg skulle have været, hvis jeg ikke var for doven til at øve; musiker i et symfoniorkester.

Søren: Skuespiller! Der er en historie om, at Skt. Peter står ved Perleporten og tilbyde folk ”en tur mere”, hvis de vil være noget andet; slagteren vil gerne prøve at være bager og så videre, men skuespilleren vil være skuespiller. Når du først har prøvet det, er det svært at slippe.

Hvad er din yndlingskage?

Søren: Othello lagkage.

Niels: Min mors mokka-lagkage.

Asger: Det må være min mors.

gammeldags æblekagel

Henrik: Min svigermors kanel-lagkage – noget med 10-12 meget tynde lag.

Som tidligere dansk landsholdsspiller med en udlandskarriere i mægtige Chelsea, har Robinson Ekspeditionens frontfigur, Jakob Kjeldbjerg, både oplevet og udlevet, hvad de fleste drenge blot drømmer om; et liv i professionel fodbold. Et liv, der har givet den tidligere forsvarsklippe troen på at angribe tilværelsen som tv-vært ved ‘at slippe køteren løs’. Det har givet pote. Og med bopæl i Frankrig og job i Filippinerne har den danske klippe ganske enkelt vokset sig ind i rollen som Robinson Crusoes ukendte far og er blevet Kong Kjeldbjerg af Robinson Ekspeditionen.

 

 

Tv-vært og tidligere professionel fodboldspiller, Jakob Kjeldbjerg, er efter syv ugers optagelser med Robinson Ekspeditionen i Filippinerne netop returneret til en tilstoppet kloak i hjemmet i Sydfrankrig. Men selvom det aldrig er morsomt at stå i lort til halsen, nyder udlandsdanskeren fra Frederiks i Jylland at stå med begge ben solidt plantet i egen septiktank i familiens hjem ved Middelhavet.

”Jeg elsker at bo i eget hus. Også selvom jeg lige nu står og venter på en slamsuger, der skal ordne min tilstoppede kloak. Derude i Østen har de et eller andet, der skal ligne kloakering, men man ved ikke rigtig, hvor det ender henne. Der er lort over det hele derude,” konstaterer Kjeldbjerg, mens han spejder efter bilen med den store slange i hjemlige omgivelser lidt nord for Cannes, hvor han har boet med familien i over 12 år.

Arven efter Mygind

Et par år inden familien valgte at hive køben-
havnerforstadens teltpæle op og flytte til Frankrig, havde Jakob Kjeldbjerg sagt ja til værtsjobbet på et populært reality-program på TV3. Og det var ikke et hvilket som helst reality-program, som den tidligere fodboldspiller og sports-vært skulle lægge ansigt til. Robinson Ekspeditionen var et af tidens mest populære underholdningsprogrammer, og Kjeldbjerg, der var valgt som programmets vært, skulle nu pludselig stå langt væk fra både midterforsvar og fodboldsnak og i stedet fungere som indpisker og rygrad for deltagende danskere på en tropisk ø, mens arven efter foregangsmanden Thomas Mygind skulle løftes – en udfordring af de helt store for Jakob Kjeldbjerg. 

”Jeg skulle overtage Robinson Ekspeditionen efter Thomas Mygind, og på det tidspunkt var programmet TV3’s store flagskib. Der var masser af muligheder for, at det kunne gå galt. Men når man er i det, så omfavner man muligheden for, at det går godt. Troen på egne evner, som er en nødvendighed sideløbende med paranoiaen og præstationsangsten, var også til stede. Og for mig var det den gyldne mulighed for at kunne kappe fodboldbåndet fuldstændigt. Der var simpelthen gået rutine i fodboldjobbet”, fortæller den tidligere fodboldspiller om sit forgangne job på fodboldprogrammet Onside og Tipslørdag, hvor han som ekspert og vært fik oparbejdet en pæn portion tv-erfaring og værdifuld selvtillid.

”Jeg var jo blevet en dreven herre indenfor tv på dette tidspunkt, så selvtilliden var i top. Jeg vidste,  jeg kunne lave fjernsyn. Men hvad jeg endnu ikke vidste var, om jeg også var i stand til at tage ejerskab. Det handler ikke bare om at kunne stille sig foran et kamera og være smart. Det handler om at kunne tage ejerskab over det program, man som vært formidler. Det er det, der gør forskellen, om du er interessant eller ej,” erkender Kjeldbjerg og uddyber:

”Jeg vidste, jeg kunne formulere mig foran mennesker. Som jurastuderende havde jeg haft den klichéfyldte drøm om at stå i en retssal som forsvarer og forføre alle omkring mig, men jobbet som ekspert og vært på programmet Tipslørdag, der var i umiddelbar forlængelse af min aktive karriere som fodboldsspiller, var den perfekte proces. Her skulle jeg jo også bruge kæften og formulere mig ordentligt.

