Julies livsstil

,

Det seneste år har hun været forretningskvinden Julie Zangenberg med fuld fart på mad og mode, bog og blog, men i det kommende år håber hun på at være tilbage i søgelyset som skuespilleren Julie Zangenberg. Og tag endelig ikke fejl af de blå øjne – Julie er en kvinde med noss …

 

FET_JulieZangenberg_SSP9186

 

Julie Zangenbergs første og største kærlighed er til skuespillet. Hun debuterede som 12-årig. Hun tog en pause, mens hun gik på gymnasiet, og prøvede forskelligt i et sabbatår bagefter, men så sendte hun et signal ud, om at hun var klar til skuespillet igen, og som 29-årig kan hun nu konstatere, at det har fyldt halvdelen af hendes liv. Men samtidig er hun begejstret for de muligheder, der har vist sig for hende. Og for enhver, der tør kaste sig ud i det, mener hun:

– Når man arbejder hårdt og går til opgaven med ydmyghed og tør kaste sig helhjertet ud i det, så … ja, noget går man på røven med, men andet flyver.

 

Terapeutisk nørderi

Aktuelt relancerer Julie sig på nettet med JUM! by JZ (jum som i ’det smager godt’ og samtidig som i JUlies Madunivers):

– Det er inspireret af Gwyneth Paltrows og Martha Stewarts blogs, som er madunivers, men også lidt mere. Mit udgangspunkt er jo, at jeg ikke selv er kok, men at jeg selv har nørdet mig frem til, hvad der er min ultimative version af en klassiker.

Julies nørderi har for hende også en terapeutisk funktion:

– Jeg laver stort set mad hver dag. Selv hvis jeg har en tosset periode, sætter jeg tid af til at lave mad, fordi det også stresser mig af. Og så har jeg det godt med, at jeg ved præcis, hvad jeg indtager.

Hun ser det som den største fejl i forhold til sund livsstil at gøre det til en sur pligt med tørstegt kyllingefilet og rå gulerødder:

– For mig er det sundt at nørde mig frem til noget, der smager godt!

 

Jeg vil være sund

At være slank og ligne en million er nemlig ikke noget, der kommer af sig selv for Julie.

– Det er et prioriteringsspørgsmål. Jeg vil gerne se ud på en bestemt måde – ikke mindst fordi jeg skal se mig selv på film og billeder. Ud over forfængeligheden, så vil jeg være sund. Min prioritering er 80/20 … selv om det godt kan være, at det bliver 70/30. Jeg træner også hver anden dag – kondi og styrke. Så kan jeg fyre den af engang imellem.

Udseendet er en del af Julies arbejde, men charme og et kønt smil gør det ikke alene:

– Jeg vil da gerne tro, at jeg er kommet så langt på en kombination af arbejdsmoral, disciplin, vedholdenhed … og talent. Hvis det kun er udseendet, holder det kun for en periode, og der findes da langt smukkere skuespillere end mig. Jeg er ikke den store babe.

– Lige da jeg startede på ”Live fra Bremen,” fik jeg babe-roller, men det er jo også mit eget ansvar, så jeg gik til ledelsen og sagde, at jeg godt kunne se mig selv i nogle mere gakkede roller. Jeg spurgte om jeg kunne komme med til manusmøderne. Så kom jeg med nogle af mine karakterer, og mange af dem kom med. Så man kan gøre meget selv for at bryde med skabelonen. Man kan ikke forvente, at det kommer af sig selv.

 

Julie too

Det leder, selvfølgelig tankerne hen på den fortsatte #metoo diskussion:

– Jeg synes #metoo er en ekstremt vigtig kampagne. De mænd, som har begået overgreb, skal selvfølgelig retsforfølges. Jeg er selv vokset op i showbusiness, og ja, jeg har oplevet upassende mænd, men også dumme kællinger. Men nogle af de største kunstnere passer bare ikke i de normale kasser, så jo, de kan gå over grænsen. Det er ikke i orden, men på den anden side gælder det også om, at vi ikke opdrager piger til flinkeskolen. Nej, vi skal lære – undskyld udtrykket – at have nosser!

– Min far og mor har givet mig en god opdragelse. De har kun fået piger, og de har snakket med mig både om at skrive en kontrakt og om at sige fra. Vi kan ikke forvente en retfærdig verden. Det, vi kan lave om på, er, hvordan vi håndterer tingene!

 

Hellere James Bond end en karklud

Noget helt andet er, hvordan Julie synes, vi skal agere over for hinanden som mænd og kvinder i privatsfæren … når en mand vil gøre indtryk på en kvinde (og omvendt):

– Jeg har da fået nogle hug for at sige, at jeg gerne vil have, at manden betaler på første date. Jeg arbejder mere end de fleste mænd gør, 80-100 timer om ugen, og har ansvar for et hold af ansatte. Jeg går ikke op i, om jeg får mere eller mindre i løn end andre, men om jeg lever op til det, jeg vil. Så jeg føler ikke, jeg skal undskylde for mine holdninger: Jeg er ikke en dårlig rollemodel i kvindesagen.

– Jeg synes, det er skønt, at han åbner bildøren, og betaler på restauranten. Så føler jeg mig som en kvinde – og det er godt for romantikken! Vi kvinder skal passe på med ikke at kastrere mændene. På andre punkter vil vi have ligestilling, lige muligheder og respekt … men i flirten; hellere James Bond end en karklud!

– Sammenlignet med sydeuropæiske mænd er danske mænd – hvis jeg må generalisere – lidt forsigtige i deres flirt. Jeg taler ikke om et klask i røven, men det er skønt med en mand, der tør gå hen og sige, ’du er skøn, vil du …’ Jeg mener, hvis jeg ikke er interesseret, kan jeg jo sige nej. Men det er skønt at blive spurgt.

 

Skønhed for din egen skyld

Omvendt synes Julie, at det er helt i orden, at det er kvinderne, der bruger tid på at style sig til en tur i byen. Selv om det er vigtigt at italesætte, at skønheden også er noget, kvinder gør for sig selv:

– At holde mig sund og i form, få håret klippet og så videre – det er noget, jeg gør for mig selv, for at være den bedste version af mig selv. Mænd kommer og går, men vi har os selv, til vi dør.

At en kvinde sagtens kan se lækker ud – og føle sig lækker – uden styling og stiletter, er en anden ting:

– En afslappet, glad kvinde er da noget af det mest sexede, der findes, griner Julie.

Det er noget af idéen bag hendes brand Cozy by JZ.

– Der har været andre mærker, der gerne ville bruge mit ansigt, men det var først med Cozy, jeg syntes, der var et match. Vi lavede et manifest sammen om, hvad vi vil med mærkets: Vi vil hjælpe travle kvinder. Det skal være noget med humor, noget med hyggestunder, noget om at føle sig omsluttet af varme og blødhed. Det er ikke noget, jeg bare lægger navn til. Jeg er inde over og vælger produkterne, deltager i markedsføringen og taler med de butikker, der skal sælge det.

 

Hedda Gabler og Det Kongelige

Selv om Julie således har succes med en masse forskellige projekter, så håber hun, at indsatsen i det forløbne år betyder, at hun her i 2018 vender mere aktivt tilbage til skuespillet …, hvilket hun så i øvrigt ikke vil sige mere konkret om. Men man har da lov at drømme:

– Jeg har været heldig både at arbejde med kunstneriske/dramatiske projekter og kommercielle/humoristiske. Jeg håber, jeg får udfordringer af begge slags. Jeg har en drøm om at få lov til at spille på Det kgl. Teater. Jeg har lavet filmoptagelser derinde, men at stå på scenen … Og så har jeg lige siden jeg var teenager drømt om at spille Hedda Gabler.

 

FET_JulieZangenbergbook

Julies kogebog udkom sidste år på Politikens Forlag.

 

FET_JulieZangenberg_K8A0874-1

 

Blå Bog

Julie Zangenberg

29-årige Julie Zangenberg har været i mediernes søgelys siden den succesfulde debut i ”Klatretøsen” (2002) og andre børneroller. Som voksen har hun vist et bredere spektrum – alt fra Nørrebro Teaters ”Pornotopia”, Katrine Wiedemanns ”Viceværten” og kassesuccesen ”Dirch” til ”Hairspray the Musical” samt hele fire sæsoner af ”Live fra Bremen”. Som blogger og forretningskvinde har Julie sit eget madunivers JUM! by JZ (som også har kastet madprogrammer og en kogebog af sig sidste år), modebrandet COZY by JZ og en aktiv profil som ambassadør for indsamlinger til bl.a. Røde Kors.

Julie bor sammen med sin kæreste, kokken Andreas Bagh (”Jeg kan godt forstå, at folk er nysgerrige. Mange af mine fans er vokset op med mig, så det er naturligt, de viser interesse, nærmest omsorg. Men nogle gange kommer det til at skygge for det, jeg laver, og som egentlig er interessant”).

 

FET_JulieZangenberg_SSP9330

 

Huen er Julies eget design fra hendes kollektion Cozy by JZ. 

 

FET_JulieZangenberg_SSP9311

Rundt om Julie

Nu laver du så meget forskelligt – hvilke tre karrierer finder vi dig under ingen omstændigheder i?

Parkeringsvagt (kommer svaret lynhurtigt) … og tegner – det er jeg forfærdelig til – og stylist. Jeg skal have hjælp til at sammensætte det rigtige tøj.

Hvilken musik lytter du til lige nu?

