Med en let og skånsom kombinations-behandling sætter vi direkte ind mod de irriterende aldringstegn og giver dig dit friske udseende tilbage.
Hvad er en kombinationsbehandling?
En kombinationsbehandling er en behandling, hvor vi typisk bruger Botulinum Toxin og Restylane, da de to behandlingsformer komplimenterer hinanden rigtig godt.
Vi anvender Botulinum Toxinen til at afslappe musklerne i ansigtet, så de mimiske rynker, såsom bekymringsrynken mellem brynene, kragetæerne ved øjnene og de tydelige linjer i panden, reduceres, mens din mimik bevares. For at fremhæve dine smukke træk, udfylde dybe furer og genskabe den ungdommelige volumen injicerer vi en lille smule Restylane, der er en filler bestående af 98% vand og 2% hyaluronsyre.
Hvordan foregår behandlingen?
Før behandlingen får du en bedøvende creme på ansigtet, så behandlingen føles så behagelig som muligt. Når cremen har haft tid til at virke, bruger vi en meget fin nål til at lægge Botulinum Toxinen og Restylanen i de aftalte områder. Behandlingen tager ca. 45 minutter. Under behandlingen vil du med det samme kunne se den smukke, volumengivende effekt af Restylanen, mens der går 3- 10 dage, før Botulinum Toxinen opnår sin fulde effekt.
Hvor længe holder resultatet?
Efter første behandling med Botulinum Toxin holder resultatet typisk 3-6 måneder, mens en Restylanebehandling ca. holder et år. Vedligeholder du dit smukke resultat, vil du opleve, at dine behandlinger holder længere og længere tid, da man også sætter gang i kollagenproduktionen.
Få en personlig vurdering – gratis og uforpligtende
Ikke to ansigter er ens. Hudstruktur, hudkvalitet og alder har en stor betydning for, hvad der skal til for at skabe et friskt og sundt udseende. Bestil tid til en gratis og uforpligtende konsultation hos N’AGE her.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2019/04/art.jpg417559Kent Segerlundhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngKent Segerlund2019-04-02 15:33:112019-04-03 09:59:31N’age – FÅ DEN UNGDOMMELIGE HUD TILBAGE
En moderne lystbådehavn afløste en lille, lavvandet havn for 40 år siden. Det har givet miljø til den oprindelige landsbyidyl, der nu fungerer som forstad til Roskilde.
Smukt beliggende i den sydlige del af fjorden nord for Roskilde og Himmelev ligger Veddelev Havn nede for enden af Fiskervejen. Det er en moderne lystbådehavn fra 1980, hvor den blev udbygget og afløste en lille, lavvandet naturhavn. Stedet ligger med udsigt til Roskilde Domkirke og den privatejede lavtliggende ø og minisamfund Elleore, hvor stumfilmen ”Løvejagten” blev indspillet af Ole Olsen fra Nordisk Film i 1907. Havnen i Veddelev ligger på en halvø beskyttet mod alle tænkelige vindforhold i det snævre fjordfarvand.
Den overskuelige havn har plads til 120 lystbåde, og mange pladser er ledige for gæster i weekender og ferier. I det trærige bagland ligger villaer og sommerhuse, og på selve havnen findes havnekontor og klubhus med terrasse, hvorfra der er udsigt til halvøen Bognæs. For medlemmer er der adgang til at bruge bedding, mastekran og slæbested til trailere.
En idyllisk lilleby
Ikke langt fra havnen ligger Vigen Strandpark ved campingplads, Restaurant Vigen og supermarked. Lige nord for havnen er badestrand med badebro. Selve Veddelev landsby med bindingsværkshuse ligger ti minutters gang fra havnen. Med lidt over 1000 indbyggere er det en idyllisk satellitby kun fem km nord for Roskilde. Landsbyidyllen har med årene skiftet karakter fra landsby med et par købmænd og en bager, til en stille lilleby, hvor livet leves i fritiden med en overvægt af pensionister.
En lille lavvandet havn blev i 1980 afløst af en moderne lystbådehavn med plads til 120 både og med klubhus og andre faciliteter.
Veddelev Havn er et udpræget lystsejlermiljø, som ligger godt i læ i fjorden med udsigt til domkirken, Bognæs og den privatejede ø Elleore.
Fra at have haft et par købmænd og en bager er Veddelev landsby nu en stille lilleby og satellit med idylliske bindingsværkshuse.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2019/04/FET_Veddelev2.jpg419559Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2019-04-02 11:53:072019-04-02 12:02:51Smørhul for sejlere og andre
Luftballoner emmer af eventyr. Med luftballonen hævede mennesket sig for første gang langt over jorden. Selvom det er mere end 200 år siden, den første luftballon steg til vejrs, er der stadig noget fascinerende ved at kunne svæve i svimlende højder i en lille flettet kurv.
I 1783 blev den første varmluftballon sendt til vejrs med et får, en and og en hane, der alle kom ned i god behold. Ballonen var lavet af papir og blev opvarmet af et bål af våd halm og fåreuld. Man troede nemlig, at opdriften kom fra selve røgen, som jo ligner skyer, idet man ikke vidste, at opvarmet luft udvider sig og dermed får mindre massefylde. Alt dette blev udført i Versailles og overværet af Kong Ludvig XVI, for at få kongens tilladelse til videre forsøg med mennesker ombord. Inden længe var det ikke kun dyr, men også mennesker, man kunne ane i luftlagene over Paris.
Kilde www.ballondanmark.dk
Man in the Sky
Helt roligt svæver han der på gyngen. Uden bekymringer, på vej mod nye steder. Måske nyder han roen deroppe blandt skyerne? Det ser i hvert fald skønt ud, om end en smule farligt. Den poetiske plakat fra det københavnske design- og papirstudie Vissevasse, er trykt på svensk miljørigtigt papir, og bringer eventyret ind i din indretning.
At flyve ballon er noget helt ud over det sædvanlige, og ballonture gives derfor ofte som gave i forbindelse med runde fødselsdage og bryllupsdage. Enkelte vælger endda den meget romantiske indgangsvinkel til ægteskabet, at fri til sin udkårne med himlen som kulisse – højt hævet over land og by. Ballonflyvning er desuden en øvelse i at slippe tøjlerne og indfinde sig med, at vejret og vinden ikke er noget, du selv kan styre. Det er ikke sikkert, om I lander på en fodboldbane, en vej eller en mark, hvilket er med til at gøre det sjovt og uforudsigeligt. Så er det bare med at håbe på en venligsindet ejer, hvis I lander på privat grund.
På Islands Brygge i København ligger en 100 år gammel ballonhangar, der er en af de eneste tilbageværende af sin slags i Europa. Bygningen er opført i 1917 af Hærens Ballonvæsen som en usædvanlig stor og høj træbygning, der blev til efter omhyggelige beregninger og militær præcision. Det oprindelige formål var opbevaring af observationsballoner, der blev brugt under artilleriets øvelser i præcisionsskydning. Fra en kurv under svæveballonen kunne soldaterne se, om artilleriet ramte plet. Bygningen bærer vidnesbyrd om en særlig epoke i militærhistorien. I 2017 købte Realdania By & Byg ballonhangaren med henblik på at bevare den for eftertiden og bruge bygningen meningsfuldt i en moderne sammenhæng.
Tapeter er en nem måde at skabe farve og nyt liv i din bolig. Der findes rigtigt mange forskellige tapeter med luftballon-motiver, der for eksempel kan passe flot ind i entreen. Så ved man, at her bor en drømmer, der elsker eventyr og rejser. Dette tapet fra Happy Wall kan bestilles i lige den størrelse, du ønsker. Motivet er legende og positivt med den farverige lufballon og solen, der kigger frem.
Luftballonlampen kan sende de smås tanker på en fantasifuld rejse, takket være sit drømmende udtryk med skærmens facon og den lille kurv, der leder tankerne hen på eventyr og opdagelsesrejser. Luftballonen passer med sit enkle udtryk ind flere steder i hjemmet, særligt i en hyggekrog eller et legehjørne. Lampen fås med forskellige print, og den lille kurv er lavet i bambus. Selvom lampen i sig selv ikke er ret stor, giver den et godt og varmt lys.
Ballongyngerne er en Tivoli-klassiker, og de fleste har gode minder fra at hænge på niveau med trætoppene og nyde udsigten over forlystelsesparken og København. Den særlige ”tivoli-feeling” kan du nu få med hjem gennem samleobjekterne Columbine, Harlekin, historiefortæller, påfugl, svane, garder, skilderhus, Pjerrot – og ikke mindst luftballon. Hver af de små træfigurer fortæller sin egen unikke historie fra enten verdensberømte eventyr, eller fra den dansk kultur- og litteraturskat.
Denne vinter udloddede Tivoli en bod til idérige iværksættere. Konkurrencen blev vundet af søstrene Karina og Louise, der designer poetiske luftballoner. Det nye brand har en ganske særlig designæstetik, der tilføjer farve og fantasi til dit hjem. Designet tager dig ind i et finurligt univers af drømmescenarier, der kommer til udtryk gennem en række visuelle elementer af både prints og former. Børn og voksne føres til et magisk sted, hvor fantasien, fortællingen og fortolkningen er grænseløs. Den nye serie, Magic Woods, består af håndlavede luftballon-mobiler, der skabes i limited editions. Mobilerne kommer i 50 forskellige design- og farvekombinationer, hvilket giver mulighed for at skabe sit helt eget udtryk.
