Nørrebro Teater genopliver historien om den modvillige soldat Svejk og hans komiske eventyr under 1. Verdenskrig. Den typiske ’lille mand’, som helst vil dukke sig, når de store slås, og i hvert fald en skikkelse, der vinder genklang hos den tidligere militærnægter Rasmus Botoft

 

 

Hvornår stødte du første gang på Den gode soldat Svejk?

Det er lidt kringlet. Da jeg blev spurgt, tænkte jeg, ’jamen, det er jo en klassiker’. Jeg følte, jeg vidste, hvad det var. Men det gjorde jeg ikke. Jeg har spurgt andre, og de siger også alle sammen, ’åh ja, det er jo historien om Svejk’ … og så ikke mere.

Hvad fortæller Svejk os i dag – 100 år efter 1. Verdenskrigs afslutning?

Vi spiller stadig forestillingen præcis 100 efter våbenstilstanden – den 11/11 klokken 11. En anden ting er, at der i Europa i dag er nogle tendenser i retning af nationalisme og autoritære regimer – hvis ikke fascistiske – og om noget går Svejk op mod den nationalisme.

Hvor ville du finde en dansk Svejk?

Jeg tror, der er en del. Folk der sidder ude på de små værtshuse og bare vil hygge sig med en øl og ordne verdenssituationen og lave lidt småfuskede forretninger. Den lille mand. Han har måske regnet den ud, men han driver det aldrig til mere.

Har du selv været soldat?

Nej, jeg var militærnægter. Og aftjente min nægtertjeneste på Den Danske Filmskole.

Har du været i Prag?

Ja, jeg spillede ”Jeppe på Bjerget” dernede, lige da jeg var blevet færdig på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. Det var et samarbejde mellem Team Teatret i Herning og et lokalt teater. Vi boede i en lille by uden for Prag – Kochanky – på en skole. Der var kun én butik og ét lille værtshus. En øl kostede 2 eller 3 kroner, mens en importeret Cola kostede 9 kroner. Det var fuldstændig som at være tilbage til tiden før 2. verdenskrig. Helt urørt. Men så var vi i Prag i weekenderne. Det har jeg tænkt meget på, mens vi har arbejdet med Svejk. Prag er en dejlig by – lidt for turistet, men smuk.

Svejl, den umulige rekrut ”66” – tror du, der er et særligt behov
for en godmodig klovn i militær sammenhæng?

Jeg tror altid vi har brug for nogen, der kan punktere magthaverne. Når jeg ser vores politikere lige nu, ville jeg ønske, de ikke var så skråsikre. At de havde nogle Svejk’er til at punktere deres autoritet. Og i militæret er der selvfølgelig altid brug for det.

Kan du en god soldatervittighed?

Jeg er absurd dårlig til at fortælle klassiske vittigheder, så nej.

Drikker du til tjekkisk øl?

Ja, meget gerne. Helst de lidt mørke typer. De må ikke være for bitre efter min smag. Nogle af dem får næsten for meget smag.

Soldaterkammerater kan man ikke kalde dem, men Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares har udviklet et nært venskab under indspilningen af nu fire film i Afdeling Q-serien som Carl Mørck og Assad. Netop venskabet er benzinen, der har drevet motoren i det samarbejde.

 

 

Da Liebhaverboligen sidst interviewede Nikolaj Lie Kaas, fortalte han, at det især var en stor attraktion ved Afdeling Q-serien, at han skulle arbejde sammen med Fares Fares, så … har det levet op til forventningerne?

– Nej, ikke rigtig … Jeg havde store forhåbninger, men det blev ikke som forventet, men han har selvfølgelig kunnet lære noget af mig …

Det tager et par sekunder, før Nikolajs ansigt flækker i hans karakteristiske grin, mens Fares klukker i baggrunden.

Kolleger og kammerater

– Selvfølgelig har det været en fornøjelse. Jeg kunne jo ikke vide på forhånd, at Fares også ville blive en god kammerat. Det sjove er, at vi begge har været interesserede i at kunne føje noget nyt til figurerne hver gang. På papiret er forholdet mellem Assad og Carl Mørck stagneret. Carl vil ikke ændres, og der er en dialektik, når han møder Assad, som er et anderledes menneske.

Fares Fares er helt enig i, at arbejdsfællesskabet har udviklet sig til et kammeratskab:

– Jeg kommer til at savne det. Ikke Assad og Carl, men samarbejdet med Nikolaj. Jeg håber, vi kommer til at lave noget – noget andet – engang i fremtiden.

– Jeg tror ikke, det var blevet lige så gode film, hvis Nikolaj og jeg ikke var blevet venner, fortsætter han. – Så havde vi måske heller ikke lavet fire af dem.

– Nej, det er spørgsmålet, mener Nikolai. – Så ville det have været svært at finde motivationen for at gøre det her. Set udefra er det jo ”bare” en dansk krimi, så der skal være noget mere, Vi har hver gang spurgt hinanden, om vi skulle lave en til – jeg tror, vores producent var frisk på at stoppe, hvis vi ikke havde lyst.

– Det slår mig gang på gang, at jeg stadig synes, det er sjovt at være skuespiller, for nu har jeg gjort det så mange gange, fortsætter han. – Man kan godt blive lidt træt i koderne, men man har en eller anden naiv indstilling til, at det her er en historie, der skal fortælles.

Som et højskoleophold

På den måde minder en filmproduktion om et højskoleophold, mener Nikolaj, der selv har to højskoleophold i bagagen:

– Man er lidt småforelsket i alle, mænd som kvinder, man har et nært forhold til ens forskelligheder. Det er et forhold, der ikke er betinget af, hvor du kommer fra, hvem du er, eller hvad du tænker. Vi skal bare redde hinandens røv. Dét nære forhold, dét sammenhold, det føler jeg, der kommer på – især danske – filmhold. Det er så intenst, og så er det pludselig slut.

– I det her tilfælde synes jeg, det var sværere end i mange, mange år. En som Fares løber man ikke ind i hver dag.

– For mit vedkommende bryder jeg mig ikke om wrap-parties, altså når det er slut, siger Fares. – Jeg kan ikke lide den følelse af ’åh det har været fantastisk’ – for så skal jeg videre til en anden film. Man må ikke blive for emotionally attached, men der er nogle, man knytter sig tættere bånd med – som Nikolai og mig, og Mikkel (Nørgaard, red.), som instruerede de første film, og Nikolaj Arcel. Dem har jeg stadig kontakt til.

Indvandrermiljøet

Selv om Assad ligesom Mørck ikke får meget privatliv skildret i filmen, er det et væsentligt element i ”Journal 64”, at Assad kan trække på sine kilder i indvandrermiljøet. Det hele starter med fundet af tre mumificerede lig i en lejlighed. Lejligheden tilhører en tidligere sygeplejerske på kvindehjemmet på Sprogø, og de døde – de myrdede – har også alle forbindelser til denne institution.