Det er meget blandet. Der er altid Frank Sinatra, Ella Fitzgerald og Billie Holiday. Jeg lytter også til gangsta rap og popmusik, men når jeg skal slappe af, er det gerne mere old school.

Hvad er din favorit TV-serie?

Jeg ser mange serier. Jeg går også på udstillinger, i teatret og i biografen, men på seriefronten er min favorit ”Peaky Blinders”. I det hele taget kan jeg godt lide film/TV fra England lidt tilbage i tiden. Åh ja, og ”Taboo” med Tom Hardy.

Og hvilken rolle ville du gerne have spillet i den?

Den mandlige hovedrolle, Peaky, selvfølgelig. Og hvis det skulle være en kvinde, hans tante Polly. Hun er ret sej.

Hvad glæder du dig mest til i 2018?

2017 har været et år, hvor jeg har fået sat en masse ting i system. Det har fyldt en del, men nu er systemerne på plads, og jeg har gjort nogle erfaringer, så jeg håber at finde en balance mellem mine forretninger og skuespillet. Der skal ikke være nogen tvivl om, at skuespillet er mit kærlighedsbarn, hvor mine andre forretninger er mine skønne bonusbørn.

Den ultimative accessory for dig er …?

Jeg har altid min telefon med mig, men … jeg har en ting med tasker. Bortset fra ”Klatretøsen”, hvor jeg købte mig et TV, så har jeg købt mig en taske, hver gang jeg har afsluttet og fået betaling for et projekt.

Den ultimative wellness for dig er …?

Det er i hverdagen at sørge for god kost og træning. Det slår ethvert spa-ophold. … Og så at jeg får ordnet mine negle hver 14. dag.

Hvor meget bruger du på tøj?

Det tror jeg, jeg holder for mig selv … men jeg bruger mere på mad!

Hvad er der ALTID i dit køleskab?

Meget! Champagne, mælk, smør, parmesan. Matcha te, Heinz ketchup, øl, kokosvand, grøntsager, karrysild, hjemmelavet syltetøj og chutney, min søsters syltede agurker – det er tæt pakket! Men i det hele taget gode råvarer; sæsonens produkter, økologisk og lokalt!

Hvad vil du gerne mere?

Jo ældre jeg bliver, desto mere lægger jeg vægt på balance. Jeg vil gerne være bedre til at holde fri og lægge telefonen væk, bruge mere tid på min familie, blive bedre til at lytte. Jeg har altid læst meget, men jeg vil gerne læse mere.

Hvad vil du gerne mindre?

Her i 2017 har jeg bemærket, hvilke mennesker jeg omgiver mig med. Vi kvinder har det med at føle skyld; vi holder fast i folk, fordi vi har dårlig samvittighed over at lade dem gå. Jeg mener; alle kan have en dårlig dag, men mennesker med dårlig energi, mennesker i hvis energi jeg ikke bliver mødt, dem vil jeg bruge mindre tid på. 

 

/by

Bag Scenen …

”Requiem” er en dødsmesse, men ligesom de musikalske, f.eks. Vivaldis og Mozarts, skildrer Peer Hultbergs værk, der ligger til grund for fore- stillingen på Betty Nansen Teatret, vandringen gennem hele livet med højdepunkter og lavpunkter, glæde, vrede, morskab og tragedie.

FET_Lise_Baastruup_IMG_0344

 

Det lyder ret alvorligt, er det det?

Det har dybde, men også humor og rørende elementer. Det har lidt af det hele.

537 tekster er blevet til 80 i forestillingen – er der en rød tråd?

Vi skuespillere springer ind og ud af figurerne og lægger stemme til dem. Nogle gange skifter vi fra én til en anden – og så dukker den første figur op igen i anden akt. Andre figurer popper bare tilfældigt op. Præcis ligesom mennesker vi møder gennem livet.

Hvem er du – for eksempel?

Jeg er bl.a. ”en fuld kvinde”, men også en figur, vi kalder ”Klappekvinden”. Hun er begejstret for alt og alt for hurtigt. Hun klapper, inden de er færdige med arierne i operaen. Så hun går rundt og synes, at alle andre er så negative.

Mange kender dig som ’hende den sjove’ – er du bange for typecasting?

Det må så være dem, der kender mig fra TV – som Hjørdis. De, der kender mig fra teatret, ved, jeg spiller alle typer roller – på det seneste faktisk langt flere tunge, dramatiske roller. De, der kender mig fra Cirkusrevyen … jamen, Ulf Pilgaard er jo nok den bedste morder, vi nogensinde har haft i dansk film. Vi spiller al slags teater!

Hvad glæder du dig mest til i 2018 (ud over Requiem)?

Jeg glæder mig rigtig meget til at spille ”Midt om natten” i Tivoli til sommer og tage fat i hele kataloget af Kim Larsens og Gasolins sange. Og lige nu glæder jeg mig til, at ”Monster” (om USA’s første kvindelige seriemorder) får lov til at spille tre ekstraforestillinger 7.-9. januar … det er tredje gang, vi sætter den op!

Hvis dit liv skulle have en titelmelodi, hvad skulle det så være?

Ikke bare på grund af forestillingen, men Mozarts ”Requiem”. Det er simpelthen noget af mit yndlings-klassiske musik. Og ellers … måske ”Svantes
lykkelige dag”. Den hylder bagatellerne, hverdagens småting.

Og derudover: hvad lytter du til i øjeblikket?

I december har jeg hygget mig meget med julemusik, men ellers har jeg mit løbeudvalg; det er mest rock. Det løber man godt til.

Nu da du skal spille et stykke litteratur. Hvilken bog ligger på natbordet?

Lige nu er det manuskriptlæsning, der fylder. Ellers er jeg i gang med andet bind af Ken Folletts 100-års-trilogi. Han skriver fantastisk.

Hvad drikker du for at holde dampen oppe – te eller kaffe?

Jeg er mest til kaffe, men ikke for koffeinen. Mange dage når jeg ikke morgenkaffen, for jeg vil hellere drikke kaffen, når jeg har tid til at nyde den; i en pause, eller når jeg kommer hjem fra arbejde.

/by

Letbane med til at åbne for store byggerier

Lyngby stormer derudaf med store og ambitiøse byggerier i disse år. Den planlagte letbane fra Ishøj til Lyngby har været med til at nære de mange projekter.

FET_Letbanen-Lyngby

 

Selvom Lyngby Taarbæk kommunalbestyrelse i en overordnet kommuneplan i 2009 fastslog, at byen i realiteten er fuldt udbygget, har der siden været fuld knald på byggeriet i kommunen. Det opsigtsvækkende Kanalvejsprojekt med blandt andet Microsofts nye danske hovedsæde er snart færdigt, men også DTU og Dyrehavegårds jorder er præget af enten færdigt, igangværende eller planlagt byggeri.

Kommunalbestyrelsen åbnede for nogle år siden for de mange byggerier for blandt andet at udnytte den letbane, som giver kommunen en række stationer, som efter planen skal stå færdige i 2023-24. Med i alle udbygningsplanerne er også en måde at udnytte, at Danmarks Tekniske Universitet, DTU, ligger i byen og skal fortsætte med at tiltrække en masse nye vidensarbejdere.

Letbanen skaber forbindelse til Storkøbenhavn

Den 28-kilometer lange letbane skal køre mellem Ishøj og Lyngby, og den får i alt 29 stationer. Letbanen skal gå gennem DTU med to stationer undervejs. Den binder DTU tættere på bymidten og til resten af Storkøbenhavn. Letbanen forbindes med S-toget på Lyngby Station. Det store projekt blev vedtaget i 2013, men anlæggelsen starter efter planerne i 2018. Først skal området langs Ring 3 forberedes til anlægsarbejdet med ekspropriationer, nedrivninger og ledningsomlægninger. Herefter rykker letbane-entreprenørerne ind. Og så går der altså 5-6 år, før projektet efter planen er færdigt. Letbanen forventes at få 13-14 millioner årlige passagerer.

Trongården byområde

Trongården byområde, der skal ligge i et støjfyldt område mellem Helsingørmotorvejen, Klampenborgvej og Trongårdskolen, skal rumme en lav bebyggelse med boliger i forskellige størrelse. To tredjedele skal være ejerboliger, mens en tredjedel skal være lejeboliger. Der er tale om rækkehuse i et og to plan, der indrettes som huse og lejligheder med grønne udearealer. Kvarteret planlægges som en lille urban landsby. Der skal være stor mangfoldighed i boligtyper til forskellige borgere, små snoede veje, åbne fællesarealer og grønne arealer som binder området sammen. Det bliver ELF Development, der skal stå for at bygge de godt 23.000 m2 etagemeter på det 55.000 store grundareal med Arkitema Århus som arkitekter.

 

FET_Novozymes-oppefra

Novozymes på Dyrehavegård

På Dyrehavgårds jorder ud mod Helsingørmotorvejen er biotekvirksomheden Novozymes ved at bygge et 40.000 m2 stort center for forskning og udvikling på den 140.000 m2 grund. De fire bygninger, der opføres, vil være mellem to og tre etager høje med store glasvinduer for at sikre optimale lysforhold og give en inspirerende udsigt over de grønne områder. Bygningerne, der opføres af svenske NCC, skal indeholde laboratorier og kontorer. Der skal også bygges en parkeringsplads på 10.000 m2. Novozymes har forpligtet sig til at bygge, så Dyrehavegårdområdet belastes mindst muligt. Der skal etableres en park med naturstier, som vil være åbent for alle. Det er planen, at bygningerne skal rumme 800 medarbejdere. Hele herligheden forventes at står klar i 2018.