En luftballon i himlen er et smukt syn. Men en himmel, der vrimler med luftballoner, er en fuldstændig fantastisk inspiration. Mange spændende steder rundt omkring i verden afholder ballonfestivaler, hvilket er en oplevelse, der er værd at rejse langt efter. Parret bag rejsebloggen Afterglobe har lavet en guide til de bedste steder at se og flyve med luftballoner. Læs for eksempel, hvor i Afrika du kan nyde savannen fra en ballonkurv – eller tag med til Albuquerque International Balloon Fiesta, hvor forfatteren af blogindlægget, Laura, selv måtte fælde en tåre, den morgen hun fra jorden betragtede flere hundrede farverige luftballoner stige til vejrs, mens solen stod op bag bjergene.
Det kræver noget ganske særligt at være sit lands justitsminister. Det ved den siddende justitsminister Søren Pape Poulsen alt om, når hverdagen krydres med efterretninger om mulige trusler mod både riget og justitsministeren selv. Måske netop derfor gør denne ‘retfærdighedens minister’ meget ud af at holde fast i den, han er som menneske. Og det er også noget ganske særligt.
Den konservative politiker Søren Pape Poulsen er meget mere end Det Konservative Folkepartis formand og politiske leder. Han er også landets justitsminister – et job, der, ifølge ham selv, har ændret hans opfattelse af den verden, vi lever i.
”At være justitsminister har ændret min måde at se verden på. Det har det. Der sætter sig en alvor i én. Men jeg har fundet et bestemt sted i mig selv, et særligt sted i mit hoved, hvor jeg placerer tingene og gemmer dem væk. Der sker jo rigtig meget i og omkring os hele tiden, og hvis vi konstant går rundt og tænker over de mange mulige trusler, der kan være, så kan vi jo ikke være nogen steder,” fortæller justitsministeren og tilføjer:
”Men jeg har fået en anden og mere tydelig holdning til overvågning, siden jeg tiltrådte stillingen. Jeg er stærkere tilhænger af det i dag, end jeg var, før jeg blev justitsminister.”
Nu nævner du selv overvågning. Hvordan påvirker det dig egentlig at blive mandsopdækket af politiet udenfor eget hjem, sådan som tilfældet var det for ikke så længe siden?
”Nu kan jeg jo ikke sige så meget om den sag specifikt. Jeg er vant til at få rigtig mange orienteringer fra PET, men det er selvfølgelig lidt specielt pludselig at være en del af det hele, hvor politiet tropper op og må stå vagt foran min hoveddør. Det er klart. Der skal man lige igennem en ekstra proces i hovedet. Men jeg synes faktisk, at jeg ret hurtigt har indstillet mig på, at tingene er sådan lige nu. Det stopper forhåbentlig snart. Indtil videre har jeg livvagter med mig rundt, og så ser vi, hvor lang tid det varer. Men det får mig ikke til at ændre de udtalelser, jeg kommer med – eller måden, jeg er politiker på. Det eneste, politikere ikke må begynde at gøre, det er at ændre sig af frygt for, hvad det ene eller andet nu kan føre med sig.”
Det må være svært at slappe af, når man befinder sig, hvor du gør. Du har vel aldrig følelsen af at holde fri, har du?
”Mit job kræver, at jeg har arbejdet med mig hjem 24 timer i døgnet. Men jeg er god til at prioritere. Hvis jeg kan se, at tingene kan nås mandag morgen, er der jo ingen grund til at lave dem søndag. Men jeg har da en følelse af altid at være på arbejde. Jeg har altid en telefon på mig, der aldrig er slukket. For med jobbet som justitsminister følger også et ansvar for blandt andet rigets sikkerhed, hvilket betyder to ting: At jeg skal være tilgængelig, hvis der sker noget. Og at jeg modtager orienteringer, som meget få i dette land får.”
Hvordan er det at være i sådan en position?
”Det skal man lære at håndtere. For man skal være i stand til at kunne håndtere de oplysninger, man får om rigets tilstand. Det er oplysninger, du ikke kan drøfte derhjemme. Du kan ikke tale om tingene med din bedre halvdel, du må ikke tale med nogen om det. Jeg kan tale med meget, meget få om tingene, og så skal jeg ellers bare gemme det væk. Og det er hårdt. Det skal man håndtere ved at acceptere, at sådan er det bare.”
Det må være fristende også at gemme lidt af sig selv væk? Her tænker jeg overfor offentligheden. Møder du folket uden filter?
”Folk skal jo gerne opleve mennesket bag den offentlige person. Der kan være ét indtryk fra medierne og et andet, når man så møder folk. Men som politiker ønsker man jo ikke, at de to ligger særlig langt fra hinanden i folks opfattelse. Jeg synes selv, at man skal lede længe efter forskellen på, hvem jeg er som menneske, og hvem jeg er som politiker. Nu kan man sige, at jeg jo har et politisk område, hvor jeg skal udtale mig om nogle lidt hårdere ting. Men om man møder mig i politisk sammenhæng eller privat, gør ikke den store forskel i folks opfattelse af, hvem jeg er som menneske, tror jeg.”
Bortadopteret barn fra Bjerringbro
Og hvem er han så egentlig, ham manden i ministeriet, den tidligere Viborg-borgmester og skolelærer, der blev leder af De Konservative og justitsminister af dagens Danmark, født en nytårsnat for 47 år siden i Bjerringbro i Jylland af en pige, knap kvinde, som var tvunget til at bortadoptere på grund af sin unge alder?
”Min biologiske mor fik mig, da hun var 16 år gammel. Hendes egen mor var allerede gået bort, så hun kunne ikke rumme at have et barn i så ung en alder. Og da der var flere søskende i familien, og hendes far sagde, at det ikke gik at få barnet, valgte hun at bortadoptere mig.”
Har du kontakt til din biologiske mor i dag?
”Vi har mødtes, ja. Men det var mere af nysgerrighed, end det var noget andet. Jeg har jo aldrig savnet hende. Jeg har aldrig kunnet få mere kærlighed end den kærlighed, jeg har fået af de forældre, jeg er vokset op med. Jeg har aldrig længtes efter at vide, hvem min biologiske mor er. Det har jeg virkelig ikke. Det kan lyde hårdt, men for mig var det ikke nogen åbenbaring endelig at mødes med hende. Det var mere bare en afklaring – en nysgerrighed. Jeg har jo altid vidst, at jeg var adopteret, hvilket jeg i øvrigt mener, er den helt rigtige måde at håndtere det på. For mig, der er mine forældre dem, der adopterede mig tre måneder efter, at jeg blev født. Sådan vil det altid være. De har givet mig det mest fantastiske hjem.
Når du i dag sidder som en ‘retfærdighedens minister’ og tænker tilbage, har du da, som barn, på noget tidspunkt følt dig uretfærdigt behandlet?
”Altså, i 5. klasse skulle pigerne gå luciaoptog, mens drengene bare skulle have håndarbejde,” griner Søren Pape og fortsætter:
”Hvorfor kunne vi i det mindste ikke bare få idræt?! Det havde da været meget nemmere at slippe alle os drenge fri. Det gjorde mig så sur, at jeg skrev et protestbrev til min lærer, hvor jeg udtrykte min frustration over, hvorfor i alverden vi drenge skulle have så dødssygt et fag, mens pigerne skulle forkæles med lys og luciaoptog. Jeg syntes, det var meget uretfærdigt, og jeg fik de andre drenge til at skrive under på brevet også. Det endte jo selvfølgelig i ingenting. Vi landede alligevel med nål og tråd og papirark med streger på. Og brevet endte hos min forældre, som de fik overrakt af min storgrinende lærer ved en
skole-hjem-samtale. Det var nok begyndelsen på min politiske aktivisme lige dér,” smiler Søren Pape.
Tro, håb og kærlighed
Søren Pape Poulsen siger selv, at han kommer fra et hjem med masser af kærlighed, og hvor kristendommen har været en integreret del af det værdisæt, han voksede op med. Men på hvilken måde har troen præget vores justitsminister som mand, menneske og politiker i dag?
”Jeg håber da, at det har taget det med sig, at man skal behandle andre mennesker ordentligt. Man kan jo bruge religion på mange måder. Man kan bruge det til undertrykkelse af mennesker, men man kan også bruge religion til at indgyde håb og liv. Jeg abonnerer på at tro på en kærlig Gud, en tilgivende Gud. Men det er vigtigt at huske, at lovens ord altid står over troens. Ellers ville vi jo i Danmark have et samfund som i Iran. Det er vigtigt for mig at sige,” forklarer landets justitsminister og uddyber:
”Men min tro er mit eget personlige valg. Det er på ingen måde noget, jeg pådutter andre. Og jeg kunne ikke drømme om at slå op i biblen for at finde svar på, hvad jeg skal mene politisk. Men jeg synes, at jeg som kristen står på en grund af værdier, som jeg kan tage med mig overalt. Jeg tror også på, at de fleste mennesker, om de vil det eller ej, har brug for noget at læne sig op ad, brug for at tro på noget større, som kan give en fornemmelse af et solidt fundament og en ro.”
”De værdier, som kristendommen indeholder, de er gode at have med sig på sin vej. Kristendommen er jo dybt forankret i Danmark og i vores rødder. Vi står på en kristen kulturarv, som har formet vores samfund langt mere, end vi umiddelbart går rundt og tænker over til hverdag – hele vejen fra vores retssystem til vores samfund og dets traditioner og kultur, og som, jeg mener, har meget stor værdi. Der er værdier og traditioner herhjemme, som jeg synes vores land skal holde i hævd, og som jeg synes betyder noget; måden, vi er sammen på og gør tingene på – særligt med familien. Familien kommer jo i mange former i dag, men det ændrer jo ikke på, at familien står som det centralt afgørende og vigtigste for ethvert menneske. Det er familien, vi læner os op ad i det daglige – uanset hvilken form den kommer i.”
