Forskelligt | Liebhaverboligen

Fascineret af ondskaben

Der er som sædvanlig masser af ondskab i ”Broen 4”, som Thure Lindhardt er ved at optage i disse måneder. Men han har også selv opsøgt ondskaben — den virkelige — i to dokumentar-programmer, der sendes på DR 3 til foråret. Og så spiller han daner-kongen Guthred i anden sæson af ”The Last Kingdom”, der snart kan ses på Netflix.

Hvad er det, der gør os i stand til den slags, spørger Thure Lindhardt. – Jeg undersøger, hvad der gør os i stand til at blive u-menneskelige.

Hans undersøgelse fører ham til Cambodia og Uganda: – I Cambodia er det Pol Pots udryddelseslejre, jeg undersøger; torturen. I Uganda handler det om børnesoldater. De blev taget som 8-10 årige. Først var de ofre, så blev de tvunget til at være bødler, til at torturere og myrde deres egne familier. Nu da krigen er slut, har de ingen steder at gå hen … så de tager hjem til de samme familier, som de selv har været med til at torturere.

Systemer har ingen moral

For Thure er det en rejse ind i det menneskelige sind for at afdække ondskabens væsen.

– Vi mennesker har behov for at være en del af et fællesskab, et system. Men systemer har ingen moral. Det har kun det enkelte individ, og det er dér, det går galt. Her i Europa er det nærmeste eksempel 2. Verdenskrig og koncentrationslejrene, men der skal ikke så meget til, at det løber af sporet. Bare det at tale om os og dem starter dehumaniseringen.

Det er selvfølgelig en problematik, Thure møder igen og igen i sit arbejde. Dramaturgien er ofte ’de gode mod de onde’. Og selv om det kun er noget han og hans kolleger ’spiller’, så sætter tonen sig alligevel efter et stykke tid:

– For eksempel er Henrik i ”Broen 3” en meget mørk og martret karakter. Der går et par måneder bagefter, før det helt forlader mig igen, og så vil jeg helst beskæftige mig med noget helt andet, ikke en figur med den psykologi igen. Det er hårdt for sindet. Sidst fik jeg en rolle i et afsnit af ”Badehotellet”, hvor jeg skulle spille med de store armbevægelser. Det var meget frigørende for kreativiteten at få lov at røre nye ’muskler’.

Hvad får publikum ud af, at du er skuespiller?

– Det er et privilegium, at jeg får så mange tilbud, at jeg kan tillade mig at sige ja og nej.

Selvfølgelig er der på den måde også fede roller, der er smuttet for Thure. Fordi han sagde nej, eller fordi han allerede havde sagt ja til noget andet: – Der er altid ’the ones who got away’ – masser – og jeg synes, der bliver flere og flere, jo ældre jeg bliver. Det gælder både arbejdsmæssigt og i privatlivet. Men det tvinger mig til at være mere bevidst om, hvad jeg vil, og hvad jeg skal. Hvilket er to forskellige ting. Det vi vil eller har lyst til, er ikke altid det rigtige.

– Det er vigtigt, at man ikke bliver fange af sin succes, men er i stand til at lære af den, fortsætter han. – Derfor leder jeg altid efter mit motiv til at lave det, jeg gør. Er det, fordi det vil være godt for mig – eller er det af frygt, fordi jeg er bange for, at jeg så måske ikke får det næste tilbud. Derfor er jeg heller ikke bange for at få stress. Sandheden er, at vi har masser af energi, men hvis vi bruger den af de forkerte grunde, så får vi stress.

– Jeg underviser en del, når jeg har tid til det, fortsætter Thure. – Jeg siger til mine elever, at vi skal ville noget. Det er fint nok, at du gerne vil være berømt, men hvorfor vil du det? Hvad får jeg/publikum ud af, at du er skuespiller?

Narrens rolle

Som hos Shakespeare er opgaven for narren og skuespillerne at afsløre sandheden.

– I ”Hamlet” for eksempel er narren Yorik slået ihjel, så der er ikke nogen til at sige sandheden, men så kommer sandheden for en dag via en trup skuespillere.

– Det er derfor en narcissist som Donald Trump reagerede, da skuespillerne i forestillingen ”Hamilton” sagde sandheden til hans vicepræsident. Men det viser, at kunsten har en plads i samfundet: Kunstnerne må tage ansvar.

Ikke at sandheden er en nem størrelse. Som han påpeger, så ville hans figur i ”Flammen & Citronen” have været terrorist, hvis det var tyskerne, der havde vundet 2. Verdenskrig.

– I den konflikt er det let at se de gode og de onde. Jeg er selv vokset op under Den Kolde Krig, hvor billedet af de gode og de onde også var klart. Men hvad er det gode … og det onde, ondskaben. Jeg tror ikke, ondskaben kan fjernes. Jo dygtigere vi som samfund bliver til at gennemskue ondskaben, desto dygtigere bliver det onde til at finde en ny vej.

Lyset og mørket

Lidt som i vores Nordic Noir-thrillers. På den ene side går vi for at være verdens lykkeligste folk, på den anden side laver vi nogle ualmindeligt dystre krimier:

– Vi har begge dele i os, mener Thure. – Tænk på Danmark en mørk og kold novemberaften og en lys augustaften: I første tilfælde lukker vi os inde og tænder stearinlysene, mens vi bare må ud, så snart lyset kommer. Det er faktisk ret sjovt at se os sidde pakket ind i tæpper på en fortovscafé, for nu er det altså marts!

– Jeg er begyndt at sætte lige så stor pris på januar som på juli/august. Storm, kulde og mørke – de vilde naturkræfter. Især fordi jeg har fået et hus på landet. Jeg indrømmer, at november-marts ikke er særlig sjov i storbyen.

Tjah – så er der vel ikke så meget andet for her i de mørke måneder end at sætte sig foran skærmen og hygge sig med en serie med Thure Lindhardt. Som kristen danerkonge, der forener både danere, saksere og briter, i ”The Last Kingdom”. Eller som udforsker af ondskaben i en dokumentarserie eller som martret politimand i ”Broen 4” – til næste år vel at mærke.

En del af noget større

Om sin aktuelle rolle som Guthred vil Thure selvfølgelig ikke afsløre, hvor han står.

– Han er en historisk person. Han blev valgt til konge i 892. Jeg har skimmet historien, men det, forfatteren Bernard Cornwell har gjort, er at koge 200 års historie sammen til en spændende fortælling. Det handler om magt og politik – og det spejler vores tid meget godt.

– Jeg har egentlig altid godt kunnet lide historie. Både den i bøgerne og den, der blev overleveret, som når mine bedsteforældre fortalte om besættelsen og deres tid i det hele taget. Det sætter ens egen generation i perspektiv, at vi er en del af noget, der er større end os selv. Historien er at opdage, at høns var noget vikingerne lærte at kende i England og tog med sig hjem. Historie er også at høre H.C. Andersens eventyr og høre ord som ’tornyster’ og ’fyrtøj’ og tænke ’hvad er det’?

Lykken ved fast arbejde

Selv som efterspurgt stjerne er det ikke altid sådan, at Thure kan få det, som han vil have det. Hans ønske er at spille teater en gang om året, men nu er det to år siden sidst (”Erasmus Montanus”), og selv om han snakker om noget, så bliver det først til næste sæson, for ”Broen 4” holder ham beskæftiget frem til sommerferien. Og nye opgaver venter bagefter.

– Jeg vidste ikke med sikkerhed, om vi skulle lave en sæson mere. Det bliver tidligst besluttet, når man ser, hvordan de første par afsnit bliver modtaget. Sådan er det også på de store udenlandske serier. ”Borgias” var planlagt med en fjerde sæson, men jeg tror ærlig talt, at ”Game of Thrones” tog luften ud af ballonen. ”Broen” har også nogle udenlandske investorer, som skulle tages med på råd. Men det var da klogt at skrive en slutning ind i sæson 3, der lagde op til noget …

Lige nu holder Thure Lindhardt selvfølgelig tand for tunge med, hvad det handler om denne gang. Det er lidt anderledes end sidste gang, hvor folk måske vidste, han var med, men ikke, at han havde den bærende danske rolle.

– Så der var ikke noget forventningspres på mig mellem optagelsernes slutning og premieren. Jeg vidste bare, at jeg ikke skulle sige noget, griner han. – Det er at sidde med en vis magt – kortvarigt – hvor man ved noget, andre ikke ved. Lidt som når man gemmer mandlen i munden til jul.

Endnu mere nydelsesfuldt var det, at Thure tillod sig at holde fri oven på 3. sæson:

– Det er vigtigt for ens mentale velbefindende at gøre det, siger han. – Som freelancer, som vi skuespillere jo er, er man tilbøjelig til ikke at tage to måneder ud af kalenderen, selv om man egentlig god kunne. Men jeg vidste, jeg havde arbejde forude. På den måde nyder jeg at arbejde på ”Broen”. Det er ligesom at have fast arbejde – i 7-8 måneder. Jo ældre jeg bliver, desto bedre forstår jeg behovet for at have en dagligdag.

Også selv om den indebærer en rejse ind i ondskaben.

Rundt om Thure

Hvad er din bedste location-oplevelse?

Der var en ø i Sortehavet, hvor vi var på et gammelt kloster, da jeg var med i en bulgarsk/fransk film. Det var det vildeste sted at være og et, jeg aldrig ville komme til som turist. Og Thera blandt gamle hippier – det er som om, alt er gået i stå i 40 år. Og et motel ved Route 66 i Arizona, hvor vindheksene vitterligt er det mest spændende, der sker. Og en nedbrændt pier i Brighton … Det skægge er, at vi jo ofte filmer på forladte steder af praktiske grunde.

Men det er også fantastisk at bo 3 måneder i London og 2 måneder i Los Angeles. Man når lige at få hverdagen med, så man fanger mentaliteten, og hvor vi ligner hinanden og er forskellige fra hinanden. Jeg bliver ved med at synes, det er fascinerende, at vi bare skal et smut over Broen og opleve, at Malmø ligner Danmark sindssygt meget – og alligevel er en smule anderledes.

Nu kommer du verden rundt, men: drømmerejsen går til?

Bali – det er et af de smukkeste steder, jeg har været. Men om sommeren kunne jeg ikke drømme om at rejse fra Danmark. Der er mange smukke steder rundt om i landet.

Og hvis du nu skulle vise tre udenlandske kolleger rundt i København – hvad skulle de så se?

Vise dem en tur rundt i mit ’hood’ på Nørrebro og se diversiteten og livet. Gå en tur langs vandet og se skuespilhuset, havnen og lyset – om sommeren naturligvis. Noget med en 3-4 timers tur rundt til fods eller på cykel. Det er guld værd. Jeg ville også vise dem Glyptoteket. Det er et godt eksempel på en sammensmeltning af erhverv og kultur – en mand, der ville give noget tilbage til de mennesker, han havde tjent sin formue på.

