Der er ind imellem en og anden i publikum, der har studset i forbindelse med ”H.C. Andersens samlede eventyr” på Mungo Park. På scenen spilles den unge bibliotekar af Amanda Collin … og var der ikke noget med H.C. Andersen og en Collin?
– Jeg kan godt lide tilhørsforhold, siger Amanda Collin. – I New York brugte jeg den samme kaffebar hver morgen. Det tog mig et år at få dem til at sige hej til mig. På Mungo Park kommer vi ud og taler med publikum efter forestillingen. Det synes jeg, er en god tradition.
Det er i den forbindelse, folk engang imellem spørger Amanda Collin, om hun er i familie med digterens mæcen, Jonas Collin.
– Og det er jeg – det er min tip-tip-tipoldefar, fortæller Amanda. – Min farmors oldefar var H.C. Andersens ven Edvard Collin. Egentlig hed jeg Bjerre-Petersen efter min far, men da min søster blev gift, tog hun min farmors pigenavn. Det er også min farmor, der har holdt styr på det med stamtræet. Jeg syntes, det var flot, og gik og legede et par år med tanken, indtil jeg for to år siden ændrede navn. Det er ikke noget, jeg snobber over, men jeg er glad for, at det ikke bare er en navn, jeg har fundet på; at det har en historie.
Amanda som sin tip-tipoldefar
Det var nu ikke på grund af navnet, at Amanda fik ansættelse på Mungo Park.
– Det første halve år har jeg spillet andre roller, men det er da en sjov tilfældighed, at den første nye produktion, jeg spiller med i, skulle blive ”H.C. Andersens samlede eventyr”. Oprindelig var der en scene, hvor jeg skulle spille Edvard. Den endte med at blive strøget, men jeg fik da læst op på familiehistorien, så jeg havde tjek på, hvor mange ’tipper’ jeg skulle tilbage for at finde Edvard og Jonas.
Amandas interesse for skuespillet har altid været der. Siden hun som 10-årig stod på en scene, har hun følt, at det var sjovere end alt andet. Men som teenager begyndte hun at skamme sig over at ville skuespillet, ud fra tanken om, at det handlede om opmærksomhed.
Sommerkursus blev et karrierevalg
– Så i mange år prøvede jeg at være klog i stedet for. Så var det jeg tog et sommerkurs i New York. Der var der pludselig ingen, der kendte mig. Jeg har haft en ’pæn pige’ tilgang til livet, så jeg skulle lige lære, at livet kan leves på en anden måde. Og det lærte hun: Amanda indskrev sig på skolen til det fulde program og blev uddannet skuespiller.
– Jeg er nok sådan en, der kaster mig ud i tingene, indrømmer Amanda. – Jeg følger min intuition. Nogle gange fortryder jeg, men jeg har aldrig gjort noget dumt … måske noget uklogt.
Elsker at være kvinde
Foreløbig har intuitionen ført til Mungo Park, som i denne måned invaderer Aveny-T, hvor de bl.a. spiller ”H.C. Andersens samlede eventyr”. Her leverer Amanda bl.a. en forrygende tirade af feministisk kritik af et par af eventyrerne
– Om jeg selv er feminist, ved jeg ikke, siger hun. – Jeg er taknemmelig for, at nogen har kæmpet for, at jeg kan arbejde og har stemmeret og i øvrigt kan gøre lige, hvad jeg har lyst til. Det er ikke lang tid siden tingene var anderledes, og det er stadig meget anderledes forhold i andre verdensdele. Jeg elsker at være kvinde, at gå med røde negle og tylskørt. Men mest af alt elsker jeg, at det er for mig selv og ikke for andre, jeg kan gøre det.
– Jeg synes, kvindernes internationale kampdag er en vigtig ting. Det er vigtigt at kæmpe for, at de rettigheder, vi har, består, bliver udviklet og udbredt. At vi gør op med kulturer, hvor der f.eks. findes massiv undertrykkelse af kvinden, og ikke kun på kampdagen, men hele tiden. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er forskel på mennesker på grund af noget så banalt som køn.
Efter sommer er Amanda på jagt efter nye udfordringer, måske et filmprojekt, som hun virkelig brænder for. Og så glæder hun sig til sommerferie med kæresten og til, at hendes bedste veninde skal giftes til august.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Rundt om Amanda
Hvad giver dig tårer i øjnene?
Jeg kan græde over alt! Sidst græd jeg til filmen ”Beast of No Nation” og før den “Kollektivet”. Jeg græd glædestårer på min 30 års fødselsdag, da jeg blev overrasket af mine venner … af ren og skær lykkelighed.
Lykke er …?
Venner, familien, kæresten
Hvem ville du gerne være som barn?
Jeg ville gerne være som mine storesøstre.
Hvad er det bedste ved maj måned i Danmark?
Fortovscafeer i solen. Hele byen bliver forårskåd. Bare, blege ben. Første hop i havnen. Rosé – rødvin, portvin og mørke drinks er gode om vinteren, men når foråret kommer …
Hvor mange børn vil du gerne have?
Jeg har lyst til at sige tre. Vi er selv fire søskende. Mange i hvert fald, for man lærer af at have søskende. Der er også ulemper, f.eks. at man skynder sig at tage kage!
Dit bedste sted i København?
Min lejlighed! Men ellers elsker jeg Kongens Have, som ligger tæt på … og Ørstedsparken og Østre Anlæg. Og efter at have boet i New York, sætter jeg pris på at bo ved vandet. At vi kan bade i havnen, er ret unikt.
Hvad hed din bedste ven i folkeskolen?
Jesper. Han ringede til min hver morgen i 10 år og spurgte, ’cykler du?’ Og så fulgtes vi …
Hvilken film har gjort størst indtryk på dig i år?
Jeg syntes, ”Youth” var en smuk film. Men i det hele taget elsker jeg at gå i Grand om formiddagen. Helt alene og bare suge til mig.
Dine forfædre tilhørte eliten, hvor man lod sig portrættere. Kunne du tænke dig det?
Et portrætmaleri? Måske lidt prætentiøst. Så hellere en statue … en høj en!
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/04/FET_Amanda-Collin-1820-HEIN-Photography.jpg850559Steen Blendstruphttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSteen Blendstrup2016-04-27 09:47:332016-04-27 11:43:38Det lyder som et eventyr
Hans Henrik Koltze er manden, der skrev din ungdoms sange. Mange af dem i hvert fald; de fleste Sneakers-hits, mange for One-Two, News, Rugsted/Kreutzfeld, Moonjam og så videre.
Han skriver stadig, og nu bliver en håndfuld af hans sange også brugt i den musikalske kærlighedsforestilling ”Efter Festen”.
Det vil ikke være første gang udtrykket ’grå eminence’ har været brugt om Hans Henrik Koltze forhold til dansk 80’er-rock. Han er sangskriver på meget af den musik, vi forbinder med det årti. Han har aldrig søgt rampelyset, men nu bliver hans tekster rygraden I musikforestillingen “Efter Festen”, der handler om kærligheden – den gamle, den svundne og den nyfundne.
– Det var Pernille (Sørensen, red.), der spurgte mig, husker Hans Henrik. – Personligt havde jeg svært ved at gå ind i det, men så efter et par år sagde hun, at ’nu skulle det være’. Jeg har gladelig overladt alle beslutningerne til hende. Jeg er glad for formen; at det ikke er teaterkoncert, men at sangene bliver brugt til at fortælle en historie.
Venskabet med Sanne
Hans Henriks tekster forbindes nok især med Sneakers og deres 4 plader.
– Jeg var venner med Sanne Salomonsen helt fra ungdommen i Holte, hvor hun sang sammen med Bruel-søstrene. De var vel 13-14 år dengang. Allerede dengang skrev jeg.
Vi var begge to med i ”Hair”. Da hun så mødte Morten Kærså, tog hun kontakt til mig for at få mig til at skrive et nummer. De havde en melodi, og de skulle indspille dagen efter, så jeg skrev teksten om natten. Det blev ”Gaden”.
Samarbejdet blev meget nært. Han blev gode venner med hele bandet, og Hans Henrik var nabo til Sanne og Morten. Om sommeren kunne han ud ad de åbne vinduer høre Morten og Sanne ved flygelet, og så bankede det som regel på døren en halv time senere. Der var en ny sangtekst, der skulle skrives. Og inspirationen fandt han i sin dagligdag.
Hvem er Sui-Sui?
– Der var en underbo, hvis niece var stukket af hjemmefra og var taget ud på Christiania. Han vidste, at jeg kendte Staden, og spurgte, om jeg kunne hente hende. Nej – det kunne jeg ikke. Det var hendes valg. Noget tid efter hørte jeg Lis Sørensen og Sanne ved flygelet. Jeg syntes det, de sang, lød lidt som sui sui. Ganske rigtigt: en halv time senere kom de med et bånd og bad om en tekst. Det blev til Sui Sui … der løb hjemmefra.
Sneakers-lyden kom til at blive en genre i sig selv, så andre grupper begyndte at bede Hans Henrik om gode tekster.
– One-Two kom til mig, fordi de selv lyttede til Sneakers. Det smittede af. News havde faktisk eksisteret længere, og til dem skrev jeg også “Tusind kys”.
Der er sket meget med dansk musik siden. Hans Henrik er ikke begejstret for mainstream musikken, der er for præget af A&R managers.
– De vil være sikre på hits og tror, de er det ved at gentage sig selv.
Det er amputerende for den del af sangskrivningen.
– Rundt om på de små scener kan man derimod finde bands med musik og tekster, de har skrevet, fordi det betyder noget. Det rører mig. Jeg har heller aldrig tænkt på karriere, men på at det var en fornøjelse at skrive.
Fan af Mads og Lukas
Hvis Hans Henrik skal pege på et par kunstnere, der fører den stolte poprock-tradition videre, bliver det navne som Mads Langer og Lukas Graham.
– Jeg mødte Mads på en writer camp. Han er en skøn fyr og et enestående talent – både synger, spiller og skriver. Lukas har en autenticitet, der er sjælden i branchen.
Hans Henrik samarbejder fortsat med både Sanne Salomonsen og Morten Kærså. Der er er Hans Henrik Koltze tekster på alle Sannes solo-plader, og han tager jævnligt til Sverige, hvor Morten bor og arbejder. Senest har han skrevet ”De rejsende”, hvor han prøver at forestille sig de tanker og drømme flygtningene har, når der drager mod Europa. Den er Morten ved at sætte musik til lige nu.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Rundt om Hans Henrik Koltze:
Hvad er dine ‘all time greatest lyrics’?
‘And in the end/the love you take/is equal to the love/you make’.
Det er fra “The End” på Abbey Road-albummet.
Hvad lytter du til lige i øjeblikket?
Jeg lytter til så meget forskelligt – gerne lidt mærkelig musik. Forleden fandt jeg en CD med Glenn Miller.
Hans ”Moonlight Serenade” – den passede bare godt til mit mood.
Hvem er din største inspirationskilde?
Dengang jeg gik i skole, skulle vi stadig lære salmevers. Jeg var ikke god til ret mange ting, men lige det kunne jeg.
Det har lært mig at skrive sange.
Samledigterne var mestre til metrik, rytme og klang. Og så er jeg en stor fan af Bob Dylan.
Hvilken sang ville du ønske, havde været din?
”Somewhere Over the Rainbow” – den skal spilles til min begravelse
… engang.
Københavns bedste spillested?
Jeg har været alle steder – også kirker! – men jeg er glad for blues, så hvis jeg skal nævne et, må det være Mojo.
Når du lytter musik – hvad spiller du så på? Vinyl, CD, online?
Åh, jeg har vist stadig en grammofon derhjemme et sted, men ærlig talt; mange år som producer og lydmand har gjort, at jeg alligevel ikke kan opfatte de fine nuancer, så jeg er godt tilfreds med CD.
