I gennemsnit indtager danskerne kun omkring 5 gram bælgfrugter dagligt. De officielle kostråd anbefaler 100 g.

Det skranter betydeligt, når det kommer til danskernes indtag af bælgfrugter. Eksperter mener, at det udelukkende er fordi, at de mangler inspiration. Men hvorfor er det så vigtigt at spise de bælgfrugter, og hvordan får vi danskerne til at spise flere?

Det gælder naturligvis i første omgang om, at danskerne får øjnene op for, hvorfor vi skal spise disse tørrede frø fra ærtefamilien. Liebhaverboligen har talt med Katharina Henn, som forsker ved Institut for Fødevarevidenskab på KU. Hun giver her sit bud på, hvorfor de bør være essentielle i kosten:

”Regelmæssig indtagelse af bælgfrugter er blevet anerkendt for at reducere risikoen for kroniske sygdomme, herunder koronar hjertesygdom, diabetes, metabolisk syndrom og kræft På trods af dette potentiale kan bælgfrugter positivt påvirke immun- og fordøjelsessystemets funktion samt forbedre mental sundhed” påpeger Katharina Henn.

5 grunde til at spise bælgfrugter:

For det første er bælgfrugter blandt de fødevarer, som har det laveste klimaaftryk. Produktionen af bælgfrugter kræver generelt mindre land sammenlignet med mange andre fødevarer. Mindre jordforbrug betyder mindre afskovning og en bedre bevarelse af naturlige økosystemer. ”Bælgfrugter reducerer ikke kun landbrugsdrivhusgasemissioner, men gavner også nærliggende planter, økosystemets sundhed og levesteder for arter, der anses for kritiske for naturbevarelse. Som følge heraf repræsenterer, bælgfrugter store løfter for en mere bæredygtig og klimavenlig fødevareproduktion” Udtaler Katharina Henn.

For det andet er bælgfrugter fyldt med kostfibre, både opløselige og uopløselige. Disse hjælper med fordøjelsen, regulering af blodsukkeret og fremmer en følelse af mæthed.

For det tredje indeholder bælgfrugter også forskellige vitaminer, herunder B-vitaminer som folat (B9), thiamin (B1), riboflavin (B2) og niacin (B3). Disse vitaminer er særdeles vigtige for energiproduktion, nervesystemets funktion og cellemetabolisme.

For det fjerde er bælgfrugter en kilde til vigtige mineraler som jern, magnesium, kalium, fosfor og zink. Disse mineraler spiller en afgørende rolle i kroppens funktioner, herunder blodcirkulation, muskelkontraktion og stofskifte.

For det femte: Ikke nok med at bælgfrugter indeholder en masse ernæringsmæssige fordele, er de også fedtfattige. Det vil sige at de indeholder mindre end 5 g fedt pr. 100 g udblødte bælgfrugter.

Dog…

Indeholder bælgfrugter, ligesom varer som fuldkornsprodukter og nødder, en række antinutritionelle faktorer. Det vil sige stoffer, der kan reducere optagelsen af næringsstoffer i systemet. Til gengæld fortæller Katharina Henn: ”Tilstedeværelsen af antinutritionelle faktorer har tilskrevet gavnlige virkninger og kan derfor betragtes som positive, negative eller begge dele for sundheden.” Desuden kan man modvirke denne effekt ved tilstrækkelig opvarmning af bælgfrugterne.

Det lave indtag af bælgfrugter må altså kunne forklares ud fra at forbrugerne ikke ved, hvordan man håndterer dem. Katharina udtaler nemlig: ”Barriererne opstår på grund af manglende bekvemmelighed, da forbrugerne ikke ved, hvordan man tilbereder bælgfrugter, gør dem

velsmagende eller opfatter, at bælgfrugter kræver lang blødningstid.”

Så selvom ingen fødevare er uden mindre udfordringer, er det klart, at fordelene ved at inkludere bælgfrugter i vores kost overstiger de mindre ulemper, de ellers måtte medføre.

Lad os omfavne disse små kraftværker af næringsstoffer!

