Kampen mod algerne

Arbejder mod en renere sø

Bagsværd Sø er plaget af fosforforurening, som får alger til at vokse i sommerhalvåret. Forureningen stammer fra fortidens spildevand, fra landbruget og fra kloakoverløb. Bedre kloaker forventes at forbedre vandkvaliteten i den smukke sø med omgivelser, som er ramme om regattaer og bryllupper.

Årtiers udledning af spildevand fra boliger og industri samt forurening fra områdets dyrkede marker har gennem årtier forurenet Bagsværd Sø, som ligger i idylliske og naturskønne omgivelser. Søens vand bliver i sommerhalvåret uklart, da fosfor virker som gødning for mikroskopiske alger, der ved hjælp af den ekstra næring vokser og formerer sig hurtigt. Det sker især i sommerens solskin og varme temperaturer. Trods forureningen, der er en skæbne Bagsværd Sø deler med andre danske søer, er der en ret god fiskebestand især af rovfisken sandart, som trives godt i uklart vand. Det fortæller Ole Roed Jensen, som er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Lyngby-Taarbæk, og som længe har haft fokus på Bagsværd Søs tilstand.

Selv om der ikke længere ledes urenset spildevand ud i søen, er den stadig fosforforurenet og plaget af uklart vand i sommerperioden. Spildevandselskaberne i kommunerne rundt om søen arbejder på at nedbringe de overløb med spildevandblandet regnvand, der jævnligt sker under kraftige regnskyl. Kraftig regn og skybrud bliver stadig mere almindelige som følge af klimaforandringer. Søens tilstand forbedres derfor langsomt i takt med at de store mængder fosfor, der gennem årtier er samlet i søen, udvaskes. Koncentrationen af fosfor aftager, men det tager mange år.

Bedre, moderne kloaker

Foruden at nedbringe den eksisterende forurening, arbejder kommunerne på at forbedre kloaksystemerne, så fremtidens voldsomme regnmængder helt kan bortledes og renses. Arbejdet begyndte allerede med den første miljølov i 1974. Indsatsen mod forureningen fra landbruget er derimod ikke kommet så langt:

”Danmarks Naturfredningsforening i Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk presser på for at få reduceret udledningerne, men det kræver store investeringer. Begrænsning af udledning af gødning fra dyrkede arealer er landspolitisk i centrum”, mener Ole Roed Jensen, som er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Lyngby-Taarbæk.

Kaproning og fugleø

Med en omkreds på 6,8 km er Bagsværd Sø den næststørste sø i Mølleåsystemet kun overgået af Furesøen. Bagsværd Sø har en max-dybde på 3,5 meter mod Furesøens næsten 38 meter. Søen indeholder 2,3 milliarder liter vand og er i gennemsnit to meter dyb. Et stemmeværk (dæmning som kontrollerer tilstrømningen af vand) ved Lyngby Mølle styrer vandstanden i Bagsværd og Lyngby Søer. Den nordlige del af søen ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune, og ikke langt fra bredden findes udstillingsbygningen Sophienholm, statsministerboligen Marienborg og pragtvillaen Tusculum (efter Ciceros sommervilla uden for Rom). På Bagsværd Sø afholdes regattaer (kaproning) med Bagsværd Roklub som centrum. Til hverdag besejles søen af robåde, sejlbåde, kanoer og kajakker. I søens nordlige ende ligger Gåseholm – en ø på 2.600 m2 som er hjemsted for flere fuglearter. Bagsværd Sø er fredet, hvorfor ro-stadion har fået afslag på en udvidelse.

/by

Symbol på skønhed og rigdom

Valget af sko har altid stået mellem at passe på fødderne og opfylde brugerens forfængelighed. Det er op mod 40.000 år siden, mennesket begyndte at fremstille og bære sko som redskab til overlevelse, viser studier af fodknogler. Sko fik tidligt flere funktioner end sikkerhed og beskyttelse mod kulde og hårdt underlag. Sko kom nemlig også til at handle om blær, bling, klasse og personlighed.

I 1980´erne var sejlersko højeste mode, selv om man ikke sejlede. Ses atter i skomoden i dag.

Hvide schweiziske Bally-sko med moderat hæl og sløjfe fra 1960´erne.

Fra Danmarks middelalder er der fundet mange sko i arkæologiske udgravninger, fortæller Vivi Lena Andersen, som er ph.d. i skohistorie og museumschef for Rudersdal Museer. Hun forklarer også, at sko ændrer sig i 1500-tallet, hvor de bliver brede men i 1600-tallet spidse, så tæerne ligger oven på hinanden. Desuden er det heller ikke optimalt for fodsundheden, at højre- og venstresko bliver ens.

Fodformede danske Jacoform-sko – ”andefødder” – er designet i 1977 og fås stadig.

Højhælede sko med røde såler og hæle var moderne i 1600-tallet, og er det atter i dag.

I 1600-tallet får skoene højere hæle. Desuden dukker et andet modefænomen op, viser en udgravning på Rådhuspladsen, hvor der fra gammel tid lå en voldgrav. Da byen voksede, skulle voldgraven flyttes, og så blev affald af blandt andet sko brugt som opfyld. Fundet viste sko med rødmalede såler og hæle formentlig efter inspiration fra Solkongens Frankrig, hvor kun majestæten måtte gå i sko med røde hæle og såler.

Plateau-støvler i sølv a la glamrock var det hotteste blandt ”diskere” i 1970´erne.

Vivi Lena Andersen giver svar på nogle nedslag i skoens historie:

Hvor gamle er verdens ældste sko?

”De er mellem 10-500 og 9.300 år fundet i en hule i Oregon og lavet af bynkebarkfibre. I Missouri er fundet 8.300 år gamle sandaler af tørrede blade. De ældste sko i Europa er 5.500 år, af læder og fundet i Armenien”.

Hvad er typisk for sko fra 1700-tallet og frem?

”Dengang var alle sko symmetriske med høje hæle. Sko til kvinder havde spidse snuder, mens herresko var brede og kraftige. I 1800-tallet skulle sko være diskrete og lave. Efter år 1900 bliver sko massefremstillede og af nye materialer og med hurtigt skiftende moder og sko til enhver lejlighed, smag og størrelse”.

Hvad kan man sige om nutidens sko?

