En del danskere bor fast og fuldt lovligt på deres lystbåd året rundt. For nogen skyldes det et ønske om at spare penge og spare op eksempelvis til en jordomrejse. For andre bunder flytningen til et hjem på vandet i et ønske om enkelthed uden for mange materielle ting omkring sig at holde styr på – og dermed bedre tid og ro til nærhed, fordybelse og socialt samvær.

Inspireret af en ven flyttede Claus Svendsen ud på sin sejlbåd. Siden fik han en motorbåd, som også er et transportmiddel. 

En fed frihedsfølelse

Da Claus Svendsen, 46, besluttede sig for at droppe sit hus til fordel for en båd i Helsingør Nordhavn, var det en befrielse. Han have allerede prøvet at bo på sin sejlbåd, men skiftede den for nogle år siden ud med en mere handy motorbåd på 34 fod og knap 40 m² plads:

”Det var enkeltheden i det, der fascinerede mig efter at have haft en ven, som boede 28 år i sin sejlbåd. Da jeg skulle dele indboet i huset med min voksne søn, kunne jeg gå afsted med mine ting i en håndtaske, mens jeg overlod ham de tunge møbler,” forklarer Claus Svendsen, som er skibsreparatør på Scandlines.

Han mangler hverken badevand, tv, internet eller dieselfyr, som opvarmer båden gennem de strenge vintermåneder. Claus Svendsen har en kæreste med fast bopæl på land, men hun opholder sig lige så gerne hos ham. De bruger båden som transportmiddel for at sejle en tur til København og andre steder uden om køer på motorvejen og forsinkede tog.

”Folk studser over min adresse og er lidt mistroiske. Men jeg bor her fuldt lovligt i en del af havnen med fastliggere. Og det er en fed følelse af frihed.”

Cameron og Felix Frost står konstant over for opgaver som at hente vand og diesel og skrabe is. Men bortset fra det, lever parret et borgerligt liv.

Bådeliv med sportsånd

Cameron og Felix Frost på 25 og 24 år boede i en lille lejlighed i Nærum, da de besluttede at drive deres mangeårige interesse for sejlsport lidt længere. De to, som er henholdsvis jurastuderende og bankassistent, planlægger en jordomrejse af mindst tre-fire års varighed med start i 2020. For at kunne spare op vil parret, som venter barn til august, bo billigt på Elan 43-båden fra 1988 i Vedbæk Havn:

”Vi er ét med natur, vind og vejr. Morgenerne er smukke, men det kan være koldt om vinteren, hvor vi tager brusebad på havnen for at spare på bådens vandbeholdning og undgå kondens”, forklarer Felix Frost, som anser sølivet for så fantastisk, at han ingen planer har om at stoppe det.

”Vi lever et normalt liv med job, studier og venner på besøg. Vi er ikke sarte men er klar til de praktiske opgaver med at hente diesel og vand, reparere og skrabe is. Dage med blæsevejr er hårde med klapren og larm, så sportsånd er nødvendig. Det nytter ikke at være hjælpeløs”, erkender parret, som råder over syv-otte sovepladser, to toiletter og har plads til seks-otte gæster om spisebordet:

”Vi sejler jævnlig til Hven, Malmø og Nyhavn. Det er en fascinerende tanke, at man kan ”flytte” til København i sin båd, hvis der findes en ledig havneplads”, siger parret, som betaler 20.000 kr. om året i havnepenge.

Emma og Benjamin Götke har Aya på et år. De har valgt at bo på en båd som en billig boligform og er parate til at sejle ud i verden om få måneder.    

Hus på ryggen som sneglen

Da Emma og Benjamin Götke, begge 23, stod med valget mellem at bo i større båd eller en lejlighed, valgte de båden. Den er nu deres hjem i Helsingør Nordhavn sammen med etårige Aya.

Benjamin Götke er snart udlært bådebygger. For ham og kæresten er det at bo på en båd blevet en livsstil mere end en måde at spare penge på. Til sommer drager de på jordomsejling til hendes hjemland Australien:

”Vi er lidt flyvske og kan ikke lide tanken om at binde os til en fast bopæl endnu. Vi vil hellere have vores hus på ryggen som sneglen. Og da vi kan lide at sejle og er i stand til at reparere en båd, var det en oplagt måde at bo på”, fortæller Benjamin Götke om den 37 fods Colvic Contess sejlbåd på 40 m².

”Vores familie var i begyndelsen en anelse betænkelige men er siden blev misundelige på en livsstil, der på sigt kræver færre timer på arbejdsmarkedet og flere timer til familien”.

Et ønske om et mere enkelt liv har fået Torben Skovgaard til at flytte permanent ind i sin båd på Hornbæk Havn sammen med datteren Asta.

