Kommunalbestyrelsen foreslår blandt andet, at kommunen inddeles i fire zoner med døgnbemandede vagter efter TV2’s fokus på de store frustrationer hos butiksindehaverne over den manglende konsekvens fra politiet.

TV2 har den seneste tid sat kraftig fokus på frustration hos butiksejere over, at politiet stort set ikke gør noget for at stoppe butikstyve. Politiet kommer næsten aldrig, og de forretningsdrivende er nødt til at give tyvene fripas, selvom de er taget med hånden nede i kagekassen på fersk gerning. Derfor gider mange ikke at anmelde  tyverierne, da de ikke synes, det er tiden og besværet værd.

Det er et billede, man absolut også genkender i Gentofte Kommune, som er et af de steder i landet, der er værst plaget af indbrud og tyverier. Frustrationen og magtesløsheden har medført, at kommunen med borgmester Hans Toft i spidsen selv skrider til handling.

Stresse tyvene

Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at kommunen bliver nødt til at gå aktivt ind i at forebygge og bekæmpe de mange tyverier. En af metoderne bliver at stresse tyve, der er i færd med at begå indbrud eller berøve butikkerne. Vagterne skal ikke foretage civile anholdelser, men fotografere tyvene og sætte efter dem. Derfor vil man opdele kommunen i fire zoner, der har en døgnbemandet vagt, som private og butiksindehavere kan tilkalde.
”Jeg mærker hos mine borgere en stigende utryghed, en stigende magtesløshed over for det, der foregår, og jeg mærker i den grad også en vrede. Derfor vil jeg ikke længere bare se på,” forklarer borgmester Hans Toft (K) til TV2. Han tilkende- giver, at politiet gør, hvad de kan med deres ressourcer. Men det slår ikke længere til, siger borgmesteren. ”Folks tryghed er et nærproblem for os som kommune. Derfor siger vi nu stop for det tabu, der er bygget op om, at kun politiet må løse opgaven, og vi andre ikke må gøre noget.”

Meningsløst at lave anmeldelser

Jørgen Simmelsgaard, der er formand for Handelsstandsforeningen i Gentofte og som er indehaver af Kop & kande i Hellerup, genkender udmærket problemet med butikstyverierne og den manglende indsats. I foreningen er de meget utilfredse over politiets indsats eller mangel på samme. Personligt anmelder han ikke længere i butikken, selvom han har fanget én på fersk gerning. ”Det er meningsløst at lave anmeldelserne, og det tager tid at tilbageholde og få oplysninger fra de kriminelle. Så vil vi hellere sikre værdierne. Det er frustrerende som indehaver, at det er nyttesløst at give myndighederne besked,” siger Jørgen Simmelsgaard.

Burde varetages af myndighederne

Formanden udtrykker sin tilfredshed med Hans Tofts og Kommunalbestyrelsens tiltag. At butikkerne har mulighed for at tilkalde en vagt, som ifølge de foreløbige tanker kan være fremme inden for få minutter, vil kunne give noget tryghed.
”Jeg synes helt sikkert, det er en myndighedsopgave, der burde varetages af myndighederne. Men når det nu ikke sker, så bliver vi nødt til at tage aktion på det,” siger Jørgen Simmelsgaard.

I 2019 nedsætter kommunen et udvalg, der skal komme med løsninger og bud på, hvordan systemet med vagterne kan skrues sammen.

Politiet hilser forslag velkommen

Villabyerne har også set på sagen med Gentofte Kommunes forslag om vagtzoner og bedt om en reaktion fra Nordsjællands Politi:

”Vi har et godt samarbejde på indbrudsområdet med en række kommuner, og jeg hilser det sådan set velkomment, at Gentofte Kommune nu tager fat på det her ved at nedsætte et opgaveudvalg, der skal komme med forslag til, hvad kommunen kan bidrage med på området,” siger politidirektør Jens-Christian Bülow fra Nordsjællands Politi. Han slår samtidig fast, at det er en politimæssig opgave at pågribe indbruds- og butikstyve og i øvrigt efterforske sagerne.

Politidirektøren vil ikke kommentere kommunens planer om vagter, før han ser resultatet af udvalgets arbejde, men synes generelt, at det ikke er noget problem, at politiet får oplysninger fra en ordning, der skaffer flere oplysninger til politiet. De har for eksempel er udmærket samarbejde med vagter i storcentre, som tilbageholder butikstyve.

Jens-Christian Bülow mener, at politiet gør en meget tilfredsstillende indsats over for butikstyverierne, men byder det alligevel velkomment, at de får input udefra, og han vil derfor invitere Handelsstandsforeningen i Gentofte til en kop kaffe med ham.

Ifølge Nordsjællands Politi var der i 2017 hele 975 anmeldelser om indbrud i boliger i Gentofte. Oveni det kommer indbrud i butikker, biler, både og tricktyverier.

Julen nærmer sig med hastige skridt, og det er tid for hygge, dejlig mad og shopping.
Liebhaverboligen vil gerne slå et slag for, at vi alle gør vores til, at julen bliver en smule grønnere i år. Her er nogle idéer til, hvordan du kan handle mere bæredygtigt uden at gå på kompromis med kvalitet eller juleglæde.

Smuk næsten som ny YSL taske, 8.600 kr.