Overlægen fra kvindehjemmet sidder i dag på en privatklinik, hvor han er en verdensberømt ekspert inden for fertilitetsbehandling, men han har ikke glemt sit sociale engagement i unge kvinder, der er ’kommet i ulykkelige omstændigheder’. I dag er det bare ofte nydanske piger, der har brug for helt anonymt at få foretaget en abort. Og sådan kommer historiens mange tråde til at løbe sammen.

Uden at røbe for meget kan det godt afsløres, at ”Journal 64” ikke bare er fredelige danske efterforskere, der arbejder sig frem gennem vidneafhøringer. Der er masser af action i den nye film … og det er måske lidt voldsommere end den virkelighed, vi ser.

– Det er lidt mere dramatisk, medgiver Nikolaj. – Kriminalefterforskere har pistoler, men de har dem sjældent på sig. Det er meget dansk. Med de sager, Carl og Assad har, hvor de skal møde potentielt farlige folk, giver det selvfølgelig mening at tage pistoler med. Men der er vi nok også påvirket af det, vi ser i amerikanske krimier. Du kan sige, at vi har up-crimet virkeligheden.

En uhyggelig fortid

Kvindehjemmet på Sprogø er derimod virkelighed – og var det helt frem til 1961, hvor det typisk var piger/kvinder, der havde overtrådt samfundets moralske normer, der endte på den isolerede institution. Noget ingen af skuespillerne havde nogen viden om på forhånd.

– Jeg tror ikke, der har eksisteret nogle lignende i Sverige, siger Fares. – I hvert fald ikke så sent.

– Nej, det virker også helt absurd, siger Nikolaj.

Det slutter sig til en række institutioner, hvis umenneskelige behandling af de indsatte har skabt overskrifter i de senere år. Et andet eksempel er børnehjemmet Godhavn, hvis barske historie blev filmatiseret forrige år i … Men officielle undskyldninger skal man ikke forvente.

– Vi har faktisk en replik med i filmen, der forklarer det, nævner Nikolai. – Det kan have økonomiske konsekvenser. Spørgsmålet er, om det moralsk er det værd, når det juridisk kan forpligte staten til dyre erstatninger. Jeg synes nu nok, en undskyldning ville være på sin plads.

Ud i verden

Noget af det, Fares Fares og Nikolaj Lie Kaas har tilfælles, er, at de har udvidet deres arbejdshorisont til hele verden:

– Sverige – eller Danmark – er for små lande, så hvis du som skuespiller vil have mange forskellige interessante roller, så må du tage udlandet med, siger Fares. – Og hvis du ikke gør det, så er der andre, der vil tage mod det med åbne arme. Når du åbner horisonten til Danmark, England, USA, så bliver du bedre til at vælge det, som er godt for dig og udfordrer dig.

– Jeg overraskes gang på gang over, at jeg elsker mit arbejde, men når man begynder at gentage sig selv, så begynder man at blive lidt metaltræt. Det bliver jeg lidt angst for. Det er en stor fornøjelse for mig at arbejde i udlandet; det er nogle andre historier, man fortæller, nogle andre udfordringer. Jeg får et kick ud af at føle, at jeg skal tage mig sammen på en anden måde. Totalt ude af min comfortzone.

Fares på dansk

For Fares er det at indspille en film i Danmark selvfølgelig at arbejde i udlandet. Oven i købet med den udfordring, at han skulle tale et sprog, der både ligger tæt på og er meget anderledes end hans svenske.

– Jeg kan stadig ikke snakke dansk, og jeg forstår det ikke helt, indrømmer han med et grin. – Inden første film gik jeg på kursus i dansk i to måneder. Derudover koncentrerer jeg mig om manuskriptet og mine replikker. Jeg har en talecoach, og så har jeg Nikolaj, som jeg har fået enormt stor hjælp af.

– Men jeg kan lave film på dansk nu, hvis jeg får et manuskript, tilføjer han (og det kan danske castere skrive sig bag øret).

– Det sjove er, at på den sidste dag på settet besluttede du dig for, at nu var du færdig med dansk (det lortesprog), fordi det er så Satans svært at lære, bemærker Nikolaj. – Du skiftede dit mindset fra dag til dag. Du slap det bare. Dagen efter talte du meget mere svensk.

– Men Fares har gjort er stort arbejde; der var mennesker som efter den første film ikke vidste, at han var svensk. Han har virkelig taget en umulig opgave – jeg mener, jeg skal tale walisisk i øjeblikket (i Britannia, red.). Jeg tror ikke, det lyder i nærheden så welsh, som dit dansk lyder som dansk, siger Nikolaj og giver en komplet uforståelig replik.

Britannia og Tjernobyl

Her kommer den dansk-svenske sprogforbistring ind over igen, da Nikolaj beskriver sin frisure med langt hår i nakken som svenskerhår. Men det bliver i øvrigt sådan, vi kommer til at se ham næste gang – som langhåret keltisk høvding i ”Britannia”.

– Vi har været i gang siden april og bliver færdige til november eller december. Og så snakker vi om en dansk film engang til næste år, men det må jeg ikke tale om endnu.

Fares Fares næste udspil er også en international produktion:

– Jeg har indspillet en miniserie for HBO som hedder ”Tjernobyl” om ulykken på atomkraftværket. 5 afsnit som kommer ud til april næste år.

I fars fodspor

Blot en uge efter premieren på ”Journal 64” dukker Nikolajs datter Gerda op i sin debut i familiefilmen ”Vildheks” – som hovedpersonen Clara, intet mindre:

– Hun er en bedre skuespiller, end jeg var, da jeg var 12 år, det er helt sikkert, siger den stolte far. – Eller rettere: Hun var 10 år, da de indspillede filmen.

– Jeg har som sådan ikke noget med det at gøre. Hun har spurgt mig i mange år, om hun ikke kunne være med i et eller andet, og så var der en caster, der ringede til mig og spurgte, om ikke der var noget med, at jeg havde en rødhåret datter. Så sagde jeg joh … og så fik hun rollen i sidste ende.

Om det bliver et karrierevalg i fremtiden – som det blev det for Nikolaj – vil han ikke udtale sig om, men Fares indskyder med et grin:

– Du har ikke sagt til hende, at hun kan nå det endnu – run, run!

– Jeg kan se masser af problemer ved det, indrømmer Nikolaj. – Masser af udfordringer; specielt for kvinder, der ikke får de samme muligheder, som mænd får. Men det ændrer sig forhåbentlig. Men jeg kan jo heller ikke sige, at hun skal blive advokat, fordi jeg ikke synes, hun skal blive skuespiller.