Boks:

Her er nogle tips til, hvordan du kan få inkorporeret flere bælgfrugter i hverdagen:

Smoothies:

Tilføj kogte eller udblødte bælgfrugter som kikærter eller røde linser til dine smoothies. De giver en ekstra proteinboost og gør smoothien mere mættende.

Salater:

Kast kogte bælgfrugter som sorte bønner, kikærter eller edamame i dine salater. De tilføjer en lækker tekstur og gør salaten mere nærende.

Supper og Gryderetter:

Berig supper og gryderetter med bælgfrugter som linser, kikærter eller hvide bønner. De absorberer smagene fra retten og tilføjer en dejlig konsistens.

Hjemmelavet Hummus:

Lav din egen hummus ved at blande kikærter med olivenolie, hvidløg, citronsaft og tahini. Server med grøntsagsstave eller som spread på brød.

Vegetarbøffer:

Lav vegetarbøffer ved at blende bælgfrugter med krydderier og form dem til bøffer. Steg eller bag dem for en velsmagende og proteinrig erstatning for kødbøffer.

Bælgfrugtpasta:

Udforsk alternativer til almindelig pasta ved at prøve bælgfrugtbaserede pastavarianter, såsom linsepasta eller kikærtepasta.

Bagværk med Bælgfrugter:

Tilføj bælgfrugter som sorte bønner eller kikærter til bagværk som brownies eller cookies for at øge proteinindholdet.

Du kan også finde inspiration i Mia Sommers bog ”Fantastiske bælgfrugter”

Disse tips er designet til at gøre det lettere og mere appetitligt at opnå det anbefalede daglige indtag af bælgfrugter og samtidig nyde de sundhedsmæssige fordele, de bringer. Ved at følge disse enkle skridt kan danskerne ikke kun forbedre deres ernæring, men også bidrage til en mere bæredygtig og miljøvenlig livsstil. Så spis flere bælgfrugter – dette er med til at redde kloden!

En tur i skoven kan blive lang for hunden, hvis den ikke må slippes løs og løbe frit. Det firbenede familiemedlem har brug for at gå på opdagelse på egen hånd og snuse i hundevenligt terræn. Heldigvis findes mere end 550 hundeskove og -parker landet over, hvor hunde må færdes uden snor. I stort set samtlige kommuner findes mindst én hundeskov, og nord for København ligger de tæt: I Region Hovedstaden findes 152 hundeskove og hundeparker. Halvdelen af hundeskovene er Naturstyrelsens, mens resten er kommunale eller privatejede. Der kan være forskellige regler.

Hundeskovene er af forskellig størrelse og mange tilfælde åbne døgnet rundt. Der kan være faciliteter som agilitybane, vand at drikke og siddepladser til de tobenede. I visse parker er der indhegnede områder til hunde, hvor hunde kan lege i trygge rammer.

Selv om der er frihed for hundene, er det vigtigt at vise hensyn til skovgæster med og uden hunde, til naturen og ikke mindst de vilde dyr. Det er nødvendigt at være opmærksom på de øvrige hundes signaler og holde tæt kontakt til egen hund.

Regler om hundes færden på strande er forskellige fra sted til sted. Generelt skal hunde dog være i snor på stranden mellem april og oktober – og uden resten af året, med mindre der er anden skiltning. Der findes dog rene hundestrande. Også her skal hunde lystre ejeren og må ikke genere hverken mennesker eller dyr. Vær klar til at gribe ind, hvis hunden truer eller ligefrem angriber mennesker eller dyr.

Geelsskov Hundeskov

Geelsskov Hundeskov kommer man til fra Vangebovej 4A i Holte. Det er Nordsjællands største hundeskov beliggende mellem Kongevejen og Vangebovej. Her er mulighed for lange ture i kuperet terræn af både løvskov og nåleskov. Der er flere spor til mountainbikes i skoven, men de ligger væk fra hundeområdet, så ”trafikanterne” kan holdes adskilt.

Hornbæk Plantage

Hornbæk Plantage kan man komme ind i på begge sider af Sandagerhusvej, hvor der er p-pladser. Det er en varieret kyst- og bynær skov nær til strand, hvor hunde må løbe løs fra oktober til april. Hunde må være på stranden om sommeren bortset fra klokken 8-20.