En simpel hverdag på båden

Torben Skovgaard, 40, bor på andet år med sin femårige datter på sin båd i Hornbæk Havn. Huset på landjorden er solgt. Flere forhold inspirerede Torben Skovgaard til at gøre sin 45 fods sejlbåd, en Columbine 451 ”Dionysos” fra 1987, til sit permanente hjem. Dels fik han en stor uventet elregning, og dels så han filmen ”Into the Wild”, hvor en ung amerikaner opgiver alt, giver sine penge væk og flytter ud i ødemarken. Dette var for Torben Skovgaard en øjenåbner til en simple living livsstil for sig selv og sin femårige datter, som bor hos ham hver anden uge.

”Jeg har sluppet alt, er gældsfri og ejer intet ud over min gamle båd og min gamle bil. Huset er solgt, og jeg er for længst flyttet ned i havnen på min båd. Jeg er i en løbende dialog med min datter, om det at bo på båden. Foreløbig er svaret et stort ja fra os begge, fordi vi på grund af den begrænsede plads er sammen på en mere intens og nærværende måde”, siger Torben Skovgaard, som har lukket sit firma og nu overvejer fremtiden:

”Her er mere nærvær og ikke de samme udgifter og materielle hensyn som før. Alt udstyr minimeres og overvejes nøje på grund af pladsen”, forklarer Torben Skovgaard, der som udlært elektriker går meget op i at energioptimere båden for at gøre den mere CO2 neutral..

Båden, som i halvandet år har været hans hjem, har fem kahytter: Et er Astas legeværelse, et andet hendes soverum. Desuden er der soveværelse, salon med pantry (køkken), vaskerum, baderum og toilet. Og selvfølgelig er her både internet og tv. Astas legekammerater kommer gerne på besøg i den eksotiske bolig på vandet, hvor Torben Skovgaard er garant for børnenes sikkerhed.

”Det jeg har gjort, er ingen flugt men bunder i et ønske om at sadle om. Før holdt jeg meget fokus på det materielle med lækkert B & O, friværdi, stor bil osv. Men jeg kom til at tænke på min egen far, der som håndværksmester aldrig var hjemme”, fortæller Torben Skovgaard.

Far og datter er glade for livet på havnen, hvor det veludviklede sociale liv og miljø er præget af en glæde og begejstring, hvor alle hjælper alle:

”Livsstilen justeres hele tiden, og der kan komme en dag, hvor min datter ikke længere synes, det er sjovt. Så må jeg leje en bolig.
Hvis jeg havde flere børn og en kone, ville jeg ikke kunne bo på denne måde”.

Den Standhaftige Tinsoldat har som bekendt kun Оt ben. Men det er billigt sluppet sammenlignet med mange af virkelighedens soldater, der er vendt hjem fra Danmarks krige i Irak og Afghanistan. Mikkel Boe Fњlsgaard er (atter) trukket i uniform for at spille den ene af “De standhaftige”.

Først en prisvindende præstation i ”En kongelig affære” og så en gennemgående rolle i TV-serien ”Arvingerne”. Mikkel Boe Følsgaard er blevet et ansigt, vi genkender. Så meget måske, at vi synes han er her og der og allevegne. Men faktisk holdt Mikkel fri næsten et halvt år sidste år:

– Jeg indspillede to biroller og én hovedrolle, pointerer han. – Men filmmediet får stor opmærksomhed sammenlignet med at spille to-tre roller på teatret i en sæson, og når filmene får premiere samtidig eller tæt på hinanden, så tænker folk måske, jeg er med i meget. At de ikke har set mig et halvt år, glemmer de. Og det er det vi skuespillere lever af; at optræde i film, på TV og på teatret.

– Publikum har nogle yndlingsskuespillere, og det sælger billetter, at de nu kan se dem i en ny rolle, fortsætter han. – Det er derfor man til Oscar-uddelingen ofte finder de 5-6 samme skuespillere blandt de nominerede og så måske et nyt ansigt.

– Men hvis du tager ”Arvingerne” ud af ligningen, så har jeg faktisk ikke været så meget i rampelyset. Jeg er til gengæld opmærksom på, at jeg ikke skal slide på mit ansigt ved at optræde i TV-shows og alle mulige udenoms-ting.

Rollerne skal udfordre

Skuespillet i sig selv er en passion for Mikkel. Han føler at hver rolle er med til at udvikle ham. Indtil de begynder at ligne hinanden:

– Det kræver mod at sige nej tak til en rolle, forklarer han. – Så det er et privilegium at få så meget at vælge imellem, at jeg kan.

– Det, der er vigtigt for mig, er, at rollerne udfordrer mig. Den aktuelle rolle i ”De standhaftige” ligger psykologisk langt fra, hvad jeg før har spillet, og så er det en kærlighedshistorie. Jeg spørger altid mig selv, ’hvad kan jeg tilføre rollen’? Som jeg ser det, har jeg stadig en masse typer at spille, som jeg ikke har prøvet før.

Mikkel har ikke selv været soldat (”Jeg trak frinummer, men hvis ikke, så ville jeg da have aftjent min værnepligt”), men miljøet er ham ikke fremmed, fordi han har venner, der er professionelle soldater. Han ved, at de drager afsted med meget forskellige motiver:

– Jeg tror, der er lige så mange forskellige grunde, som der er soldater, siger han. – Nogle gør det for deres land, for at gøre noget godt, for retfærdigheden. Nogle gør det for eventyret, sådan lidt drengerøvsagtigt. De venner, jeg har, tog afsted som sprogofficerer, og de gjorde det af humanistiske grunde.