Den konservative drøm
Søren Pape Poulsens politiske familie hedder Det Konservative Folkeparti. Deres form eller formkurve har i efterhånden mange år ligget fladt nede omkring de 5%, hvilket er et stykke fra fordums tids storhed.
Men hvad er i grunden ambitionen for Det Konservative Folkeparti ved et kommende valg, og hvilke forventninger finder man hos partiets politiske leder og formand?
”Jeg har sagt ja til at køre en bil, der skal få Det Konservative Folkeparti et andet sted hen. Jeg har sagt ja til at finde ud af, hvordan vi genopbygger det her. Det tager tid. Og det kommer til at tage lang tid. Jeg er bevidst om, at det er en kæmpe opgave. For når vælgerne har forladt én, tager det jo tid at genopbygge en tillid, og det er det, jeg forsøger gennem hårdt arbejde. Men vi har nu haft nogle år, hvor vi har været i regeringen, og hvor vi har været meget tydelige på ministerområder som børne- og socialminister, erhvervsminister og justitsminister. Vi har haft mulighed for at sætte en retning og vise, at vi går efter indflydelse i det her parti, at vi går efter at levere nogle resultater.”
”Det, som jeg skal levere ved næste valg, det er, at partiet går frem, så vi som parti kan stå på et nyt trin. Når vi kommer lidt højere op, bliver udsigten også bedre. Så bliver vi lidt flere folk til at kunne tage endnu et trin ved næste valg og så videre. Jeg tror på, at konservatismens grundtanke har langt mere rod i befolkningen end hos dem, der nødvendigvis stemmer på Det Konservative Folkeparti. Og det er så min opgave, på sigt, at få de folk til at omsætte de tanker og værdier til et kryds på valgdagen ved liste C. Jeg tror faktisk, at der i en moderne kontekst er mange, som abonnerer på tanken om en ret til liberal økonomisk tænkning, hvor hånden holdes under den, der ikke kan selv, samtidig med at vi passer godt på vores fædreland. Kunsten er selvfølgelig så at få det omsat. Og det er det, vi er i gang med.”
Fremtidens politiker, fortidens idoler
Som partiformand, politisk leder og justitsminister må det siges, at Søren Pape Poulsen allerede har haft en karriere, som kun de færreste kunne drømme om. Hans relativt unge alder taget i betragtning, er det vist ligefrem ganske godt gået, som man vist nok med rolig stemme siger i Jylland.
”Tak. Det er da også en ære. Jeg minder hele tiden mig selv om, hvor fantastisk en mulighed det er at få lov til at være sit lands justitsminister, at få lov til at sidde i toppen af en regering og være med til at sætte retning, som jo i bund og grund er en politikers brændstof. Vi er med til at sætte en kurs. Det, synes jeg, er helt fantastisk at få lov til,” forklarer Det Konservative Folkepartis formand og fortsætter:
”Og hvad alder angår, så tror jeg på, at vi vil se en ny tendens blandt politikere, hvor partiformænd bliver yngre, og hvor mange af os måske nok ikke vil være i politik hele vejen til pensionsalderen. Vi bliver yngre og yngre. Jeg tror ikke på, at man hele livet igennem kan holde til at have offentligheden omkring sin person, sådan som vi ser det i dag med et konstant mediepres og deadlines 24/7. Derimod, så tror jeg mere og mere på, at der vil være et arbejdsliv efter politik.”
Har du nogle deciderede idoler indenfor politik?
”Ja, det har jeg. Mit klare forbillede er Poul Schlüter. Jeg var teenager, da han var statsminister. Jeg var et barn af hans tid, og han kunne bare noget særligt. Han stod med en kæmpe økonomisk genopretning af Danmark, en hård, men nødvendig genopretning. Og tænk sig, hvis ikke han havde gjort det? Han er virkelig et forbillede. Og den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan står stadig for mig som den præsident, der kompromisløst kæmpede menneskers frihedssag. Da han talte ved Berlinmuren og bad den russiske leder Mikhail Gorbatjov om at rive muren ned (Mr. Gorbatjov, tear down this wall, red.), viste det virkelig, hvordan han kæmpede mod de systemer, der holdt folk i ufrihed. Han fik alt for lidt kredit for måden at være præsident på, mens han var det. Det har han så fået efterfølgende.”
Du har allerede opnået, hvad mange blot kunne drømme om karrieremæssigt. Hvad er dine drømme nu?
”Det ved jeg ikke,” lyder det prompte fra justitsministeren, der nøgternt tilføjer:
”Man skal ikke lave karriereplanlægning i denne her branche. Og det gør jeg heller ikke. Mine drømme er nok at kunne være med til at sætte en retning – og gøre en forskel.”
Den majestætiske sløjfe
Dine forældre må være ret stolte over alt det, du allerede har opnået i livet?
”Ja, det er de. Det er forældre af deres børn. Nu sidder jeg blandt andet som landets justitsminister, men de var også meget stolte af mig, da jeg blev udlært speditør på Grundfos, og da jeg var lærer på den lokale folkeskole. Jeg tror, det handler mere om, at forældre i bund og grund bare ønsker, at deres børn skal klare sig godt. Uanset hvad de laver. Men de er da stolte. Det er de da.”
”Og så må jeg lige tilføje, at da Hendes Majestæt Dronning Margrethe II sidste år benådede mig med kommandørkorset, ringede jeg som det første til mine forældre. Man er jo altid sine forældres barn – uanset hvor gammel man er, og det måtte jeg bare dele med dem med det samme. Men det helt særlige ved det var, at jeg skulle modtage kommandørkorset af den selvsamme dronning, der tilbage i 1972 underskrev adoptionspapirerne til mine forældre. For mig var det noget meget særligt, noget meget smukt”, slutter justitsministeren hjerteligt, inden han åbner døren ud til et virvar af vigtigheder, der alle afventer hans accept i retfærdighedens navn.
”Man er jo altid sine forældres barn – uanset hvor gammel man er”
Blå bog
Navn: Søren Pape Poulsen Født: 31.12.1971 Sted: Bjerringbro Uddannelse: Speditør, Grundfos Bopæl: Viborg Børn: Ingen Tro: Kristen
Karriere: Formand og politisk leder for Det Konservative Folkeparti (2014 – d.d.) Justitsminister (2016 – d.d.) Valgt til folketinget, Vestjyllands Storkreds (2015) Tidligere borgmester i Viborg (2010-2014) Tidligere folkeskolelærer og ungdomsskoleleder Tidligere speditør, Grundfos
5 jævne til justitsen
Rød Aalborg eller Porse?
”Det må være Porsen. Jeg kan godt lide en snaps, der smager lidt ud over det traditionelle.”
Håndbold eller fodbold?
”Jeg er meget sportsinteresseret. Jeg er typen, der kan sidde en aften og se en genudsendelse af en kamp, jeg ikke kender resultatet af. Jeg elsker sport, særligt håndbold. Vi er jo verdensmestre i håndbold. Og nu har jeg jo boet i Bjerringbro, så jeg er nok mest en håndboldmand.”
Bandet TV2 eller Nephew?
”TV2. Helt klart. Dem er man jo vokset op med.”
Charterferie og grisefest eller storbyferie?
”Af de to, storbyferie. Men jeg kan jo godt lide at rejse til strand og sol. Når jeg er på ferie, vil jeg gerne bare slappe af. Jeg elsker at tage til de hvide sandstrande og palmer i Caribien, hvor min bedre halvdel kommer fra. Så charterferie uden gris.”
Aftener eller morgener?
”Aftener. Jeg kan stå tidligt op, men jeg er mest et aftenmenneske. Hvis man skal forhandle og sådan noget, vil jeg helst gøre det om aftenen. Jeg vil meget hellere have et møde kl. 21 end kl. 7.”
Det er nøjagtig 22 år siden, at TV2s nyhedsvært Cecilie Beck forlod journalisthøjskolen i Århus. Dengang, tilbage i vinteren 1997, var kvinden fra Kalhave ved Horsens en nyuddannet journalist med tårnhøje forventninger til sig selv i mediebranchen og skyhøje karrieredrømme indenfor avisjournalistikken. Ambitionen var på ingen måder at blive tv-nyhedsvært. Men det blev hun så. En vaskeægte Anchorwoman.
Cecilie Beck er et ansigt, de fleste danske tv-seere nikker genkendende til. Hun er en respekteret og anerkendt journalist, og hun er en af dem, som der ikke er flest af. Nemlig den slags journalister med et ansigt på skærmen. Men drømmen var en anden. Og illusionen om en dag at blive tv-vært var aldrig rigtig en del af de journalistiske ambitioner, hun selv gik rundt med.
”Som ung journalist syntes jeg, at tv-journalistik var noget pjat. Det var på ingen måde ligeså fint som avis-journalistik. Jeg skulle i hvert fald på en avis og skrive meget lange og meget dybdeborende søndagsartikler. Dét var min ambition – indtil den dag, hvor jeg tilfældigvis kom til at beskæftige mig med tv-journalistik. Det var på det undersøgende journalistiske program Rapporten med Jens Olaf Jersild (redaktør og vært på DR-programmet Rapporten, red.). Og da jeg efterfølgende stiftede bekendtskab med nyhedsjournalistikken, tænkte jeg, at det blot var midlertidigt, indtil jeg skulle lave noget lidt finere. Men så blev jeg bidt af det og begyndte at interessere mig for selve fortællingen og dens opbygning, og jeg opdagede, hvor meget arbejde der i virkeligheden ligger bag det at kunne formidle en tungere avisartikel som et halvandet minuts nyhedsindslag på tv. Jeg opdagede, hvordan tv-journalistikken nemmere kan involvere og engagere folk følelsesmæssigt, da visuelt proof på tv er muligt i en helt anden grad end det er i de trykte medier. Men jeg har bevaret respekten for den skrevne nyhedsformidling.”