Når du færdes blandt almindelige mennesker – hvad er det bedste/værste ved at være kendt?

Hvis folk stopper mig på gaden, er det for at sige ’tak, det var godt, det, du lavede’. De stopper mig ikke, hvis de synes, jeg er en nar. Det værste er at være selvbevidst. Hvis jeg har en dårlig dag, så er det svært at sidde og kigge på mennesker – hvad der er en del af mit job – og være den, der også bliver kigget på. Forleden tog jeg til yoga i Malmø. Jeg var træt og havde ikke lyst til at snakke med nogen. Jeg ville bare ligge på en måtte for mig selv, men pigen i receptionen sagde, ”Åh, er du ikke ham fra ”Broen””? Der var jeg vist ikke så sød …

Dit job er at fremkalde følelser hos publikum – hvad får dig selv til at fælde en tåre?

Det er der meget, der gør – en god film, musik. Stor kunst i det hele taget!

Hvilket menneske har betydet mest i dit liv?

Mine forældre! Det er dem, der har lært mig at være menneske.

Hvis du har tid til det: hvilke TV-serier følger du selv?

Jeg får ikke set så mange. Jeg prøver at få set de danske serier. Dem kan jeg godt lide. Men når jeg skal slappe af, så ser jeg ikke 10 afsnit af noget. Jeg læser hellere en bog.

Vikinger fik tilnavn efter en bedrift … hvad kunne dit være?

Det skal andre jo give mig, men måske noget med min stædighed og vedholdenhed … ”Den Stræbsomme”’?

Blå bog

Tro det eller lad være: 42-årige Thure Lindhardt har 30 års skuespillerjubilæum i år. Han spillede nemlig allerede med i Bille Augusts ”Pelle Erobreren” i 1987. Hans egentlige karriere startede dog efter uddannelse på Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1998. Blot to år senere fik han sit gennembrud i Kaspar Rostrups ”Her i nærheden” – fulgt af ”Nordkraft” og ”Flammen & Citronen”. Sideløbende har han Thure spillet mange store roller på scenen og kan blandt andet sætte hak ud for ’spille Hamlet’ på karriereplanen.

Thure var på tale allerede til ”Da Vinci mysteriet” med endte først på lærredet over for Tom Hanks i ”Engle og dæmoner” i 2009, og siden har han jævnlig haft roller i internationale film- og TV-produktioner. Aktuelt i ”The Last Kingdom”.
Herhjemme overtog han rollen som dansk makker til Sofia Helin i ”Broen 3” og er lige nu i gang med 4. sæson.

27/01/2017/by Steen Blendstrup

Måske er det vigtigere, hvad kaffen koster nede i Brugsen

Boligen, Forskelligt

Ole Bornedal siger tingene, som de er. Det kan gode være, han er akademiker, bor i Hellerup og holder af Kieslowski, men hans medfødte, jyske snusfornuft fornægter sig ikke. Man behøver ikke overtænke alting. Og nogle gange overskygger kaffeprisen i Brugsen altså bekymringen for 3. Verdenskrig.

Med årene er jeg blevet mere tolerant – eller liberal – og ved, at mange forskellige meninger kan være de rigtige, siger Ole Bornedal. – Frelsthed er en vanskelig størrelse. Det er så nemt at dømme nogen ude eller kalde dem dumme. Eller true med at emigrere, fordi mange stemte på DF.

– Eller for at tage Trump: Man er nødt til at forstå den udvikling. Der er denne indspiste, hellige klub af politisk korrekthed og den rigtige indstilling til kunst, til flygtninge, og hvad ved jeg. Det er den givne sandhed for os ’på den grønne gren’. Vi glemmer, at en stor gruppe, måske en majoritet, vil noget andet. Vi bliver et splittet samfund, hvis vi ikke har øje for det.

– Nu ser vi så overskrifter som ’hvad er chancen for 3. Verdenskrig’. Det er totalt vanvittigt, at vi skal gejle os op over det. I Sønderjylland bekymrer de sig mere om prisen på kaffe nede i Brugsen – og måske har de ret!

Kontraster i provinsen

Det er – trods titlen – en sådan mere jævn virkelighed Ole vender sig mod i sin nye film ”Dræberne fra Nibe”. – Hvis vi ikke kan lave en film i provinsen, så er vi virkelig belastet af københavneri, mener han. – Det her er jo mit eget område, Aalborg og omegn. Det er mit kulturelle opland, et Danmark, der er mere lige ud ad landevejen, mere nede på jorden i forhold til den selviscenesættelse, vi kender i København. Når jeg er til familiekomsammen i Jylland, så er det ikke præget af snak og larm. Man respekterer så at sige stilheden. Og så lever ”Dræberne fra Nibe” på den kontrast. Man forbinder ikke så ofte dramatiske, stærkt berusede, russiske lejemordere med Nibe.

Men selv det dramatiske koncept om drab i provinsen udspringer af en ganske dagligdags konflikt:

– En bekendt af mig sagde, ’ja, manglen på sex gør jo folk helt vildt gale’. Så det er ikke noget intellektuelt, 24/7- eller P1 Debat-snak. Det er meget simpelt; hvis man ikke får sex, så går det galt! Det ved vi jo!

Til døden jer skiller

Derfor vil de to håndværkere (Nicolas Bro og Ulrich Thomsen) skilles fra deres koner (Mia Lyhne og Lene Maria Christensen), men …- Det er jo blevet vanvittigt dyrt at blive skilt, tilføjer Ole. – Pludselig er mange danskere – også dem, der ikke bor i liebhaverboliger – blevet millionærer i friværdi. Så er det sværere at dele.

Og da alle jo ved, at alt kan skaffes på nettet, og at alle russere er fordrukne lejemordere, kommer der hurtigt skred i handlingen i ”Dræberne fra Nibe”.

Men det skal lige tilføjes, at Ole Bornedal ikke er pessimist på parforholdets vegne og mener, at vejen uafvendeligt fører til skilsmisse:

– Parforholdet hele livet er muligt. Jeg ser parforholdet som dejligt, hårdt arbejde. Man skal udvikle det, så man ikke mister sanseligheden, så man bevarer en kærlig klogskab.

Her tænker han ikke nødvendigvis på de 7000 timer hos parterapeut og 4000 artikler om parforhold i Alt for Damerne, der årligt forbruges.

– Det kan det være, hvis det er det, man vil, men måske er løsningen også, at man melder sig til salsa.

Måske er det wishful thinking – men ”Dræberne fra Nibe” er jo også bare en komedie, ikke Kieslowski (om end der er 2-3 af de ti bud med).

Instruktøren og hans værk

Selv om Ole er erklæret fan af auteurs som Kieslowski og Ingmar Bergman, så erkender han, at han har et noget mere folkeligt udtryk:

– Den største auteur lige i øjeblikket er Lars von Trier – det er altid umiskendeligt Lars. Hans tema er menneskers og specielt kvinders fornedrelse. Vi har også Jang (Nicolas Winding Refn, red.) – han har sit helt eget projekt. For andres vedkommende handler det om stil – Spielberg er altid tydeligt Spielberg. Jeg er vel også auteur, på den Spielbergske vis – det er noget i mit håndværk, en ekspressiv stil. Jeg kan bedre lide opera end pantomime!

Ole Bornedal har heller aldrig været bange for at drømme stort. Han var den første til at realisere dansk films internationale drømme, da han drog til Hollywood for selv at instruere den amerikanske version af ”Nattevagten” – og han stillede op på øretævernes holdeplads, da han skabte den 100 mio. kroner dyre ”1864”-serie.

– Selvfølgelig var ”1864” stor – det vidste jeg på forhånd – og der sad 1,3 millioner danskere og så med hver gang. Så de var enige.

Selvfølgelig var der en shitstorm fra alt fra politikere til historikere, men det er der altid. Der er også nogen, der vil synes, at ”Dræberne fra Nibe” er ligegyldig. Som instruktør er jeg jo altid i skudlinjen. Og jeg står inde for mine film – om det er ”1864”, en amerikansk eller en dansk film.

Færre danske film i fremtiden

Ole er selvfølgelig klar over, at filmbranchen står i et vadested. På den ene side har danske instruktører succes i udlandet, og vores Nordic Noir-thrillers er trend i TV-verdenen. Men der er også en masse film, der ikke bliver set af nogen.

– Jeg tror på originale ideer (jeg håber, ”Dræberne” er det). Jeg tror, at om ti år vil der være luget grundigt ud i forhold til det, der laves i dag. Arthouse-film – det kan man ikke længere lave til biografen. De kan ikke finde publikum. Hvor der i dag bliver lavet 20 danske film, hvoraf de 10 ikke bliver set, så må man lave ti, som er MERE originale og MERE spektakulære. Vi behøver ikke lave Hollywood-film, men have mere fantasi – en fantasirevolution. Det vil der være publikum til. Filmen om skilsmissen i Brøndby – den må fortælles på streaming.

Allerede i dag – og Ole Bornedal ved, at hans kolleger vil være rasende – er der mange film, han kun får set på HBO eller Netflix. Mellemfilmene, som han kalder dem. Så er biografen for de film, der virkelig får det til at swinge. Præcis som folk i dag går i teatret; det er fantastisk, når det swinger.

Bornedal på teatret

– Jeg blev spurgt så sent som her i eftermiddag, om jeg ville sætte en forestilling op, – og det vil jeg sindssygt gerne! Nu har jeg lavet film til 20 mio. og til 250 mio. kroner – det kalder på budgetter, kompromisser, intriger, strategier. … så tanken om at gå ind i et mørkt rum med nogle skuespillere, lukke døren, og så sige: hvad skal vi lave? Det er ikke en millionvirksomhed. Der er kun menneskelige egenskaber, drama og kærlighed.

Men selv i den mere intime ramme gælder samme kommercielle logik som for biograferne:

– Det handler altid om publikum, at have en forventning om et publikum. 400 mennesker skal have lyst til at se forestillingen 6 dage om ugen i 2 måneder. Dejligt, hvis det sker – en katastrofe, hvis ikke …

– Det er det, der er tragedien ved at lave film og teater. Hvad nu hvis der er stilhed på tilskuerpladserne? I virkeligheden siger jeg ’jeg elsker jer’.

Jeg har fortalt det, jeg ville, men jeg ved ikke, om nogen følger med. Det er frygteligt! Den bekymring er der altid. Skuespillere har den samme lidelse. De har mareridt om, at publikum ikke er der eller sidder og lytter til iPods.

Og John Mogensen

Eller måske en lidelse, som alle kunstnere har til fælles. Den var i hvert fald også til stede hos John Mogensen, som – forhåbentlig – er næste emne Ole Bornedal kaster sig over:

– Det er et gammelt projekt. En film om en kunstner, der æder sig selv op. ”Så længe jeg lever”. Der er et før John og et efter John. Han var den første der fik bandeord ind på dansktoppen. Men det handler ikke kun om John. Det handler om alle os, der ofrer os på perfektionens alter. Om en vis konstant uro, som jeg tror, de fleste af os kender: ”Er jeg god nok” – ”Gør jeg det bedste for mine børn”? Vi er fulde af u-kreative selvbebrejdelser, som ofte jager os gennem livet. Så John er bestemt også en personlig historie for mig. Og for dig!