Rungsted Hegn

Rungsted Hegn med indgang fra Rungstedvej 54 er en stor skov, hvoraf en del er hundeskov. Skilte viser, hvor hunde skal holdes i snor. Det er en bøgeskov med både smalle og brede stier.

Sorgenfri Slotspark

Sorgenfri Slotspark har indgang fra Kongevejen 2B i Lyngby og er delvist indhegnet med en stenmur. Mod jernbanen på havens bagside er hønsenet dog med huller. Løse hunde accepteres bortset fra nær slottet, hvilket er markeret med stålhegn.

Søllerød Kirkeskov

I Søllerød Kirkeskov med indgang fra Søllerødvej 65 i Søllerød må man lufte hund uden snor, hvis hunden er under fuld kontrol. I skoven færdes også ryttere og mountainbikes. Skoven er ret stor med mange stier, en sø og vandhuller.

Tokkekøb Hegn

Tokkekøb Hegn har blandt andet adgang til hundeskov fra Tokkekøbvej 58. Det er et stort skovområde, hvor det er tilladt at lufte hund uden snor, hvis man har herredømmet over den. Skoven ikke langt fra Allerød Station har p-pladser ved blandt andet Kongevejen og Nymøllevej.

Pelsbranchens genrejsning

Efter køb af tilbageværende skind og design af moderne pelsfrakker og -jakker med hjælp fra unge designere, holder Alex Petersen Grand Opening i sin ombyggede forretning i Nærum.

På to måneder har pelsfirmaet Alex Petersen fået butikken Skodsborgvej i Nærum ombygget. Det er sket for at kunne fejre firmaets 120 årsjubilæum og markere det med en ny herre- og dameafdeling, som er Europas største inden for rulamspelse, cashmere-frakker og-jakker. Og så rummer butikken også mere end 500 nydesignede minkpelse, fordi firmaet i stor udstrækning fortsat satser på at tilbyde dansk mink- og lammepels til kunderne. De renoverede lokaler indvies med en Grand Opening 11.-12. november, lyder det fra direktør Viggo Alex Petersen.

Ikke overraskende har han og de øvrige ni danske pelshandlere været igennem en svær tid efter corona og aflivningen af samtlige danske mink. Det har tvunget ham og kollegerne til at gå ud og købe de minkskind, der findes tilbage, og tilmed til overpris uden at kunne skrue priserne på pelsfrakker tilsvarende op. Det sker ikke uden en vis bitterhed, idet Viggo Alex Petersen føler sin branche forbigået i erstatningerne fra staten i kølvandet på mink-aflivningerne.

Hvad angår branchens image hos de yngre årgange er Viggo Alex Petersen dog mere end fortrøstningsfuld:

”Vi har fundet ud af, at jo mere oplysning forbrugerne får om, hvordan vi laver pelsene, og at dyrene faktisk har det godt, betyder meget. Sammen med unge bloggere arbejder vi derfor på at oplyse så meget som muligt om pels. Bloggerne har mellem en halv og en hel million følgere, som tidligere har været modstandere af pels. Men efter at vi har forklaret, hvordan det hele hænger sammen, har de unge følgere taget vores parti for at hjælpe et så bæredygtigt produkt, som pels er”.

At pels er bæredygtigt – for eksempel i forhold til dunjakker – skyldes ifølge Viggo Alex Petersen blandt andet, at det kan holde 100 år. Desuden kan pelse re-designes til at få nyt liv med et moderne udseende. Og så er pels let nedbrydeligt, når det ikke længere kan bruges til overtøj.

Klassisk og ultramoderne

Alex Petersen har designet og produceret pelse i fem generationer. Indehaver Viggo Alex Petersen fører traditionerne fra 1903 videre, og silkefor og knapper understreger stadig pelsenes detaljer. Firmaet har allieret sig med flere af pelsbranchens unge talenter, der bistår med udviklingen af nye pelsmodeller. De ultramoderne snit hænger i butikken på Skodsborgvej 305F side om side med klassiske pelse, der også er firmaets lidenskab. De fleste af pelsene fremstilles på Alex Petersens buntmagerværksted i Danmark eller i Italien.