Hvordan blev du egentlig testet som mulig tv-vært?
”Det var en underlig proces, som jeg aldrig rigtig opdagede var i gang. Det var Jens Olaf Jersilds idé, at jeg skulle testes som vært. Så han lavede et bånd med mig, hvor jeg skulle interviewe Naser Khader, der, ligesom jeg, dengang gerne ville benytte enhver mulighed for at træne sig selv i en interview-situation. Så jeg lavede interviewet, og Jens Olaf sendte det op til chefredaktionen – og så blev jeg vært. Uden at jeg egentlig tænkte nærmere over det”, griner Cecilie Beck.
Jeg er mig
Det kan være en udfordring ikke at stivne eller ændre karakter, når man står foran et rullende kamera – særligt med bevidstheden om, at hele Danmark kigger med. Men for Cecilie Beck var det en naturlig ting pludselig at sidde som journalistisk skærmtrold.
”Jeg er meget mig selv. Og det var jeg også allerførste gang på tv. Jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg var i 30’erne, før jeg blev vært. I den alder har man godt fat i sig selv. Det er klart, at der er sider af en selv, man ikke bruger i nyhedssammenhænge, da det ofte kan være mere alvorlige sammenhænge, man skal formidle. Men jeg er meget mig selv på tv.”
”Jeg tror også, at det er fordi, jeg aldrig rigtig har haft et dybtfølt ønske om at blive vært. Inden jeg blev det, tænkte jeg aldrig over, hvordan jeg skulle være, hvis jeg nu en dag blev det. Og jeg var i øvrigt heller ikke parat til at gå på kompromis for at blive det. Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt fik at vide, at jeg ikke måtte tale så jysk, som jeg gjorde, hvis jeg havde forhåbninger om at blive på skærmen. Jeg tænkte bare: Fint, så kan jeg da bare ikke være på skærmen. Jeg er jyde. Jeg taler jysk. Det kan jeg simpelthen ikke lave om på. Mere betød værtsjobbet heller ikke.”
Hvad sagde de så til det?
”De sagde: ”Nå. Ok”. Og så lod de mig blive”, smiler den efterhånden erfarne tv-vært.
Delete al dårligdom
Selvom al begyndelse er svær, besidder Cecilie Beck, ifølge hende selv, evnen til kun at huske de gode ting og succeserne. Og de såkaldte ’begynderbommerter’ som tv-vært lader ikke til at figurere i den ellers skarpe hukommelse hos den nu 48-årige tv-journalist.
”Jeg kan helt ærligt ikke rigtig huske dem, bommerterne. Jeg har en vidunderlig evne til at glemme frygtelige øjeblikke. Jeg håber virkelig heller ikke, at man, når man en dag ligger for døden vil tænke på de 35 minutter, hvor man stod og ventede på en forsinket bus eller noget andet røvsygt. Jeg håber, man husker højdepunkterne.”
”Jeg er, særligt i mit arbejdsliv, god til at huske de gode ting – og fuldstændig fortrænge de dårlige. Og et af de gode øjeblikke som nybegynder var nok, da det gik op for mig, at jeg kunne noget særligt, når det kom til at interviewe folk. Jeg var en del af et politisk magasin på tv, hvor jeg fik lov til at gå rundt på gangene på Christiansborg og interviewe alle mulige. Det var et kick. Vi gik bare rundt og stak mikrofonen op i næsen på ministre og alle mulige. Jeg opdagede, at jeg kunne noget, at jeg havde en frækhed, en manglende autoritetstro, som er ret god i de sammenhænge. Det var enormt sjovt og et ret fedt indblik at få som journalist, og man mister ærefrygten for interview-ofrene, når man går op og ned af hinanden i kantinen. Det ville jeg ikke være foruden.”
Aldrig politiker
Tiden på Christiansborg gav Cecilie Beck et indblik i dansk politik og en drøm om måske en dag at blive politisk korrespondent. Hun ser frem til det kommende valg, som hun skal dække for TV2, men politiker, det bliver hun aldrig.
”Jeg synes simpelthen, det er for hårdt at være politiker. Jeg ved godt, at der er en generel politikerlede i det her land, men politikerne herhjemme har min dybeste respekt. 95% af de politikere, jeg kender, er politikere, fordi de virkelig tror på, at den politik, de forsøger at få gennemført, vil gavne os alle. Samtidig får de jo så mange bank konstant. De bliver svinet til, mens de knokler i tonsvis af timer hver uge. Og jeg tror ikke, jeg ville kunne undgå at blive meget ked af alle de mange hadske indlæg, som politikerne oplever i dag.”
”Det er meget grænseoverskridende tilsvininger, særligt på de sociale medier, og politikerne kan ikke tillade sig at trække sig fra eksempelvis Facebook. De lever jo af opmærksomhed – modsat mig. Jeg har for eksempel ingen Facebook-konto. Det kan bare ikke undværes som politiker. De er tvunget til at stille sig op som skydeskive for al den vrede, der hersker derude. Det oplever jeg ikke som journalist på TV2. Medmindre TV2 har lavet et Beck-filter for at skåne mig”, siger Cecilie med et smil på læben.
Anchorman – en film, en fordom
Den ikoniske og meget morsomme film Anchorman, hvor Will Farrell spiller den selvhøjtidelige og knap så troværdige tv-vært Ron Burgundy er en komedie om miljøet i nyhedsbranchen og livet som nyhedsvært på en amerikansk tv-station. Men spørgsmålet er, om filmen også er en spot-on fremstilling af virkelighedens job som tv-journalist.
”Med frygt for at lyde frelst, så tror jeg, at filmen rammer fordommene om miljøet ret præcist. Jeg tror desværre, at mange mennesker generelt har en opfattelse af journalister, som passer på de fordomme, og jeg bliver så ked af det, når jeg ser, at vi journalister ligger og roder rundt nede blandt politikere og brugtvognsforhandlere, når det kommer til troværdighed. Jeg erkender, at det er vores egen skyld. Vi må have sendt nogle forkerte signaler, men jeg bliver pisse ked af det, fordi 95% af de journalister jeg kender, faktisk er journalister med rent hjerte og ædle motiver, fordi de tror på, at det er vigtigt at have en dygtig presse, som kan holde vores magthavere i skak – og få vigtige fortællinger ud til folk.”
”Men jeg tror desværre, at folks generelle opfattelse af journalister er, at vi er sensationssultne freaks, der vil sprøjte et par historier ud over folket. Men sådanne journalister kender jeg ikke. Heller ikke miljøet på TV2 er sådan. Så egentlig er der intet i min virkelighed, der kommer i nærheden af Anchorman. Og jeg går aldrig på skærmen for at folk skal se mig. Jeg gør det, for at folk skal høre den vigtige historie, jeg formidler. Det lyder kedeligt og frelst, men sådan er det virkelig. Hvordan det så er lykkedes os at signalere alt mulig andet er mig stadig en gåde”, griner Beck og tilføjer: ”Det skal vi journalister vist arbejde lidt på”.
Filmen Anchorman er humor på højt plan. Og humor er jo vigtigt på alle parametre. Men det er vel svært at få lov at bruge humor i et arbejde som dit?
Jeg kan godt bruge humor til en vis grad. Men jeg har en enormt syg humor til tider, og den kan jeg ikke lige snige med mig ind på skærmen.
Syg humor, hvordan?
Jeg har det generelt ikke godt med ting, man ikke må. Ting, man bare ikke må sige, har det med at dukke op i mit hoved, og jeg kan sige virkelig grove og ulækre ting. Men der er også en hård, kynisk humor i journalistbranchen generelt, som kommer sig af, at man dagligt sidder med mange barske ting i nyhedsstoffet, og hvor humoren, som at sige upassende ting, af og til bliver en ventil. Det er et behov, som jeg tror opstår i pressede arbejdsmiljøer.
Det findes nok også hos læger eller hos politiet, hvor der nok bliver sagt ting, vi andre ikke ville kunne tåle at høre eller ville blive stødt over.
Ligesom Ron Burgundy viser sig at have et gedigent talent for fløjtespil, har du en hang til at synge. Er du aldrig bange for, at det kan gå ud over dit renomme som formidler af seriøst nyhedsstof, når du af og til står og optræder med en sang?
”Nej, jeg tror godt folk er klar over, at jeg ikke er en journalist, der sidder og læser Karnovs Lovsamling hele tiden. Jeg tror, det ligefrem styrker min rolle som formidler, at folk ser mig som et menneske og ikke en af de der nyhedsrobotter. Der er selvfølgelig grænser for, hvad jeg kan tillade mig. Jeg er et relativt almindeligt menneske med et fritidsliv, og jeg kan selvfølgelig ikke stille op til Årets Stripper 2019. Det ville nok forstyrre for meget. Men folk kan godt kapere, at jeg synger en lille jazzsang en gang imellem.
Opmærksomhed uden følelser
Cecilie Beck er vant til opmærksomhed. Og med opmærksomheden følger spørgsmålet om at føle sig elsket af folket. Tv-værten mærker anerkendelsen, men er meget bevidst om forskellen på opmærksomhed og kærlighed.
