Mangler du idéer til seværdigheder i Hellerup på en lørdag eller søndag, så se her! På et lille område er der både mulighed for at besøge strand, park, museer, udstillinger, arkitektur, restauranter og meget mere.

 

FET_Hellerup_Mindelunden

 

Mindelunden

I Mindelunden, Tuborgvej 35, bliver faldne danske modstandsfolk fra Anden Verdenskrig husket. Stedet ligger på det tidligere militære øvelsesterræn for Ingeniørkasernen i Ryvang- en. I sommeren 1945 begyndte arbejdet med at etablere området som mindeplads, og fem år senere blev Mindelunden indviet.  Siden er anlægget udvidet flere gange, senest i 1990. Det står dog stort set som i 1950 med indgangsportal udført af professor Kaj Gottlob og haven anlagt af stadsgartner Axel Andersen.

Svanemøllens kaserne blev i august 1943 overfaldet af det tyske militær og brugt til indkvartering af tropper. Øvelsesterrænet blev henrettelses- og begravelsesplads for danske modstandsfolk. Først efter befrielsen gik det op for offentligheden, hvad der var foregået, og en del af området blev helliget de faldne. 106 dræbte blev i kister kørt fra Christiansborg Ridebane og begravet ved en højtidelighed overværet af kongehus, regering, pårørende og repræsentanter for modstandsbevægelsen. Undervejs var alle flag i byen på halv, og alle kirkeklokker ringede.

www.mindelundenryvangen.dk

 

 

FET_Hellerup_Studiebyen

 

Studiebyen

Studiebyen er opført på vejene Rygårds Allé, Sømarksvej, Lundeskovsvej, Lundekrogen og Skovlæet i 1920-24. Bebyggelsen er gemt bag den lille park Søholm Lund, opkaldt efter land-
stedet Søholm. Bebyggelsen består af 104 enkelt- huse, dobbelthuse og rækkehuse tegnet af 24 af datidens førende arkitekter – blandt andre Kay Fisker, Edvard Thomsen, Tyge Hvass, Anton Rosen og Ole Falkentorp.

Byggeriet skulle belyse forskellige hustyper økonomisk, indretningsmæssigt og materialemæssigt. Bygherre var boligselskabet KAB med den fremsynede direktør Boldsen, hvis forbillede var engelske havebyer. I begyndelsen af 1920´rne tog han initiativ til flere lave bebyggelser i hovedstadsområdet. Ideen var at skabe bedre boliger til menigmand uden for byen med lys og luft. Siden har Studiebyen været en landsby i storbyen, hvor boliger går i arv eller tildeles lejere med tætte relationer til kvarteret.

www.studiebyen.dk

 

 

FET_Hellerup_Lydolphs isbar

 

Lydolphs Isbar

Et af vadestederne i Hellerup er Lydolphs Isbar, Strandvejen 167. Isbaren har lange køer ud på fortovet på varme sommerdage. Men publikum – både lokalt og langvejs fra – kommer også i weekenderne på køligere årstider. Isbaren er lille men med et udvalg på 20 forskellige slags flødeis, sorbet og diverse ispinde. Lydolphs tager ikke imod betalingskort, så husk at medbringe kontanter, så du ikke skal stå forgæves i kø.

www.lydolphs.dk

 

FET_Hellerup_Rest Address 2

 

Address

Address er navnet på restauranten i Kongelig Dansk Yachtklubs moderne bygning, Tuborg Havnepark 15, tegnet af arkitekt Thomas Scheel fra Vilhelm Lauritzens Tegnestue. Address ligger på den sydlige kaj ud til havnens liebhaverboligblokke.  Restauranten er både stamrestaurant for de lokale beboere i området og for folk udefra, som kommer ind til frokost og aftensmad i ugens løb.

Address kalder sig en moderne version af Langelinje Pavillonen og ligger i sammenhæng med yachtklubbens klubhus. Træ er et fremtrædende element i indretningen. Her er gulve af massive planker og loft af trælameller som kontrast til glas og stål. Foruden maden giver et besøg på restauranten i Tuborg Havn mulighed for en spadseretur i havneområdet med udsigt over Øresund.

www.addresstuborghavn.dk

 

 

FET_Hellerup_Hellerup Strand

 

Hellerup Strand

Hellerup har sin egen bystrand, som er overskuelig og børnevenlig. Stranden strækker sig 100 meter fra Onsgårdsvej 100 til Lille Strandvej.  Her kan man henlægge en del af søndagsgåturen uden for sæsonen og til sommer bade, soppe og solbade. Stranden er oplagt til de mindste, da vandet er lavt det første stykke. Desuden er her legeplads og badebro samt adgang til Rosenhaven og Staudehaven bagved. Sidstnævnte når man til nogle få mener forbi Helle- rup Sejlklub og ned ad Strandparksvej. Selve stranden findes ved at tage Onsgårdsvej over for Hellerup Apotek med skilt mod Hellerup Havn.

 

 

FET_Hellerup_Experimentarium

 

Experimentarium

Under en rejse til U.S.A. besøgte Egmont Fondens formand Esben Dragsted flere science centre, hvor publikum kunne afprøve fysiske fænomener. Inspireret heraf nedsatte han en projektgruppe, som tog verden rundt for at
studere science centre, hvor naturvidenskabelig forskning blev formidlet via aktiviteter og oplevelser.

Tuborg stillede en nedlagt tappehal på Tuborg Havnevej til rådighed. Efter flere donationer kunne Experimentarium åbne i 1991. Udstil-
lingerne har siden 2014 haft midlertidigt til huse på Papirøen i København, mens Experimentarium i Hellerup om- og udbygges. Det nye center får et udstillingsområde på 11.500 m2 og genåbnes 15. september i år med interaktive udstillinger inden for naturvidenskab og teknologi. Der vil blandt andet være mulighed for at gå på opdagelse i sanserne og eksperimentere med vand og sæbebobler mm.

www.experimentarium.dk

 

FET_Hellerup_Brandmuseum

 

Gentofte Brandmuseum

Gentofte Brandvæsens 85 års jubilæum blev i 1987 markeret ved indvielsen af et brandmuseum, som viser materiel og historie i form af gamle brandbiler, brandsprøjter, uniformer mm. Museet ligger i den gamle brandstation fra 1909 på Hellerupvej 5B og viser udviklingen fra midten af 1800-tallet med håndkraftsprøjter fra gamle sprøjtehuse. Man kan se Nordeuropas ældste, danskbyggede automobilsprøjte fra 1919, Triangelsprøjter fra 1930´rne og en officersvogn fra 1946.