Luksusshopping med god samvittighed

Julen er en tid for masseforbrug og lange køer i Magasin. Men mange luksus second-hand butikker gør det nemt for dig at tænke bæredygtighed ind i din shopping. En af de bedste forretninger er Muda Nashi på Frederiksberg, hvis navn på japansk betyder ”intet spild”. Den lille perle bugner af særligt udvalgt tøj, sko, tasker og smykker, der er næsten som nye. Her finder du både ting, der hitter i butikkerne lige nu, og unikke ting, du ikke finder andre steder. Du kan benytte et besøg i butikken til selv at aflevere dine fejlkøb fra mærker som Heartmade, Marni og Stine Goya og se, om du kan få det sat til salg i butikken. Du får selv 50 procent af salgsprisen – og en anden får glæde af noget, der ellers blot samler støv i dit klædeskab.

www.mudanashi.dk

Når fairtrade og kvalitet går hånd i hånd

Uld og cashmere er noget af det skønneste at bære, når kulden rammer. Desuden er det materialer med en lang levetid, der kan bruges sæson efter sæson. Det danske brand Bonét et Bonét laver de smukkeste økologiske sweaters og cardigans, håndstrikket af kvinder i Peru. Mærket er både GOTS og Fairtrade certificeret, hvilket er din garanti for, at der er taget hensyn til både dyr og mennesker involveret i produktionen. Flere styles fås både til store og små, så måske det var en idé til en helt særlig mor – barn gave under juletræet.

www.bonetetbonet.com

Et grønnere juletræ

Ingen jul uden et juletræ, men hvorfor ikke vælge et økologisk et af slagsen? Fair Trees er et økologisk og Fair Trade certificeret juletræ, produceret under særlig hensyntagen til mennesker og miljø fra frø til færdigt juletræ. Hele halvfems procent af alt frø til den vesteuropæiske juletræsproduktion kommer fra et lille, fattigt bjergområde i Kaukasus i Georgien. I den mere end 100 år gamle smukke naturskov håndplukkes frøet skånsomt fra de 30-40 meter høje Nordmannsgraner. For hvert solgte Fair Trees juletræ doneres et bidrag til sociale projekter i lokalområdet med særligt fokus på børns trivsel og sundhed. Find nærmeste forhandler på:

www.fairtrees.dk

Klimavenlig mad lavet med kærlighed

Livsstilsændringer er altafgørende, hvis vi mennesker skal være med til at redde vores fælles klode. En af de mest effektive måder er at nedsætte vores indtag af kødprodukter. Simple Feast er en vegetarisk og 100 procent økologisk måltidsløsning baseret på den nyeste forskning bag planterig kost. Hos Simple Feast slippes planternes kræfter og energi fri – uden at gå på kompromis med smagen. Hvert eneste måltid er lavet med kærlighed fra kokkene, der både har smagen, klimaet og sundheden på sinde. Størstedelen af maden er tilberedt på forhånd og mangler blot den sidste finish. Det giver dig mere tid til at hygge, julepynte og være sammen med dine nærmeste.

www.simplefeast.com

Læg blomster under træet

Bloomon er et hollandsk koncept, der leverer blomster direkte fra dyrker til dørtrin. Bloomon høster blomsterne, mens de endnu sover, og når de vågner, har de fået et nyt hjem. De blomstrer nemlig først, når de er leveret. Det eneste, du skal gøre, er at sætte blomsterne i en vase og gi’ dem en ”velkomstdrink”. Bloomon har fokus på det bæredygtige aspekt og gør en dyd ud af at bruge hele blomsten, selvom et blad eller to er revet itu. Desuden minimerer de mængden af materialer og anvender udelukkende genbrugspapir i deres indpakning. Et gavekort til et blomster-abonnement er en fin og unik gave under juletræet og en god påmindelse om, hvorfor vi skal værne om naturen.

www.bloomon.dk

Pakket ind med kærlighed

Vi bruger 825 ton gavepapir i Danmark hvert eneste år. Det kræver et kæmpe forbrug af vand, energi, træ og kemikalier at fremstille det skinnende gavepapir. Derfor er det en god idé at finde på kreative alternativer. Pak dine gaver ind i gamle aviser, magasiner eller papirsposer, køb FSC-mærket papir eller brug gavepapir, der kan genbruges. Som prikken over i’et kan du pynte med fine kogler, gran eller andet fra naturen. Modtageren vil helt sikkert sætte pris på en personlige indpakning, der pynter ekstra fint under træet.

 www.groenforskel.dk

Red et måltid

Hvert år spildes 1/3 af alt mad produceret på verdensplan, hvilket er den tredjestørste årsag til CO2-udledning. Too Good To Go bekæmper madspild ved at hjælpe fødevareforretninger med at sælge deres overskydende mad. Missionen er at reducere madspild verden over og at skabe en verden, hvor mad spises og ikke spildes. Tiden omkring jul er et godt tidspunkt at have dette i tankerne, og samtidigt er det dejligt at spare lidt på budgettet. For du kan nemlig købe den overskydende mad til en rigtig god pris. Det eneste, du skal gøre, er at hente appen gratis til din smartphone eller tablet, finde en forretning nær dig og bestille dit næste måltid. Nyd din mad med stolthed og god samvittighed.