”Jeg tror, man skal passe på ikke at forveksle kærlighed med opmærksomhed. Der er måske nok mange mennesker, der synes, jeg er en god nyhedsvært, muligvis ligefrem et sympatisk menneske. Men der er sikkert også nogen, der synes, jeg er en kæmpe idiot. Uanset hvad, så tror jeg, man skal passe meget på med at hænge følelser op på den opmærksomhed, man får. For hvad skal man så stille op med det gigantiske kærlighedstab, der vil opstå den dag, man stopper. Det ville gøre en afhængig, hvis man gør hvad man gør for at blive elsket. Og det tror jeg, man skal passe meget på med. Men jeg mærker respekten overfor mig som en dygtig nyhedsvært, og det er vigtigt for mig. Det vil jeg jo kunne tage med mig den dag jeg holder op, den dag jeg mærker opmærksomheden forsvinder”, siger Cecilie og fortsætter:
”Og man skal ikke gøre sig de store illusioner om at være savnet, for tro mig – når jeg stopper vil der stå et par overskrifter, men 14 dage efter er jeg glemt og erstattet af en ny. Ingen er uundværlige. Ingen er mere unik, end at man hurtigt er erstattet af en anden, der fylder rollen ud. Den opmærksomhed, der er omkring en, den er flygtig. Og det er vigtigt at være sig det bevidst.”
Kvinden fra Kalhave har et prestigefyldt job som tv-journalist. Og hun er på mange måder en stor succes i sin branche. Men spørgsmålet er, om hun selv føler, at hun er succesfuld.
”Det tænker jeg ikke over. Men hvis jeg skal tvinges til at forholde mig til det, så ville det være absurd at sige, at jeg ikke har succes. Men jeg tænker virkelig ikke over det på den måde. Det er jo også lige meget, om man føler sig succesfuld eller ej. Bare man har det godt. Jeg er ligeglad med at være en succes. Det betyder ikke noget for mig. Og når jeg ligger i min kiste, vil jeg ikke spørge mig selv, om jeg var en succes. Jeg vil spørge mig selv, om jeg har haft det godt, mens jeg levede. Det er det, der er vigtigt. Fuck succes.”
Men kan man føle sig lykkelig, uden at føle sig succesfuld?
”Ja. Det kan man. Det er jeg sikker på. Men man kan ikke føle sig lykkelig uden at føle sig nyttig, eller have en følelse af, at man bidrager med noget. Jeg tror, det kan gøre dig lykkelig, hvis du mærker, at du gør en forskel. Men oftest defineres succes ud fra, om der står en masse mennesker og anerkender en. Det kan man sagtens være foruden. Faktisk, så tror jeg, at der er mange flere lykkelige mennesker udenfor rampelyset.”
Er anerkendelse da ikke vigtigt for dig?
”Jo. Jeg vil da gerne anerkendes, men jeg behøver ikke succes. Jeg er ekstremt ambitiøs, på kanten til det kompromisløse, når det kommer til journalistikken. Og at få anerkendelse som en dygtig journalist, kan ligeså godt være en anerkendelse, der kommer fra mine kollegaer, som det kan være fra folk generelt.”
Er du ambitiøs?
”Jeg tror mine redaktører synes, jeg blander mig lidt mere i deres arbejde end gennemsnittet – hvilket sikkert er lidt irriterende for dem. Men nogen gange tror jeg også, at de synes, det er dejligt, da det er et udtryk for, at jeg er ambitiøs på produktets vegne. Så ja, jeg har altid været ret ambitiøs. Og det synes jeg faktisk, man har pligt til at være. Uanset hvad man laver. Når jeg kigger ned på nogen af de brosten, der er lagt i smukke mønstre i gaderne i København, tænker jeg, at de er lagt af et ambitiøst menneske. De kunne i stedet være kastet skødesløst ud og lagt lidt tilfældigt. Jeg er ikke hysterisk detaljeorienteret, men tingene skal være ordentlige.”
Er du journalist om 20 år?
”Det ved jeg ikke. Er jeg egentlig ikke gået på pension om 20 år? Nej, det er jeg nok ikke. Jeg kunne da godt forestille mig at lave noget andet. Men jeg holder aldrig op med at være journalist. Det er groet ind i min sjæl. Så jeg bliver i hvert fald aldrig spin doktor. Det vil mit hjerte ikke kunne bære. Det vigtigste for mig i mit job er at få sandheden frem. Jeg kunne aldrig have et job, hvor det handlede om at sløre eller redigere i sandheden. Det kommer ikke til at ske”, slutter Cecilie Beck.
De 5
Mariah Carey eller Whitney Houston?
Whitney. Selvom de begge to virker ret iscenesatte i deres måde at synge på, så fornemmer jeg en større ærlighed fra Whitney Houston i hendes musik.
Burger eller stegt flæsk?
Burger. Jeg kan ikke fordrage stegt flæsk. Jeg kan simpelthen ikke klare det. Det er bare ulækkert.
Kjole eller jeans?
Det kan jeg sgu ikke vælge imellem. Jeg elsker begge dele. Jeans giver frihed, og kjolen giver femininitet. Men skal jeg vælge, må det blive jeans.
Anders Matthesen eller Jan Gintberg?
Anden. Undskyld Gintberg. Ham elsker jeg også. Men jeg vælger Anden, fordi hans humor er en tand barskere. Den minder lidt mere om min egen, og jeg kan virkelig godt lide, når folk tør gøre noget, hvor man tænker: ‘Det gjorde han bare ikke!’. Det elsker jeg simpelthen.
Rom eller Paris?
Jeg elsker Paris. Men jeg siger Rom af den simple grund, at jeg aldrig har været der.
De fleste kendte Hørsholm-Rungsted-beboere, Liebhaverboligen har talt med, nævner Rungsted Havn og flere grønne oaser, når de skal pege på deres favoritsteder i kommunen.
Plastikkirurg Jens Jørgen Elberg fra TV sejler hver uge med sin 92-årige far i familiens båd, som ligger i Rungsted Havn.
Livlig på godt og ondt
Jens Jørgen Elberg, 62, Hørsholm, plastikkirurg, medejer af Amalieklinikken og kendt fra ”Mit plastikmareridt” på TV3:
Hvor længe har du boet i kommunen?
”Familien flyttede til Hørsholm i 1963. Jeg gik på Usserød Skole og Rungsted Statsskole. Efter studier med mere vendte jeg for 30 år siden tilbage med min hustru og tre drenge. Jeg har altid arbejdet i København men nyder at komme hjem.”
Hvad er dit foretrukne sted i hjembyen?
”Jeg har mange favoritsteder i naturen men holder navnlig af Rungsted Havn, hvor familien har haft sejlbåd, siden havnen blev etableret i 1973. Jeg har utallige sejlminder derfra og sejler hver uge med min 92-årige far. Havnen har gennem årene udviklet sig på godt og ondt men bliver ved med at være et livligt samlingssted for os, som elsker havet.”
Skuespiller Puk Schaufuss har egen båd og sejler fra Rungsted Havn, som er hendes foretrukne opholdssted.
Smukt syn ud over vand
Puk Schaufuss, skuespiller, 75, Rungsted:
Hvad er dit favoritsted i kommunen og hvorfor?
”Det er ubetinget Rungsted Havn, hvor vores båd ligger. Stedet er smukt på alle tider af døgnet og kan også tilbyde gode restauranter. Det er især synet ud over vandet, som fylder mig med glæde.”
Hvor tit kommer du der og med hvem?
”Jeg kommer på havnen hver dag, og det sker ofte sammen med min mand og vores hund.”
Radiovært Dan Rachlin går gerne ved Hørsholm Kirke og kirkegård for at gå en smuk tur i historiske omgivelser.
Historisk og smuk gåtur
Dan Rachlin, 55, discjockey og radiovært, Rungsted:
Hvor vil du helst komme i kommunen?
”Jeg har flere yndlingssteder, men favoritten er en gåtur fra Hørsholm Kirke og op til Hørsholm Kirkegård. Der er masser af historie og smukt samtidig. Jeg kommer der en gang om måneden med min kone og vores hunde, men også sommetider alene.”
Hvor længe har du boet i Rungsted?
”I denne omgang i 13 år. Jeg boede her også som barn og var så væk i nogle år, før jeg vendte tilbage.”
Borgmester Morten Slotved holder særligt af en spadseretur med sin 11-årige datter ved Karen Blixen Museet.
I Blixens have med datter
Morten Slotved, 49, borgmester og tidligere salgschef:
Hvor længe har du boet i kommunen?
”Jeg flyttede til Hørsholm for 19 år siden og byggede i 2016 nyt hus, hvor jeg bor med min familie”.
Hvad er dit foretrukne sted, og kommer du der alene?
”Det er Karen Blixen-museet i Rungsted. At gå en tur i den dejlige have er en oplevelse hver gang. Man hører nye fugle og oplever stilheden, selv om man er tæt på byen. Det bliver nok til en gang om måneden, ofte med min yngste datter på 11 år. Hun er god at gå med, måske fordi hun ved, at vi kan afslutte med en is på havnen”.
Pølsemand, malermester med mere Jens Gantzel værdsætter især skovene i Hørsholm og Rungsted til ture med hunden.
Skov inden for rækkevidde
Jens Gantzel, 53,
Hørsholm, driver ”Foderbrættet” ved Strandvejen og DK Gulv- og Malerservice:
Hvilket sted er bedst i din kommune?
”Jeg kan lide at spise brunch på Promenaden på Rungsted Havn. Og gå med hunden i Folehaveskoven og Rungsted Hegn. Det sker også, at jeg besøger den smukke Rungsted Kirke på Bolbrovej.”
Er du vokset op i området?
”Ja fra jeg var otte år. Før den tid boede jeg i Australien, hvor jeg er født af danske forældre. Derfor har jeg to pas i dag.