Det er svært at vælge mellem sine børn – men hvad er din personlige favorit blandt dine sange?
”Efter Festen” – jeg har skrevet bedre sange, men den har en særlig stem-ning. Jeg er glad for, at Pernille har valgt den til titel på sin forestilling. Jeg havde et andet forslag, men det er stærkt set.
Skal du ind og se ”Efter festen”?
Ja, hvis Pernille inviterer!
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Efter festen
Et portræt af generationen født i midten af 60’erne, som står ansigt til ansigt med hinanden og udsigten til, at deres ungdom er ufravigeligt forbi – men alligevel nægter de, at skulle være voksne; det er noget vores bedsteforældre var! Med udgangspunkt i Hans-Henrik Koltzes tekster og Sneakers’ musik beskrives en generations forfald på både sørgmunter og funky vis af Pernille Sørensen, Jens Gotthelf og Olivier Anthunes. ”Efter festen” spiller indtil 21. maj på Café Liva 2 til kabaret-tid, klokken 21.00. Men mulighed for kabaret-menu fra 19.00.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/04/FET_Hans_Henrik_Koltze_DSC_0006.jpg375559Steen Blendstruphttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSteen Blendstrup2016-04-26 10:38:222016-04-26 10:38:22He Wrote the Songs …
Dragør har en lang og anderledes historie end de fleste andre steder i hovedstads- regionen. Den lille skipperby med de toppede brosten og hyggelige huse har næsten alt inklusiv liebhaverboliger, strand, badeanstalt, natur og kun 12 km til Rådhuspladsen!
Dragør har længe været et attraktivt boligområde med nogen af regionens højeste ejendomspriser og en bekvem beliggenhed kun 12 fra Københavns centrum.
Som et unikt miljø med udpræget liebhaveri ligger Dragør som en enklave på den sydøstlige del af Amager. Her kun 12 km fra Københavns centrum findes alt, hvad man kan ønske sig af et lokalmiljø og boligområde, og stedet kan ikke sammenlignes med noget andet i hovedstadsområdet. Her er idyllisk havn, historisk fredet bydel med gamle skipperhuse, strand, skov og marker uden for byen. Og trods nærheden til Nordens største lufthavn, Øresundsbroen m.m. er her både roligt og fredeligt med attraktive villakvarterer såvel ved Nordstranden op mod lufthavnen og Sydstranden og Søvang på øens sydspids.
Frem til Anden Verdenskrig var fiskeri, lodseri og søfart i forskellige afskygninger det, man levede af i Dragør takket være pla-
ceringen i det sydlige Øresund. Helt fra Middelalderen var byen handelsplads for sild ved det såkaldte sildeeventyr, og kongen gav de første privilegier til handel netop her. Hvert år tiltrak området, som endnu ikke var en egentlig by, 30.000 frem-mede købmænd, fiskere og andre fra omegnen, og Dragørs popularitet nær Østersøen fik stor betydning for byens senere udvikling. Ved sildehandelens ophør cirka år 1500, blev der bygget fiskerhuse langs kysten.
Samtidig opstod en ny æra præget af hollændere, som var hentet til Store Magleby længere inde på Amager af Kong Christian den Anden for at opti- mere dyrkningen af den frodige jord. Og samtidig bar Dragør præg af at være overfartssted til Skåne. Omkring år 1600 tog hollænderne, som den dag i dag har sat deres spor i byens navne og stednavne, første skridt til anlæggelse af en egentlig havn i Dragør. Foruden landbrug drev de effektive indvandrere også fiskeri og søfart i mindre målestok. Tilflytningen til den nye by Dragør skete især fra Store Magleby og fra Skåne. Dragør blev en af landets største søfartsbyer og i 1700-tallet var bjærg-ning af grundstødte skibe en vigtig indtægtskilde.
Nye hårde tider
Søkrigen mod englænderne 1807-14 gjorde for en tid ende på de gode tider som rig søfartsby. Dragør fik 100 år senere en karriere som sommerby, hvor københavnske landliggere indlogerede sig i private hjem, på badehoteller, i sommerhuse og kolonihaver. Dette blev konkret hjulpet på vej af jernbanen Amagerbanen, som 1907-57 havde endestation i Dragør. Fra 1950 begyndte udflytning til villa- og parcel- huskvarterer, og færgeforbindelsen Dragør-Limhamn, indviet 1960, gav nyt liv til byen frem til lukningen i 1999, kort før Øresundsbroens indvielse.
Andre attraktioner i Dragør er fortet fra 1910-15, som var en del af Københavns Søbefæstning. Det ligger på en 32.000 m2 kunstig ø med 2500 m2 bygninger ved Dragør by. Fortet skulle hindre fjendtligt bombardement af København samt beskytte minespærringer i Drogden-renden. Stedet blev nedlagt som søfort i 2001 uden nogensinde at komme i kamp. Det er i dag privatejet til fredelige formål som restaurant, teambuilding/events og offentlig park med et væld af fredede vinbjergsnegle. På fortet er offentlig adgang, men det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke.
Dragør var før kendt for sine gæs i gaderne, og i dag findes nær fortet den såkaldte Gåserepublik. Det er et område, som byens gåseavlere blev anvist i 1960, da det blev for farligt at lade fuglene krydse det nye færgeområde på deres daglige rute til strandengene. På arealet har to lokale gåseforeninger bygget bure og småhuse til gæssene, som lever og fodres på stedet. I århundreder har folk i Dragør holdt gæs, i starten inde i privatboliger og senere i en lille by med huse til gæssene for enden af Zytfensgade, hvor der nu er P-plads.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
En stenet strand
Dragør er grundlagt i 1300-tallet og har i århundreder været fisker- og skipperby.
I dag er de cirka 14.000 borgere især pendlere til København. Dragør kommer af ordet drage eller trække og -ør henviser til en gruset eller sandet strandbred lige som i Korsør, Skælskør, Helsingør og Skanør.
Den historiske bymidte fra 1700-1800-tallet har brostensbelagte stræder med stokroser og gulpudsede huse, og mange af gaderne har hollandskklingende navne. De fleste huse har tegltage men enkelte er stråtækte, hvilket dog viste sig fatalt ved en større brand i 1988. Fortidens brande har dog aldrig hærget hele byen, så derfor er den så unik.
Havnens velbevarede kulturmiljø bruges i dag mest til fritids- og sejlbåde og mindre fiskerbåde. Den er også hjemsted for lodsbåde og et nu fredet lodstårn fra 1912 stikker op ved Danmarks Lodsmuseum i den gamle lodsbygning fra 1823. Dragør Lodseri er grundlagt allerede i 1684, hvilket gør det til Danmarks ældste. Der er stadig en aktiv lodsstation, nu på den yderste del af havnen.
Dragør Museum på Havnepladsen ligger i øvrigt i et af byens ældste huse fra 1753.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Dragør har sit kompakte udseende på grund af jordmangel, da rige bønder i Store Magleby sad på jorden. Dragør-borgerne måtte derfor være opfindsomme og komprimere pladsen i den gamle bydel.
Flere gange ramte økonomisk krisetid Dragør, hvis erhverv var orienteret mod søen. Trafikken udvidedes derfor til handel på fjerne mål som Middelhavet og Sydamerika. Nogle af de rariteter, sømændene bragte med hjem, kan opleves på Dragør Museum. Når søfarten i perioder svigtede, fandt Dragørs borgere andre leveveje som for eksempel bagere af rugbrød til skibe, vævning og blegning af stof.
Havnen
Byudvikling blev mod syd begrænset af strandengene og mod nord og vest af landbrugsjord, der tilhørte nederlandske gårdejere. I dag er mere end 70 huse fredede, hvilket er den største koncentration i Danmark.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Kendte Dragør-borgere Født, opvokset eller boende i Dragør, før eller nu:
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/04/SLIDE_Drag--r_gamle-by-2.jpg309620Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2016-04-26 10:27:182016-04-26 10:27:18Liebhavermiljø på spidsen af Amager
Det er ikke det, de si’r, det er måden, at de altså si’r det på – for nu at citere en gammel revyvise. For Niels Olsen handler det både om hele revytraditionen og om balancegangen mellem satire og god smag, når man nærmer sig kildne emner. Aktuelt i årets Tivoli Revy.
Der er næppe tvivl om, at flygtningesituationen kommer til at fylde i årets sommerrevyer. Det er et emne, der strækker sig ud over breaking news’ døgnfluer og derved egner sig til revy, der skal være aktuel i flere måneder.
– Flygtningene bliver svære at komme udenom, siger Niels Olsen. – Spørgsmålet er, hvordan vi angriber emnet: I en overført situation, direkte på politikken og vores håndtering af krisen eller med fokus på flygtningenes tragedie?
Danmark i krig
– Der er også vinklen om, hvad danskhed er, vores selvopfattelse …, og hvordan udlandet opfatter os. Det er ikke det samme: Danmark er en krigsførende nation. Vores soldater kæmper rundt omkring. Men det er ikke blevet en del af vores selvopfattelse.
Det emne vejer tydeligvis også tungt for Niels Olsen. I sin tid var han i DR’s ugentlige satireprogrammer med til at gøre grin med udsendelsen af korvetten Olfert Fischer til den første Irak-krig.
– Hvis man beskriver dem som dumme bonderøve langt hjemmefra, og nogen af dem pludselig bliver skudt, så ville både jeg selv og vores publikum sidde med en dårlig smag i munden. Så er det ikke sjovt.
Imamer, tegninger og terrorisme
Af samme grund er det ikke let at komme omkring et emne som rabiate imamer og terrorisme:
– Jeg synes godt, man kan lave satire over imamerne, siger Niels. – Ligesom vi kan gøre det over danske præster, der ikke vil vie homoseksuelle. Det holder jo slet ikke! Men det nye aspekt er: tør vi? Vi har jo ikke lyst til at få en fatwa på halsen. Men hvis vi tager Ulf Pilgaards version af ”Vi er alle i samme båd” om Muhammed-tegningerne, så sagde den en masse om situationen uden at fornærme nogen. Sådan vil jeg gerne gribe tingene an.
– Men imamernes udtalelser er uacceptable. Det her handler ikke om religiøs overbevisning, men om at lokke nogen ud i noget. Det må vi kommentere. Hvordan – det vil vi diskutere om bordet.
Hans lønlige håb er, at vi hverken modtager rapporter om døde soldater eller nye ofre for terror.
Verdens lykkeligste, splittede folk
I Niels Olsens ungdom var der Jerntæppe og Kold Krig. Nu er hans datter fyldt 18 år – og møder en verden, der ser helt anderledes ud:
– Nu er vi igen blevet udnævnt til verdens lykkeligste folk. Så tænker jeg: står det virkelig så galt til andre steder? Jeg oplever en splittelse; på den ene side rabiate modstandere af de fremmede, på den anden velkomstkomiteer og folk, der gladeligt kører flygtninge til Sverige. Man fornemmer en deling, som jeg ikke helt forstår. Jeg tror, det er for længe siden, vi har vundet EM i fodbold. Nu, hvor vi virkelig har brug for at stå sammen om noget, er vi ikke engang med!
– Og vi har fået terroren helt ind på livet. Som sagt, at vi har soldater ude, og de slås med nogen, der er nogens familie. Vi ved, at der er skydevåben ude i samfundet. Der bliver skudt på Nørrebro. Jeg synes, curlingforældrene har noget at have bekymringen i, når de siger, at de ikke vil lade deres børn tage S-toget om natten, men hellere kører dem. Det er en reel bekymring.
– Men på den måde har vi mere end nogensinde brug for noget at grine ad. Med humor kan man tage fat på de svære emner!