”Komfort står højt på listen med mange flade og fodformede skotyper i retning af det jordnære, naturlige og ærlige. Tendens står i kontrast til det opstyltede og forvrængede langt væk fra menneskekroppen. Sneakers er blevet komfortskoen nummer 1, da fritidslivet og sportens verden har påvirket den generelle skomode sammen med Birkenstocksandaler og UGG-støvletter”.

Hvad kan man sige om skomoden i dag?

”Der er fokus på mangfoldighed og individualisme med bæredygtighed og naturlighed. Man ser tilbage i historien og genbruger stilarter og løsninger. Hvad angår hverdagsmoden er især hvide sneakers populære, fordi de er så sarte og ufornuftige og derfor attraktive at bære. Det signalerer overskud, at ejeren har råd til hyppigt at købe nye sko eller rense skoene, så de til stadighed ser nye ud”.

Ved et foredrag på museet Mothsgården i Søllerød 22. august kl. 17-18 vil museumschefen fortælle mere om skoens historiske rejse. www.museer.rudersdal.dk

Skomager bliv ved din læst

For 100 år siden var skomagerfaget et vigtigt håndværksfag, og skomagere var som oftest mindre bemidlede. Kjøbenhavns Skomagerlaug tog ansvar ved i 1931 at opføre stiftelsen Skomagernes Hus på Vespervej 40 i Hellerup, hvor ældre skomagere og deres enker kunne søge fribolig. Stiftelsen er i dag en udlejningsejendom, hvor laugets medlemmer og andre med tilknytning til erhvervet har fortrinsret. Efter Anden Verdenskrig gik det nedad for faget, da fremstilling af sko overgik til skotøjsindustrien, og da næsten ingen i dag får repareret deres fodtøj. Kjøbenhavns Skomagerlaug består i dag af serviceskomagere og ortopædiske håndskomagermestre på Sjælland. Københavns Skomuseum blev åbnet i 1934 og er kun åbent efter aftale for grupper. Samlingen omfatter blandt andet historisk fodtøj tilbage fra 1400-tallet, et skomagerværksted fra cirka 1890 og livet på en dansk skofabrik fra 1950-70. www.skomuseum.dk

/by

Færre drukner når der er livredder på stranden

Oplysning til badegæsterne er blevet en vigtig del af livreddernes job. Tendensen er klar, og indsatsen virker: På livredderbemandede strande viser statistikken markant færre ulykker.

Lad være med at bade ved bølgebrydere, høfder og moler. Dér er risikoen for farlige hestehuller, som er fordybninger i revlen, størst. Og det er her, man som badende risikerer at blive trukket med ud af understrøm – uanset vindretning og svømmeevner. Sådan lyder det fra cheflivredder John Heine Mogensen, der har 30 års erfaring som livredder ved Nordkysten på den lange strækning mellem Nivå og Lynæs. Livredningstjenesten stod allerede tidligere på sommeren for flere redningsaktioner blandt andet i Liseleje, hvor badende befandt sig i farefulde situationer.

Nordsjællands Livredningstjeneste har eksisteret siden 1971. Specialstyrken opstod som konsekvens af 10 drukneulykker i sommeren 1969, som bød på en farlig kombination af varmt og blæsende vejr. I Tisvildeleje fik man dog allerede livredder i 1931, og i 1935 udvidede man ordningen til at dække hele sommeren. Ambitionerne var høje, og livredderen fik base i en moderne livsredningsstation med båd og genoplivningsapparat. Hornbæk fik også en livredder, men i mange år var der kun to livreddere på hele Nordkysten. Den nuværende livreddertjeneste var et tværkommunalt samarbejde under Frederiksborg Amt. I dag bruges anerkendte metoder og teknologi, og der lægges stor vægt på præventivt arbejde. Desuden afspejler oplysende arbejde sig i færre farlige situationer. Indsatsen virker, da der på livredderbemandede strande er markant færre uheld og ulykker.

De bedste råd om badesikkerhed

  • Bad ved en livredder.
  • Bad aldrig alene og hold øje med hinanden og andre.
  • Hold børn inden for armslængde.
  • Få kompetencer til at færdes i og ved havet (svømmehal tæller ikke).
  • Bad ikke op ad bølgebrydere, høfder og moler

Respekt for hav-hugorm

Fjæsing er 40 cm lang, mens lille fjæsing eller dværgfjæsing er 15 cm. Begge udgaver kan man møde på lavt vand i danske farvande i juni-august. Fiskene graver sig ned på havbunden, hvor man kan komme til at træde på dem.

Stikket giver smerter, hævelse og misfarvning. Smerterne kan stråle ud i arm eller ben, og man kan blive svimmel og få hovedpine.

Dragegiften dracotoxin kommer fra pigge mellem hoved og rygfinne samt på gællerne.

Ved fjæsingstik: Hold det ramte område i 40-45 graders varmt vand i op til en time. Varmt vand lindrer smerten. Tag smertestillende medicin. Smerterne kan vare et døgn og hævelsen fortsætte i måneder.

Fjern rester af piggen og vask grundigt med sæbe og rent vand for at undgå infektion.

Søg læge eller skadestue hvis personen bliver utilpas. Det er særlig vigtigt, hvis symptomerne er voldsomme, eller hvis der opstår infektion.

Kør altid børn på skadestuen. Bliver barnet dårligt ring da 112. Hold barnet i ro.

Brandmand der tænder ild

I danske farvande er det højsæson for røde brandmand med 45 lange nældetråde i maj-september. I den periode bevæger brandmændene sig op i højere vandlag efter næring. Brandmænd ætser ved hjælp af tentaklers giftblærer, som er til for at lamme byttedyr.

Skyl huden grundigt, gerne med havvand.

Hvis der er tråde på huden, så brug en pincet eller skrab med Dankort eller ispind vinkelret på huden.

Påfør eddike eller xylokain mod smerterne.

Tag et lindrende varmt bad ved fortsat smerte.

Vejen væk fra revlehullet

Revlehuller, som også kaldes hestehuller, kan forekomme alle steder med sandbund og revledannelse. På Nordkysten opstår de fleste problemer ved bølgebrydere, høfder og moler. Risikoen er størst ved pålands- og tværgående vindretninger. Men strømmen kan fortsætte længe efter, at vinden er løjet af.