 

FET_DTU-ny-bygning

DTU indvier største bygning siden 70’erne

I november sidste år kunne Danmarks Tekniske Universitet (DTU) præsentere sin nye bygning for life science og bioengineering på sit campus. Bygningskomplekset omfatter 42.000 m2 og skal danne en moderne ramme om et internationalt forskningsmiljø, som befinder sig i krydsfeltet mellem biovidenskab og teknisk videnskab. Byggeriet omfatter både nybyggeri og renovering. Det er DTU’s største byggeprojekt, siden det tekniske universitet plantede sine rødder på Lundtoftesletten i begyndelsen af 1970’erne. Det er et led i den investering på mere end 4. mia. kr., som DTU bruger på campusudviklingen i perioden 2010-2021 med mere end 20 forskellige byggeprojekter. Universitet kalder det selv for Transforming DTU. Ud over den store bygning på 42.000 m2, er DTU i færd med at opføre og renovere nye bygninger, auditorier, laboratorier, kollegier og en enkel vindtunnel.

Nepotisme og magtmisbrug

Det er dog ikke alle i Lyngby, som er lige begejstrede for de mange byggerier på DTU og Dyrehavegårdjorden. Foreningen ’Et bedre Lyngby-Taarbæk’, som enmandshæren Hans Nielsen står bag, mener, at det nye byggeri bliver for højt og dominerende med sine 28 meter, og at der vil forekomme trafikproblemer, som der ikke ligger nogen løsninger for.  Hans Nielsen påstår, at kommunalbestyrelsen i Lyngby Taarbæk begår både nepotisme og magtmisbrug i de forskellige byggesager.

/by

Gintberg – bedre end i gamle dage!

Det er ikke ufarligt at bedrive politisk satire i Danmark. På trods af, at det nærmest anses for en ære at blive revyoffer, så faldt det et politisk parti for brystet, at Jan Gintberg gjorde sig morsom på deres vegne på TV. Men det får ham ikke til at være mindre skarp i sit kommende one-man-show.

 

FET_JAN_Gintberg_SSP0074

 

De fleste har det godt, hvis de bliver set i at have et vist mål af
selvironi, siger Jan Gintberg. – Så er de en del af flokken. Men det var der altså nogen, der ikke syntes i forbindelse med mine to
programmer om kommunalvalget …

– Jeg tager udgangspunkt i verden, og hvad jeg kan hidse mig op over. Fysikeren Stephen Hawking har sagt noget i retning af, at ’vi mister håbet, hvis vi ikke kan grine ad os selv’. Han har det meste af sit liv været paralyseret i hele kroppen bortset fra enkelte muskler i ansigtet, så han må jo vide, hvad han taler om.

Jan oplever, at satiren har ændret sig i hans levetid.

– God politisk satire er også god mediesatire, siger han. – I game dage kunne vi grine ad, at Per Hækkerup måske fik sig en over tørsten. Og så lavede vi en sketch om det. I dag spiller medierne og spindoktorerne en større rolle, så vi også må gøre grin med medierne. Der står vi på ryggen af Jon Stewart. Pointen er, at du bliver nødt til at sætte dig ind i, hvad der foregår i verden og i medierne for at forstå humoren i den form for satire. Det skaber en god synergi; læs avisen, se Deadline – nyd humoren.

Folkesjælens hospitalsklovn

Dermed er der en klar linje fra Jans kig på kommunalvalget – som vi ikke kunne undgå, da interviewet foregik 21. november – og hans nye show ”Jan Gintberg reder verden”. Den opmærksomme læser vi bemærke, at det er med ét d.

– Stand-up kan handle om hvad som helst, så længe der er folk i salen. Der sker så meget i verden; migrationsbølger, feminisme, manderollen og al den vrede, der bliver sluppet ud på de sociale medier. Det er jo nærmest en massepsykose, at det hele går ad Helvede til.

– Min rolle som komiker er at være mere vanvittig end virkeligheden, men nu er virkeligheden mere vanvittig end komikeren. I en normal situation skal vi fungere som en ventil for publikums vrede. Nogle gange har jeg en holdning til et emne, men jeg ser det altid gennem et filter af ’sjovhed’. Så lad mig, den professionelle, få grinet frem. Jeg skal være folkesjælens hospitalsklovn, så publikum bagefter kan gå ud og være lettede som efter et godt håndjob. I bogstavelig forstand: comic relief!

– De sociale medier har givet politikerne en platform for at sige hvad som helst. Jeg mener; hvis Trump havde været komiker, ville han have været ret underholdende!

Humor kan hægte publikum af

På mange måder bliver det nye show det mest udfordrende, han nogensinde har lavet. Han bevæger sig ud i et minefelt, hvor han simpelthen vil have svært ved at samle publikum om sig, men risikerer at træde nogle af dem over tæerne.

– Emne numero uno i dansk politik er blevet indvandring og muslimer. Det er der, der er størst potentiale for humor, men også størst risiko for at hægte en del af publikum af. Udgangspunktet for stand-up er, at det er noget personligt, at jeg kan sige ’kender I det at …’ Men samtidig skal der være en indignation. Min opgave er at sige noget, som ikke alle i publikum synes er sjovt! Jeg har kørt nogle prøveshows om materialet om migration, og det er svært.

– Men hør nu; vi ved ikke engang, hvad danskhed er, men bliver nødt til at lave et kanon … og ’hygge’ er nummer 5 på listen! Det er så let at køre grønthøsteren ind på den mark og høste humoren.

Fremtiden på kort og langt sigt

Det til trods er Jan Gintberg faktisk optimistisk. Nogle vil måske erindre, at han i et tidligere show vendte tilbage fra fremtiden, så den tror han da på.

– Om X milliarder år bliver vi brændt op af solen, og XX milliarder år kolliderer vores galakse med en anden, så på langt sigt er der ingen fremtid. På lidt kortere sigt siger – igen – Stephen Hawking ’let’s get the Hell out’ og lad os finde andre planeter. Fordi vi opbruger planetens ressourcer.

– På den anden side kan vi se, hvor meget vi har ændret vores holdning til rygning på bare ti år. Jeg kunne sidde til et møde som eneste ikke-ryger og kunne ikke engang få åbnet et vindue, for så fik rygerne træk. I dag må vi ikke engang ryge på matriklen! Så vi kan ændre ting.

– Deroppe, hvor jeg kommer fra, fyldte vi gamle grusgrave med skidt og lort – i dag sorterer vi vores affald. Vi har sagt; vi kan gøre det bedre! Det kan godt være, at vi skal helt ned at vende, før vi viser vores ’ingenuity’, vores opfindsomhed, hvor vi kan gøre fantastiske ting, hvis vi giver os selv lov til det! >

Verdensperspektiv frem for personlig helliggørelse

Mange tiltag kræver både en fælles beslutning og en individuel opbakning. Jan mener, at vi har et
personligt ansvar – f.eks. for miljøet – men at vi skal lægge kræfterne, hvor det giver mening i et større perspektiv.

– Det giver mening for mig at sortere mit affald i dag, fordi det er nemt. Skulle jeg for nogle år siden have rendt rundt og samlet min nabos tomme dåser op, da der var langt til en container, så ville det ikke have nyttet. Vi skal ikke rende rundt som hovedløse høns – redde et barn i Nepal, spise økologisk, købe skjorter uden klor. Hvis det ikke hører med i en større sammenhæng, så er det bare personlig helliggørelse! Det hjælper ikke at holde kødløs dag i går og så være et pikhoved i dag! Hvis det skal batte, må vi gøre det sammen.

– Så der er mere mening i at presse på for en elbil-løsning, så Danmark kunne komme i førertrøjen som grøn nation igen. Det vil betyde mere i et verdensperspektiv. Vi har et ansvar for ’the greater good’, og det kan vi løfte ved at samle vore unikke enheder i noget større og mere
komplekst.

– Derfor skal vi lære vores børn at opføre sig ordentligt, så de ikke bliver nogle møgunger, men lærer at fungere sammen med andre. De skal have lyst til kollektivet – til samfundet. Det handler om frihed under ansvar. Vi skal ikke blande os i andre folks påklædning, ikke påtvinge andre vores holdninger, men fastholde det personlige ansvar.

Jan Gintberg smækker med røret

Så trods Stephen Hawkings advarsler synes Jan Gintberg, at det på mange måder går godt, og at det er blevet bedre end i gamle dage.

– I gamle – Matador – dage, var noget bedre, ja, men kun for nogle få. Der var stor forskel på rig og fattig. I dag er vi på mange måder rigere, tilgængeligheden af alt er blevet bedre, vi kan bade i inderhavnen i København. I gamle dage havde man selvfølgelig ikke det overforbrug, vi har i dag, hvor vi straks skal have den nyeste smartphone. Åh jo, der er en ting, der var bedre i gamle dage. Dengang kunne man smække røret på, sådan et solidt bakelit-rør, der kunne tåle det. Det kan vi ikke længere …

I mangel på solide bakelittelefoner nøjes Jan Gintberg med at slukke for mobilen. I en branche hvor nogle er døde og mange andre er gået ned med stress, besluttede han sig for mange år siden til at sætte tempoet ned og finde ro med at sige nej.