Jeg lavede selvfølgelig en masse begynderfejl, men jeg lærte af dem. Jeg udnyttede, at jeg vidste meget om fodbold, og jeg var da hjulpet af at være tidlig- ere landsholds- og Chelsea-spiller. Jeg brugte min baggrund til at komme igennem, men det kræver et stort knoklearbejde. Det er jo ikke nok at forstå tingene, man skal også formidle det. Det er ingen gavebod,” lyder det kontant fra den tidligere fodboldspiller, som tilføjer:

”Man bliver jo partout heller ikke en god fodboldtræner, bare fordi man kan spille bold. Man skal have værktøjer med sig, der gør, at man kan formidle.”

Kjeldbjerg – en ny æra i Robinson

Jakob Kjeldbjergs talent for formidling har ført til succes som tv-vært. Og Kong Kjeldbjerg er med tiden blevet indbegrebet af Robinson Ekspeditionen. Thomas Mygind-æraen er for længst blevet afløst af den tidligere fodboldspiller, der i den første periode som ny vært på det populære reality-program af mange blev set som både for hård og ondskabsfuld. 

”I dag er jeg nok mere hygge-coach end ham den onde. Men jeg har altid været bevidst om, hvordan jeg er overfor deltagerne. Jeg har svinet de deltagere til, som har givet op, da de jo har taget pladsen fra en af de 2000 andre ansøgere, der gerne ville være med. Men jeg nægter at tro på, at nogen i de senere sæsoner har hadet mig. Jeg har jo aldrig sagt noget, som seerne derhjemme ikke tænker. Hvis jeg derimod kan mærke, at de har gjort deres bedste, så roser jeg dem også bagefter. Men det forpligter, når man er kommet gennem nåleøjet.

Robinson Ekspeditionen lader til at være et meget grænseoverskridende set up, hvor man blottes både fysisk og mentalt?

”Ja, det er det også. Vi bruger et udtryk, der hedder, at ’du bliver grænseløs’. I slutningen af en ekspedition skænker deltagerne det ikke en tanke, når de sætter sig og skider i vandkanten. Det kunne de ikke drømme om i starten. Men sult og afmagt gør dem grænseløse. Det er fascinerende at se,    hvordan lag efter lag skrælles af,” fortæller Jakob Kjeldbjerg ærligt og kommer i tanke om en gang, da han, ifølge ham selv, gik et stykke over den usynlige grænse til det grænseoverskridende. 

”Inden man havde internet, kom der breve hjemmefra til deltagerne. Jeg kan huske, at jeg en gang stod med nogle børnetegninger til en far, der ikke havde vundet retten til at få det brev. Så jeg brændte brevet foran ham. Det var virkelig grænseoverskridende – også fordi jeg selv er far. Det var ret vildt og nok lige i overkanten.”

Er du i stand til at trække på din baggrund
som tidligere topatlet, når du laver Robinson Ekspeditionen?

”Det skal jeg love dig for, jeg gør. Nogle af deltag- erne synes, det er fedt, mens andre synes det modsatte. Jeg taler til dem om at angribe og ikke bare give op. Jeg er allergisk overfor folk, der giver op. Jeg er virkelig krævende, selvom jeg nok mere er blevet til onklen end den onde, sådan som jeg var det i starten. Jeg fortæller dem, at de skal glemme alt om, hvad de troede, de skulle være, inden de tog hjemmefra. Det kan alligevel ikke lade sig gøre, efter man har sultet i tre dage,” fortæller Jakob Kjeldbjerg, der med egne ord beskriver sig selv som ’total kompromisløs’ i sin tilgang som vært i et
program som Robinson Ekspeditionen. 

”Halvgodt er ikke godt nok, og ethvert nyt afsnit skal være det bedste til dato. Det handler jo også om min egen forfængelighed, min egen ærgerrighed, mine egne ambitioner – fuldstændig samme tilgang som i fodbold; det handler om at slippe køteren løs.”

Survivor

Og netop udtrykket ’at slippe køteren løs’ er nærmest en slags mantra for Jakob Kjeldbjerg, der i sin bog Survivor, som udkom sidste år, blandt andet fortæller om tiden som professionel fodboldspiller, og om hvad der kræves for at opnå succes som ung gut, ikke blot i en benhård sportsverden, men i livet generelt; nemlig det, at kunne ’slippe køteren løs’.  

”’At ’slippe køteren løs’ er mit lille beskedne budskab til unge mennesker om, at man i ny og næ på forskellige tidspunkter i livet er nødt til at give los. Man er nødt til at præstere, hvis man skal det ene eller andet her i livet. Sådan er det bare,” fortæller den tidligere fodboldspiller og fortsætter: 

”Da jeg debuterede på landsholdet, havde jeg indset, at det ikke nyttede noget bare at være der. Jeg var nødt til at markere mig. Jeg skulle mandsopdække selveste Diego Maradona, og hvis jeg bare prøvede at følge med ham, ville han jo rundbarbere mig fuldstændigt. Jeg var fuldt ud bevidst om at slippe min egen indre køter løs, og jeg gjorde det så fremragende, at jeg blev solgt på netop den kamp.”