www.toogoodtogo.dk

Grin, glæde og et godt formåL

For 26. år i træk afholder FBI (Funny Business Inc.) og en lang række af Danmarks bedste komikere velgørenhedsshowet Comedy Aid mellem jul og nytår i samarbejde med Red Barnet. FBI og komikerne donerer overskuddet fra showet til organisationens arbejde for udsatte børn på flugt og i krigsramte områder. Årets værter er de to erfarne komikere Michael Schøt og Heino Hansen. Hvem de optrædende er holdes stadig tæt til kroppen, men som altid vil de være blandt landets bedste af slagsen. Så der er helt sikkert lagt i ovnen til en sjov aften, hvor du samtidigt bakker op omkring et vigtigt stykke humanitært arbejde. Showet kan i år opleves i Musikhuset Århus, MCH Herning Kongrescenter, Tivoli Congress Center i København og The Comedy Store i London.

www.fbi.dk

Mille Gori tager det meste af december måned sit publikum”Til verdens ende” på Nørrebro Teater. Den kendte Ramasjang-vært er fuldt bevidst om at være et forbillede for børnene og give dem en følelse af fællesskab i julen … og fortælle lidt om peber.

Der er tradition for at tage børnene med i teatret i julemåneden … men der er ikke meget jul i ”Til verdens ende”, vel?

Hvis vi tænker lidt ud af boksen, så er der netop julestemning i forestillingen, fordi det er noget, vi oplever i fællesskab. Idéen udsprang af, at jeg for to år siden var ude med SOS Børnebyer og blev opmærksom på, at traditioner er forskellige verden over. Men fællesskabet og hyggen er den samme – og den er der!

Du skal finde verdens ende … kan du så også fortælle, hvor kragerne vender?

Ja, lige over Lars Tyndskids mark (der lugter nemlig grimt). Personligt mener jeg måske, at det er ude over min hjemegn ved Spøttrup. Der vendte de også.

Er der andre udtryk, du laver sjov med?

Vi når ’den syvende himmel’ og ’der hvor solen aldrig skinner’ og ’der hvor peberet gror’. Det sidste er ret sjovt. Salt og peber er jo så almindeligt, at jeg selv nærmest tænkte, at peberet groede nede i supermarkedet. Jeg vidste ikke, at peber gror på et træ – ligesom æbler. Det er noget af det, børnene kan tage med hjem og snakke med forældrene om.

Den eventyrlystne, handlekraftige Mille – er du bevidst om at være rollemodel?

Meget bevidst. Jeg skal jo nødig være skyld i, at børnene pludselig ikke vil børste tænder. For den aldersgruppe, jeg henvender mig til, vil jeg gerne påvirke dem til at turde, til at drømme og have fantasi og til at tro på, at de kan. De kan tids nok finde ud af, at de også har begrænsninger, så jeg vil gerne give dem den styrke i bagagen.

Hvad var din bedste julegave?

En ethjulet cykel. Det var det eneste, jeg ønskede mig, da jeg var 7 år gammel. Jeg havde pakket alle gaverne op, og så var der kun én tilbage. Det var en saks. Jeg tror, jeg begyndte at græde af skuffelse, indtil min mormor forklarede, at den skulle bruges til en større gave, som stod i garagen.

Yndlings julesang?

”Nu er det jul igen”. Jeg er vokset op på et nedlagt plejehjem, og da jeg var den ældste, fik jeg lov til, når vi nåede til den sang, at trække familien rundt i hele det store hus. Så for mig betyder den, at nu er det rigtigt jul.

En tradition du ikke vil undvære?

Nu har jeg det meste af min familie i Jylland, så 1. juledag, hvor hele min mors familie mødes til julefrokost, den er højhellig for mig.  Jeg flytter rejser og arbejde og alt muligt for at være med.

Øst, Vest, hjemme bedst – dit yndlingssted både hjemme og ude?

Jeg er vokset op ved Limfjorden, og selv om jeg lider af angst for vand, så finder jeg også fred ved vandet. Ude i verden … jeg elsker at rejse og bor nærmest i en kuffert, men Stockholm. Det var det første sted, jeg boede, da jeg var flyttet hjemmefra.

I øvrigt lavede jeg en ”bucket list” over 30 ting, jeg ville nå, inden jeg fyldte 30, hvad jeg gør til næste år. Jeg mangler kun at bestige Kilimanjaro, så jeg flyver her den 26. december, og så går jeg op den 31. december og kommer ned igen den 1. januar. Det må være en passende måde at fejre nytår.

Sommeren er smuk, men næsten intet slår skoven og naturen om efteråret. De brændte farver, den lavtstående sol, kastanjer, svampe og løvfaldsdækkede stier. Vi guider til danske skov- og naturområder, som bestemt er et besøg værd.

SJÆLLAND

Hesede Skov

Ved Gisselfeld Kloster på Sydsjælland ligger den historiske Villa Gallina fra 1852, der er omgivet af Hesede Skov. Skovområdet er privat og ejes af klostret, men der går flere stier gennem det smukke løvskovsområde, som blandt andet byder på flotte skovsøer, opstået i gamle dødishuller, og huser et meget rigt fugleliv. Samtidig byder skoven på vilde dådyr og krondyr, hvis flokke har været fredede, så de kunne vokse sig større. Tag turen gennem skovenes stier og forbi den 25 meter dybe Svenskekløften for måske at ende op i Paradishaven, der er en gammel forstbotanisk have anlagt i 1813. Både Svenskekløften og Paradishaven er kendte fra Gøngehøvdingen.