– Men hun er et af de mennesker, jeg kender, der er klarest på, hvad hun kan lide og ikke lide, har lyst til og ikke har lyst til. Jeg vil ikke kalde det ambition. Hun er bare meget bevidst og ved, hvilken vej hun vil gå.

 

 

Blå Bog

Fares Fares er født i Beirut, men opvokset i Sverige, hvor han startede sin skuespillerkarriere for 18 år siden – blandt andet i sin instruktørbror Josefs film. Han optrådte allerede i en dansk film i 2004, nemlig ”Fakiren fra Bilbao”, men er først blevet ’verdenskendt i Danmark’ med Afdeling Q-serien. Hans internationale karriere har ført ham til både ”Westworld” og Star Wars-filmen ”Rogue One”. 

Nikolaj Lie Kaas kan roligt kalde sig en af Danmarks mest populære skuespillere. Hans debut som 17-årig i ”Drengene fra Skt. Petri” vandt både Bodil og Robert. Karrieren spænder over store dramatiske roller og en lang række komiske. Ligesom hans humor er kommet til udtryk i en række sange skabt til Zulu Comedy Awards. Nikolaj er gift med Anne Langkilde. Sammen har de døtrene Gerda og Esther.

 

 

Rundt om Nikolaj og Fares

 

Apropos serier: Jeres bud på den næste James Bond?

Fares: Fares Fares!

Nikolaj: Tom Hardy ville være fin

Fares: Idris Alba har været nævnt – hvis det altså ikke bare er for sjov. Men der er snak om det … for at tænke ud af boksen.

Nikolaj: Jeg synes, Tom Hardy har det, der skal til for af ændre rollen i en ny retning.

”Journal 64 har det hele”; hemmelige loger og konspirationsteorier: Hvad er din yndlings-konspirationsteori?

Fares: Jeg er imod konspirationsteorier. Det er noget man finder på, når man ikke har undersøgt tingene ordentligt. Jeg er vokset op med arabiske mænd, der sad om et bord og udbredte sig om konspirationer. Jeg hader det. Det er en verden med masser af korruption, så teorierne trives.

Nikolaj: Der er en, jeg har hørt, florerer i Japan, nemlig at Pearl Harbor ikke var et uprovokeret angreb, men svar på et amerikansk angreb, som er blevet dysset ned. De føler, at det er helt absurd, at Japan skulle provokere en magt som USA. Jeg har hørt, at den teori er ret udbredt.

Hvad er det bedste ved Danmark?

Fares: Jeg synes, Danmark er et fantastisk land – eller København, for det er kun her, jeg har været. Jeg elsker, at der er liv i gaderne. I Stockholm er der mange flere begrænsninger på fest og servering på gaderne. Det er et projekt at få lov til at lave noget. Og så er jeres mad grym … og det er godt på svensk!

Nikolaj: Det Fares mener, er, at det er let at blive fuld …

Det samme om Sverige?

Nikolaj: Det har jeg ikke så meget at sige om

Fares: Du hader Sverige!

Nikolaj: Nej, jeg har bare ikke noget rigtigt forhold til det. Jeg ville elske at komme til at arbejde i Sverige

Hvem har den bedste humor – danskere eller svenskere ?

Fares: Danskerne tror i hvert fald, at de har den bedste. Og I elsker ironi …

Ud over Afdeling Q: hvad er jeres yndlingskrimier/thrillers?

Nikolaj og Fares (i munden på hinanden): ”Chinatown”

Nu er I jo begge musikalske, så … hvad er verdens bedste filmtema?

Fares: Mange, men … ”The Godfather”

Nikolaj: Ja, den er god. Så vil jeg sige ”Il Postino” (”Postbudet”, red.)

Never say never again – hed Sean Connerys comeback som Bond … Er det definitivt farvel til Mørck og Assad?

Nikolaj: Der var engang en journalist, der spurgte min far, hvorfor de lavede en ny ”Soldaterkammerater” længe efter de andre og endnu længere efter, at det var sandsynligt, at de kunne være soldater. Han svarede (efterligner Preben Kaas’ syngende tone) ”det’ et folkekrav”.

Nu er det slut, og der er fint. Men … jeg siger ikke aldrig. Jeg kan bare ikke se en grund til at gøre det.

Fares: Jeg vil hellere spille sammen med Nikolai i noget, hvor vi ikke spiller Assad og Carl. Men hvis vi en dag blev nogle gamle sure mænd. Jeg mener, når de spørger Harrison Ford, om han vil være med i et remake, så siger han ”ja, selvfølgelig”. Han ved, at det snart er slut.

 

 

Istiden har ansvar for Søllerøds bakkede terræn med søer og moser, som gør områdets natur attraktivt. Efter år med forurening og menneskeskabte problemer er det i dag muligt at bade og fiske

 

 

Vand – såvel hav som fjorde og søer – har altid virket tiltrækkende for mennesker at bo og færdes ved. Således også i Søllerød hvor adresser omkring søen hører til de mest attraktive. Dertil kommer flere fredede moser, som er en rekreativ gevinst i naturen omkring byen, hvor man kan færdes gående, løbende, cyklende og med og uden hund!

Er man ikke så heldig at være ejer af have og badebro direkte til søen, er der gode bademuligheder fra Søengen, som er en sidevej til Øverødvej. Og det benytter en del sig af, bortset fra når blågrønne alger har forhindret det i århundredets varmeste sommer. Søen har ellers lidt en krank skæbne i fortiden, fortæller biolog Marianne Villumsen, som er aktiv i Danmarks Naturfredningsforenings lokale vandgruppe.

Søllerød Sø var i en årrække fra 1850’erne til 1970’erne stærkt forurenet af fosfor og andre kemikalier, som resulterede i iltsvind og et tykt lag organisk bundmateriale. Synderen var dampvaskeriet Sødal ved søens østlige bred og fra år 1900 vandskyllende toiletter og andet husholdningsvand fra villaerne, som blev ledt urenset ud i søen. Godt nok blev der bygget et rensningsanlæg, men det var helt utilstrækkeligt og er for længst nedlagt. I dag tillader vandkvaliteten både badning og fiskeri. Nu lever ferskvandsfisk som suder, gedde og aborre igen i søen og kan fiskes af folk med fisketegn!

Søllerød Sø er en såkaldt langsø og den dybeste del af en tunneldal, dannet i den seneste istid for 15.000 til 20.000 år siden. Det skete ved, at smeltevand skar sig ned i moræneler i Søndersødalen. Søen er 13,4 hektar og ni meter dyb og er den østligste sø i Mølleåsystemet med forbindelse mod vest til Furesøen via Vejlesø i Holte. Søen modtager vand fra vandløb i Søllerød Kirkeskov og Kalvemosen.