Kommer man ud i et revlehul, hvor der pludselig bliver dybt, og hvor strømmen trækker en ud, råder livredderne til, at man bevarer roen og svømmer på tværs af strømmen. Derefter kan man søge ind mod stranden. Ellers risikerer man at blive ført ud på dybt vand af kraftig strøm. Det hjælper ikke at kæmpe imod og svømme mod land. Svøm i stedet langs kysten væk fra den udadgående strøm. Det er en skrøne, at man bliver suget ned under overfladen i et revlehul.

Livredningstjenesten råder over et understrømsflag. Det opstilles på stranden ud for steder, hvor der er observeret understrøm og revlehuller. Så ved badegæsterne, at de skal undlade at bade omkring flaget.

/by

Gastronomien er på plads til Musik i Gentofte

14 stader med gastronomi og drikkevarer for enhver smag er på plads, før Musik i Gentofte-festivalen foregår 27. juli. Food & Beverage Manager Per Klostergaard har sat retningen og mangler kun finpudsningen.

Med en lang karriere i den gastronomiske verden var Per Klostergaard, 61, oplagt til at sørge for mad og drikke til publikum i Gentofte Sportspark sidste lørdag i juli. Sammen med festivalchef Michael Schäbethal befolker han hver dag festivalkontoret og har det seneste år sørget for at få hele forplejningen på plads på det tætpakkede 12-timers event:

”Jeg blev for et år siden hyret ind til at sætte retningen inden for gastronomi, hvor den store overskrift er kvalitet”, udtaler Per Klostergaard, som i 30 år har boet i Gentofte og selv har oplevet tidligere tiders storkoncerter med blandt andre Supertramp, Michael Jackson og Phil Collins.

I sit professionelle liv har Klostergaard en fortid som kok på blandt andet Hotel d`Angleterre og som ansvarlig for serveringen af maden til 4.000 politifolk under daværende præsident George Bush` besøg i København for 19 år siden. Desuden stod han i Brøndby for planlægning og afviklingen af arrangementet under præsident Bill Clintons besøg i Danmark i 1997. Endnu mere erfaren har han nu fået sortimentet af mad- og drikke på plads til Musik i Gentofte og har kun få hængepartier tilbage:

”Det eneste, jeg mangler, er at forfine opstillingerne og logistikken på pladsen, så publikum ikke skal løbe forvildet rundt og søge efter forplejningen ulogiske placeringer”.

Kød og vegetarisk

Musik i Gentoftes i alt 14 stader og foodtrucks vil blandt andet være Hereford Burger, RUG rugbrødssandwich, Smoke Stack Barbecue (med 23 timers slowcooked BBQ pullet pork og beef), Fish a` Chips fra Jamaica og vegetarisk fra hele verden. Samt ikke at forglemme Ismejeriet, som serverer desserten i form af is i den kendte topkvalitet:

”Fælles for det hele er, at vi skal servere kvalitet overalt i de intensive timer, hvor flere tusinde publikummer lægger vejen forbi”.

Inden for drikkevarer tilbyder Tuborg både de kendte klassikere samt udenlandske kvalitetsøl i vognen 16 Haner. Musik i Gentofte har desuden fået en aftale med Bornholms Spirits, som på festivalen sælger gin, vodka og rom fra øen. Et andet initiativ er Cigarbar Bussen, som er en dobbeltdækkerbus med en stue på overetagen, hvor man kan ryge cigar og nyde et godt glas bornholmsk rom. Det alkoholfrie har også sin egen stand med Restart Juice, hvor der udover vand og sodavand sælges opkvikkende, sunde juicer tilsat blandt andet ingefær og frisk frugt og grøntsager. Dette bliver et supplement til det varierede udbud fra Food Trucks og drikkevarer:

”Vi vil også præsentere en vinbar, hvor man kan sætte sig ned under vejs og nyde et godt glas vin, som er alt andet end papvin. I baren får man kyndig vejledning i kvalitetsvine fra Theisvine i Charlottenlund, som vi har indgået officiel partneraftale med. Her kan man tage sig en rolig pause sammen med de venner, man er taget til festival med”, forklarer Per Klostergaard.

www.musikigentofte.dk

/by

Løb er mere end bare løb

Uanset om du er en erfaren maratonløber eller en nybegynder, der snører skoene for første gang, er løb en fantastisk måde at holde sig i form på og nyde naturen. Men løb findes i mange former lige fra det traditionelle motionsløb til det stadig mere populære trailløb. Hver type løb byder på unikke udfordringer og fordele. Så hvilken løbeform passer bedst til dig, og hvilket udstyr har du brug for?

Traditionelt motionsløb

Traditionelt motionsløb er den mest almindelige form for løb og omfatter alt fra afslappet jogging i nabolaget til deltagelse i maratonløb og organiserede landevejsløb. Denne type løb foregår typisk på asfalterede veje, stier og fortove.

Hvem er det for: Begyndere og erfarne løbere og dem, der foretrækker et struktureret, målbart miljø samt løbere, der kan lide at deltage i organiserede løb og events.

Udstyr: Anbefalet udstyr inkluderer stabiliserende løbesko, svedabsorberende tøj, en vandflaske, løbebælte og GPS-ur eller app til at tracke fremskridt.

Den nye ASICS Gel-Kayano 31-løbesko sætter nye standarder for stabilitetsløb med sit adaptive design og førsteklasses komfort, der gør hvert skridt bedre. Skoen er ideel til traditionelt motionsløb og kombinerer banebrydende teknologi og en ergonomisk pasform for at støtte løbere i at flytte både deres krop og sind på en effektiv måde.

Trail-løb

Trailløb fører dig væk fra den slagne vej og ud i naturen og indebærer løb på stier, gennem skove, over marker og over bakker. Denne type løb er kendt for sit udfordrende terræn og strækninger i naturen.

Hvem er det for: Løbere, der fysiske udfordringer, en varieret løbeoplevelse og nyder at være i naturen, væk fra bylivets stress og jag.

Udstyr: Det udfordrende terræn kræver trail-løbesko for greb og stabilitet, samt slidstærkt, vejrbestandigt og fugttransporterende tøj.

SLi Run Shorts fra Fusion er en blanding af superelastiske, fugttransporterende indertights og løse ydershorts, som giver maksimal mobilitet og fart.

Orienteringsløb

Orienteringsløb kombinerer løb med navigation. Deltagerne bruger kort og kompas til at finde poster i forskelligt og ofte ukendt terræn. Det er en test af både fysisk udholdenhed og mental skarpsindighed.

Hvem er det for: Perfekt for eventyrlystne og taktisk tænkende personer, der nyder både hold- og solosport.