Rundt om Ole Bornedal

Hvad skulle være titelmelodien til dit liv?

Nogen gav mig en, da jeg skulle holde foredrag på en højskole. Der skal man jo altid synge, og så blev det ’Oles sang’ – ”Ole sad på en knold”. Der opdagede jeg, at det jo ikke bare er en børnesang, men en sang om udlængsel.

Din yndlingsfilm?

Det er sådan noget, man altid bliver spurgt om, og jeg kan nævne mindst tyve, men jeg var i New York, hvor de viste ”The Godfather” med levende musikledsagelse fra New York Philharmonics – det var fantastisk! Det er den ultimative film. Det er sjældent, at film ikke ’fader’ med årene, men dén holder!

Ved siden af det, er der altid Bergman. Jeg synes, han skriver en fuldstændig genial dialog … ”Smultronstället” for eksempel.

Hvad er ligestilling for dig?

Der er den fælde, hvor man siger, hvis mænd er nogle kvaj, så må kvinder også være det. Hvis mænd pukler 14 timer i døgnet, så skal kvinder det også. Men jeg kan godt forstå, at kvinder ikke gider og hellere vil deltid og familie. Så er der en frelst elite, der synes, det er forkert. Jeg ville selv gerne have mere fritid. Når jeg sidder i sommerhuset, er jeg da misundelig på folk, der er i stand til at arbejde lidt!

Hvilken bog kunne du godt tænke dig at filmatisere?

Linn Ullmanns ”De Urolige” – om forældrene.

Hvad er din yndlingsrestaurant?

Lumskebugten. Ikke en dyr, prætentiøs Michelin-restaurant, men her bliver man godt behandlet af tjenerne, og det er god, ærlig mad af Erwin Lauterbach. Sidste gang, jeg nævnte restauranten, fik jeg en gratis aperitif … så i Liebhaverboligen må det mindst give en hovedret!

Hvilke tre ting finder man IKKE i dit køleskab?

Jeg vil snarere sige, at jeg ALTID har vin, og champagne kan jeg altid trylle frem. Jeg har altid røget laks. Men jeg vil sige, at indholdet ikke er overdrevet biodynamisk; rismælk og den slags. Det er ikke noget, vi praktiserer.

Hvad er din kæreste ejendel?

Min bil. Lige siden jeg var ung, hvor jeg tilbragte det meste af min tid hos min pseudofar, der handlede med brugte biler, har jeg købt og solgt biler. Jeg siger altid, at NU beholder jeg den, jeg har, for biler er den dårligste investe-ring, man kan gøre sig. Nu blev det en VW Up – den er købt til familien, fordi jeg er så meget væk. Men når jeg kommer hjem, så køber jeg en ny!

Hvem får dig til at grine?

Min søn, Peter. Og Helle (Fagralid, red.) – vi griner meget. Jeg er barnlig, hun er skuespiller og kan finde ind til det barnlige, så vi ler af det barnlige i hinanden. Det er godt for ægteskabet.

………………………………………………………………………………………………………………………….

Blå bog

Nørrejyske Ole Bornedal indtog København i 80’erne, hvor han læste Filmvidenskab og lavede radiomontager og dramatik på DR. Det førte videre til TV, hvor han var hovedforfatter bag satire-serien ”Den gode, den onde og den virkli’ sjove”. Han fik et ben indenfor teatret som dramatiker for Dr. Dante og derefter film, hvor han debuterede med ”Nattevagten”, hvis succes førte ham til Hollywood og den amerikanske version af samme film. Herhjemme blev det derefter til TV-serier som ”Charlot & Charlotte”, en periode som teaterdirektør (/dramatiker/instruktør) på Aveny-T, og nye film fra Herbjørg Wassmos ”Jeg er Dina” til ungdoms-science-fiction-gyseren ”Vikaren” og senest den omdiskuterede serie/film ”1864”.

Ole er gift med skuespillerinden Helle Fagralid og har fire børn af tidligere ægteskaber, hvoraf 16-årige Fanny går far i bedene som skuespiller, bl.a. i årets TV-julekalender og i den kommende ”Broen 4” (hun debuterede i Oles ”Kærlighed på film” som 7-årig).

27/12/2016/by Steen Blendstrup

Udadvendt slot med restaureret barokhave

Boligen, Forskelligt

Ledreborg er kendt for sine slotskoncerter og livsstilsmesser. Med godsejer Silvia Munro, født Holstein-Ledreborg, fik stedet i 1990 en moderne leder, som erkendte, at nye tider kræver nye indtjeningskilder.

Ledreborg fra 1649 ved Lejre hed oprindeligt Lejregård og har været Holstein-Ledreborg familiens domicil siden 1739. I dag er slottet et eksempel på 1700-tallets bygnings- og landskabs- arkitektur i Norden. Den såkaldte hovedgård blev bygget om og udvidet på kanten mellem barok- og rokokostil i naturskønne omgivelser i 1740-49 af lensgreve Johan Ludwig Holstein. Til opgaven valgte han tidens toparkitekter J. C. Krieger, Niels Eigtved og Lauritz de Thurah. Godset har nu været i Holstein-Ledreborg-slægtens eje i næsten 300 år inklusive møbler, gobeliner, antikke genstande og over 600 malerier, der som noget unikt er intakte og næsten uberørte i slottets gemakker siden slottets opførelse. Også det gamle slotskøkken med kobberkedler og brændekomfur i kælderen står som i fortiden og vises frem ved guidede rundvisninger.

Fra riddersalens sydvendte vinduer er der udsigt til en dyb ådal, hvori parken er designet i det stærkt bakkede terræn, anlagt af arkitekt og barokgartner J. C. Krieger i 1742. Herfra fører en syv km fredet lindeallé mod nord til Roskilde – Danmarks længste allé. Slotsparken har for få år siden gennemgået en genskabelse og fornyelse ved landskabsarkitekt Schønherr med fokus på de karakteristiske terrasser foran slottet. Parken var oprindeligt i barokstil men blev, som mange andre slots- og herskabshaver, omlagt til et landskabeligt, romantisk haveanlæg efter engelsk forbillede. I 1901-05 genskabte den daværende lensgreve Johan Ludvig parken baseret på barok, denne gang dog mindre detaljeret.

Ved restaureringen af parken, som tog tre år og stod færdigt i 2007, var ideen på én gang at genskabe det historiske barokanlæg, skabe fornyelse ind i vor tid og være praktisk i forhold til nutidens behov og muligheder for relativt nem vedligeholdelse. Renoveringen omfattede genop- retning af skrænter med terrasser samt springvand, spejldam og sandstensstatuer. På en skråning er anlagt bassin med huleformet bagvæg af granitblokke, hvorfra et vandfald strømmer malerisk ned.

Borg i sumpen

Inklusiv gården Skullerupholm råder Ledreborg over knap 1600 hektarer i et landområde, som allerede i middelalderen var hjemsted for en borg i et sumpet terræn med mange mosehuller.

Ledreborg drives stadig med traditionelt skov- og landbrug men er i dag først og fremmest kendt for sine Slotskoncerter i samarbejde med DR i august og for Livsstilsdage på Ledreborg i maj. I sommerhalvåret kan bestilles betalte guidede rundvisninger på Ledreborg for 20-25 personer. Disse giver mulighed for at se salene, det gamle køkken, fangehullet og slotskirken. Godset tilbyder også at holde bryllupsfester, golf, teambuilding, gallamiddage, konferencer, bueskydning, lerdueskydning, vin- og ølsmagning, trætopklatring og svævebane i trætoppe, falkonéropvisning og andre skræddersyede arrangementer.

Parken er åben 1.maj-31.oktober kl. 11-16 men lukket under koncertweekenden i august.

1.maj-30.september holdes guidede rundvisninger mod forudgående aftale. Herunder en rundvisning, hvor der bydes på et glas champagne, mens guiden fortæller om aneportrætterne i slottets private Familiesal i østfløjen, som ellers ikke er åben.

Silvia Munro (født 1958) er nummer fire af lensgreve Knud Holstein-Ledreborgs syv døtre. Hun og hendes skotske mand John har drevet slottet siden 1990 med fokus på andre indtægtskilder end kun landbrug og skovdrift (han er landbrugsuddannet). Her ses de med deres to hunde, en golden retriever og en skotsk hjortehund. Parret har fire børn, hvoraf den næstældste, Alexander på 31, skal drive slottet videre. Ledreborg Fonden blev skabt af Silvia Munros far for at bevare bygningens indbo.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

En barndom på Ledreborg

Godsejer Silvia Munro er hofjægermester og kammerdame men bruger ikke titlerne.

Hvor længe har du boet på Ledreborg?

Jeg er vokset op her, men var væk fra jeg var 19 til 32 år. I 1989 kom jeg hjem og overtog slottet.

Hvor var dit barndomshjem?

Vi boede i sidefløjen, kaldet vestfløjen, mens vores farmor boede i stuehuset.

Var der lokaler, som kun blev brugt ved særlige lejligheder?

De finere sale oven på i hovedbygningen og Familiesalen var kun til fint brug.

Havde I tjenestefolk?

Rengøringshjælp og barnepige, da vi var helt små. Senere au pair, da vi jo var syv børn.

Hvad var jeres forældres job/hverdag?

Min far var dybt beskæftiget med driften af Ledreborg. Desuden var han politiker og besad mange poster, mens min mor var hjemmegående.

Var din opdragelse mere ”fornem”/restriktiv end andre børns?

Nej tværtimod havde vi frie tøjler, på nær når det kom til fester og drenge. Men det var vi nok ikke ene om.

Gjorde I andre ting end andre familier?

Dengang var det ikke så almindeligt at rejse udenlands. Men det gjorde vi, da min mor er fra Luxembourg.

Vidste du, at du måske skulle overtage Ledreborg?

Nej det kom pludseligt.

Hvad sagde dine kammerater til dit usædvanlige hjem?

De var noget forundrede. Først da gik det op for mig, at jeg boede i et anderledes hjem.

Så de med særlig ærefrygt på dig/jer?

Da de opdagede, at jeg ikke gik med krone og lang kjole men lignede dem, forsvandt den slags ret hurtigt.

Hvad var det bedste ved at være barn på et slot/gods?

At bo på landet omringet af pragtfuld natur er det bedste.

Har du som barn og teenager ønsket at bo i et almindeligt parcelhus?

Nej det tænkte jeg aldrig over.

Har du nogensinde overvejet at leve en borgerlig tilværelse med 8-16-job?

Det har jeg prøvet, da jeg var lærer og cyklede til arbejde. Når opgaverne og kravene tager overhånd, kan jeg godt drømme mig tilbage til de mere faste rammer i hverdagen.