”Angsten for at fejle er oppe imod sulten efter at vinde – det er et kæmpe tema. Man skal have et element af det i sig, da det ellers nok ikke er muligt at gøre sig umage med det, man laver. Der er en hårfin grænse mellem de to. Mange lider af det. Tennisspilleren Andre Agassi er et fantastisk eksempel på det. Han hader tennis, men hader endnu mere at tabe,” fortæller den tidligere fodboldspiller.

Bogen Survivor har samtidig givet Jakob Kjeldbjerg muligheden for at reflektere over livet som topidrætsudøver på en måde, der kun er mulig med alderen.

”En banal ting er, at vi modnes. Vores evne til at reflektere over tingene udvikles over årene. Som ung oplever man ikke tingene, man tager dem ikke ind. Det er jo meget meget specielt at spille foran 80.000, men man registrerer det ikke, mens man oplever det. Når man, som jeg gjorde, stod på Wembley som 22-årig, havde jeg jo slet ikke samme værktøjer til at bearbejde mine indtryk, sådan som jeg har nu som knap 50-årig. Det var det, jeg faldt for i processen med at skrive en bog. Det var en stærk oplevelse,” fortæller en bevidst og modnet Jakob Kjeldbjerg. 

”Derudover har jeg forsøgt at være ærlig med et håb om måske at kunne inspirere unge mennesker, der lider af præstationsangst ved at fortælle, at man kæmper med de nøjagtig samme problemer, uanset om man spiller i Chelsea, Danmarksserien eller den bitte landsbyklub. Eller om man skal til folkeskolens afgangseksamen. Der er så meget præstationsangst overalt. Det er mit lille håb, at jeg måske kan  hjælpe unge mennesker med at klare sig med devisen om, at hvis Kjeldbjerg kunne, så kan jeg også.”

Nød du processen at skrive en bog?

”Processen er jo meget sjov, men jeg kommer ikke til at udgive en bog igen. Det har jo ikke været en helingsproces eller noget i den stil at skrive Survivor. Mere et eftermæle. Det er vigtigt med et eftermæle,” erkender den tidligere fodboldsspiller og fortæller videre:

”Survivor er for mig en slags bearbejdning af de vilde minder, man som fodboldmand har på højeste plan. Jeg har aldrig haft bearbejdet de oplevelser, og jeg satte aldrig 100 procent pris på, hvor fantastiske de oplevelser var. Nu er det begrænset, hvor mange trofæer jeg vandt. Men jeg var i en af de store klubber, hvor jeg oplevede at vinde over Manchester United på Old Trafford, Liverpool og hvem de ellers var. Vi jublede og krammede hinanden, men næste dag var det nærmest glemt. Så var der jo bare en ny kamp tre dage efter igen.”

Solgt til Chelsea

I august måned 1993 ankom Jakob Kjeldbjerg til London. Det var den traditionsrige storklub Chelsea, som havde lagt mærke til den dengang 23-årige danskers evner i forsvaret, da han i sin debut i landsholdstrøjen havde neutraliseret verdensstjernen Diego Maradona. Men eventyret i udlandet havde en svær begyndelse for danskeren fra Frederiks i Jylland. 

”Måden at lande i London på var hård, men det har jo også været med til at gøre mig stærk. Enten knækker man, eller også bliver man stærkere”, kommer det sikkert fra Jakob Kjeldbjerg.

”Jeg landede på et hotel i Chelsea, og så sad jeg faktisk bare der og sad. Den person, der skulle hjælpe med at etablere mig i byen, var ligeglad med middelmådige mig, så jeg fik virkelig lov til bare at passe mig selv. Glen Hoddle, der havde købt mig, mødtes med mig og sagde, at han havde planer med mig, og så smuttede han hurtigt igen. Vi så ikke hinanden, før vi stod på træningsbanen,” fortæller Jakob Kjeldbjerg, der dengang kostede blot fire millioner danske kroner. ”Jeg var jo ligegyldig. Og Chelsea havde ikke så mange udlændinge på det tidspunkt. Et eller andet sted var de amatører, hvad det angik. Men jeg spillede 70 kampe over de to sæsoner, jeg holdt til, inden jeg blev skadet. Og jeg var med til at bringe klubben i den første FA Cup-finale siden starten af 1970’erne. Så på den måde var jeg i al beskedenhed en del af det, som var begyndelsen til noget større,” konstaterer han i dag kiggende tilbage på en svunden tid i blå og hvid.

”At betegne mig som Chelsea-fan ville være en hån mod Chelsea-fansene”
Hvordan er det så for dig at se Chelsea vinde Europa League, som de gjorde i år?

Jeg så Europa League-finalen i highlights ude fra Filippinerne, hvor jeg lavede Robinson. Det er ikke sådan, at jeg drikker en øl på det, men der er da noget sentimentalt over det. Klubben har givet mig mange oplevelser. Jeg følger klubben, ser dens resultater før alle andre resultater, og når jeg en sjælden gang er i London, kigger jeg forbi og hilser på de mennesker, jeg kender fra min egen tid i klubben, som stadig sidder i administrationen. Men at betegne mig som Chelsea-fan ville være en hån mod Chelsea-fansene.”

