Annette Heick og Danmarks musikalske hjerte

,

Sådan ser Annette Heick Aarhus, så hun føler sig godt tilpas med at skulle give den gas til flere generationers musik fra den jyske hovedstad i ”Made in Aarhus”.
Og så nægter hun i øvrigt at kalde noget musik mere fint end anden!

 

FET_Annette_Heick__00B6771

 

Genrer bevæger sig hele tiden. Musicals spænder fra den klassiske, der blander replikker og sange, til de operaagtige som ”Evita”, hvor alt er sange. På samme måde kan man heller ikke sætte én label på teaterkoncerterne:

– Teaterkoncerterne bygger på sange, som folk kender i forvejen, men ”Made in Aarhus” skiller sig så ud ved samtidig at være gennemkomponeret, så det bliver ét langt medley, hvor publikum i alle aldre vil genkende favoritter. Jeg er i hvert fald ikke bange for at glemme teksten – så kan jeg bare kigge ned på publikum, der med garanti sidder og mimer den, ler Annette Heick.

Musikalske venner fra Aarhus

Annette er selv vokset op med den klassiske Aarhus-lyd i ørerne; TV2, Gnags, Anne Linnet, men musikmiljøet er forblevet produktivt med navne som L.O.C., Medina og Thøger Dixgaard:

– Jeg synes, det er fedt, at der hele tiden kommer nye til, siger hun. – Man arbejder på kryds og tværs og prøver ting af med hinanden. For nylig hørte jeg et gammelt TV2-nummer spillet af Magtens Korridorer. Det er stadig Steffen Brandt, men endelig tror jeg, at jeg hørte teksten! Jeg tror, den dansksprogede rockmusik har sin vugge i Aarhus.

Nogle kunstnere har hun fået et nært venskab med, og da Annettes mand, Jesper, kom ud for en ulykke på en ferie i Thailand forrige år, var hun så heldig, at Liam O’Connor og Christiane Schaumburg-Müller var på ferie nabobyen.

– De kom ud til os og snakkede med mig og holdt om mig. De var en slags lynafledere, da det så værst ud. Liam er meget dyb, meget begavet og velinformeret.

Så det er med stor glæde, at Annette bl.a. skal rappe L.O.C.’s ”Drik din hjerne ud” i ”Made in Aarhus”

Underholdningspige

Men selvfølgelig kender Annete Heick Gud-og-hvermand fra en omkringfarende karriere som selvlært journalist, sanger, entertainer og – og det er det eneste hun faktisk er uddannet til – ejendomsmægler.

– Jeg er en ’underholdningspige’, siger hun selv. – Og det skal ikke misforstås! Journalistik er jo også underholdning. Men når folk siger, ’du må da vide, hvad du er’, så svarer jeg, at ’det må folk selv bøvle med’.

Annette Heick bærer selvfølgelig i kraft af sit navn rundt på en stor arv. Til dels en tung arv.

– Ja, mine forældre står for det folkelige, og jeg skal lige love for, at det har jeg også fået at vide. Som barn har jeg oplevet voksne – voksne til et barn! – der spurgte, om jeg ikke syntes, mine forældre var kiksede. Jeg tror først, min far trådte ud af det image, da han lavede programmet ”Musikbutikken”, hvor han både havde besøg af David Bowie og Kandis.

– For nylig var jeg til et arrangement, hvor mine forældre underholdt. Folk dansede, de gav en Giro 413-medley … og så var der en dame, der kom hen til mig og sagde, ’jeg var blevet advaret, men det er lidt meget DF det her’. Dér måtte jeg lige tælle til ti. Jeg er stadig vred: Hvorfor blande politik ind i det? Og hvorfor var hun overhovedet kommet, hvis hun ikke var til den genre?

Se troldene i øjnene

Annette trækker gerne Sverige frem som et eksempel på, hvordan de blander genrerne, og at kunstnerne gerne arbejder sammen på tværs. Hun har aldrig selv været bange for sine rødder:

– Jeg tror, man skal se troldene i øjnene. Så kan man få fred med det. Det gør man ikke ved at flygte. Jeg har set mange, der har deltaget i Melodi Grand Prix, og når de så har vundet, har de taget afstand til genren. Jeg synes, man skal stå ved det – ellers ender man i glemslen.

– Ved at se troldene i øjnene og i øvrigt opføre mig pænt og passe mit arbejde, så har jeg fået anciennitet. Efterhånden tænker folk, at ’nå, så kan hun nok tænke selv’. Anerkendelsen tager lidt længere i den her branche, når man kommer med sådan et navn. Jeg har haft det fint med at være lidt nede i anden række. Der er mange, der topper en kort tid i ungdommen og så forsvinder. For mig skete det først, da nogen så mig og gav mig en hovedrolle i ”Wicked”. Det har ændret mit professionelle liv!

Så at Annette ikke fra start gik i sin fars fodspor, men kastede sig ud i alt muligt andet, var ikke et oprør mod ham og hendes mor, men mod andre.

 Jeg er sgu’ min egen

– Jeg ville vise, at jeg er sgu’ min egen, siger hun. – Det handlede også om økonomisk sikkerhed. I min fars og mors generation, var der slet ikke samme konkurrence. Hvis de optrådte på DR, så var jobbene sikret et år frem. Hvis en sanger vandt Melodi Grand Prix, så kunne vedkommende leve af det i 1-2-3 år.

– I dag skal man hele tiden stille op til noget. Folk aner ikke, hvor meget forarbejde, der skal til, før jeg eller andre får et projekt ud på TV. Når jeg udgiver et album, så investerer jeg i mig selv. Det koster måske en halv million kroner. Kommer de hjem? Måske – men ikke på salget, måske på PR og på, at jeg får jobs bagefter.

Det skal bestemt ikke forstås som klynk fra Annettes side. Hun har nemlig lige præcis den karriere, hun gerne vil have.

– Jeg elsker mit arbejdsliv! Hvor er jeg heldig, at jeg får spændende udfordringer – som ”Evita” – og arbejder med søde mennesker.

Annette vender hjem

Man kan ikke sige, at Annette er bange for at prøve noget nyt. Hun var hurtigt med på ideen om en Øresundsregion og flyttede med familien til Skåne med dejligt hus og stor have i 2002. Nu går turen imidlertid den modsatte vej – ikke mindst fordi hendes børn gerne vil slutte deres skolegang i Danmark. Og det bliver i Annettes gamle barndomskvarter i Holte

– Da vi kørte en tur i Søllerød, kunne jeg hele tiden sige, ’der bor den og den’ af mine venner. Jeg tror 80% af mine venner bor i Søllerød, og det kunne jo være hyggeligt at komme til at bo tæt på vennerne. Og børnene har valgt en skole, som var mit gamle gymnasium. Det er hyggeligt.

Ikke at hun har noget mod den svenske skole. Børnene er perfekt tosprogede. Selv har hun kun tillagt sig nogle få udtryk, f.eks. at svenskerne siger ’det samma’ i stedet for ’i lige måde’.

– Og det har påvirket min måde at køre bil. Jeg kører meget ordentligt. Men jeg kan stadig blive tosset på de svenske bilister. Man må køre 40 km/t i byen, men de kører højest 35 – det er max irriterende!

Selv om Annette elsker TV-serien ”Broen”, så er hendes konklusion efter 15 år i Sverige, at politikerne aldrig fik løst problemerne med infrastrukturen. Togdriften er aldrig blevet optimal, og genindførelsen af grænsekontrollen har gjort det svært for pendlerne.

– Mange ting er ikke fulgt med. A-kasse, sygedagpenge og den slags er ikke gearet til, at man bor i Sverige og arbejder i Danmark. Der er et kæmpe potentiale i regionen, men det er, som om det blev glemt efter krisen. Der mangler politisk vilje, måske fordi det ikke er en sag, der er stemmer i.

 

FET_Annette_Heick__00B6792

 

Blå bog:

Annette Heick er datter af entertainerparret Keld og Hilda Heick. Hun er gift med kokken Jesper Vollmer, som hun har to børn med – og i øvrigt driver konferencevirksomheden RÅ med (”Vi udsender også en produktlinje fra RÅ til foråret”).

På egne ben startede Annette som journalist, men fik også et hit sammen med Tommy Seebach i sangen ”Du skælder mig hele tiden ud” i 1988. Journalistikken har ført videre til TV-arbejde, hvor hun bl.a. har lavet ”Ushi Heiku”, hvor hun med succes
foregav at være japansk TV-journalist og fik danske kendisser til at hoppe på limpinden. Annette er fortsat klummeskribent.

Sangtalentet har fået lov til at udfolde sig med udgivelse af hendes første album i 2005 og deltagelse i det danske Melodi Grand Prix flere gange. Senere har hun været vært – og skal være det for tredje gang til februar.

Derudover har Annette lagt stemme til utallige tegnefilm (”Men jeg gad godt prøve en rigtig filmrolle – nu har jeg jo spillet teater og kender TV-mediet”).
Hun optræder aktuelt i teaterkoncerten ”Made in Aarhus” på Docken 25.-29.
oktober og på turné frem til 26. november, bl.a. Musikhuset Aarhus
7.-12. november.

 

FET_Annette_Heick_00B6812

Annettes Grand Prix

– Jeg møgelsker Melodi Grand Prix, siger Annette Heick, der igen til februar skal være vært, når det løber ad stablen i Gigantium i Aalborg. – Jeg elsker den
portugisiske vindersang fra det internationale Grand Prix; en mand alene på scenen med en ballade – det er klassisk Melodi Grand Prix. 

– Jeg hører til dem, der mener, at der måske er kommet for mange lande med, så hellere et for de gamle EBU-lande og et for de østeuropæiske lande. Der er en kulturkløft, det er svært at overskride. På den anden side kan jeg godt lide, at sangene
repræsenterer noget hjemligt, så det ikke bliver 30 ens numre.

Annettes personlig hitliste over danske grandprix-sange toppes af ”Lige der hvor hjertet slår”, der ellers fik en hård skæbne ved det internationale Grand Prix, men som hun selv har med på sit eget repertoire. Nummer to er Tommy Seebachs ”Diskotango”, og så deler to klassikere tredjepladsen; ”Dansevise” (der også vandt det internationale Grand Prix) og ”To lys på et bord” (som tabte det danske til “Det var en yndig tid” med Katy Bødtker).

 

FET_Annette_Heick__00B6764

 

Rundt om Annette:

Nu er du jo i Liebhaverboligen … hvordan vil du definere det begreb?

For mig er det en bolig, der fortæller en historie om dem, der har boet der, om arkitekten eller om perioden. Og at vedligeholdelsen er i top. Det er ikke liebhaveri, at det ’bare’ er luksus.

Hvad er husets vigtigste rum for dig?

Køkkenet! Det er uundværligt for mig. Det er der, familien samles.
Det fylder meget i vores tilværelse. Og køkkenet fortæller meget om de mennesker, der bor i huset – hvilke krydderier, de har på hylderne, hvilke redskaber, de har i skufferne. Det er et personligt rum.

Hvad er luksus i boligen?

Enkelthed! Jeg var til bryllup i weekenden i det smukkeste hus i verden – tegnet af Arne Jacobsen, vanvittig beliggenhed og så et materialevalg, der stod så rent i sten, træ og metal. Jeg elsker da også at besøge et gammelt gods med højt til loftet, stuk og det hele, men jeg foretrækker enkeltheden.

Dansker med lyst til at bo i det svenske: 

Hvad skal man overveje?

En eneste ting: man skal ikke forvente, at ens venner og familie bare kommer over. Køb brobizz, så det er nemt at komme over broen!

Hvad er din yndlingsblomst/træ?

Hvis jeg skal sige ét træ, så er det japansk kirsebær. De blomstrer kun i 14 dage, men de er fantastiske. Og af blomster må jeg sige roser og pæoner.

Hvilken havemaskine vil du ikke undvære?

Nu har vi haft en havetraktor til vores 3.000 m2 store have i Skåne.
Men jeg er lidt nazi med haven. Det skal stå snorlige, som om den er klippet med en neglesaks, så hækkeklipperen og kanttrimmeren.

Liebhavermad: Hvad er det (du er jo gift med en kok)?