Min kone Diana passer Foderbrættet, mens jeg passer gulv- og malerfirmaet. Alt er hjemmelavet, og foruden bøfsandwich, flæskestegssandwich med mere serverer vi også tysk karrypølse med hjemmelavet karrydressing ligesom i Tyskland, hvor Diana kommer fra.”
Skuespilleren Thure Lindhardt (44) spiller den mandlige hovedrolle i teaterforestillingen Shakespeare in Love. Han elsker livet som udøvende kunstner. Hans job er hans hobby, og han er forelsket i den fascination, som følger lidenskaben for de ord, han som skuespiller vækker til live, når han står på scenen.
Thure Lindhardt og jeg har det tilfælles, at vi begge er skuespillere uddannet fra samme skole. Men vi deler også en fælles fascination for Shakespeare. Og lige nu er Hr. Lindhardt i fuld gang med prøverne på forestillingen Shakespeare in Love på Østre Gasværk – en teaterforestilling efter filmen af samme navn, der tilbage i 1999 ryddede Hollywood-buffeten af Oscar-statuetter, hvor blandt andre skuespillerinderne Gwyneth Paltrow og Judi Dench modtog priserne for henholdsvis Bedste Kvindelige Hovedrolle og Bedste Kvindelige Birolle. Men har Shakespeare in Love noget som helst med ham William fra Stratford upon Avon at gøre?
”Forestillingen handler om William Shakespeare, der er forelsket i en kvinde og bliver fascineret af en mandlig skuespiller. Shakespeare får hjælp af denne mandlige skuespiller til at gøre kur til kvinden – mens det viser sig, at manden i virkeligheden er en kvinde. Det er en forvekslingskomedie, som vi kender den fra Shakespeare og hans leg med normer. Kvinder på Shakespeares tid måtte ikke være skuespillere. Dengang, i slutningen af 1500-tallet, spillede unge drenge de kvindelige hovedroller, hvilket i dag virker absurd. Og Shakespeare prikkede til denne absurditet ved at skabe en del roller, hvor kvinder klæder sig ud som mænd. Så det var ikke bare en leg med køn, men med en hel samfundsnorm. Og Shakespeare in Love er også en kærlighedshistorie om kunst og inspiration, ligeså meget som det er om kærlighed. At kærligheden er større end alt, at kærligheden er inspirationen til alt, at man ikke rigtig kan skabe noget som helst uden kærligheden – eller rettere sagt:
Uden forelskelsen. For det her handler jo i virkeligheden om forelskelsen, om inspirationen og fascinationen til både kærligheden og kunsten. Og så handler Shakespeare in Love også om kunstneren, der konsekvent søger den umulige kærlighed.”
Kan du relatere til det?
”Ja, det tror jeg alle kunstnere kan. Jeg tror, alle kunstnere besidder et element af, at kunsten er så vigtig, at kærligheden tit og ofte kommer i anden række. Det er fordi kærligheden til arbejdet er så ekstremt vigtig. Det er nok også derfor, så mange af os bliver så selvoptagede”, griner Thure Lindhardt og fortsætter:
”Jeg kan i hvert fald sagtens genkende det, at det kreative kommer til at fylde så meget, at det næsten bliver lidt for vigtigt. Men sådan tror jeg egentlig, at mange mennesker går rundt og har det. Ikke bare kunstnere. Masser af mennesker har en lidenskab for deres arbejde og kender til de ofre, det fører med sig. For hvis man er lidenskabelig, fører det ofre med sig. Det behøver ikke være store ofre, men det er absolut ikke gratis at være lidenskabelig.”
Hvilke ofre har du selv måttet lide?
”Når jeg sætter mig ind i en rolle, så fylder det så meget hos mig, at det er svært for mig at slippe det. Jeg kan ikke bare tage en tur i biffen eller noget. Alt andet bliver sat i anden række i forhold til det arbejde, jeg står med. Det påvirker det sociale liv, og jeg mister kontaktflade med en hel masse mennesker. Jeg kan heller ikke rigtig gå til noget eller have en hobby. Der er ikke plads. Men mit arbejde er jo også min hobby.”
Du er blevet far til en lille pige. Tvinger din datter dig ikke til at gøre tingene en smule anderledes, end du ellers plejer?
”Jo. Helt sikkert. Det gør hun. Ud over den store kærlighed og den evige forelskelse, der er over for ens barn, så tvinger det mig på en meget, meget god måde til ikke at arbejde, når jeg er sammen med hende.”
Så der er en anderledes tilgang til dit arbejde med Shakespeare in Love, end den tilgang, du havde til dit arbejde, før hun var født?
”Ja. Sådan har du det sikkert også selv; man er nødt til at tage udgangspunkt i det sted, man befinder sig i livet lige nu, og så tage det med ind i arbejdet, som man står med. Som kunstnere forsøger vi jo hele tiden at nå frem til en eller anden form for sandhed i det, vi står og laver. En sandhed i selve udtrykket, vi står med. Om det er fin kunst eller underholdning, så søger vi sandheden i udtrykket. Og hver gang, vi står på scenen, forsøger vi at skabe en mening med det, vi laver – gennem det sted, vi selv befinder os i livet.”
Shakespeare in Love var en film, inden den blev til en teaterforestilling, og man kommer vel som skuespiller utvivlsomt til at læne sig op ad filmen. Hvad synes du, udfordringen har været med en scenisk udgave af en spillefilm?
”Jeg vil sige det sådan, at jeg gør alt for at und-gå at læne mig op ad filmen. Jeg så 7-8 minutter af Shakespeare in Love-filmen og fandt hurtigt ud af, at det skulle jeg i hvert fald ikke. Det gav mig nogle helt forkerte billeder. Vi er på en eller anden måde nødt til at danne os vores egne billeder. Publikum forventer handlingen. Og handlingen, den ligger jo i manuskriptet.
Derudover, så vil publikum jo også gerne overraskes. Ellers kunne de jo bare gå ind og se filmen, ik´. Man kan, som skuespiller, heller aldrig gå ind og spille den person, som spillede rollen i filmen. Da jeg skulle spille Hamlet på Kronborg, satte jeg mig ned og så forskellige udgaver af Hamlet på film, både Laurence Olivier og Kenneth Branaghs fantastiske præstationer, og det var på ingen måde særlig godt, at jeg gjorde det. Det kom til at fylde alt for meget i mit eget arbejde med rollen.
De var så dygtige. Så skulle jeg stå der og prøve at gentage, hvad de gjorde så smukt. Den gik ikke. Jeg prøvede i virkeligheden bare at ramme noget, der var skabt af andre. Og det kan bare ikke lade sig gøre. Vi kan jo ikke være en anden end den, vi er”, slutter Thure Lindhardt.
Peter Pilegaard er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen i Odense. Han har medvirket i forestillinger på store scener i ind- og udland som bl.a. Det Ny Teater i København og Shakespeares Globe Theatre i London.
Han har en BA i Retorik fra Københavns Universitet og skriver i dag blandt andet for Liebhaverboligen og Politiken.
Peter er netop debuteret som forfatter på People’s Press med sportsbiografien GRUS om den tidligere tennisspiller Michael Mortensen.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2019/03/FET_Peter_Pilegaard_MG_4566.jpg373559Peter Pilegaardhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngPeter Pilegaard2019-03-08 14:00:142019-03-08 14:17:22Lindhardt in love
Skuespillerinden Lise Koefoed (33) er nybagt mor. Forældrerollen er en drøm, der er gået i opfyldelse for hende – og er en rolle, som ligger langt fra de roller, hun ellers har været vant til på teaterscenen.
For fem år siden spillede jeg sammen med Lise Koefoed i familieforestillingen Pippi Langstrømpe. Der stod hun med fregner og røde fletninger og spillede verdens stærkeste pige fra Småland – en rolle, der måske nok synes temmelig langt fra virkelighedens moderrolle i dag. Men hvad er egentlig den største forskel på den, hun er i dag til forskel for den, hun var, inden hun fik barn?
”Jeg er blevet mere ligeglad med alt udenomshalløj. Der kommer en anden form for ro over en, synes jeg. Og det er virkelig rart at få et mere uselvisk fokus i livet. Det er vildt at mærke, at man betyder alverden for nogen, at man har en opgave, der er så forbandet vigtig, og at man udretter noget helt særligt. Rollen som mor følger dig jo hele livet igennem til forskel for roller på teater eller film. Det er jo roller man bare spiller, og kommer derfor aldrig til at betyde det samme som moderrollen fra virkelighedens verden. Men jeg er spændt på, om den nye ro og `ligegladhed´ vil komme mig til gode som skuespiller, når jeg vender tilbage til scenen. Det tror jeg, den vil”.
Er moderrollen så, som du forestillede dig, den ville være?
”Jeg har søskende, som alle sammen har børn. Derfor kender jeg til både for- og bagsiden af børnemedaljen. Jeg ved det er det allerstørste at blive forældre men også, at det kræver hårdt arbejde, så jeg gjorde mig selv den tjeneste, at jeg ikke bare malede alt lyserødt, men også forventede det værste på nogle punkter. Men jeg synes, faktisk, at det at blive mor kommer meget mere naturligt til mig, end jeg havde forventet. Det føles, som om min datter altid har været en del af mit liv.”
Er der noget du savner fra tiden før moderrollen?
”Nej. Altså, bortset fra søvn, så savner jeg ikke noget. Den manglende søvn gør mig bims. Jeg føler seriøst at jeg har mistet nogle brikker af ikke at få sovet, som jeg plejer. Mit sprogcenter er fucked. Det er kommet bag på mig, hvor vigtig søvn er. Jeg troede, jeg bare lige var i stand til at tackle søvnløse nætter, men det er jeg ikke.”