Landsholdsdebut i ´92

Jakob Kjeldbjerg fik sin landsholdsdebut i slipstrømmen på Danmarks ubestridt største landsholdssucces: EM-triumfen i 1992.

”Det var meget specielt at blive udvalgt til landhold- et. Jeg spillede i Silkeborg på det tidspunkt. Det var sæsonen 92/93, og jeg var, i al beskedenhed, god. Jeg blev også Årets Spiller det år. Jeg kørte på højeste klinge,” fortæller Kjeldbjerg og fortsætter:

”Jeg var også begyndt at læse jura, og i oktober ’92 sidder jeg så til en forelæsning i erhvervsret, da en sekretær kommer ind og spørger, om der er en Kjeldbjerg til stede. Jeg tror jo først, at det er et familiemedlem, der er død eller noget. Men så siger hun, at hun netop har fået en telefonopringning fra DBU (tiden før mobilerne, red.), der kunne fortælle mig, at jeg var udtaget til det danske fodboldlandshold. Jeg glemmer aldrig det øjeblik. Alle rejste sig og klappede. Jeg har ikke læst en bog siden,” griner Jakob Kjeldbjerg og tilføjer: 

”Jeg kan love dig for, at jeg var star-struck, da jeg som lille forsagt midtjyde mødte op i landsholdslejren med de nykårede europamestre John Faxe, Peter Schmeichel, Brian Laudrup, Flemming Poulsen. For satan, mand.”

Har du ærgret dig over ikke at være blevet udvalgt op til EM ’92?

”Jeg var ikke klar op til EM ’92. Og havde jeg været med, havde det været på bænken – ligesom Morten Bruun var det. Så A-landsholdet med Schmeichel og Co. var en fluffy størrelse for mig. EM var et helt andet univers,” forklarer den tidligere fodboldspiller og uddyber:

”Det var fint for Danmark, vi vandt EM. Men det var faktisk forfærdeligt for os OL-spillere.”

”Jeg afsluttede selv en fantastisk periode med OL-landsholdet sammen med Peter Møller og Miklos Molnar og Claus Thomsen. OL i Barcelona var kulminationen på flere år sammen, og vi var pludselig favoritter til at vinde OL efter Danmark blev europamestre. Det var fint for Danmark, vi vandt EM. Men det var faktisk forfærdeligt for os OL-spillere, for vi gik pludselig fra at være lille Danmark – der var gode til fodbold – til kæmpe favoritter. Og det var vi slet ikke klar til. Det kom til at tynge os, og vi floppede totalt til De Olympiske Lege.”

Ingen udløbsdato

Jakob Kjeldbjergs aktive karriere som professionel fodboldsspiller er for længst forbi. Men livet efter fodbolden har affødt en tv-karriere, der selvom den tog udgangspunkt i den sport, der havde været hele hans liv, indtil videre er endt med at blive afløst af en verden, hvor Kjeldbjerg gang på gang kan genopfinde sig selv og sin sportsmand på tropeøen i Filippinerne. 

”Robinson Ekspeditionen stopper ikke foreløbig og mit bud er, at det fortsætter efter mig. Men der er, dog endnu ikke nogen udløbsdato for mig,” smiler Kong Kjeldbjerg af Robinson.

 

 

 

De 5

100 meter løb eller maraton?

Med al respekt for maratonløberen må jeg sige 100 meter. Det er intenst som bare fanden. De slipper køteren løs. Det er det, de kan. Det gad jeg godt at kunne. Det er fantastisk.

Europa eller Asien?

Europa. Måske er det alderen, men jeg er blevet mere europæer end verdensborger de senere år. For et par år siden havde jeg nok valgt at sige Asien, da jeg er forelsket i deres mentalitet og klima derude. Men efter at have rejst meget i Europa er jeg kommet til den konklusion, at Europa har alt. Vi skal bare sørge for at passe godt på det. 

Hund eller kat?

100 procent hund. Vi har to dejlige boksere, Jenny og Jerry. De er bror og søster. Vi havde en kat, men den slog de ihjel.

Ferrari eller Porsche?

Ferrari er lidt for meget blærerøv. Så det er helt klart Porsche. Jeg har selv en Gemballa. Den er bare klassisk lækker.

Divaer i junglen eller De unge mødre?

Jeg vælger at svare flabet og siger Divaer i junglen. Også selvom jeg ikke selv er målgruppen. Jeg er vild med det format. Det er lette kalorier i forhold til Robinson, men alt er så afkodet i det program. Og jeg kan godt lide, når tingene er let afkodelige.

 

Selvom vores telefoner og nye smarte gadgets kan føles som evige kilder til stress og jag, rummer de samtidig kreative muligheder, der kan få dig ned i gear og forbedre din livskvalitet. Liebhaverboligen har kastet et blik på en række nye apps og teknologier, der har fokus på at gøre livet både nemmere, sundere og meget sjovere.