Et moderne eventyr

I ”De standhaftige” kommer hovedpersonen Thomas hjem fra Afghanistan uden ben. Hans ambition er at komme over det, få proteserne til at virke og så vende tilbage og gøre arbejdet færdigt. Hans nærmest maniske dedikation virker skræmmende på både læger, familie og gamle kolleger.

Men så får han en allieret i balletdanseren Sofie (Cecilie Lassen), der kender alt til at træne hårdt og se stort på smerterne, når det gælder om at opfylde ambitionerne. For Sofie gælder det om at perfektionere sin dans, bliver opdaget og komme til New York City Ballet. Det gør det let for Thomas og Sofie at spejle sig i hinanden, og tiltrækningen en åbenlys … selv om Thomas har en kæreste og Sofie ikke vil binde sig.

Ud over referencen til H.C. Andersen afspejler historien om Thomas og Sofie faktisk virkeligheden. I Danish Wounded Warrior Project har balletdansere siden 2009 på frivillig basis arbejdet med hårdt sårede soldater.

På egne ben

Mikkel kunne sætte sig ind i figurens psyke ved at snakke med soldater, der var i Afghanistan, og hans vigtigste kilde var Christian S. Richardson, der mere eller mindre er forbillede for figuren:

– Christian var konsulent og træner for mig, og vi talte om de psykiske følger. Den smukke historie, som også har inspireret filmen, er, at han blev forelsket i en sygeplejerske på Rigshospitalet. De blev kærester og har lige fået et barn sammen.

I visse scener er det faktisk Christians ben – altså hvad der er tilbage af dem – og benproteser, man ser. Der blev brugt computerteknik til at fjerne Mikkels ben og sætte hans ind, men af økonomiske grunde blev de meget overbevisende effekter som regel skabt på den gammeldags måde:

– Nogle gange kunne jeg stikke i et par grønne strømper, så det kunne kopieres ind, men de fleste gange var mine ben bare skubbet ned i madrassen for at skjule dem, griner han.

– Jeg kiggede på Christian hver dag for at lære hans gangart. Det er lidt som at have stylter på benene. I nogle scener kunne jeg klare det ved at tape benene op, så de blev stive.

Krig på film

Foruden ”De standhaftige” har Mikkel spillet en lille rolle i ”Under sandet” og kan snart ses i en mindre rolle i ”Fuglene over sundet” om redningen af de danske jøder under 2. Verdenskrig. Sammen med bl.a. ”Krigen” og ”9. april” viser de, at disse krige optager os. Og med god grund:

– For 2. Verdenskrigs vedkommende er spørgsmålet nok, hvordan vi kan undgå en gentagelse, f.eks. i forhold til flygtningestrømme. Hvad angår de aktuelle krige, så er det nok svært for os som civile danskere at forstå, hvad soldaterne går igennem. Vi mangler faktisk endnu en film om soldater, der vender hjem med PTSD. Det er jo et vigtigt emne.

– I min research opdagede jeg, at tjenesten indebærer ekstremt meget ventetid, hvor soldaterne rent ud sagt røvkeder sig. Men når situationen så pludselig eksploderer; det er svært at forestille sig. De kommer i situationer, hvor vi andre ville gå i panik. Al deres træning handler om at være i stand til ikke at gå i panik, når det pludselig brager løs.

Lige nu kan vi læse, hvordan Taleban i Afghanistan er på fremmarch igen. Det virker nærmest ubærligt oven på de ofre, soldaterne har bragt.

– Jeg ved ikke, hvordan soldaterne selv tænker, siger Mikkel. – De har gjort forsøget, da de var der, for at gøre det bedre for befolkningen. Man kan ikke tage fra dem, at de har fået forsyninger og medicin frem til landsbyerne. Men storpolitikken … den forstår man ikke rigtigt.

Stolt af Alicia

Lige nu har Mikkel travlt med 3. sæson af ”Arvingerne” (og det bliver den sidste, men mere vil han ikke afsløre). Og flere filmprojekter, men endnu ikke i det store udland. Mikkel er stolt på vegne af Alicia Vikander, der netop har vundet en Oscar for sin rolle i ”Den danske pige”.

– Jeg er dybt imponeret, siger han. – Jeg kan huske, da vi sad i flyet på vej til Prag for at indspille ”En kongelig affære”. Hun havde ikke lavet ret meget endnu – ligesom Cecilie Lassen var hun jo oprindelig balletdanser – så det var også nyt for hende. Men hun fik straks tilbud fra Hollywood, og det gik godt, og så blev den internationale karriere pludselig alvor.