Publikum kan kigge på genstande som brandspande, slanger af læder, brandhager og -haner, strålerør, røgmasker og beskyttelsesdragter. Museet drives af ulønnede, frivillige medarbej- dere fra Museumsforeningen, som modtager sponsorstøtte og donationer.

www.gentoftebrandmuseum.dk

 

FET_Hellerup_Blidah park 2

 

Blidah Park

Blidahl Park i det nordlige Hellerup var arkitektonisk nyskabende, da bebyggelsen med 20 lave lejlighedsblokke blev opført 1933-35. Ved Phistersvej gav seks af datidens toparkitekter – blandt andre Edvard Heiberg og Acton Bjørn – deres bud på en personlig funkisstil. Parken med de oprindelige træer og med græsplæner og flisegange stod havearkitekt H.C. Sørensen for. Her lå før landstedet Blidah opkaldt efter en oase i Algier.

Flere eksperimenter blev afprøvet. Således blev de nymodens boliger indrettet med centralkøleanlæg, centralvarme og affaldsskakter. Det gule murværk har visse steder striber, altaner og forskellige detaljer som arkitektens personlige fingeraftryk. Bebyggelsen var tænkt som en socialt boligbyggeri, men lejlighederne var store med værelser til tjenestefolk. I dag er boligerne mere eftertragtede end nogensinde og har inspireret bebyggelser i ind- og udland siden.

www.blidahpark.dk

 

Peter Bangs Vej 145  - 2000 Frederiksberg   DK

Peter Bangs Vej 145 – 2000 Frederiksberg D

Øregård Museum

Øregård Museum på Ørehøj Alle 2 åbnede for offentligheden i 1921 efter at have været landsted for den københavnske familie Søbøtker siden1808. Ejendommen er tegnet af den franske arkitekt Joseph-Jacques Rameé. Parken åbnede allerede i 1918 med en skulpturudstil-
ling, og alle skulpturerne findes stadig på deres pladser.

Øregård Museums hovedbygning stod i 2010 færdig efter en istandsættelse. For to år siden blev sidste etape af renoveringen fuldent. Museets samling rummer mere end 3000 værker i form af grafik og malerier fra 1750 til 1930. Dertil kommer en samling af møbler, sølv og porcelæn fra årtierne omkring 1800, da landstedet blev bygget. I museets anneks er café, hvor besøget kan afsluttes.

(Foto: Ole Haupt – måske kan dette foto være det bærende, krokus passer til årstiden!)

www.oregaard.dk

Fire kendte ”indfødte” fortæller om deres opvækst i Hellerup i vidt forskellige boliger og kvarterer. Fælles er deres gode minder fra en by med tryghed og mangfoldighed. De husker alle fornemmelsen af at alt, hvad man havde bruge for, fandtes inden for ét afgrænset område. Og to bor i øvrigt stadig i Hellerup.

 

FET_Hellerup_Mia Jexen

 

Skuespiller Mia Jexen
”Vi var en hippiefamilie”

Som tre årig flyttede Mia Jexen, 31, med sin familie fra en lille lejlighed i Lyngby, forældrene havde byttet til et ældre hus i Studiebyen i det sydvestlige Hellerup. Det er en miniby i byen, og Mia Jexen husker det som et vidunderligt sted at være barn. Hun føler sig heldig over at have boet netop dér:

”Studiebyens børn kendte alle hinanden, legede i haverne og spil-
lede bold på vejen i al slags vejr. Jeg gik på Bernadotteskolen, og min barndom har været fyldt med livsglæde og nærhed”, siger 2900

Happiness-stjernen og fortsætter:

”Mine forældre er lærere, og vi er en afslappet familie, som ikke går op i det materielle. Det har aldrig gjort mig noget, at nogle af mine kammerater fik dobbelt så mange julegaver og i det hele taget kunne få, hvad de pegede på. Vores fokus har været på samvær”.

Særligt to Hellerup-butikker med personlig stemning havde betydning for Mia Jexen, før hun flyttede fra Hellerup for at gå på skuespil-
lerskole i England og senere bo på Vesterbro. Den ene var musik-
butikken Apollon på Strandvejen, hvor hendes musikglade familie købte flere instrumenter. Desuden kom hun i antikvitetsbutikken Ad`libitum, som ikke findes mere. Butikkens ejer gav Mia Jexen, som også var børneskuespiller på Folketeatret, lov til at gå til hånde og lære om gamle ting og møbler. De to knyttede et stærkt bånd og er venner den dag i dag.

 

FET_Hellerup_Jes Dorph-Petersen

 

Studievært Jes Dorph-Petersen
”Alting var sjovere dengang”

Blidahpark 1. Dér på hjørnet af Phistersvej i en stor lejlighed tilbragte Jes Dorph-Petersen, 56, sine første 20 leveår med sin mor, som var lærer. Og han husker kvarteret som et enormt behageligt sted at vokse op:

”Der var mange gamle damer, måske enker, og græsplæner, der ikke måtte betrædes. Gjorde man det alligevel, blev man jagtet af viceværten. I vores bebyggelse boede middelklassen, men det var noget ganske andet på sundvejene, hvor de store villaer lå”, siger Jes Dorph-Petersen.

Til barndommens land hørte også slikbutik, bager, grønthandler, slagter, ismejeri og købmanden hvis søn Jes Dorph-Petersen legede med. Og så var der HIK´s baner, hvor han spillede fodbold, og senere ungdomsklubben på Hellerupvej, hvor han tilbragte tid. Den er i dag revet ned:

”Alting var sjovere dengang. I dag er der for mange ejendomsmæglere, banker og optikere på Strandvejen. Det er ikke charmerende som datidens småhandlende. Første supermarked var Irma på Strandvejen over for Annasvej. Dér blev jeg flaskedreng for at tjene nogle lommepenge. Jeg var også avisbud, og da var det mest Berlingske Tidende, jeg leverede. Kun få holdt Politiken og Aktuelt”.