Kom derhen: Parker ved Villa Gallina og lad skovturen tage sit udspring derfra.

FYN

Krengerup Gods

I et bakket morænelandskab på Vestfyn finder du et 900 ha stort skovområde, der bærer tydeligt præg af stormen i 1999, og derfor finder du større åbne arealer, der dog igen er ved at vokse op midt inde i skoven som et tydeligt symbol på naturens hærgen. Det er værd at bemærke skovens forskellighed, da den i sin tid var produktionsskov og er blevet beplantet efter behov. Derfor finder du både tårnhøje douglasgraner, dunkle områder med rødgran og cypres og store beplantninger med gamle bøgetræer fra omkring 1900. Indimellem ses imponerende gamle ege. Her i efteråret er skovbunden rig på smukke paddehatte.

Kom derhen: Parker enten ved Golfbanen eller kør efter skilte mod Krengerup Gods.

SYDJYLLAND

Troldeskov

I det sydlige Jylland finder du en af de særlige Troldeskove, som især er et besøg værd i efteråret. Skoven ligger i den smukke og historiske Stursbøl Plantage ved Jels, men en del af den gamle troldeskov gik desværre til under stormen i 1999. Men der er stadig dele af de gamle krogede skovfyrtræer tilbage, der siges at have fået deres udseende på grund af en særlig sommerfuglelarve, der ødelægger de nye skud. I dag er der skåret troldefigurer ud i mange af de gamle træer. Mens andre af de gamle træer står som en slags døde, bare monumenter. Skoven er udlagt som naturskov, hvilket betyder, at der ikke er ryddet op efter stormen, og du på den måde kommer ret tæt på naturens naturlige gang.

Kom derhen: Parker på Troldeskovens parkeringsplads på Klovtoftvej.

MIDTJYLLAND

Frijsenborgskovene

Rundt omkring godset Frijsenborg i Favrskov Kommune finder du et meget stort skovareal bestående af mindre sammenvoksede skovområder, der går under fællesbetegnelsen Frijsenborgskovene. Naturen er meget vekslende med ådale og bakker – søer og åløb. Her er der blandt andet mulighed for at møde godsets vildsvin på engen omkring Pukkeldammen, se dværgflagermus ved Pøt Mølle eller støde på rovfuglen Hvepsevåge. Her i skovene kan du også finde nogle af de største og ældste grantræer i Danmark, hvor enkelte af dem er over 40 meter høje.

Kom derhen: Du kan parkere vest for Pøt Mølle på en lille parkeringsplads ved Kragelundvej.

Gjern Bakker

Gudenådalen bugner med naturoplevelser, men skal du vælge et sted at starte, skal du besøge Gjern Bakker. Det kuperede landskab, der er opstået som en randmoræne under istiden, består af høje bakker, stejle skrænter og dybe dale. Tag den stejle opstigning til Store Troldhøj, hvor en helt fantastisk udsigt ud over Gudenådalen møder dig, og i den lave efterårssol og med områdets løvfaldsbrændte farver er udsigten ekstra smuk. Området består af både kommunalt- og privatejede områder med både plantager, skovstykker, ege og bøgekrat samt åbent hedeland – hold øje med skiltene og tag en af stedets mange markerede vandreruter.

Kom derhen: Parker for eksempel ved kommunens p-plads, hvis du kører ind i skoven fra Svostrupvej.

NORDJYLLAND

Tolne Skov

I Vendsyssel lige mellem Frederikshavn og Hjørring finder du et imponerende skovområde kaldet Tolne Skov. På turen gennem det smukt kuperede skovområde kan I gå på opdagelse efter de mange fortidsminder som for eksempel gravhøje. En stor del af skoven er fredet, da den nogle steder er lige så gammel, som dengang skoven igen tog sit indtog efter sidste istid, og den ret urørte skov byder på både imponerende nåletræer og smukke løvtræer af forskellige arter.

Kom derhen: Hold ved parkeringspladsen på Dvergetvedvej i den sydlige ende af Tolne Bakker.

SKOVENES REGLER

I privatejede skove er der adgang fra kl. 6 morgen til solnedgang, mens man må færdes døgnet rundt, hvis skoven er offentlig. 

Al motorkørsel er forbudt og man skal færdes på skovejene, og stierne og rette sig efter skiltningen. 

I en privat skov må man ikke slå sig ned nærmere end 150 meter fra bygninger. 

I nogle skove er der opstillet shelters, hvor man kan overnatte, og der findes også en del såkaldte “primitive overnatningspladser.” 

Desuden er det nu tilladt at overnatte i sit eget telt i et antal udvalgte skove.

Har I hund med, så hold den altid i snor.

Læs mere om reglerne på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk

Paprika Steen har skabt sin egen lille film-familie. I ”Den tid på året” har hun valgt også selv at stå foran kameraet, og på den måde er hun blevet søster til Sofie Gråbøl. Det handler om jul og traditioner, om skeletter i skabet, men først og fremmest om, hvem vi er som familier.

“Når man vil skildre en familie, så er man nødt til at skabe noget, der føles som en familie”, siger Paprika Steen.” – Karen-Lise (Mynster, red.) og Lars (Knutzon, red.) tilhører samme årgang skuespillere. Sofie og Lars Brygmann lavede jeg teater med i 90’erne.