Familien først

– Min sølvbjørn i Berlin har da gjort det lidt nemmere for mig, og hvis jeg ville have levet drømmen om en international karriere ud, så havde det betydet noget. Men jeg har ikke haft det som mål. Hvis jeg får tilbudt en fed rolle, så er jeg ligeglad med, om det er i Israel, Portugal, USA eller Danmark. Jeg har ganske vist en agent i USA, men jeg skal jo også have tiden til at gøre det. Jeg har egentlig ikke behov for at sidde på et hotelværelse i Ungarn i et halvt år for at kunne skrive på mit CV, at jeg har været med i en Netflix-serie.

– Da jeg gik på teaterskolen havde jeg en håndfuld danske skuespillere, som jeg gerne ville opleve at spille sammen med; Jesper Christensen, Trine Dyrholm, Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen. Det har jeg så gjort. Det kunne da være fantastisk en dag at arbejde sammen med Michael Fassbender eller Christian Bale. Og jeg gad godt spille sammen med Daniel Day Lewis …

– Selvfølgelig er karrieren vigtig for mig. Det vil jeg ikke lægge skjul på. Men familien kommer først. Jeg håber ikke, jeg bliver nødt til at vælge. Jeg har ikke lyst til at være væk fra min søn i et halvt år, uden at der er mening i det. Men jo, hvis det var den helt rigtige rolle … så håber jeg, at jeg kunne tage min kæreste og min søn med.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Blå Bog
Mikkel Boe Følsgaard

Måske er nogle mennesker bare født med det. For Mikkel Boe Følsgaard var rollen som den lille Carl i TV-serien ”Bryggeren” bare en sjov oplevelse. Længe var han slet ikke sikker på, at det skulle være skuespillet, men da han kom ind på Statens Teaterskole, kortsluttede han nærmest systemet ved at få sit gennembrud som Christian VII i ”En kongelig affære”, inden han var færdig på skolen. Og rendte med en Sølvbjørn, en Robert og en Bodil. Siden har han haft en fremtrædende rolle i ”Arvingerne” på DR og spillet med i både ”Kvinden i buret” og ”Sommeren 92”.

Mikkel er 31 år og er lige flyttet i hus med sin kæreste og sin lille søn.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Rundt om Mikkel

Hvis ikke skuespiller – hvad så?

Da jeg var helt ung ville jeg være fodboldspiller, men det var jeg ikke god nok til. En overgang var det journalist, men så trak teatret. En periode var jeg i limbo, inden jeg kom ind, og der læste jeg til lærer, men jeg droppede ud efter et år, så jo, jeg tænkte på en plan B, men det var skuespillet, det gjaldt.

Hvordan skal du holde sommerferie?

Ikke nogen i år. Den ryger på grund af en film, som jeg ikke må sige noget om endnu.

Hvor drømmer du så om at komme hen på ferie?

Vietnam – det har min kæreste og jeg talt længe om. Eller vi har talt om Østen, og så endte vi med Vietnam som noget autentisk, smukt … og med god mad. Det er lidt en længsel efter at se noget andet end Danmark; andre dufte, andre farver, en anden kultur.

Hvor tit ser du ballet?

Det tror jeg kun, jeg har gjort tre gange i mit liv. Balletten ”Silk & Knife” var faktisk en stor oplevelse.

Hvor tit hører du opera?

Der er jeg en newbie – jeg har set en eller to. Egentlig er jeg lidt ked af det, for musikken er jo storslået. Jeg har bare ikke haft den der aha-oplevelse med det.

Dine tre yndlingsfilm?

”The Revenant” er en af de bedste filmoplevelser, jeg har haft i lang tid. Derimod skuffede ”Hail Cesar” mig lidt, for jeg kan godt lide Coen-brødrene. Men hvis jeg skal pege på noget, så bliver det ”Tilbage til fremtiden”-serien. Det der med at dyrke den som kult. Den er altså genial, et fedt univers. Jeg har også set dem med kæresten. Ellers ser jeg film med fag-øjne – jeg holder af film med en mandlig hovedrolle, der udmærker sig.

Dine yndlingsserier?

Jeg er vild med ”Fargo”. Sæson 1 var god, sæson 2 er et mesterværk! Skuespillet er til UG, ikke mindst Kirsten Dunst. Og så bliver der ikke talt ned til publikum. Der er så mange nuancer, man kan blive i tvivl om, hvad det handler om, og det er ikke lige til at se, hvem der er skurke, og hvem der er helte.

Apropos Bryggeren – what’s your favourite poison?

Jeg holder meget af øl, ikke nødvendigvis specialøl, men bare en god kold pilsner på en varm sommerdag. Jeg har nogle venner, der er vinnørder, og det smitter da af. Jeg har fået en lille samling af både rødvin og hvidvin, men hvis jeg skal vælge mellem de tre ting … så vælger jeg en øl!

Hvilken musik skal der på for at festen bliver god?

Pharrell … og så kommer vi ikke uden om Michael Jackson. Hvis der skal danses til en fest, så findes der ikke bedre. Men ellers hører jeg meget soundtracks til film og TV.

Hvad er drømmeboligen for dig?