– Jeg er meget bevidst om at passe på mig selv. Alt det der ’kan du lige det ene og det andet’ holder ikke, når man har tre børn. Det holder kroppen ikke til ret længe. I dag holder jeg hele børnenes sommerferie – 6 uger – og holder fri hele januar måned … altså når jeg ikke skal på turné som i år. Jeg er meget bevidst om, at jeg skal restituere. Jeg slukker simpelthen for telefonen. Det er ’the power of saying no”. Glæden ved at sige nej, bliver bare større – jeg ved, at jeg ikke går glip af noget. Sådan oplevede jeg det jo før. At jeg skulle holde mig varm eller var bange for, at de ikke ville spørge mig igen, hvis jeg sagde nej.

Fritid med stram styring

Ro på hjemmefronten og en stram styring af forældreopgaverne – til tre børn mellem 8 og 20 – hjælper også. Familien får den tid, den skal have, fordi Jan mener, at vi kan bære de opgaver, som livet tildeler os.

– Nu er jeg velsignet med en hustru, som ikke er så karrieremindet som jeg. Eller; hun er jordemoder. Men hun kan justere, når det passer. Og så er hun vanvittigt effektiv, og når jeg er hjemme, så indgår jeg i systemet, den elektroniske kalender. Det er timet på minuttet! Vi ved altid, hvad hinanden gør hvornår.

Jan har aldrig gjort det til nogen hemmelighed, at hans ældste datter har Downs Syndrom. Han har tit beskrevet det som en gave, selv om det ”ikke er a piece of cake”.

– Det fylder da. Nu er hun jo ikke længere et barn, men en ung dame med vilje og temperament. I dag er udfordringen, hvor hun skal bo henne. Vi skal finde et bosted, hvor hun har det godt – men de seneste tre år har hun været på efterskole. Det har været en udebane, hvor hun har udviklet sig fra et specielt barn til en ung kvinde med specielle behov. Det kræver da planlægning, men det er nu den udfordring, der er blevet os givet. Og hvis man har muligheden, så gælder det om at ’step up’. Jeg må sige, at vi er heldige, at vi i det danske samfund har den grad af støtte i systemet, som vi har. På det område er vi i forhold til resten af verden et veludviklet land.

 

FET_JAN_Gintberg_SSP0111

 

Blå Bog Jan Gintberg

Den er god nok: Jan Gintberg er både uddannet landmand og har en bachelor i Jordbrugsvidenskab. Han begyndte imidlertid at fifle med standup i 1992 og fik sit gennembrud som en del af Casper Christensens ”Tæskeholdet” på DR P3 i 1997. Sideløbende med soloshows og arbejde som stemme til adskillige tegnefilm har Jan været vært i utallige shows, gerne med satirisk tilsnit. Hans mest succesfulde har givetvis været formatet ”På kanten”, hvor han har været Udkantsdanmark rundt, men også har opsøgt arbejds- pladser og senest den kommunalpolitiske scene. I indeværende år prøves det format på forskellige jobs, hvor folk har ’fingrene i den varme grød’, som Jan siger, og til næste år er planen at udvide ’kanten’ til danskere, der lever ude i Europa (”der er noget i mig, der altid har haft lyst til at være antropologen i hvid tropehat, der undersøger tingene”).
Jan er gift med Nina Sepstrup. Sammen har de tre børn.

 

FET_JAN_Gintberg_GRV-ticketmaster-2426x1365-copy

 

Rundt om Jan Gintberg

Har du et nytårsforsæt?

Nej! Jeg har i nogle år holdt januar som alkoholfri måned … men nu får vi se (ha ha).

Ville du være blevet en god landmand?

Nej! Jeg ville have været en elendig landmand og en elendig agronom. Det er forsynet, at jeg blev optaget i stand-up branchen.

Hvis ikke komiker (eller landmand) – hvad kunne en tredje vej have været for dig?

Da jeg var en 7-9 år gammel, drømte jeg om at blive motorcykelbetjent. Men ellers ville det nok være et eller andet med gøgl og skuespil. Eller underviser af en eller anden art.

Hvor drømmer du dig hen på ferie?

Min søn og jeg vil gerne på skitur, men ellers gerne noget lokalt frem for ud over landets grænser. Sommeren 2017 var vi på Bornholm. Men jeg vil gerne til New
Zealand igen – der var jeg for 35 år siden. Eller Norge. Jeg er fascineret af bjerge.

Hvis du skulle have en kendings melodi, hvad skulle det så være?

”Smile” med Nat King Cole. Den er skrevet af Charlie Chaplin, men det er Nat, der synger den.

 Du får jo kørt et par kilometer som omrejsende standupper: hvad er din drømmebil?

Den har jeg lige leaset! Jeg har haft en diskusprolaps og fik at vide, at jeg helst skulle sidde højere. Det gør jeg i min Volvo XC 90 med massagesæde.

Hvornår har du sidst skraldgrinet?

For nylig, hvor jeg så et gammelt show med Patton Oswalt. Og så var jeg inde og se et prøveshow med Melvin Kakooza, der vandt DM i stand-up sidste år. Han taler klingende århusiansk, men er oprindelig fra Uganda. Vi legede den der gamle leg med at klaske hinanden over fingrene – hans sorte og mine kridhvide. Af en eller anden grund var det sjovt.

Hvornår har du sidst fældet en tåre?

Det gør jeg tit. Jeg bliver tit rørt, når jeg ser en tegnefilm med en smuk morale – ”Inderst inde” for eksempel.

Du har været ude i alle kanter af Danmark: hvad er dit favoritsted?

Allinge på Nordbornholm – når der ikke er folkemøde. Så er der dejligt. Lidt dejligere end i Nexø, hvor jeg ellers har lavet show. Og så selvfølgelig i mit sommerhus i Rørvig.

Hvis du kunne ændre noget ved dig selv – hvad skulle det så være (og hvorfor)?

Jeg ville gerne slippe for smerten i venstre ben efter diskusprolapsen. Men ellers ville jeg ønske, jeg var mere vedholdende.

Hvad er dine spådom for 2018?

Det er da et godt spørgsmål … Jeg tror vejrudsigterne bliver kortere. Jeg tror, vi har set toppen med vejrudsigter på 10 minutter – vi skal tilbage til halvandet minut!

 

FET_JAN_Gintberg_SSP0260 FET_JAN_Gintberg_SSP0277

Havde Trump været komiker, ville han have været ret underholdende … min opgave er at sige noget, som ikke alle i publikum synes er sjovt.

 

 

/by

En fortælling om sne, jul og Vigga

Hun var med, før TV-julekalenderen blev fast inventar på alle TV-kanaler og for alle aldersgrupper. Hun er stadig sin egen teaterdirektør med premiere på ”Sne” den 6. december. Og så er Vigga Bro lige fyldt 80 år!

 

FET_Vigga_Bro_fotoa-af-Wilfred-Gachau

 

Vigga Bro har medvirket i utallige julekalendere, men hendes favorit er stadig den første, den med ”Magnus Tagmus”, som i virkeligheden bare bestod af et modeltog, der kørte rundt til forskellige skuespillere, der læste et eventyr om dagen.

– Det syntes jeg var dødfødt, husker hun.

– At læse op er fint, når børnene kan stoppe én og spørge, hvorefter man kan læse videre, men ikke gennem en TV-skærm. I øvrigt var historierne alt for kedelige og pædagogiske. Så jeg bad om lov til at fortælle … og noget om trolde og banditter. Hvis ikke vi fortæller om trolde, så drømmer børnene om dem, så vi skal fortælle om, hvordan man narrer dem. Det fik jeg lov til – bare jeg kunne gøre det på 7½ minut!

– Jeg fik så mange breve fra børn, som jeg slet ikke kunne svare på alle sammen. Det har jeg dårlig samvittighed over den dag i dag.

 

Det der gemmer sig nedenunder

På en måde ligger den aktuelle forestilling ”Sne” på Teatret ved Sorte Hest i direkte for-længelse af dette, for den røde tråd gennem hele Viggas liv har været historiefortælling:

– Det startede med min sidste forestilling, ”Bobler”, hvor jeg og mine medspillere var glade for hinanden og vores samspil. Sne kom på tale, og jeg fortalte nogle snehistorier.

– Så det kommer lidt i forlængelse: ”Bobler” var minder om ting, vi har glemt. ”Sne” er dem, vi husker, men ikke sætter sammen til det store billede. For barnet er sne noget mystisk som dækker jorden: Hvad gemmer den? Det er vi nysgerrige på livet igennem; det, vi ikke ser, men som vi godt ved, er der. Det er også et tema i al historiefortælling: Der er altid noget nedenunder!

 

Fortællere i tre generationer

Vigga Bros indgang til skuespillet var hendes tidligt afdøde fars og hans brødres fortælletradition (”Alle på egnen kendte dem, så de blev inviteret ud for at fortælle”). Den smittede ligeledes hendes bror, der også gik skuespilvejen, og i næste generation har de tre skuespillere og en dramatiker, Viggas datter Anna Bro. Vigga er meget stolt af familietraditionen:

– Jeg blev lidt vred, da jeg i sin tid begyndte at arbejde med Dario Fos teknik, og journalisterne skrev, at det var noget helt nyt. For det havde mine farbrødre jo altid gjort!

Hun er den første til at understrege, at der er stor forskel på skuespil og historiefortælling:

– Skuespilleren finder historien fra ordene, historiefortælleren finder ordene fra historien og bruger altid sine egne ord til at beskrive.