– Og så syntes jeg, Jacob Lohman – jysk, bredskuldret – ville være en dejlig mand til mig, altså til min rolle, en fast klippe for Katrine.”

Paprika var længe i tvivl, om hun også skulle spille Katrine, og havde en anden skuespiller i tankerne:

”Men så sagde min producer – som også er min eksmand – at selvfølgelig skulle jeg det. Da vi havde været gennem læseprøverne kunne jeg godt mærke, at jo, det skulle være mig. Og det har været en af de sjoveste oplevelser, jeg har haft, at få lov til at lave denne film.”

Vi har et nummer på ryggen
Titlen, ”Den tid på året”, henviser til julen. Længe var titlen i øvrigt ”Med hensyn til julen”, som refererer til den måde, mange af os indleder samtalen (i god tid) for at finde ud af, hvor vi skal være den 24. december, og hvilken rolle vi skal spille. Ikke at vi behøver være så meget i tvivl om det sidste. Paprika Steen tillægger Sofie Gråbøl, den observation, at når det kommer til familie, så har vi et nummer på ryggen:

”Om vi har boet i Shanghai i 20 år og opbygget et imperium, om vi er kontanthjælpsmodtagere eller hjemmegående husmødre i Hellerup, så har vi et nummer på ryggen. Så snart vi træder ind i familien, så falder vi ind i den gamle rolle.”

Det skal bestemt ikke forstås på den måde, at Sofie Gråbøl har noget mod julen:

”Jeg elsker jul på en nærmest barnlig måde. Jeg glæder mig hver eneste december, og derfor går det let galt, fordi jeg har for store forventninger. Når vi får børn, tager vi dem ofte som gidsler, og siger, at ’vi gør det for børnenes skyld’. Men det gør jeg ikke; jeg gør det lige så meget for min egen skyld.”

Fantastiske og frygtelige juleaftener
Paprika på sin side holder ikke meget af ’tvangssammenkomster’, hvor man mødes til diverse højtider.

”Jeg har både haft fantastiske og frygtelige juleaftener,” siger hun. ”Nogle gange som barn holdt jeg fire juleaftener, fordi de voksne ikke kunne finde ud af det, og jeg har gennem årene oplevet juleaften som både barn og mor, gæst og værtinde. Den eneste rolle, jeg har til gode, er som bedstemor.

”For mig fungerer det bedst, når vi ikke er for mange. Så bliver det stille og roligt. Nogle gange kan middagen blive ulidelig. I andre lande kan de holde en stille middag, og så ved børnene, at de får gaver næste morgen. I Danmark burde vi uddele gaverne først og så spise julemiddagen. Du kan sige, at jeg har et usentimentalt og pragmatisk forhold til julen.”

Mange danskere har som filmens familie tradition for at gå til julegudstjeneste, selv om religionen ikke er specielt vigtig for de fleste af os:

”Vi sidder måske ikke med foldede hænder og
blikket mod himlen, når vi synger salmerne, for vi er jo et rationelt folkefærd, men jeg synes, de kristne værdier – næstekærligheden – trænger igennem julemaden og gaverne,” siger Sofie. ”Julen vil jeg ikke undvære, men nytårsaften er bare en fest. Den kan jeg godt springe over.”

Kalkun, flæskesteg og smugler-and
”Jeg er jo vokset op med en blanding af grundtvigianske og amerikanske traditioner, fortsætter Paprika. – Min mor spillede halleluja-koret fra ”Messias” hele tiden. Hun syntes, det var storslået … og så elskede hun den danske jul uden plastik. Men det var en blanding; julegaver juleaften, men stuffed chicken til middagen – det var ikke sådan at få kalkun dengang – og flæskesteg.”

– Når forskellige traditioner mødes, når den anden side af familien gør noget andet end det, vi er vant til, så føler vi, at noget er forkert, fortæller Sofie. – Et år lavede min mand lam til julemiddagen. Det var fint med mig, men for nogle af de ældre kunne jeg godt mærke, at det tiltede.

”Det år var der en, der havde gemt noget and i tasken og sneg den op på bordet. Så traditioner betyder meget.”

Det sjove er selvfølgelig, at selv det, vi anser for traditionel dansk jul (med familievariationer), er en meget sammenstykket ting.

”Det med at løbe rundt i stuerne til er vist en svensk tradition, som først er dukket op efter Bergmans ”Fanny og Alexander,” nævner Sofie.

Og hvor det at læse ”Peters jul”, som familien gør i filmen, er en tradition i Paprikas eksmands familie og sjovt nok også i manuskriptforfatteren Jakob Weis’, har Sofie juleevangeliet som tradition:

”Jeg læser juleevangeliet hvert år, når deltager i Røde Kors’ julearrangement sammen med Peter Mygind.”

I udlandet bliver de helt trætte …
Måske går det så meget op i hat og briller til jul, fordi det er den eneste store familiehøjtid i Danmark. I andre lande er der tradition for at mødes flere gange.

”Publikum i udlandet har følt sig helt trætte, når de gik ud af biografen, fortæller Paprika. – De forstår det slet ikke, når jeg fortæller, at vi så fortsætter med familiejulefrokoster i fire dage mere. Og har gået til andre julefrokoster gennem hele december måned. Det er hedonistisk, udmattende … og man tager på af det.”

”Men jeg elsker at se de glade børn og træerne og hyggen, skynder hun sig at tilføje.