Har du en særlig pligtfølelse over for dine forfædres værk?

Ja bestemt.

Kan man risikere at leve i fortiden på grund af de historiske omgivelser?

Nej det er der absolut ingen risiko for.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Ledreborg udvikler konstant nye driftsområder, som ”Juledage på Ledreborg” de to sidste weekender i november. Her vil gæsterne få en stemningsfuld juleoplevelse med sang og musik og mulighed for at købe julegaver og -pynt.

Herregården Ledreborg ligger med udsigt over en dyb ådal. Den oprindelige barokhave blev for nogle år siden ført tilbage til fordums storhed og samtidig ind i nutiden, praktisk anlagt til slotskoncerter, livsstilsmesser og andre udadvendte aktiviteter.
Her kan man deltage i teambuilding, klatre i trætoppe og se slottets indre på guidet tur og meget mere.

05/12/2016/by Mette Andersen

Vær med i den store pakkekalender

Forskelligt

Deltag i Liebhaverboligens store pakkeleg, hvor du hver dag frem til jul kan vinde flotte og lækre præmier fra nogle af magasinets gavmilde annoncører. Du kan blandt andet vinde et ophold på Hotel Skansen i Båstad, smykker fra Julie Sandlau, chokolade fra Summerbird, vin fra Vinslottet i Greve, køkkengear fra Le Creuset, skjorter fra Stenströms, pels fra Sten Bergström Couture, gavekort til Light-Point, interiør fra Laila Hansen Interieur og Bo-Tikken, overraskelse fra Le Klint, gavekort til tøjbutikken rêve no. 1 og meget mere.

Du skal ind under “Konkurrencer” for at deltage. Første spørgsmål popper op den 1. december, og du skal nå at svare inden klokken 22.00 hver dag.
Den 2. december offentliggøres vinderen af første låge, så følger spørgsmål nummer 2 og ja, sådan fortsætter det indtil jul.

For at deltage skal du være tilmeldt nyhedsbrevet, hvilket du gør på Liebhaverboligen.dk.

God fornøjelse med pakkekalenderen og held og lykke.

28/11/2016/by Sarah Emilie Høegh

Charlottenlunds chikke steder

Boligen, Forskelligt

Parker, slotte, spisesteder, søbad, kunstmuseum, arkitekthus, shopping, travbane..
Der er noget for alle og enhver smag og interesse både inde og ude i alle hjørner af Charlottenlund.

Bernstorff Slot

Bernstorff Slot på Jægersborg Allé 93 er fra 1700-tallet men står efter ombygninger i neo-klassicistisk stil. Parken begyndte som rokoko men blev senere naturstil med skov og store plæner. Om vinteren er bakken på gartnerområdet en populær kælkebakke. Her ligger også den svenske villa fra 1888.

………………………………………………………………………………………………………………………….

Charlottenlund Fort

Charlottenlund Fort ved Strandparken blev opført som kystbatteri i 1886/1912 for at beskytte København imod fjender fra søsiden som en del af en større befæstning. Fortet blev dog nedlagt i 1932 uden nogensinde at have været i kamp! Siden har det været rekreativt område og en del af Charlottenlund Strandpark.

………………………………………………………………………………………………………………………….

Charlottenlund Fort Restaurant

Charlottenlund Fort Restaurant ligger langs volden på Charlottenlund Fort på Strandvejen 150. Spisestedet med vinduer fra gulv til loft og 180 graders pano- ramaudsigt holder åbent hele året og har en udsigtsterrasse til brug sommerhalvåret. Restauranten blev renoveret i 2010.

………………………………………………………………………………………………………………………….

Jægersborg Allé

Jægersborg Allé – anlagt i 1706 som kongevej – er på en strækning nordvest for Charlottenlund Skov områdets handelsgade nr.1. Først i 1913 blev vejen åbnet for alle uden bompenge. Der er gennem tiden sket udvidelser af alleen med hensyntagen til historiske vejtræer. Alléens villaer er især af ældre årgange.

………………………………………………………………………………………………………………………….

Charlottenlund Søbad

Charlottenlund Søbad blev gjort permanent med arkitekttegnede bygninger i 1985. Oprindeligt var der tale om midlertidige bygninger, som blev taget ned efter sæsonen. Her er 3000 m² og flere broer til de 3500 medlemmer, som sætter fred, ro og fordybelse i højsædet i forbindelse med badningen. Om sommeren er søbadet åbent for alle.

………………………………………………………………………………………………………………………….

Charlottenlund Slot

Charlottenlund Slot på Jægersborg Allé 1 er opkaldt efter Prinsesse Charlotte Amalie og hed først Gyldenlund. Man kan ikke komme ind på slottet men gå en tur i parken. Slottet er ombygget flere gange og er i barokstil fra 1733, blandt andet af materialer fra Københavns Slot. Det blev brugt af kongelige frem til 1926.

………………………………………………………………………………………………………………………….

Café Bomhuset

Café Bomhuset, Strandvejen 235, har skov og slot som nabo og har siden 2008 været restaurant med fransk bistrokøkken efter en årrække som administrationslokaler for Skovridderkroen. Navnet skyldes bygningens oprindelige funktion som opkrævningssted for bompenge for at benytte Jægersborg Allé.

………………………………………………………………………………………………………………………….

Charlottenlund Travbane

Charlottenlund Travbane på Traverbanevej er fra 1891 og Nordens ældste. Dens bygninger med flere restauranter og stalde er tegnet af Godtfred Tvede, en af tidens førende arkitekter. Travbanen er ramme om hestevæddeløb og derby og har medvirket i flere film efter ”Odds 777” fra 1932 med Liva Weel.

………………………………………………………………………………………………………………………….

Finn Juhls hus

Finn Juhls hus, Kratvænget 15, er fra 1942, hvor den kendte møbelarkitekt på en nabogrund til Ordrupgaard tegnede et moderne funktionalistisk hus til sig selv og sin hustru. Efter arkitektens død i 1989 lod enken det og dets interiør stå uforandret, og nu fungerer stedet som museum takket være en donation.

………………………………………………………………………………………………………………………….

Strandlund

Strandlund ved Charlottenlund Strandpark er 210 boliger bygget i 1977-80 efter tegninger af arkitektfirmaet Hvidt & Mølgaard. Bebyggelsen er en blanding af ejerboliger for ældre og kommunale kollektivboliger i U-form om en central grønning, åben mod sundet. Her er også restaurant, svømmehal og motionsrum.

………………………………………………………………………………………………………………………….

Funkisvillaer

Funkisvillaer kan ses flere steder i Charlottenlund. For eksempel på Kratvænget 12 fra 1935 og Arne Jacobsens eget hus fra 1929/31 på Godtfred Rothes Vej 2, ejet af Realdania og lejet ud. På Hegelsvej 18 ligger et andet Arne Jacobsen-hus fra 1933, og på Engbakkevej 22 en funkisvilla tegnet af Poul Henningsen i 1936.

………………………………………………………………………………………………………………………….

Ordrupgaard

Ordrupgaard på Vilvordevej 110 er et kunstmuseum med en samling af især dansk og fransk kunst. Museet blev skabt i et nybygget landsted af etatsråd Vilhelm Hansen og frue i 1916-18 med den kunst, de havde samlet gennem en årrække. I 2005 fik museet en 1150 m² tilbygning tegnet arkitekt Zaha Hadid.

………………………………………………………………………………………………………………………….

Café Jorden Rundt

Café Jorden Rundt på Strandvejen 152 var oprindeligt kioskbygning tegnet af Helge Rasmussen i funkisstil i 1936. Her var stoppested og billetsalg for sporvognslinje nr. 14. I 1973 lukkede alt på nær toiletterne. I 1991 overtog Sue og Carsten Brandt bygningen, som er kommunens ældste café, udvidet flere gange.

………………………………………………………………………………………………………………………….

Forstbotanisk Have

Forstbotanisk Have er på 3,5 hk med 600 arter af træer og buske til forskning. Haven blev grundlagt i 1838 som uddannelsessted for botanikere og var del af Arboretet i Hørsholm. Stedet forfaldt men blev takket være lokale borgere sat i stand og virker i dag som naturområde. Der er indgang fra Noras Sidevej eller Bregnegårdsvej.

26/11/2016/by Mette Andersen

Arven efter arvingerne

Boligen, Forskelligt

For Marie Bach Hansen har de sidste måneder været én lang nedtælling – et langt farvel med de sidste optagelser på Fyn, de sidste i studiet, sidste frokost sammen … et farvel til ”Arvingerne”, der har gjort hende til et kendt ansigt. Og så er hun hovedkulds blevet kastet ind på scenen på Det Kongelige Teater.

Det er gået hurtigt for Marie Bach Hansen, der blev færdiguddannet fra Statens Teaterskole i 2010.

– Der har været to store skridt for mig, siger hun. – Det første var, da jeg blev antaget til Mungo Parks ensemble. Det var den slags teater, jeg gerne ville lave; noget, der handlede om vores verden. Og som skuespiller fik vi lov til at have en stemme i skabelsen. Jeg føler mig meget privilegeret.

Støttegruppe for arvinger

– Så fik jeg rollen som Tulle i ”Hvidsten Gruppen”, men det store skridt var at komme med i en DR-serie. Så jeg har fået lov til at rykke tidligt i min karriere, først med en fastansættelse, så med en stor serie. Jeg er meget taknemmelig.

Nu er også den epoke slut for Marie Bach Hansen – sidste optagelse kom i hus den 31. oktober.

– Folk blev klappet ud. Jeg var selv med i det allersidste take. Bagefter gik jeg rundt i kulisserne. Det er underligt – vi har fulgt hinanden i fire år, både professionelt og privat. Som skuespillere er vi jo vant til at mødes og skilles, og jeg troede, jeg havde vænnet mig til det, men jeg fik en klump i halsen. Vi har snakket om at oprette en støtteforening for tidligere ”Arvingerne”-skuespillere.

Den danske sang …

Men det blev på mere end én måde en begivenhedsrig mandag – for efter akut at være blevet bedt om at træde til i stedet for Johanne Louise Schmidt, der er gravid, skulle hun videre til aftenprøve på Det Kongelige Teater. Her har man omdannet højskolesangbogen til en teaterkoncert.

– Morten Kirkskov ringede, og jeg har savnet at synge og synes, det er et vildt dejligt hold, så jeg slog til. Johanne og Morten havde besluttet, at hun ville gå fra inden premieren, frem for at jeg skulle tage over midt i det hele. Det er sjovt og udford- rende at overtage en rolle, andre har lavet, selv om jeg lige kan nå at få et ord med på. Det er også en udford- ring at lære 37 sange på 14 dage – og kunne levere dem på Store Scene.

– Jeg kommer, om jeg så må sige, fra et hjem med klaver, et kreativt hjem, hvor jeg er vokset op med højskolesangbogen. Og jeg gik på efterskole på Ollerup, hvor vi sang 2-3 sange hver morgen i et år. Jeg elskede efterskolen og sammenholdet, så jeg har et stort hjerte for de sange.