Smukke moser

Attemosen mod nord og Vestermosen mod nordøst er også del af tunneldalen fra istiden, og de er omkranset af marker og enge. Kighanerenden – også kaldet Kigrenden – udspringer af Attemosen med afløb til Øresund. Renden, som er en naturlig bæk gravet dybere og rettet ud for at afvande de tidligere dyrkede enge, er blevet restaureret og har fået udsat ørredyngel til fiskeri. Marianne Villumsen fra Danmarks Naturfredningsforening Rudersdal er dog endnu ikke helt tryg:

”Ved kraftig regn er der i kommunen stadig 109 steder, hvor der sker overløb fra kloaker af urenset spildevand. Og sådan er det også i Søllerød Sø. Kommunen har nu fremlagt en plan for at komme problemet til livs, så mængden af overløb forhåbentlig nedsættes i fremtiden. De vil fremlægge den for os, og vi ser frem til, at planen sættes i værk”.

 

Grundejere bader og fisker fra egne bredder og badebroer.
Alle andre kan bruge Søengen på søens nordside ved plejehjemmet Skovbrynet.

 

Tiltag mod forurening har forbedret vandkvaliteten. Der kan bades og fiskes i Søllerød Sø, og ørredyngel er udsat i Kighanerenden, som udspringer af Attemosen.

 

 

 

Det er Sofie Lassen-Kahlkes mantra, at ’man skal aldrig sige aldrig’. Til at spille revy. Til blive cand. jur. Til endnu engang af spille Anja i ”Kærlighed ved første hik” over for Robert Hansen. Denne gang som musical og i rollen som voksen Anja, mens en ny skuespiller optræder som hendes unge alter ego. Men …

– Nu får vi en ny Anja og en ny Viktor, så måske bliver ”Kærlighed ved første hik” genindspillet. Så kan jeg spille moderen, ler Sofie Lassen-Kahlke.

For hende er der et klart før og efter Anja.

– Efter ”Kærlighed ved første hik” blev jeg en del af alles bevidsthed, en, som alle kendte. Jeg blev et ’navn’. Så Anja har betydet alt for min karriere.

Sofie og Robert

– Anja-figuren har ligesom jeg haft en ungdom, fået børn og er blevet gift. Men jeg har bestemt haft et liv ved siden af. Robert og jeg har et helt specielt bånd. Vi har gået igennem både godt og ondt lige siden vores ungdom, og i nogle tilfælde kun med hinanden som vidner. Vi boede sammen i L.A. i fire måneder, da vi gik på skuespilleruddannelse derovre.

– Vi ses ikke hver dag – der kan gå år imellem – men når vi så arbejder sammen, er der straks den tætte forbindelse. Det er lidt søskendeagtigt.

Uskyld og nostalgi

For en yngre generation er det måske nødvendigt at forklare om en mere uskyldig tid med én TV-kanal, ingen Tinder og Snapchat. Selv mener Sofie, at den uskyld er en del af Anja og Viktor-seriens holdbarhed:

– Jeg er selv til ”Matador” og gamle Ghita Nørby-film. Dem, hvor hun møder en mand i kedeldragt, og så bliver de vildt forelskede. De film kommer til deres ret i en tid, hvor der er tusindvis af andre tilbud. Det er noget forældre kan se sammen med deres børn.

– Nogle gange siger jeg til mine børn, at ’hvis I vil se TV i aften, så skal det være en gammel ”Far til fire”, fortsætter hun. – Jeg vil gerne have, de får et forhold til dem. Vi var på New Zealand i autocamper for et år siden, og når det regnede, lå vi i camperen og så gamle ”Far til Fire”-film eller ”Olsen Banden”. Pisse hyggeligt!

Mænd og barsel

På et punkt kan man dog sige, at serien var forud for sin tid. Det ender faktisk med, at det er Viktor, der tager barselsorlov. Først dette forår har EU vedtaget en forordning, der går 2 måneders barselsorlov obligatorisk.

– På en måde er det meget godt. Det bliver sat på dagsordenen, at det er et valg, som mænd tager og sætter karrieren på stand-by. Det er stadig ikke normalt i dag. Jeg kan faktisk godt lide, at mændene bliver sparket lidt ind i kampen. Jeg kan bedst lide at leve i et samfund, hvor der bliver tænkt sådan. Selv om det måske ikke er den form, der vil fungere bedst i alle familier.

Nu er Sofie selv i mål med mand og børn, men mange kvinder vælger i dag alenemor-rollen og kunstig befrugtning.

– Mænd tænker måske mere her og nu, hvor kvinder tænker i kasser med en plan for de næste ti år – bl.a. fordi det biologiske ur tikker. Vi tænker, at vi gerne vil have børn inden vi fylder 40 (før var det 30). Derfor giver den beslutning mening.

– Men der er jo ikke ligestilling på området, for mænd kan ikke træffe den samme afgørelse. Jeg synes lovgivningen burde følge med, så der også var mulighed for homoseksuelle mænd for at stifte familie. Der synes jeg, vi er bagud.

Prioriterer børnene

Sofie selv har ikke haft nogen forkromet plan om at hun skulle have mand og to børn, inden hun fyldte 30. Det blev lidt senere.

– Men jeg tror, jeg ville være blevet ulykkelig, hvis jeg ikke havde fået børn. Det har været en uudtalt drøm for mig.

Tid med børnene er i det hele taget en prioritet i Sofies liv nu om dage. Så er der andet, der må vente. Hjemme hos hende er det hendes mand, der er den huslige.

– Vi har rengøringshjælp, men han synes, der også skal støvsuges imellem. Jeg ser simpelthen ikke behovet. Det er ikke noget, jeg stresser over.

Børnene bliver også tænkt ind i Sofies karriere. Sofie var en af de oprindelige City Singler, men stoppede i gruppen efter syv år.

– Jeg elskede det, siger hun. – Jeg har lavet City Singler, mens jeg var højgravid, og mens jeg havde små børn. Det var hårdt. Anne Louise Hassing og jeg forlod gruppen samtidig, men hun er med igen i den seneste konstellation.

– Jeg tænker min mor-rollen ind i alle beslutninger. Når jeg har lyst til en ting, så tjekker jeg lige mentalt, om det passer med børnenes behov. Jeg kan godt have lyst til at sige ja til et weekendjob. Men hvis det ikke passer, at mor er væk en hel weekend, så siger jeg nej tak.

Springer ud i det

– Lige nu har jeg ”Kærlighed ved første hik – musicalen”, først i Tivoli og siden på turné, og til næste sommer har jeg for første gang sagt ja til at spille sommerrevy, nemlig i Odense Revyen med bl.a. Niels Olsen og Vicki Berlin. Det er lidt angstprovokerende. Det er som at spring ud uden at vide, om jeg kan bunde. Jeg har før sagt nej tak til revyer. Men med det hold havde jeg bare ikke lyst til at sige nej. Det er sundt ikke altid at blive inden for ens comfort-zone.