Med vintertiden kommer (u) hyggen

 Regn og rusk, vintertid og tidligt mørkt er alle ingredienser, der indgår i den danske paradedisciplin hygge eller snarere uhygge.

Hygge = usundhed

Der er skrevet bøger om den danske hygge, alle taler om den danske hygge og alle praktiserer den danske hygge, i hvert fald i Danmark, hvor vi nærmest er eksperter udi denne hyggelige disciplin.

Desværre er det at hygge sig, på dansk, nok noget af det usundeste, man overhovedet kan foretage sig, for man foretager sig nemlig ikke noget som helst, når man hygger sig, lige bortset fra en lang række meget usunde ting.

Find 10 fejl

Forestil dig et billede af en klassisk dansk familie, der hygger sig en klassisk dansk, mørk, blæsende, kold og våd efterårsaften, eller bare tænk et døgn tilbage på dig selv og din familie. Hvad foretog I jer, hvad spiste I, hvad drak I, hvordan sad I etc.?

Hvis du og din familie er som gennemsnittet, så foretog I jer følgende:

1. I sad eller nærmere hang i den bløde sofa (stor risiko for lændesmerter)
2. I var 100% passive (dårligt blodomløb, blodpropper etc.)
3. I sad skævt og sammenkrøllet med hovedet i hver sin IPhone (nakkeproblemer, hovedpine etc.)
4. I spiste chips og drak cola (overvægt, diabetes 2 etc.)
5. I drak dårlig kaffe og spiste citronmåne (mavesår, dårlig søvn, etc.)
6. I sank mere sammen i sofaen (flere rygproblemer)
7. I indåndede stearinlys-dampe (lungekræft, vejrtrækningsproblemer, allergi, etc.)
8. I den sammenkrøllede siddestilling masedes alle jeres organer sammen (dårlig fordøjelse, vejrtrækningsbesvær, hjerteproblemer etc.)
9. I talte ikke sammen, da I så Netflex, TikTok eller Instagram

(fordummende, fremmedgørende, stressende etc.)

10. I faldt i søvn foran fjernsynet (nakkesmerter, hovedpine, dårlig søvn, stress etc.)

Come Rain or Come Shine

Det er vist meget tydeligt, hvor usundt det er at hygge sig, i hvert fald hvis man hygger sig lige så meget, som man plejer.

Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning, så se at finde det varme og vandtætte tøj frem og kom ud at gå, også når det regner og er mørkt og koldt. For faktisk er det endnu mere hyggeligt at komme hjem efter sådan en tur!

Det bliver hyggeligt at møde jer derude i mørket.

Ole Wessung

Kryoteknologi

Kan mennesker fryses ned og genoplives i fremtiden?

I de senere år er hundredvis af mennesker blevet kryopræserveret i faciliteter i USA og Rusland i håb om en dag at blive tøet op, når videnskaben har gjort tilstrækkelige fremskridt til at kurere de sygdomme, der førte til deres død. Kryoteknologi, hvor man opbevarer menneskekroppe ved ekstremt lave temperaturer med det formål at genoplive dem i fremtiden, har vakt opsigt og skabt debat. Denne artikel udforsker kryoteknologiens verden.

Den kryotekniske proces

Inde i kryonik-faciliteterne venter frosne menneskekroppe på en chance for liv i fremtiden. Krypræserveringsfaciliteter som eksempelvis Alcor i USA tilbyder nemlig medlemmer muligheden for at blive kryopræserveret i håb om, at fremtidens fremskridt inden for videnskaben vil genoplive og helbrede dem.

Alcor er et af de få steder i verden, der specialiserer sig i kryopræservering. Dets næsten 1.500 medlemmer betaler et årligt gebyr samt 200.000 dollars (cirka 1,4 millioner kroner) for at få hele kroppen konserveret eller 80.000 dollars for kun hjernen. Til den pris kan man få lov til også at kryopræservere sit kæledyr for et lille gebyr oveni. Disse gebyrer finansieres ofte gennem livsforsikringspolicer. Fonden arbejder ud fra den formodning, at kryopræservering kan beskytte patienter mod den naturlige biologiske nedbrydning, der sker efter klinisk død. James Arrowood, co-CEO for Alcor, udtaler i en nylig artikel i The National Post, at Alcor fokuserer på den bedst mulige bevarelse af organer og overlader det til andre at udvikle genoplivningsteknologier.