”Jo ældre jeg bliver, desto mere får jeg den der følelse af, at ’jamen, det har jo lige været jul,” siger Sofie. ”På den anden side synes jeg, det er en
dejlig tid. Lysene på Kgs. Nytorv … og julefreden. Jeg synes virkelig, at vi puster ud, når juleaften er overstået. Jeg ved ikke, om det er en form for lettelse.”

En scenografi kaldet jul
For midt i forventningens glæde gemmer der sig også en frygt for, at vi kommer til at træde på en af familietraumernes landminer:

”Det er interessant, at traumeforskningen har vendt på en tallerken,” siger Sofie. ”Hvor man tidligere mente, at alt var godt, hvis vi kunne tale om traumerne, så viser nyere forskning nu, at vi tværtimod holder dem ved lige ved at tale om dem igen og igen. På den måde kan man sige, at vi vækker alle de gamle traumer, ryster på skeletterne i familieskabet, hver gang vi går ind i den scenografi, der hedder jul.”

Skuespillerne kom til at teste teorierne på egen krop. ”Den tid på året” blev optaget for præcis et år siden i fem uger op til jul. Sidste dag på optagelserne var 22. december.

”Og hver eneste dag var juleaften. Vi var spærret inde i en gentagelse af juleaften i fem uger, vi dansede om juletræet i ti timer,” husker Sofie. ”Det vakte genklang i os alle. Vi kunne i den grad identificere os med manuskriptet. Så da det rigtig blev jul, tænkte jeg: Orker jeg virkelig jul? Men jeg har aldrig været så glad for at komme hjem og holde jul i min familie.”

”Det blev en slags jule-zen,” ler Paprika. – Det var min eksmand, som også er producer på filmen, som lavede maden. Det var en slags
katarsis.”

Lige hvad det med eks’er angår, så må både Paprika Steen og Sofie Gråbøl siges at være gode til at være skilt. Til dels inspireret af, hvad de synes ikke fungerede, da de selv var børn:

”Jeg tror ikke, de voksne tænkte så meget over det,” siger Paprika. ”De rykkede rundt med lillejul, jul og julefrokoster med en masse voksne omkring mig, der festede. Jeg syntes, det var stressende. Men jo, også
hyggeligt.”

A Christmas Day In a Life
Nu kan man sige, at ”Den tid på året” mere handler om familie end om jul.

”Men julen er en taknemmelig ramme for dramaet,” siger Sofie. – Det er jo ikke sådan en situation, hvor man kan sige ’jeg er træt nu’ og så smutte.”

”Jo, jeg kan,” svarer Paprika. ”Nogle gange siger jeg, ’jeg går lige op og lægger mig et øjeblik’. Så falder jeg i søvn og kommer først igen to timer senere. De er vant til det.”

På den måde er det som Shakespeare siger, at verden er en scene og vi mennesker blot skuespillere. Dette er ’a Day In a Life’.

”Det handler om en middelklassefamilies liv i løbet af en dag. Det er lige så utrendy som er maleri af en solnedgang, men det et en historie, der kører af sig selv, og det er interessant for mig både som skuespiller og instruktør. Frem for at vi skal trække et eller andet tema ind i det; at en af personerne skal afsløre, at han er homoseksuel eller noget.

Selv om Paprika som nævnt har haft nogle ret kaotiske juletraditioner som barn, så understreger hun, at vi er ude i fiktionen. Det er hverken dokumentarisme eller en ’nøglefilm’.

– Fundamentet er min idé og så har Jakob Weis skrevet manuskriptet. Der er input fra os begge, men bestemt ikke nogen 1:1 gengivelse. Det hele er sat op i et højere gear. Der skal både grines og grædes.

Om du vil grine eller græde
– Om du vil se filmen som en tragedie eller en komedie er op til dig selv, siger Paprika. – Jeg oplever, at folk læser den meget forskelligt.

– Jeg tror, vi både kunne fortælle historien som det ene og det andet, men det passer mig fint, at vi gør begge dele, supplerer Sofie. – Jeg griner selv af min figur, Barbara. Men jeg synes, at alle personer i filmen både udleveres og forstås.

De to skuespillerinder falder lynhurtigt ind i jargonen, når de er sammen.

– Vi er søstre; vi diskuterer og driller hinanden. Der er er slægtskab mellem os, hvor Sofie er den introverte og jeg er den ekstroverte, siger Paprika.

Men når de arbejder sammen er disciplinen i højsædet, og Sofie roser Paprika for hendes dobbeltrolle:

– I de scener, hvor vi spiller sammen, optog vi som regel først Paprika, og når vi så vendte kameraet og optog min side, så sad Paprika og læste sine replikker, forklarer Sofie. – Og på et sekund kunne hun gå fra at sige sine replikker som Katrine til at være instruktøren med en vejledning til mig. Det er, som om hun har en split-screen bevidsthed kørende inde i hovedet. Hun er aldrig i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert. Der er jeg mere en tvivler, der har brug for en instruktør. Det er første gang jeg nogensinde har nydt at improvisere. Jeg bliver nemmere hylet ud af den en Paprika – og hun har endda to kasketter på!

– Jeg er normalt ikke glad for improvisation på film, svarer Paprika. – Jeg kan altid se det. Det er som om skuespillerne overbyder hinanden. Men i dette tilfælde var vi alle så enige om, hvor vi skulle hen, alle var inde i deres roller, alle gav hinanden plads, så nogle gange lod vi scenen fortsætte ud over manuskriptet.