 

 

Omsorg for sindet

Meditation har vist sig at være et effektivt middel til at reducere stress, skabe fokus og forbedre din søvn. Headspace-appen giver dig indsigt i meditation og mindfulness gennem øvelser, der kun behøver at vare få minutter hver dag. Du kan for eksempel starte dagen med en morgen-meditation, der hjælper dig med at komme godt i gang og ”vækker” dig mildt og kærligt. Du kan også vælge mellem mere specifikke programmer, som er særligt målrettet bedre søvn, sportspræstationer, børn, angst og meget mere. Et af de mere tabubelagte emner, appen forholder sig til, er vrede. Vrede er en kompleks følelse, og mange føler skam og skyld, hvis de ikke er i stand til at kontrollere deres vrede. Headspace hjælper dig med at forholde dig til disse følelser på en rigtig fin måde. Desuden indeholder appen en smart ”buddy” feature, hvor du kan tracke dine venners meditationsforløb.

www.headspace.com

 

 

Lyden af et smil

Den kinesiske kommunikations-virksomhed Huawei har udviklet en app, der i høj grad demonstrerer det enorme potentiale, udviklingen af kunstig intelligens har. Forestil dig aldrig at kunne se, hvorvidt mennesket foran dig smiler eller græder. Det er livet for blinde og svagtseende. Men nu får de mulighed for at få en bedre forståelse for de følelser, andre udviser i forbindelse med en samtale. Appen Facing Emotions kan kort fortalt hjælpe blinde med at afkode følelserne i andre menneskers ansigter. Kameraet på telefonen aflæser elementer af ansigtet, der omformes til musik, skabt af den blinde komponist Tomasz Bilecki. De forskellige musikalske stykker er hver især knyttet til syv af menneskets basale følelser. Appen er skabt i samarbejde med ”the Polish Blind Association”, hvilket blandt andet sikrede fokus på en håndfri kameraløsning, idet blinde har brug for frihed til at navigere med deres hænder eller holde på en stok. Huawei står også bag appen StorySign, der kan oversætte populære børnebøger til tegnsprog. 

www.huawei.eu

 

 

Følg lyset

Suunto App er en lækker og brugervenlig træningsapplikation, der samler al din registrerede aktivitetsdata og giver dig lov til at dele den med dine følgere. På den måde fungerer Suunto Appen som et socialt træningsmedie, hvor du kan dele dine træningspas, billeder og videoer samt følge andres træning. Via Bluetooth overføres din data (pulsregistrering, stressregistrering, søvnregistrering, træning, skridt og kalorieforbrænding) nemt til din smartphone. Appen indeholder også en Heatmaps-funktion, som er et interaktivt kort, der viser, hvor andre tidligere har trænet. Jo mere ruterne i Heatmaps lyser, desto flere personer har netop løbet eller cyklet lige præcis denne rute. 

Suunto App er gratis og kan hentes via App Store eller Google Play.

 

 

Tag med på en virtuel rejse

Virtual Reality, bedre kendt som VR, giver dig muligheden for at opleve rummet, planeterne, underhavslivet, fortidens dinosaurer og de smukkeste koralrev helt tæt på. Eller sådan føles det i hvert fald. VR-teknologien er helt forrygende, og du kan selv afprøve teknologien derhjemme. Prøv for eksempel Play Stations VR-headset, der forvandler dig til den legendariske Marvel-superhelt Iron Man, som kæmper for intet mindre end at redde verden. Ved hjælp af Move-bevægelsescontrollere kan du tænde for Iron Mans styreraketter og flyve op mellem skyerne med et højteknologisk arsenal af våben lige ved hånden. Det føles overvældende livagtigt og ret cool at agere superhelt for en dag. Udover VRs store underholdningsværdi, kan teknologien også bruges i behandlingen af psykiske lidelser som angst, depression, stress og fobier. Selvom VR-oplevelsen er anderledes end virkelig at være dér, hvor angsten opstår, kan den fungere som et nyttigt redskab i behandlingen.

www.playstation.com

 

 

Et kunstnerisk blik på fremtiden

Den australske kunstner Patricia Piccininis eventyrlige fortællinger om fremtidens livsformer er tæt forbundet med vores aktuelle virkelighed. Piccinini tematiserer klimaforandringer og højteknologiske forhold, som på forskellig og radikal vis er ved at ændre vores verden og vores liv. Arter uddør, mens nye kommer til gennem kunstig intelligens og genmanipulation. Der opstår nye forbindelser mellem menneske, natur og teknologi. Patricia Piccinini tematiserer blandt andet, hvordan digital og bioteknologisk forskning har gjort det muligt at dyrke liv på nye måder.
Der produceres organer og liv i petriskåle. Pacemakere og elektroniske chipimplantater, såsom dankort, kan indopereres i menneskekroppe. Computeres intelligenskurve er måske ved at overstige menneskets, mens fødevareindustriens dyr fremavles kunstigt. Det er umuligt at sige, hvor det kunstige og organiske henholdsvis begynder og hører op. Piccininis dyriske scootere, kødelige stamceller, mekaniske organer og laboratoriegnavere slører grænser mellem organiske og teknologiske kroppe. Her får nye teknonaturligheder liv, og udstillingen er en interessant refleksion over teknologiens gode og mere problematiske konsekvenser. Udstillingen kan opleves på ARKEN til og med den 8. september.