Nu spiser vi tit ganske almindelig mad – i går var det spaghetti med kød-sovs. Liebhavermad er, når du gør noget ekstra ud af det. Der skal så lidt til for at gøre maden spændende, man skal gøre sig lidt umage. Og så går vi op i gode råvarer. De fleste vil nok sige, vi spiser ret lækkert.

Hvad er det bedste, du kan grille?

Kylling i klemme! En udbenet kylling fyldt med krydderier og smør og lagt i en klemme – samme princip som en klemme til fisk, bare større. 

Hvad er liebhaverferien for dig?

Tid! Især med børnene. I år har vi været på bilferie på den klassiske 70’er agtige måde og med forbud mod telefon og iPad. Til gengæld hører vi musik og taler med hinanden. Så er vi tvunget til at få det bedste ud af det. Turen kan gå hvor som helst hen.

Ud over bolig, hvad er det dyreste, du nogensinde har købt?

Jeg går ikke op i tasker og sko – de dyreste jeg har, har måske kostet 1.000 kr. Og mine smykker har jeg solgt. Både min mand og jeg er gode til at finde løsninger, som ikke koster noget. Men alt er jo relativt. Jeg kan godt lide B&O og møbelklassikere.

Hvilket show vil vi ALDRIG se dig i?

Ikke noget – jeg er så åben. Og så er der noget, jeg har arbejdet hårdt på, og hvor jeg lige har fået svar per mail i dag. Det er min egen idé, men mere må jeg ikke sige … det bliver til foråret 2019!

 

 

/by

Høj faglig standard og naturlige resultater

Hos Inviocare er kunden i fokus, og en sund og naturlig udstråling vægtes utroligt højt.

inviocare_260916_-6404
Vi har et holistisk syn på kroppen, og det betyder, at vi altid sørger for at kombinere flere behand- linger for at opnå de bedst mulige resultater,” siger Erla Øregaard, klinikchef og sygeplejerske hos 
Inviocare. På klinikken tilbydes hele paletten af behandlinger fra klassiske injektionsbehandlinger med Botox og filler til fedtfrysninger, hårfjerning samt markedets nyeste trend: 
Vitaminindsprøjtninger. ”Det er vigtigt for os både at kunne behandle det ydre og det indre. Med vitaminindsprøjtninger kan vi booste både udseende og immunforsvar.”
Inviocare har den nordiske licens på vitaminindsprøjtninger fra det amerikanske mærke Reviv, som er banebrydende inden for området. Behandlingerne tilbydes som enten en intramuskulær eller intravenøs injektion, da kroppen får et langt større udbytte af vitaminerne når de injiceres.
Farvel til rynker
Den 300 kvadratmeter store klinik i indre by er eksklusivt indrettet hvor formålet er at få kunderne til at slappe af i de hyggelige omgivelser mens de bliver behandlet.
Klinikkens personale har stor erfaring med Botox og Juvedérm fillerbehandlinger. De populære behandlinger udglatter linjer, rynker og giver kunden et friskere og yngre udseende. ”Vi anbefaler vores kunder at de indleder et forløb med en peeling fra den anerkendte amerikanske dermatolog Zein Obagi. En peeling
forbereder huden og styrker hudens barriere, så den efterfølgende injektionsbehandling holder længere,” forklarer Erla Øregaard.
Et naturligt resultat
Inviocare oplærer selv stedets kosmetiske sygeplejersker, så de får det rette DNA, og når personalet skal lære nyt, sker det på de bedste kurser i både ind- og udland.
”Vi går aldrig på kompromis med fagligheden,” fastslår Erla Øregaard, ”Vi har det fagligt dygtigste personale og anvender de ypperste produkter og den nyeste teknologi på markedet.” En høj faglighed handler også om at tilbyde en kvalificeret rådgivning – og ind imellem turde sige nej til at behandle. ”Vi tilstræber helt klart at skabe naturlige resultater, og hvis vi oplever, at en kunde ønsker en behandling, som vi vurderer vil være at overbehandle, så siger vi nej. For kundens skyld, men selvfølgelig også for vores egen, for vi ønsker at værne om vores ry som en klinik, der har fagligheden i fokus og sikrer vores kunder de bedste og smukkeste resultater,” slutter Erla Øregaard.

 

IMG_5647
”Jeg har været utrolig glad for Erlas professionelle tilgang. Hun lyttede til, at jeg ønskede lidt mere fylde i mine læber, men et naturligt resultat. Det er blevet så flot, og jeg er meget tilfreds. Jeg vil give Inviocare min varmeste anbefaling!”
Sarah Boje, kvinde hos Inviocare

www.inviocare.com

 

/by

Helene, Helene og Cecilie

,

Når man giver sig helt til ens roller, kan det godt være lidt skizofrent at arbejde med to på samme tid. Men så hjælper det lidt, at Cecilie Stenspil både i den nye sæson af ”Badehotellet” og i musicalen ”Efter Brylluppet” spiller figurer ved navn Helene.

FET_Cecilie-Stenspil__67A9689

 

Liebhaverboligen fangede Cecilie tidligt på sommeren, hvor hun havde i gang med workshop forberedelserne på ”Efter brylluppet” og sommeroptagelser til ”Badehotellet” på programmet. Af hensyn til sidstnævnte er Cecilie iøjnefaldende blond.

Fra publikums synspunkt gælder det i første omgang ”Efter brylluppet”, der har premiere den 23. september på Musikhuset i Aarhus, hvor den indgår i Bier-trilogien sammen med ”Brødre” forvandlet til opera og ”Elsker dig for evigt” som ballet med premiere til november. Værkerne er selvstændige, men Cecilie føler en vis tilknytning til dem:

– Kasper Holten, der har instrueret ”Brødre”, var min instruktør på ”My Fair Lady”, og jeg spillede sammen med Pernille Rosendahl, der har skrevet musik til ”Elsker dig for evigt”, i teaterkoncerten ”Hey Jude”. Jeg glæder mig vanvittigt til at se begge dele.

– Men ellers er ”Efter brylluppet” helt sin egen. Jeg har bevidst ikke genset filmen (jeg tror ikke jeg har set den siden premieren i 2006). Jeg så heller ikke Triers film, da jeg spillede Bess i ”Breaking the Waves”. Det her er vores version af ”Efter brylluppet”. Det interessante er, at vi står foran publikum på scenen NU, så publikum også oplever det NU. Men nogen vil sikkert bliver inspireret til at se filmen igen … bagefter.

Barndommens sange

Hver figur i ”Efter Brylluppet” får komponeret sange af hver sin kunstner, og det er en særlig glæde for Cecilie, at hun får ’stemme’ af Anne Linnet:

– Det er en ære og fornøjelse at skulle synge Anne Linnets sange, siger hun. – Anne er en stærk kvinde. Jeg har jo hørt Anne Linnet siden jeg var lille … på en kassettebåndoptager! Man kan høre, det er Anne Linnet på første anslag – jeg synes, sangene er både velkomponerede og rørende. Jeg er sikker på, at hun har en stor interesse i at skildre den problematik, som Helene står i.

Det handler om de valg, vi træffer på forskellige tidspunkter i livet.

– Man kan ikke gå gennem livet uden at vælge forkert, siger Cecilie. – Selv har jeg det på den måde, at der er ting, jeg har valgt til, og ting, jeg har valgt fra, og i begge tilfælde har jeg lært af mine valg. Hvis vi lytter til mavefornemmelsen – som vi tit er gode til at ignorere – så træffer vi de valg, vi skal. Vi gør i hvert fald større skade ved ikke at vælge.

I ”Efter brylluppet” har Helene i sin ungdom truffet et valg, som hun måske ikke kunne overskue … men det får hun ved sin mands mellemkomst mulighed for at gøre om.

Barnets far

En sjov overlapning mellem den aktuelle ”Efter Brylluppet” og ”Badehotellet” er, at Cecilie i begge historier står med et barn, der ikke er hendes (ægte)mands.

– Anna (som spilles af Barbara Moleko) er vokset op som Jørgens datter, så han er hendes far, men jeg tror ikke, at der findes én familie, hvor der ikke findes en historie om, at nogen var far til andres børn, eller at faderen ikke var biologisk far til et barn.

– Selvfølgelig er det et kup, hvis kvinden snyder en mand til at være far til sit barn. Det at få børn skal helst ske i enighed og kærlighed. Men i dag kan vi kvinder jo få børn uden en mand. Det skubber lidt til indholdet i parforholdet. På den positive side har vi velfungerende familier med bonusfædre, bonusmødre og bonusbedsteforældre. Og med to mødre eller to fædre. Det er en brydningstid … og meget anderledes end i ”Badehotellet”.

Som mange vil huske, foretager Helenes mand i TV-serien en ganske generøs handling, hvor han sætter sin kone fri … men nu skal vi måske lige se, hvor den handlingstråd går hen. Cecilie er tavs – og kender i øvrigt ikke hele handlingen.

Spænding i hvert afsnit

– Jeg gyser med publikum, fordi jeg kun får manuskript til en episode ad gangen, forklarer Cecilie. – Jeg synes det er en gave at være med. Det er et helt eget univers, og vi er op til 90 skuespillere, der arbejder på det hver sommer. Og selvfølgelig er jeg imponeret over, at vi kan samle et publikum på 1,6 millioner. Dermed er ”Badehotellet” oppe at røre dansk TV’s helt unikke succes, ”Matador”, som Cecilie dog ikke vover en sammenligning med.

– Men man bliver en slags ’ven’, der kommer på besøg hver mandag. Og jeg ligner jo Fru Helene, så jeg bliver genkendt på gaden. De fleste hilser heldigvis sødt … men jeg ved, at Benedikte Hansen for eksempel blev skældt ud af en dame på gaden, som ville have, at hun talte pænt til sin søn!

Det tager Cecilie med. Det er hendes overbevisning og hendes metode, at vi som publikum skal vide så lidt som muligt om Cecilie Stenspil, så vi tror så meget mere på den figur, hun er lige i øjeblikket.

– Mens ”Livvagterne” kørte over skærmen, spillede jeg Bess i ”Breaking the Waves” på teatret. Jeg vil ikke puttes i en kasse!

– Det var enormt lærerigt at spille Jasmina, fortsætter hun. – 20 TV-episoder svarer jo til mange spillefilm. Det var meget anderledes end at spille Helene i ”Badehotellet”, men det spændende er at få lov til at gestalte forskellige menneskeskæbner.

Mange facetter – og sangstemme

– Jeg ser heller ikke mig selv som musical-skuespiller. Jeg er en skuespiller, der kan synge. Jeg kan godt lide diversitet – nogle musicals, noget ’tale-teater’, noget TV. Jeg føler mig privilegeret at få lov til at veksle.

– Men musicals fungerer som en slags dåseåbner til hjertet. Hvis de er lavet ordentligt, går de stærkt og rent ind. Jeg kan godt lide, at teater kan mærkes. Det er en af de få ting vi oplever i nuet. Teater er live, det er nu. Vi skal sidde der nu og lukke op for følelserne. Cecilie er godt klar over, at musicals fylder mere og mere på teatrenes repertoire.

– Det er jo nemt tilgængeligt, også hvis det er første gang, du går i teatret. Det er seværdigt og underholdende. Men det er andet teater også – fra Shakespeare til nyskrevne stykker. Det er vigtigt, at det er en kunstart med mange facetter. Jeg forstår godt, at vi som forbrugere går efter ’det sikre’, og så giver en musical en dejlig aften. Men så kan man jo se noget andet teater en anden dag – for det er tit de små forestillinger, der flytter os mest.

– Og for os skuespillere siger man, at af TV bliver du berømt, af film bliver du rig … men af teater bliver du lykkelig!

Ser vi tilbage over Cecilies karriere på blot 11 år, så må den nok kaldes en succes. Selv bruger hun ikke gerne ordet, men erkender, at hun er en arbejdsbi – og hun har hele tiden haft noget at lave.

– Da jeg var ung, var mit mål at komme på teaterskolen, siden at få lov til at arbejde. Det har jeg fået og det er jeg taknemmelig for. Jeg kan hele tiden lære og forfine mit udtryk. Det gælder vel for alle mennesker. Mine mål ændrer sig hele tiden. Der er da nogle roller, nogle instruktører og dramatikere jeg drømmer om at arbejde med i fremtiden. Jeg har aldrig spillet Shakespeare, og det vil jeg virkelig gerne prøve.