Udstyr: Lette, robuste orienterings- eller trailsko med grov ydersål, slidstærkt tøj, kompas, kort, sikkerhedsfløjte og muligvis en pandelampe.

Løb på bane

Baneløb foregår på en standard 400-meter-bane og omfatter forskellige distancer fra sprint til langdistanceløb. Denne type løb lægger vægt på hastighed og teknik og involverer ofte konkurrencer.

Hvem er det for: Velegnet for atleter, der ønsker at finpudse hastighed og præstation gennem struktureret træning. Personer, der nyder præcisionen og ensartetheden ved at løbe på en bane.

Udstyr: Letvægtssko med pigge for bedre greb på banen, tætsiddende tøj for at reducere luftmodstanden samt et stopur og eventuelt startblokke.

Ultra-løb

Ultraløb refererer til enhver form for løb, der er længere end den traditionelle maratondistance på 42,195 kilometer. Løbene kan strække sig fra 50 km til 100 km eller mere og foregår ofte i varieret terræn og er en test af både fysisk og mental udholdenhed.

Hvem er det for: Meget erfarne og udholdenhedsfokuserede løbere, der ønsker at flytte deres fysiske og mentale grænser.

Udstyr: Slidstærke sko af høj kvalitet, der er designet til lange distancer og ujævnt terræn. Komfortabelt, fugttransporterende og slidstærkt tøj samt væskepakker, energigel, en GPS-enhed.

/by

Palmer og oliven i haven?

Hvilke vækster kan man som haveejer satse på, når man kigger ind i et klima, som går fra den ene yderlighed til den anden med ekstremt vådt vejr og lange tørkeperioder? En erfaren anlægsgartner giver sine bud.

Anlægsgartner Søren Sømod, Holte og Humlebæk, er konstant opmærksom på de udfordringer, klimaforandringerne betyder for hans kunders haver og dermed hans egen virksomhed. Udfordringerne stikker i hver sin retning, når der skal deales med både søer i usædvanlig våde haver og lange perioder med tørke primært om sommeren. De træer, buske og planter, han foreslår sine kunder, skal derfor kunne tåle begge ekstremer og være tolerante og robuste overfor at stå med fødderne i vand, få frost, opleve milde vintre og undvære væske i flere måneder.

Anlægsgartner Søren Sømod drøfter klimaforandringernes betydning for valg af bevoksning med kunder og kolleger i Danske Anlægsgartnere, hvor han sidder i bestyrelsen.

Som eksempler på planter, der kan tåle både meget vand og lang tørke er forskellige prydgræsser. Vanskeligere er det stedsegrønne, som i etableringsfasen kan få problemer, når vand ovenfra er sparsomt. Det meste trives dog trods de ekstremer, der kan forventes flere af fremover, forklarer Søren Sømod:

”En stor del af haveplanterne kommer fra Holland, Tyskland og Italien. De er produceret under gunstige forhold i mildt klima og trives også heroppe, hvor vejret kan byde på lidt af hvert”.

Undersøger jordtypen

I følge anlægsgartneren er andre eksempler på havebuske, som trives godt i Danmark, sommerfuglebusk, parykbusk, blåskæg og syrisk rose, som stammer fra det fjerne udland, men kan trives i mildt men meget skiftende klima. Han fraråder at forsøge at imødekomme et både varmere og mere tørt og vådt klima ved at plante palmer og oliven. Pludselig kommer der en vinter, og så er alle de eksotiske planter  vækvært i mod er det vejen frem at satse på herboende arter (selv om de måske oprindelig stammer fra fjerntliggende egne), som nu og fremover vil fås i nye sorter tilpasset klimaet:

Trods navnet stammer syrisk rose fra Indien, Kina og Korea. Den egner sig godt til det danske klima og blomster stort uden at brede sig.

Blåskæg er også en af de buske, man bør overveje, når haven udsættes for lange perioder, der skifter mellem tørke og regn.

Den smukke sommerfuglebusk er velegnet til både langvarig tørke og meget våde perioder. Den stammer fra Kina.

Parykbusk har sin oprindelse ved Middelhavet, i Himalaya og Centralasien. Den klarer det mere tørre og våde klima i Nordeuropa.

”Klimaforandringer er da et samtaleemne, når vi kommer ud til private haveejere og grundejerforeninger. Men hvad der nok så vigtigt for, hvad der kan gro, er forholdene og jordtypen på den pågældende lokation. Retter man sig efter det, vil der være større chance for succes”.

/by

Små stykker Japan i Danmark

Få opfyldt drømmen om en japansk have i en del af villahaven. Til det behøves viden, inspiration, penge og måske professionel hjælp. Det forklarer Jeanett Correll fra Bambusdanmark, som kommer med en række gode råd.

En typisk indgangsport til en japansk have. Symbolsk markerer den, at man træder ind i et andet rum.

En japansk have følger japansk æstetik og filosofiske ideer med udgangspunkt i det naturlige landskab i miniatureudgave. Den over 1.200 år gamle tradition udspringer af den japanske te-ceremoni med fire centrale begreber: Harmoni, respekt, renhed og ærbødighed. Et japansk havestykke passer til alle typer huse, og haven skal efter anlæggelse holdes fri for ukrudt, vandes og beskæres, påpeger haveekspert Jeanett Correll, som driver specialbutikken Bambusdanmark i Humlebæk.

Grundelementerne i en japansk have er planter, træer, bunddække samt sten. Det kan være brudsten fra Norge eller store marksten. Vand i bassin med eller uden fisk eller en bambusvandpost, der står og drypper ned i en vandsten. Vand kan også være en illusion i form af et tørt åløb med skærver. Bambushegn inddeler haven i rum og giver atmosfære. De fire havetyper kan stå alene eller kombineres: Landskabshaven med stier og sø. Meditationshaven/zenhaven med det revne grus, som ikke må betrædes. Den tætbevoksede tehave med et tehus eller område til at nyde pisket te. Gårdhaven mellem bygninger.

Meditationshave med skærver indikerer vand og bølger. Kanten på bedet symboliserer kyst.

Haven bygges op visuelt ved at arbejde i tre niveauer og to planer: Forgrund, mellemgrund og baggrund. Større elementer bruges i forgrunden for at skabe dybde. Det er modsat, hvad man ellers gør i Danmark. I mellemgrunden er der buske og mindre træer samt sten. Herefter kommer det grønne bunddække samt de flade sten og skærver.