 

Et privilegeret liv

Vigga Bro kunne ikke drømme om at gå på pension. Ikke af nød, men fordi hun føler sig privilegeret:

– Det er sjovt at få lov til at lave, hvad man vil, gennem et helt liv. Nogen siger, at jeg hopper fra det ene til det andet, men jeg gør det i takt med tiden … selv om min datter i fødselsdagstalen mente, at det måske snart var på tide, jeg holdt op med at opføre mig som en 41-årig.

Ud over den aktuelle forestilling rejser Vigga Bro rundt og fortæller og er i gang med at skrive sin anden bog om netop historiefortælling.

– Det kan da godt være, at ”Sne” bliver den sidste forestilling med produktion og lys og turné, hvor jeg er min egen teaterdirektør, men jeg bliver ved med at arbejde, indtil jeg bliver for gakket i hovedet. Hvis ”Sne” bliver den sidste, så er det nok også en meget passende måde at slutte på.

Vigga Bro er ikke bange for at kalde sig gammel (”Jeg er jo faktisk en olding”), og elsker, når hun er ’Bedste’ for sit barnebarn og bonus-børnebørn. Hun lavede for et par år siden forestillingen ”Og snart skal man jo dø”. Egentlig en humoristisk forestilling, men hun blev nødt til at ændre titlen:

– Folk turde ikke købe billet, fortæller hun. – Men da vi ændrede titlen, blev det en stor succes.

Men vi kan heldigvis tillade os at håbe på mange gode fortællinger fra Vigga Bro fremover.

 

FET_Vigga_Bro_SNE-plakat_2

 

“Sne” er en musikalsk livsrejse, fortalt af Vigga Bro, Birgit Løkke på percussion og Ida Bach Jensen på bas.

/by

Bag Scenen…

”Noget om helte” tager publikum en tur ind i hovedet på digteren og giver mulighed for at se hans finurlige ord på en ny måde, med ny musik – og måske med ny indsigt. Stine Stengade er som mange vokset op med Halfdan – hans ABC og Den lille frække Frederik.

 

FET_Stine-Stengade_Henrik-Ginge

 

Det er godt nok svært at få Otto Brandenburg ud af øret – Hvordan forholder du dig til at rokke ved en klassiker?

Forestillingen er helt gennemkomponeret med nye melodier, så publikum får alt i en ny version. Vi har nogle af Halfdan Rasmussens mest elskede tekster med, så det er spændende at se, om vi kan se på dem med nye øjne, når vi sætter en anden lup over dem.

Jeg kan godt lide Halfdan Rasmussens ’legesyghed’ – den måde, han legede og eksperimenterede med ordene på. Derfor synes jeg også, vi kan tillade os at kaste hans ord op i luften og ruske op i dem for at se, hvad der er i dem. Jeg håber, han ville synes om det.

Hvad er det for en Halfdan, vi skal møde?

Vi går ind i hovedet på Halfdan Rasmussen – ind i hans temperament, hans sind – og vi er så at sige alle sammen ham. Vi holder os til hans ’voksne’ univers – både det tossede/finurlige, det eksistentielle og lidt over i det politiske. Måske mindst det sidste, for han skrev i sin tid, og noget holder bedre end andet. Vi går fra det lyse, runder det mere mørke og vender så hjem til os selv.

Har du læst Halfdans ABC for din søn?

Ja, den blev læst i laser, da han var lille. Jeg fik den også selv læst højt – den blev jo udgivet i 1967, så jeg er vokset op med den og med hans børnesange. Jeg holder meget af ”En vej går ind i himlen, hvor jeg bor”. Et yndlingsbogstav … må være B – ”Bennys bukser brændte”.
Jeg kan huske, jeg genhørte det som teenager, og med min humor på det tidspunkt fandt jeg det vanvittig morsomt.

”Jeg skriver sjove digte, jeg skriver også triste” – Hvilke synes du bedst om?

Folk læser helst de første, jeg holder mest af de sidste. Der er noget eksistentielt i begge dele. Digtene spænder over alt, hvad der både er let og sjovt og svært og tungt for et menneske.

Nu er det julemåned, så jeg kan vel godt spørge, hvilken julesang, du holder mest af?

”Dejlig er Jorden”

Og i det hele taget – hvilken juletradition?

Mange. Det vigtigste er, at vi samles – både med familie og venner – at vi mødes og spiser. Det er et ritual – både det kristne og den hedenske lysfest, hvor vi spiser (lidt mere og lidt mere fedt, end vi plejer) og tænder masser af lys.

Den obligatoriske; and eller flæskesteg?

Vi får det hele! Men jeg elsker flæskesteg.

/by

Landsted blev til verdensberømt bryggeri

Tuborg Bryggeri holdt til i Hellerup i mere end 120 år og har sat store spor i byen.

 

FET_Tuborg-Flasken

 

Tuborg er uhyre synlig i Hellerup den dag i dag, selv om bryggeriet flyttede adresse for over 20 år siden. Både et byområde, en havnefront og en vej bærer navnet, som ikke stammer fra bryggeriet, men fra landstedet Thuesborg, der både gav navn til bryggeriet og til vejen. Ikke desto mindre er historien om bryggeriet en fascinerende dansk erhvervssucces, som det er værd at kigge nærmere på.

Thuesborg blev opført ca. 1690 af Jonas Nielsen Thue i Hellerup. Det blev senere til to landsteder, Lille og Store Tuborg, som husede flere af Københavns velhavende familier i begyndelsen af 1800-tallet. Det største har endda været Grundtvigs gamle sommerbolig, og det var her, han døde i 1872. Da Grundtvig var død, rådede industrimagnaten C.F. Tietgen hans enke til at sælge Store Tuborg. For i løbet af kort tid ville den pragtfulde havudsigt fra ejendommen forsvinde. Det var nemlig netop blevet besluttet at oprette et industrianlæg med navnet Tuborgs Fabrikker på den store åbne grund mellem Strandvejen og kysten.

 

Ingen grænser for idérigdom

Der var planer om en gødningsfabrik og en svovlsyrefabrik, men også om et bryggeri og et glasværk. Og så skulle der bygges boliger i nærheden til de mange arbejdere og en skole til deres børn. Der skulle være fast færgefart over Øresund mellem Tuborg Havn og Skåne, og der var næsten ingen grænser for idérigdommen. Ideen var at eksportere øl til oversøiske havne og importere gødning derfra.

Konsortiet fik problemer med økonomien, og det var kun bryggeriet, som blev grundlagt i 1873 med Philip W. Heyman som direktør og C.F. Tietgen som medstifter, der blev en succes. Faktisk slog eksporten af øl (dengang) fejl, og Tuborg begyndte derfor salg til hjemmemarkedet. Bryggeriet solgte øl tappet på flaske direkte til ølhandlerne, hvilket var en stor fordel i forhold til konkurrenterne, som fik deres øl tappet andre steder.

 

Stor trang efter øl

Men trangen efter god øl var til gengæld også meget stor herhjemme, og Tuborg blev i løbet af få år en seriøs udfordrer til brygger Jacobsens Carlsberg ude i Valby. For at forsyne det tørstige hjemmemarked med frisktappet øl opførte bryggeriet allerede i 1883 Tuborg-pavillonen. Det var en moderne ølhal, som blev et tilløbsstykke og et udflugtsmål, for der manglede ikke øl, og priserne var ganske rimelige.

Tuborg introducerede pilsnerøl til danskerne i 1880 under navnet Grøn Tuborg. Den var Danmarks allerførste pilsnerøl, og den var inspireret af bryggerne i Pilzen i Tjekkiet, hvorfra navnet pilsner stammer. Succesen var hjemme, og produktionen stormede frem. I 1902 blev den nye aftapningshal indviet, og i 1914 stod et nyt hovedkontor i Hellerup klar, tegnet af arkitekten Anton Rosen.

 

Innovativ markedsføring

Tuborgs succes skyldes en for den tid meget innovativ markedsføring. Tuborgvognene blev i 1881 forsynet med den karakteristiske paraply, som stadig benyttes alle steder i dag. Den kæmpestore Tuborgflaske var udsigtstårn på Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, som blev afholdt i 1888 på det gamle voldanlæg, der nu er en del af Tivoli og Rådhuspladsen. Udstillingspavillonerne blev efter udstillingen revet ned, men flasken blev heldigvis reddet og fandt sig godt tilpas nord for byen i det nye bryggeri.

I 1900 afholdtes en stor plakatkonkurrence, som førte til den berømte plakat med den tørstige mand. I forbindelse med bryggeriets 25 års jubilæum udskrev Tuborg en plakatkonkurrence. Opgaven lød på en “dekorativ reklameplakat” samt en øletiket. Prisen for at vinde var på hele 10.000 kroner, hvilket svarer til trekvart million i dag. Vinderen blev maleren J. F. Willumsen, men det var maleren Erik Henningsens forslag, som Tuborgs direktør brugte i markedsføringen.

 

Benhård konkurrence

Tiden op til århundredskiftet var præget af benhård konkurrence på ølmarkedet i København. I 1891 sluttede en række af de små bryggerier sig sammen under navnet De Forenede Bryggerier. Tuborg kom med i foreningen fra 1894, og året efter udvidede bryggeriet sortimentet med Guld Tuborg, en såkaldt luksusøl, der eksisterer den dag i dag. Tuborgs administrerende direktør Benny Dessau blev direktør for koncernen i 1899. Han iværksatte straks omfattende rationaliseringer, som førte til, at DFB med Tuborg i spidsen gik i intens konkurrence med Calrsberg, den anden danske gigant på ølmarkedet.