Eller som Sofie altid siger: Man skal aldrig sige aldrig. Det gælder også Sofies jurastudium, som nogle år var sat på stand-by:

– Jeg startede, da jeg var 19 år. Mine venner søgte alle ind på uddannelser. Jeg vidste ikke op eller ned på det tidspunkt. Jeg følte ikke trang til at søge ind på teaterskolerne, så det blev jura ligesom mine forældre. Jeg troede måske, det var for et halvt år, men så fik jeg mine bedste veninder der, og så fortsatte jeg – mest for det sociale liv. Jeg havde sat det hele på hold, men så kom studiefremdriftsreformen, og så valgte jeg at fuldføre med et speciale i medieret. Det hang lidt sammen med skuespillet.

– Jeg har aldrig brugt det professionelt, men det har betydet meget for mig som menneske. Jeg er blevet klogere på mig selv af at have skrevet speciale.

Ungdommens valg

– Jeg har ingen drøm om, at mine børn skal gøre som jeg. Jeg har været heldig, men det har været et liv, hvor jeg kun vidste, hvad jeg skulle lave et halvt år ad gangen. Før tænkte jeg tit: hvad nu? I dag er jeg ikke panisk, Jeg har en tro på, at det nok skal komme.

– Hvis der en dag ikke er bud efter mig mere, vil det være spændende at finde ud af, hvad jeg så skal lave, fortsætter Sofie. – Min store drøm er at skrive en roman. Så kunne jeg jo kaste mig ud i det.

– Der er nogle år til, at mine børn står med de valg. Lige nu ved jeg ikke om de er type til uddannelse og fast arbejde eller er mere som mig.

Den nye musical om Anja og Viktor foregår på to plan – med Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen som de voksne, der tænker tilbage på de begivenheder, der bragte dem sammen. Men hvis Sofie nu i den virkelige verden kunne møde sit unge jeg … hvilket godt råd ville hun så give sig selv med på vejen?

– Rejs endnu mere end jeg har gjort. Jeg har bestemt både festet og danset på bordene i min tid. Jeg fik ikke børn specielt tidligt. Jeg elsker stadig at rejse, også med mine børn. Men til veninder, som endnu ikke har fået, siger jeg: rejs mere – det er bare nemmere, når man er ung, og når man ikke har børn. Åh jo … og: søg ind på skuespillerskolen!

– Jeg er så glad for, at jeg ikke er vokset op med de sociale medier. Mine børn oplever det. Vi bliver hele tiden konfronteret med, hvad andre laver; om de er til fest eller koncert eller noget. Det er svært at trække stikket, fordi man hele tiden bliver konfronteret med, at man går glip af noget, hvis man ikke tager med. Jo, jeg har en Instagram-profil, men jeg gør en dyd ud af ikke altid at være på.

– Jeg synes ikke, jeg er gået glip af noget. Jeg har haft nogle vilde oplevelser med at starte en filmkarriere tidligt, men jeg har også haft et almindeligt ungdomsliv.

 

 

De tre bedste ting ved at være kvinde og mor (i modsætning til teenageren)?

Jeg gør det, jeg har lyst til, er ligeglad med, hvad andre mener, går til fest i Birkenstock sandaler, går næsten aldrig med makeup, er ligeglad med, hvad jeg vejer, og kan aldrig finde på at gå i en nedringet bluse. Det var mere end tre!

Dine tre hofretter – altså dem du synes du laver bedst?

Jeg er ikke så avanceret: Frikadeller – jeg har jo børn – en thairet, som jeg fik opskriften til af en veninde for mange år siden, og æblekage.

Er du kræsen – eller er der noget, du virkelig ikke har lært at sætte pris på?

Jeg siger nej tak til østers, til blæksprutte og til det meste svinekød – jeg er ikke vegetar, men en stor kotelet er ikke mig (og så ser vi bort fra, hvad jeg laver frikadellerne af … og hvad der er i pølserne)

 Du har sunget en del ørehængere gennemtiden: hvad er dine tre yndlingssange?

Jeg har en meget alsidig musiksmag. Det er ikke mine yndlingsnumre, men 3 sange jeg godt kan lide: Lukas Graham “You Are Not There”, ouverturen til Svanesøen og Steve wonder ”For Once In My Life”.

Kan du huske, hvem der gav dig dit første kys?

Det er jeg blevet spurgt om en masse gange … men jeg kan altså ikke huske det.

Får du hikke (og hvad er dit bedste råd til at kurere det)?

Det gør jeg tit. Jeg har desværre ikke fundet en kur.

Du gjorde god figur i ”Vild med dans” – hvilket andet TV-format, f.eks. quiz, kunne du tænke dig at blive inviteret ind i?

Det kunne være et program med BS Christiansen – noget med at bo i en skov eller krydse indlandsisen eller det afrikanske kontinent. Altså bortset fra at jeg så skulle være væk fra mine børn, og det har jeg ikke lyst til.

Der er rigtig mange ting, jeg ikke har lyst til – bungee-jump og rappelling ned ad stejle skrænter er ikke lige mig. Derudover skal man som sagt aldrig sige aldrig. Jeg havde tidligere sagt nej til ”Vild med dans”, men pludselig følte jeg lyst til det, og det var fedt. Ens lyst og prioriteter kan ændre sig.

Hvad følger du med i på tv/streaming?

Jeg ser aldrig TV, men jeg har fulgt serier som ”House of Cards” og ”Homeland”.

Hvilken bog ligger på natbordet lige nu?

Lige nu er det ”Til fyret” af Virginia Woolf

Hvad er det mest romantiske din mand kan gøre for dig?

Foreslå, at nu skal vi ud og opleve naturen – tage på picnic. Eller foreslå, at vi tager ud at rejse.

Hvilket tøj synes du klæder en mand bedst?

Jeg synes både om den afslappede mand i shorts og Birkenstock sandaler, og når han er ’dressed up’. Men han behøver ikke charmekluden for min skyld. Jeg er mest til en ’nature guy’.

Hvordan holde du dig i form?

Det går op og ned; lidt yoga, lidt løb, lidt passivitet. Lige nu er det dovenskaben, der råder, men jeg skal jo til det igen. Jeg var virkelig i god form, da jeg havde været med i ”Vild med dans” … der tænkte jeg, at jeg havde motioneret nok for et helt år!

 Du har lige vundet en halv fridag helt for dig selv: hvad skal den bruges til?

Så ville jeg nok løbe den tur (ellers prioriterer jeg altid noget andet med børnene), og så ville jeg bruge tid med nogle veninder.

Din drømmerejse går hvorhen?

Det ville være at flyve til Maldiverne, videre til New Zealand, så til Bora Bora og endelig hjem via New York

Har du et kæledyr?

Børnene vil gerne, men mor vil ikke! Det kommer nok om nogle år – så bøjer jeg mig. Så skal det være en hund; blød, sød og ikke for lille.