Fest, farver og satire
For det er i Niels Olsens øjne hele essensen i revyen:
– Revy er dels et festligt show, dels satire. Der var en periode, hvor satiren blev nedprioriteret, men publikum i dag vil både have det sjovt og kan lide de satiriske ting.
– Uanset om man er rød eller blå, så kan man jo godt se, når f.eks. Lars Løkke har trampet alvorligt i spinaten eller taler uden om. Man kan se det groteske i politikernes måde at svare på. Derfor kan vi godt bruge politik i revyen. Problemet er, at mange sager er en kæmpenyhed i to dage, men er glemt på en uge. Det bruger politikerne taktisk: hvis de er indblandet i en skandale, så forlader de søgelyset hurtigst muligt. Og vender tilbage, når det hele er glemt!
– Derfor tror jeg, det er enormt vigtigt med revyen. Vi er ikke dybdeborende, men vi holder fast i nogle ting. Vi gør det på en charmerende måde, for når man griner, åbner man sig, og så siver noget af budskabet ind. Vores præmis er den stik modsatte af ’breaking news’. Vores udfor-dring er, at emnerne skal holde hele sommeren.
Og korpiger
Niels var med, da Tivoli Revyen blev relanceret for tre år siden, og selv om han sprang over sidste år på grund af arbejdet med Ørkenens Sønner, går han op i dens særlige stil:
– Det specielle ved Tivoli Revyen, er at vi giver den et musikalsk spark bagi. Man siger traditionelt, at revyen er for publikum over 50 …, men de var så midt i 20’erne i 1990. Det er deres musikalske reference – ikke Osvald Helmuth. Det er det, vi løfter. I stedet for dansere har vi to korpiger. Nok kan vi skuespillere synge, men de er altså med til at løfte niveauet. I det hele taget er det fedt, at Tivoli Revyen er nystartet, så ender vi ikke hele tiden i ’jamen, det lavede vi også for to år siden’.
Til gengæld har der været huller i turneen, så Niels har fået tid til at skrive et par tekster, som forfatterkollektivet vil diskutere tættere på premieren. Instruktionen overlader han imidlertid til sin kone Joy-Maria Frederiksen, hvis revyerfaring trumfer hans med adskillige sæsoner:
– Joy har lavet revy hele livet! Hun var danser, før hun blev skuespiller og startede i balletten i Cirkusrevyen i 1984 – det var året før Torben Træsko tog over!
Supplerende gemytter
Arbejdsdelingen fungerer også fint derhjemme, men altså ikke sådan at den ene dirigerer med den anden:
– Joy er fra København, jeg er fra Århus. Hun står for tempo og skarphed, jeg er mere skarp på den sindige måde. Vi supplerer hinanden godt.
Uanset hvor festlige de er i deres arbejde, har de bevidst underspillet at skabe et skuespillerhjem, hvor deres passion gik i arv til datteren:
– Jeg tror ikke, min datter er afklaret om, hvad hun vil være, når hun er færdig med gymnasiet. Vi har bevidst ikke skubbet på. Jeg har jo oplevet, hvor hårdt det er for børn at lave film. De er der på lige vilkår med de voksne, og der er et stramt budget. Optagelserne SKAL i kassen, og det kan være hårdt sidst på eftermiddagen, hvor koncentrationen svigter. Men vi har det også hyggeligt, sjovt og fantastisk med børnene. Det bliver lidt som med Harry Potter. Jeg har set Kasper (Per i ”Far til fire”, red.) vokse op – han har stort set brugt alle sommerferier i sit liv på at lave film. Så vi har vedtaget derhjemme, at vi ikke ville pitche det at gå til casting. Men hvis hun vil – så må vi se …
Fra Far til fire til Hitchcock
Efter Niels’ ’pensionering’ som ”Far” i serien har det været småt med filmrollerne:
– Som skuespiller er jeg kommet i ’den sjove kasse’. Lige da jeg blev skuespiller, kom jeg til at spille politimand i tre film i træk – så blev jeg far i nogle reklamer og i “Min Søsters Børn” og så endelig far i seks Far Til Fire-film …
– Nu arbejder jeg mig ind på rollen som Onkel Anders, tilføjer han med et grin. – Men jeg kan da godt gå og drømme om at få en rolle som Ulf Pilgaards i ”Nattevagten”. Han gør sig godt som komiker, men han er simpelthen en dygtig skuespiller.
Men hvis der mangler roller på lærredet, så kan man da heldigvis sætte en film-baseret forestilling op på scenen. Til efteråret instruerer Joy igen Niels i ”De 39 trin” efter Hitchcocks thriller:
– Jeg har været i London med Joy og set den tre gange, og den er virkelig god. Der er 4 skuespillere, der spiller det hele og kulisserne er meget simple, så når vinden blæser ind ad døren, illustrerer de det ved at blafre med jakker og hatte. Men styrken er, at det er en god spionthriller. Nogle gange, når man overfører en klassiker, så havner man i pjat. Her er den gode historie motoren med både drama og uhygge, men med blik for det sjove. Joy og jeg tænkte, det kunne være sjovt at lave det.
Her sluttes ringen på en måde, fordi Niels spiller sammen med Thomas Mørk, som han skabte Cirkus Montebello med, dengang de gik på teaterskolen: – Vi spiller godt op ad hinanden som den store og den lille. I manuskriptet hedder vi faktisk klovn 1 og Klovn 2!
Blå Bog
Niels Olsen
Ja, Niels Olsen var faktisk en talentfuld håndboldspiller, så højden er ikke kun blevet brugt som komisk virkemiddel. Hans komiske talent var dog åbenlyst allerede på teaterskolen, hvor han med kammeraten Thomas Mørk dannede Cirkus Montebello, oprindeligt som gadegøgl.
Han blev også hurtigt opdaget af TV, som brugte ham meget i TV-satire som ”Den gode, den onde og den virk’li’ sjove” fra slutningen af 80’erne. Han var markant medlem af impro-gruppen (og TV) ”Hatten Rundt”, har optrådt i ”Rejseholdet” og ”Krøniken” og hele tre forskellige julekalendere. Mest kendt er han nok som en del af ”Ørkenens Sønner” – hvor han i øvrigt først kom med på afbud i gruppens andet show. Han har optrådt flere gange i Cirkus Revyen og var med til at genstarte Tivoli Revyen forrige år. Både logen og revyen nyder også godt af hans talent for at skrive.
Han har et årelangt samarbejde med Susanne Bier, med hvem han fik et gennembrud og en Robert som Niller i ”Den eneste Ene”, men spillede i øvrigt en seriøs rolle i ”Brødre”. Mest kendt er han nok som ’far’ i seks ”Far til fire”-film. Han har gentaget både Niller-rollen og far-rollen i musicalversioner af filmene.
Niels Olsen er gift med skuespilleren og instruktøren Joy-Maria Frederiksen. Sammen har de datteren Rosa.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Rundt om Niels Olsen
Ud over revyen – hvad er det bedste ved Tivoli?
Det hele! Det er vidunderligt at møde på arbejde i en forlystelsespark; her er glade mennesker, der sidder i solen og spiser frokost, her er hyggeligt, og de, der arbejder her, er også glade.
Har du en yndlingsforlystelse?
Alt, der ikke går hurtigt (ha ha). Da jeg var herinde, da min datter var lille, var jeg en rigtig ’nederen’ far, for jeg ville ikke prøve de vilde forlystelser.
Hvis vi må fordybe os lidt i historien: Yndlings-revyvise?
Der er mange, men ”For sent” med Stig Lommer, om f.eks. at have penge nok til at nyde livet, men … for sent.
Du laver sjove forestillinger – hvornår er det surt at gå på arbejde?
Der sker heldigvis sjældent. Men hvis man f.eks. er med i en forestilling, der ikke rigtig er lykkedes. Så går man ind og kæmper. Det bliver man nødt til, for billetterne er jo solgt, og så er det ÆV, at det ikke er godt nok. Det er hårdt.
Du optræder jo ofte med sang: hvad er din yndlingsmusik?
Jeg er til pop – inden for alle genrer. Der var nogen, der havde det forfærdeligt med at De Tre Tenorer populariserede opera … men det var jo den tids pop. Jeg holder også meget af Queen. Og Michael Jackson.
Den bedste Hitchcock-film er …?
Jeg må sige ”De 39 trin”. Den gjorde et stort indtryk på mig, da jeg så den første gang som lille. Jeg husker gyset.
Hvad er den største forskel på dengang du var 18, og nu?
Samfundet er et andet. Alt virker sværere. At de unge skal stå der, hvor hormonerne buldrer rundt, og de dybest set er utilregnelige, og bliver presset til at vælge, hvad de vil være resten af livet. Jeg forstår godt, at de vil tænke sig om, når de er færdige med gymnasiet, men det kaldes nu et ’fjumreår’ og man vil straffe dem for det. De unge bliver pisket frem, og det stresse dem. Lærer politikerne ikke noget af, at hver fjerde springer fra studiet?
Du får folk til at grine …, men hvad giver dig tårer i øjnene?
Jeg er SÅ sentimental. Jeg kan ikke se en Disney-film uden at knibe en tåre. Og så noget med min familie. Der kan det være svært at holde tårerne tilbage.
Hvor kunne du godt tænke dig at tage hen på ferie?
For nogle år siden var vi på familieferie i USA, hvor vi startede i San Francisco og kørte ned ad Vestkysten og ind i landet til Las Vegas og Grand Canyon. Jeg ville gerne gøre noget lignende på Østkysten, sådan 2-3 uger. Det er en god måde at rejse med teenagere, man er hele tiden i bevægelse.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/04/FET_NielsOlsen_SSP0100.jpg850559Steen Blendstruphttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSteen Blendstrup2016-04-26 10:06:232016-04-26 10:06:23Det er måden at vi si’r det på
En del danskere bor fast og fuldt lovligt på deres lystbåd året rundt. For nogen skyldes det et ønske om at spare penge og spare op eksempelvis til en jordomrejse. For andre bunder flytningen til et hjem på vandet i et ønske om enkelthed uden for mange materielle ting omkring sig at holde styr på – og dermed bedre tid og ro til nærhed, fordybelse og socialt samvær.
Inspireret af en ven flyttede Claus Svendsen ud på sin sejlbåd. Siden fik han en motorbåd, som også er et transportmiddel.
En fed frihedsfølelse
Da Claus Svendsen, 46, besluttede sig for at droppe sit hus til fordel for en båd i Helsingør Nordhavn, var det en befrielse. Han have allerede prøvet at bo på sin sejlbåd, men skiftede den for nogle år siden ud med en mere handy motorbåd på 34 fod og knap 40 m2 plads:
”Det var enkeltheden i det, der fascinerede mig efter at have haft en ven, som boede 28 år i sin sejlbåd. Da jeg skulle dele indboet i huset med min voksne søn, kunne jeg gå afsted med mine ting i en håndtaske, mens jeg overlod ham de tunge møbler,” forklarer Claus Svendsen, som er skibsreparatør på Scandlines.
Han mangler hverken badevand, tv, internet eller dieselfyr, som opvarmer båden gennem de strenge vintermåneder. Claus Svendsen har en kæreste med fast bopæl på land, men hun opholder sig lige så gerne hos ham. De bruger båden som transportmiddel for at sejle en tur til København og andre steder uden om køer på motorvejen og forsinkede tog.
”Folk studser over min adresse og er lidt mistroiske. Men jeg bor her fuldt lovligt i en del af havnen med fastliggere. Og det er en fed følelse af frihed.”
Cameron og Felix Frost står konstant over for opgaver som at hente vand og diesel og skrabe is. Men bortset fra det, lever parret et borgerligt liv.