Derudover holder Cecilie karakteristisk kortene tæt til kroppen. Drømmene holder hun for sig selv.

 

FET_Cecilie-Stenspil_67A9943

 

Blå bog:

Cecilie Stenspil er 37 år og har de senere år dannet par med kollegaen Troels Lyby. Hun er uddannet skuespiller fra teaterskolen på Odense Teater, hvor hun spillede en lang række roller frem til 2009. Hun fik sit folkelige gennembrud som Jasmina i ”Livvagterne” samme år. Siden har hun optrådt på scener landet rundt bl.a. i både ”My Fair Lady” og ”Cabaret” på Det kongelige Teater. Sidste spillede hun med i ”Jesus Christ Superstar” på Aarhus Teater og vender tilbage til byen på Musikhuset i ”Efter brylluppet” i denne måned, hvorefter forestillingen flytter til Betty Nansen Teatret.

 

FET_Cecilie Stenspil__67A9883

 

Rundt om Cecilie:

Hvilke serier følger du selv?

”House of Cards” – det er som at se Shakespeares ”Richard III”. Dialogen er så begavet.

Hvad er din hårfarve egentlig – og hvornår har du sidst haft den?

Paté (og det er sagt med et glimt i øjet). Min hårfarve skifter med rollerne – lige nu blond som Fru Helene i ”Badehotellet”. Som skuespiller sætter jeg hele mit system til rådighed for rollen – og det betyder ofte også håret.

Hvad synes du om moden i ”Badehotellet”?

Ville du have spurgt Jens Jacob Tychsen om det (og det er også sagt med et glimt i øjet). Men jo, det er jo yndigt med klokkehatte og fantastiske kjoler. Kostumieren har lånt originale kjoler i London og fået syet nye til os. Herremoden er også ret lækker … måske skulle folk til at gå mere med hat. Moden har det jo med at gentage sig.

Hvis du kunne have spillet med i ”Matador”, hvem ville du så gerne have spillet?

Det har jeg aldrig tænkt på … Der er jo mange skønne figurer. Elisabeth – Helle Virkners figur – og Maude … måske Fru Fernando Møhge! Eller Oberst Hackel – det ville være noget helt andet.

Der er noget med dig og kager.

Åh, det var noget jeg kom til at sige i et af mine første interviews, og det bliver jeg spurgt om hele tiden. Ingen spørger mig til mine yndlingsgrøntsager. Det skifter med årstiden; lige nu er det … en mazarinbund med hvid chokolade og jordbær, en rabarberkompot med makroner … og en key lime pie. Men jeg har slet ikke tid til at nyde kager.

Hvad er dine yndlingsgrøntsager?

Ha ha – lige nu er det knoldselleri, padron-peber (stegt på pande) … og masser af dild og koriander (det er i hvert fald grønt)

Din yndlingsmusical?

Af dem jeg selv har optrådt i, vil jeg sige ”My Fair Lady”, ”Next to Normal” og ”Cabaret”. Men der er så mange fantastiske – også mange, der ikke er sat op herhjemme. ”Efter brylluppet” er jo speciel, fordi det er et nærmest Ibsen’sk familiedrama – men som rockmusical … eller som Peter Langdal siger: rock- og slam-teater.

Ferie – er du til badehotel eller …?

Bare ferie! Hvor som helst! Med en god bog og solskin … men sidde i skyggen.

Når du spiller ude – f.eks. i Aarhus – hvad savner du så mest ved København?

København! Mit hjem, byens puls, de stille rum. København er noget helt særligt om sommeren – især hvis man kigger op.

Dit bedste spisested?

Det er faktisk rigtig længe siden. Jeg laver som regel selv mad, men … Geist, Fiskebaren i Kødbyen og til at tage med hjem: Rice Market

For at blive i det Bier’ske univers 

– tror du på den eneste ene?

Jeg tror, vi har mange ’eneste ener’. Det handler om timing – nogle møder deres eneste ene som 17-årige, andre skal gå mange igennem, før de finder den rigtige eneste ene. Jeg tror, at kærlighed er nærhed, når vi er så tætte på en anden sjæl, at vi er sårbare. ”Kun den, der elsker din sjæl, kan høre dig, når du er stille”. 

Hvornår skal du giftes?

Ha – det svarer jeg ikke på. Det er min privatsfære, og den holder jeg privat, så det ikke skygger for mit arbejde. Men jeg har det udmærket med brylluppet som institution. Jeg var til bryllup i weekenden. Det er en festligholdelse af kærligheden. Jeg tror, vi alle bliver rørt af, at to mennesker stiller sig op for at sige, at de elsker hinanden. Mine egne forældre blev først gift, da jeg var 30. Det var meget smukt, men jeg går ikke selv rundt med en ungdomsdrøm om at stå hvid brud.

 

FET_Cecilie-Stenspil__67A9728

/by

Kender du det?

”Skam” er noget, man har hørt om fra andre. Det er karakteristisk for det norske seriefænomen, at succesen er båret af word-of-mouth. Frieda Joanna Krøgholt fik serien anbefalet af sin søster, Sylvester Byder af både søster og mor. Men ingen af de to kommende stjerner i teaterversionen af ”Skam” hoppede umiddelbart med på bølgen:

FET_SKAM_Frieda-Joanna-Krøgholt-som-Eva-og-Sylvester-Byder-som-Jonas-kopi

 

SKAM … og lidt alkohol

– Jeg fandt NRK på computeren en aften efter en bytur, indrømmer Frieda. – Jeg var lidt beruset og vidste ikke, jeg kunne få danske undertekster. Jeg forstod det ikke, så jeg gav op efter 10 minutter. Et par måneder efter så alle ”Skam”, og så fulgte jeg også de to første sæsoner på DR – og var hooked!

– Jeg kan sagtens identificere mig med Jonas, som jeg skal spille, siger Sylvester Byder. – Da jeg blev hooked på serien i det kolde forår, gik jeg selv i 1. G og var midt i alt det med lektier, karakterer, drengegruppen og kærligheden. OK – han er skater og ryger hash, jeg gør ingen af delene.

Selvfølgelig er der også nationale forskelle, hvor nogle er til at få øje på:

– Vi drikker og ryger mere, siger Frieda. – Alkohol er dyrere og sværere at få fat på i Norge.

Men uanset adgangen til og brugen af rusmidler, så handler årene i gymnasiet mest om at passe ind og finde sig selv. Eller med andre ord om at lade sig styre af skam.

Misforståelser, mænd og kvinder

– Det handler meget om at misforstå ting og gøre dem værre, end de er, siger Frieda. – Jeg synes, at det med, at pigerne bagtaler hinanden, var værre, da jeg var yngre – i folkeskolen – og vi kommunikerer bedre nu. Jo, det sker da, at vi kommer til at kysse en eller andens ekskæreste, men det hjælper sgu’ ikke at bære nag. Det er vi måske bedre til at forstå i pigegruppen.

For pigerne er ikke helt lette at aflæse for drengene, mener Sylvester:

– Drengene er mere klare. Det er mere fysisk, og vi ved godt, hvem der er stærkest. Derfor kan vi godt sige ’fuck dig’ – og stadig være gode venner den næste dag. Pigerne (som er meget klogere og meget sejere end os) har en mere psykisk og verbal konkurrence, hvor rygter, tøj og alt muligt spiller ind … og så forstår jeg stadig ikke det med, at en pige siger nej, men mener ja …

Er vi kærester nu?

For det store tema – i ”Skam” og i Friedas og Sylvesters liv – er selvfølgelig kærligheden … og det der med, om man nu er kærester eller ej:

– Der er jo så mange misforståelser, f.eks. at jeg møder en sød fyr, og han så tror, det er mere seriøst, end jeg gør. Altså han sidder lige ved siden af mig og siger ’så er vi sammen nu?’ og jeg fanger den ikke og siger ’ja, vi sidder lige ved siden af hinanden’. Der misforstod jeg vist et hint.

– Man kysser måske lidt med en pige til en fest, og så går man på café et par gange … og kysser med en anden til en fest, og så kommer hun og spørger ’hvad laver du’, siger Sylvester. – Det er ikke altid til at vide, om den anden er forelsket i en. Jeg har selv holdt tilbage med at sige det …, indtil det var for sent.

– Hvis man misforstår hinanden, er det bedst at konfrontere den anden, mener Frieda. Men jeg synes heller ikke, at vi skal have ejerfornemmelser. Det tænder mig helt af.

Stadig venner

Selv om forelskelsen altså kan brænde hedt i teenageårene, så er det ikke værre end, at man godt kan være venner med sine ekskærester, mener både Sylvester og Frieda. De ser f.eks. begge stadig deres første kærester:

– Det var i 8. klasse, husker Sylvester. – Jeg var meget glad for hende, og vi var kærester i tre uger. Jeg gjorde det forbi. Jeg var vist bange for forelskelsen. Men vi er pissegode venner i dag.

– Jeg var vel 14 år – han hed Johan og var skater, siger Frieda. – Jeg var forelsket … og så ikke forelsket. Vi ses stadig og er gode venner.

De er også helt enige om at tage lige så meget ansvar for at slutte et forhold som for at indlede det:

– Det er ikke så vigtigt, hvorfor man gerne vil slå op, siger Frieda. – Ikke i detaljer i hvert fald. Men den, der slår op, må tage ansvaret for det og give den anden plads til at stille spørgsmål og komme med bebrejdelser. Bare at droppe kontakten er dårlig stil.

Med vennerne i teatret

Mens der er mange unge – rigtig mange – der er hoppet på ”Skam”-bølgen på TV og streaming, så er der måske ikke så mange, der er vant til at gå i teatret.

– Det er en forhindring for mange, at det er dyrt, men jeg har faktisk mange venner, der går i teatret, siger Frieda. – Jeg ved, at der allerede er solgt en masse billetter til ”Skam” på Aveny-T. Jeg har bekendte, der har købt billet, inden de vidste, at jeg var med!

– Det bliver selvfølgelig noget andet på scenen, fordi man ikke kan lave nærbilleder som på TV, men så kommer der en anden intensitet, fordi det foregår lige for øjnene af en.

– Aveny-T og instruktøren Martin Lyngbo ville ikke have kastet sig ud i det, hvis de ikke havde en idé om at skabe en anden oplevelse på scenen, fortsætter Sylvester. – Det kan godt være at nogle fans først vil være lidt skeptiske, men jeg er sikker på, at Martin Lyngbo har set et potentiale i at gøre det her til teater.

 

FET_SKAM_Sylvester-Byder-som-Jonas-copy-kopi

FET_SKAM_Frieda-Joanna-Krøgholt-som-Eva2-copy-kopi

 

Rundt om Frieda og Sylvester

Hvem er din yndlings-figur i ”Skam”?

Sylvester: William!
Frieda: Vilde (og jeg synes skuespillerinden er sej!)

Hvilken musik lytter du til lige nu?

Frieda: Jeg går i en musikklasse og går meget op i musik. Jeg er meget fascineret af tekster og kan nørde med at analysere. Men min smag spænder fra rock til elektronisk pop og helt tilbage til Sneakers … og Gitte Hænning. Jeg holder meget af Beyonce … Amy Winehouse og Jack White.
Sylvester: Da jeg havde købt Roskildebillet, hørte jeg de bands, der spillede der. Ellers går jeg til boksning – rigtig boksning, ikke fitness – og der hører jeg typisk rap. 

Hvordan vil I kombinere arbejdet på Aveny-T med gymnasiet?

Frieda: Jeg havde egentlig sagt til mig selv, at i 3. G skulle jeg tage mig sammen, men … Jeg har snakket med lærerne, og de støtter mig. Jeg tror, det er godt for skolen, at den giver plads til kunstnerisk udfoldelse.
Sylvester: 2.G er jo kendt som det vilde år med masser af lektier, og det er ikke min stærke side. Men det er en udfordring i alle tilfælde, og jeg har opbakning fra mine forældre og fra venner, som  måske kan hjælpe mig.

Hvor ser I jer om 10 år?