– Jeg tror, det skyldes, at vi alle sammen var der hele tiden, lyder det fra Sofie. – Ikke to dage her og to dage der. Huset i filmen er i virkeligheden en gammel præstegård. Der var en tilliggende bygning, konfirmationsstuen, hvor vi holdt til mellem optagelserne. Vi spiste sammen, vi hyggede i sofaen. Det var meget privilegeret.

Med hensyn til julen kunne mange familier måske komme uden om deres sædvanlige trakasserier ved at se ”Den tid på året”. Om ikke andet kan de holde sig til at snakke om de skeletter, der bliver trukket ud af familieskabet der. Og i modsætning til virkeligheden lover Paprika Steen, at her får vi med garanti julesne.

Blå Bog

Sofie Gråbøl er i dag nok mest identificerbar med sweater på, som ikon for Nordic Noir-bølgen af krimiserier og andet TV-drama i den store verden. I en sådan grad at det næsten overskygger hendes debut som blot 17-årig over for Donald Sutherland i ”Oviri” fulgt op af ”Barndommens gade” og ”Pelle Erobreren” samt roller i TV-serierne ”Taxa” og ”Nikolaj og Julie”.

Paprika Steen fik et populært gennembrud som en del af
Dr. Dante samt TV-satiren ”TV-ansjosen” og med gruppen Lex & Klatten og var længe ’hende den sjove’. En række fremragende dramatiske præstationer, senest den prisbelønnede hovedrolle i ”Applaus” og som Tove Ditlevsen i ”Toves værelse” på Folketeatret, viser hendes spændvidde … og så har hun i de seneste år markeret sig som instruktør med filmene ”Lad de småbørn” og ”Til døden os skiller”.

Sofie Gråbøl og Paprika Steen har haft sjovt sideløbende karrierer. De medvirkede begge i ”Rami & Julie” i 1988 (”Sofie spillede hovedrollen … min rolle endte vist med stort set at blive klippet ud”). På scenen krydsedes deres veje hos Dr. Dante. De havde begge mindeværdige roller i ”Mifunes sidste sang” og ”Den eneste Ene” (”Vi optræder begge i bryllupsscenen, men vi spillede ikke sammen som sådan” påpeger Paprika Steen). Det samme gjorde sig gældende i ”Vikaren”, men da Paprika satte sig i instruktørstolen, valgte hun Sofie til at spille hovedrollen i ”Lad de små børn” (”Tag endelig ikke fejl; Sofie er meget kritisk med, hvilke roller hun siger ja til”) … og så inviterede Paprika Sofie med til at være en del af hendes filmfamilie i denne juls ”Den tid på året”, hvor hun igen får lov til at vise sit betragtelige talent som comedienne.

Begge skuespillerinder er i dag skilt … begge fra ægtefæller, der har medvirket bag kameraet på ”Den tid på året”, henholdsvis producer Mikael Rieks og klipper Jakob Thuesen. Sofie er mor til Gudrun og Bror, Paprika til Otto. De holder i øvrigt jul sammen med deres eks’er.

I Københavns Kommune findes en del natur at tilbringe fritiden i. De har alle en farverig historie: Nogle makabre med henrettelse, krig, affald og forurening. Andre mere idylliske med kultur og udvikling. Og over det hele har mennesker haft en finger med i spillet!

Lille Mølle på Christianshavns Vold er lukket som museum og restaurant og står over for et salg måske til privatbolig. Foruden møllen på Kastellet er det den eneste bevarede voldmølle i København – dog uden mølletop. 

Historisk mølleidyl på Christianshavn
En af kun to bevarede af cirka 25 københavnske voldmøller er Lille Mølle på Christianshavns Vold, Christianshavns Voldgade 50.  Den fredede mølle bygget i 1783 ligger højt på Løvens Bastion ved stier langs med volden. Stedet var tidligere en del af Københavns befæstning mellem Torvegade og Bådsmandsstræde. Vindmøllen afløste en over 100 år ældre stubmølle med bolig til mølleren. I 1832 blev møllen bygget til med en moderne dampmøllebygning, som malede mel til hovedstadens borgere. 

I slutningen af 1800-tallet blev Lille Mølles overbygning fjernet og dampmøllen nedlagt i 1909. Syv år senere købte ingeniør Ejnar Flach-Bundegaard møllen og indrettede bolig til sig selv og hustruen Johanne i den ottekantede bygning. Selv drev han instrument- og apparatfabrik i den nu nedrevne dampmølle. I en sidebygning var lokaler med hemmelige rum, finurligheder, minder og symboler. Her blev de mange fester, parret var kendt for i borgerskabet og havde råd til, holdt. Ingeniøren døde i 1949 og enken i 1974. Året forinden havde hun skænket Lille Mølle til Nationalmuseet. 

Herefter var Lille Mølle museum, hvor man ved guidede ture kunne se ægteparrets hjem. Det var både præget af det nationalromantiske, det germanske og det nordiske. I møllens stueetage var indtil for få år siden restauranten Bastionen & Løven.
Ifølge christianshavner Knud Josefsen, som er en af folkene bag netudgivelsen Christianshavns kvarter, blev møllens mindestuer i 2016 ryddet for genstande under stort hemmelighedskræmmeri for at blive sat til salg af statens ejendomsselskab Freja. 