Marias lyst til skuespillet stammer også fra sangtraditionen, fra folkemusikken:

– Jeg har ikke selv oplevet det, men min far har fortalt mig om dengang, da han spillede folkemusik i det vestjyske. Så kunne en eller anden gammel kone stille sig op og a cappella synge en sang a la islandske sagaer. En direkte forlængelse af at sidde og fortælle historier ved bålet. Det er den passion, den måde at indtage scenen og fortælle i en halv time, den vestjyske råhed, der har inspireret mig.

At lade op med ukulele

Så kombinationen af dramatik og sang i teaterkoncerten eller musicalen tiltaler selvfølgelig Marie – men ikke for enhver pris, for musikken er dyrebar for hende:

– Der bliver lavet så mange af den slags forestillinger, at jeg ville spørge mig selv; hvorfor? Jeg vil ikke bare synge, fordi det er trendy. Projektet skal vække min nysgerrig- hed. Til daglig bruger jeg musikken til at lade op med, så jeg vil have den i fred, hvis det ikke er vigtigt at bruge den.

– Jeg lader op på mange måder; jeg går en tur, pjatter med min søster, laver noget socialt, hører eller spiller musik – for eksempel lærer et nyt instrument. Jeg har lige købt mig en ukulele. Og jeg ser film og TV – jeg elsker at ’nørde skuespillere’.

Men ingen skuespiller kan vel sige sig fri for drømmen om at stå netop på den kongelige scene.

– Jo, det er da en drøm, ler Marie Bach Hansen. – Det er en fed scene at stå på. Jeg er vant til den lille scene på Mungo Park, hvor vi kan se publikum, men her ligger salen i mørke. Ellers virker den ikke så stor, som jeg havde troet, og man kan nå ud til publikum – det er en cadeau til arkitekterne.

– Men ingen scene er så vigtig og fin, at man ikke skal kunne arbejde og knokle på den!

Børnevenner

Da Liebhaverboligen talte med hende for fire år siden, var hun endnu en ung, nyudklækket skuespiller. I dag melder modenheden sig, og hun sætter pris på andet af arven hjemmefra end den rent musikalske.

– Min mor er pædagog, så vi har talt om derhjemme, hvad forældre giver videre til deres børn. Nu begynder jeg selv at kunne se, at jeg ligner min mor (og min søster og min far). Mine forældre talte om det, hvis nogen blev mobbet. Det har givet mig en interesse for menneskelige relationer. Nogle gange som barn var jeg mere: ’åh, kan vi ikke bare slappe af og ikke være så sociale’! Men det er noget, jeg har fået med.

– Jeg tænker også over det i forhold til mine børnevenner. En venindes datter gik hele tiden og trak instrumenter frem, som ikke var der, så jeg forærede hende en ukulele. Jeg vil stå til rådighed, hvis hun vil musikken. Først gik hun ganske vist og slog den mod ting, og det gibbede i mig for sige, hun skulle passe på den, men så tænkte jeg; hun skal have et tvangfrit forhold til instrumenter, jeg skal ikke sige nej og tage glæden fra hende. Hun er kun 2½ år … hun har allerede sendt mig en lille sang!

Stærke kvinder – eller stærke mennesker?

For selvfølgelig bliver vi påvirket af det, vi vokser op med. Hvad der jo er et af temaerne i ”Arvingerne”, hvor de kvindelige figurer er påfaldende stærke …

– Se, det spørgsmål ville aldrig have været stillet, hvis det havde været stærke mænd og en mandlig skuespiller, pointerer Marie. – Jeg er stolt af at være med i en serie med så fede kvinderoller. Så måske skulle vi øve os i at tænke: den figur kunne lige så godt være en kvinde som en mand. Jeg nyder at se en film eller en serie med mandlige hovedroller lige så meget. Men hvis vi nu tænkte rollerne som mennesker – ikke som køn. Det burde ikke være en undtagelse med ”Arvingerne”.

– Selvfølgelig bliver vi kulturelt påvirkede – for eksempel i det legetøj, vi får. Vi skal være opmærksomme på, om vi er kønsnormative. Især når det er ubevidst. Igen: det er vigtigt, vi mærker mennesket, ikke kønnet. Det gælder, om det er et barn på 2 år eller en voksen på 30.

Mormors Steinbeck

Nogle gange kan arv dog virke næsten som skæbne. Hendes mormor døde, da Marie kun var seks år, og hun husker, at hun gik i hvidt tøj og havde hvidt hår, og …
– Hun elskede Karen Blixen, og min morfar gav mig nogle af hendes bøger – både Blixen og Steinbeck. Da jeg så fik en rolle i ”Vredens Druer”, som vi spiller her til marts, ville jeg købe bogen, men så kiggede jeg lige i mormors gamle bøger … og dér var den!

Hende fra ”Arvingerne”

Men inden vi når dertil, skal Marie igennem virakken, når en stor DR søndagsserie løber over skærmen. Hun har heldigvis vænnet sig til det nu:

– Tilbage i 2014 var det overvældende pludselig at blive genkendt, husker hun. – Jeg talte med Trine Dyrholm og Jesper Christensen om det, og de sagde, at det er umuligt at forholde sig til, før man oplever det. Det skal siges, at jeg kun har oplevet positive, søde henvendelser, men det er et koncept, man skal vænne sig til.

– For eksempel plejede jeg at nyde turen i S-toget op til Mungo Park i Allerød, hvor jeg så på mennesker eller så ud ad vinduet. Nu vendte det, fordi folk så på mig. Jeg følte mig aldrig sikker på, om de så på mig, fordi jeg havde en skør jakke på, eller fordi de havde set mig på TV. Pludselig blev jeg bevidst om, at folk så mig købe tamponer. Det tænkte jeg ikke på før. Det ser folk nok stadigvæk, men i dag tænker jeg ikke over det.

– Heldigvis er opmærksomheden ikke så massiv, når serien ikke kører på TV. Folk har en kort hukommelse, og det er faktisk befriende: Så vigtige er vi skuespillere heller ikke!

Marie må selvfølgelig ikke røbe, hvordan det går i tredje og sidste sæson af ”Arvingerne”, men for de der ikke kan vente:

– Forfatteren Maya Ilsøe har fra start tænkt serien i tre dele, forklarer hun. – I første sæson handlede det om, hvor kom du fra, i anden om, hvem er du så, og her i tredje sæson stiller vi spørgsmålet, hvad bruger du det til i verden. Så handlingen retter sig mere udad mod verden.

………………………………………………………………………………………………………………………….

BLÅBOG

Marie er fra Borum i Midtjylland. Hun fik sin debut som 18-årig i filmen ”2 ryk og 1 aflevering”. Efterfølgende holdt hun fast i skuespillet og gik på Statens Teaterskole i 2006-10, hvorefter hun blev del af ensemblet på Mungo Park i de næste fire år med fine præstationer bl.a. som Cordelia i ”Forførerens dagbog” og Dorte Hansen i ”Dette burde skrives i nutid”. Til dels sideløbende med dette har hun over de seneste fire år spillet Signe Larsen i ”Arvingerne”, men har også fundet tid til ””Sommeren uden mænd” på Republique og ”Tribadernes nat” på Grønnegårds Teatret.

Lige nu kan Marie opleves på Det Kongelige Teater i teaterkoncerten ”Højskolesangbogen,” og til marts spiller hun med i ”Vredens druer” på Betty Nansen Teatret.

………………………………………………………………………………………………………………………….

Rundt om Marie Bach Hansen

Hvad var din yndlings-TV-serie som barn/ung?

Den, der har gjort størst indtryk på mig, er nok ”Liva” – jeg så den måske nok lidt for tidligt. Jeg blev meget påvirket af de scener, hvor Liva Weel var fuld. Det var vildt senere at få lov til at spille sammen med Ulla Henningsen.Og ”Nana” – som jo var med Jesper Christensen.

Hvad ser du i dag?

”Transparent” – jeg har lige set 3. sæson, og den er fuldstændig fantastisk. Figurerne er sindssygt smukt foldet ud. Det er quirky, nænsomt og sanseligt.

Hvilken bog skal du have læst – nu du har tid til det?

”Ved gudernes bord” af Katrine Wiedemann, vores instruktør på ”Vredens druer”, og ”Over grænsen” – om krigen i Syrien – ligger klar på mit natbord … men lige nu går det mest op i nodelæsning.

Apropos ”Vredens druer” – hvordan har du det med klassikere?

Jeg hørte Thomas Bredsdorff i radioen for nylig, hvor han definerede en klassiker ved, at det var en historie, der kunne genfortolkes. Jeg kan huske, at jeg i sin tid troede, at jeg ville hade ”Forbrydelse og straf”, men jeg elskede den!

Hvad er din yndlingssang fra højskolesangbogen?

”Se nu stiger solen” … og ”Kirken, den er et gammelt hus” – men den er ikke med i forestillingen.

Den film, der har gjort størst indtryk på dig er …?

”The Deer Hunter” … jeg var måske 22 år gammel. Jeg så den 2-3 gange på en weekend. Og som 7-årig kan jeg huske, vi havde lejet en moviebox og ”Sound of Music”. Jeg så den 8 gange!

Hvad giver dig selv tårer i øjnene … og får dig til at flække af grin?

Grinet – det er Louis C.K. Jeg så ham, da han var i Danmark her i oktober. Jeg havde købt billet til mig selv – alene! Ingen skulle forstyrre min oplevelse. Ellers har vi haft det utrolig sjovt i pauserne på ”Arvingerne”. Trine Dyrholm Mikkel Bo Følsgaard og Carsten Bjørnlund har virkelig fået mig til at grine – jeg har faktisk nogle gange haft brug for ny makeup, fordi jeg græd af grin.

Da Pernilla August (seriens første instruktør, red.), som var tilbage for at instruere sidste afsnit, tændte et lys for serien … der kunne jeg ikke holde tårerne tilbage.

Hvis du skulle vælge en titelmelodi til dit liv …?

Det ændrer sig fra dag til dag – nogle dage skulle det være Beyonce, andre dage Leonard Cohen.

Hvad er ferie for dig – hvor går drømmerejsen hen?

Argentina – jeg vil gerne derover og studere ’duende’ – den sjæl og passion, som man for eksempel finder i tango.

Hvad er det bedste ved julen?

Stearinlys, nærhed, bevidstheden om, at alt lukker ned, og folk går ind i deres huler, hvor det er varmt og kærligt. For mig er det også et skel – meget mere end nytåret – hvor jeg gør status over året.

Hvilken tradition er urokkelig for dig?

Vi går alle ud på toilettet, mens min far tænder juletræet. Så kommer vi alle ind og siger: Neiiii! Også selv om der ingen børn er.