Bådeliv med sportsånd
Cameron og Felix Frost på 25 og 24 år boede i en lille lejlighed i Nærum, da de besluttede at drive deres mangeårige interesse for sejlsport lidt længere. De to, som er henholdsvis jurastuderende og bankassistent, planlægger en jordomrejse af mindst tre-fire års varighed med start i 2020. For at kunne spare op vil parret, som venter barn til august, bo billigt på Elan 43-båden fra 1988 i Vedbæk Havn:
”Vi er ét med natur, vind og vejr. Morgenerne er smukke, men det kan være koldt om vinteren, hvor vi tager brusebad på havnen for at spare på bådens vandbeholdning og undgå kondens”, forklarer Felix Frost, som anser sølivet for så fantastisk, at han ingen planer har om at stoppe det.
”Vi lever et normalt liv med job, studier og venner på besøg. Vi er ikke sarte men er klar til de praktiske opgaver med at hente diesel og vand, reparere og skrabe is. Dage med blæsevejr er hårde med klapren og larm, så sportsånd er nødvendig. Det nytter ikke at være hjælpeløs”, erkender parret, som råder over syv-otte sovepladser, to toiletter og har plads til seks-otte gæster om spisebordet:
”Vi sejler jævnlig til Hven, Malmø og Nyhavn. Det er en fascinerende tanke, at man kan ”flytte” til København i sin båd, hvis der findes en ledig havneplads”, siger parret, som betaler 20.000 kr. om året i havnepenge.
Emma og Benjamin Götke har Aya på et år. De har valgt at bo på en båd som en billig boligform og er parate til at sejle ud i verden om få måneder.
Hus på ryggen som sneglen
Da Emma og Benjamin Götke, begge 23, stod med valget mellem at bo i større båd eller en lejlighed, valgte de båden. Den er nu deres hjem i Helsingør Nordhavn sammen med etårige Aya.
Benjamin Götke er snart udlært bådebygger. For ham og kæresten er det at bo på en båd blevet en livsstil mere end en måde at spare penge på. Til sommer drager de på jordomsejling til hendes hjemland Australien:
”Vi er lidt flyvske og kan ikke lide tanken om at binde os til en fast bopæl endnu. Vi vil hellere have vores hus på ryggen som sneglen. Og da vi kan lide at sejle og er i stand til at reparere en båd, var det en oplagt måde at bo på”, fortæller Benjamin Götke om den 37 fods Colvic Contess sejlbåd på 40 m2.
”Vores familie var i begyndelsen en anelse betænkelige men er siden blev misundelige på en livsstil, der på sigt kræver færre timer på arbejdsmarkedet og flere timer til familien”.
Et ønske om et mere enkelt liv har fået Torben Skovgaard til at flytte permanent ind i sin båd på Hornbæk Havn sammen med datteren Asta.
En simpel hverdag på båden
Torben Skovgaard, 40, bor på andet år med sin femårige datter på sin båd i Hornbæk Havn. Huset på landjorden er solgt. Flere forhold inspirerede Torben Skovgaard til at gøre sin 45 fods sejlbåd, en Columbine 451 ”Dionysos” fra 1987, til sit permanente hjem. Dels fik han en stor uventet elregning, og dels så han filmen ”Into the Wild”, hvor en ung amerikaner opgiver alt, giver sine penge væk og flytter ud i ødemarken. Dette var for Torben Skovgaard en øjenåbner til en simple living livsstil for sig selv og sin femårige datter, som bor hos ham hver anden uge.
”Jeg har sluppet alt, er gældsfri og ejer intet ud over min gamle båd og min gamle bil. Huset er solgt, og jeg er for længst flyttet ned i havnen på min båd. Jeg er i en løbende dialog med min datter, om det at bo på båden. Foreløbig er svaret et stort ja fra os begge, fordi vi på grund af den begrænsede plads er sammen på en mere intens og nærværende måde”, siger Torben Skovgaard, som har lukket sit firma og nu overvejer fremtiden:
”Her er mere nærvær og ikke de samme udgifter og materielle hensyn som før. Alt udstyr minimeres og overvejes nøje på grund af pladsen”, forklarer Torben Skovgaard, der som udlært elektriker går meget op i at energioptimere båden for at gøre den mere CO2 neutral..
Båden, som i halvandet år har været hans hjem, har fem kahytter: Et er Astas legeværelse, et andet hendes soverum. Desuden er der soveværelse, salon med pantry (køkken), vaskerum, baderum og toilet. Og selvfølgelig er her både internet og tv. Astas legekammerater kommer gerne på besøg i den eksotiske bolig på vandet, hvor Torben Skovgaard er garant for børnenes sikkerhed.
”Det jeg har gjort, er ingen flugt men bunder i et ønske om at sadle om. Før holdt jeg meget fokus på det materielle med lækkert B & O, friværdi, stor bil osv. Men jeg kom til at tænke på min egen far, der som håndværksmester aldrig var hjemme”, fortæller Torben Skovgaard.
Far og datter er glade for livet på havnen, hvor det veludviklede sociale liv og miljø er præget af en glæde og begejstring, hvor alle hjælper alle:
”Livsstilen justeres hele tiden, og der kan komme en dag, hvor min datter ikke længere synes, det er sjovt. Så må jeg leje en bolig.
Hvis jeg havde flere børn og en kone, ville jeg ikke kunne bo på denne måde”.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/03/FET_AtBoP--EnB--d_B--dliv_Husb--d_Torben-Skovgaard-2.jpg750559Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2016-03-29 13:54:282016-03-29 13:55:07At bo på en båd
Der er mange og store grønne områder i Charlottenlund, hvor man kan lufte sig selv, hunden eller løbeskoene. På et temmelig lille område findes såvel skov som strand, parker, haver og et fort
Charlottenlund Fort var en del af Københavns Kystbefæstning, som aldrig kom i brug. Siden begyndelsen af 1930´rne har stedet fungeret som grønt område med campingplads, strandpark og restaurant.
Ved Charlottenlund Strandpark finder man fortet opført 1883-86 som kystbatteri. Stedet fungerer nu som rekreativt område til gåture, strandture og camping. Charlottenlund Fort blev oprindelig anlagt som åbent jordværk, men blev i 1910-12 ombygget til det kystfort, man ser i dag. Fortet var led i en række søforter – herunder de kunstige øer Flakfortet og Middelgrunden – som skulle beskytte København fra søsiden, men som aldrig kom i brug. Af samme årsag blev Charlottenlund Fort officielt nedlagt til militære formål i 1932.
Det største grønne område er dog Charlottenlund Skov ved Strandparken ud til Øresund. Det virker som en oase midt i det tætbebyggede område. Det samme gælder den mere åbne park omkring Charlottenlund Slot. Stedet var oprindelig dyrehave for Kong Christian den Fjerde til erstatning for Rosenborg Dyrehave. Siden blev dyrehaven af Frederik den Tredje i 1663 overdraget til en kammertjener, som drev udskænkningssted. Slottet blev dog bortfor-
pagtet.
Siden blev stedet overtaget af Ulrik Frederik Gyldenløve, deraf det første navn Gyldenlund. I den periode blev bygninger og fiskedamme forbedret. Efter ti år forlangte kongen stedet tilbage som sommer- og jagtslot, og Gyldenløve fik til gengæld herregården Skjoldnæsholm på Midtsjælland. Efter flere ombygninger og overdragelser internt i kongefamilien i 1700-og 1800- tallet forlod de kongelige stedet i 1935, hvor det blev overtaget af Danmarks Fiskeriundersøgelser, som stadig råder over det under navnet DTU Aqua.
Hunde under kontrol
Til glæde for hundeejere er Bernstorffsparken en såkaldt hundeskov, hvor hunde må gå løs under ejerens kontrol. Parken er delvist indhegnet med to officielle indgange. Hunde må dog ikke færdes i rosenhaveng skal føres i snor ved blomster og bede omkring Svanesøen.
Forstbotanisk have er en lidt upåagtet grøn perle i Charlottenlund. Den hører under Naturstyrelsen og var tidligere en del af Arboretet i Hørsholm. Haven er 3,5 hk med 600 arter af træer og buske til forskningsøjemed. Her sker grundforskning til senere udnyttelse af vækster i haver, parker mm. Haven blev grundlagt i 1838 som uddannelsessted for botanikere. Den er med årene blevet mere naturskovsområde, end den oprindelig var, men er på initiativ af en lokal støtteforening blevet trimmet.
Kilder: Wikipedia, hundeskovene.dk m.fl.
På 3,5 hk findes Forstbotanisk Have (indgang fra Noras Sidevej) med 600 træer og buske til forskningsøjemed. Men stedet er også rart at opholde sig i som alternativ til skov eller park.
Parken omkring Charlottenlund Slot er en gåtur værd på alle årstider. Slottet er ombygget gennem flere tidsperioder og beboet af kongelige frem til 1935. Siden har Danmarks Fiskeundersøgelser, nu DTU Aqua, rådet over slottet.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2016/03/SLIDE_Charlottenlund_Char.lund-Fort3.jpg309620Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2016-03-29 13:47:312016-03-29 13:47:31Gå ud og gå en tur
3445 borgere fra Charlottenlund og Storkøbenhavn er medlemmer af Charlottenlund Søbad, og endnu flere vil gerne lukkes ind i den opdaterede udgave af gamle dages badeanstalter.
Her lægges vægt på fred, ro og fordybelse – også om sommeren når søbadet er åbent for alle.
Charlottenlund Søbads karakteristiske grønne bygninger på knap 3000 m2 ligger i Øresund på Kystvejen for enden af Jægersborg Allé. Anlægget er fra 1985 og tegnet af Dan B. Hasløv. Det permanente anlæg afløste tidligere tiders sommerbadeanstalt, som blev samlet og sat op hver sommer og taget ned igen efter sæsonen. 3445 lokale er medlemmer, mens yderligere 1300 står på venteliste og gerne vil være del af det gode selskab.
Nogle tager dukkerter fra Søbadet hele året, mens andre holder sig til de varme måneder. Om sommeren er attraktionen desuden åben for offentligheden i tre måneder, hvor det koster 20 kr. i entre at komme ind, og hvor kiosken er åben. Da kommer op til 35.000 bade- og svømmeglade københavnere forbi. Anlægget er ejet af Gentofte Kommune men drives privat uden offentligt tilskud af foreningen Charlottenlund Søbad, som bruger kontingenter og sommerindtægter til vedligeholdelse og drift mm af det store anlæg.
Et fristed med ro
Men hvorfor ikke bare lukke alle badeglade indenfor året rundt, hvis de har lyst til en svømmetur i bølgerne ud for Charlottenlund? Dertil svarer Birgitte Possing, som er bestyrelsesformand for Charlottenlund Søbad:
”Så kunne det nemt blive et meget kaotisk og larmende sted. Nu er det derimod et fristed med ro til at fordybe sig i tanker og lavmælte samtaler. Rygning, snak i mobiltelefon, fotografe-ring og musik er derfor ikke tilladt til hverdag. Men til den traditionsrige sommerfest spiller og danser vi hellere end gerne ”.
For 100 år siden blev det anset for umoralsk at bade i hav, fjorde og søer. Søbadeanstalter som ved Helgoland, Dragør m.fl. blev derfor opført med kønnene adskilt. Svømme kunne kun de få dengang, men også det hjalp søbadeanstalterne med at ændre i form af svømmeundervisning. Før senere tiders rensningsanlæg – især i mellemkrigstiden – led de badende under gener fra urenset spildevand, som forurenede sundet og andre indre farvande. Det blev der siden lavet om på, så kysten ved Charlottenlund tillige med andre lokaliteter igen fik rent badevand. Kyst og strand opnåede det Blå internationale miljømærkningsflag, som har været i brug siden 1985.
Kilder: www.charlottenlund-soebad.dk og ”Det gamle bad og havet” af Pernille Steensgaard
Siden 1985 har Charlottenlund Søbad ligget permanent ved Kystvejen for enden af Jægersborg Allé. De karakteristiske grønne bygninger er i alt 3000 m2 med flere broer.