Sylvester: På en strand på Hawaii – ha ha! Nej, jeg vil da gerne fortsætte med skuespillet med det er risky business. Det økonomiske aspekt – at jeg gerne vil kunne forsørge min familie – betyder meget for mig. Men jeg elsker at spille skuespil (og få lov at kysse de smukke piger). Men jo, om 10 år vil jeg gerne være skuespiller. Min mor lever af at være fuldtidsskuespiller, så det kan godt være en levevej.
Frieda: Realistisk set … er jeg ramt af uddannelsesloftet! Men selvfølgelig vil jeg godt skuespillet, teater og film … men jeg ved ikke om jeg tør. Lige nu skal jeg være færdig med gymnasiet og efter et sabbatår bliver det måske universitetet. Jeg kunne også have lyst til at læse sociologi eller arkæologi

 

Blå Bog

Frieda Joanna Krøgholt debuterede på Det Ny Teater som 10-årig og har senere medvirket i et par TV-serier i nogle kortfilm og reklamefilm samt i radiodrama.
Frieda går på Rysensteen Gymnasium.
Sylvester Byder har medvirket i film og TV, siden han var 10-11 år. Ud over skuespil interesserer han sig for boks- ning og kickboxing. Han går på Gl. Hellerup Gymnasium. Sylvesters mor er skuespilleren Anne Sofie Espersen. 

 

FET_SKAM_SKAM-cast-af-fotograf-Birger-Storm

/by

Natur, idyl og fuglekvidder

Et særlig nært og landligt miljø, hvor folk vil hinanden det bedste. Sådan er Søllerød, som bebos af både ”gamle kendinge” og nytilkomne …

 

FET_Søllerød_Marianne-Martins

 

Æstetikken betyder alt

Marianne Martins kom til Søllerød fra København i 1972, hvilket hun aldrig har fortrudt. Hun, som er billed- og maskemager, har boet i det samme hus lige siden:

”Min søster og jeg var unge og fraskilte med hver vores barn da vores bror Peter Martins, som er balletchef i New York, købte huset fra 1897 til os. Min søster er flyttet, men jeg bor her stadig med en dejlig have. Der er bygget lidt nyt i byen, men ellers er der ikke sket de store ændringer, og stemningen er som før”.

”Der tages hensyn til det æstetiske her i Søllerød, hvor der ikke må opsættes plankeværk men skal være grønt mod vejen. Det er en smuk by for mig, som bliver inspireres af stemninger, kontraster, belysninger, farvesymbioser og dufte. Jeg har læst, at Danmarks rigeste bor her, men det er ikke mig, og for mig har glæden ved området intet med penge at gøre. Menneskene er venlige og ydmyge og værdsætter som jeg alt, hvad vi har af natur, kultur og
historie”, siger Marianne Martins.

 

FET_Søllerød_Mona-Sloth

 

Cyklister er overalt

Akvarelmaler Mona Sloth er egentlig fra Virum men har i næsten hele sit voksne liv boet på forskellige adresser i Søllerød. Her værdsætter hun stilhed, fred og ro og at kunne bruge naturen og de grønne faciliteter og være nær storbyen.

”Den største forandring er vel de mange cykelløb, hvor veje spærres af, og så moutainbikere, som cykler overalt i skoven. Det er lige i overkanten, for vi skal alle sammen være her. Folk herude er en god blanding af pensionister og mange andre, der lige som jeg sætter pris på miljø og natur”, siger Mona Sloth.

 

FET_Søllerød_Anne-Kiil-Berthelsen

 

Hjem til barndomsby

Anne Kiil Berthelsen er overlæge på Rigshospitalet og selv opvokset i Søllerød i 1950´erne og 60´erne, før hun flyttede til Skovshoved. For ti år siden så hun, at en venindes onkels stråtækte hus fra 1801 i Søllerød var til salg. Efter udstykning af grunden flyttede hun ind og synes, at det er det bedste, hun har gjort:

”Søllerød er et yndigt paradis på jord med en fantastisk natur i Kirkeskoven og lige over vejen til Søllerød Sø, hvor jeg går med hunden. Det gamle kvarter ved kirken, kroen og gadekæret ligner sig selv. Men det gør forretningslivet ikke, for min barndoms købmænd, slagter, bager mm er en saga blot”, siger Anne Kiil Berthelsen, som voksede op med et mere blandet klientel med mælkemand og håndværkere, mens beboerne i dag består af privilegerede.

 

FET_Søllerød_Kristian-Revsbech

 

Høj standard på biler

Kristian Revsbech har i snart tre år boet på Paul Bergsøe Kollegiet på Skodsborgvej som ingeniørstuderende på DTU. Han kommer fra Christiansfeld i det sydlige Jylland og blev tilfældigt tilbudt et værelse på kollegiet i Søllerød. Han synes om stedet med det gode sociale samvær blandt de 400 studerende. Til efteråret holder kollegiet 50 års jubilæum og inviterer til åbent hus for lokalsamfundet og tidligere residenter:

”Kollegiet ligger i skoven, og netop naturen er det bedste ved stedet. At Søllerød er et af landets rigeste områder, tænker jeg ikke på til daglig. Det ses blandt andet på det høje niveau på villavejenes biler. Måske vil jeg slå mig fast ned i Søllerød engang, men det kommer an på jobbet. Foreløbig har jeg ingen planer”.

Foto: Mikal Schlosser

 

FET_Søllerød_Camilla-Barner-Christensen2

 

Ideelt miljø til børn

I 15 år har Camilla Barner-Christensen boet med sin mand, ”blærerøven” Mads Christensen, og deres børn i Søllerød. Selv er hun opvokset i Hellerup og søgte som første prioritet en hjemby med kort vej til en god skole for sine tre børn. Det fik familien i stor stil i Søllerøds landsbymiljø med nærhed til børnenes kammerater og voksne, som vil hinanden det godt:

”Man kender hinanden, passer på hinanden og hjælper hvor man kan. Stemningen er god, og her er smukt med gadekær, kirke, skov, fred og idyl. Vangeboskolen har mange af forældrene selv gået på, og vi kender postbuddet og præsten. Det er hyggeligt på den gode måde og et kæmpe plus at leve i sådan et lokalmiljø”, synes Camilla Barner-Christensen, som foruden at være selvstændig i kommunikationsbranchen også er medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre.

 

FET_Søllerød_Peter-Wibroe

 

Plads til giganthave

Tidligere reklamebureaudirektør Peter Wibroe ville hjem fra udland- et for 43 år siden. Han udså sig Søllerød og et rækkehus, som siden blev skiftet ud med den ejendom, han bor i dag. Huset er med årene udvidet og ombygget, og nabogrunde tilkøbt, så arealet er firedoblet.
På stedet er en barokinspireret have, nogen kalder Nordeuropas smukkeste:

”Søllerøds kvaliteter er, at her er meget grønt og fredeligt med fuglekvidder kun 17 km fra Rådhuspladsen i København. Det er en landsby med lokal købmand i gåafstand og Holte og Nærum lige ved”, siger Peter Wibroe, som kalder sig createur og viser haven frem ved et årligt arrangement for de lokale.

”Førhen gik folk aftentur og hilste på hinanden. I dag kommer de hjem fra arbejde og går direkte i løbetøjet eller hen til computeren, så man ikke ser noget til dem”, lyder det fra Wibroe, som savner et lokalt værts- hus eller en café at søge hen til lige som i Sydeuropa.

 

FET_Søllerød_Lars-Kristensen

 

Et trygt afsides sted

Lars Kristensen flyttede for 30 år siden med sin familie til Søllerød. De seneste otte år har han været formand for grundejerforeningen, der trods frivillighed har 600
ejendomme som medlemmer fra hele byen:

”Vi søgte hertil på grund af ønskeboligen. I tilgift fik vi en hyggelig landsby centreret om kirke, kro og gadekær. Det er et skønt miljø og et smukt område med skoven lige bagved. Her er grønt, roligt og trygt og så kender vi næsten alle”, lyder det fra Lars Kristensen, som har været med til at gøre grundejerforeningen til et mødested med kulturelle arrangementer som rødvin og tapas i forbindelse med de velbesøgte generalforsamlinger og med byvandringer mm:

”Søllerød er et udpræget ejerboligsted. Men det er også blandet med både de velhavende og folk med jævne indkomster”.

 

FET_Søllerød_Claus-de-la-Porte

 

Smukt nær ved alt

I 13 år har PR-konsulent Claus de la Porte boet i den velplejede Søllerød Park, som han kalder verdens navle. Bebyggelsen er omgivet af park og lille sø og har nærhed til butikker og station i Holte, Rude Skov mod nord og Furesøen mod vest. Mod øst er desuden handelsmuligheder i Nærum, Dyrehaven og strand ved Øresund påpeger Claus de la Porte, som oprindelig kommer fra Jægersborg. Og foruden alt dette, som han har inden for rækkevidde, skatter han også stilheden og roen ved Søllerød og ikke mindst de mange søde naboer:

”Søllerød er et smørhul med let adgang til den store verden. Har man brug for større perspektiver, kan man køre på motorvejen til Malaga lige nede ad vejen”, siger han.

 

FET_Søllerød_Jakob-Kjærsgaard

 

Samvær over hækken

Valget faldt på kærestens barndomsby, da bladsalgschef Jakob Kjærsgaard købte hus i Søllerød med familien for syv år siden. Han kommer fra Charlottenlund men faldt for det landlige og alligevel bynære med en lokalpatriotisk ånd og et godt miks af børnefamilier og modne par. Siden har natur og afslappet stemning i nærmiljøet været det, familien har påskønnet:

”Her mangler ikke noget, og selv kælkebakker og strand er inden for rækkevidde. Det er et lille samfund, hvor vi omgås naboerne og de andre børnefamilier, hvoraf mange er blevet vores venner. Nu da vores børn skal i skole, følges de med
kammeraterne fra børnehaven”, siger Jakob Kjærsgaard, som stiller op for Konservative til efterårets kommunalvalg.

/by

Stolpe ind – stolpe ud

Ifølge den tidligere fodboldspiller og landsholdstræner, Morten Olsen, er livet fuld af tilfældigheder; stolpe ind – stolpe ud. Han fylder 68 år den 14. august, og er gået på pension. Tiden siden sin sidste officielle optræden som landstræner har blandt andet været brugt på en “fodbold-detox”, der har givet plads til reflekterende tanker om sin egen fodboldkarriere. Men hvor står den danske
fodboldpersonlighed så i dag, når han tænker på sin tid
i den sport, der blev hans liv?

morteno
Den for nyligt spillede venskabs- landskamp mellem Danmark og Tyskland i anledning af 25-året for den danske EM-triumf i Sverige i 1992 blev den første landskamp Morten Olsen så live, siden han stoppede som landstræner den 17. november 2015.
“Man sidder der både som fodboldelsker og fodboldtræner. Og jeg må indrømme, at det er lidt mærkeligt at sætte sig til rette, og se ens egne drenge spille med en anden træner ved roret. Det skal man lige vænne sig til.”
Hvordan ser du landsholdet i dag og holdets muligheder for at komme til VM?
“Der er meget talent. Men der mangler stabilitet. Det danske fodboldlandshold har tabt to kampe i VM-kvalifikationen indtil videre (Polen og Montenegro, red.). Ud af de i alt otte kvalifikations- turneringer, hvor jeg som landstræner har stået i spidsen for det danske landshold, har vi ikke kunne kvalificere os til slutrunder med to nederlag i kvalifikationsturneringer,” fortæller Morten Olsen fra den store sofa i Vordingborg-villaen.
1-2-3 fyringer
Umiddelbart op til EM i 1992 blev Morten Olsen fyret som træner i Brøndby. Fyringen i klubben på Vestegnen blev blot starten på en hel række klubfyringer i internationale storklubber, hvor Morten Olsen oplevede at `få sparket´. Men hvor de fleste ville se en fyring som et nederlag, så Morten Olsen det som alt andet end en negativ konsekvens af de samarbejder, han indledte sig på efter Brøndby, hvor det til trods for Bundes- ligaredning med Köln og både mesterskab- og pokalmester med Ajax Amsterdam endte med skilsmisser.
“Jeg er blevet fyret tre gange. Og min største sejr som træner har været mine tre fyringer. For jeg er alle gangene blevet spurgt, om jeg ikke kunne komme tilbage igen. Både Ajax og Köln bad mig flere gange om at komme tilbage efter fyringen. Jeg blev fyret, fordi kampe blev tabt. Men ved en efterrationalisering kom klubberne frem til den erkendelse, at noget i min tilgang til fodbolden alligevel var godt.”