 

Kedelhus sprængt i luften

Besættelsesårene var præget af mangel på det meste. Også øl. Helt galt blev det i januar 1945, hvor Tuborgs kedelhus blev sprængt i luften, sandsynligvis nazisternes hævn for at Tuborg havn ud til Øresund blev brugt som flugtrute til det neutrale Sverige. Straks efter eksplosionen kom danskernes svar: beslutsomt sammenhold. Et nærliggende gasværk tilbød at levere damp, belysningsvæsenet trak ekstra kabler og Carlsberg satte trumf på ved at fremstille malt og tappe øl til Tuborg. Salgsvognene kørte igen dagen efter attentatet.

1950’erne startede med, at krigsårenes forbud mod at brygge de stærke øltyper blev ophævet. Tuborg genoptog straks den gode forårstradition, fremstilling af påskebryg.

Efterhånden som vareforsyning og produktion bevægede sig mod normale tilstande, blev det muligt at forny maskinparken. Nye tappemaskiner og styringssystemer gjorde Tuborg til Danmarks mest moderne bryggeri. Drivkraften bag moderniseringen var direktør Herbert Jerichow, der også besluttede at distributionsvognene i Tuborgs vognpark skulle have nyt design. Designeren blev dronning Ingrids bror, Sigvard Bernadotte.

 

Ølkasser droppes

Fuld fart frem, også i ølbranchen. Danske bryggerier begyndte for alvor at se ud over landets grænser, og Tuborg var med i forreste række. Bryggeriet havde siden århundredskiftet været et af Europas mest moderne, og var godt rustet til at brede sig på de internationale markeder. Sidst i 60’erne måtte de traditionsrige ølkasser af træ vige for fremskridtet. Tuborg gik over til plastkasser, der havde flere fordele. De var både lettere at rengøre og at bære rundt på – og plastmaterialet kunne genbruges.

 

FET_Tuborg-Havn-anlægges-i-1870.-Foto-Lokalhistorisk-arkiv.

FET_Tuborg-flaske-og-ølhal-fra-1890.-Foto-Lokalhistorisk-arkivFET_Den-tørstige-mand

 

Fusion

Tuborg og Carlsberg fusionerede i 1970 for at stå så stærkt som muligt på det europæiske marked (Danmark blev medlem af EF (i dag EU) fra 1972). Det nye samarbejde, kombineret med et mangeårigt målrettet arbejde for at gøre navnet Tuborg kendt ude i verden, smittede af på salgskurverne, der vendte den rigtige vej. Fra 1970 til 1983 steg eksporten til det 10-dobbelte. En del af produktionen foregik nu i udlandet, bl.a. i Tyskland, Italien, Portugal, Tyrkiet og Nepal. I 1979 fik Vestdanmark sin egen produktion af Tuborg-øl, Fredericia Bryggeri, naturligvis med ægte dataovervåget kvalitetskontrol.

I 1996 indstilledes driften på Tuborg i Hellerup, og området blev genstand for en stor byudvikling med boliger, erhvervshovedsæder, skole, indkøbscenter og lyst-
bådehavn. Det oprindelige Tuborg blev revet ned med undtagelse af markante bygninger, der nu bruges til andre formål som for eksempel det nyrenoverede
Experimentarium. En æra i Hellerup er slut, men øllen lever heldigvis videre i bedste velgående. 

Kilder: Gyldendal
Den Store Danske, Berlingske, Tuborg, Drikkeabc.dk

 

/by

    /by

    Stine om Silkeborg

    FET_STINEB_20-09-2017_Press24361[2]

     

    Forsangeren i bandet Alphabeat, Stine Bramsen, er født i Ry og har haft en stor del af sin ungdomstid i Silkeborg, hvor hun gik på gymnasiet. Det var netop også i ungdomsårene i Silkeborg området, hun mødte de andre i bandet, og de sammen dannede Alphabeat. Vi har spurgt Stine til hendes forhold til Silkeborg, som hun stadig holder meget af.

    Hvad har du med dig fra Silkeborg, som er en fordel for dig nu? 

    Jeg er jo helt specifikt opvokset i Ry, så det er mere der, jeg har oplevet lokalsamfundet på godt og ondt. Har helt klart haft en meget tryg barndom, hvor man kunne stå på rulleskøjter til den lokale badestrand og i det hele taget være meget i det smukke sølandskab, der kendetegner området. Alle kender næsten alle, og jeg har nok lært at møde mennesker med et åbent sind og en grundlæggende tillid til, at folk vil mig det godt.

    Hvor kom du meget i Silkeborg i din gymnasietid?

    Chaplin! Ja, det hed diskoteket dengang. Det var stamstedet for de fleste i min omgangskreds, og der var jeg at finde 1-2 aftener om ugen. Og diverse caféer – der var mange hyggelige steder. Silkeborgs Heksekosten er jo også legendarisk, der handlede min mor og jeg tit. Med Alphabeat øvede vi flittigt i Lydpotten og drømte store drømme og blev gode venner, så det har selvfølgelig også en særlig plads i mit ungpigehjerte.

    Er der et sted, du holder særligt af i Silkeborg?

    Silkeborg Bad synes jeg er skøn at besøge – også bare til en gåtur i  museets park og ned i skoven langs søen. Gerne afsluttet med et stykke kage i cafeen.

    Gudenåen og Søerne er jo næsten synonym med Ry og Silkeborg – kan du sejle en kano, og har du gjort det meget?

    Ja, de søer er nok det, jeg savner mest. Jeg kan vist godt styre en kano nogenlunde. Jeg har i hvert fald prøvet det nogle gange som barn og fået sjove minder. Jeg kommer nok også til at tvinge mine børn ud på sådan en weekend-tur en dag, selv om jeg ikke ligefrem er teltmenneske.

    Er nogle af Alphabeat-teksterne inspireret direkte af Silkeborg og ungdommen her? 

    Garanteret. Men i så fald indirekte. Jeg skrev stort set ikke sange, før jeg sprang ud som solist, så det må I spørge Anders Bønløkke eller Anders SG om ved lejlighed.

    Hvordan er din tilknytning til byen nu?

    Jeg har jo sørme giftet mig med en dejlig Silkeborgenser, så jeg kommer der nogle gange om året, foruden med min musik. Selve Silkeborg har egentlig aldrig været mit hjem, men jeg har mange gode minder derfra, især fra gymnasietiden. Det var jo også i Silkeborg, jeg mødte drengene fra Alphabeat og startede min karriere som sangerinde, så jeg har meget at takke byen for.

    Kunne du finde på at slå dig ned i Silkeborg eller Ry igen?

    Umiddelbart ligger det ikke i kortene, for vi er meget glade i Brønshøj og føler os utroligt privilegerede at have villavejs-idyl så tæt på byens leben.

    Samtidig har min mand et job herovre, han er rigtig glad for.

    Hvis vi nogensinde vender hjem til området, bliver det nok nærmere i en lille bitte landsby, tænker jeg.

    Du har spillet et par gange i Silkeborg, hvordan er det at optræde på hjemmebane? 

    Det er faktisk altid lidt nervepirrende, fordi man er spændt på, hvem der dukker op af mennesker, man kender, og mine forventninger til mig selv er ekstra høje. Samtidig har jeg altid fået en meget varm og kærlig modtagelse, så alt i alt er det på mange måder et højdepunkt på touren.

    /by

    Charlottenlund Station voxer

    ,

    Den 118 år gamle stationsbygning lægger lokaler til det landsdækkende kontorfælleskab Voxeværket, der tilbyder mere end blot lokaler til sine lejere.

    FET_charlottenlund-Station.-Foto.-DSB

     

    Charlottenlunds Stations elegante lokaler er igen begyndt at myldre med liv. Siden starten af oktober er kontorfælleskabet Voxeværket rykket ind på den gamle station. So far omfatter det 15 virksomheder, der lejer pladser, som omfatter alt fra en enkelt plads i et åbent kontorlandskab til lukkede kontorer på 15 kvadratmeter. Målet er, at omkring 50 virksomheder rykker ind, hvilket betyder, at mange af dem er enkeltmandsvirksomheder og gerne såkaldte iværksættere.

    Bag Voxeværket står selv iværksætter og sælger Henrik Oxe, der indtil videre har åbnet 11 kontorfælleskaber over hele landet med ambition om flere. Voxeværket er et kontorhotel for virksomheder, som man kender det fra andre steder, men det er også mere end blot udlejning af lokaler.

    Sparring og udviklingsforløb

    Med i prisen er også et tilbud om udviklingsforløb med træning, salgstræning, sparring samt tilbud om personlig såvel som virksomhedsorienteret udvikling. Tilbuddene sker hver gang på baggrund af en samtale med den enkelte for at identificere ønsker og behov. Desuden afholder Voxeværket indimellem frit og kvit kurser og foredrag for husenes beboere.

    “Når man vælger Voxeværket, kan man få støtte og vejledning, når tingene spidser til, eller man kommer i klemme. Som for eksempel når en debitor ikke betaler. Der er et kraftfuldt og erfaringsrigt netværk omkring lejerne – både i ejendommen og i hele Voxeværket – som kan hjælpe helt gratis, når det brænder på. Hvis det udvikler sig til en større sag, koster det naturligvis penge at få hjælp,” forklarer Henrik Oxe på deres hjemmeside. Som lejer hos Voxeværket har man adgang til samtlige af deres huse i hele landet. Så selv om man har sin dagligdag på Charlottenlund Station, kan man booke et mødelokale i Odense, hvis behovet opstår.