 

 

Blå Bog

Sofie Lassen-Kahlke har spillet teater siden hun var 13 år. Hun filmdebuterede to år senere i en lille rolle i ”Vildbassen” over for Robert Hansen, men det var først med ”Kærlighed ved første hik” (1999), hun blev verdenskendt i Danmark. Filmen fik 4 efterfølgere frem til 2008. Sofie har medvirket i flere julekalendere og TV-serier, bl.a. ”2900 Happiness”, og adskillige musicals på scenen. Hun var med i det oprindelige hold af ”City Singler” i 2010, men forlod gruppen efter tredje ombæring.
Sofie er gift med Hans Poul Petersen, som hun har to børn med.

 

 

Sport er følelser, fastslår DRs VM-vært Peter Møller. Derfor er der ikke noget galt med spørgsmålet ”hvad føler du” til de udmattede spillere efter kampen. Når vinderen jubler eller græder af glæde, så er det den følelse, vi vil høre om.

 

 

Spørgsmålet er blevet stillet tit, og det er derfor blevet latterliggjort. Men det er et godt spørgsmål, mener Peter Møller, der som spiller både i superligaen og på landsholdet ofte selv har fået det:

– Det er et åbent spørgsmål, siger han. – Og hvis du kigger på dækningen af valgnatten, så falder spørgsmålene i præcis den samme kategori.

– Måske er det lettere for mig at spørge ’hvordan de føler’, fordi spillerne ved, at jeg selv har spillet og har fået spørgsmålet, så jeg ved, hvordan det er at stå i den situation. Det respekterer de – og at det nu er mit job at spørge. Og når Caroline Wozniaki jubler over sejren, eller Viktor Axelsen græder af glæde over sin OL bronze, så er det den følelse, publikum vil høre om. Sport er følelser.

Her er sporten

Hånden på hjertet, så synes Peter Møller, at det er
sjovere at spille end at formidle, men han kan godt lide udfordringen:

– Når vi står i VM-studiet skal vi tænke på, hvad folk gerne vil vide, hvad der er de bedste historier, hvad der er de bedste spørgsmål, og hvordan vi holder kemien levende mellem gæsterne gennem en hel måneds fodbold. Når Danmark spiller, så ved vi, hvem vi skal holde med … men hvad skal vi så overraske med?

– Jeg siger gerne, at vi er fem millioner landstrænere efter en endt kamp; hvem var gode, hvem var dårlige, hvad skulle vi have gjort. Selv ville jeg gerne nørde mere. Jeg kunne tale i timevis. Vi kan se, at folk blive hængende på kanalen for at se ’nedtakten’; de vil have reaktionerne, se de fede mål gentaget, de røde kort, jubelen og dramaet.

Sport og politik

Peter Møller er godt klar over, at VM i Rusland har en dimension ud over den sportslige. Han har selv været tre uger i Rusland for at lave et optaktsprogram:

– Putin blander i den grad politik og sport, siger han. – VM har stor signalværdi for ham. ”Se, hvor dygtige vi er til at arrangere”. Der bliver ingen uroligheder, og vi kommer til at se flotte spritnye stadioner.

– Spørgsmålet er, om Rusland overhovedet skulle have haft VM, hvis vi ser på landets officielle syn på kvinder og homoseksuelle og på krænkelser af menneskerettighederne. Men tænk på, at Qatar allerede er udpeget til værtsland i 2022 samtidig med, at vi ser arbejderen på deres stadioner dø under helt uforsvarlige vilkår. Inden for FIFA gælder det desværre, at ”money talks”.

– Problemet i forhold til Rusland er, at for den menige russer er det os i Vesten, der kun taler dårligt om dem. De har et helt andet billede. Der er helt sikkert noget, vi vil komme til at diskutere i den måned, der er VM.

Kvinde og bold

Noget der også kommer til at fylde i VM-studiet er den voksende interesse for spillet blandt kvinder – både som tilskuere og som spillere. En af de faste gæster i studiet er landsholdsspilleren Nadia Nadim. 

– Der er måske ikke så mange tilskuere til kvindefodbold, men det er ved at vende, siger Peter Møller. – Der var millioner, der fulgte med, da kvindelandsholdet spillede EM, og Nadia blev udnævnt til Årets Dansker. Hun er en skøn kvinde at have med i studiet. Hun har en spændende livshistorie, og så ved hun noget om fodbold!

– Jeg tror i det hele taget, at trenden er, at stadig flere kvinder også ser fodbold.

Derudover kommer vi nok til bevidstløshed til at høre Thomas Helmigs VM-sang. Den vil dog næppe vælte Peter Møllers egen favorit.

– Jeg medvirkede jo selv i 1998 på ”Vi vil ha’ sejren i land” med Dodo, husker han. – Men den bedste er og bliver ”Re-Sepp-ten”. Det var 1986, jeg var 14 år, og det var STORT!

Mellem rivalerne

Beundringen uden for banen blev hurtigt skiftet til en karriere på banen. Det blev til mange danske såvel som udenlandske klubber – blandt andet et skift mellem de to ærkerivaler Brøndby og FCK:

– Da jeg skiftede fra Brøndby til FCK, var der store følelser involveret, når vi mødtes. Når vi spillede på udebane med et publikum, der engang havde heppet på mig og elsket mig, men som nu hadede mig. Jeg blev nok tændt af det. Jeg ville gerne bevise over for min gamle klub, at jeg stadig kunne. Det var benzin på bålet, og når de råbte noget efter mig, så tog jeg det som tegn på, at jeg gjorde en forskel.

Benene på jorden

Om sit eget talent – han er tredje mest scorende spiller i superligaen nogensinde – siger han:

– Jeg kan holde benene på jorden. Jeg er stærk fysisk og mentalt, og så har jeg scoret mål på at stå det rigtige sted. Jeg har tænkt, at der nok var en chance lige her. Jeg synes, der i dag er for lidt fokus på mål og for meget på driblinger og tunneller. Jeg har altid vidst, hvad jeg var god til, og brugt mine stærke sider. Selv om jeg har trænet at bruge højrebenet, så har jeg som regel brugt det venstre.

Om forholdet mellem spillerne og den råbende træner på sidelinjen, må Peter Møller erkende, at spillerne sjældent kan høre noget. Men der ligger selvfølgelig en taktik, som træneren har lagt – det, der gør de enkelte spillere til et hold:

Hvor fodbold bliver kunst

– Men på den sidste tredjedel af banen er det op til spillerne selv. Det er her det individuelle talent kommer til udtryk, hvor en Ronaldo og en Messi handler på deres intuition. Det er her det kreative spil foregår. Men det hænger også sammen med, at vi kan tillade os at mislykkes, fordi vi er langt fra eget mål. Noget tilsvarende tæt på målet bliver straffet.