Jes Dorph-Petersen tænker tilbage på Hellerup som en by, hvor alt fandtes inden for en lille radius. Men der var skyggesider:

”Strandvejen var farlig med mange trafikuheld på grund af høj fart og manglende lysregulering. Og så talte man ikke om arbejdsløshed og andre sociale problemer. Efter mange år afslørede en kammerat, at hans mor var kassedame i en anden by, så det ikke skulle blive opdaget hjemme i Hellerup”.

De fleste mødre var dog hjemmegående i 1960´erne og 70´erne, og det betød servering af kakao og hjemmebag efter skoletid på Maglegårdsskolen.

”Som 35-årig flyttede jeg tilbage til Hellerup og gik ture ad de gamle ruter. Mange kammerater er også vendt tilbage, og så mødes vi gamle mænd på gaden eller i supermarkedet og mindes fortiden. Vi griner af, at Hellerup-folk er snobbede, men vi er det selvfølgelig ikke selv. Denne snobbethed er en charme, og jeg synes kun, det er sjovt med mænd i lyserøde polobluser og farvet hår i gadebilledet. Og damer i Range Rovere som de med autonom uopdragenhed parkerer lige foran de butikker, de skal ind i. Hvad enten det er tilladt eller ej. Det er bare noget, jeg trækker på smilebåndet af. Ikke noget som kan få mig til at være mindre trofast over for Hellerup.”

Foto: Per Arnesen/TV2

 

FET_Hellerup_Margrete Auken

 

EU-parlamentariker og pensioneret præst Margrete Auken
”Vi legede ude uden opsyn”

Frem til syv års alderen boede Margrete Auken, 71, i et enderækkehus på Rymarksvej i Hellerup, før familien med fem børn flyttede til et større hjem på Frederiksberg. Margrete Aukens tidlige barndomserindringer fortæller mindre om byen Hellerup men en del om et børnerigt miljø med fortrinsvis hjemmegående mødre med hænderne fulde af husarbejde. I hendes eget hjem var der unge piger ansat til at tage sig af børn og husholdning.

”Vi legede ude fra morgen til aften fra en tidlig alder. Der var ikke opsyn med os, så vi passede os selv og legede kun sjældent indendørs hos hinanden, som børn gør i dag. De største trusler var ikke biler men derimod hunde og store drenge”, lyder det fra Margrete Auken, som har boet i Valby siden 1972.

Hendes far måtte have dobbeltarbejde som læge for at forsørge familien og betale de unge pigers løn. Hendes mor var også læge og skrev de første år på sin doktordisputats derhjemme. At hun fik hjælp i huset var nødvendigt, da tøjvask, bad af børn mm var større projekter: En gruekedel i kælderen blev brugt til at varme vand, vaske tøj samt bade børn i. Forældrene badede i et zinkkar, hvor kogende vand blev blandet op med koldt:

”Hos købmanden på Tuborgvej hørte det til hverdagen at få skrevet indkøb på regning og betale ugentligt eller månedligt. Jeg bildte mig ind, at det med ”På regning” betød, at man ikke skulle betale. Så jeg forsynede flere af vejens børn med rosiner på den konto. Jeg fornemmede dog, at det ikke var helt ok og fik også en ordentlig gang skældud af vores unge piger”.

 

FET_Hellerup_Jette Schandorf

 

Bassist Jette Schandorf
”Mit Hellerup var ikke fancy”

Musiker Jette Schandorf, 55, voksede op i Hellerups sydvestlige hjørne i det hus, hun stadig bor i. Dengang var klientellet i kvarteret mangfoldigt: I de små lejligheder med triste baggårde ved stationen boede flere af kammeraterne fra Hellerup Skole, hvor Den Internationale Skole ligger i dag. De var børn af arbejdere og håndværkere, mens andre kammeraters fædre var direktører og grosserere.

Med en far og en mor, som var henholdsvis journalist og korrespondent, tilhørte Jette Schandorf og hendes tre søskende middelklassen i det blandede parcelhuskvarter. Og børnene var bevidste om, hvem der var rige, og hvem der ikke var:

”Som fem årig kom jeg i en privat børnehave i en villa på Strandvejen hos den strenge Frøken Schwanke. Da jeg senere gik i skole på Hellerupvej, kunne vi se direkte over til Bernadotteskolen. Vi, som modtog traditionel undervisning, gik i cowboytøj og lyttede til Osmonds, Sweet, Walkers og Abba, kiggede misundeligt til de langhårede børn, som måtte gå uden for skolen i skoletiden. Det var uhørt på den tid”, husker Jette Schandorf.

Hun holdt sig i sit eget kvarter i Hellerups yderste kant. Hun kan tydeligt se bybilledet med mange småhandlende, som boede i lejligheder oven på deres bager- eller købmandsbutik, for sig:

”Da jeg blev ældre, havde jeg ikke råd til at gå ret meget i byen.

Men vi kom på Sankt Peders værtshus, som stadig findes. Skovrider-
kroen besøgte jeg først, da jeg selv spillede fast derude i 80´erne med News”.

Sager udelukkende til rigtige mænd, der ikke gider chic og nuttet brugskunst, sødsuppe-interiør og romantiske loppefund.
Gearet og grejet skal ind i boligen – se mere på mandesager.dk

 

FET_Mandesager_Phase-One-A-series-IQ3-100MP-System

Topmoderne pixels i retro-design
PHASE ONE A-SERIES IQ3 100MP SYSTEM

100 megapixel burde være nok til at tilfredsstille de fleste fotografer, og det er lige præcis, hvad du finder i Phase One A-series IQ3 100MP System.

Så er der styr på pixel-problemet, og du får desuden et skarpt retro-design med godt gammeldags træ, mens der er et 70 mm. ALPA HR Alpagon objektiv og et 23 mm. vidvinkelobjektiv at skifte imellem, hvis du virkelig vil optimere skuddene. Det er jo rent kamera-blær.

Phaseone.com

 

FET_Mandesager_ROK-Presso

 

Presset espresso
ROK PRESSO

Når morgenkaffen kalder, kunne du da sagtens trykke på en knap på et monstrum af en maskine i køkkenet, eller du kan smøge ærmerne op og bruge hænderne til at bikse bønnerne sammen. Så får du jo også lidt motion i processen. Og det kan du med ROK Presso, der er udstyret med to store håndtag, som du klemmer sammen for at presse en espresso i din kop.

Det er old school tjære, og så ser det jo samtidig skarpt ud at have sådan en metal-satan stående på køkkenbordet.