”Derved mistede Christianshavn desværre en stor attraktion ligesom med lukningen og salget af Orlogsmuseet”, lyder det fra Knud Josefsen, der dog ligesom alle andre fortsat kan nyde synet af Lille Mølle udefra. 

Vestvolden 14,2 km rundt om København er et drabeligt militært anlæg bygget med håndkraft af mange tusind mand, længe før der fandtes kraner og gravemaskiner. I dag er det smuk natur i byens udkant. 

Ubrugt voldanlæg blev til natur nær byen
Det imponerende forsvarsværk Vestvolden går rundt om hovedstaden mod vest, men er mest sammenhængende i de københavnske bydele Brønshøj og Husum. Her kan man gå med hund eller tage den lange cykelrute langs hele voldanlægget.
Imens passerer man forbi adskillige historiske bygninger, som er mere eller mindre velbevarede og eventyrligt tilvoksede..

Forsvarsværket Vestvolden blev anlagt i 1888-92 som et 14,2 km langt voldanlæg fra Avedøre i syd til Utterslev i nord. Strækningen med dens bygninger, kanaler og natur er fredet både som fortidsminde og for sine naturværdier. Idémanden var den danske oberstløjtnant Sommerfeldt, som hentede inspiration i Belgien. Især ved ydre Brønshøj og Husum er voldgrave, skanser, magasiner, batterier, underjordiske gange og endda en jernbane. Det var Danmarkshistoriens største anlægsarbejde indtil opførelsen af Storebæltsforbindelsen. Anlægget var dog teknisk bagud allerede i 1909, hvor en nedlæggelse i 1920 blev besluttet. 

Vestvolden var bemandet af soldater under Første Verdenskrig, hvor den blev armeret og spærret med pigtråd samt udbygget med ammunitionslagre og med Tunestillingen mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord. Men krigshandlinger blev det aldrig til. Ind på stien rundt om Vestvolden kan man komme flere steder fra herunder ved Boserupvej ud til Frederikssundsvej i Brønshøj over for Havefor-
eningen Rosenvang. Eller på Mørkhøjvej ved Haveforeningen Birkevang. 

www.vestvolden.dk

Amager Fælled er hjemsted for sjældne planter og dyr som padder og fugle blandt andet ved Grønjordssøen. Mindre idyllisk er fortiden, hvor henrettelser foregik her frem til 1845. Udtrykket ”lorteøen” stammer fra en fortid med losseplads og tømning af københavnske latriner. 

Mange sjældne planter og et bjerg af skrald
Den nordvestlige del af Amager er det fredede naturområde Amager Fælled, som ligger i Københavns Kommune med Ørestaden som nabo.
Det er oprindeligt strandeng, hvor der findes fredede dyr og planter. Amager Fælled er afgrænset af Islands Brygge, Artillerivej, Vejlands Allé og Ørestads Boulevard og med det større naturareal Kalvebod Fælled mod syd. Grønjordssøen og en kanal ligger på det 2,3 ha område. 

Amager Fælled er et af de få steder i København, hvor man kan opleve sammenhængende natur. Her kan man plukke havtorn, brombær, mirabeller, skvalderkål, peberrod og meget mere på søndagsturen. Desuden er der plads til picnic, bål, ridning og drageflyvning m.m. Fra tre høje midt på fælleden kan man spejde ind til centrum og ud til Kalvebod Fælled. På det højeste – skraldebjerget – kan man kælke om vinteren. 

Amager Fælled har været brugt til græsning af køer og som militært øvelsesareal fra Kong Christian den Fjerde og frem til 1964. En af hovedstadens henrettelsespladser lå på Amager Fælled, hvor den sidste henrettelse fandt sted i 1845. Her har også været barakker, hangar for observationsballoner og losseplads. Opfyldning med affald skete fra 1900 og helt frem til 1970´erne. Det grønne, fredede område bruges i dag til motion og ture i naturen nær storbyen. Herude er også græssende køer. P-Pladser ved Sigøjnerpladsen på Artillerivej giver nem adgang til Amager Fælled.

www.kk.dk

Utterslev Mose er 3X1 km med holme og store grupper af gæs. Mosen blev til sø efter en udgravning af arbejdsløse i 1930’erne, hvor der også blev plantet vandsugende piletræer på bredden langs villavejen Pilesvinget. Foto: Pixabay  

Tilvokset tørvemose blev til sø med gæs
Efter sidse istid var Utterslev Mose en fladbundet sø, som efterhånden blev mere tilgroet og fra 1500-1859 leverede drikkevand til København. En overgang fandt der også tørvegravning sted ved det efterhånden naturskønne område med park, enge, buskadser, trægrupper og legepladser – blandt andet med indgang fra villavejen Pilesvinget i Brønshøj på mosens sydlige bred. 

Mosen blev udgravet til sø som beskæftigelsesprojekt i 1930’erne, hvor de store gamle piletræer også blev plantet. Fredningen kom i 2000, og vandkvaliteten søges nu forbedret fri for næringsstoffer som fosfor fra spildevandsudledninger, som har dannet slam på bunden.
Ifølge den afdøde kunstner Jørgen Nash skulle Den Lille Havfrues hoved ligge på søbunden efter dets amputation i 1964. 

www.dn.dk