Førhen blev det anset for umoralsk at bade i havet. Badningen blev dog reguleret med søbadeanstalter, hvor kønnene var adskilt. Det er valgfrit i dag. Svømmeundervisning var også en af aktiviteterne.
Christian d. 4. blev født på Frederiksborg Slot – ifølge myten under en tornebusk i haven på slottets næs! På det imponerende renæssanceslot foregik alle kroninger under Enevælden, men bygningerne blev umoderne og sakkede bagud i forhold til Fredensborg Slot og Hirschholm Slot. Kong Frederik d. 7. moderniserede bygningerne blandt andet med ildsteder og kakkelovne. Det forårsagede en ødelæggende brand, som satte en stopper for de kongeliges brug af slottet og ændrede det til museum
Frederiksborg Slot ligger smukt på tre holme i den tidligere Hillerød Sø – et dødishul fra istiden. Ved slottet er den mindre Admiralhave på et lille næs, hvor Kong Christian d.4. i følge myten skulle være født under en tornebusk!
I 1560 købte Kong Frederik d. 2. herregården Hillerødsholm og opførte første etape af Frederiksborg Slot. Allerede 40 år senere rev hans søn, Kong Christian d. 4., dette bygningsværk ned. I stedet opførte han det nuværende renæssanceslot i nederlandsk stil 1600-1625 med Hans van Steenwinckel (som også byggede Børsen og Rundetårn) som arkitekt.
Mens slottet var under opførelse, residerede kongen i et italienskinspireret lystslot kaldet Sparepenge. Det blev siden fjernet i 1720 for at få plads til en barokhave. Frederiksborg Slot gik af brug som kongelig sommerbolig mod slutningen af 1700-tallet. Der kom dog senere nyt liv i gemakkerne i 1800-tallet, da Kong Frederik d. 7. giftede sig med Louise Rasmussen (Grevinde Danner). Men først skulle der renoveringer og ombygninger til for at gøre stedet tidssvarende. Dette indebar blandt andet opsætning af flere kaminer og kakkelovne til opvarmning af de store, højloftede rum. Desværre var en af disse varmekilder i 1859 skyld i en storbrand, der dog efterlod alle bygninger på de sydlige holme samt de runde tårne intakte. På hovedslottet stod mure, kirke og audienssal heldigvis tilbage.
Da det ikoniske Frederiksborg Slot blev opført i begyndelsen af 1600-tallet, var det Nordens største renæssanceanlæg. Det nye pragtbyggeri skulle fremhæve og styrke kongens position som magtfuld europæisk monark. Der blev derfor ikke sparet på udsmykningen med symbolske, dekorative elementer som Neptunspringvandet og Kongefløjens marmorgalleri. Det overdådige palads er fuldt af detaljer og imponerende kunsthåndværk såvel ude som inde.
Tre små øer
Slottet kom til at ligge på tre naturlige holme i Slotssøen (før Hillerød Sø, et dødishul fra istiden, 12.000 år gammelt) ved landsbyen Hillerød (senere Frederiksborg). Hillerødsholm kan dog dateres helt tilbage til 1275 og slægten Gøye. Kong Frederik d. 2. lod flere lysthuse opføre rundt om slottet blandt andet Badstuen fra 1581 i skoven vest for slottet – en bygning som stadig benyttes af Kongehuset.
Frederiksborg Slot var stedet for kongelige kroninger under Enevælden mellem 1671 og 1840. Men den katastrofale brand i december 1859 satte en stopper for dette, selv om den skånede de runde tårne, hovedslottets mure, kirke og audienssal. Det ødelagte blev over en længere årrække genopført med Ferdinand Meldahl (som også byggede Marmorkirken og Charlottenlund Slot)som arkitekt med økonomisk støtte fra brygger J. C. Jacobsen og senere Carlsbergfondet. Siden 1878 har slottet rummet Det Nationalhistoriske Museum, der giver publikum 500 års danmarks-historie gennem malerier, møbler, kunsthåndværk mm.
Rum med historie
Neptunspringvandet i den ydre slotsgård blev opført som symbol på Danmarks status som Østersømagt. Havguden Neptun knej-ser øverst, og gudinde Fama ses også blandt bronzefigurerne. Det nuværende springvand er kopi af den originale fontæne udført af hollænderen Adrian de Vries i 1617. Fontænen blev i øvrigt stjålet under svenskekrigene og står i dag i parken ved Drottningholm Slot i Stockholm.
Værd at se er blandt andet Marmorgalleriet, som er en svalegang på Kongefløjens facade, der kan ses fra den indre slotsgård. Her findes dekorerede marmorbuer og statuer af guder, hvoraf visse er kopier.
Slotskirken er i dag lokal sognekirke. Her hænger våbenskjolde for Elefantordenen, og nye kommer jævnligt til. Ordenen er skænket af den regerende monark til udenlandske statsoverhoveder som Dronning Elizabeth d. 2., Charles de Gaulle og Nelson Mandela og til fremtrædende danskere som Niels Bohr og Mærsk McKinney Møller. I kirken findes også det berømte orgel bygget af Esajas Compenius den yngre i 1610. Af andre skatte er en altertavle i guld, sølv og ibenholt udført af den tyske guldsmed Jacob Mores i 1606.
Kongens bedekammer er genskabt, som man mener, det så ud. Blandt andet udførte kunstneren Carl Bloch efter branden 23 malerier med motiver fra Kristi Liv. Riddersalen er udsmykket med gobeliner og kongeportrætter. Et tårnværelse i hjørnet af Valdemarsalen fører til Løngangen og Audienssalen. Her er originalt barokinteriør fra 1680’erne. Salen genåbnes efter restaurering 12. maj.
Slotskirken, som i dag er en sognekirke, blev sammen med audienssalen skånet under branden i 1859. I kirken findes blandt andet det berømte Compenius-orgel fra 1610.
Symmetrisk park
I 1996 blev parken nord for slottet genindviet som autentisk franskinspireret barokanlæg efter en gennemgribende renovering. Det symmetriske anlæg er 100 meter bredt og 400 meter langt med terrasser, bede og kaskader designet til på afstand at ligne mægtige vandfald. Haver havde en særlig betydning for Kong Christian d. 4. En ubekræftet myte, som ikke kan være sand, fortæller at fødslen foregik under en tornebusk i Frederiksborg Slots såkaldte amtmandshave!
Den findes på et lille næs i søen, som turistbåden fra Torvet i Hillerød sejler forbi om sommeren.
Som 22-årig fik Kong Christian d. 4. sit første barn, sønnen Frederik, som døde kun en måned gammel. Omtrent samtidig lod kongen opføre et lysthus og skrev kontrakt med en bygmester fra Slangerup om nedrivning af faderens slot og opførelsen af et nyt. Kongen deltog selv ivrigt i tegnearbejdet sammen med Hans van Steenwinkel den yngre, som løbende byggede videre på stedet med et galleri i 1609 og andre forandringer 1619-22.
Paladset var et imponerende syn: Dets hovedslot på tre etager ligger på Slotssøens største holm med maje-stætiske tårne og spir. Slottets fløje har navn efter deres funktion: Kongefløjen i midten med kongeparret, ud fra siderne Prinsessefløjen og dernæst Kirkefløjen med kirke og riddersal.
Bygningerne er hovedsagelig i røde mursten med bånd, hjørner og karme af sandsten og med kobbertage. Slottet hviler på et fundament i søen, som det visuelt ”stiger op af”. To andre holme er bebygget med stalde og andre nyttige bygninger. En svunget bro – den såkaldte S-bro mellem to af holmene – forbinder Kong Frederik d. 2.’s anlæg med Kong Christian d. 4.’s ditto.
Havearkitekt J. Kriegers slotshave fra 1720 var symmetrisk med snorlige hække. Haven forfaldt kort tid efter og blev først genskabt til sit oprindelige udseende for 19 år siden. Som noget nyt indeholder de laveste niveauer af haven Dronningens monogram i tætklippede hække omgivet af kegleformede buksbom. Ved Badstueslottet ligger desuden en romantisk engelskinspireret have med skov, søer og buskadser – modsat menneskets kontrol af naturen i den modsatliggende barokhave.
Kong Frederik d. 4. lod i 1720 anlægge en strengt symmetrisk barokhave efter fransk forbillede. Den forfaldt men blev genetableret i sin oprindelige form (men med dronningens monogram i buksbom!) i 1996.
Riddersalen er et af slottets imponerende highlights ud-
smykket med gobeliner, kongeportrætter og en masse guld og marmor.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Dortes barndom på slottet
Dorte Larsens forældre og to ældre søskende havde allerede boet flere år på Frederiksborg Slot, da en jordemoder hjalp hende til verden i forældrenes tjenestebolig i februar 1959.
Herefter tilbragte hun barndom og teenageår på det gamle slot, hvor hendes far var slotsbetjent.
Først boede familien i en yderfløj med fire små værelser med kakkelovn. I 1969 kom tilbuddet om at bytte til en større lejlighed i den indre slotsgård, og det var en klar forbedring:
”Vi fik nu 100 m2, og min storesøster og jeg delte værelse, indtil hun kort efter flyttede hjemmefra”, husker Dorte Larsen, som er bankrådgiver og bor i en murermestervilla i Hundested.
Hendes far var nattevagt, og Dorte Larsen husker, hvordan familien bragte hans varme mad op i vagtstuen:
”En af mine første erindringer var, at jeg havde min lille røde spand med og begyndte at vaske statuerne i Neptunspringvandet. Det måtte jeg bestemt ikke, så da indkasserede jeg min eneste endefuld”.
Dorte Larsen husker barndomshjemmets knirkende trægulve, dørhåndtag af messing, antikke køkkenskabe, høje paneler, blyindfattede ruder og de næsten fire meter til loftet, så familien kunne have et højt juletræ:
”Som teenager drømte jeg om at bo i et parcelhus med have lige som mine veninder. Jeg var misundelig på deres moderne omgivelser men på den anden side stolt af min egen adresse”, husker Dorte Larsen, som havde legekammerater blandt de mange børn af andre ansatte, som også boede på slottet.
Forældrene flyttede først efter 40 år, da hendes far var gået på pension. Og i dag har hunhoved sagelig gode minder derfra:
”Det var hyggeligt, når solen skinnede på slottet og turisterne, og når man så bryllupper i slotskirken fra første parket. Og som lidt ældre havde det sine fordele at kunne snige sig hjem fra diskotek via mørke trapper og gange, uden at min far opdagede, hvor sent jeg kom”.
Den Standhaftige Tinsoldat har som bekendt kun Оt ben. Men det er billigt sluppet sammenlignet med mange af virkelighedens soldater, der er vendt hjem fra Danmarks krige i Irak og Afghanistan. Mikkel Boe Fњlsgaard er (atter) trukket i uniform for at spille den ene af “De standhaftige”.
Først en prisvindende præstation i ”En kongelig affære” og så en gennemgående rolle i TV-serien ”Arvingerne”. Mikkel Boe Følsgaard er blevet et ansigt, vi genkender. Så meget måske, at vi synes han er her og der og allevegne. Men faktisk holdt Mikkel fri næsten et halvt år sidste år:
– Jeg indspillede to biroller og én hovedrolle, pointerer han. – Men filmmediet får stor opmærksomhed sammenlignet med at spille to-tre roller på teatret i en sæson, og når filmene får premiere samtidig eller tæt på hinanden, så tænker folk måske, jeg er med i meget. At de ikke har set mig et halvt år, glemmer de. Og det er det vi skuespillere lever af; at optræde i film, på TV og på teatret.
– Publikum har nogle yndlingsskuespillere, og det sælger billetter, at de nu kan se dem i en ny rolle, fortsætter han. – Det er derfor man til Oscar-uddelingen ofte finder de 5-6 samme skuespillere blandt de nominerede og så måske et nyt ansigt.