”Min største sejr som træner,
har været mine tre fyringer”

Føler du, at du er god til at mærke efter i en beslutningsproces?
Ja, det gør jeg faktisk. Men er det åbenbart ikke helt alligevel. Jeg er blevet fyret to måneder efter mine forlængelser i både Brøndby og Köln,” 
griner Morten Olsen og forklarer:
“Efter to år i FC Köln forlængede jeg med endnu to år. Lige efter kontraktforlængelsen fik jeg et tilbud fra Athletic Bilbao – en topklub i Spanien, og andre havde måske revet en Köln-kontrakt i stykker og var smuttet. Men jeg var tro overfor kontrakten. Jeg gik til klubledelsen i Köln og fortalte, at jeg var blevet tilbudt cheftrænerposten hos Athletic Bilbao, og ville høre, hvordan de så på situationen. Jeg ønskede på ingen måde usikkerhed, da jeg så store muligheder i Köln. Det sagde jeg til ledelsen. Jeg havde jo selv spillet i Köln, så både forstand og hjerte var med hos mig i valget af den tyske klub. Tyskerne afviste også at lade mig gå, da kontrakten lige var underskrevet. Jeg afviste Athletic Bilbao. Og en måned senere blev jeg fyret. Men jeg var tro mod min kontrakt.”
Var det en forbandelse for dig at blive fyret umiddelbart
efter forlængelsen, tror du?
“Nej. Stolpe ind, stolpe ud. Det er tilfældigheder. Der kan ske et magtskifte eller være et personligt had. Det kan være alt muligt.”
Til forskel fra klubfyringerne er du jo aldrig blevet fyret som landstræner. Hvad har du haft gjort anderledes?
“Jeg kunne måske nok været blevet fyret indimellem, når vi ikke kvalificerede os til slutrunder. DBU forhørte sig hos spillerne i omklædningsrummet, men fandt ud af, at jeg havde deres opbakning. Og så har jeg været tro og solidarisk overfor min kontrakt som landstræner. For der har da været tilbud fra andre forbund som Tyskland og Holland og fra klubber, hvor folk ikke har kunnt forstå, at jeg ikke har gjort det.”
Den afgørende tilfældighed
“Tilfældigheder er af og til den afgørende faktor – både i fodbold og i livet. Stolpe ind, stolpe ud. Tilfældigheder er en del af alt, hvad vi foretager os. Nogle gange er tilfældighederne med dig, andre gange er de imod dig. Som dengang i 2011, da vi spillede mod Portugal i Parken og vandt 2-1. Nicklas Bendtner lavede en fantastisk tæmning med brystet og sparkede bolden i mål. Det resulterede i, at Bendtner var et geni, og jeg var en fantastisk træner. Nede i Portugal lavede Bendtner nøjagtigt det samme ved stillingen 0-0, men bolden ramte stolpen og røg ud. Modsat Parken tabte vi her kampen, og hverken spiller eller træner var efter- følgende dømt til at være helt gode nok. Og det er jo fodboldens vilkår med dens herlige følelser, som også bare kan være så forbandet irriterende og frustrerende for alle.”

”Min indstilling affødte, at jeg aldrig kom med undskyldninger –
jeg kom med årsager, når landsholdet tabte kampe med mig som træner”

Ingen forsvarstaler som landstræner
Netop derfor lærte Morten Olsen sig selv at tage en dyb vejrtrækning og tælle til lidt mere end tre, inden han efterfølgende skulle forklare sig til medierne og offentligheden efter nogle af karrie-
rens ømme nederlag.
“Nogle gange har jeg ventet en hel uge med at udtale mig. Og da vi tabte 0-4 til Armenien i VM-kvalifikationen i Parken i 2013, ventede jeg en hel måned. Jeg vidste, at medierne handlede ud fra hjertet, når de søgte de umiddelbare reaktioner efter kampene. Og det accepterede jeg. Men det gjorde jeg også. Og jeg ønskede altid lige at ana-
lysere tingene igennem, inden jeg kom med mine udtalelser. Min indstilling affødte, at jeg aldrig kom med undskyldninger – men med årsager, når landsholdet tabte kampe med mig som træner.
Var det for at undgå at afsløre mennesket Morten Olsen bag landstrænerfacaden, at du undlod denne umiddelbare tilgang til offentligheden gennem medierne?
“Nej. Men man kommer jo til at sige ting, der faktuelt er forkerte. Det skal fansene have lov til – og til dels medierne. Men jeg, som landstræner, skulle ikke komme med en forsvarstale. Jeg skulle tage ansvaret, og erkende, om det var træne-rens skyld eller ej. Og så kunne folk så have sine meninger om det. Det var vigtigt for mig som leder.”

Morten Olsens egen rolle som leder har givet ham styrken til selvindsigt og selve tilgangen til de mennesker omkring ham. Men spørgsmålet er, om han ser sig selv som en god menneskekender.

”Jeg mangler at se ledere i dag,
der gør det, som de selv tror på”

“Med andres input kan man som leder træffe beslutningerne, og gøre det, som man selv mener er ansvarligt – både for den enkelte og for helheden. Den ansvarlighed skal man leve med, og det har jeg haft det fint med som landstræner. Mange ledere i dag siger blot, hvad folk gerne vil høre. Jeg mangler at se ledere i dag, der gør det, som de selv tror på. Så kan det godt være, at man, som i mit tilfælde, taber en fodboldkamp, men man skal da handle ud fra at gøre ens egen overbevisning til spillernes overbevisning – tilføre troen på, at den valgte vej er vores vej. Så kan det være, at fem millioner danskere synes, det er forkert, da det i fodbold jo kun er resultatet, der tæller. Men det er lederens vilkår. Så om jeg er en god menneskekender, ved jeg ikke. Det ved min kone måske. Kvinder er tit bedre til at tage temperaturen,” lyder det fra Morten Olsen, alt imens han løfter blikket mod døren ud til entreen.

”Min kone taler bedre
dansk end Sepp Piontek”

Hans kone gennem mange år, belgiske Mireille Olsen, kommer listende ind i stuen. I hånden har hun en lille tallerken, hvorpå hun præsenterer selskabet for 6 små chokoladeskildpadder.

“Jeg har selv lige fanget dem ude i haven,” siger hun og smiler, mens hun forsvinder ud i køkkenet.

“Min kone taler bedre dansk end Sepp Piontek”, griner Morten Olsen med reference til den 
egendariske tyske træner, der blandt andet stod i spidsen for fodboldlandsholdet under VM i Mexico i 1986, hvor Morten Olsen selv var spil-
styrende som libero i det danske forsvar – og blev kåret til Årets Spiller i Danmark.

Ingen Morten uden Ivan og Søren
Ifølge Morten Olsen selv, er livet, ligesom i fodbold, fuld af tilfældigheder.
Den tidligere fodboldspiller og forhenværende landstræner mener selv, at han ikke var blevet den spiller, han blev, hvis ikke skæbnen plantede ham midt mellem to af den danske fodboldhistories andre store forsvarspersonligheder i 80’erne.

“Jeg spillede på et succesrigt hold dengang. Jeg havde da talent, men det var de andre spillere, der gjorde mig til den gode spiller, jeg var dengang. For hvilken libero havde Morten Olsen været, hvis ikke han havde været flankeret af en Søren Busk og en Ivan Nielsen i forsvaret? Jeg var måske nok blevet en god spiller, men ikke helt så god en spiller, som jeg nu engang blev. Det glemmer de unge spillere lidt i dag. De er mere egocentriske, end vi var det i ´80erne. I fodbold er alle afhæn-
gige af hinanden. Man er et kollektiv. Et hold består af mange forskellige personligheder. Og der bør altid indgås indbyrdes aftaler, der skal overholdes, for at kunne gøre hinanden bedre. Både på og udenfor banen.”

”Som jeg sagde til
Dennis Rommedal:
“Nik & Jay! Hold da op!
Det er da fantastisk!”

“Man skal være klar til nye tiltag, og jeg tror, at en af mine forcer som træner var, at jeg havde befundet mig i et omklædningsrum i så mange år, som jeg havde. Jeg har set flere generationer passere igennem omklædningen og hørt, hvad de ikke bare som spillere men som mennesker interesserer sig for. Jeg har imødekommet deres trends, tiltag og alt hvad de tiltag nu engang har bragt. Jeg plejede at sige til mig selv, at den dag jeg ikke længere kan holde ud at høre på spillernes musik, den dag skal jeg stoppe som træner. Nu var det ikke derfor, jeg holdt op.” Morten Olsen slår en latter op. “Jeg har da også spotify. Musik er fantastisk. Som jeg sagde til Dennis Rommedal: “Nik & Jay! Hold da op! Det er da fantastisk!”. Det handler om indlevelse, om hvad der foregår i 
hovedet på gutterne.”
Svært at slippe trænerrollen
Morten Olsen havde i mange år det tunge ansvar for hele nationens fodboldlandshold. I dag har han udelukkende ansvaret for sig selv og sine nærmeste, hvilket på mange måder også har efterkommet en befriende følelse hos den tidligere træner.
“Ansvar” er et stort ord. Fodbold er en passion, og motivationen ligger i interessen. Jeg har jo altid været bidt af det, jeg har lavet. Men det kan da være en befriende følelse ikke at have ansvaret længere. Jeg har set 500 fodboldkampe om året, hvor mange af dem bestemte, hvornår min kone skulle lave mad. I dag ser jeg 50. Så der er da plads i hovedet til mange andre ting, som der ikke var plads til før i tiden. Og det kan da være befriende ikke at trække i træningsdragten, selvom jeg ikke kan frigive mig selv fra trænerrollen fuldstændigt. Særligt ikke når jeg ser en Champions League finale eller andre store kampe med meget dygtige spillere.”
Er det svært at se på uden at være med?
“Det kan være svært at rumme i sin krop, at man ikke længere er en del af fodboldteatrets samhørighed – båndet der skabes mellem spillerne, og træneren der yder, og tilskuerne der nyder. Og som træner har publikummet og spillerne altid været det største for mig. Sikkert fordi jeg selv har været spiller. Man ønsker så brændende at forblive en del af den samhørighed. Det er så stort at være en del af helheden på landsholdet. Uden at nævne navne, så talte jeg med en tidligere landsholdspiller, der havde siddet som tilskuer til landskampen mod Portugal, da vi kvalificerede os til EM. Jeg bemærkede hans umiskendelig rene ærlighed, da han fortalte mig, at han måtte gå 20 minutter før slutfløjtet, da publikum kogte og kampens intensitet var på sit højeste. Han sad som tilskuer midt i det hele. Og som tidligere spiller, tvang følelsen af ikke længere at være en del af den samhørighed ham til at forlade Parken.”
Hvilke tanker har der ellers været forbundet med at forlade din
“faste plads” på landsholdet?
“Den gigantiske skuffelse over ikke at kvalificere os til EM, da vi ikke formåede at vinde mod Sverige i Parken den 17. november 2015, var en skuffelse, der gjorde mig træt af fodbold. Og hvis man ikke kan leve med nederlag, så skal man slet ikke være der. Jeg havde besluttet i samråd med DBU ikke at fortsætte, hvis kvalifikationen glippede. Men da det så skete, blev jeg både ked af det, frustreret og irriteret. Det var emotionelt for mig at tage afsked med spillerne. Men det var samtidig en god følelse at have det sådan. Den følelse sad i kroppen i nogle dage. Det var jo mennesker, jeg havde arbejdet med, og som jeg holdt af. “Omklædningsrummet var i orden”, som vi plejede at sige, men der var kommet nye folk til i DBU organisationen, som gjorde, at jeg ikke følte mig godt tilpas. Og hvis tilstande er uacceptable, holder jeg op. Sådan er jeg. Jeg fik tilbud om at træne Anderlecht, men jeg var træt og ville nye ting i livet. Det ville ikke være nyt at blive klubtræner. Det havde jeg jo været før. Selvom tanken om en klub som Anderlecht var fristende. For her var der mennesker, der virkelig ville have mig, folk jeg klikkede med, et sted hvor logistikken passede med livet, og som var et sted, der gjorde, at min kone og jeg ikke skulle flytte.”
Har du haft gemt dele af din personlighed
væk i din tid som landstræner?
“Nej. Jeg har aldrig båret maske i mit liv. Hverken som spiller eller træner. Sådan ville jeg aldrig kunne leve med mig selv. Men der er da øjeblikke, hvor man da gerne vil være en anden, end den man er. Da jeg var træner for FC Köln i den tyske Bundesliga, havde jeg en serbisk trænerkollega fra Bayer 04 Leverkussen, der hed Dragoslav Stepanovic. Han var en fantastisk fyr. Og da de lå nummer to i ligaen, stillede han sig op på tv og sang Frank Sinatras My Way. Jeg tænkte: Hold da kæft! Sikken en personlighed! At stille sig op på den måde og synge My Way! Ti kampe senere var de røget ned i tabellen, og jeg tænkte: Måske skulle han nok begynde at tænke lidt mere på fodbold i stedet for en sangkarriere.”