26/11/2016/by Steen Blendstrup

Holte som holdepunkt

Forskelligt

Flere kendte er vokset op i Holte, eller har valgt stedet som hjemby, mens andre er flyttet dertil som voksne. Her er et udpluk af dem, hvoraf nogle fortæller om byen før og nu –og kvaliteterne ved den!

Holte er en del af Rudersdal Kommune med lidt over 6.000 indbyggere, som overvejende bor i villaer. Holte ligger i “hullet” mellem bakken på Kongevejen mod Birkerød og Geels Bakke med Vejlesø mod vest og Søllerød mod øst.

Stationsbyen Holte havde under halvt så mange indbyggere i 1911, hvoraf en del var landmænd, håndværkere og beskæftiget inden for handel og industri. Da København for over 100 år siden bredte sig nordpå mod landsbyen Holte, overtog de nye områder bynavnet Holte, selv om denne bydel lå fem km vest for den oprindelige landsby. Derfor skiftede denne navn fra Holte til Gl. Holte. Gl. Holte kirke er fra 1978, hvor den blev tegnet af Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen.

De er opvokset i Holte:

Peter Belli

Peter Belli, 73, er født i Tyskland, men opvokset med mor og stedfar i Holte. Han gik tidligt ud af skolen og prøvede mange forskellige jobs og lærepladser, som blandt andet farvehandler og landmand. Intet af det var dog noget for ham, som syslede med musik i bandet Trefters, tilknyttet ungdomsklubben i Gl. Holte.

Sanne Salomonsen

Sanne Salomonsen, 60, sanger og tidligere medlem af Sneakers og Anne Linnet Band, flyttede som 11-årig fra Frederiksberg til Holte med sine forældre. Hun gik tidligt ud af skolen og medvirkede i 1971 i musicalen Hair i Cirkusbygningen.

Annette Heick

Annette Heick, 45, selvlært journalist, entertainer, skuespiller mm flyttede med sine kendte forældre fra Skovlunde til Holte, da hun var 14 år. Hun er student fra Holte Gymnasium.

Bosse Hall Christensen

Bosse Hall Christensen, 67, tidligere trommeslager og tekstforfatter i Shu-bi-dua, har en god hukommelse og husker tydeligt sin tidlige barndom i Holte, selv om familien senere flyttede til Århus og derefter Charlottenlund, beskrevet i biografien ”Gokkelajser” fra 2014. Familiens hus, Kongevejen 16 ved Geels Bakke, var i idyllisk skovfogedstil og er siden revet ned. Som voksen boede Bosse Hall Christensen, som er døbt Gunnar, et par år i Vejlesøparken, som han godt kunne lide på grund af de grønne omgivelser – en ”pragtfuldt miniudgave af Rigshospitalet”. Han husker barndommens kvarter som farverigt, med sparsom trafik – og småhandlende, som man fik skrevet på regning hos til betaling sidst på måneden.

Jakob Lange

Jakob Lange, 70, tidligere studiechef på Københavns Universitet, er opvokset i Holte. Familien boede på Rønnebærvej i et arkitekttegnet hus, hans forældre fik bygget til to familier sammen med onklen. Jakob Lange husker kvarteret som trygt at færdes i med skov, sø, marker og S-togsstation lige om hjørnet. Familien tog dog sjældent udenbys, men handlede lokalt på regning hos købmand, slagter m.m.

Selv tøj, gaver, isenkram og maling købte man i hjembyen. De første mange år var Holte en villaby med murer- mestervillaer, store ”kasser” og ombyggede tidligere sommerhuse. Først senere kom rækkehusene på Rude Vang ved kirken og udbygning af Paradiskvarteret med parcelhuse, husker Jakob Lange.

De bor i Holte nu:

Jesper Nielsen

Jesper Nielsen, 44, selvstændig ejendomsmægler, bor med sin familie i Gl. Holte, og har kontor i Øverød. Han betragter Holte som en by i rivende udvikling med mange tilbud – og natur som skov, søer og åbent land lige udenfor. Af andre kvaliteter for børnefamilier nævner han gode skoler og indkøbsmuligheder, tæt på København –med let adgang til S-tog og motorvej. Som ung fra Trørød havde Jesper Nielsen sin daglige gang i Holte og festede på Apoteket, ved roklubfesterne og med vennerne fra Holte Gymnasium.

Mick øgendahl

Den danske stand-up komiker, skuespiller og manuskriptforfatter bor ligeledes i Holte. Læs interviewet med ham på siderne 56-60 i novemberudgaven.

Ghita Nørby

Ghita Nørby, 81, skuespiller og Dyrefondets præsident, har i flere årtier boet i Holtes Paradiskvarter i et ældre bjælkehus.

Preben Harris

Preben Harris, 81, skuespiller og instruktør, og hans hustru, skuespiller Bende Harris, 77, har i en lang årrække boet i Holtes Paradiskvarter i et 70’er træhus med egen sø, som de deler med naboerne.

Knud Holscher

Knud Holscher, 86, arkitekt og tidligere professor, har i årevis boet i et fredet hus, han selv har tegnet i Paradiskvarteret i Holte.

Kjeld Koplev

Kjeld Koplev, 77, radiojournalist og forfatter, har siden 1983 boet i rækkehuskvarteret Rude Vang fra 1957 ved Holte Kirke. Han er egentlig københavner med stort K, men er blevet så glad for Holtes natur, og nabosam- menholdet med vejens øvrige familier, at han ikke vil flytte til hovedstaden igen, selv om hans hustru har luftet tanken.

Flemming Enevold

Flemming Enevold, 64, skuespiller og tidligere teaterdirektør, er opvokset i en storfamilie i Holte og bor den dag i dag med sin familie i Holtes Paradiskvarter.
Flemming Enevold er aktuel på Bellevue Teatret til januar, hvor han spiller Frank sinatra i “Under my Skin”.

03/11/2016/by Mette Andersen

Bag Scenen med Katrine Falkenberg

Forskelligt

41 år og mor til to … og stadig ingenue i årets Crazy Christmas Cabaret, ”Shakin’ Up Sherwood” (for niende gang i øvrigt). Derudover springer Katrine Falkenberg ud – ikke fra Sherwoods grønne træer, men som jazzsangerinde på en ny udgivelse med titlen ”I de små timer”.

Hvem spiller du?

Jeg spiller Lady Marion … og Tatiana, Ronald Rumps nye blonde kone.

Har du nogensinde følt dig typecastet?

Ha ha – jo, jeg har spillet en håndfuld blondiner før. Men jeg håber virkelig ikke, at jeg fremstår som dum og naiv! Og selv om jeg spiller den yndige, pæne pige, så er det med et glimt i øjet. I min første CCC, ”Bored of the Rings”, spillede jeg faktisk Gollum!

Hvordan kan det være, at du spiller lige op med englænderne – rent sprogligt?

Herhjemme havde jeg uddannet mig med lidt undervisning og gennem diverse jobs, så jeg realiserede en drøm, da jeg kom ind på Royal Aca-demy of Music i London. Jeg blev der i alt i 3 år og lærte sproget ordentligt. Da jeg kom hjem, var jeg så heldig at finde London Toast Theatre, og Vivienne McKee søgte en skuespiller. En ven skabte kontakten, og så holdt vi audition i min lille etværelses på Christianshavn.

Hvordan kan det så være, ”I de små timer” bliver på dansk?

For at være mere ægte og nær-værende. I kraft af, at jeg er blevet mor er det også kommet tættere på at synge på dansk. Oprindelig var idéen, at det skulle være for børn, men da jeg oversatte sangene blev det til nogle dybere og mere poetiske tekster, som passer til et bredere publikum. Så nu har jeg oversat 7 ud af 12 sange … resten er på engelsk. Det fungerer rigtig fint. Lidt ligesom en Monika Zetterlund-plade.

Apropos 2 fødsler og dine roller hos CCC – er det bare gener, eller træner du som en sindssyg?

Det må være de gode gener! Jeg træner slet ikke … ud over lidt yoga derhjemme, og jeg løfter børnene meget, så jeg har gode overarme. Sagen er, at jeg er et meget aktivt menneske.

Hvad er det bedste ved julen?

Jeg er ikke en stor fan af julen. Jeg føler, det er lidt forceret – sådan: Hyg jer nu, for Satan! Men jeg er glad for, at vi optræder i Glassalen med lysene og boderne i Tivoli. Hvis ikke jeg spil-lede med i Crazy Christmas Cabaret, ville jeg nok foretrække at rejse væk.

Din bedste julegave – ever?

Så skal jeg tilbage til barndommen – et år, hvor jeg ønskede mig en hestevogn til min Cindydukke. Jeg troede ikke det var muligt, men jeg fik den. Den var SÅ smuk … og jeg tror, jeg stadig har den i en kasse et sted. Det er lidt, som jeg ser det med mine døtre, når de ønsker sig noget virkelig højt. Så jo, jeg elsker da at kunne holde jul for børnene!

01/11/2016/by Steen Blendstrup

Ensomt jagtslot på en bakketop

Forskelligt

Det kompakte Eremitageslot i rigt udsmykket barokarkitektur blev brugt til festivitas efter kongelige parforcejagter i Dyrehaven – anlagt ved at fjerne landsbyen Stokkerup. Som noget unikt, efterlignet af flere fyrster i Europa, var gulvet i den fornemme spisesal udstyret med et tag selv-taffelbord.
Det kunne, som en elevator, hæves og sænkes fra køkkenet til kælderen, så de fine gæster ikke behøvede at have tjenestefolk omkring sig.

På Eremitageslottet kunne Kong Christian 6., og senere regenter, holde pause under jagter i Dyrehaven, og kongen kunne underholde sine gæster med en velanrettet og intim middag.

Efter at have tvangsforflyttet beboerne og jævnet landsbyen Stokkerup med jorden anlagde Kong Christian 5. et storslået jagtterræn i Jægersborg Dyrehave. Med tegninger af Hans van Steenwinckel opførte kongen i 1694 et 90 m² bindingsværkshus med kælder som jagthytte – Hubertushuset – hvor en af de nedlagte gårde før havde ligget. Kun 40 år efter, under Kong Christian 6., blev det revet ned. Det skete, da bygningen under en påbegyndt renovering viste sig at være i for dårlig stand til at redde.

Herefter blev jagthytten erstattet med det nuværende jagtslot Eremitagen (betyder på fransk eremitbolig og senere lyst- og jagtslot på landet, hvortil ejeren kunne trække sig tilbage). Slottet blev opført på bakketoppen og det højeste punkt på Eremitagesletten og indviet efter nogle års byggeri omkring 1736. Arkitekt var en af tidens førende, kongelig hofbygmester Lauritz de Thurah. Kong Christian 6. kom dog kun til at benytte jagtslottet sparsomt – og ophævede siden den brutale parforcejagt. Da hans søn Frederik 5. blev konge som kun 23-årig, lod han dog jagten genoplive og således også jagtfesterne på Eremitageslottet.