Kilde: Museumsinspektør Dea Antonsen. www.arken.dk

 

 

Tryghed på farten

Hövding 2.0 airbag er en diskret krave, du kan bære om halsen, når du cykler. Kraven indeholder en sammenfoldet airbag, der udløses på 0,1 sekund, hvis du involveres i en ulykke. I en stor test af cykelhjelme, udført af et af Sveriges største forsikringsselskaber, Folksam, blev det påvist, at Hövding har tre gange bedre stødoptagelsesevne end traditionelle cykelhjelme. Hövdings airbaghjelm er udviklet af to svenske kvinder, der kom på ideen i 2005. Efter syv års forskning, udvikling og test, blev den første Hövding lanceret i 2011. Siden er det gået hurtigt, og i dag er der mere end 130.000 Hövding airbags ude i trafikken.

www.hovding.dk

 

 

Tag hånd om din sundhed

Mange vil gerne være sunde, men alligevel opsamler vi ikke løbende viden om vores sundhed, der kan gavne den måde, vi træner og lever på. Gennem helbredstjek hos lægen, sundhedsundersøgelser og konsultationer i forbindelse med behandlinger opsamles en masse data, der rummer viden om vores kroppe. Det nordiske firma Shortcut, der har solid erfaring med apps i sundhedssektoren, har sat sig for at bygge en brugervenlig løsning, der samler denne data. I samspil med en række partnere på det sundhedsfaglige område udvikler Shortcut en app, hvor data samles, og hvor du har fuld kontrol over, hvem du vil dele informationerne med. Udgangspunktet er, at god og opdateret data er nøglen til et sundere liv, hvor man til dels følger sit helbred og samtidigt motiveres til at forebygge dårligdomme. Smarte features i appen minder dig blandt andet om gode nye vaner, der kontinuerligt kan forbedre lige netop din sundhed.

www.shortcutgroup.dk

 

 

Fremtiden er førerløs

Det danske firma Autonomous Mobility, der er en del af Semler Gruppen, drifter lige nu pilotprojekter med selvkørende shuttlebusser i Helsinki, Gøteborg og Oslo og med ruter på vej i Danmark. Pilotprojekterne skal give indsigt i, hvordan man bedst implementerer førerløs teknologi i trafikken. Autonomous Mobility tester teknologien, infrastrukturen og får feedback fra slutbrugeren – alt sammen for at udvikle og forbedre den tjeneste, de kommer til at rulle ud fremadrettet. I fremtiden vil de eldrevne førerløse busser komme on-demand og møde dit mobilitetsbehov, når du har brug for det. Når vi ikke længere har stillestående biler, vil vi ikke skulle bruge så mange parkeringspladser. Det frigør byrum til parker og andre grønne områder. Med den nye teknologi følger også større sikkerhed. Menneskelige fejl er årsag til langt de fleste ulykker i trafikken. Tænk, hvad der kunne ske, hvis man tog mennesker ud af ligningen! Derudover kan man optimere, hvordan trafikken glider, da de selvkørende enheder vil kunne “tale” med hinanden og sætte hastigheden op eller ned, så man undgår at holde i kø. Det er da bestemt gode nyheder.

Læs mere på facebooksiden @amobilitydk 

Fire kendte Lyngby-Taarbækkere fortæller, hvad de særligt sætter pris på ved deres by og område. Især naturen er et trækplaster.

 

 

”Flere sunde spisesteder, tak!”

Rikke Hørlykke, 43, tidligere landsholds-spiller i håndbold, nu personlig træner. Bor med sin familie i Virum:

 

Hvor længe har du boet i kommunen?

”Siden 1996 og i vores nuværende hus siden 2008”.

Hvad kan du særligt lide ved kommunen, og hvor tilbringer du helst tid?

”Jeg kan lide at løbe om de store søer. I det hele taget kan jeg lide at være i naturen sammen med mine børn. Desuden har vi gennem mange år flittigt brugt Virum Hallen. Faktisk var det i Virum Sorgenfri Håndboldklub, at jeg begyndte min karriere som professionel håndboldspiller i 1995.”

Hvad kunne du tænke dig, der blev mere af?

”Det kunne være rart med flere sunde spisesteder og cafeer for os lokale borgere.”

 

 

 

”Jeg vil helst sejle i min kajak”

Mette Holm, 65, forfatter, journalist og Kina- kommentator. Bor i Taarbæk med sin mand, tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft:

 

Hvor længe har du boet i kommunen? 

”Jeg er født og opvokset i Taarbæk, som jeg flyttede fra som 19-årig. Efter 27 år i København, Århus, Skodsborg og Kina vendte jeg tilbage i 1999 og har boet her siden. Det er næsten 40 år og over halvdelen af mit liv. Her har jeg hjemme.” 