Rokkitchentools.com

 

FET_Mandesager_Koval-X-Mikkeller-Single-Barrel-Whiskey

 

Mikrobrygget whiskey med danske noter
KOVAL X MIKKELLER SINGLE BARREL WHISKEY

Det danske mikrobryggeri Mikkeller har vundet et hav af priser for deres øl, og nu kaster de sig over den ædle kunst at lave whiskey. Eller det vil sige, de gør det ikke selv, for øl-entusiasterne er gået sammen med det amerikanske destilleri Koval om at lave en række flasker med 40% gyldne dråber med et skud chokolade malt, så du både får aromaen og smagen af choko. Det lyder ikke dumt.

Koval-distillery.com

 

FET_Mandesager_Halo-Sport_1

 

Træn smartere
HALO SPORT

Hvis du alligevel hører musik under træningen, kan dine hovedtelefoner vel lige så godt gå ind og aktivt hjælpe dig med anstrengelserne. Og det gør Halo Sport. Ved hjælp af teknikken neuropriming, skyder den energipulser ind i din hjerne, så din motor cortex er i stand til at sende stærkere signaler til dine muskler og lettere aflæse responsen, hvilket i praksis betyder, at du kan aktivere flere muskelfibre og dermed optimere træningen.

Det er videnskab, når det er bedst. Det hjælper desuden med motorikken, hvis du for eksempel skal kaste, sparke eller udføre krævende bevægelser – og så kan du selvfølgelig høre musik via Bluetooth.

Haloneuro.com

 

FET_Mandesager_Web_DeathWishCoffee

 

Verdens stærkeste kaffe
DEATH WISH COFFEE

Et ordentligt skud koffein kan redde det meste, og selvom Death Wish Coffee lyder som om, at det fjerner din livslyst, så er det faktisk præcist det modsatte. Her får du nemlig verdens stærkeste kaffe med dobbelt så meget koffein som i almindelige bønner, og det burde kunne sparke dig i gang.
Kaffe fåes i hvert fald ikke stærkere.

Deathwishcoffee.com

 

Untitled-1

 

En butler i skabet
LG STYLER TRUESTREAM

Forestil dig et tøjrenseri derhjemme, så dit skab ikke bare opbevarer dit tøj, men også renser og stryger det hele. Det er ret genialt. Og det er lige præcis, hvad LG Styler går ud på, og nu har de lavet et nyt skab med TrueStream, der er endnu mere kompakt og hurtigere, så her hænger du bare dit jakkesæt, bukser, slips, skjorter, t-shirts og resten af kluns-arsenalet ind i skabet, og så sørger dampen for resten, mens du kan vælge program og følge med i processen med en app på mobilen, og så bliver tøjet lige så friskt, som hvis du lige havde hentet det fra renseriet. Det sparer dig godt nok for meget besvær.

Lg.com

 

FET_Mandesager_Sander-Mulder-Pandora-Cabinet_1

 

Cool container-stil
SANDER MULDER PANDORA CABINET

Shippingcontainere er seje. Sådan er det bare.

Derfor giver det også pokkers god mening at smide dem ind i huset, og det sørger Sander Mulder for med sit Pandora Cabinet, der rent faktisk er lavet af genbrugte containere fra den virkelige verden.

Du kan vælge mellem tre forskellige størrelser, flere farver, designs og om der skal være hjul på de kreative skabe, så det er bare med at gå amok.

Sandermulder.com

 

FET_Mandesager_Tesla-Model-S-for-Kids

 

Mini Tesla
TESLA MODEL S FOR KIDS

Selvfølgelig skal de små da også være godt kørende, og hvis du i forvejen har en Tesla Model S i garagen, er det her en fed tilføjelse. Det er det egentlig også, hvis du ikke har en Tesla i forvejen. Tesla Model S for Kids er nemlig lige præcis, hvad navnet fortæller dig, og minimodellen topper med 10 km/t, har fungerende lygter og højtalere, som tager imod musik fra din mobil eller medieafspiller, og du kan vælge imellem tre farver, så det hele rigtigt kan matche.

Tesla.radioflyer.com

 

FET_Mandesager_Sommi-Wine-Cellars_1

FET_Mandesager_Sommi-Wine-Cellars

 

En vinkælder i stuen
SOMMI WINE CELLARS

Når kun det bedste er godt nok, betyder pengene ikke så meget. Og hvis det er en filosofi, du er klar til at bakke op med en pumpet tegnedreng, er det her ren forkælelse til din vinsamling. Sommi Wine Cellars sørger nemlig for, at du ikke behøver gemme de dyre dråber væk i en kælder, for her får du et skab af genbrugt træ fra gamle lader, der er isoleret og udstyret med et kølesystem, så flasker holder sig på den optimale temperatur.

Så er der selvfølgelig det der med prisskiltet, for den mindste model med plads til 120 flasker koster 53.000 kroner, men du kan også gå helt amok med en kapacitet på 450 flasker. Og så kan du vel godt gætte, hvad der sker med prisen.

Sommi.co

 

FET_Mandesager_Rimowa-Electronic-Tag

 

Den smarte kuffert er på vej
RIMOWA ELECTRONIC TAG

Okay, det her burde nogen da have fundet på forlængst. Men bedre sent end aldrig, så vi må hellere give Rimowa og Lufthansa noget ros for ende-lig at gøre noget ved det. De har nemlig samarbej- det om at lave elektroniske tags til din bagage, så du kan droppe papirerne og klare det hele via et display med E-Ink på kufferten. Dine oplysninger bliver altså automatisk opdateret på displayet via Bluetooth, og det betyder i praksis, at du sparer tid i lufthavnen og i stedet kan bruge den på vigtigere ting – som for eksempel at ankomme lidt senere til lufthavnen. Så slipper du desuden også for at have klistermærker på kufferten hele tiden, fordi du ikke lige får brugt fem sekunder på at pille dem af efter rejsen. Det bliver spændende at se, hvor lang tid der går, før konceptet spreder sig til flere flyselskaber, men de må da bare se at komme ind i kampen.

Rimowa.com/da

 

Kronborg i Helsingør er mest berømt for at have været prins Hamlets borg i Shakespeares skuespil samt for krigeren Holger Danske, som slumrer i kasematterne. På næsset med strand uden om lå allerede i 1400-tallet fæstningen Krogen. Men det var Frederik den 2., som byggede Kronborg og senere hans søn Christian den 4., som genopbyggede slottet som symbol på rigdom og magt.