Frygter du, at branchen `glemmer dig´, mens du er væk på barsel?
”Jeg har hørt meget om kvinder, der ikke vil fortælle, hvis de er gravide, og kvinder som skynder sig tilbage på scenerne efter de har født. Men det stresser mig ikke. Tværtimod. Jeg synes, det er rart at være på barsel. Det er ikke som sådan dejligt at være væk fra mit arbejde. Jeg elsker at være skuespiller, men grunden til mit fravær er jo fantastisk. Jeg har virkelig altid gerne ville være mor, så jeg føler overhovedet ikke, at jeg går glip af noget. Og så synes jeg også bare, at årene går så utrolig stærkt. Det føles som i går, at vi to spillede sammen i Pippi Langstrømpe. Tiden går så ufattelig stærkt. Folk lægger vel knap mærke til, at man har været væk i et år, tænker jeg. Så jeg frygter ikke så meget tanken om, at ingen vil kontakte mig mere”.
Hvad vil du gøre, hvis Lars von Trier ringer i morgen og spørger dig, om du kan overtage hovedrollen i hans næste film med optagestart dagen efter?
”Jeg ville nok begynde at græde. Men et `Nej´ ville være det eneste overskuelige at sige. Med et `Nej´ ville jeg slippe for at skulle tage stilling og arrangere alt muligt. Så er det nemmere at lade som om, det ikke skete. Det ville selvfølgelig ærgre mig helt vildt, og forbandet den dårlige timing langt væk, men samtidig ville jeg også føle mig lettet over ikke at skulle bøvle med det. For det er jo bøvlet. Flere af mine kvindelige skuespillerkollegaer har accepteret tilbud, selvom det nok var for tidligt, og fordi de bare ikke kunne sige nej. De kommer jo igennem det og har sikkert været glade for det bagefter. Men altså, bare tanken om at skulle give min lille datter fra mig.. Jeg kan jo næsten ikke have, at andre bare holder hende”, siger Lise Koefoed med et glimt i øjet.
Har dine skuespillerdrømme og ambitioner ændret sig siden jeres datter kom til verden?
”Nej. Jeg tror nemlig altid, at min store drøm har været at blive mor. Jeg har aldrig drømt om et karriereræs som skuespiller. Det lyder som et stresssende liv i mine ører.”
Så din drømmerolle er moderrollen?
”Ja. Men i en harmonisk kombination med rollerne på teater. Arbejdsgangen på teater passer mig godt. Det er også teater, jeg har lavet mest af, og hvor jeg har haft min daglige gang. På scenen mærker man, at man har et kæmpe ansvar for den historie, som skal fortælles foran et live publikum. Det er ret fedt.”
Du har lavet en del musikforestillinger, senest West Side Story på Århus Teater, hvor du spillede Anita, indtil maven ikke tillod dig at fortsætte i genopsætningen, og din kæreste (sanger, producer og X-Factor dommer, Lars Ankerstjerne, red.) laver musik. Derfor, er det måske oplagt at spørge dig, om I synger meget for jeres lille pige?
”Ja, det gør vi faktisk. Rigtig dårlige, hjemmelavede sange. Enten de sange, der er decideret selskabssange, hvor man tager en kendt melodi og laver sine egne fjollede tekster eller sange, som man bare opfinder i nuet og som lige passer til den situation, man står i. Det er Lars især god til. Og vores datter elsker det. Jeg er den lidt mere rolige type”, griner den nybagte mor, og afbrydes af barnet, der kalder…
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2019/02/CAT_LiseKoefoed_IMG_1995.jpg200235Peter Pilegaardhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngPeter Pilegaard2019-02-08 10:56:232019-02-08 10:56:23En rolle for livet
I Liebhaverboligens februar udgave er der fokus på vores populære udgivelsesområde Østerbro. 25 sider om bydelens inspirerende miljø med alt fra butikker og spisesteder til grønne naturskønne oplevelser!
De mørke aftener varer ved lidt endnu.
Du har rig mulighed for at se på stjernerne og himmelrummet fra første parket.
Vi guider til stjernekigger-oplevelser i Danmark.
I de sjællandske bakker
I Tølløse finder du Brorfelde Observatorium, som har udsigt ud over Lammefjorden, er Danmarks største observatorium, og som har rødder tilbage til 1953. I dag er stedet et oplevelsescenter for astronomi, geologi, teknik og biologi. Her kan du komme til stjernestunder og astroforedrag hver måned, hvor du bliver guidet i den aktuelle stjernehimmel.
Find oversigten over events på observatoriets hjemmeside.
Svensk Observatorium
Tycho Brahe Museet ligger egentlig på den svenske Ø Ven, men grundlæggeren Tycho Brahe blev født i det dengang danske Skåne. Han er anset som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Helt tilbage i 1576 byggede han sit første observatorium på Ven, og i dag er stedet et museum. Bliv klogere på begyndelsen til det hele med et besøg på museet.
På toppen af Aarhus
I Højbjerg ved Aarhus finder du Ole Rømer Observatoriet, som er et astronomisk observatorium, der hører under Aarhus Universitet. I løbet af året er der mulighed for at besøge Observatoriet og opleve himmelrummet fra oktober til april. Du kan tilmelde dig de såkaldte stjerneforestillinger via observatoriets hjemmeside.
Det intime observatorium
I udkanten af et sommerhusområde ved Tisvilde byggede Dr. N.P. Wieth-Knudsen det lille, intime Observatorium i 1959, som har taget navn efter sin grundlægger. Det er i dag overdraget til Dansk Astronomisk Selskab, der driver det og ofte holder åbent hus arrangementer for offentligheden. Ifølge selskabet har testobservationer tydet på, at Tisvilde har bedre vejrmæssige forhold for astronomiske observationer end så mange andre steder i Danmark.
Museumsoplevelsen
Ønsker du endnu flere astronomi-oplevelser, skal du tage en tur forbi Stenomuseet ligeledes i Aarhus, hvor der er fuldmåneaften hver måned. Netop nu viser museet også udstilling- en ”Rumkapslen er landet”.
Her kan du opleve rumkapslen, Soyuz TMA-18M, som 2. september 2015 fragtede den første danske astronaut, Andreas Mogensen, ud i rummet og op til den internationale rumstation ISS.
Apps du bør kende til, hvis du interesserer dig for himmelrummet:
Med App’en Night Sky kan du lære stjernehimlen at kende. Her kan du finde stjerner, planeter og satellitter lige over dig. Du kan også vælge at læse mere om alle stjernerne og planeterne eller vælge at se, hvordan universet ser ud, hvis du stod på månen.
Sol og måne 3D giver dig det fulde overblik over solens og månens faser. Du kan for eksempel se, hvilke nætter du bør holde dig vågen, hvis du vil se månen fra en ekstra flot side.
Når du bevæger dig ud i naturen for at se på den i mørket, kan det være rart at have mulighed for at tage billeder uden at bruge blitzen. Det er der heldigvis råd for. Med App’en Night Eyes – Night Camera får du pludselig nattesyn.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2019/02/SLIDE_Stjernekiggeri_Ole_roemer_observatoriet_MR_2017_credit_Maria_Randima_AU_Foto.jpg309620Christina Faaborghttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngChristina Faaborg2019-02-07 11:59:462019-02-07 12:00:07Stjernekiggeri på første klasse
Tiden frem til den store dag er både travl og spændende. Heldigvis er der masser af hjælp og inspiration at hente, så I kan forberede Jer bedst muligt og gøre ventetiden rigtig skøn. Lad nedtællingen begynde!
Nordiske toner
Indimellem er det rart at gemme computeren væk, og smide sig i sofaen med et lækkert magasin. ”Nordiske Bryllup” er fantastisk læsning til parret, der elsker smukke billeder og originale tips til bryllupsdagen. De norske kvinder bag magasinet har flair for den rene og enkle nordiske stil. Artiklerne tager Jer med bag ”bryllupsfacaden” og reflekterer over kærligheden og ægteskabet, og hvad der egentligt ligger bag et ”ja”.
Følg med på instagram-profilen @nordiskebryllup.no
Location, location, location
Skal brylluppet holdes i en lade, på et slot eller noget helt tredje? Det er uden tvivl en af de helt store udfordringer at finde den perfekte beliggenhed. Mange steder afholder åbent hus eller inviterer til en uforpligtende rundvisning og snak om, hvordan festen kan skræddersyes efter Jeres behov. Tag imod disse tilbud, og læg en plan for, hvor I skal på besøg og hvornår. Husk at der muligvis skal kysses en del frøer, førend I finder frem til ”the one”.
Besøg for eksempel Kurhotel Skodsborgs store festmesse søndag den 10. marts eller bed om en uforpligtende rundvisning på eventyrlige Kokkedal slot Copenhagen. Læs mere på
Vera Wang er om nogen dronningen af brudekjoler. Den verdenskendte designer har præsteret en smuk bog fyldt med stilrene billeder, samt masser af tips til den store dag – herunder nyttige afsnit om invitationer, blomster og kager. Bogen er især interessant for den til tider oversete gom, der ønsker hjælp til en perfekt påklædning på dagen.