Vi har lige købt hus i Nordvest og flyttede ind i oktober. Jeg er selv vokset op i hus. Jeg er glad for pladsen og for at komme lidt væk fra byens puls. Der er stille om aftenen. Og så tænker jeg også på, at                min søn kan bruge haven, og at han kan få eget værelse.

Hvad vil du vise udenlandske venner, der kom til København?

Sjovt nok har vi lige haft besøg af nogle engelske venner, som vi har selv boet hos. Så skulle vi anbefale noget. Vi sendte dem ud på Christiania, så de kunne se husene, det skæve og det sjove, prøve at spise på Volden. I det hele taget er Christianshavn smuk. Vi syntes også de skulle tjekke Vesterbro og Nørrebro. Vi undgik de klassiske turistting. Men i øvrigt var de interesserede i gode restauranter og antikvitetsforretninger og dansk møbler.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

For nogen er det fascinerende, fredfyldt og trygt at bo omgivet af tykke stammer og høje trætoppe og med andre mennesker på afstand.
I skoven er der ingen trafikstøj, men derimod dyrelyde og vindens susen i bladene.
Liebhaverboligen har besøgt fire nordsjællandske skovhuse, hvor beboerne er flyttet ind af forskellige årsager.

Skovløber Morten Hammekens tjenestebolig giver ham og familien mulighed for  at bo i naturen med ”civilisationen” lige om hjørnet.

Skjult bag motorvejen

Der er kun 20 km til Rådhuspladsen men en verden til forskel på storbyen og skovkanten i Jægersborg Hegn ved Nærum, hvor skovløber Morten Hammeken, 43, bor med sin familie. Det gule hus med den lille lade fra 1907 har været familiens hjem et års tid, siden den daværende skovfoged fraflyttede.

Familien boede egentlig i et mindre nabohus, som nu er under nedrivning, men fik chancen for en opgradering med flere værelser og plads til ponyer og høns. Det fortæller Morten Hammeken, som har været skovløber i mere øde omgivelser i en skov mellem Horsens og Juelsminde, før han mødte sin kone, som er socialrådgiver.

Foruden at lave en skovløbers hårde arbejde er Morten Hammeken også Naturvejleder 400 timer i sommerhalvåret for københavnske børn.

For ham har skoven været hjemmebane, siden han som barn på Als var spejder og færdedes i naturen. Selv kunne han og hans kone sagtens bo endnu mere øde, men de tager hensyn til, at børnene på otte og seks år nu har skole og kammerater lige her.

”Det er en livsførelse, som påvirker hele familien. Derfor er man nødt til at tage et bevidst valg om de skovboliger, man søger hen til. Her har vi både naturen og muligheden for at holde dyr, fordi vi bor i landzone. Huset behandler vi, som var det vores eget. For eksempel har vi malet det hele og indrettet nyt køkken i et rum med udgang til den gamle havestue.

Og det er for egen regning, fordi vi formentlig skal bo her længe,” forventer Morten Hammeken.

”Jeg bor på min arbejdsplads, og det betyder, at når jeg går en tur, så tænker jeg også i arbejde. Jægersborg Hegn fungerer mest som lokalskov, og her kommer sjældent turister udefra. Det er rart ikke at have naboer i baghaven, men alligevel at have et villakvarter lige udenfor,” siger Morten Hammeken.

Jytte van Hauen vil hellere bo i skoven end i byen. For hende betyder natur, stilhed, ro og mørke mere end for de fleste.   

Et fristed i skoven

I en lodtrækning med 100 andre var Jytte van Hauen, 54, så heldig at få lejekontrakt på en 170 m² tidligere skovløberbolig med 150 m² lade og udhuse i skoven nær Gadevang ved Hillerød.

Hun havde haft kig på Skov- og Naturstyrelsens udbud af lejemål på tidligere tjenesteboliger. Og da hendes parcelhus nær Helsinge lige var solgt, passede den nye bolig perfekt ind i hendes liv.

Rødstenshuset er en klassiker i original stand, som kun har været nødtørftigt renoveret siden 1980´erne.

Flere løsninger ville Jytte van Hauen ikke have valgt selv, men hun har prøvet at få det bedste ud af stedet. Køkkenet har hun malet, og de lidt kiksede parketgulve i stueetagen har hun lært at leve med.

Det samme med vinduerne, som kun delvist er skiftet ud, mens der på den anden side er de oprindelige enkeltglasvinduer med forsatsruder:

”Jeg betaler 8.700 kr. i husleje om måneden.  Til gengæld er varmeudgiften i huset uden isolering på 30.000 kr.

Huset har både oliefyr og brændefyr, så man kan vælge, om man vil fyre med olie eller brænde,” fortæller Jytte van Hauen, som er administrator på en skole, er fraskilt og mor til et par voksne børn.

Hun kan leve med de upraktiske, dyre og nedslidte ulemper ved det gamle hus, fordi meget andet vejer på plussiden: Stemningen, charmen, de smukke omgivelser med træer så langt øjet rækker, græssende køer på en nærliggende mark samt en 1 tdl. have rundt om huset.