 

FET_Kronborg_Slotte_i_Nordsjælland_Kronborg_set_fra_soesiden2_bFoto_Thomas Rahbek_Kronborg

Daglige omvisninger giver et indblik i Kronborg Slots historie, arkitektur og udsmykning. Lokaler lejes desuden ud til møde, middag, teambuilding, events mm.

 

I over 400 år er Kronborg centrum for indkassering af øresundstold, og slottet er vidt berømt i sine gyldne år mod slutningen af 1500-tallet. Med kraftige kanoner, som peger direkte mod de skibe, der sejler forbi, vover de søfarende ikke andet end omgående at betale for at sejle igennem her på Sundets smalleste sted. Det gør kong Frederik den 2. til en holden mand, og han opgraderer renæssanceslottet med fløje og tårne med kobbertag og -spir. Murene er af mursten fra det tidligere slot på stedet – og beklædt med en facade af gotlandsk sandsten. Kronborg bliver blandt søfarende, handelsfolk, diplomater, kongelige og købmænd berømmet som et storslået slot, hvor hoffet lever i sus og dus, og hvor der ikke spares på noget.

Men hoflivet og dets overflødighedshorn af pomp og pragt forsvinder brat efter en brand i 1629 forårsaget af et par håndværkeres uforsigtighed med åben ild. En æra er slut, da flammer fortærer det meste af slottets interiør med kostbare møbler og kunstskatte og krøller det smukke kobbertag sammen. Slottet bliver genopbygget, men fra da af går det mere triste tider i møde. Disse kulminerer, da svenskekongen Karl Gustav beskyder, besætter og plyndrer Kronborg i 1658-60. Flere kostbare kunstgenstande som bl.a. Frederik den 2.’s bordhimmel (en slags baldakin) vævet i uld og silke med guld- og sølvtråde tages som krigsbytte og opbevares den dag i dag på Nationalmuseet i Stockholm. Værket er dog pt. udlånt (!) til udstilling på Kronborg frem til 2016.

 

Hamlets slot

Kronborg er fæstningsanlæg og renæssanceslot i ét bygget på en naturlig pynt i Helsingør. Slottet blev i år 2000 optaget på Unescos verdens arvsliste.

Kronborg Slot er berømt som kulisse for skuespilforfatteren William Shakespeares ”Hamlet”, prins af Danmark. Det er desuden hjemsted for Holger Danske, en legendarisk dansk kriger og ridder i Karl den Stores hær. I følge overle-

veringerne hviler han i kælderen under Kronborg men vil komme Riget til undsætning, når det trues. En statue af den sovende Holger Danske findes i kasematterne. Den er udført af H.P. Pedersen-Dan i 1907.

Oprindeligt var det Frederik den 2., Christian den 4.´s far, som byggede og navngav slottet som et kraftfuldt symbol på sin rigdom og magt. Slottets historie går dog helt tilbage til 1420´rne, hvor den danske konge Erik af Pommern opførte fæstningen Krogen på samme næs for håndfast at kontrollere indsejlingen til Øresund og opkræve indbringende told, som i flere hundrede år gjorde Helsingør kendt og velhavende. Oprindeligt var Krogen en samling huse bag en kvadratisk fæstningsmur og lignede ikke et slot.

I årene 1574-1585 ombyggede Frederik den 2. middelalderborgen til et storslået renæssanceslot med hjælp fra tidens nederlandske bygmestre Anthonis van Opergen og Hans van Paeschen – og der blev ikke sparet nogen steder.

Da storbranden hærgede slottet, klarede kun slotskirken sig på grund af de særligt solide lofts-hvælvinger. Også de såkaldte Kronborgtapeter – en serie gobeliner med den danske kongerække udført af nederlandske vævere til slottets største rum Dansesalen – blev skånet, da de ikke var ophængt på daværende tidspunkt. 15 af de dengang 43 Kronborgtapeter er bevaret. Herefter gik Christian den 4. i gang med at genopbygge slottet. I det ydre så slottet ud som før, men indenfor skete der mange forandringer med nye udsmykninger i tidlig barokstil, før stedet knap 30 år senere blev belejret.

I 1688-98 under Christian den 5. blev Kron-borgs fæstningsværker udbygget, og slottet herefter kun sporadisk beboet af kongelige.

Fra 1785-1923 var selve slottet militærforlægning for værnepligtige. De rykkede siden til kasernebygninger uden for den indre voldgrav sammen med løjtnant- og kornetuddannelsen indtil nedlæggelsen i 1991.

I 1924-38 blev Kronborg gennemgribende restaureret og ført tilbage til sit oprindelige udseende. Herefter blev slottet åbnet for offentligheden, der siden 1840´rne havde haft adgang til slotskirken. Kronborg blev i år 2000 optaget på Unescos verdensarvsliste, og det årlige besøgstal er i dag en kvart million.

 

Kronborg Gallerierne

Kronborg er meget mere end Hamlet og Holger. Kronborg er også hjemsted for 20 kunstnere – der alle har værksteder og gallerier rundt om slottet. “Kronborg Gallerierne”. Kunstnerne i Kronborg Gallerierne er alsidige og arbejder med maleri, grafik, glas, keramik,foto, tekstil og design. Gallerierne har åbent den første søndag i måneden – og når bannerne er hejst uden for gallerierne.

Hvert år arrangerer de også en fælles udstilling på Kronborg Slot. Denne sommer handler det om Shakespeare. Læs mere på hjemmesiden: www.kronborggallerierne.dk

 

FET_Kronborg_2

FET_kronværksbygningen 7

Billedkunstner Lykke Bellum – og hendes værker. “Renæssance inspiration” fra Galleri 12 på Kronborg.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Kronborg_Slotte_i_Nordsjælland_Soldater_og_kvinde_foto_claudia_brix

 Løjtnant på Kronborg

”Det var nogle betagende og usædvanlige omgivelser at blive anbragt i. Det syntes vi alle.”

Sådan erindrer pensioneret oberstløjtnant Jan Kaare Christensen, Frederiksberg, sin tid på løjtnantsskole på Kronborg Slot i 1969, da han var 20 år.