– Men hvis du tager ”Arvingerne” ud af ligningen, så har jeg faktisk ikke været så meget i rampelyset. Jeg er til gengæld opmærksom på, at jeg ikke skal slide på mit ansigt ved at optræde i TV-shows og alle mulige udenoms-ting.
Rollerne skal udfordre
Skuespillet i sig selv er en passion for Mikkel. Han føler at hver rolle er med til at udvikle ham. Indtil de begynder at ligne hinanden:
– Det kræver mod at sige nej tak til en rolle, forklarer han. – Så det er et privilegium at få så meget at vælge imellem, at jeg kan.
– Det, der er vigtigt for mig, er, at rollerne udfordrer mig. Den aktuelle rolle i ”De standhaftige” ligger psykologisk langt fra, hvad jeg før har spillet, og så er det en kærlighedshistorie. Jeg spørger altid mig selv, ’hvad kan jeg tilføre rollen’? Som jeg ser det, har jeg stadig en masse typer at spille, som jeg ikke har prøvet før.
Mikkel har ikke selv været soldat (”Jeg trak frinummer, men hvis ikke, så ville jeg da have aftjent min værnepligt”), men miljøet er ham ikke fremmed, fordi han har venner, der er professionelle soldater. Han ved, at de drager afsted med meget forskellige motiver:
– Jeg tror, der er lige så mange forskellige grunde, som der er soldater, siger han. – Nogle gør det for deres land, for at gøre noget godt, for retfærdigheden. Nogle gør det for eventyret, sådan lidt drengerøvsagtigt. De venner, jeg har, tog afsted som sprogofficerer, og de gjorde det af humanistiske grunde.
Et moderne eventyr
I ”De standhaftige” kommer hovedpersonen Thomas hjem fra Afghanistan uden ben. Hans ambition er at komme over det, få proteserne til at virke og så vende tilbage og gøre arbejdet færdigt. Hans nærmest maniske dedikation virker skræmmende på både læger, familie og gamle kolleger.
Men så får han en allieret i balletdanseren Sofie (Cecilie Lassen), der kender alt til at træne hårdt og se stort på smerterne, når det gælder om at opfylde ambitionerne. For Sofie gælder det om at perfektionere sin dans, bliver opdaget og komme til New York City Ballet. Det gør det let for Thomas og Sofie at spejle sig i hinanden, og tiltrækningen en åbenlys … selv om Thomas har en kæreste og Sofie ikke vil binde sig.
Ud over referencen til H.C. Andersen afspejler historien om Thomas og Sofie faktisk virkeligheden. I Danish Wounded Warrior Project har balletdansere siden 2009 på frivillig basis arbejdet med hårdt sårede soldater.
På egne ben
Mikkel kunne sætte sig ind i figurens psyke ved at snakke med soldater, der var i Afghanistan, og hans vigtigste kilde var Christian S. Richardson, der mere eller mindre er forbillede for figuren:
– Christian var konsulent og træner for mig, og vi talte om de psykiske følger. Den smukke historie, som også har inspireret filmen, er, at han blev forelsket i en sygeplejerske på Rigshospitalet. De blev kærester og har lige fået et barn sammen.
I visse scener er det faktisk Christians ben – altså hvad der er tilbage af dem – og benproteser, man ser. Der blev brugt computerteknik til at fjerne Mikkels ben og sætte hans ind, men af økonomiske grunde blev de meget overbevisende effekter som regel skabt på den gammeldags måde:
– Nogle gange kunne jeg stikke i et par grønne strømper, så det kunne kopieres ind, men de fleste gange var mine ben bare skubbet ned i madrassen for at skjule dem, griner han.
– Jeg kiggede på Christian hver dag for at lære hans gangart. Det er lidt som at have stylter på benene. I nogle scener kunne jeg klare det ved at tape benene op, så de blev stive.
Krig på film
Foruden ”De standhaftige” har Mikkel spillet en lille rolle i ”Under sandet” og kan snart ses i en mindre rolle i ”Fuglene over sundet” om redningen af de danske jøder under 2. Verdenskrig. Sammen med bl.a. ”Krigen” og ”9. april” viser de, at disse krige optager os. Og med god grund:
– For 2. Verdenskrigs vedkommende er spørgsmålet nok, hvordan vi kan undgå en gentagelse, f.eks. i forhold til flygtningestrømme. Hvad angår de aktuelle krige, så er det nok svært for os som civile danskere at forstå, hvad soldaterne går igennem. Vi mangler faktisk endnu en film om soldater, der vender hjem med PTSD. Det er jo et vigtigt emne.
– I min research opdagede jeg, at tjenesten indebærer ekstremt meget ventetid, hvor soldaterne rent ud sagt røvkeder sig. Men når situationen så pludselig eksploderer; det er svært at forestille sig. De kommer i situationer, hvor vi andre ville gå i panik. Al deres træning handler om at være i stand til ikke at gå i panik, når det pludselig brager løs.
Lige nu kan vi læse, hvordan Taleban i Afghanistan er på fremmarch igen. Det virker nærmest ubærligt oven på de ofre, soldaterne har bragt.
– Jeg ved ikke, hvordan soldaterne selv tænker, siger Mikkel. – De har gjort forsøget, da de var der, for at gøre det bedre for befolkningen. Man kan ikke tage fra dem, at de har fået forsyninger og medicin frem til landsbyerne. Men storpolitikken … den forstår man ikke rigtigt.
Stolt af Alicia
Lige nu har Mikkel travlt med 3. sæson af ”Arvingerne” (og det bliver den sidste, men mere vil han ikke afsløre). Og flere filmprojekter, men endnu ikke i det store udland. Mikkel er stolt på vegne af Alicia Vikander, der netop har vundet en Oscar for sin rolle i ”Den danske pige”.
– Jeg er dybt imponeret, siger han. – Jeg kan huske, da vi sad i flyet på vej til Prag for at indspille ”En kongelig affære”. Hun havde ikke lavet ret meget endnu – ligesom Cecilie Lassen var hun jo oprindelig balletdanser – så det var også nyt for hende. Men hun fik straks tilbud fra Hollywood, og det gik godt, og så blev den internationale karriere pludselig alvor.
Familien først
– Min sølvbjørn i Berlin har da gjort det lidt nemmere for mig, og hvis jeg ville have levet drømmen om en international karriere ud, så havde det betydet noget. Men jeg har ikke haft det som mål. Hvis jeg får tilbudt en fed rolle, så er jeg ligeglad med, om det er i Israel, Portugal, USA eller Danmark. Jeg har ganske vist en agent i USA, men jeg skal jo også have tiden til at gøre det. Jeg har egentlig ikke behov for at sidde på et hotelværelse i Ungarn i et halvt år for at kunne skrive på mit CV, at jeg har været med i en Netflix-serie.
– Da jeg gik på teaterskolen havde jeg en håndfuld danske skuespillere, som jeg gerne ville opleve at spille sammen med; Jesper Christensen, Trine Dyrholm, Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen. Det har jeg så gjort. Det kunne da være fantastisk en dag at arbejde sammen med Michael Fassbender eller Christian Bale. Og jeg gad godt spille sammen med Daniel Day Lewis …
– Selvfølgelig er karrieren vigtig for mig. Det vil jeg ikke lægge skjul på. Men familien kommer først. Jeg håber ikke, jeg bliver nødt til at vælge. Jeg har ikke lyst til at være væk fra min søn i et halvt år, uden at der er mening i det. Men jo, hvis det var den helt rigtige rolle … så håber jeg, at jeg kunne tage min kæreste og min søn med.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Blå Bog Mikkel Boe Følsgaard
Måske er nogle mennesker bare født med det. For Mikkel Boe Følsgaard var rollen som den lille Carl i TV-serien ”Bryggeren” bare en sjov oplevelse. Længe var han slet ikke sikker på, at det skulle være skuespillet, men da han kom ind på Statens Teaterskole, kortsluttede han nærmest systemet ved at få sit gennembrud som Christian VII i ”En kongelig affære”, inden han var færdig på skolen. Og rendte med en Sølvbjørn, en Robert og en Bodil. Siden har han haft en fremtrædende rolle i ”Arvingerne” på DR og spillet med i både ”Kvinden i buret” og ”Sommeren 92”.
Mikkel er 31 år og er lige flyttet i hus med sin kæreste og sin lille søn.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Rundt om Mikkel
Hvis ikke skuespiller – hvad så?
Da jeg var helt ung ville jeg være fodboldspiller, men det var jeg ikke god nok til. En overgang var det journalist, men så trak teatret. En periode var jeg i limbo, inden jeg kom ind, og der læste jeg til lærer, men jeg droppede ud efter et år, så jo, jeg tænkte på en plan B, men det var skuespillet, det gjaldt.
Hvordan skal du holde sommerferie?
Ikke nogen i år. Den ryger på grund af en film, som jeg ikke må sige noget om endnu.
Hvor drømmer du så om at komme hen på ferie?
Vietnam – det har min kæreste og jeg talt længe om. Eller vi har talt om Østen, og så endte vi med Vietnam som noget autentisk, smukt … og med god mad. Det er lidt en længsel efter at se noget andet end Danmark; andre dufte, andre farver, en anden kultur.
Hvor tit ser du ballet?
Det tror jeg kun, jeg har gjort tre gange i mit liv. Balletten ”Silk & Knife” var faktisk en stor oplevelse.
Hvor tit hører du opera?
Der er jeg en newbie – jeg har set en eller to. Egentlig er jeg lidt ked af det, for musikken er jo storslået. Jeg har bare ikke haft den der aha-oplevelse med det.
Dine tre yndlingsfilm?
”The Revenant” er en af de bedste filmoplevelser, jeg har haft i lang tid. Derimod skuffede ”Hail Cesar” mig lidt, for jeg kan godt lide Coen-brødrene. Men hvis jeg skal pege på noget, så bliver det ”Tilbage til fremtiden”-serien. Det der med at dyrke den som kult. Den er altså genial, et fedt univers. Jeg har også set dem med kæresten. Ellers ser jeg film med fag-øjne – jeg holder af film med en mandlig hovedrolle, der udmærker sig.
Dine yndlingsserier?
Jeg er vild med ”Fargo”. Sæson 1 var god, sæson 2 er et mesterværk! Skuespillet er til UG, ikke mindst Kirsten Dunst. Og så bliver der ikke talt ned til publikum. Der er så mange nuancer, man kan blive i tvivl om, hvad det handler om, og det er ikke lige til at se, hvem der er skurke, og hvem der er helte.
Apropos Bryggeren – what’s your favourite poison?
Jeg holder meget af øl, ikke nødvendigvis specialøl, men bare en god kold pilsner på en varm sommerdag. Jeg har nogle venner, der er vinnørder, og det smitter da af. Jeg har fået en lille samling af både rødvin og hvidvin, men hvis jeg skal vælge mellem de tre ting … så vælger jeg en øl!
Hvilken musik skal der på for at festen bliver god?
Pharrell … og så kommer vi ikke uden om Michael Jackson. Hvis der skal danses til en fest, så findes der ikke bedre. Men ellers hører jeg meget soundtracks til film og TV.
Hvad er drømmeboligen for dig?
Vi har lige købt hus i Nordvest og flyttede ind i oktober. Jeg er selv vokset op i hus. Jeg er glad for pladsen og for at komme lidt væk fra byens puls. Der er stille om aftenen. Og så tænker jeg også på, at min søn kan bruge haven, og at han kan få eget værelse.
Hvad vil du vise udenlandske venner, der kom til København?