Har I mod på og tid til selv at lave pynt til den store dag, kan små projekter gøre en stor forskel. Den danske livsstilblogger Christine Egholm blev gift i Italien på en gammel borg midt i vinmarkerne. Selvom beliggenheden i sig selv var speciel, ønskede Christine at give sit bryllup et personligt touch. Derfor lavede hun alt fra flagguirlander til bordnumre, menukort, skilte og endda en lille rustik trægynge. Det gav den fineste stemning, og Christine syntes det var hyggeligt at nørkle med i månederne op til parrets store dag. På sin blog giver Christine nemme ideer til, hvordan I for alvor kan personliggøre Jeres bryllupsfest. Eksempelvis guider hun Jer til, hvordan I kan lave smukke skilte – til baren, gæstebogen, gavebordet osv.
Fire af Danmarks mest populære bloggere er gået sammen om at skabe den bryllupsbog, de selv savnede, da de hver især blev gift. Resultatet er en inspirerende, personlig og smuk guide – som at have en veninde ’on the side’ til at hjælpe med at planlægge den store begivenhed. BRYLLUP er en moderne guide til brylluppet krydret med personlige anekdoter, tips og erfaringer – fra valg af location, de mange (mange!) overvejelser omkring drømmekjolen, do’s and dont’s, de sjove og skøre traditioner og meget mere. Kort sagt, ALT hvad du har behov for at vide, inden du bliver gift.
Tag en lille pause
Har I brug for en pause fra planlægningen eller et lille skub til at komme i den rette bryllupsstemning? Hvad så med at se en god film med kærlighed og giftemål som omdrejningspunkt? I den romantiske komedie ”The Philadelphia Story” fra 1940 er Katharine Hepburn splittet mellem tre mænd (det ender med ét bryllup), og hvem husker ikke kemien mellem Hugh Grant og Andie MacDowell i ”Fire bryllupper og en begravelse”? Søger i noget mindre sukkersødt kan I se Tim Burtons bizarre stop motionfilm ”Corpse Bride”.
Bryllup med jordforbindelse
Da kvinden bag bryllupsbloggen acouple, Camilla Swartz, blev gift i 2014, oplevede hun, at bryllupsbranchen havde sin helt egen æstetik. Men store marengsskrud og langstilkede røde roser var ikke noget, hun kunne forene med sin personlige stil. På bloggen finder du inspiration til bryllupper med masser af ”tjubang”, men med fokus på, at I skal kunne genkende Jer selv i det. Camilla har også fokus på, at indkøb til den store dag skal kunne bruges efter brylluppet. Sammen med designeren Lisbeth Solsø har hun skabt et brand, der tilbyder at sy Jeres bryllupsdato eller betydningsfulde ord på vintagejakker. Det giver mening for miljøet, og skaber en cool kontrast til de ofte meget feminine brudekjoler.
Bryllupper kan være en ganske nostalgisk affære, og hvad kan være bedre end at søge inspiration hos jeres egne forældre og bedsteforældre. Selvom tiden er en anden, kan det være fantastisk hyggeligt, at se på billeder og dele minder og forventninger til den store dag. Ønsker I at tage et skridt længere tilbage i ”ægteskabshistorien” er Jane Austens episke kærlighedroman om giftefærdige søstre i 1800 tallet ”Fornuft og følelse” også altid en fornøjelse at dykke ned i.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2019/02/SLIDE_Bryllupsinspiration_billede-4.jpg309620Liselotte Nielsenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngLiselotte Nielsen2019-02-07 10:54:422019-02-07 11:14:13I kan godt glæde Jer …
Fælledparken, vores alle sammens grønne åndehul, har i tidens løb lagt jord til store militærøvelser, 30.000 russiske soldater, henrettelser, hestevæddeløb, Slaget på Fælleden og nogle af de første idrætsbegivenheder i landet.
Store byer har brug for grønne åndehuller. Derfor har alle metropoler med respekt for sig selv en eller flere parker, hvor indbyggerne kan få lidt fred for byens stress og hygge sig sammen med venner og familie. En af de mest kendte er New Yorks Central Park fra 1869, som kaldes ’the core of The Big Apple’.
Om det samme er tilfældet for Fælledparken, der blev hele folkets park i årene omkring 1909, kan man diskutere, men parken på ca. 59 ha er – især når årstiden er lys og varm – særdeles velbesøgt og rummer aktivitetsmuligheder for alle aldre.
Og mon ikke alle, der har lagt vejen forbi, har en masse gode minder fra de mange muligheder, parken byder på. Det kan være lidt lækker solbadning på de store græsplæner, en løbetur rundt på stierne, en sjov eftermiddag på cafépavilionen, hyggegrill med vennerne, leg på legepladsen eller en intens fodboldkamp. Liebhaverboligen har kigget i historiebøgerne for at fortælle lidt om parkens fortid og opståen.
30.000 russiske soldater skabte ravage
Parken var tilbage i 1600-tallet en del af de store fælleder, der strakte sig fra Nørrebro til Østerbro.
I 1679 var det første gang, at der blev holdt mønstring af kongens soldater på Fælleden. Militæret vendte siden tilbage i flere omgange. I 1710 kæmpede og øvede hele 15.000 soldater i fire uger på Fælleden. 1716 blev et dramatisk år i parkens historie. Her lå en russisk hær på 30.000 mand på lejr. De var kommet dertil sammen med Zar Peter den Store, der sammen med den danske hær ville åbne et angreb mod Sverige. I begyndelsen blev de modtaget med begejstring, men da angrebet trak ud, fik københavnerne bange anelser. Vagterne omkring byen blev forstærket, og Kastellets Norgesport blev lukket. Russerne foretog sig dog intet andet end at skabe en masse ravage på Fælleden.
Stort fremmøde til henrettelse
På Øster Fælled blev militæret og de græssende kreaturer i 1772 skubbet væk til fordel for et til lejligheden oprettet skafot, da greverne Brandt
og Struensee skulle henrettes på barbarisk vis. 30.000 indbyggere overværede det makabre skue, hvor hoved, arme, kønsdele med mere blev afhugget med en økse.
Fælleden tilhørte egentlig Københavns Kommune, men militæret havde overtaget magten og kontrollen, og de brugte arealerne til militære øvelser, så de mange kreaturer havde svære vilkår, da soldaterne gjorde jorden gold og kedelig. Borgerrepræsentationen forsøgte at få soldaterne væk, men forgæves, og først i 1909 droppede militæret Fælleden.
Hestevæddeløb
I 1840 fik Selskabet til Hesteavlens fremme lov til at afholde væddeløb på Fælleden, så hestene også var med til at ødelægge den i forvejen ikke alt for gode jord. Og hestene fik i de kommende år lov til at dyste fast på den kommende parks jord. I 1860’erne holdt idrætten sit indtog på Fælleden. Den første cricketkamp mellem Jylland og København blev spillet på Østre Fælled i 1867, og kort efter spillede KB og klubben ”Football Club” på området. I 1908 bevilgede kommunen et stort beløb til anlæggelse af en idrætspark på 17–18 tønder land, men inden da havde B93 lejet 6 tønder land på Fælleden.
1. maj starter på Fælleden
I slutningen af 1800-tallet begyndte de københavnske arbejdere at demonstrere mod dårlige arbejdsforhold. De mange demonstranter mødtes flere gange på Fælleden, og dermed begyndte arbejderbevægelsens traditionsrige møder på fællederne. Det var et af disse møder, der i 1872 førte til det berømte Slaget på Fælleden, som var en konfrontation mellem en gruppe arbejdere og politiet på Nørrefælled, hvor flere, herunder Louis Pio, blev arresteret og fængslet for socialistiske holdninger. Da politiet i 1890 forbød arbejderbevægelsen at fejre 1. maj i byens gader, blev arbejdernes internationale kampdag (som er fra 1889) i stedet markeret på Fælleden, hvor 50.000 mødte op trods mange trusler om, at de ville blive fyret. Siden har fagbevægelsen fast hvert år – undtagen de år i starten af 1900-tallet, hvor Fælledparken gennemgik den store ombygning til rekreativt område – afholdt sine 1. maj arrangementer i Fælledparken. Parken har også lagt jord til grundlovsmøder siden 1870’erne.
Bygge boliger eller grønne områder?
I 1880’erne diskuterede man, hvad man skulle stille op med fællederne. Skulle de bebygges eller skulle byens borgere sikres adgang til grønne områder? Kommunen overlod dele af jorden til staten, blandt andet Universitetsparken, Rigshospitalet og den tidligere garderhusarkaserne. I 1906 startede etableringen af det, vi kender som Fælledparken i dag. I 1909 får offentligheden adgang til parken. I de efterfølgende årtier blev en stor del af parkens jorde gradvist solgt fra til byggeri. Fælledparken blev fredet i 1965 efter fælles indsats fra både Danmarks Naturfredningsforening og Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.
Fælledparken gennemskæres af Øster Allé, hvor der i tiden omkring 1. verdenskrig blev opført adskillige store palæer af de såkaldte gullaschbaroner. Forfatteren Poul Henningsen var i Kritisk Revy ude med skældsord af de huse, der skød op langs Øster Allé, og han mente, at staten alt for lemfældigt skilte sig af med offentlige grunde.
Skabt af og for mennesker
Der hersker ingen tvivl om, at Fælledparken, som den ses i dag, er skabt af mennesker. Men til forskel fra mange andre parker blev der ved anlægget af parken lagt vægt på de åbne vidder og træer kendt fra det danske landskab. Også vandelementet var vigtigt, hvilket har resulteret i et vådområde på 1,9 ha. I dag er parken blandt andet hjemsted for ikke mindre end to legepladser, to petanquebaner, asfalteret cykelbane, fodboldbaner, Københavns Kommunes største skate- board-område, Danmarks ældste streetbasketbane og landets største sansehave. Plus alle de mange farverige indbyggere, der hver dag sætter deres helt specielle præg på den over 100 år gamle park.
.png)