    Kampagne for tomme kontorer

    En af baggrundene for, at Voxeværket rykker ind på stationen, er, at DSB i slutningen af 2016 startede en kampagne for at få flere kontorfællesskaber på deres tomme og halvtomme stationer. Arbejdsplads på en station er jo set ud fra et logistisk synspunkt super praktisk. At Charlottenlund Station samtidig er en atmosfærefyldt bygning med nyrenoverede lokaler, trækker nok heller ikke ned.

    Stationen går helt tilbage til Klampenborgbanens indvielse 22. juli 1863. Den oprindelige stationsbygning, der var en beskeden gul murstensbygning, er tegnet af V.C.H Wolf, der også stod bag banens øvrige stationer mellem Hellerup og Klampenborg. Ved stationens åbning var de fleste rejsende skovtursgæster, men sidst i 1860’erne begyndte de første pendlere at tage toget til København.

    Solgte 650.000 billetter

    Som led i anlægget af Kystbanen blev den gamle stationsbygning revet ned i 1897, og den nuværende blev opført samme sted. Den er tegnet af Thomas Arboe og stod klar i starten af 1899.

    I 1890’erne udviklede Charlottenlund sig til en udpræget villaby, og helårsbeboelsen gav desuden grundlag for et antal detailforretninger. Efter Kystbanens åbning var skovturstrafikken dog stadig i stigning og kulminerede i 1901/02, hvor stationen solgte 656.000 billetter.

    Den tiltagende jernbanetrafik gjorde jernbaneoverskæringen nord for stationen upraktisk og farlig, så i 1915-16 anlagdes en fodgængertunnel mellem østre og vestre stationsforplads. Nedgangene lå i to smukke trappehuse tegnet af Heinrich Wenck. De to nedgange er siden blevet erstattet af en bredere og mere praktisk tunnel under sporene. Jernbaneoverskæringen blev i 1922-23 erstattet af en viadukt, der fører Jægersborg Allé over banen.

    /by

    Bag Scenen

    FET_Bag_Scenen_CCC-2017-02-pre

     

    Tro det eller lad være: I år hiver Vivenne McKee for 35. gang danskerne ind til sin engelsksprogede Crazy Christmas Cabaret, ”The Farce Awakens.” Det må vist både være rekord for en forfatter/instruktør/skuespiller og en unik præstation i international sammenhæng.

    Donald Trump – sidste år inspirerede han Sheriffen af Nottingham, i år …?

    Da jeg skrev den forestilling, anså jeg Donald Trump for en vittighed og en døgnflue. Nu et år senere har han vist sig at være en endnu større vittighed, men desværre ikke en døgnflue. Han er leder af verdens mægtigste nation og råder over atomvåben. Så det blev et science fiction tema, hvor præsident Ronald Rump repræsenterer ’the Dark Side of the Farce’.

    Hvor får du det fra?

    Hvert år i januar skal jeg finde på en titel og en synopsis til Teater-kataloget. Så lader jeg idéen simre i 6 måneder og skriver måske en note om en scene eller en figur. I august sætter jeg mig ned og skriver. I år ville jeg gerne have en masse satiriske kommentarer til Trump, men det er ikke let, fordi han skifter politik og meninger fra dag til dag.

    Kan du lide science fiction?

    Jeg er stor science fiction fan. Min yndlingsforfatter er Arthur C. Clarke, der skrev romanen bag Kubricks ”Rumrejsen år 2001”,

    og jeg kan varmt anbefale hans ”Rama”-trilogi. Jeg er ikke så vild med sci-fi i den form, vi kender fra Star Trek, Star Wars og Marvel- universet med endimensionelle aliens og formelagtige plots.

    Hvad er din yndlingsfigur i Star Wars universet?

    Hvis jeg skal vælge en, må det blive Yoda, den lille grønne Jedi Master. Han bliver til Yo-gurt i dette års show. Jeg skal selv spille ham.

    Har du et soundtrack til ”The Farce Awak-ens”?

    Jeg vælger altid sange, som folk kender, og så giver jeg dem et lille twist – sidste år blev Adeles sang f.eks. til ”Hello – from the

    Brexit side”. I år hylder jeg nogle store popmusikere, der er gået bort i de seneste år; David Bowie, Freddy Mercury og Michael Jackson.

    Hvad er i dine øjne den mest overraskende ændring inden for de år, du har skabt CCC?

    Det danske publikum har lært at slappe af og slippe hæmningerne. Nu til dags råber folk lystigt de svar, jeg lærer dem, råber ’buh’ efter skurken og ’hurra’ for helten. Da jeg startede i 1982, fik jeg at vide, at det ville de ALDRIG gøre.

    Har dit publikum nogensinde været i FOR godt humør?

    Mange kommer direkte fra en julefrokost, men heldigvis har vi Tivolis vagter til at vise dem på plads … og nogle gange sikre, at de ikke falder ned af den.

    Er der noget, du IKKE vil gøre grin med?

    Jeg gør ikke grin med andre folks personlige tro, deres seksualitet eller noget, der kan opmuntre en eller anden galning til at lægge en bombe i garderoben. Derudover er jeg klar til at lave sjov med alting.

    Hvad er det, der er så tiltrækkende ved danskerne: Du blev hængende, og det gør efterhånden også alle de skuespillere, du importerer?

    Danmark er det sødeste og mest perfekte lille land i verden. Nogle gange ville jeg ønske, vejret var bedre, og at danskerne var lidt mere ukonventionelle, men derudover – what’s not to like? Og ja – Dansk Folkeparti kan beskylde mig for at bringe adskillige immigranter hertil. Personligt elsker jeg at rejse og anser mig som verdensborger.

     

    /by

    Man binder os igen

    ,

    FET_Hillingsø_67A4261

    Der er en angst i vor tid, mener Ellen Hillingsø, og en formørket retorik, som minder om 30’erne og 40’erne. Derfor føler hun, det er relevant at fortælle om (og med) Liva Weel, den tids store revystjerne. I øvrigt har Ellen ikke svært ved at identificere sig med stærke, selvstændige kvinder.

    Nogle vil kalde det typecasting. Ellen Hillingsø mener bare, at der er visse roller, der falder lettere for hende, så fra gennembruddet i ”Charlot og Charlotte” og frem til ”Liva”, som hun skal gestalte på Folketeatret fra den 16. november, har der været rigtig mange stærke kvinder på hendes repertoire:

    – Det er nogle roller, jeg åbenbart passer til og har spillet meget, siger hun. – Jeg har også fået lov til at spille andre typer, men ’min styrke’ er min indgang til rollerne, mit udgangspunkt. Derfra kan jeg tage figurerne andre steder hen. Sådan arbejder alle skuespillere: starter derfra, hvor det flyder, og så transformerer man energien.

    Vi skal vride livet

    – Livet handler om, at vi folder det ud og vrider det. Det samme gælder for vores arbejdsliv. Det med bare at sidde ved telefonen og vente på at få tilbudt roller er meget skrøbeligt, for hvad nu hvis den ikke ringer? Hvis vi vil have job i underholdningsbranchen, så må vi selv ud og skabe dem.  I hvert fald nogle af dem. Det er også mit råd til unge skuespillere: skab jeres egen karriere, dan makkerpar og lav noget sammen. Det er vigtigt for et rigt arbejdsliv, at I tager sagen i egen hånd.

    Ellen Hillingsø tager selvfølgelig sin egen medicin – netop ved at gå ud og holde foredrag. Men hun understreger, at hun altid tager udgangspunkt i sin faglighed:

    – Jeg er træt af folk med ikke-faglighed, der gør sig kloge på noget. Når jeg går ud og taler – uanset om det er undervisning på en højskole eller for en forsamling af erhvervsledere – så taler jeg altid fra mit udgangspunkt, som jo er skuespiller og performer. Jeg ved noget om at optræde.

    – Der er en frihed i den begrænsning. Jeg taler ikke som anmelder, jeg taler ikke som coach. Jeg taler om at optræde ud fra min faglighed som skuespiller.

    Liva og Ellen

    Hendes første og største opgave er selvfølgelig selve skuespillet, og nu gælder det altså om at optræde som en af slagsen, nemlig den legendariske Liva Weel. For Ellen Hillingsø er hun mere end et navn og nogle sange, hun er vokset op med:

    – Det, der kendetegner en klassiker, er, at den både afspejler sin tid og fungerer i en ny tid og en ny kontekst. Og det kan Liva Weels sange! Vores stykke foregår både i nutiden og i 30’erne og 40’erne, hvor der var et mørke i Europa og i verden, som vi også finder i dag. Der er den samme angst, hvor vi lukker ned, lukker os om os selv. >

    – Jeg tror altid der vil være plads til aktuel satire opført på scenen. Det var ikke revy i den forstand, vi oplever revy i dag … samarbejdet mellem Poul Henningsen – PH – og Liva Weel svarer måske snarere til, at Carsten Jensen skulle skrive tekster til Linda P eller Medina!

    På den personlige plan var Liva Weel også noget særligt:

    – Liva levede som mænd gør. Det blev der sat spørgsmålstegn ved. Hun trykkede den af med karrieren på sine egne præmisser. Et godt eksempel er, at PH, der skrev flere viser til hende, på et tidspunkt siger, ’du ser Herrens ud’. Hun drak, fordi hun havde smerter, og hendes svar er, ’det ville du aldrig sige til en mand.’ Det gælder stadig: vi går op i, hvordan kvinder ser ud. Det er egentlig rystende, at det er de samme ting, der provokere i dag, som det var dengang.