Japansk have kan anlægges af professionel havearkitekt og/eller anlægsgartner. Om man vælger det eller gør det selv, afhænger af økonomi og ambition. På internettet kan der findes billeder til inspiration samt priser.

www.bambusdanmark.dk

www.foreningenjapanskehaver.dk

Med orden og stringens

Traditionelle japanske haver stammer tilbage til cirka år 550 efter Kristi fødsel, hvor Japan var påvirket af kinesisk kultur i kunst, filosofi, religion og håndværk. Foran de japanske kejserpaladser og senere i tehaver, tempelhaver og helligdomme blev der i løbet af flere hundrede år anlagt overdådige haver med blåregn, japanske kirsebær, hængepil, japansk ahorn m.m. ud over søer og damme. I søerne, som adelen sejlede livligt i, var hvide lotusblomster som symbol på renhed. I samme periode opstod den filosofiske lære Feng Shui, som blandt andet fandt særlig gunstige steder i terrænet til bygninger og haver. Japansk havearkitektur bygger i på æstetik, enkelthed og detaljer og en guddommelig samhørighed mellem mennesket og naturen. Japanske haver er karakteriseret ved orden, ro og stringens og tilbyder renselse af krop og sjæl. Flere stilarter lapper over hinanden og skaber en flydende overgang mellem perioder i havehistorien.

En stor sø på cirka 25.000 liter vand med japanske koier omgivet af brudsten importeret fra Norge.

Spørgsmål til haveekspert Jeanett Corell

 

Hvorfor blev japanske haver populære i 1970´erne?

”Danske havearkitekter rejste til Japan og bragte ideerne med hjem”.

Hvem anlægger især japanske haver?

”De, der går hele vejen, er ofte folk med god økonomi og relation til Japan”.

Er japanske haver børnevenlige?

”Haven er uegnet til at lege i. Derfor bør kun noget af haven være japansk”.

Er der natur vi mangler til anlæggelsen?

”I stedet for klipper må skabes baggrunde med hegn, som rammer haven ind. Derefter kan anlægges lave volde og bakker af jord og sten a la klipper”.

Man kan anlægge en smuk lille japansk have på ganske få kvadratmeter. Bare man har æstetikken for øje, siger Jeanett Corell fra Bambusdanmark.

Spektakulære og japansk inspirerede haver i Danmark:

Birkegårdens Haver, Tågerup på Vestsjælland, www.birkegaardens-haver.dk

De Japanske Haver, Broby på Fyn, www.dejapanskehaver.dk

Nees Japanske Have, Vemb i Vestjylland, www.neesjapanskehave.dk

Botanisk Have, København, www.snm.ku.dk

Den Japanske Have, Struer,  www.japansk-have.dk

Den Japanske Have, Herning, www.denjapanskehave.dk

Zen Garden, Stenlille på Vestsjælland, www.zen-garden.dk

Danmarks Japanske Have, Aarhus, www.park13.dk

/by

48 timer i Roskilde

Har Roskilde andet at byde på end domkirke, festival og vikingeskibe? Så afgjort ja! Se nogen af mulighederne her hvis weekenden eller et par dage i ugens løb tilbringes på hotel eller B&B i Region Sjællands største by.

Aftenchill til musik

Afsted uden mindre børn er der god grund til at lave et aftenstop på Roskildes spillested og kulturhus Gimle i Helligkorsgade 2. Her spiller hvert år flere end 300 bands til såvel store koncerter som intime cafékoncerter. www.gimle.dk

Foto: Rasmus Petersen

Som i gamle dage

I Lützhøfts Købmandsgård, Ringstedgade 6-8, er der gammeldags købmandsliv fuldt af charme og hygge. Her er tiden sat i stå i 1920, og det eneste nutidige indslag er personalet. www.lützhøftskøbmandsgård.dk

Foto: Kristian Grøndahl

Ned under jorden

Nedenunder under Stændertorvet finder man fortidens kirkerum til den katolske Sankt Laurentius Kirke. Ruinen tager de besøgende med tilbage til den tidligste middelalder. Dengang før reformationen var Roskilde på vej til at blive landets og Nordeuropas mægtigste by. www.laurentiikirke.dk

Foto: Sankt Laurentii Kirke

Traditionel frokost

Tag en pause i Restaurant Raadhuskælderens have på Fondens Bro 3 i domkirkens skygge med kold øl i glasset og klassiske danske frokostretter på tallerkenen. www.raadhuskælderen.dk

Foto: Morten Øder Hinrichsen

Oplyst pumptrack

Musicon-stien er et anlæg med cykelstier og cykelbane og bindeled mellem byens middelalderlige centrum til en ny sydlig bydel, hvor Rabalderstræde er hovedgade. Stien er en smutvej med interaktivt lys, hvor cyklister og skatere kan benytte pumptrack-bane, trafiklegeplads og boldbur. www.musicon-bydelen.dk

Foto: Roskilde Kommune

Det rene ragnarock

Bydelens guldæg er rockmuseet Ragnarock på Rabalderstræde 16 med fascinerende blikfangs-facade, som funkler i guldnitter. Med rød løber rullet ud bydes publikum velkommen ind i dansk rock, pop, pigtråd og ungdomskulturens historie. www.museumragnarock.dk

Foto: Jesper Bendix

Kaffe på sejlturen

Tag en tur fra Vindeboder 18 i Roskilde med restaurantskibet M/S Sagafjord, som byder på kaffesejlads i første række til Nationalpark Skjoldungernes Land. Det renoverede skib stammer fra 1957, hvor det blev bygget som norsk passagerfærge. www.sagafjord.dk

Foto: M/S Sagafjord

Landsbyen i byen

Stien fra Roskilde Havn fører til fiskerlejet Sankt Jørgensbjerg. Her kan man besøge byens kirke og kunstmaler L. A. Rings atelier. Sankt Jørgensbjerg er idyl med stråtækte huse og kuperet terræn med fjordudsigt. Autentisk miljø findes på Vraagården fra 1794. www.sjk.dk

Foto: Visit Roskilde

Udsigt over havn

Tempoet sættes automatisk ned ved ankomst til Roskilde Havn. Her kan man vælge byens største vaffelis, en stillestund med kig over fjorden eller endnu flere historiske oplevelser.