Og selvom både Morten Olsen og Dragoslav Stepanovic på hver deres måde måske har en hemmelig drøm om at kunne synge som Frankie “Blue Eye” Sinatra, så holder den nu pensionerede landstræner godt fast i sig selv, og den han er som menneske.

“Det handler om at være den, man er. Så er der nok dem, der mener, at mine øjne skal være grønne i stedet for de blå, som jeg har.”

Så du blev aldrig træneren der sang My Way?
Nej! Hold da op. Folk i studiet ville krumme tæer”, griner den ellers musikelskende Morten Olsen.

”Jeg har altid levet ud fra
diktatorisk demokrati”

Har du altid været god til ikke at foregive at være noget andet, end det du er?
Ja, det synes jeg. Jeg kan huske, da jeg var ung professionel og kom hjem til Vordingborg på besøg i ferierne. Det var forfærdeligt for mig at gå ned gennem hovedgaden, fordi jeg skulle huske at hilse på alle. Alle kendte mig, men jeg kendte ikke alle. Det var en umulighed jo. Men hvis der så var nogen, jeg ikke fik hilst på, så var opfattelsen hurtigt, at jeg havde fået storhedsvanvid. Det griner jeg lidt af i dag. Man kan ikke gøre alle tilfredse. I fodbold kan man heller ikke gøre alle spillere tilfredse. Jeg har aldrig pleaset. Og hvis jeg har, har jeg aldrig pleaset for at please. Man er den person, man er – på godt og ondt. Mange af de trænere, jeg selv havde som spiller, var diktatoriske. Jeg har altid levet ud fra diktatorisk demokrati, hvor det er lederens opgave at skære igennem, når der skal tages en beslutning, hvor man som hold ikke er enige. Så er lederens opgave at overbevise ud fra faglighed og egen personlighed – men uden at bære maske. Det er vigtigt at være den person, du er, med de begrænsninger og svagheder, det indbefatter. Min erfaring som spiller siger mig også, at spillerne skal vide, hvem der står foran dem som træner.

Fodbold er følelsen af samhørighed
Er der ét enkelt øjeblik, der skiller sig
særligt ud fra alt andre, når du tænker
over dit liv i fodbold?

“Med et fodboldliv på næsten 50 år på topplan er der mange. Men det er jo de øjeblikke – om det er serie 2 eller landsholdet – hvor man står i brusebadet efter en kamp og kan sige: Jeg var en del af det her! Vi gjorde det!”

“Jeg kan huske, at jeg som lilleputspiller havde spillet en lokal semifinalekamp i mudder. Og øje-
blikket, hvor vi alle sammen gik under bruseren iklædt vores tilsølede dragter skabte følelsen af samhørighed. Det gav mig svaret på, hvorfor jeg spillede fodbold – det sociale aspekt. Jo, det var sjovt at sparke til en bold, men det, som det, hand- lede om, var, at det foregik sammen med vennerne. At man var en del af en helhed. Da 
Danmark mødte Armenien på udebane i VM kva-
lifikationen i 2013, var mit taktiske oplæg at spille for følelsen at vende tilbage til omklædningen. Så jeg fik Lars Jacobsen til at fortælle de unge gutter på holdet om følelsen, da vi sad i omklædningsrummet efter sejren over Holland året før. Han fortalte meget emotionelt, og vi vandt den svære kamp 1-0.”

Men du har ikke noget omklædningsrum i dag?
Nej! Og det vil jeg savne.

Du har aldrig fået børn. Er der et større afsavn over ikke at have fået børn nu, hvor fodbolden ikke fylder på samme måde i dit liv?
“Mine børn var fodboldspillerne.” Morten Olsen griner. “Nej, sådan skulle det bare ikke være. Det kan da godt være, at det påvirker mig nogle gange. Et afsavn kan godt dukke op, når man bliver ældre. Men sådan er det. Det er en af livets tilfældigheder – stolpe ind/stolpe ud.”

Er alderen også en spiller i forhold til dine valg nu?
“Jeg føler mig ikke gammel, men man har jo en udløbstid. Og spørgsmålet er, om livet udelukkende skal være fodbold. Fodbold på min måde er fodbold døgnet rundt. Jeg har rejst rundt, og mens jeg har set alverdens stadioner, har jeg kun fået en fornemmelse af de byer, jeg har besøgt. Jeg har været privilegeret, men der er ting, der har måtte udskydes, og nu er jeg kommet dertil, hvor livet må leves på en anden måde, hvor de byer, jeg før kun fik fornemmelse af, nu kan besøges og opleves. Følelsen af at ville præge fodbolden igen dukker af og til op. Men det koster så mange kræfter, og jeg vil ikke gamble med helbredet. Jeg vil gerne opleve mere ro i mit liv – de jobs findes ikke i top fodbold.”

”Jeg kommer jo fra provinsen,
så jeg er lidt af en bonderøv”

Hvad har erstattet fodbold i din tilværelse i dag?
Jeg er blevet fritidsbonde. Det har altid været et ønske. Jeg er naturelsker. Det er en side af mig selv, jeg altid har holdt fast i. Jeg kommer jo fra provinsen, så jeg er lidt af en bonderøv. Jeg elsker dyr og natur, og jeg har både hjorte, høns, gæs og ænder i min hverdag hjemme i Belgien, hvor vi bor. Det rart at have noget at stå op til.

/by

Kaffe og vin – to sider af samme sag

De fleste kaffeelskere har en klar fornemmelse af, hvornår en kop kaffe lige præcis rammer den særlige aaaaaah-smag. Denne oplevelse minder på mange måder om den oplevelse, mange har ved at drikke et glas vin. Eksperter mener, at man kan betragte og behandle kaffe med samme respekt og nysgerrighed som vin.

kaffe4

Camilla Barner-Christensen

Kaffe og vin kan direkte sammenlignes, fordi der er en lang række forhold, som er ens. Kaffe er som vin en forædlet landbrugsafgrøde, der ved at gå i gennem en menneskelig ”indblanding” får forstærket smagen. Kaffe høstes også – på samme måde som vin – fra en mark/plantage og går herefter igennem en fermenteringsproces. Ligesom vin betyder kaffe også meget for kulturer og daglige vaner verden over. Og nøjagtig som med vin findes der meget fremragende kaffe, men også elendig kaffe. Der er ofte en verden til forskel på smagsoplevelsen, alt efter hvilken kvalitet eller ristning man foretrækker, og på hvilken måde man brygger kaffen.

Hver kaffehøst er unik
Thilde Maarbjerg er Sommelier og har blandt andet arbejdet i en lang årrække på Restaurant Kong Hans i København. Hun er i dag ”ekspert i smag”, fordi hun igennem årene har trænet sine smagsløg til at kunne skelne mellem selv de mindste smagsnuancer. I dag arbejder hun som Chefsommelier hos Løgismose. Thilde Maarbjerg begyndte med vin, men i dag smager hun ligeså meget på kaffe. For Thilde Maarbjerg er det helt naturligt at sammenligne vin og kaffe. Hun forklarer: ”Bag begge produkter ligger mange timers hårdt arbejde med forarbejdningen, og som en vin kan man blandt andet tale om, at en kaffesort har en sortsaroma – en særlig smag, der kun kendetegner netop den sort. Og på samme måde kan en sort – som en vin – også variere fra år til år”. Udover begrebet sortsaroma kan man i en kaffesammenhæng også tale om, at en kop kaffe har ”krop”, som er en betegnelse for kaffens tyngde. Og man anvender også begrebet ”terroir”. Det er en fransk term, der angiver de særlige kendetegn, som geografi, geologi og klimaforhold i den jord, hvorpå kaffen gror, og som har indflydelse på den unikke kvalitet. Det betyder dermed også, at den samme kaffesort kan dyrkes i forskellige regioner og alligevel frembringe meget forskellige kaffesmage.

 

kaffe3

 

Træn – træn – træn
Danmark er på 4.pladsen på listen over, hvem der drikker mest kaffe i verden, og mange af os drikker kaffe uden at tænke over sort og smagsvariant. Det betyder, at mange faktisk drikker kaffe af ”lavkvalitet”. Men vores kaffeoplevelse kunne hurtigt blive bedre og ”rigere” ved at gå til kaffen, som man går til en vin. Ved at tilegne sig lidt baggrundsviden om kaffens sammensætning og sorter vil det kunne berige ens kaffeoplevelse kolossalt. Som noget af det første kan man træne sig i at dufte og smage efter velkendte dufte og smage som vanilie, kirsebær, chokolade og solbær – på nøjagtig samme måde som man gør med vin. Det drejer sig om ganske små nuancer, og det kan være svært i begyndelsen, men ved træning bliver det bedre.

Thilde Maarbjerg underviser i dag i, hvordan man som almindelig kaffedrikker kan lære at smage på kaffe. Det foregår ved en såkaldt ”cupping-session”. ”Når man tager sig tid til at gå i dybden med smagen i kaffen, bliver man mere bevidst om hvilke smage og aromaer, der egentlig er at finde i kaffen. Og man kan forberede sig på at opdage smage, som man ikke umiddelbart forbinder med kaffe – det kan være frugtige smage som vanilje eller cedertræ eller det kan være en nøddesmag. Ved at blive mere opmærksom og nærværende om selve smagen, når man drikker sin daglige kop kaffe, vil man dermed opdage, hvor stort et potentiale kaffen egentlig har,” fortæller Thilde Maarberg. En kaffesmag kan på samme måde som vin ændre sig markant i processen, fra bønnerne høstes, og til de ender i en kop med dampende vand over sig. Der er nemlig rigtig mange faktorer, som man ikke kan kontrollere undervejs i processen, for eksempel klimaet og jordens tilstand. Men til forskel fra nogle vine bliver kaffe ikke bedre med tiden. Når kaffen er ristet, går det faktisk ned ad bakke med kaffens oprindelige smag.

 

kaffe2

 

Styrken ved filterkaffen
Men hvordan får man så den optimale kop kaffe? I dag hersker der en ’back to basis’-kaffetrend, som går ud på, at man ikke behøver avancerede maskiner for at lave god kaffe, og at man stiller større krav til selve kaffesmagen. Derfor er filterkaffe-metoden ved at vinde ind igen som en foretrukken brygningsmetode. Filterbrygning er nemlig den reneste form for kaffebrygning, man kan lave. Filterkaffe brygget på en maskine er velegnet til at vise hele kaffebønnens potentiale, fordi bryggeprocessen formår at transmittere den latente kaffesmag, der ligger i bønnen, uden at det bliver sløret af andre ting. Ved denne metode kommer det maksimale ved bønnen til udtryk. Man taler også om, at kaffebønnen er helt ’nøgen’, fordi intet skjules.

 

kaffe1

 

Thilde Maarberg forklarer, hvorfor denne metode igen er trendy;
”For 20-30 år siden bryggede mange kaffe på filtermetoden via en maskine, men den kaffe var ofte middelnådig. Mange forbandt filterkaffe med sur kaffe, der havde stået uberørt hen i flere timer, og på den måde blev filterkaffen opfattet som u-fancy. Holdingen til filterkaffe har nu heldigvis ændret sig inden for de sidste 5-10 år. Kaffemaskinerne i dag er så avancerede, at de formår at bevare alle de velsmagende aromaer. Kaffenørden på kaffebaren har også vist os, at tynd kaffe faktisk også kan smage virkelig godt, fordi markedet nu tilbyder bønner af høj kvalitet”. Vil du vide mere om kaffe? Dyk ned i et stort vidensunivers om kaffe her: www.smagkaffen.dk. Her finder du kaffehistorie, artikler med passionerede kaffeeksperter og en masse gode råd til din næste kop kaffe. Eller følg SmagKaffen på Facebook.