Han boede på en firesengsstue i de militære bygninger uden for slottets indre voldgrav. I en nabobygning foregik undervisningen i at føre krig, lægge strategier og føre en deling (30 mand) samt et kompagni (150 mand). Et halvt år opholdt Jan Kaare Christensen sig på Kronborg, før han fortsatte sin uddannelse på Frederiksberg Slot og siden blev flyttet til tjeneste på kaserner rundt i landet.

”Der var meget læsning, og vi var 19 unge mænd, som modtog klasseundervisning. Når vi skulle på feltøvelse i marken, blev vi kørt til det militære øvelsesareal i Hellebæk. Så var der fysisk træning, kamp fra en stilling, øvelse i angreb og andre taktiske og praktiske opgaver,” fortæller Jan Kaare Christensen og fortsætter:

”Når vi havde fri om aftenen, gik vi i byen i Helsingør, enten i uniform eller i civilt tøj. Jeg husker det som en god tid, især på grund af kammeratskabet. Og selv om det var eksotiske omgivelser langt væk fra de almindelige kaserner, husker jeg det ikke som gammeldags.

Men det er utroligt at tænke sig, at der indtil 1920´rne var indkvarteret soldater på selve slottet”.

I 1991 var det slut med soldater på Kronborg Slot.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Kronborg_Slotte_i_Nordsjælland_Hamlet_i_Kongens_Kammer_3_pÃ¥_Kronborg_foto_Thorkild_Jensen

Man kan gå i prins Hamlets fodspor på en guidet tur slottet rundt. Hamlets ven Horatio – i skikkelse af en af Kronborg guider – taler ud om hor, mord og bedrag. Han fortæller, hvordan dramaet om Hamlet kunne have udspundet sig. 

 

FET_Kronborg_Slotte_i_Nordsjælland_Holger_Danske_blaat_lys_foto_Styrelsen_for_Slotte_og_Kulturejendomme

Legenden fortæller, at krigeren Holger Danske sover tungt i Kronborgs kasematter. Men når Danmark kommer i nød, vil han vågne op til dåd og forsvare Riget.

 

FET_Kronborg_Slotte_i_Nordsjælland_Kronborg DSC_2451 foto Thomas Rahbek, SLKS

Nordeuropas dengang største dansesal var 60 meter. Loftet var med træudskæringer, forgyldninger og malerier men er i dag kun et bjælkeloft. Her var også syv store messinglysekroner og skakgulv af marmor.

 

FET_Kronborg_Slotte_i_Nordsjælland_Kronborg_Bordhimmel_DSC_0464_foto_Thomas_Rahbek

For enden af dansesalen sad kongeparret foran kaminen under en prægtig baldakin af purpurrød silke vævet med sølv- og guldtråde. Frederik den 2.´s overdådige bordhimmel kan ses til og med 2016, hvor den er på besøg fra national-museet i Stockholm. 

 

 

Den nye sæson er skudt igang, og lysten til at forny jeres køkken står måske øverst på ønskesedlen.
Mindre effekter kan også løfte køkkenindretningen og spisestuen visuelt op. Lad blikket falde på mulighederne for fornyet belysning, lækre spisestole, en farverig plakat, et feinschmecker spisebord, en lille trolley eller blot accessories til bordets servering. Grib inspirationen i et udbud, der er mere mangfoldigt i stil og tone end længe set.

Velbekomme – og nyd forårets spæde spirer.

 

FET_DesignCircus_Boligindretning_design_HUMMEREN_b674df15-a31d-4ce5-9471-21978d488177_1024x1024

 

Hummeren på køkken menuen

Skønne røde afdæmpede farver og et portræt af en smagfuld spise er hvad, plakatnyheden fra Vissevasse rummer det kommende forår. En oplagt måde at tilføje forårskulør og lidt humør til køkkenindretningen på.
Sådan en krabat vejer ca. 600 gram, men i denne papirversion er hummeren blot trykt på 170 grams MultiArt miljøvenligt papir. Den største plakatstørrelse er på 70 x100 cm. Vejl. pris: 595 kr. www.vissevasse.dk

 

FET_DesignCircus_Boligindretning_design_ren+table_2

 

 Feinschmecker spisebordet

Masser af attitude og absolut klasse udstråler dette nye spisebord Rén, som er designet af den danske duo Space Copenhagen for Stellar Works. Bordet er udført i røget eg og spektakulært i sit design, som en oplagt kontrast til det minimalistiske nordiske design.
Bordet føres i 3 størrelsesmæssige varianter. Forhandles hos www.roam.dk 

 

FET_DesignCircus_Boligindretning_design_image_27-01-2016_09-51-37

 

Elegant kogebog- og skærebrætsholder

Et nyt ‘must have’ objekt i køkkenet er netop  lanceret af det tyske designfirma Raumgestalt, som også tidligere med stor succes har sat de karakteristiske skærebrætter i røget eg i produktion. Holderen kan fint stå både funktionelt og dekorativt på bordet og holde styr på både skærebræt og kogebøgerne. Messingholderen måler 13 x 15 x 20 cm.
Vejl. pris: 299 kr. i stål og 699 kr. i messing.
Forhandler oplyses hos www.nicolajengros.dk

 

FET_DesignCircus_Boligindretning_design_7.KristinaDamStudio-SS16_bauhaus_trolley_black_greybackground kopi

 

Bauhaus trolley i en ny dansk version

Oplagt til en lille mobil servering el. som et ekstra elegant sidebord i køkkenet, designet af Kristina Dam med inspiration hentet fra den indflydelsesrige tyske Bauhaus bevægelse. Udtrykket er rent og grafisk med lakeret metal i enten sort eller hvid ramme og med diskrete hjul. Den øverste hylde er i glas, og den nederste udført i metal. Vejl. pris: 3.600 kr.
www.kristinadam.dk

 

FET_DesignCircus_Boligindretning_design_image_27-01-2016_11-54-29

 

2 i én – knivstol og kombineret bordkortsholder.