Sjovt nok har vi lige haft besøg af nogle engelske venner, som vi har selv boet hos. Så skulle vi anbefale noget. Vi sendte dem ud på Christiania, så de kunne se husene, det skæve og det sjove, prøve at spise på Volden. I det hele taget er Christianshavn smuk. Vi syntes også de skulle tjekke Vesterbro og Nørrebro. Vi undgik de klassiske turistting. Men i øvrigt var de interesserede i gode restauranter og antikvitetsforretninger og dansk møbler.
Flere teltholdere og artister bor sæsonen igennem på selve Dyrehavsbakken. Deres ydmyge men charmerende sommerboliger gør ikke meget væsen af sig og er klemt inde under, over og bag forlystelser. Husene råder over bekvemmeligheder som køkken, bad og bryggers på ganske lidt plads i én eller flere etager. Her kan de travle beboere med arbejdsdage på op til 17 timer i sæsonen trække sig tilbage til lidt fred og ro: Her overnatter de, modtager gæster, griller, slænger sig i sofaen, tager et glas rosévin med ægtefællen efter fyraften omkring midnat eller snyder sig til en ensom fritime midt på dagen. Inde i Bakkens boliger er man væk fra larm og leben uden for med hvin, latter og larm fra radiobiler, rutsjebane og meget mere.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Privat går Kurt Flemming altid i sort som kontrast til det hvide Pjerrot-kostume. Her er han foran sit hjem på 33 m2 bag den lille scene, hvor han optræder tre gange dagligt i sæsonen på Bakken.
Pjerrot optræder foran det grønne hus, hvor han også bor mellem marts og september. I huset har han alt, hvad han behøver herunder sminkerum og et 1,42 meter bredt soveværelse.
Pjerrot bor på 33 m2:
”Jo mindre plads, jo mere liv”
Kurt Flemming, 63. Pjerrot på Bakken gennem 19 år. Udlært automekaniker og var tidligere Pjerrot i Aalborg. Stammer fra Svendborg og bor om vinteren i Valby. Bor marts til september i Pjerrots grønne hus på Bakken med stue/køkken, 1, 42 meter bredt soveværelse, bad/sminkerum og bryggers.
Når sæsonen er slut til august har Bakkens Pjerrot, alias Kurt Flemming, 25 års jubilæum med over 20.000 forestillinger. Men han glæder sig fortsat til hver eneste forestilling. ”Når glæden forsvinder, stopper jeg. Så vil jeg opleve den sommerferie, jeg ikke har haft i 25 år. Men det er jeg langt fra nået til endnu”, forsikrer han.
Fra marts til slutningen af september bor han i det lille grønne hus med røde og hvid kontrastfarve midt på Bakken i en lavning over for rutsjebanen. Uden for sæsonen ligger han dog ikke på den lade side. Så tager han ud og optræder for medarbejdere i firmaer, i indkøbscentre mm både som udsendt for Bakken og i eget regi. Og så holder han foredrag om ”Livet set med hvidvinkel”, ”Om børne-opdragelse” og ”Et positivt foredrag om døden”, som han har haft tæt inde på livet, da han i 2001 mistede sin hustru og sin datters mor til kræften: ”Jeg plejer kun at tage tre dages ferie, efter at Bakken lukker. Jeg kan ikke finde ud af at ligge på en strand og stirre op i solen. Desuden føler jeg ikke et stort behov for ferie, da mit arbejde mere er en leg. På den anden side er jeg opmærksom på ikke at slide mig selv op som Pjerrot, så jeg holder bevidst igen med arrangementerne uden for sæsonen”.
For meget plads i villaen
Kurt Flemming havde et stort hus ved Hillerød, da hans datter var barn. De havde en idé om at have et øverum og et spillerum og en masse skabsplads. Men det endte med, at de aldrig brugte rummene, og at klædeskabene ikke kunne fyldes ud. I stedet opholdt de sig mest i det lille hus på Bakken, hvor de trivedes:
”Jo mere plads, jo mindre liv. Og jo mindre plads, jo mere liv. Sådan er det bare. Vi behøver slet ikke store huse og en masse plads at holde styr på. Det er mest prestige og staffage, vil jeg påstå. Oplevelser, glæde og hjertevarme med andre mennesker, det er det livet handler om. De værdier har jeg valgt og været trofast overfor, siden jeg var knægt. Jeg vil ikke presses og have stress. Da jeg gik pilgrimsruten Caminoen i Spanien, kunne jeg nøjes med en syv kilos rygsæk med alt, hvad jeg behøvede”, siger han eftertænksomt og fortsætter:
”Da jeg var Pjerrot i Aalborg boede jeg med min familie i en campingvogn på 7 m2. En overgang havde vi også en boligløs kollega boende. Og det gik fint”.
Man skal inviteres
Med en lille bolig, hvor Kurt Flemming endda holder rundvisninger for publikum, er han dog blevet mere opmærksom på at sætte sine grænser:
”Før var her altid åbent hus for alle venner og kolleger. Sommetider var der så mange, at jeg ikke selv kunne få en siddeplads eller bane mig vej ud til toilettet. I dag sor-terer jeg mere, og folk skal være inviteret. Jeg er et socialt menneske, men jeg skal også have lidt tid alene”.
”Selv om her ikke er så meget plads, inviterer jeg ofte på middag. Madlavning er en passion for mig. Det går fint med pladsen her i det lille Pjerrothus, hvor der faktisk er stille bag væggene trods larmen uden for”.
Nogen negative sider ved at bo småt på Bakken kan Kurt Flemming ikke komme i tanke om. Men når han en dag flytter væk, vil han gerne have køkkenhave og drivhus. Han er nemlig husmandssøn fra landet og har også en overgang arbejdet som gartner:
”Jeg ville have været møbelsnedker og byggede som 11-årig et skrivebord med syv skuffer, der var tapet sammen. Men jeg kunne ikke finde en lærerplads, så det blev mekaniker i stedet. Jeg bygger selv mine tryllerekvisitter som forvandlingsbure til kaniner og andre ting, fordi jeg vil have noget unikt frem for standardudstyr”.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Ægteparret Sigurdsson driver forlystelser og café på Bakken. Oven på og bag skydebanen Bonanza har de deres usædvanlige sommerhus, hvor de kan tilbringe en stille stund.
60 m2 over skydebanen:
En oase i orkanens øje
Anette, 52, og Jørn Sigurdsson, 53. Bor til hverdag i Skovlunde. Hun driver Café Elverdybet og han den elektroniske skydebane Bonanza. Han driver sammen med sine søskende Mariehønen, Pariserhjulet og Hurlumhejhuset. Han er oprindelig finmekaniker i Forsvaret, hun Irma-bestyrer. Op til jul har hun en bod med gløgg og donuts på Lisebergs julemarked i Göteborg. Bor på 60 m2 i to etager bag/oven på Bonanza. Han er desuden rundviser på en guidet tur i det historiske Bakken
”I 1998 brændte en række huse på Bakken, hvor vi havde vores bolig. Det blev siden genopbygget af brandhæmmende materialer. I det nye hus blev lydene anderledes”, fortæller Anette Sigurdsson og fortsætter:
”Vi får gæster, men med 17 timers arbejde i døgnet i højsæsonen bruger vi mest huset til at sove i”.
Når Anette Sigurdsson har ekstra personale på sin nybyggede café over for Korsbæk på Bakken, kan hun ind i mellem smutte hen i privaten en times tid og fordybe sig i læsning eller regnskaber. Hun værdsætter at kunne gå et andet sted hen, selv om hun holder af det hektiske liv på Bakken. Parrets søn, der som dreng havde overetagens kammer ved siden af den kombinerede stue og soveværelse, er 26 år og tømrer. Op til sæsonen hjælper han sine forældre med at sætte skilte op mm:
”Efter en lang vinter med forskellige forberedelser, kribler det i fingrene for at åbne. Og så er det rart at have sit sommerhus et stenkast væk fra arbejdspladsen, så man ikke hænger i myldretidstrafikken. Det værdsætter vi, når vi har så lidt fritid.”
Jørn Sigurdsson, som er anden generation af en teltholderfamilie på Bakken, men også har haft et liv uden for de røde låger, supplerer sin kone:
”Et glas rosévin hjemme i privaten på en lun sommernat, efter at alle gæsterne er gået hjem. Det er det bedste. Der er også sparsomme stunder, hvor vi mødes med kolleger, og det minder lidt om en kolonihave bare uden have”.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Frank Hartvig Andersen med en planche om Danmarks første bøfsandwich, som blev serveret i 1940’erne efter inspiration fra USA, hvor man spiste hvedebolle med bøf og bløde løg.
55 m2 klos op ad rutsjebanen:
”Her boede vi med tre børn”
Frank Hartvig Andersen, 61, bor om vinteren i Virum. Han var flyvelederassistent i Flyvevåbnet, da han som rutsjebanefører i fritiden mødte sin daværende hustru, som var ud af et teltholderdynasti på Bakken. Han blev restauratør på Bakken i 1978 og siden ejer af forlystelser som Safari, Klatrejunglen, Chipsspillet mm.
Fastfoodrestauranterne Oscars Bøf og Fish’n Chips er også hans.
”Da mine tre børn var små, boede vi herude i sæsonen. Der er ikke meget plads med kun en stue og et soveværelse, men der herskede en særlig stemning”, husker Frank Hartvig Andersen, som klarer en arbejdsdag på 12 timer.
”En måned før og en måned efter sæsonen er jeg i gang herude med klargøring, vedligeholdelse, papir-arbejde og så videre”, fortæller Frank Hartvig Andersen, som har bolig og kontor liggende i to bygningerne ved en lille gård klos op ad rutsjebanen:
”Banen larmer lidt, men man vænner sig til det og sover videre. Bakken er som en hyggelig landsby, hvor mange teltholdere har været her i årevis og har et særligt sammenhold”, siger Frank Hartvig Andersen og fortsætter:
”Jeg overnatter som oftest herude, fordi det er rart at være tæt på alting og kunne starte tidligt om morgenen. Og aftenen kan man vælte ind i sengen. At have sit eget hus er som et helle, når alting bliver lidt for hektisk på Bakken”.
For nogen er det fascinerende, fredfyldt og trygt at bo omgivet af tykke stammer og høje trætoppe og med andre mennesker på afstand.
I skoven er der ingen trafikstøj, men derimod dyrelyde og vindens susen i bladene.
Liebhaverboligen har besøgt fire nordsjællandske skovhuse, hvor beboerne er flyttet ind af forskellige årsager.
Skovløber Morten Hammekens tjenestebolig giver ham og familien mulighed for at bo i naturen med ”civilisationen” lige om hjørnet.
Skjult bag motorvejen
Der er kun 20 km til Rådhuspladsen men en verden til forskel på storbyen og skovkanten i Jægersborg Hegn ved Nærum, hvor skovløber Morten Hammeken, 43, bor med sin familie. Det gule hus med den lille lade fra 1907 har været familiens hjem et års tid, siden den daværende skovfoged fraflyttede.
Familien boede egentlig i et mindre nabohus, som nu er under nedrivning, men fik chancen for en opgradering med flere værelser og plads til ponyer og høns. Det fortæller Morten Hammeken, som har været skovløber i mere øde omgivelser i en skov mellem Horsens og Juelsminde, før han mødte sin kone, som er socialrådgiver.
Foruden at lave en skovløbers hårde arbejde er Morten Hammeken også Naturvejleder 400 timer i sommerhalvåret for københavnske børn.
For ham har skoven været hjemmebane, siden han som barn på Als var spejder og færdedes i naturen. Selv kunne han og hans kone sagtens bo endnu mere øde, men de tager hensyn til, at børnene på otte og seks år nu har skole og kammerater lige her.
”Det er en livsførelse, som påvirker hele familien. Derfor er man nødt til at tage et bevidst valg om de skovboliger, man søger hen til. Her har vi både naturen og muligheden for at holde dyr, fordi vi bor i landzone. Huset behandler vi, som var det vores eget. For eksempel har vi malet det hele og indrettet nyt køkken i et rum med udgang til den gamle havestue.