www.roskildehavn.dk

Foto: Roskilde Havn

Med helligt vand

Roskilde menes at have haft 24 kilder, som har skabt byens navn Roars-kilde. I dag findes færre, og én af dem er den hellige Sankt Hans Kilde på Skolegade 1A, som passeres fra domkirken mod havnen. En afstikker til marken bag domkirken giver panoramaudsigt over fjorden på turen ned gennem Byparken. www.roskildesudvikling2.dk

Foto: Oluf Høst

Her kan du overnatte:

Comwell Hotel www.comwell.com

Zleep Hotel Prindsen, www.zleep.com

Scandic Roskilde Park www.scandichotels.dk

Bb Roskilde Citybed and Kitchen www.bbroskildecity.dk

Kærgaard Bed & Breakfast www.kaergaard-roskilde.dk

Danhostel Roskilde www.danhostel.dk

Snoremark Glamping www.snoremark.dk

Muligheder for parkering

Ved parkering i Roskildes bymidte skal man på de kommunale pladser i bymidten registrere sin parkering på automat eller app. Det giver to timers gratis parkering og mulighed for køb af ekstra tid. Enkelte steder er det tilladt at holde en halv time uden mulighed for tilkøb. Brug P-skiven her.

Inden for den indre ringvej i Roskilde by findes godt 2.300 offentlige p-pladser samt næsten lige så mange private, hvoraf nogle er offentligt tilgængelige. Hovedparken af de offentlige pladser er fordelt på flere større parkeringsanlæg. De ligger rundt om Skomagergade og Algade, og der er desuden mulighed for kantstensparkering.

/by

Tre fantastiske døgn uden søvn

To gymnasieelever stod bag den første Roskilde Festival i 1971. Den ene er gået bort, mens den anden fortæller om optakten, forberedelserne og udfordringerne. Ingen af dem vidste, at de havde skudt Europas største musikfestival i gang.

Mogens Sandfær, 70 år og kontorchef, havde i 1967-68 boet uden for San Francisco, hvor hans far var gæsteforsker. Mogens var highschool-elev og vidne til Summer of Love, protester mod Vietnam-krigen og hippier, som havde sat diverse regler i samfundet ud af spil. Alt dette satte sig i teenageren, som fulgte fænomenet Woodstock Festivalen, da familien kom hjem til Danmark igen, og hans skulle på Roskilde Katedralskole:

”Det var midt i ungdomsoprøret, som mange af os præget af. Jeg var 17 år og næstformand i gymnasiets elevråd, hvor Jesper Switzer var formand”, fortæller Mogens Sandfær om det, der gik forud for ideen om Sound Festival på lejet kommunal jord på Dyrskuepladsen:

”Vi ville samle penge ind til forskellige aktioner på gymnasiet ved at holde en musikfestival med Woodstock som forbillede. I forsommeren 1971 tog vi til Nyborg for at opleve musikfestivalen dér og suge til os”, husker Mogens Sandfær, som sammen med Jesper Switzer fik hjælp fra to gymnasievenner fra Køge og fra den noget ældre promotor Karl Fischer, som var vant til at hyre bands til gymnasiefester.

De unges overordnede formål var alt fra at reformere gymnasiet til at gøre op med tidens koldkrigslogik ved hjælp af aktioner, og det krævede penge i kassen. De var musikinteresserede, for musikken var uundværlig og bar ungdomsoprøret i de år, hvor der også skete andre skelsættende ting i samfundet såsom Thy-lejren og grundlæggelsen af Fristaden Christiania:

”Jesper og jeg var meget forskellige. Men vi arbejdede godt sammen om den festival, der var tænkt som en enlig svale. Den tog vores engagement videre end det, vi hidtil havde arrangeret på gymnasiet”.

Truet med udsmidning

Sound Festival forløb over al forventning. Det år spillede blandt andre Gasolin, Poul Dissing og Burnin Red Ivanhoe på festivalen, og der kom 12.000 publikummer. Halvdelen betalte 30 kr. for billetten, mens resten kravlede over eller igennem hegnet som gratister. Det gav rundt regnet 180.000 kr., der gik til kontant betaling af musikerne og til leje af pladsen. Da Roskilde Festivalen senere fortsatte, kunne man lære af erfaringerne fra det første eksperiment og begynde at generere et overskud, der via Roskilde Fonden gik til lokale, velgørende formål.

Da de unge kom i skole efter sommerferien, blev de kaldt ind på den nye rektors kontor:

”Han gjorde det klart, at det var slut med forsømmelser, som der jo havde været mange af for at forberede Sound Festival. Fortsatte vi med at skulke, røg vi ud. Det tog vi til efterretning og gik i gang med at passe vores skole, for vi ville jo gerne have vores studentereksamen”, lyder det fra Mogens Sandfær.

Han har siden haft en imponerende karriere, men den begyndte lidt tilfældigt: Han studerede filosofi men droppede ud, rejste med en teatergruppe og var arbejdsmand. Da arbejdsløsheden kom senere i årtiet, tog han på højskole og mødte en bibliotekar, som inspirerede ham til at blive det samme. Det førte ham til flere topjobs blandt andet i udlandet. Senere var han en af dem, som fik internettet udbredt herhjemme blandt ved at lave Danmarks første hjemmeside på DTU.

Men hvordan huskes pionerdagene som grundlægger af festivalen, der siden er blevet Europas største af sin slags?

”Vi havde planlagt ud fra 4.000 besøgende, men der kom tre gange så mange. Jeg husker det som en fantastisk intens tid, hvor jeg ikke sov i tre døgn. Vi brugte vores fantasi og gå på mod til spontant at skaffe mad fra frugtleverandør, slagter og andre og lærte noget af at stå midt i problemerne, som vi selv var nødt til at løse – øjeblikkeligt”.

Mogens Sandfær og hans kammerater blev truet med udsmidning af gymnasiet, fordi de pjækkede for at forberede den første musikfestival i Roskilde.