    Feminister

    Så i den forstand kan Ellen Hillingsø genkende sig selv som feminist i Liva:

    – Vi er halvdelen af jordens befolkning, så selvfølgelig er det vigtigt med lige rettigheder og lige løn. Det er grotesk at det stadig er noget, vi er nødt til at tale om. Jeg vil gerne have, at min datter får de samme muligheder og vilkår som mænd. Så ja, jeg er feminist!

    – Jeg tænker, at hvis Liva Weel havde arbejdet bare lidt mere med sit ægteskab, så var hun ikke blevet skilt fra Arne Weel. Jeg tror, hun elskede ham hele livet. Hun ønskede sig frihed, ikke skilsmisse. Jeg elsker min mand, og jeg synes, mit ægteskab giver mig frihed; frihed eksisterer altid i kraft af begrænsninger. Men i et ægteskab som i alle andre af livets forhold gælder det om at holde ud, også når det ikke er let.

    Tingene kommer ikke af sig selv

    Ægteskab med børn og to travle karrierer er vel en slags begrænsninger på den frihed. Men det handler også om organisering og fælles ansvar:

    – Vi har rengøringshjælp, og ellers uddelegerer vi opgaver til børnene. Familien er en prøve på et forpligtende fællesskab. De kan godt rydde op og lægge vasketøj sammen. Man skal ikke være bleg for at rubbe neglene. Ja, jeg står op klokken 6 hver morgen, men livet er hårdt arbejde. Der er ikke noget quick-fix.

    Det er for Ellen Hillingsø en nøgle til alle tilværelsens udfordringer:

    – Jeg læste et sted, at how you do anything, is how you do everything. Jeg lærte hjemmefra at gøre mig umage. Mine forældre var hårdtarbejdende begge to. Tag dig sammen og gør tingene ordentligt. Jeg siger det samme til mine børn: Tingene kommer ikke af sig selv.

    – Man skal være ordentlig mod andre og evne at indgå i en sammenhæng. Og tryk den af uden, at det går ud over andre.

    Så Ellen Hillingsø sparer ikke på sig selv. På den anden side lader hun sig heller ikke slide op på arbejdet som en Liva Weel, der døde som 54-årig.

    Fit og frisk

    – Vi kunne se noget lignende med Dirch Passer. Liva satte sig for at få alle med – også de sure – og hun spillede ofte to forestillinger på én dag, måske oven i noget filmarbejde. Når adrenalinen så pumpede rundt i kroppen var det svært at falde ned igen.

    Selv er Ellen Hillingsø som 50-årig fit og frisk:

    – Det er da også hårdt arbejde. Især det jeg ikke gør. Jeg spiser sundt, jeg træner, jeg ryger ikke og jeg drikker ikke for meget. Jeg passer på mig selv, men jeg er samtidig nysgerrig på, hvordan jeg ser ud som ældre. Jeg synes det er lidt ’u-nysgerrigt’ at fast holde et udseende med restylane og botox. Jeg er skuespiller, og jeg stiller min modenhed til rådighed for rollerne. Det kan godt være, at der er roller, jeg så ikke får, men så får jeg til gengæld nogle andre!

     

    FET_Hillingsø_67A4289

     

    Om Ellen Hillingsø

    Ellen Hillingsø er datter af den fra medierne også velkendte general Kjeld Hillingsø og Birgitte Hillingsø. Hun er uddannet skuespiller fra Aarhus Teater 1994 og kom god fra start med sin mindeværdige rolle i TV-serien ”Charlot og Charlotte” i 1996 og medvirkede året efter i thrilleren ”Sekten”, som indbragte hende en Robert. På film og TV er det hende man ringer til, når rollen som skarp chef skal besættes (f.eks. i ”Livvagterne”). Hun har også været med i ”Broen”, ”Rita” og ”Mens vi presser citronen”. Ellen Hillingsø er desuden flittigt brugt stemme til lydbøger og aktiv foredragsholder, når opgaverne på film, TV og teater tillader det.

    Ellen Hillingsø blev i 2000 gift med Christoffer Castenskiold, med hvem hun har to børn – en søn og en datter. Hun er aktiv støtte i flere humanitære organisationer bl.a. AIDS Fondet.

    Aktuelt optræder Ellen Hillingsø i rollen som ”Liva” på Folketeatret fra 16. november. 

     

    FET_Hillingsø_67A4319

    FET_Hillingsø_67A4313

     

    Rundt om Ellen

    Hvis du ikke var skuespilleren Ellen Hillingsø, hvad ville så være tre alternative karrieredrømme?

    Jeg ville gerne læse græsk filologi; Allerede som ung elskede jeg oldævl, Ovids Metamorfoser, Odysseen og Iliaden – alt det, vores kultur bygger på. Jeg ville gerne fotografere – eller beskæftige mig med en anden kunstart. Eller måske være frisør – jeg elskede at sætte hår som barn.

    Du er fra naturen heldig – hvordan har du det med kosmetiske operationer?

    Folk kan gøre, som de vil. Jeg er ikke fordømmende. Men vi kan hver især spørge hvorfor; hvad vil du udvirke? Det er naturens orden, at alt er i bevægelse. For mig er det en dyd ikke at fastholde!

    Sundhed – hvad er det for dig?

    Jeg elsker at bevæge mig og få min daglige motion, men med de tossede arbejdstider, jeg har, kan jeg ikke altid passe det. Jeg elsker tennis, yoga og cross fit. Men jeg må prioritere, og hvis jeg skal vælge mellem motionen og at være sammen med børnene, så vælger jeg børnene!

    Hvis dit liv skulle have en titelsang, hvad skulle det så være?

    For at blive i bedste Liva Weel stil ”I dit korte liv” med tekst af Poul Henningsen og musik af Kai Normann Andersen.

    Hvis du ejer mere end fem ting … hvilke fem ting vil du ikke slippe?

    Min telefon – den er jo også min computer og det hele. Jeg ville sige min kalender, men den er jo også i telefonen. En bog … Biblen måske, fordi der er så mange gode historier i den. Og ellers er det ikke ting – så vil jeg sige mine børn og min mand.

    Hvad får dig til at fælde en tåre?

    Når mennesker, jeg holder af dør. Når tingene går op i en højere enhed, f.eks. at mine børn har det sjovt med børn af mennesker, jeg holder af. Og lettelsens tårer, når der er noget, der lykkes; hvis jeg har en hård opgave, og jeg så kan se, at jeg kunne noget, som jeg ikke har gjort før. Ja – når ting går op i en højere enhed!

    Hvad er det mest romantiske, din mand kan gøre for dig?

    Jeg kan godt lide smukke og dejlige ting men ting er ikke nødvendigvis forbundet med romantik for mit vedkomne Jeg tror mere, vi er sådan, ”skal vi gå en romantisk tur i Irma?”  eller rejse ud i verden f.eks. tage til London og se teater og spise noget god mad, have nogle oplevelser sammen.

    Hvilken film har gjort mest indtryk på dig?

    Jeg er vild med gamle musicals fra 30’erne. Jeg har altid været vild med film og havde medlemskab til Filmmuseet, hvor jeg så Hitchcock, fransk nouvelle vague. ”The Godfather” selvfølgelig og ”Cabaret” –også med en god skildring af 30’erne og meget politisk og relevant i dag.

    Hvilken bog ligger på natbordet lige nu?

    Edouard Louis – ”Aldrig mere Eddy Bellegeule” og ”Voldens historie” – historier fra  Frankrigs ’udkant’, voldsom læsning. Jeg har lige læst Kathrine Wiedemanns ”Ved gudernes bord” med stor glæde, og så har jeg taget fat i Blixens ”7 fantastiske fortællinger” igen.

    Din søn er der måske ikke endnu: 

    Men hvilket råd vil du give til dreng- ene, når de begynder at interessere sig for piger?

    ’Et nej et er nej’ og ’prævention er ikke et spørgsmål, men en selvfølge’, ” få dig en uddannelse, så du kan klare dig selv”

    Du har også en datter – er det samme råd til pigerne?

    Jo, det samme, men også ’pas på dig selv’. På lidt længere sigt, at børn ikke må blive en begrænsning af arbejdslivet. Hav ikke dårlig samvittighed, kræv din ret og insister på ligeløn. Og tryk dig selv af!

    Tre ting, vi ikke ved om Ellen Hillingsø?

    Jeg har altid paraply med mig, jeg har altid gummistøvler uden for døren, jeg går altid til prøve i træningstøj. Jeg starter altid med det sværeste – så er det overstået, f.eks. når jeg arbejder med en tekst, så tager jeg det mest komplicerede først. Jeg elsker at høre vinylplader i mit sommerhus … og så har jeg en mani med vasketøj, sorterer det i farver og stof … min mand siger: ”Du har sat vasketøj over, så må du være lykkelig”

    Har du en hjertesag?

    Jeg har tre – AIDS-fondet; jeg oplever, at folk er begyndt at se HIV/AIDS som en kronisk sygdom, noget man kan leve med, men pas nu på! Maternity Foundation, der arbejder for, at kvinder i den 3. verden får adgang til fødselshjælp – jeg fik selv et akut kejsersnit og ville være død, hvis jeg ikke havde haft den hjælp. Red Barnet – jeg tænker både på, at der selv i dag er børn herhjemme, der bliver slået, og på, at børn mange steder i verden må gå 10 kilometer eller mere for at komme i skole.

     

    FET_Hillingsø_67A4164

    FET_Hillingsø_67A4162

    /by