Hvad kan du særligt lide ved kommunen,
og hvor tilbringer du helst tid? 

”Omgivelserne med søer, skov og prægtig natur er det bedste. Især elsker jeg Øresund, Dyrehaven med alle dyrene og Dyrehavsbakken. Jeg tilbringer mest muligt tid i kajak på Øresund og Mølleåen sammen med min mand.”

Hvad kunne du tænke dig, der blev mere af? 

”Mit ønske er, at stien langs Øresund mellem Taarbæk og Strandmøllen bliver sat i stand, så den kan modstå de store storme. Her har jeg gået tur og badet, lige siden jeg var stor nok til at måtte bade uden mine forældre.”

 

 

 

”Jeg værdsætter alt det grønne”

Simon Pihl Sørensen, 52, viceborgmester for Social- demokraterne, cand.jur. og politisk rådgiver for fagforeningen 3F’s formand. Bor i Virum med sin kone og deres yngste datter ud af tre:

 

Hvor længe har du boet i kommunen?

”Hele mit liv, men med en kort afstikker til København som ung. De første 20 år boede jeg i Lundtofte. De seneste 18 år har mit hjem været i Virum på Kongevejens østside.”

Hvad kan du særligt godt lide ved området, og hvor tilbringer du især tid foruden på rådhuset?

”Som barn kom jeg ofte i skovene omkring Ørholm, Ravnholm og Dyrehaven og som voksen især omkring Brede og Geelsskov. Jeg holder utrolig meget af Sorgenfri Slotshave, Frilandsmuseet og Brede Værk. For ikke at tale om søerne og området ud til Øresund. Foruden naturen har fire steder en særlig plads i mit hjerte. Nemlig Bakken, Lyngby Stadion, Lundtofte, som er min barndoms gade, og Virum Gymnasium, hvor jeg blev dannet som menneske. Jeg spiller tennis og elsker at gå lange ture og er optaget af lokalhistorie.”

Hvad vil du arbejde for, at der bliver mere af?

”Mere liv og flere oplevelser i selve Lyngby, hvis vi skal bevare den som stærk handelsby. Butikker er ikke nok. Der skal liv og oplevelser til for børn og voksne. Desuden vil jeg arbejde for, at den nye bydel omkring Firsskovvej bliver verdens mest klimavenlige. Det er afgørende, at vi sikrer, at der også er butikker og dagligvareforretninger i flere bydele. Kommunen må ikke ende som soveby.”

 

 

 

”Vi skal have mere for sportsfolk”

Mette Schmidt Olsen, 48, afdelingsleder på Trongårdsskolen. Formand for Kultur- og Fritidsudvalget i kommunalbestyrelsen for Konservative. Bor i Lyngby med sin mand og søn på 15 år. Datteren på 22 er flyttet hjemmefra:

 

Hvor længe har du boet i Lyngby?

”Hele mit liv, bortset fra en afstikker til Vesterbro som ung. Jeg boede ved gadekæret i Lundtofte som barn og siden flere andre steder i Lyngby, indtil jeg flyttede til det rækkehus, hvor jeg bor nu.”

Hvad kan du særligt lide ved området, og hvor tilbringer du din fritid?

”Jeg går med hunden i Slotsparken, Dyrehaven og ved Sophienholm. Jeg kan lide at gå rundt i villakvarterer og kigge på huse og haver. Det er min motion. Vores børn har altid gået til sport, så jeg er kommet meget ved byens sportsanlæg. Jeg er glad for at se børn og voksne være optaget af sport, sammenhold og fællesskaber. Desuden er jeg en flittig bruger af biblioteket og udstillinger. Det er smukke steder, hvor jeg gerne tager hen, ligesom i biografen. Jeg er ikke den store shopper og bliver rastløs af det. Jeg handler mest i Magasin, fordi man kan få alt ét sted. Jeg kan lide den hyggelige bymidte med udeservering.” 

Hvad vil du arbejde for, at der bliver mere af?

”Jeg ser gerne, at vi får flere tilbud målrettet unge, og mere kunst i byrummene, så vi alle møder kunsten i hverdagen. Som for eksempel pop-up kunst, som vi arbejder på at få mere af.
Vi er en kommune med mange idrætsudøvere med for lidt plads til udfoldelserne. Derfor vil vi gerne etablere udendørs motionsrum i grønne områder og et fedt skateranlæg!”

 

 

 

 

 

 

Liebhaverboligen har taget pulsen på en række spændende oplevelser, der kan være med til at gøre din august lidt sjovere.

 

En tur i Nyhavn

Helt friskt fra trykkeriet kommer dette visuelt smukke spil, der minder om Tetris, dog med lidt mere taktik og snilde. Nyhavn i København danner ramme for spillerne, der skal konstruere et væld af farverige og smukke facader. Spillet er godt til en aften med venner eller med din partner – for det fungerer rigtig godt både for to, tre og fire spillere.

www.nordiskspil.dk 

Ups: Yes, endelig et spil, hvor den ældste spil-er starter! Udover den sjove lille detalje, er Copenhagen et totalt hyggeligt og flot spil for hele familien.  