”At bo til leje passer mig fint lige nu. Men hvis der kommer en skovbolig til salg, vil jeg overveje at købe den som en investering, jeg kan istandsætte efter eget ønske,” fortæller hun.

Fra barnsben har Jytte van Hauen færdedes i skoven. Hun tiltrækkes af stilheden, roen og mørket, som uden byens lys giver den smukkeste stjernehimmel på klare nætter:

”Mine venner synes, der er skønt i skoven, men de forstår ikke, hvordan jeg tør bo alene herude.”

Solveig Hansen, 41, Michael Bjørn, 53, og Robert, 7, bor i kanten af Hammermølle-
skoven i Hellebæk som ejere af et tidligere skovløberhus.    

Udsigt til skovsøen

”Det føles trygt at bo i skovkanten. Når man bor her, er det svært at forestille sig at bo andre steder.”

Det er især mørket om natten og udsigten til en glitrende skovsø, som giver livskvalitet, når man som Solveig Hansen og Michael Bjørn har købt hus i Hammermølleskoven ved Hellebæk. Det er et tidligere skovløberhus, som Naturstyrelsen solgte fra, og hvor parret med et tilbud på 1,9 millioner kr. vandt budrunden.

”Vi kom fra en lejlighed i Hellerup og boede tæt på vores arbejde på Nationalmuseet og vores søns kommende skole. Et kig på Naturstyrelsens hjemmeside gav os dog ideen til at virkeliggøre drømmen om at bo i en skov. Det viste sig senere, at vi engang på en skovtur havde været forbi netop det hus og havde kigget langt efter det.”

Det 130 m² tidligere skovløberhus på en 1000 m² grund er fra 1936, har et 90 m² udhus med værksted, der ligesom huset havde stået tomt i flere år. Bygningerne er sat i stand for foreløbig 800.000 kr. til blandt andet reparation af soklen, delvist nyt stråtag på værkstedsbygningen, pillefyr, radiatorer, elinstallationer, køkken og filsning af facade:

”Vi købte huset efter kun at have set det udefra. Havde vi kendt til dets fejl, havde vi måske ikke købt det. Men intet af det har kunnet ødelægge glæden ved stedet, naturen og vores fantastiske naboer,” fortæller Solveig Hansen, som har oplevet et nysgerrigt heppekor fra forbipasserende skovgæster, når hun og ægtemanden har været i gang med renoveringer af hus og have:

”Huset er ikke fredet, så der er muligheder for ændringer, hvis vi for eksempel vil have kviste på. Men der er visse restriktioner på omgivelserne, så vi må ikke sætte flere bygninger på grunden eller opføre et plankeværk i stedet for den lave hæk ud mod skovstien.

Carsten Carstensen og Eva Andersberg har boet 17 år i huset ved Esrum Sø. Som udlært gartner er den store have hendes domæne.

Når hjortene brøler

I skoven er der mange lyde: Brølende hjorte, gevirer som slår mod andre gevirer og træer, skrigende ræve og tudende ugler. En have i skoven må indhegnes, så vildtet ikke æder beplantningen, og ved islag på skovvejene risikerer man ikke at kunne køre ud. Skovløber Carsten Carstensen, 56, har været i skovens tjeneste, siden han var 20 år, og har boet tre steder i Gribskov. I 1999 overtog han sin nuværende tjenestebolig på ”skovens strandvej” på Esrums Søs vestlige bred.

I det knap 170 m² hvidkalkede hus på den idylliske søvej er han på 24 timer i døgnet for at håndhæve skovens regler om ridning, hunde mm:

”Her er meget opsynsarbejde både med publikum og fortidsminder som jættestuer, hulveje, oldtidsveje, gravhøje og ruiner, der skal registreres og plejes,” fortæller den erfarne skovløber, som også er naturvejleder på guidede ture i skoven.

Hans samlever, Eva Andersberg, som er graver ved en lokal kirke, har været med hele vejen ligesom de to nu voksne børn. Skovløberhuset med flere lader renoveres, når det kan bevilges, og parret har for første gang fået nyt køkken. De ønsker dog ikke at ofre større beløb af egen lomme på en ejendom, de ikke ejer. Derimod lægger de gerne arbejde i den store have, som de vil have skal se pæn og velholdt ud.

”Boligen er en del af jobpakken. Det er blevet en livsstil, man ikke kan undvære. Men når jeg en dag bliver pensioneret, må vi flytte,” siger Carsten Carstensen.

Det er dog ikke lutter romantik at være skovboer. Det kræver sportsånd, og at man ikke er sart, når træer vælter ind over skovvejene i stormvejr. Og når parret året rundt skal fyre med brænde til den brændeovn, som varmer hele huset op.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Fast plads i litteraturen

”Det lille hus i den store skov” fra 1932 af Laura Ingalls Wilder handler om hendes opvækst og familiens nøjsomme og ofte barske liv i Wisconsins store skove i 1870´erne.