Den nye knivstols- og bordkortsholder fra Raumgestalt hedder Søren, og et sæt indeholder servering til 12 personer. Objektet føres i ubehandlet eg, og der med-følger bordkort.
Vejl. pris: 349 kr. til 6 personer og 499 kr. til 12 personer.
Forhandler oplyses hos www.nicolajengros.dk

 

FET_DesignCircus_Boligindretning_design_Bright_Moon_White_2, kopi 2

 

Belysning i krydsfeltet mellem japansk og dansk minimalisme

Den nydesignede pendel Bright Moon skabt af Jonas Højgaard matcher perfekt den minimalistiske køkkenindretning, der tåler et geometrisk twist og et elegant materialemix. Pendlen er udført i hvidt frosset glas, pulverlakeret aluminium og afsluttet med en messingtop. Lampen måler H 24 cm og Ø 30 cm.
Vejl. pris: 2.800 kr. www.nordic-tales.com

 

FET_DesignCircus_Boligindretning_design_NC_Food_AppleTrifle_2 kopi

 

Tjekkede long drinks glas

Enkle og helst fyldte long drinks glas, der følges parvis ad… kan give spisebordet den reneste lykke. Glassene er oplagte også til æble- eller andre af forårets lækre frugtdesserter. Glasset rummer 45 centiliter, H 13,6 cm og Ø 8 cm. De kan maskinopvaskes, men holder sig længere ved håndvask.
Vejl. pris: 299 kr. for 2 glas.
Forhandler oplyses hos www.normann-copenhagen.com

 

FET_DesignCircus_Boligindretning_design_Y5_environment kopi

 

Dekorativ finér spisebordsstol

Det skandinaviske møder global dekadence i denne spisebordsstol navngivet  Y5, som er formgivet af Sami Kallio og lanceres i møbelbutikkerne fra april 2016. Stolene har netop været udstillet på Tändstickspalatset i Sverige. Stolene føres i birk, sortbejdset alm. og lys ask eller olieret eg.   Vejl. pris fra 2.490 kr. www.hansk.se

 

FET_DesignCircus_Boligindretning_design_3569_Astro_Tray_All_2.ashx

 

Egetræsbakker med afrundethed

Skab orden med de nye visuelt bløde Astro bakker, der findes i 5 størrelsesmæssige varianter. De kan bruges samlet, stakkes eller benyttes selvstændigt. Navnet henviser til designerens inspiration til universet og dens orden i kaos. Bakkerne kan bruges til alle de serverings- eller mindre opbevaringsbehov, du måtte have. Designet af Nestor Campos.
Vejl. pris fra 99 til 399 kr.
Forhandler oplyses hos www.normann-copenhagen.com

 

FET_DesignCircus_Boligindretning_design

 

Elegant spisestol med salonreferencer

Blødeste komfort, mulighed for armlæn og kort eller langt rygstykke. Mulighederne er mang-foldige i den nye møbelkollektion Utility fra designbrandet Stellar Works. De viste stole er designet af Neri & Hu. Møblerne er flotte til både spiseborde med detaljer eller helt rene borde. Det vigtigste er, at materialerne mellem spisestolene og spisebordet matcher hinanden. Stolene føres i flere træsorter og varierede polstertyper.
Forhandles hos www.roam.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_DBirgit_Tarp_esignCircus_Portræt af Sebastian Niepoort

Design Circus

Birgit Tarp er designer, indretningsekspert, foredragsholder og konceptudvikler i sit designstudio Design Circus.
Referencelisten tæller både virksomheder, interiørmagasiner og private kunder, mens livsstilsbranchens brands også booker designs og visuelle “numre”.

www.designcircus.dk &  www.designcircusblog.dk

 

 

FET_Leonora_Christina_Skov_00B1558

7 mennesker på en ubeboet ø afskåret fra omverdenen og en ung piges selvmord – eller mord – der ligger som en skygge i baggrunden. Leonora Christina Skov har heller ikke i sin seneste roman noget imod at høste i triviallitteraturen, når plottet skal tegnes op, men …

 

Når sandheden skal frem, så kan Leonora godt lide gode, gamle mystery thrillers á la Agatha Christie. Men i modsætning til Christie er hun ikke særlig interesseret i, hvem ’der gjorde det’.

– Jeg ved det faktisk ikke, tilstår hun. – Jeg vil gerne have åbne slutninger, og bryder mig ikke om alt for nette sløjfer på historien. Der er heller ikke så meget blod og vold – det er ikke Jussi Adler Olsen – men jeg kan godt lide at arbejde med et plot.

– Underholdning og god litteratur udelukker ikke hinanden! Mit sprog er litterært, men det er samtidig en underholdende thriller; man kan læse romanen hurtigt eller langsomt og finde forskellige niveauer og nuancer. I Danmark er der desværre en tendens til, at man enten har et godt sprog og en dårlig historie eller en god historie og et dårligt sprog.

 

For læsernes skyld – og underholdningens

Den vurdering kommer Leonora også med i sin egenskab af anmelder. Som kritiker er hun opmærksom på, hvor sårbar hun selv er, når hun får anmeldelser, men hendes fokus skal være på læserne:

– En anmeldelse er ikke skrevet som en kritik af forfatteren, men som en vejledning til læserne, så de kan finde hen til de interessante bøger. Det er det hensyn, jeg skal tage. Jeg skal selvfølgelig være ærlig, og læseren, der kender min smag, kan så bruge det som rettesnor.

– Men det er hårdt at blive bedømt, og jeg føler selv nogle gange, at det er mig og ikke bogen, der bliver anmeldt. Der er jo ingen, der påpeger fejl hos anmelderne, og der er ingen uddannelse til anmeldere. Faktisk ville jeg ikke læse anmeldelserne af ”Hvor intet bryder vinden”, fordi min forrige bog fik dårlige anmeldelser, men nu fik den gode, og en af mine veninder kunne ikke holde kæft og fortalte den fik 5 hjerter i Politiken. Og så kunne jeg alligevel ikke lade være med at bede min kæreste, Annette, købe en avis med hjem.

– Men vi må ikke glemme, at anmelderne også er i underholdningsbranchen. Der er bare ikke noget sensationelt i at give 3 stjerner. Så ender anmeldelsen i en enkelt spalte ude til venstre. Det er kun sjovt, når man giver 1 stjerne … eller 5!

 

Kiksede sexscener

Hun kan sagtens være skrap, f.eks. da hun – selvfølgelig – blev bedt om at anmelde ”Fifty Shades of Grey”:

– Jeg har virkelig spurgt mig selv, hvorfor den er blevet så stor en succes; den er dårligt skrevet, og det er dårlig sex. Jeg orkede nærmest ikke at læse den. Filmen var også vanvittigt dårlig. Der er forskel på at skrive for at ophidse – altså pornografi – og det jeg skriver. Mine sexscener er faktisk kiksede.