Ifølge Alcor er medlemmerne ofte eventyrlystne og optimistiske mennesker, der mener, at de er født en generation eller to for tidligt. Flere af dem er forskere, som forsøger at forudse, hvilken slags verden de kan vågne op til i fremtiden.

Kryoteknologi og religion

Kryoteknologi har rejst spørgsmål om dens forenelighed med religiøse overbevisninger, især dem, der hævder, at kun Gud kan bestemme liv og død. Britiske Max Moore, der er filosof og tidligere direktør for Alcor, insisterer på, at kryoteknologi ikke er en direkte udfordring af religiøse principper. Han understreger, at teknologien ikke tilbyder evigt liv, men snarere forlænger livet gennem konservering i lighed med kunstigt åndedræt. More mener, at kryoniske patienter moralsk og teologisk svarer til personer i koma med usikre prognoser.

Selvom kryoteknologi kan være lovende for fremtiden, står den over for flere forhindringer. I øjeblikket er der ingen eksempler på, at det er lykkedes at genoplive kryonisk konserverede personer, og der findes betydelige psykologiske og kulturelle barrierer.

Hans Ramløvs indsigt

Mens skeptikere sætter spørgsmålstegn ved muligheden for genoplivning, tror fortalere som James Arrowood på kryoteknologiens potentiale til at blive videreudviklet af fremtidige teknologier.

Danske Hans Ramløv, professor med speciale i kryobiologi ved Roskilde Universitet og forsker i, hvordan lave temperaturer påvirker kuldetolerante organismer, kaster lys over de videnskabelige udfordringer ved kryoteknologi.

”Der ikke er nogen dyr, der ikke i forvejen tåler isdannelse i vævene (frysetolerante dyr), som man med succes har frosset med. Der var nogle bananfluelarver, hvor det lykkedes for nogle år siden, men det var kun ét bestemt udviklingsstadie og under helt specielle forhold. Men der findes altså dyr, som tåler at op til 85% af deres kropsvæske omdannes til is,” fortæller han.

Men mennesker er ikke blandt dem. Derfor er Ramløv skeptisk over for at kryopræservere mennesker med vores nuværende biologiske sammensætning. Han foreslår to mulige veje for fremtiden.

“Enten så konstruerer vi nogle mennesker som er transgene og har fået overført gener fra kuldetolerante dyr til deres genom, så de kan tåle nedfrysning. Eller også finder vi en måde at underafkøle mennesker på, så vi kan køle dem ned til for eksempel  -20 °C, men hvor der ikke er dannet is, hvilket muligvis også kræver transgene modifikationer. Man skal jo aldrig sige aldrig, så mine udtalelser er med alle mulige forbehold.”

Ramløv understreger dog, at disse muligheder ligger langt ude i fremtiden.

De fysiologiske udfordringer

Mennesker er varmblodede, komplekse og store organismer, som ikke er naturligt tilpasset til lave temperaturer. Når en menneskekrop kryopræserveres, ændrer isdannelsen sammensætningen og koncentrationen af stoffer i kroppens celler. Denne proces påvirker kroppens pH-værdi og ioner (salte) og forårsager skader på cellerne.

Kryopræserveringsfirmaer bruger kreative løsninger, herunder glycerol, kunstige antifryseproteiner og stoffer til at opretholde en relativt normal pH-værdi, påpeger Hans Ramløv. Ikke desto mindre er mennesker tilpasset 37 grader celsius, og nedfrysning af en krop fører til opløsning af enzymer, proteiner og cellemembraner. Optøningsprocessen kan være endnu mere skadelig, da de forskellige stoffer begynder at smelte, hvilket får cellerne til at briste.

Hans Ramløv forestiller sig en anden anvendelse af kryobiologi i fremtiden. Han håber, at forskning på dette område kan bruges til at etablere organbanker med underafkølede organer i flydende form, hvilket potentielt kan forbedre kvaliteten af frosne fødevarer og medicinske behandlinger for personer, der har været underafkølede.