Og det er for egen regning, fordi vi formentlig skal bo her længe,” forventer Morten Hammeken.
”Jeg bor på min arbejdsplads, og det betyder, at når jeg går en tur, så tænker jeg også i arbejde. Jægersborg Hegn fungerer mest som lokalskov, og her kommer sjældent turister udefra. Det er rart ikke at have naboer i baghaven, men alligevel at have et villakvarter lige udenfor,” siger Morten Hammeken.
Jytte van Hauen vil hellere bo i skoven end i byen. For hende betyder natur, stilhed, ro og mørke mere end for de fleste.
Et fristed i skoven
I en lodtrækning med 100 andre var Jytte van Hauen, 54, så heldig at få lejekontrakt på en 170 m2 tidligere skovløberbolig med 150 m2 lade og udhuse i skoven nær Gadevang ved Hillerød.
Hun havde haft kig på Skov- og Naturstyrelsens udbud af lejemål på tidligere tjenesteboliger. Og da hendes parcelhus nær Helsinge lige var solgt, passede den nye bolig perfekt ind i hendes liv.
Rødstenshuset er en klassiker i original stand, som kun har været nødtørftigt renoveret siden 1980´erne.
Flere løsninger ville Jytte van Hauen ikke have valgt selv, men hun har prøvet at få det bedste ud af stedet. Køkkenet har hun malet, og de lidt kiksede parketgulve i stueetagen har hun lært at leve med.
Det samme med vinduerne, som kun delvist er skiftet ud, mens der på den anden side er de oprindelige enkeltglasvinduer med forsatsruder:
”Jeg betaler 8.700 kr. i husleje om måneden. Til gengæld er varmeudgiften i huset uden isolering på 30.000 kr.
Huset har både oliefyr og brændefyr, så man kan vælge, om man vil fyre med olie eller brænde,” fortæller Jytte van Hauen, som er administrator på en skole, er fraskilt og mor til et par voksne børn.
Hun kan leve med de upraktiske, dyre og nedslidte ulemper ved det gamle hus, fordi meget andet vejer på plussiden: Stemningen, charmen, de smukke omgivelser med træer så langt øjet rækker, græssende køer på en nærliggende mark samt en 1 tdl. have rundt om huset.
”At bo til leje passer mig fint lige nu. Men hvis der kommer en skovbolig til salg, vil jeg overveje at købe den som en investering, jeg kan istandsætte efter eget ønske,” fortæller hun.
Fra barnsben har Jytte van Hauen færdedes i skoven. Hun tiltrækkes af stilheden, roen og mørket, som uden byens lys giver den smukkeste stjernehimmel på klare nætter:
”Mine venner synes, der er skønt i skoven, men de forstår ikke, hvordan jeg tør bo alene herude.”
Solveig Hansen, 41, Michael Bjørn, 53, og Robert, 7, bor i kanten af Hammermølle- skoven i Hellebæk som ejere af et tidligere skovløberhus.
Udsigt til skovsøen
”Det føles trygt at bo i skovkanten. Når man bor her, er det svært at forestille sig at bo andre steder.”
Det er især mørket om natten og udsigten til en glitrende skovsø, som giver livskvalitet, når man som Solveig Hansen og Michael Bjørn har købt hus i Hammermølleskoven ved Hellebæk. Det er et tidligere skovløberhus, som Naturstyrelsen solgte fra, og hvor parret med et tilbud på 1,9 millioner kr. vandt budrunden.
”Vi kom fra en lejlighed i Hellerup og boede tæt på vores arbejde på Nationalmuseet og vores søns kommende skole. Et kig på Naturstyrelsens hjemmeside gav os dog ideen til at virkeliggøre drømmen om at bo i en skov. Det viste sig senere, at vi engang på en skovtur havde været forbi netop det hus og havde kigget langt efter det.”
Det 130 m2 tidligere skovløberhus på en 1000 m2 grund er fra 1936, har et 90 m2 udhus med værksted, der ligesom huset havde stået tomt i flere år. Bygningerne er sat i stand for foreløbig 800.000 kr. til blandt andet reparation af soklen, delvist nyt stråtag på værkstedsbygningen, pillefyr, radiatorer, elinstallationer, køkken og filsning af facade:
”Vi købte huset efter kun at have set det udefra. Havde vi kendt til dets fejl, havde vi måske ikke købt det. Men intet af det har kunnet ødelægge glæden ved stedet, naturen og vores fantastiske naboer,” fortæller Solveig Hansen, som har oplevet et nysgerrigt heppekor fra forbipasserende skovgæster, når hun og ægtemanden har været i gang med renoveringer af hus og have:
”Huset er ikke fredet, så der er muligheder for ændringer, hvis vi for eksempel vil have kviste på. Men der er visse restriktioner på omgivelserne, så vi må ikke sætte flere bygninger på grunden eller opføre et plankeværk i stedet for den lave hæk ud mod skovstien.
Carsten Carstensen og Eva Andersberg har boet 17 år i huset ved Esrum Sø. Som udlært gartner er den store have hendes domæne.
Når hjortene brøler
I skoven er der mange lyde: Brølende hjorte, gevirer som slår mod andre gevirer og træer, skrigende ræve og tudende ugler. En have i skoven må indhegnes, så vildtet ikke æder beplantningen, og ved islag på skovvejene risikerer man ikke at kunne køre ud. Skovløber Carsten Carstensen, 56, har været i skovens tjeneste, siden han var 20 år, og har boet tre steder i Gribskov. I 1999 overtog han sin nuværende tjenestebolig på ”skovens strandvej” på Esrums Søs vestlige bred.
I det knap 170 m2 hvidkalkede hus på den idylliske søvej er han på 24 timer i døgnet for at håndhæve skovens regler om ridning, hunde mm:
”Her er meget opsynsarbejde både med publikum og fortidsminder som jættestuer, hulveje, oldtidsveje, gravhøje og ruiner, der skal registreres og plejes,” fortæller den erfarne skovløber, som også er naturvejleder på guidede ture i skoven.
Hans samlever, Eva Andersberg, som er graver ved en lokal kirke, har været med hele vejen ligesom de to nu voksne børn. Skovløberhuset med flere lader renoveres, når det kan bevilges, og parret har for første gang fået nyt køkken. De ønsker dog ikke at ofre større beløb af egen lomme på en ejendom, de ikke ejer. Derimod lægger de gerne arbejde i den store have, som de vil have skal se pæn og velholdt ud.
”Boligen er en del af jobpakken. Det er blevet en livsstil, man ikke kan undvære. Men når jeg en dag bliver pensioneret, må vi flytte,” siger Carsten Carstensen.
Det er dog ikke lutter romantik at være skovboer. Det kræver sportsånd, og at man ikke er sart, når træer vælter ind over skovvejene i stormvejr. Og når parret året rundt skal fyre med brænde til den brændeovn, som varmer hele huset op.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Fast plads i litteraturen
”Det lille hus i den store skov” fra 1932 af Laura Ingalls Wilder handler om hendes opvækst og familiens nøjsomme og ofte barske liv i Wisconsins store skove i 1870´erne.
”Hans og Grete” om søskendeparret som trues af en heks dybt inde i skoven i et hus bygget af slik og kager. Fortællingen er et eventyr nedskrevet af Brødrene Jacob & Wilhelm Grimm i 1812.
”Den lille Rødhætte” er et folkeeventyr nedskrevet af Brødrene Grimm. Det er den mest kendte udgave i Norden og Tyskland. Men en tidligere version fra 1697 er på fransk af Charles Perrault.
”Robin Hood” er en engelsk, middelalderlig sagnfigur, som opererer i Sherwood-skoven ved Nottingham. Han er en adelig, fredløs helt, som sammen med sine lystige svende tager fra de rige og giver til de fattige. Howard Pyles´
”Den vidtberømte Robin Hood og hans muntre eventyr” er fra 1883.
”Vinden i piletræerne” er en britisk børnebog fra 1908, i hvilken, Kenneth Grahame beskriver Hr. Tudse og andre menneskeliggjorte dyrs liv i og omkring skoven. Den mest elskede udgave er fra 1931 med Ernest H. Shepards illustrationer.
”Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven” er en børnebogsklassiker, som den norske forfatter Thorbjørn Egner skrev i 1954.
”The Hunger Games” (Dødsspillet) er en serie science fiction-romaner med skov som location. Bøgerne er skrevet af den amerikanske forfatter Suzanne Collins og den første udkom 2008.
Hver måned i Liebhaverboligen bringer vi en eksklusiv makeover og giver en heldig kvinde muligheden for at forny sin stil.
I denne måned er det 40-årige Bolette Boe Hansen, som kom i kyndige hænder hos tøjforretningen Reve no 1 i Hellerup, frisør Salon Bjørling samt Clinique Belnatur.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
FØR
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Hvem: Bolette Hvalsøe Boe Hansen, 40 år Profession: Teamleder hos SOS International Tøjstørrelse: 36/38 Højde: 1.77 cm
Pernilles forventninger og efterfølgende reaktion:
Før: ”Jeg havde ingen forventninger som sådan, men jeg glædede mig utrolig meget til at komme i professionelle hænder en hel dag.”
Efter: ”Det blev en fantastisk oplevelse, hvor jeg bestemt var omgivet af dygtige mennesker. Jeg fik lagt en super flot makeup, som fremhævede mine øjne, og jeg fik nogle gode makeup tips. Håret blev sat på en ny og anderledes måde, end hvad jeg normalt er vant til, og tøjet, synes jeg, var rigtig lækkert.”
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Her er Bolette EFTER makeoveren:
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Tøj: Bolette blev stylet i elegant tøj fra bl.a. Dea Kudibal og Stylebutler. Christina tilføjer; ”Bolette har en fantastisk figur. Hun er en høj, flot pige, der kan bære det meste. Heldigvis var hun også klar på at prøve lidt af hvert, og det kan jo være sjovt at prøve noget, man normalt ikke går i. Sidst, men ikke mindst har Bolette smukke ben, der bør vises frem”.
Sæt nummer 1: Stramme, sorte bukser fra Stylebutler til 899 kr., blå skjorte fra Dea Kudibal til 1.299 kr.
Sæt nummer 2: lyseblå silkeskjorte til 1.299 kr., kort, sort bikerjakke til 1.599 kr.
Sæt nummer 3: Sort kjole til 1.299 kr., hat til 499 kr. og stilletter fra Apair til 1.599 kr.
Hår: Hos frisør Charlotte fra Salon Bjørling fik Bolette også ny inspiration. Charlotte tilføjer; ”Vi klippede Bolettes hår lidt op, så det fik lidt mere fylde og karakter. Derefter stylede vi det med et glattejern og gav hende til sidst lækre, bløde krøller.
Vi ønskede at skabe et rigtigt party look, og resultatet blev super flot! Håret var både løst og opsat, så vi skabte forskellige udtryk på billederne”.
Makeup: Makeuppen blev lagt af Kristina fra Clinique Belnatur, som udelukkende brugte produkter fra Bare Minerals. Kristina tilføjer; ”jeg lagde først en foundation på Bolette i farven ’Bare Beige’ og sluttede af med rougen ’Aphrodisiac’ på kinderne samt lidt i panden og på toppen af næsen. På øjnene kom et miks af nuancen ’The Grand Finale’ samt en eye-brightener, ’Luminous 2’.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Eksperterne bag:
Christina Kjær,Indhaver af rêve no. 1 Strandvejen 136B, 2900 Hellerup, Telefon: 6168 2511, www.reveno1.dk
Charlotte Bjørling, Frisør salon Bjørling Margrethevej 1, 2900 Hellerup, Telefon: 6075 6065, www.hellerupstrandvej.dk