”Hans og Grete” om søskendeparret som trues af en heks dybt inde i skoven i et hus bygget af slik og kager. Fortællingen er et eventyr nedskrevet af Brødrene Jacob & Wilhelm Grimm i 1812.

”Den lille Rødhætte” er et folkeeventyr nedskrevet af Brødrene Grimm. Det er den mest kendte udgave i Norden og Tyskland. Men en tidligere version fra 1697 er på fransk af Charles Perrault.

”Robin Hood” er en engelsk, middelalderlig sagnfigur, som opererer i Sherwood-skoven ved Nottingham. Han er en adelig, fredløs helt, som sammen med sine lystige svende tager fra de rige og giver til de fattige. Howard Pyles´

”Den vidtberømte Robin Hood og hans muntre eventyr” er fra 1883.

”Vinden i piletræerne” er en britisk børnebog fra 1908, i hvilken, Kenneth Grahame beskriver Hr. Tudse og andre menneskeliggjorte dyrs liv i og omkring skoven. Den mest elskede udgave er fra 1931 med Ernest H. Shepards illustrationer.

”Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven” er en børnebogsklassiker, som den norske forfatter Thorbjørn Egner skrev i 1954.

”The Hunger Games” (Dødsspillet) er en serie science fiction-romaner med skov som location. Bøgerne er skrevet af den amerikanske forfatter Suzanne Collins og den første udkom 2008.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Køb og leje af statslige boliger:

www.freja.biz
www.naturstyrelsen.dk
www.forsvaret.dk
www.bygst.dk

Mangler du idéer til seværdigheder i Hellerup på en lørdag eller søndag, så se her! På et lille område er der både mulighed for at besøge strand, park, museer, udstillinger, arkitektur, restauranter og meget mere.

Mindelunden

I Mindelunden, Tuborgvej 35, bliver faldne danske modstandsfolk fra Anden Verdenskrig husket. Stedet ligger på det tidligere militære øvelsesterræn for Ingeniørkasernen i Ryvang- en. I sommeren 1945 begyndte arbejdet med at etablere området som mindeplads, og fem år senere blev Mindelunden indviet.  Siden er anlægget udvidet flere gange, senest i 1990. Det står dog stort set som i 1950 med indgangsportal udført af professor Kaj Gottlob og haven anlagt af stadsgartner Axel Andersen.

Svanemøllens kaserne blev i august 1943 overfaldet af det tyske militær og brugt til indkvartering af tropper. Øvelsesterrænet blev henrettelses- og begravelsesplads for danske modstandsfolk. Først efter befrielsen gik det op for offentligheden, hvad der var foregået, og en del af området blev helliget de faldne. 106 dræbte blev i kister kørt fra Christiansborg Ridebane og begravet ved en højtidelighed overværet af kongehus, regering, pårørende og repræsentanter for modstandsbevægelsen. Undervejs var alle flag i byen på halv, og alle kirkeklokker ringede.

www.mindelundenryvangen.dk

Studiebyen

Studiebyen er opført på vejene Rygårds Allé, Sømarksvej, Lundeskovsvej, Lundekrogen og Skovlæet i 1920-24. Bebyggelsen er gemt bag den lille park Søholm Lund, opkaldt efter land-
stedet Søholm. Bebyggelsen består af 104 enkelt- huse, dobbelthuse og rækkehuse tegnet af 24 af datidens førende arkitekter – blandt andre Kay Fisker, Edvard Thomsen, Tyge Hvass, Anton Rosen og Ole Falkentorp.

Byggeriet skulle belyse forskellige hustyper økonomisk, indretningsmæssigt og materialemæssigt. Bygherre var boligselskabet KAB med den fremsynede direktør Boldsen, hvis forbillede var engelske havebyer. I begyndelsen af 1920´rne tog han initiativ til flere lave bebyggelser i hovedstadsområdet. Ideen var at skabe bedre boliger til menigmand uden for byen med lys og luft. Siden har Studiebyen været en landsby i storbyen, hvor boliger går i arv eller tildeles lejere med tætte relationer til kvarteret.

www.studiebyen.dk

Lydolphs Isbar

Et af vadestederne i Hellerup er Lydolphs Isbar, Strandvejen 167. Isbaren har lange køer ud på fortovet på varme sommerdage. Men publikum – både lokalt og langvejs fra – kommer også i weekenderne på køligere årstider. Isbaren er lille men med et udvalg på 20 forskellige slags flødeis, sorbet og diverse ispinde. Lydolphs tager ikke imod betalingskort, så husk at medbringe kontanter, så du ikke skal stå forgæves i kø.

www.lydolphs.dk

Address

Address er navnet på restauranten i Kongelig Dansk Yachtklubs moderne bygning, Tuborg Havnepark 15, tegnet af arkitekt Thomas Scheel fra Vilhelm Lauritzens Tegnestue. Address ligger på den sydlige kaj ud til havnens liebhaverboligblokke.  Restauranten er både stamrestaurant for de lokale beboere i området og for folk udefra, som kommer ind til frokost og aftensmad i ugens løb.