Den anden Roskilde-forfar

Jesper Switzer (1952-2021) var socionom og arbejdede blandt andet som projektleder og konceptudvikler. I sin tidlige ungdom var han optaget af yogier og var med Den Rejsende Højskole i Tvind i Fjernøsten. Han blev for tre år siden fundet druknet i Roskilde Havn, og i den anledning skrev tidligere festivalchef Leif Skov en nekrolog i den lokale avis. Om den spæde Roskilde Festival stod der blandt andet:

”Jesper og hans kammerater havde ikke arrangørerfaring fra store sammenhænge. Men deres tro på nye tiders smukkere liv gjorde, at rationelle barrierer ikke bremsede dem. Selve arrangementet var ikke så vellykket. Alt for spinkelt lydanlæg. Silende regn. Mangelfuld sanitet, renovation, madforsyning og opsyn. De fleste af indtægtskronerne forsvandt med de københavnske idémænd, mens de hårdtarbejdende og idealistiske Roskildedrenge hæftede for en lang række leverandøromkostninger”.

Jesper Switzer og Mogens Sandfær, stiftere af Roskilde Festival, mødtes endnu engang på festival i år 2.000. 

Nedslag i udvalgte festival-år:

1971: Roskilde Festival grundlægges under navnet Sound Festival af Mogens Sandfær og Jesper Switzer samt promotor Carl Fischer med hjælp fra elever fra Køge Gymnasium og Roskilde Katedralskole.

1972: Folkesangeren Tony Bush står i spidsen for den anden Roskilde Festival under navnet Fantasy Festival.

1978: Festivalen erhverver Orange Scene, som siden har været et ikonisk vartegn.

1982: U2 spiller, og besøgstallet stiger til 49.000 – og året efter til 60.600.

1990: Det år finder 70.600 vej til Dyrskuepladsen. Bob Dylan og D-A-D spiller.

1994: Over 90.000 ankommer til festivalen, som snart kan fejre sølvbryllup.

1998: Nøgenløbet på festivallørdagen startes op.

2000: Tragedien rammer, da ni unge mister livet under Pearl Jams koncert. De presses ihjel af menneskemasserne.

2003: Festivalen udvides til at vare otte dage.

2006: Den nye badesø bliver et tilløbsstykke, og over 170 bands spiller.

2007: Efter heftig regn strør frivillige 1.000 tons træflis ud for at dække mudderet.

2009: Festivalens varmeste sommer. Året efter optræder Prince på Orange Scene.

2012: Der etableres en mobil scene, og sælges 77.500 billetter. Bruce Springsteen spiller.

2020 og 2021: Festivalen aflyses på grund af corona.

2024: 29. juni til 6. juli løber festivalen af stablen med navne som Foo Fighters, Gilli og Kali Uchis.

/by

Lige børn leger bedst – Og det gør lige voksne også

Hvad ville du se, hvis du så op

Lad os alle lukke øjnene et øjeblik og genkalde et billede af en flok unge mennesker (eller voksne, for den sags skyld), der står på en station eller går en tur på Strøget.  Hvad ser du? En flok lige, ranke personer med god holdning og lige ryg, eller ser du en flok krumbøjede, duknakkede, skæve eksistenser med snuden godt begravet i iPhonen og med den tunge (moderne) taske hængende over skulderen?

Jeg vover pelsen og hævder, at det er det sidste, du ser.

iPhone-nakke, kontor-nakke, dugnakke, mormor-pukkel

Kært barn har mange navne og desværre også mange symptomer. De følgende er blot et lille udpluk af de gener, som dårlige vaner og skæv holdning medfører:

  • Hovedpine
  • Nakkesmerter
  • Sovende finger
  • Svimmelhed
  • Arm- og skuldersmerter

Det er også dit barn, der bliver ”ramt”

Ovenstående symptomer har historisk primært ”ramt” midaldrende personer, der har haft længerevarende, stillesiddende kontorarbejde (deraf navnet kontor-nakke), men det er desværre langt fra tilfældet i 2024. Tilfældet er, desværre, at flere og flere børn og unge mennesker klager over gener, der tidligere var helt utænkelige for nogen, der var så unge.

11-årig dreng med gamer-arm

Jeg husker, da HK tilbage i 90’erne og 00’erne kæmpede for at få muse-arm godkendt som en arbejdsskade, hvilket er fuldt forståeligt, da det kan være meget smertefuldt og belastende.

I dag virker det desværre som om, at smerter i nakke og arm nærmest er blevet en ny normal tilstand frem for en truende arbejdsskade. På klinikken i Rungsted behandler vi flere og flere børn og unge mennesker helt ned til 11-årsalderen med det, der kaldes gamer-arme, hvilket egentlig bare er et andet navn for muse-arm.

Forebyggelse og behandling

Vi som forældre er uden tvivl dem, der bærer ansvaret for denne ulykkelige udvikling. Vi skal være meget bedre til at forebygge ved at indføre bedre vaner og ergonomi i hjemmet, og når vores børn så alligevel begynder at udvikle ovennævnte symptomer og skævheder, så skal vi sørge for, at de får den rette behandling og omsorg, for lige børn leger nu engang bedst.

/by

Med film i blodet

Selv om Laura Forné Elkow, 39, og Rasmus Møller-Nielsen, 40, begge har lange uddannelser og karrierer bag sig, tøvede de ikke med at gribe en uventet chance: Da Park Bio på Østerbrogade blev sat til salg efter 40 år på de samme hænder, slog parret til. Interessen for at drive biograf har de ikke fra fremmede. Laura Forné Elkow er opvokset på Østerbro og havde en far, som var med til at åbne Posthus Teatret og Alexandra Bio i det indre København og var formand for Det Danske Filmakademi, som indstiftede Robert Prisen. Rasmus Møller-Nielsen er vokset op i Odense og arbejdede allerede som barn i Cafébiografen i Vejle, som hans far åbnede og arbejde også i flere år i Cafébiografen i Odense.

Parret, som med deres to børn bor i et hyggeligt byhus på Olufsvej, har tidligere arbejdet sammen i ti år i en tech-startup, som han grundlagde, og hvor hun var første medarbejder. Salget af firmaet gav parret mulighed for at realisere drømmen om fod under egen filmfremviser. Det skete i december, hvor den privatejede 97 år gamle biograf med 248 pladser skiftede ejere til en ny generation. I dag er Laura Forné Elkow biografdirektør på fuld tid, mens gemalen er bestyrelsesformand og ved siden af driver et firma, der hjælper nye iværksættere på vej:

”Biografbranchen er risikabel og svær at tjene penge på. Vores mål er ikke vækst for vækstens skyld men at få skabt et hus, der kan være mødested til glæde for kvarterets beboere. Vi tror på, at det kan blive en sund forretning og vores livsgrundlag på længere sigt”, siger Rasmus Møller-Nielsen, som selv tager et par ugentlige vagter i biografen for at have føling med driften.