Det, de målfarlige stjerner gør på den tredjedel af banen, vil han godt kalde kunst

– Laudrup og de andre store kan noget, som vi andre ikke kommer i nærheden af. Det er en særlig kreativitet. Jeg var aldrig oppe på det niveau. Jeg tror, man skal være født til det. Det er ikke kunst som at skabe et maleri, men det er en ’kunst’, som er meget få mennesker forundt.

Holder formen

Trods sine mange scoringer er Peter Møller i øvrigt kommet ud af fodboldkarrieren uden skader:

– Jeg har været heldig. Jeg har aldrig haft behov for en operation og har vist aldrig haft en træningspause på mere end en uge. Jeg har taget min sundhed seriøst; spist, drukket og hvilet rigtigt. De spillere, der får skader, betaler en høj pris for karrieren.

I dag træner Peter fortsat. Nu hedder det bare cykling, løb og roning.

– Jeg træner i romaskinerne på Wolfpack Gym på Østerbro – i øvrigt også Yoga og Heat Suspension Training. Hvis jeg ikke er fysisk aktiv, kan jeg mærke, jeg bliver irritabel. Jeg synes, det er vigtigt at holde sig i gang. I mit job er det også vigtigt, at jeg ser sportslig ud. Ellers ville det ikke være troværdigt. 

Nu bliver Peter for familien

Efter VM takker Peter Møller lige så stille af fra DR sporten. Han blev tilbudt en fastansættelse i den nye redaktion i Aarhus, men med hus, skolesøgende børn og kone med arbejde i København er det ikke så let at flytte. 

– Jeg ville gerne fortsætte med en deltidsansættelse, hvor jeg kunne pendle, men det var ’take it or leave it’. Jeg har rejst som professional fodboldspiller og trukket familien med, fordi det var min karriere. Nu synes jeg, det er rigtigt at tænke på min kones karriere – hun har en ventetøjsbutik – og på drengenes skolegang. Jeg elsker min familie mere end mit job.

– Nu får jeg tre måneder, hvor jeg kan tænke over, hvad jeg vil fremover. Jeg er 46 år: Hvad vil jeg de næste 15 år af mit liv? Det er ret fedt. Men selvfølgelig er der også en usikkerhed – jeg er ikke blevet headhuntet … endnu.

Og her føler intervieweren, at han bliver nødt til at stille det spørgsmål, som Peter har svaret på tusinde gange:

– Mit mindeværdige øjeblik? Det var under VM i ’98 i ottendedelsfinalen mod Nigeria, hvor jeg scorede det første mål, og hvor vi i øvrigt vandt kampen. Peter Schmeichel kom bagefter hen til mig og sagde: ”Det mål vil følge dig, hvad der end sker”.

 

 

Rundt om Peter Møller

Hvorfor er dommeren altid blind eller forudindtaget?

Der er en dommer i os alle. Vi ved altid bedre, men i virkeligheden er det svært. Jeg har selv prøvet at være dommer på nogle kampe på ungdomshold … og jeg er glad for, at jeg ikke er blevet dommer

Dit bedste mål?

FCK mod Farum. Et skud med højre, som jeg ellers kun bruger til at støtte på. Det var en flugter uden for feltet, og så scorede jeg mit bedste mål nogensinde.

Verdens p.t. tre bedste spillere?

Jeg er sikker på, at de vil være at finde til VM: Messi for Argentina, som jeg tror vil gå langt, og som jeg tror Danmark har en mulighed for at møde i ottendedelsfinalen. Neymar, som jeg tror er klar til VM for Brasilien … og så kommer jeg ikke uden om Ronaldo. Dette er givetvis hans sidste VM. Næste gang er han for gammel, tror jeg.

Hvilken fodboldstjerne ville du være som barn?

Preben Elkjær! Det var ham jeg så op til.

Vil du vove et øje: hvilke to hold drømmer
du om at se i finalen?

Jeg tror på Brasilien … og dem ville jeg gerne se over for Spanien i finalen. Desværre ved man aldrig, om tyskerne kan spænde ben for den mulighed.

Ved siden af fodbold – hvad er så din yndlingssport?

Jeg har en meget bred smag – alt fra håndbold til dart.

Er der en, du slet ikke fatter?

Jeg er et konkurrencemenneske, og selv ludo og skak er en konkurrence, selv om jeg ikke spiller det. At man kan fylde Royal Arena med unge, der spiller Counter Strike … den bølge er jeg til gengæld ikke hoppet på. Jeg har prøvet, men jeg har svært ved at se det. Det kræver en omstilling af min mentalitet.

Hvilken roman/film er den sidste, du har læst/set?

Pas – til begge dele. Men jeg snupper nogle gange en lydbog på vejen til Aarhus. Lige nu er jeg ved at ’genhøre’ bogen om Zlatan. Ellers har jeg set ”The Handmaid’s Tale” på HBO og venter spændt på sidste sæson af ”Game of Thrones”.

Du er kommet omkring i karrieren – men yndlingsferiested?

Jeg kommer tit på La Santa Sport på Lanzarote med familien. Det bliver en blanding af sport og afslapning. Tulu i Mexico var en stor oplevelse; god mad, dejligt klima og anderledes, spændende kultur.

Om sommeren vil jeg helst være i Danmark – i sommerhuset i Vig med jordbær og friske ærter (børnene er ikke helt enige).

Og drømmerejsen til et sted, du ikke har været endnu?

Det kunne være Grønland – jeg vil gerne opleve den smukke natur. Eller Rusland, hvor jeg har været ovre på arbejde her i foråret. Det er et sindssygt stort land – det strækker sig fra Norge til Nordkorea! Hvis de ville åbne sig for verden, måske lære lidt mere engelsk, så ville det være fantastisk.

I den her hede: den perfekte svalende drink er?

Jeg er ret kedelig; hvis jeg kunne vælge, så ville jeg tage en cola frem for rødvin til enhver tid.

Når jeg siger dansk sommer – hvad tænker du så?

Som sagt; jordbær, sommerhus, grill, lange, lyse sommeraftener på terrassen, aftenbade. Og mine forældres sommerhus i Løkken – det er også en del af min sommer.

OBS! 

Interviewet med Peter Møller blev lavet, inden VM i fodbold startede.

 

 

 

Blå Bog

Peter Møller

Den 46- årige tidligere landsholds angriber og nuværende vært på DR Peter Møller, startede sin karriere i det Nørrejyske, inden har i 1993 kom til FCK, der hurtigt blev trædesten for en international karriere i bl.a. PSV
Eindhoven og Real Oviedo. Herhjemme har han spillet for begge rivalerne Brøndby IF og FCK (og er med 135 mål den tredje mest scorende i superligaen … og i øvrigt 9 i 1. division, inden navneforandringen). Undervejs har han mellem 1991 og 2005 spillet 20 kampe på landsholdet og scoret fem mål – herunder ved OL i Barcelona 1992 og VM i Frankrig 1998.