Address kalder sig en moderne version af Langelinje Pavillonen og ligger i sammenhæng med yachtklubbens klubhus. Træ er et fremtrædende element i indretningen. Her er gulve af massive planker og loft af trælameller som kontrast til glas og stål. Foruden maden giver et besøg på restauranten i Tuborg Havn mulighed for en spadseretur i havneområdet med udsigt over Øresund.

www.addresstuborghavn.dk

Hellerup Strand

Hellerup har sin egen bystrand, som er overskuelig og børnevenlig. Stranden strækker sig 100 meter fra Onsgårdsvej 100 til Lille Strandvej.  Her kan man henlægge en del af søndagsgåturen uden for sæsonen og til sommer bade, soppe og solbade. Stranden er oplagt til de mindste, da vandet er lavt det første stykke. Desuden er her legeplads og badebro samt adgang til Rosenhaven og Staudehaven bagved. Sidstnævnte når man til nogle få mener forbi Helle- rup Sejlklub og ned ad Strandparksvej. Selve stranden findes ved at tage Onsgårdsvej over for Hellerup Apotek med skilt mod Hellerup Havn.

Experimentarium

Under en rejse til U.S.A. besøgte Egmont Fondens formand Esben Dragsted flere science centre, hvor publikum kunne afprøve fysiske fænomener. Inspireret heraf nedsatte han en projektgruppe, som tog verden rundt for at
studere science centre, hvor naturvidenskabelig forskning blev formidlet via aktiviteter og oplevelser.

Tuborg stillede en nedlagt tappehal på Tuborg Havnevej til rådighed. Efter flere donationer kunne Experimentarium åbne i 1991. Udstil-
lingerne har siden 2014 haft midlertidigt til huse på Papirøen i København, mens Experimentarium i Hellerup om- og udbygges. Det nye center får et udstillingsområde på 11.500 m2 og genåbnes 15. september i år med interaktive udstillinger inden for naturvidenskab og teknologi. Der vil blandt andet være mulighed for at gå på opdagelse i sanserne og eksperimentere med vand og sæbebobler mm.

www.experimentarium.dk

Gentofte Brandmuseum

Gentofte Brandvæsens 85 års jubilæum blev i 1987 markeret ved indvielsen af et brandmuseum, som viser materiel og historie i form af gamle brandbiler, brandsprøjter, uniformer mm. Museet ligger i den gamle brandstation fra 1909 på Hellerupvej 5B og viser udviklingen fra midten af 1800-tallet med håndkraftsprøjter fra gamle sprøjtehuse. Man kan se Nordeuropas ældste, danskbyggede automobilsprøjte fra 1919, Triangelsprøjter fra 1930´rne og en officersvogn fra 1946.

Publikum kan kigge på genstande som brandspande, slanger af læder, brandhager og -haner, strålerør, røgmasker og beskyttelsesdragter. Museet drives af ulønnede, frivillige medarbej- dere fra Museumsforeningen, som modtager sponsorstøtte og donationer.

www.gentoftebrandmuseum.dk

Blidah Park

Blidahl Park i det nordlige Hellerup var arkitektonisk nyskabende, da bebyggelsen med 20 lave lejlighedsblokke blev opført 1933-35. Ved Phistersvej gav seks af datidens toparkitekter – blandt andre Edvard Heiberg og Acton Bjørn – deres bud på en personlig funkisstil. Parken med de oprindelige træer og med græsplæner og flisegange stod havearkitekt H.C. Sørensen for. Her lå før landstedet Blidah opkaldt efter en oase i Algier.

Flere eksperimenter blev afprøvet. Således blev de nymodens boliger indrettet med centralkøleanlæg, centralvarme og affaldsskakter. Det gule murværk har visse steder striber, altaner og forskellige detaljer som arkitektens personlige fingeraftryk. Bebyggelsen var tænkt som en socialt boligbyggeri, men lejlighederne var store med værelser til tjenestefolk. I dag er boligerne mere eftertragtede end nogensinde og har inspireret bebyggelser i ind- og udland siden.

www.blidahpark.dk

Peter Bangs Vej 145 – 2000 Frederiksberg D

Øregård Museum

Øregård Museum på Ørehøj Alle 2 åbnede for offentligheden i 1921 efter at have været landsted for den københavnske familie Søbøtker siden1808. Ejendommen er tegnet af den franske arkitekt Joseph-Jacques Rameé. Parken åbnede allerede i 1918 med en skulpturudstil-
ling, og alle skulpturerne findes stadig på deres pladser.

Øregård Museums hovedbygning stod i 2010 færdig efter en istandsættelse. For to år siden blev sidste etape af renoveringen fuldent. Museets samling rummer mere end 3000 værker i form af grafik og malerier fra 1750 til 1930. Dertil kommer en samling af møbler, sølv og porcelæn fra årtierne omkring 1800, da landstedet blev bygget. I museets anneks er café, hvor besøget kan afsluttes.

(Foto: Ole Haupt – måske kan dette foto være det bærende, krokus passer til årstiden!)

www.oregaard.dk