Går man i Park Bio før kl. 18, fås billetten for 85 kr. Den service fortsætter under de nye ejere.

Bollywood og babybio

Park Bio er en såkaldt Art biograf, som har et lidt andet repertoire end centerbiograferne. Foruden premierefilm vises smalle film fra alternative filmlande og repriser af både nye og gamle filmklassikere. Blandt andet var der for nylig indiske Bollywood-film, lige som der i 2024 er indført børnebif og babybio i dagtimerne. Desuden vil det nye biografpar leje biograf og foyer ud til virksomheder med behov for at holde arrangementer og events i dagtimerne og ud på aftenen.

Hvilke planer har I for Park Bios udvikling?

”Vi vil udnytte lokalerne hele dagen og tilbyde en bedre caféoplevelse. Men i den første fase skal vi mærke stedet og have et greb om den daglige drift. Foyerens smukke glaskuppel i loftet bevares. Men et lager og kontor vil vi gerne have inddraget i foyeren, så den kan få lys ind og åbnes op mod Østerbrogade. Desuden satser vi på dagforestillinger og et større udbud af cafémad. Det er en gammel bygning, hvis stil vi vil bevare, samtidig med at vi maler, køber nye møbler og får renoveret toiletterne”, forklarer Rasmus Møller-Nielsen, hvis publikum er både børnefamilier, studerende og seniorer.

Direktørparret er opmærksomme på ikke at indføre ændringer for hurtigt i den 97-årige biograf.

”For os er det at overtage biografen et valg for livet. Vi har masser af tid og år til rådighed til at lave ændringer. Men da vi vil være et sted for erhvervslivet, vil vi ret hurtigt bygge en større scene og opgradere AV-udstyr til præsentationer”.

/by

Effekten af de hvide vægge

,

I næsten ethvert hjem, på enhver arbejdsplads og i enhver skole er der et fælles element: en hvid væg. Dette element, der ofte vælges på grund af sin enkelhed og alsidighed, har større psykologisk betydning og flere nuancer, end man skulle tro.

Ifølge formidler og designer Rikke Skytte, som vi har snakket med, er fokus i indretningsdesign flyttet til at forstå farvernes indvirkning, herunder deres psykologiske aspekter.

“Hvid er ikke bare en farve, men en neutral, der kun fungerer med lys, og den rene, hvide farve findes ikke i naturen, men er industrielt fremstillet. Lys har en enorm effekt på den rene, hvide farve. Hvis du bruger varmt lys, bliver farven behagelig og mindre behagelig, hvis lyset er køligt.”

Dette koncept illustrerer, hvordan hvid kan fremstå forskelligt under forskellige lysforhold, hvilket påvirker atmosfæren i eksempelvis kontormiljøer.

Skytte forklarer videre, at hvid fungerer som en stærk, neutral undertone, som kan ændres subtilt ved at tilføje varme farvepigmenter, og selv en lille ændring af den hvide nuance kan have en positiv effekt på vores psyke. Denne forståelse er afgørende i omgivelser som klasseværelser, hvor baggrundsfarven kan have stor indflydelse på elevernes fokus og humør.

“I hjemmet ses hvid som et tidløst, neutralt og klassisk valg. Men der er en tendens til at bevæge sig væk fra hvide vægge, hvilket afspejler en voksende bevidsthed om nuancerne i hvid og dens psykologiske indvirkning. Hvide vægge i hjemmet kombineres sjældnere med industrielt lys, hvilket gør farven lettere at bruge i disse omgivelser.”

Psykologiske effekter

Artiklen “Detrimental Effects Of White Valued Walls In Classrooms”, som blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift Educational Planning tilbage i 2014, men som alligevel er meget aktuel, fremhæver de negative, psykologiske effekter af hvide vægge i undervisningsmiljøer. Disse omfatter øget angst, forstyrrende adfærd, manglende fokus og depressive stemninger blandt studerende og undervisere. Undersøgelsen opfordrer til en revurdering af brugen af hvidt i klasseværelser og foreslår, at mere varierede farveskemaer kan forbedre læring og trivsel. Noget, der kan være tilfældet, uanset om vi er hjemme, i skole eller på arbejde.

Studio Benad, et tysk farvekonsulentfirma, tilslutter sig disse synspunkter og siger, at monotoni, herunder overforbrug af hvid, kan være psykologisk skadeligt. Hvide vægge kan være understimulerende eller overstimulerende, føre til såkaldte efterbilleder og mangle en følelsesmæssig forbindelse, hvilket får rum til at føles sterile og frakoblede.

Derfor er vi ifølge Rikke Skytte nødt til at fokusere på både lyset og farven i hvid.

“Det spændende er, at hvis vi ikke kan ændre lyset, kan vi ændre farven, og generelt er hvid en stærk, neutral undertone, som vi kan tilføje varme farvepigmenter til. Hvis vi vælger en hvid med bare et strejf af varme i, har det straks en positiv effekt på psyken. Farver taler til os ubevidst, uanset om det er en kold eller varm nuance af hvid. En lille gestus, som at knække den hvide farve, kan ubevidst få os til at føle os bedre tilpas. Det er utroligt spændende, når det er underbevidstheden, der taler til os. Det behøver kun at være en mikro-let ændring i den hvide farve for, at det har en effekt.”

Nyt syn på hvide vægge

Rikke tror ikke, at vi nogensinde vil gå helt væk fra den hvide vægfarve, men vi vil blive mere bevidste om den.

“Når det gælder indretning, er det blevet mere relevant at se på farvernes effekt end på farvetrends og psykologiske aspekter. Det er meningen, at vi skal føle os godt tilpas i de rum, vi opholder os i. I det hele taget er vi blevet mere bevidste om farverne i de rum, vi opholder os i, og hvilken betydning de har.”

Hun understreger også, at det er vigtigt at huske, at mennesker reagerer meget individuelt på farver, og at formålet med det rum, hvor farven skal bruges, er lige så vigtigt.

“Rolige farver er gode i badeværelser og soveværelser, hvor vi kan have stor gavn af farvepuf. I køkkenet har vi brug for at se den mad, vi laver, i et lys og med farver, der ikke distraherer.

Hvis vi skal vælge andet end hvide vægfarver, så har rødlige og varme nuancer en klar, positiv psykologisk effekt, såsom de jordfarver, vi higer efter i disse dage.”

/by