Peter Møller debuterede som vært på DR Sport umiddelbart efter fodboldkarrierens afslutning i 2005. Han har optrådt i samme rolle på TV2 Sport og Canal 9. Siden 2011 har han været på DR, men afslutter kontrakten efter VM-dækningen denne sommer.

Peter er gift og har to sønner.

 

I 1775 skrev Johannes Ewald digtet ”Rungsteds Lyksaligheder.” Digtet var en ode til egnen og den skønne natur, der om- kransede hans bolig nær Øresund og Rungstedlund.
Hørsholm/Rungsted er stadig kendt for havet, skovene og de mange parker. Men det er også en by med smuk arkitektur, kunst og et rigt kulturliv.
Liebhaverboligen guider dig til nogle af de bedste steder og oplevelser, du kan nyde og se frem til hen over sommeren.

 

 

Med udsigt til Øresund

Rungstedgaard er en sand perle med en skøn beliggenhed. Deres søndagsbrunch er fantastisk lækker. Om sommeren kan børn løbe og lege på de grønne arealer udenfor restauranten, hvor der er både trampolin, fodboldmål og små cykler. Det kan give de voksne ro til at dykke ned i buffeen på ny eller tage sig en ekstra Bloody Mary.
Men tænk fremad hvis I ønsker bord her, da alt ofte er booket mange uger frem.

www.rungstedgaard.dk

 

 

Til the på slottet

Kokkedal slot blev opført i 1746 som en lystejendom i hollandsk renæssancestil af arkitekten Johan Gottfried Rosenberg, der også tegnede Odd Fellow palæet i København. De imponerende hvælvinger og den smukke arkitektur lader ingen tvivl om, at bygningen udgør et ægte slot. Men uden adelige beboere eller andre til at passe det, fik det gennem mange år status af et spøgelseshus. I 2011 åbnede Kokkedal Slot som hotel efter en omfattende og krævende renovering. Resultatet er intet mindre end fantastisk, og du kan sagtens besøge hotellet uden at overnatte. Prøv eksempelvis deres luksuriøse spa eller drik en kop the i biblioteksbaren.

www.kokkedalslotcopenhagen.dk

 

 

Krabbefiskeri og havnebesøg

Lige så øde og fredelig Rungsted Havn kan være i vinterhalvåret, lige så livlig er den om sommeren. Den tilhørende strand er et yndet udflugtsmål for gymnasieelever og familier.
Når badeturen er overstået kan man gå sig en tur på promenaden for at spise is og kigge på de imponerende sejlskibe. Går man bagom de mange burger- steak- og sushirestauranter, væk fra menneskemylderet, kan man besøger fiskehuset Fiskerikajen. Her er anlagt et bassin, hvor børn kan fange krabber, for bagefter at lade dem glide ned i havet igen via en lille ”rutchebane”. Det kan være sjovt at vædde om hvilken krabbe, der kommer hurtigst ned.

www.fiskerikajen.dk, www.rungsted-havn.dk

 

 

Blixen og Bøgetræet

I 1885 blev Karen Blixen født på Rungstedlund, og i 1962 døde hun samme sted. Tiden imellem bød på fantastiske rejser, ikoniske fortællinger og intense kærlighedsforhold. Rungstedlund er i dag et museum, der ikke blot byder på en tur rundt i Karens Blixens hjem –  men også foredrag og filmfremvisninger med hendes liv og litteratur som omdrejningspunkt. Det fineste ved museet er muligvis den tilhørende park.
Her kan du ad snørklede stier nå frem til Ewalds høj, hvor Karen Blixen ligger begravet under et stort bøgetræ. Den tidligere vognport og hestestald er i dag restaureret og indrettet med museumsbutik og café, hvor du kan nyde en kaffe eller en let frokost.

www.blixen.dk

 

 

Ud i det blå

Hvis du er særligt interesseret i botanik og planteanvendelse, eller bare glad for smuk natur, så læg vejen forbi Arboretet i Hørsholm. Her findes over 2000 arter af træer og buske, hvilket gør det til den største samling i Danmark. Der afholdes løbende guidede rundvisninger i Arboretet, hvor forskere og studerende fortæller om den unikke natur. Men du kan også udforske området alene, nyde stilheden og læse om plantearterne på de mange opsatte skilte.

www.arboretet.dk

 

 

Mærk historiens vingesus

I hjertet af Hørsholm slotshave, omkranset af søer og park, ligger Hørsholm kirke. Her kan man gå rundt og fore- stille sig, hvordan dronning Caroline Mathilde og kongens livslæge Johann Friedrich Struense i den sidste del af 1700 tallet tog del i et blomstrende hofliv. Dengang lå Hirschholm Slot på holmen, men da kongefamilien ikke længere ønskede at bebo det, forfaldt slottet.
I 1823 blev Hørsholm kirke indviet, og både dets indre og ydre er stærkt påvirket af arkitekten C.F. Hansens arbejde med Vor Frue kirke i København. Lidt gemt væk fra kirken ligger Hørsholm kirkegård, hvor en af Rungsteds mest kendte personligheder, Simon Spies, ligger begravet.

www.horsholmkirke.dk

 

 

Kultur på tværs af generationer

Kulturhuset Trommen danner rammen om bibliotek, biograf, koncerter og meget mere. Her er plads til alle uanset alder, køn eller baggrund. Stemningen er afslappet, og man kan slænge sig i sofaerne eller mødes til en kaffe i caféen.
Hold godt øje med deres program for resten af 2018, der blandt andet byder på Dyrene i Hakkebakkeskoven, Præsidentinderne og Peer Gynt.

www.trommen.dk

 

 

Når vinden blæser

Hørsholm Mølle ligger i udkanten af Hørsholm, og er for mange et symbol på den gamle bydel. Møllen blev bygget i 1890 og malede korn indtil 1970’erne, hvor den blev taget ud af drift og begyndte at forfalde. I 1988 blev møllen købt og restaureret af kommunen. I dag huser møllen også en håndværktøjssamling. Begge dele er i sommerhalvåret åbent for besøgende hver lørdag fra klokken 10-13.

www.hoersholmmoelle.dk

 

 

Det hele til det halve

Hørsholm/Rungsted er et område med flere lækre tøjbutikker, hvilket let kan blive en dyr fornøjelse. Men der er en billigere måder at få fingrene i de eksklusive mærkevarer.
Elliotts i Hørsholm er et outlet – men ikke på den kaotiske måde. Her ligger alt ordentligt og udvalget af tøj fra indeværende sæson er stort. Heartmade er et af de mest populære mærker, og du kan ofte spare op til 75 procent på brandet.
Hvis du melder dig ind i klubben på deres hjemmeside, vil du automatisk blive inviteret med, når de cirka to gange om måneden holder åbent.

www.Portal.elliotts.dk