Bliv din egen barrista – Et par gode råd om kaffe

Om brygningen
Anvend frisk, rent og koldt vand – helst kildevand, da kalkindholdet heri er lavere end i postevand.Kværn kaffebønnerne med en kaffekværn og helst så kort tid før brygningen som muligt.Bryg kun så meget, som du skal drikke. Allerede en halv time efter brygningen er kaffens smag og aroma forringet. Hæld aldrig gammel kaffe sammen med nybrygget kaffe.For at kaffen kan udvikle sin fulde aroma, bør vandet ved brygningen være mellem 92-96 grader. Det kan kontrolleres med et almindeligt mad-
lavningstermometer.

Filteret
Det vigtigste er, at et kaffefilter er smagsneutralt og ikke påvirker smagen. Her går det hvide afblegede filter ind på førstepladsen.

Opbevaringen
Kaffebønnerne skal undgå fugt, luft og lys. Jo mindre varme bønnerne udsættes for, des længere holder kaffesmagen sig. Kaffebønnerne har det rigtigt godt i et mørkt og køligt skab, væk fra lys og varmekilder.

En glaskrukke eller
anden beholder/dåse med et tætsluttende låg er det bedste opbevaringssted til kaffe. Her vil kaffens interaktion med luft minimeres og derved mindskes tabet af kaffesmagen.

Mængden
Det kan anbefales at købe mindre mængder kaffe, så det passer til kaffedrikning i 5-10 dage. Hvis du alligevel køber stort ind, så kan du overveje at opdele kaffebønnerne i mindre poser og opbevare poserne til de kommende uger i mørke og kolde omgivelser.

/by

Internationalt beach-party – med heste!

,

polo1

Den 3.-5. august lægger Hornbæk Strand sand til Scandinavian Beach Polo World Cup, hvor verdenseliten dyster i den klassiske gentleman-sport polo. Her er smukke heste, modige ryttere, action, høj sol, champagne og
selvfølgelig natklub bagefter.

Beach Polo som sport er mere publikumsvenlig end traditionel polo. – Det fede ved Beach Polo er, at med den mindre bane – ca. 40 x 100 meter, eller en tiendedel af banen til græspolo – kommer publikum tættere på spillets action, understreger Jacob Klingert, der arrangerer eventet sammen med Louise Sandberg. – I almindelig polo skal man også holde en sikkerhedsafstand, fordi bolden er hård, mens vi i Beach Polo spiller med en større og blødere bold, lidt á la en håndbold. – Der er måske også mere sport i Scandinavian Beach Polo World Cup i Hornbæk end så mange andre steder. Fordi det er noget, vi sjældent ser i Danmark, vil folk gerne se kampene. I andre turneringer bliver kampene lidt noget, der foregår i baggrunden, mens man drikker champagne og netværker. For polo – også Beach Polo – har altid været et netværksarrangement. – Man siger at de bedste netværk skabes, hvor der svedes eller drikkes. I polo gør man begge dele, siger Jacob Klingert. – Ikke sådan at forstå, at nogen er fulde på banen, men man mødes gerne over et glas champagne … uanset om man er ankommet med privat helikopter eller i en gammel bil.

Polo i verdensklasse

For ingen tvivl om, at det er en dyr sport for holdejerne – patronerne – der holder hestene og betaler for transport af hestene (op til 6 per spiller!) og deres professionelle makker. Til gengæld får de mulighed for at dyrke deres passion med kampe hver dag i turneringens tre dage. Der samles point, og sidste dag kan man så kåre en World Cup-vinder. – Copenhagen Polo Club stiller med et dansk hold, men ellers er det internationale spillere, så vi kommer til at opleve et højt niveau, lover Jacob Klingert. – Man kan sammenligne det med sejlsport, hvor det er en hobby, man dyrker – en rig ejer, der er styrmand, og så har han et professionelt crew, der hjælper ham til sejre og i hvert fald oplevelser. På samme måde er Polo en elitær sport, dels fordi det traditionelt har været en adelig sport, dels fordi det er vanvittigt dyrt at holde hestene. Patronerne er velhavende – om det nu er ’old money’, eller de selv har skabt sig deres formuer.

Gentlemen og damer i dyre hatte

Det afspejler sig selvfølgelig også, når man kaster et blik ud over tilskuerområdet: – Polo er en gentleman-sport, så selvfølgelig kommer man i pænt tøj, siger Jacob Klingert. – Beach Polo er lidt mere afslappet, fordi det foregår i sand, men der er smarte hatte, dyre solbriller og lækre tasker. Det er måske mere smarte sandaler end stiletter, men jo – vi ser også de dyre stilethæle til Beach Polo. Det handler om både at se og blive set. – I VIP-området får den, alt hvad den kan trække; champagne, kaviar, highball-drinks og afternoon tea, fortsætter han. – Det er en chance for at opleve Beach Polo som det skal opleves. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre på grund af vore sponsorer, hvor Veuve Clicqout – apropos champagne-traditionen – er hovedsponsor. Men det er også et arrangement for alle. Der er fri adgang fra stranden, hvor man kan komme helt tæt på spillet på langsiden. – Vi har et samarbejde med natklubben Arch og Remée om underholdning både om dagen og om aftenen, som bliver en stor del af oplevelsen. Til after-party i VIP teltet kan alle købe billet. Vi giver den gas med beach party på internationalt niveau … og selvfølgelig har vi bestilt godt vejr! – Vi spiller i alt slags vejr. Jo mere det har regnet, desto bedre er det faktisk for spillet, for så er sandet fast. Ellers vander vi banen … for vi satser selvfølgelig på sommer med varme og høj sol, slutter Jacob Klingert.

polo3

Gratis adgang – eller international atmosfære i VIP-teltet

Scandinavian Beach Polo World Cup 2017 afholdes 3.-5. august i Hornbæk. Der kommer hold fra Tyskland, Schweiz, England, USA, Sverige, måske fra Norge og et dansk team og man kan opleve 3-4 kampe hver dag. Det er gratis at være tilskuer på stranden, mens billet til VIP-teltet kan købes for 750 kr. Der er som regel enkeltbilletter til rådighed helt frem selve dagen (se www.scandinavianbeachpolo.com). Om aftenen omdannes VIP-teltet til natklub i regi af Arch og Remée. Gentleman-sport gennem 2.500 år Polo kan spores tilbage til Persien 500 år før vor tidsregning. Det oprindelige persisk navn, chogan, genfindes i betegnelsen for de runder, man spiller mellem hvert skift af heste, chukka. Navnet polo kommer fra pulu, som betyder kugle eller bold. Spillet spredte sig til hele Mellemøsten og Asien – hvor briterne tog det til sig, da de erobrede Indien. Den første moderne poloklub blev etableret i Calcutta i 1862. Briterne tog spillet med hjem til England (og resten af Imperiet), hvor det blev en sport for gentlemen, der havde råd til at holde hestene. I sin nuværende form spilles polo fire mod fire. For Beach Polos vedkommende spilles der dog to mod to og på en mindre bane, hvis dimensioner bestemmes af forholdene. Denne seneste version af spillet blev opfundet i Miami for godt 10 år siden og har lynhurtigt bredt sig verden over. For et par år siden fik Jacob Klingert og Louise Sandberg ideen til også at udnytte de smukke danske strande og fik Scandinavian Beach Polo World Cup til Hornbæk i 2015.

/by

Kvinden bag navnet

,

ilse

Ilse Jacobsen ER Ilse Jacobsen Hornbæk. Da hun startede sit livsværk for snart 25 år siden, blev hun foreholdt, at det var et alt for lokalt navn, men – som hun siger – de kan faktisk godt sige ’Hornbæk’ ude i Asien, hvor hendes brand også har succes. Og Ilse er med hele vejen.

Det er måske snarere sådan, at succesen for Ilse Jacobsen Hornbæk hænger sammen med, at Ilse har insisteret på sine lokale rødder. – Jeg synes, man kan se Hornbæk i alt, jeg laver, siger hun. – Det var her, det hele startede. Jeg kiggede på folks gummistøvler, og de var enten nogle grimme pvc-støvler eller forfærdeligt tunge. Så jeg gav støvlerne et twist, gjorde dem trendy og lavede dem i naturgummi i stedet for PVC. – Hornbæk er min base. Det hjælper mig med at passe på mit brands DNA, så det ikke stikker af i en forkert retning, men holder den røde tråd. Jeg tror, det er det, der gør det interessant. At vi med lokal forankring har skabt global succes.

Aldrig bymenneske
Jeg elsker freden i ’mit’ Hornbæk. Her kan jeg trække vejret. Jeg rejser meget med mit arbejde, men jeg bliver aldrig et bymenneske. Jeg har ganske vist haft en lejlighed i København i syv år, men jeg tror kun, jeg har sovet der en enkelt gang! Siden gummistøvlerne er der kommet utallige andre designs, og brandet har udviklet sig til at være en livsstilsvirksomhed. Ilse er en meget aktiv del af virksomheden og hun er alt for engageret til at overveje at trække sig tilbage, men hvad med fremtiden? -Det er mit livsværk, og selv om det er hårdt ar-
bejde, er det også sjovt og jeg tænker ikke på generationsskifte endnu. Men min datter Natasha går på designskole i Kolding. Hun er ikke klar til at tage over endnu. Jeg ønsker heller at ikke tvinge hende til det, men en dag … måske.

ilse4

130 selfies
Succesen har efterhånden bredt sig til 25 lande. Her til lands er brandet alment kendt, men nu er personen bag, Ilse Jacobsen, også blevet et kendt ansigt ved at deltage i iværksætterprogrammet ”Løvens hule” på DR1. – Selvfølgelig er kendskabet til brandet blevet større, og det er fantastisk. Gennem tiden er der utrolig mange ting, som jeg er rigtig stolt over, bl.a. at jeg er blevet bedt om at være medlem af bestyrelsen for Vækstfonden, fordi jeg her sidder sammen med nogle fantastisk dygtige folk, og jeg er virkelig beæret over dette. Og da jeg deltog på en iværksættermesse i Fredericia for børn og unge, oplevede jeg, at de kendte mig. Jeg troede mest, at det var voksne kvinder, der kendte mig, men det her var unge drenge og piger. Jeg tror, jeg blev bedt om at være med på 130 selfies den dag! Det overraskede mig meget – og sådan nogle ting bliver jeg også stolt over. – Ellers tænker jeg ikke over, at mit navn er et brand. Men jeg er altid stolt over at se folk gå i mine designs, om det så er i Hong Kong København eller på Maldiverne.
Løvindens hule I øvrigt afslørede ”Løvens hule” noget karakteristisk ved Ilses opfattelse af den gode idé. – Jeg kan godt lide det enkle. Det behøver ikke være nyt, men bare en genial ændring af noget, vi kender i forvejen. Poul Christensen havde en idé til en tøjklemme, der var støbt i et stykke plast, der var modstandsdygtig mod sol og kunne tåle frost, ikke noget træ, ikke noget metal. Ikke noget, der kan gå i stykker, ikke noget, der misfarver tøjet. Ingen af de andre kunne se det, men jeg syntes, det var genialt. Jeg gav ham 15.000 kr. ’gratis’ til en prototype – og ville investere, hvis det lykkedes. Nu er jeg så med på projektet, og klemmen bliver solgt i Rema og Coop. Og vi har store planer! – Hvis jeg skal være med, skal jeg kunne leve mig ind i det. Det skal interessere mig og passe til mit brand. Apropos at skabe en genial nyfortolkning af en gammel idé, så har Ilse Jacobsen også skabt liv i Hornbæk med sit nye kurbad. Det er nemlig en gammel idé: – Hornbæk havde også et kurbad i gamle dage, nemlig det der i dag er Fysiurgisk Hospital. I øvrigt er jeg af østrigsk familie, og derfra har jeg traditionen for at ligge udendørs i snevejr i 34° varmt vand. Jeg lider desuden selv af leddegigt, så jeg ved, hvor gavnligt og dejligt det er.