Aktiviteterne fortsatte under kong Christian 7., mens Struensee sad på magten.
Det – af slotte at være – lille og kompakte byg-ningsværk er et vellykket eksempel på de Thurahs bygningskunst. Stilmæssigt er det senbarok med symmetrisk grundplan i alle fire etager. Det var et udpræget lystslot og aldrig tænkt som blivende residens.

Køkkenet ligger i kælderen lige under spisesalen, og langs den sydlige gavl går en trappe gennem hele huset. I trapperummet er kakler med håndmalede jagtmotiver, fremstillet i Store Kongensgade Fajancefabrik i København. Spisesalen er slottets mest elegante rum – dekoreret med meget marmor og stuk, flere spejle og marmoreret træværk.

Interessant nok er to sydlige værelser indrettet i svulstig barok, mens kongens og dronningens rum er i mere pyntet rokokostil. Tagetagens centrale rum blev brugt som opholdsrum for personalet.

Til nye formål

De sorgløse jagter i Dyrehaven sluttede brat med englænderens invasion af København i 1807. Englænderne tog for sig af vildt og skov, og slottet fik ofte ubudne gæster.

Siden ændrede kong Frederik 6. brugen af Eremitagen til militære formål. Slottet blev nu brugt til blandt andet frokoster med konge og militærfolk efter øvelser. Jagten bliver taget op igen senere med Christian 8. som konge, og slottet blev brugt til selskabelighed og – som noget nyt – til forsam- linger og møder. Frederik 7. holdt politiske møder og statsråd på Eremitagen, ligesom tronfølgerloven fra 1853 blev underskrevet her.

Eremitageslottet har siden 1849 tilhørt Staten, og stedet er renoveret flere gange: Allerede i 1798 blev taget således sikret, og i 1882 blev trapperne mod vest repareret. Tre år senere blev slottets oprindelige ydre skulpturer restaureret –og kroner, skjold og monogrammer forgyldt. I 1979-91 skete en gennemgribende restaurering af facadens sandsten. I 2010-13 blev interiøret omfattende restaure-ret og ført tilbage til oprindelig skikkelse med støtte fra Augustinus Fonden.

Slottet har gennem årene været benyttet af kongefamilien til spisning ved kongelige jagter, ved Hubertusjagten samt af Dronningen til frokoster året rundt.

Om sommeren arrangeres guidede ture på slottet.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Med taffelmaskine

Samme år, som Eremitageslottet stod færdigt, byggede snedkermester Johan Jeremias Reusse en såkaldt taffelmaskine.

Det berømte taffelbord var en art elevator med bord og tilbehør, der ved hjælp af en hejseanordning lod det dækkede bord stige op fra køkkenet i kælderen med service og mad på. Senere kunne det ”ribbede” bord fires ned til rengøring i køkkenet gennem en lem i spisesalens gulv.

På denne måde kunne de kongelige og adelige nyde deres vildtmenu uden medvirken af tjenestefolk. På grund af tekniske problemer blev der konstrueret en ny taffelmaskine efter ordre fra kongelig hofbygmester Nicolai Eigtved. På grund af yderligere problemer blev denne model dog nedtaget i 1759. Taffelmaskinen var så berømt, at gæstende fyrster tog hjem til blandt andet Polen og Rusland og fik konstrueret tilsvarende anordninger.

Kilder: kongehuset.dk, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Wikipedia

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Slottets prægtigste rum ligger med udsigt over Eremitagesletten og Øresund og bruges fortsat af den kongelige familie ved særlige lejligheder. Oprindelig fandtes et såkaldt taffelbord midt i rummet, så køkkenet kunne hæve det veldækkede middagsbord op til de fine gæster – som derved undgik at have tjenestefolk omkring sig.

I modsætning til de øvrige rum på Eremitageslottet, som var opført i senbarok af tidens toparkitekt Lauritz de Thura, var kongens og dronningens kabinetterindrettet i mere pyntet rokokostil.

En gennemgående trappe i slottets sydlige del er i hele trappegangen dekoreret med kakler. De er håndmalet med jagtmotiver på Store Kongensgade Fajancefabrik. Trappens træværk er i matchende blåt.

26/10/2016/by Mette Andersen

Holtes hotte holdepladser

Forskelligt

På et ganske lille område tilbyder Holte natur, arkitektur og kultur. I byen findes både egen havneidyl, berømt skihopbakke, ikonisk rådhus, klassisk stationsbygning og finurlig biograf.

Holte som havneby

Efter et sømandsliv i Skagen slog Henrik Jacob Thorup sig ned i Holte og startede bådudlejning ved Vejlesø. Siden overtog andre udlejningen nord for det bådebyggeri, der lukkede i 1954, og opførte også et ishus. I 1980 overtog Georg Christiansen og hans familie bådeudlejningen og fandt på navnet Holte Havn. Med en ny ejer af bådudlejningen skete der i 1995 en del med byggeri og modernisering af havnemiljøet. Området fik et løft og er i dag opgraderet til Holte Havn Park. Ved årsskiftet overtog restauratør Nathaline Beck stedet og driver i dag Bådhuset og Kabyssen. Sejlende med Bådfarten og turister besøger i stor stil Holte Havn, især søn- og helligdage.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Stationen fik et løft

Holte Station er en typisk 1800-tals stationsbygning på Nordbanen til Hillerød. Den blev indviet i 1864 og ligger smukt og højt med Vejlesø til den ene side og Geelskov til den anden. I 2015 blev en mellembygning og et tidligere posthus revet ned og den bevaringsværdige station moderniseret, blandt andet med en forplads belagt med granit.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Centrets vokseværk

Holte Midtpunkt har været shoppingcenter siden 1975, og er ombygget et par gange i 90’erne. Stedet ligger modsat krydset ved rådhuset og er på den skulpturelle facade beklædt med blå grønt patineret kobber. Foruden 21 special- og dagligvarebutikker rummer Holte Midtpunkt bibliotek, spisesteder og apotek – og satser på at være et lokalt handelsområde med mindre butikker end Lyngby Storcenters store kædebutikker.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Bio med guld og plys

I næsten 100 år har Søllerøds første biograf Reprisen haft til huse i en græskinspireret bygning på Øverødvej tegnet af A. og P. Kuld. Mens den oprindelige facade består, er interiøret ændret.

De før brune og nøgne vægge og simple bænke uden armlæn er erstattet med klunkestil, guldlister, gamle malerier og plys, som rykkede ind for over 40 år siden. Stedet er gennemgribende renoveret i 2002, blandt andet med niveauforskelle på gulvet for at give bedre udsyn. Trods modernisering er de gamle detaljer og genstande bevaret for det publikum, som lægger vægt på traditioner. Biografen er kommunal og har siden 1998 været ledet af Mette Schramm. Foruden film tilbyder Reprisen foredrag, teater, koncerter m.m.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Skihop i skoven

Midt i Geelskov ligger Holtekollen – inspireret af Holmenkollen i Oslo – som var skihopbakke frem til 1980. Anlægget fra 1943 bestod af tre bakker, hvoraf den højeste var 35 meter, på kanten af det store dalsystem dannet af Øresundsgletsjeren under sidste istid. Til konkurrencer i 1946-48 blev der kørt sne på tog fra Norge. Til en skihopkonkurrence i 1952 var der hele 30.000 betalende publikummer. I 1956-60 blev der afholdt Danmarksmesterskaber på Holtekollen – i 1960 ved hjælp af afskrabet is fra Rødovre Isstadion! Træstilladser i ringe forfatning blev revet ned i 1965 og en ny mindre skihopbakke taget i brug i 1969. Siden var stedets stilladser midlertidige, og først i 1978 blev der afholdt mesterskab igen. Nikolaj Blinkenberg Willadsen, 13, satte det år rekord på 11,5 meter på ti meter-bakken, selv om han tidligere havde øvet sig med succes på den store. I 1996 måtte en konkurrence aflyses grundet snemangel. Stilladset stod som udsigtspunkt frem til 2006, men i dag er Holtekollen kælkebakke.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Gymnasium med historie

I 1899 oprettede Henny Algreen Ussing pigeskole i en villa på Øverødvej. Hun blev del af en trend blandt datidens kvindelige pæda- goger som Natalie Zahle, Marie Kruse og Marie Mørk, som banede vej for pigers uddannelse i privat regi. I 1914 rykkede skolen til en skolebygning på hjørnet af Skolevej og Rønnebærvej, hvor den fik navnet Holte Højere Almenskole. I 1934 udklækkedes de første studenter, nu af begge køn. Grundet dårlig økonomi blev det private Holte Gymnasium nedlagt for 20 år siden, og i dag huser de moderniserede bygninger Dronninggårdskolen.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Ny kirke i middelalderstil

Selvom den hvide kirke på Solbakken i Holte kan minde om middelalderstil med savtakket tårn, stod den faktisk først færdig i 1944 efter tre års byggeri. Og først i 1964 blev der tilføjet et kapel. Tegninger af kirken i traditionel stil stod arkitekt Frederik Vilhelm Kiørboe for.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Fredet rådhusikon

Det tidligere Søllerød Rådhus – nu Rudersdal Rådhus – er tegnet af Arne Jacobsen og Flemming Lassen, og bygget 1940-42 af norsk marmor. I 1964 skabte de to en tilbyg- ning mod øst i tilsvarende byggestil. Rådhuset regnes for et af Arne Jacobsens hovedværker og blev fredet på 50-året for sin indvielse. Rådhuset, som igen er under reno- vering, afløste et gammelt rådhus fra 1904 i palæstil på Søllerødvej.

26/10/2016/by Mette Andersen

Efterårets hotte trends

Boligen, Forskelligt

Efteråret er kommet, og denne sæson byder på et mere modigt mix af forskellige stilarter og diverse tungere elementer i form af træ og keramik. Naturen, og især den grønne farve, vinder også indpas, både i form af materialer og planter. Her på siderne kan du lade dig inspirere af udvalgte møbler og dermed være på forkant med de nyeste tendenser.