Downs: Man skal kunne lide strategiske udfordringer for at blive vild med dette spil. Det er dog på ingen måde indviklet, og alle kan være med i legen.

 

Strandvejen fra Oven

Strandvejen nord for København er nok Danmarks mest kendte vej. Det skyldes til dels vejens ry for at huse landets rigeste borgere gennem årene, men den smukke natur langs Øresund har også en stor del af æren. Havet, de flotte bygninger og de grønne arealer bliver bestemt ikke mindre imponerende af at blive fotograferet i fugleperspektiv. Bogen Strandvejen fra Oven tager udgangspunkt i kystlinjen fra København til Helsingør med afstikkere ind i landet for at besøge byer, interessante seværdigheder og historiske lokaliteter. Fra Oven-serien fås blandt andet også med København som tema.

Ups: Den smukke bog er lavet i en fantastisk lækker kvalitet og egner sig godt til at have liggende fremme på sofabordet. Så er den også nem at nå, når du får lyst til at dykke ned i de mange fotografier og de spændende fortællinger om området, som bogen indeholder.

Downs: Ikke alle områder langs Strandvejen er dækket i bogen. Så bliv ikke alt for skuffet, hvis dit eget yndlingssted ikke er med.

 

 

Lys over Lolland

Den folkekære kultur- og kunstfestival LYS OVER LOLLAND kan for 19. år i træk præsentere et spækket program for kulturinteresserede d. 16.-26. august. I år med et ganske spektakulært tilbud: 17 kæmpestore gobeliner fra den kongelige franske gobelinfabrik, udlånt af Mobilier National i Paris. Årets tema er ”TID”, og her repræsenterer gobelinerne en kombination af datid og nutid, når traditionelt håndværk og moderne motiver mødes. På festivalen kan gæsterne desuden nyde eksklusive udstillinger, underholdning, talks, teater og musik – og selvfølgelig en hel fantastisk stemning. 

www.lysoverlolland.dk

Ups: Det er første gang nogensinde, at de store gobeliner udstilles i Danmark, samtidig med at de aldrig før er blevet udstillet samlet og uden for et museum. Det er altså en helt unik mulighed og en vigtig historisk begivenhed, man som publikum får mulighed for at tage del i.

Downs: Lolland ligger jo et stykke fra København. Men det er ganske sikkert rejsen værd at møde de særlige franske ”gæster” på Danmarks smukke Syd-havsø.

 

 

Richard III – Shakespeares sande superskurk 

Richard er anderledes. Det ved han kun alt for godt. Han har intet håb om at slippe ud af den kasse, de andres ord og blikke har spærret ham inde i. Han ser kun ét middel til at bryde ud og få den anerkendelse, han længes efter – nemlig kronen, den højeste magt. Derfor beslutter han sig for at rydde alle konkurrenter af vejen. Det bliver et skæbnesvangert valg, som snart trækker ham selv og alle, han møder på sin vej, gennem et labyrintisk magtspil, som byder på sex, ydmygelse, mord og undergang. Forestillingen finder sted på den imponerende udendørs HamletScene den 1.-23. august – som altid med smukke Kronborg Slot som malerisk bagtæppe.

www.hamletscenen.dk

Ups: Casper Crump er helt suverænt uhyggelig i rollen som Richard III, og man får i det hele taget gåsehud over, hvor dygtige skuespillerne er. Pssst … Gå ikke glip af det helt geniale one-man show ”Shakespeare Was Here”, der fremføres hver aften som ”opvarmning” til selve forestillingen.

Downs: Friluftsteater i det svingende danske klima er altid en smule risikabelt. Men hvis vejret viser sig fra sin milde side, er der ikke noget smukkere.

 

Flere store små løgne

Da succesforfatteren Frances Welty drejer op foran porten til helsecenteret Tranquillum House, hvor hun har investeret en lille formue i et kurophold, er hun på sammenbruddets rand. Hendes forlag har lige afvist hendes seneste kærlighedsroman, kæresten har forladt hende, og hun er midt i en hedetur fra helvede. Men da de øvrige gæster begynder at ankomme, stiger hendes humør et par grader, og det bliver kun bedre, da hun møder stedets karismatiske ejer og leder, russiske Masha, der synes at vide lige præcis, hvad Frances har brug for. Men ved hun det, eller skal Frances se at komme væk fra Tranquillum House, mens hun stadig er i stand til det?

www.politikensforlag.dk

Ups:Den australske forfatter Liane Moriarty er forfatteren bag bestseller-romanen Store små løgne, der lige nu hitter på HBO med blandt andet Nicole Kidman på rollelisten. Er du vild med denne serie, vil du helt sikkert også elske Et fængslende møde, der er mindst lige så forrygende skruet sammen. 

Downs: Romanen er en sand tidsrøver, da den er forfærdeligt svær at lægge fra sig.