Talkshow vært
Kvinden bag navnet I den ramme har Ilse påtaget sig en ny rolle, nemlig som ’talkshow vært’ for et live møde med nogle af de spændende personligheder, hun har mødt og gerne vil snakke mere med. – Det er meget uformelt, og så kan tilhørerne hygge sig med spa, restaurant, god musik og altså lytte til en snak med et spændende menneske imens. Det er ikke Café Hack endnu, men det fungerer godt. Og så kan jeg gå eller cykle derned hjemmefra! Vi fortsætter til efteråret fra september …, og jeg lover, at det ikke kun bliver kvinder, jeg har på programmet. Kurbadet er endnu et eksempel på Ilses loyalitet mod lokalsamfundet. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er et dyrt projekt – 30 millioner for at være præcis – men det er endelig på vej til at vise overskud. – Jeg vil gerne lægge mine penge i Hornbæk, siger hun lokalpatriotisk. – Heldigvis er der mange, der værdsætter det og giver mig positive tilkende- givelser. Jeg er heller ikke alene – der er flere og flere, som gør en stor indsats for området. Lennart Lajboschitz har købt Hornbækhus, Henrik Frederiksen Hotel Bretagne, og begge hoteller er blevet moderniseret. Det ville de ikke gøre, hvis de ikke også kunne se, at der kunne skabes vækst i Hornbæk. Ilse Jacobsen holder lige en tænkepause og fortsætter: – Jeg kunne godt selv have fundet på at købe Hornbækhus. Jeg ville synes, det var sjovt, at få lov at indrette et helt hotel, som jeg gerne ville have det.
Årets gang i Hornbæk For selvfølgelig er Hornbæk – som mange andre byer i ’Vandkantsdanmark’ – en ferieby med lidt over 5.000 faste beboere … men ti gange det antal på en god sommerdag! – Men der er en positiv udvikling i gang; nogle af de unge, der flyttede herfra, vender tilbage, når de får børn. Der er selvfølgelig meget, der holder lukket om vinteren eller holder delvist lukket. Det er en del af charmen, at her er fuldt tryk på om sommeren, men samtidig dejligt at nyde efteråret på stranden. Vil man lave forretninger heroppe, er det et vilkår, man må leve med – og så finde en niche, der er ens egen … men som i øvrigt understøtter de andre heroppe. Og sådan ser Ilse Jacobsen frem til en skøn, travl sommer.

Læs ‘Rundt om’ Ilses Hornbæk

/by

Arkitektegnede møbler til folket

,

De klassiske møbler fra FDB er blevet super populære,
siden de blev relanceret i 2013.

fdb1 fdb2 fdb3

er gemmer sig en spændende historie bag de stilrene møbler fra FDB, som for kun fire år siden blev relanceret i helt nye farver. Da den verdensberømte møbelarkitekt Børge Mogensen i 1942 blev ansat som chef for FDB’s møbelkontor, var det nemlig med henblik på at lære danskerne at indrette sig mere moderne og stilrent. På det tidspunkt var møbler i de fleste hjem store og tunge og med masser af pynt, så de enkle og funktionalistiske møbler var i sandhed en revolution. I begyndelsen blev stilen ikke hilst velkommen, men takket være en massiv markedsføringsindsats vandt møblerne efterhånden danskernes hjerter, og op igennem 1950’erne var de at finde i mange hjem. ”Filosofien dengang var, at man ville skabe arkitekttegnede møbler til folket, det vil sige til en pris, som ”almindelige mennesker” kunne betale,” fortæller butikschef for FDB Møbler Gilleleje, Per Møller. Relanceret i 2013 i nye farver I mange år var møblerne til salg i FDB’s butikker, men i 1980 ophørte produktionen, og først i 2013 blev møblerne relanceret, nu i helt nye, smukke farver. ”Året efter besluttede Gilleleje Brugsforening at skrive et nyt kapitel i historien ved at åbne en forretning med de prisvindende møbelklassikere, der kombinerer godt håndværk, funktionalitet, kvalitetsmaterialer og smukt design,” forklarer Per Møller videre. Stemningen trækkes udendørs Det blev starten på FDB Møbler Gilleleje, der udover møblerne fra FDB, også forhandler et udvalg af andre nordiske designbrands af samme høje kvalitet. Det gælder for eksempel smukke borde fra dk3 designet af Jeppe Utzon, nevø af legendariske Jørn Utzon, og udemøbler fra Cane-Line og Trimm Copenhagen, som i øvrigt er vidt forskellige, men begge bidrager til den gode stemning på terrassen. ”Hver en solskinstime i Danmark er kostbar, og i dag vil man gerne trække stemningen udendørs. Det kræver loungemøbler, som man sidder behageligt i. De tider er for længst forbi, hvor man stillede sig tilfreds med nogle hårde træmøbler. Udendørsmøbler skal først og fremmest være komfortable, og hernæst skal de være af så høj kvalitet, at de kan tåle at stå ude hele sæsonen og stadig se flotte ud.” De mange smukke designermøbler kan opleves i de store forretning i Gilleleje, hvor der er rig mulighed for at lade sig inspirere til både indendørs- og udendørsindretning. Åbningstider Juli og August mandag – fredag kl. 10 – 17 og lørdag – søndag kl. 10 – 14.

Find mere information her

fdb4

/by

Fremtidens restaurant- oplevelse er derhjemme

Kongernes-Tisvilde-03

Nu er det muligt at få kokkereret og serveret den gode madoplevelse fra Restaurant Kongernes Tisvilde & Charlottenlund hjemme hos sig selv. Deres nye madkoncept Chef’s Table handler i al sin enkelthed om, at en kok – og i visse tilfælde en tjener  – kommer hjem i folks bolig og står for hele pakken i forbindelse med en lækker middag.

Det vil sige, de laver al maden, serverer og rydder op efter sig. Dermed behøver værten ikke at tænke på andet end at hygge om sine gæster og have en fantastisk aften. Som køkkenchef på Kongernes, Mads Dalsborg, forklarer det:

“Vi har i al beskedenhed haft kæmpesucces med vores madkoncept på Kongernes. Derfor har vi funderet over, hvordan vi kunne udvikle og udbrede det til endnu flere mennesker. Da vi alle sammen er vilde med at komme ud til folk, opstod ideen om Chef’s Table. Her besøger vi folks hjem og serverer noget lækkert mad for dem, uden at de behøver at bekymre sig om selv at skulle lave den, stå for serveringen eller for oprydningen. De kan i stedet være nærværende over for deres gæster og til fulde nyde deres egen fest eller selskab.

Vi sørger for det hele, så man kan være de bedste værter for sine gæster. Vi har allerede været ude flere gange med Chef’s Table, og der er allerede en stor efterspørgsel på konceptet,” fortæller Mads Dalsborg.

3 eller 5 retter

Man kan vælge mellem 3 eller 5 retter, og man kan selv stå for vin og kaffe eller vælge at lade Kong- ernes Tisvilde klare det. Der er altid en kok med ud, og hvis man vælger 5 retter, eller ens selskab består af 8-10 gæster, kommer der også en tjener med ude. Det er ikke kun gæsterne, der får en fantastisk oplevelse med Chef’s Table, oplyser køkkenchefen. “Vi hygger os også med det. Det er skønt at møde andre mennesker og gøre dem glade og tilfredse, når vi rykker vores restaurant hjem til dem. Vi har indledt et samarbejde med Broste keramik, så hvis man ønsker det, kan man få lækker nynordisk service og bestik med i pakken. Samtidig har vi også indledt et samarbejde med Løgismose, der er med til at sponsorere snacks og en god cava, som vi tager med ud til gæsterne,” siger Mads Dalsborg.

Håndplukkede medarbejdere til Chef’s Table

Udover køkkenchefen Mads Dalsborg, som er udlært på Tinggården under Jan Friis-Mikkelsens kyndige hænder, tæller teamet Morten Thiele, senest fra Dragsholm Slot, Sanne Knak og Josefine Duedam fra Admiral Hotel og Chris Lindegaard fra Nimb i Tivoli. “Udover de er nogle rigtig dygtige kokke, kan de også lide at at være ude blandt gæsterne, og det gør en kæmpe forskel for oplevelsen, specielt når vi er hjemme hos gæsten selv” Siger ejer Jens Christian Ellekilde.

Hele tiden tættere på gæsten

“En stor del af vores gæster er sommerhusgæster, så dem ser vi primært om sommeren, derfor åbnede vi vores nye restaurant, et godt stykke inde mod byen, hvor flere af vores gæster holder til om vinteren. På den måde kan vi også være tæt på dem i de kolde måneder, og synergien i to restauranter og det nye cateringkoncept giver også rigtig god mening. I Restauranten i Charlottenlund er Sanne Knak ved roret, og hun og de øvrige medarbejdere er selv med til at sammensætte menukortet. Det er vigtigt, at de er en del af konceptet og har hjertet med i arbejdet” påpeger Mads Dalsborg.

Markante smagsnuancer

Kongernes madstil tager udgangs- punkt i ‘less is more’. Maden er enkel og simpel, men fuld af smag. “Vi vil hellere have få, men meget markante smagsnuancer. Man skal blive mæt af smag, og munden skal ikke blive forvirret af for mange forskellige smagsnuancer, der stresser mere, end det gavner. Så når vi serverer en gulerod, skal den smage af gulerod og ikke af alt muligt andet.”

“Vores mad er inspireret af de franske, spanske og italienske madteknikker, men vi har givet det et nynordiske tvist. Vi bruger de gode gamle metoder og er ærlige og skarpe på en rustik måde. Vi vælger gerne råvarer fra små leverandører, der står for den bedste kvalitet. Det kan være grøntsager fra vores lokale grønthandler, eller Jerseykød fra Niels nede på Sydsjælland. Det er den gode kvalitet, der er i fokus.” Og kan man tilføje, den varme, venlige og afslappede stil i begge restauranter som gør, at alle gæster føler sig velkomne. Med deres nye

tiltag, Chef’s Table, vil Restaurant Kongernes Tisvilde & Charlottenlund gerne overføre den gode stem-ning til folks hjem, når deres kokke og tjenere kommer forbi og sørger for en mindeværdig madoplevelse.

Find kontaktoplysninger her

Kongernes-Tisvilde-15 Kongernes-Tisvilde-32

/by

Massageklinik med vokseværk

,

MassageKompagniet er på bare tre år blevet Danmarks største massageklinik. Succesen hænger sammen med, at man har fokus på at være specialister i smertelindring med udgangspunkt i fysiurgisk massage.

Øverst oppe i lægehuset på Østerbrogade 62 ved Trianglen, finder du MassageKompagniet som netop har åbnet i nye lokaler, som til deres egen overraskelse er blevet til Danmarks største massageklinik. Fokus her er på lindring af smerter. De fleste af klienterne har enten sportsskader eller sidder for meget ved computeren, hvorfor de ophober muskelspændinger eller til tider voldsomme muskelinfiltrationer. “Vi lover ikke wellness-massage her. Du kan selvfølgelig få det, hvis du vil. Men det, vi er eksperter i, er at hjælpe dig med at komme af med smerter. Vores massage er dybere, eventuelt kombineret med triggerpunkts-akupunktur, som fokuserer på musklerne, eller andre specialer”, fortæller Jaleel Hamid, som sammen med Kenneth Petersen og Yasmin Ravn Jensen står bag succesen. “Vi går op i, at her skal være funktionelt og godt at være. Her er ikke indrettet i spa-stil, men vi tager heller ikke prisen for det. Vores klienter forventer at få hjælp til at komme af med deres smerter – og det gør de. Derfor henviser efterhånden flere læger også til os,” fortæller Jaleel. Moderne metoder MassageKompagniets smertespecialister er hidtil et hold på 18 fysiurgiske massører. De giver også råd og vejleder om øvelser for at forebygge dagligdagens slid på kroppen.

Særlige fordele ved massage i København hos Massage Kompagniet:

• Der føreres klientjournal og den enkeltes behandlingsforløb tilpasses derefter.

• Der fokuseres på muskelspændinger og lindring af smerter.

• Der bruges særlige teknikker mod migræne og spændingshovedpine.

• Der forebygges mod muskelspændinger og myoser.

• Der bruges blandt andet akupunkturnåle og varme lavasten, som for mange giver en øget effekt.

www.massagekompagniet.dk

/by