Stilfuldt

Moderne og afslappende daybed, der skaber hygge i ethvert rum.

www.gubi.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Struktur

Elegant og feminint på samme tid. Det hæklede look, og farvespillet, skaber hygge i denne reproducerede lænestol, designet af Piero Lissoni.

www.livingdivani.it

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Dekorativt

Smukt reolsystem, der fås i flere forskellige størrelser og udformninger.

www.fermliving.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Individualitet

Reolsystemet, der kan erhverves i tre forskellige friske farver. Et anderledes udtryk, der oser af personlighed.

www.nomess.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Skulpturelt

Bordet, der er skabt af cement og akryl, og holdt i en lys grå tone, ligner nærmest et stykke raffineret kunst.

www.zanotta.it

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Karakteristisk

Serien af spiseborde, fra det italienske møbelhus Meridiani, vækker opsigt med deres flotte materialemix og klare farver.

www.meridiani.it

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Organisk

Stolen, der er skabt ud fra et organisk plastmateriale, er revolutionerende i sig selv.

www.kartell.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Elegant

Den klassiske Bellevue-lampe, designet af Arne Jacobsen, kan nu fås i andre materialer, og som dekorativ bordlampe.

www.andtradition.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Retro

Stolen, der er inspireret af det mere klassiske look, udstråler masser af design og kvalitet.

www.hay.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Lineært

Tekstil og bløde former er kendetegnene ved denne skønne sofa fra Kartell. Sofaen kan erhverves i to forskellige udgaver.

www.kartell.com

26/10/2016/by Kent Segerlund

En frugtrig efterårshave

Boligen, Forskelligt, Mad & Vin

For Anne Egelund er havesæsonen på sit højeste om efteråret. Da har hun stor glæde af at nyde det lune vejr og de mange planter, som stadig blomstrer. Og på denne årstid er hun travlt beskæftiget med at sylte, bage, henkoge og fryse frugt og bær af egen avl, som vælter frem.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Her bor …

Anne Egelund Larsen, 54 år, sygeplejerske, Petter Hvitfeldt-Larsen, 54 år, operativ leder. To sønner på 21 og 23 år. Huset fra 1917, med nyere tilbygning, er beliggende Roskilde Fjord i Frederikssund, og har en 800 m² grund med velplejet have, som fortrinsvis er Annes fortjeneste.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Huset fra 1917 har fået en terrasse mod vest. Langs hegnet vokser lavendler, som klippes tilbage om vinteren.

Tagterrassen ved soveværelset er Annes favoritspot til langt ud på efteråret. Herfra ses Roskilde Fjord og skoven ved Jægerspris Slot.

Indtil for nylig havde Anne Egelund lagt flade marksten sirligt i cirkler uden om sin haves træer i græsplænen. Men da nogen syntes, det var for pænt i den i forvejen yderst velholdte have, tog hun stenene væk for at satse på en mere romantisk og mindre pyntet havestil. Sammen med sin mand er hun dog fortsat ejer af en have ud til Roskilde Fjord i Frederikssund, hvor alt har sin rette velovervejede plads, og hvor intet bliver overset eller ubemærket slår rod.

Men sådan har det ikke altid været i haven, som i dag er brugbar og kommer til sin ret året rundt – ikke mindst om efteråret. Da parret købte deres gamle hus, som dødsbo efter en kunstner i 1989, var haven et forsømt vildnis, den tidligere ejer for længst havde opgivet at holde trit med. Hele to år tog det for Anne at rense for skvalderkål og fjerne anden ukrudt på de 800 m^2, uden om det markante hus bygget som sommerhus i 1917.

Selv da familien blev forøget med to sønner, fandt Anne tid til at sætte skik og personligt præg på haven. Enkelte gamle frugttræer og buske som pibeved, benved og figen stammer fra fortiden og blev bevaret, opstammet og beskåret. Resten af det sammenvoksede blev fældet, trukket op, skåret ned og erstattet med ny beplantning. Ikke mindst en kæmpestor, skyggende blågran måtte lade livet for at skaffe lys og luft. Visse buske er befriet for de nederste grene, så naboen kan være i fred for indsyn. Imens får familien et værdsat kig til fjordens blå vand og skoven på den modsatte bred.

Æbletræet har Anne fået med fra sit barndomshjem for 35 år siden. Høsten fra træet er på 80-90 kg Ingrid Marie. Rundt om træet vokser bladrabarber.

Blå druer under værkstedets udhæng hører efteråret til.

Hegnet skærmer terrassen mod vind og indkig. I læ heraf vokser oliven, lyng og sedum i zinkbeholdere.

Nogen egentlig haveplan har Anne aldrig betjent sig af, så stedet har udviklet sig undervejs efter lyst og interesser. Senest har hun og manden planer om udskiftning af en udtjent træterrasse med en ny og større af slagsen. Og inden længe vil de føre drømmen om et orangeri af genbrugsmaterialer ud i livet, som erstatning for en rosenoverdækket, men ikke helt vandtæt pergola i et skyggefuldt hjørne af haven.

”Nogle lidt for gamle og krogede solbærbuske måtte vi erstatte med nye – og supplere med brombær, blå vindruer og italienske sveskeblommer. Og så har vi æbletræet fra mit barndomshjem i Ølstykke. Det fik jeg lov at få med, da jeg flyttede hjemmefra først i 80’erne”, husker Anne, som i sin fritid sylter, hen- koger bær og frugt til gelé, æblemos, chutney, blommer i rom m.m.

Have som stue

Anne har sørget for at sætte stauder, som blomstrer hele sæsonen, til glæde for familien. Ikke mindst i røde, gyldne og intense lyngfarver i september og oktober. Men hyggelige hjørner med møbler og detaljer med gamle ting og diverse udstyr er heller ikke uvæsenlige elementer for Anne. Hun bruger sten fra lokale marker, og vandkanten ved fjorden til at bygge smukke kanter og trin i haven.

Og så har hun møbler fra butikker som Zinkspanden, Honning & Flora , Acantus Antik i Liseleje og loppemarkeder– og små fuglebure fra Middelhavet på husmuren. I krukker vokser opstammede oliven, lyng og husløg – og i bede er der stadig blomst på roser, lavendler, Sankthansurt og Hortensia. Og så ejer Anne 25 antikke zinkvandkander – hun har samlet gennem en årrække – og som står rundt om i haven, dog er der enkelte på fjernlageret i haveskuret.

Haven er omkranset af en smuk bøgehæk – og Anne opstammer snart sagt alt. For hende er det vigtigt, at ”efterhøsthaven” er designet til også at kunne bruges til ophold og afslapning både i det tidlige og sene efterår. Hun er udemenneske og bruger haven dagligt helt frem til midt i december, hvor havearbejdet får en midlertidig ende.

”At være flittig med lugning først på sommeren og med at rive visne blade op om efteråret, gør tingene nemmere resten af året. Så alle blade skal væk inden jul”.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Annes brombærtærte

600 gram brombær
150 gram sukker
2 spsk Maizena
125 gram mel
60 gram smør eller Kærgården
2 spsk. sukker
3 tsk. vaniljesukker
2 dl kokosmel

Fremgangsmåde

Sukker og Maizena blandes og lægges i et smurt ildfast fad med brombærrene ovenpå. Mel, sukker, kokosmel, vaniljesukker smuldres med smørret og fordeles på bærblandingen. Bages ved 200 grader, i 40 minutter.

Flødeskum blandet med et par skefulde skyr,serveres til.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Antikke jernstole står i havens fjerneste hjørne under en pergola med tag af Sankt Helenae-roser, som stadig blomstrer om efteråret.

Bag huset er plantebord under et stort figentræ. Her potter Anne om og arrangerer blandt antikke zinkkander og lerkrukker.

Insekthotellet er sat op på raftehegnet ved pergolaen.

Hortensia vokser foran den frodige bøgehæk. Granittruget stammer fra 1700-tallet og er købt i Den Gule Længe i Lønstrup.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Blommechutney

1,3 kg blommer
350 gram rørsukker
½ liter hvidvinseddike
100 gram rosiner
Reven skal af en økologisk citron
2 fed hvidløg
30 gram frisk ingefær
1 løg
25 gram salt
1 tørret chili
Atamon

Fremgangsmåde

Blommerne skæres i mindre stykker. Hvidløg, ingefær og løg hakkes fint. Alt kommes i en gryde, – resten tilsættes. Bringes langsomt i kog og koger cirka halvanden time, til det tykner. Tilsæt cirka 1 spsk. Atamon og hæld chutneyen i Atamonskyllede glas, som lukkes til. Opbevares køligt og mørkt.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

4 spørgsmål til Anne

Hvad er dit yndlingssted i haven?

”Tagterrassen, hvor vi kan kigge ud over fjorden og se haven oppefra”

Hvilke nye planer har du?

”Planer vælter ud! For eksempel et orangeri af genbrugsmaterialer”

Hvad er værst ved haven?

”Højsommerens hedebølge. Men der er svalt under pergolaen”

Hvad er mest krævende?

”Vanding af stauder og blomster i krukker med opsamlet regnvand”

Hvilket haveønske har du?

”Udskifte bøgehæk med noget, som kun genererer få visne blade”

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Hvornår skal æblet plukkes?

• Når kernerne rasler i kernehuset.

• Når æblet sidder løst på grenen. Skal det tvinges af, er det • ikke modent.

Nedfaldsæbler kan bruges, når de lige er faldet.

Smid rådne æbler ud, ellers kommer der hvepse og andre insekter i. Ryd løbende op.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

26/10/2016/by Mette Andersen

Rundt om Thure

Blå bog

Rundt om Ole Bornedal

Blå bog

Ledreborg er kendt for sine slotskoncerter og livsstilsmesser. Med godsejer Silvia Munro, født Holstein-Ledreborg, fik stedet i 1990 en moderne leder, som erkendte, at nye tider kræver nye indtjeningskilder.

En barndom på Ledreborg

Parker, slotte, spisesteder, søbad, kunstmuseum, arkitekthus, shopping, travbane.. Der er noget for alle og enhver smag og interesse både inde og ude i alle hjørner af Charlottenlund.

BLÅBOG

Rundt om Marie Bach Hansen

Flere kendte er vokset op i Holte, eller har valgt stedet som hjemby, mens andre er flyttet dertil som voksne. Her er et udpluk af dem, hvoraf nogle fortæller om byen før og nu –og kvaliteterne ved den!

De er opvokset i Holte:

Peter Belli

Sanne Salomonsen

Annette Heick

Bosse Hall Christensen

Jakob Lange

De bor i Holte nu:

Jesper Nielsen

Mick øgendahl

Ghita Nørby

Preben Harris

Knud Holscher

Kjeld Koplev

Flemming Enevold

41 år og mor til to … og stadig ingenue i årets Crazy Christmas Cabaret, ”Shakin’ Up Sherwood” (for niende gang i øvrigt). Derudover springer Katrine Falkenberg ud – ikke fra Sherwoods grønne træer, men som jazzsangerinde på en ny udgivelse med titlen ”I de små timer”.

Med taffelmaskine

På et ganske lille område tilbyder Holte natur, arkitektur og kultur. I byen findes både egen havneidyl, berømt skihopbakke, ikonisk rådhus, klassisk stationsbygning og finurlig biograf.

For Anne Egelund er havesæsonen på sit højeste om efteråret. Da har hun stor glæde af at nyde det lune vejr og de mange planter, som stadig blomstrer. Og på denne årstid er hun travlt beskæftiget med at sylte, bage, henkoge og fryse frugt og bær af egen avl, som vælter frem.

Annes brombærtærte

Blommechutney

4 spørgsmål til Anne

Hvornår skal æblet plukkes?

Mediehuset Hellerup

Sitemap

Parker, slotte, spisesteder, søbad, kunstmuseum, arkitekthus, shopping, travbane..
Der er noget for alle og enhver smag og interesse både inde og ude i alle hjørner af Charlottenlund.