 

Kvinder, der elsker kvinder

Mange, der hverken har læst Leonora Christina Skovs romaner eller hendes anmeldelser, kender hende givetvis som debattør – både som erklæret feminist og lesbisk.

– Der er faktisk kun Djuna Barnes og mig – og engang imellem Anne Linnet – af kendte, der har erklæret os som lesbiske. Men det er vigtigt, for det er stadig ikke accepteret af alle. Det er 20 år siden, jeg sprang ud, men min mor accepterede det aldrig. Selv da hun lå kræftsyg, måtte jeg besøge hende alene. Mine forældre mente endda, at jeg var skyld i kræften, fordi det er en psykisk betinget sygdom. Det var hårdt. Der er behov for oplysning, så det er vigtigt, at vi tør stå frem offentligt.

Emnet figurerer naturligvis prominent i Leonoras forfatterskab. Ofte i skikkelse af kvinder i heteroseksuelle ægteskaber, der sent i livet følger tiltrækningen til eget køn. Til stor vrede og frustration hos mændene:

– Det er da klart, for det er uden for konkurrence. Hvis det havde været en anden mand, kunne de konkurrere. Jeg er sikker på, at jeg ville have det på samme måde, hvis min kæreste pludselig fandt sammen med en mand.

 

Ikke som de andre

Selv erkendte Leonora sig først som lesbisk som 20-årig:

– Drengene interesserede mig bare ikke i puberteten. Jeg havde en veninde, som på et tidspunkt blev boy crazy, og så foregav jeg det samme for at være med. I gymnasiet begravede jeg mig i arbejde, fordi jeg ville ind på et studie med høje karakterkrav. Så mødte jeg min første kæreste som 20-årig – hun er præst i øvrigt – og så tænkte jeg, ’nåh, det er det’!

Ikke at Leonora nødvendigvis har en stor fanskare hverken blandt feminister eller lesbiske. Hendes meget feminine image med smukke kjoler, smarte sko, gode dufte og de røde læber som signatur er ikke velset: – Jeg har aldrig været i høj kurs i lesbiske kredse – faktisk har det været svært at score – men jeg er ikke til hanekam og det androgyne look. Der er også mange, der har ment, at jeg ikke kunne se sådan ud og være feminist. Så jeg synes ikke nødvendigvis, der er mere tolerance i de kredse. Min fanskare er mest piger mellem 3 og 7 år og transseksuelle … og perverse mænd.

 

En dames alder …

Alligevel undrer det hende, at det vækker mere opsigt, at hendes kæreste er 22 år ældre, end at det er en kvinde.

– Det chokerer mig! At kvinder får lavere værdi, når de bliver gamle.

Man vil ikke lave interviews med dem, ikke fotografere dem. Nogle fotografer spørger mig allerede, om de må tage nærbilleder. Men jeg ønsker ikke at blive retoucheret. Jeg tænker – hvad så om 20 år? Shit, det er heftige vilkår.

Det handler nu ikke om forfængelighed, at Leonora ikke går uden for en dør uden fuld makeup. Det er hendes image:

– Jeg vil gerne have en genkendelighed som en figur, som forfatteren Leonora Christian Skov. Samtidig er det nemt, når jeg skal ud at optræde. Jeg kender mit look, så jeg gør det nemt for mig selv. Det har nok været den største overraskelse for mig, at det er en del af jobbet at stille mig op foran hundreder af mennesker og klæde mig ud. Det var ikke det, jeg drømte om som lille pige i Helsinge.

– Men derudover vil jeg da gerne se godt ud, tilføjer hun med et smil.

 

Sex på rejsen

Når Leonora rejser – og det gør hun meget – optræder hun dog gerne uden makeup og nyvasket hår. I mange dele af verden bliver hun og hendes kæreste også nødt til at gå stille med dørene med deres seksualitet:

– Det er en løbende diskussion mellem Annette og mig, hvor vi kan tillade os at rejse hen. Hvis de vidste, at vi var lesbiske, ville vi blive smidt i fængsel mange steder. Der hjælper mit udseende og det, at Annette er godt 20 ældre. De tror, at vi rejser som mor og datter. Det betyder også, at mændene ikke på samme måde kaster sig over mig.

Der er dog undtagelser som da de var på Bali, og man antog, at de var sexturister:

– De kunne ikke se, at vi var et lesbisk par, så de unge balinesiske mænd troede, at vi var sexkunder, siger Leonora. – Det var mærkeligt at blive set sådan, men faktum er, at kvinderne gør præcis som mændene i sexindustrien.

Den oplevelse fandt vej ind i hendes tidligere roman ”Champagnepigen”.

 

Debatprøve 2

Selv om Leonora lyser op i gadebilledet og er en hyppig gæst i medierne, så finder man hende ikke midt i en meningskrig om flest likes for sine synspunkter på Facebook.

– Ligesom man kræver Danskprøve 2 for at få statsborgerskab, burde der eksistere en Debatprøve 2 for at få lov til at kommentere, siger hun. – Vi er 5½ millioner meningshavere i Danmark, men det ville være dejligt, hvis folk kun udtalte sig om det, de havde viden om. Nogle profiler er åbne, og jeg er forundret over, hvad folk høvler ud. Det er en folkedomstol, der ikke gør noget godt. ’Shitstorm’ siger man – det er et hadeord for mig.

 

Det sidste interview

Dette er Leonoras sidste interview i forbindelse med ”Hvor intet bryder vinden”. Et par uger efter var hun rejst til Indien, og de næste par år holder hun lav profil og koncentrerer sig om sit næste projekt, som alt efter inspirationen kan gå to veje:

– Enten bliver det en ægteskabs-thriller (og der har jeg masser af inspiration at hente fra veninderne) eller også (hvis jeg har modet til det) noget biografisk. Nu er min mor død, og så kan jeg måske bedre skrive om det. På den anden side lever min far stadig. Det skal ikke være et ’misery memoir’, men jeg har en bunke lort foran mig. Jeg har haft en vis modvilje mod det, fordi rigtig mange forfattere skriver biografiske bøger, og jeg har været i tvivl, om jeg skulle skrive på hovedstolen. For hvad skal jeg så trække på næste gang? Omvendt er det måske også en måde at tvinge mig selv til at skrive om noget andet.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Leonora_Christina_Skov_00B1689

 

BlМ Bog

Leonora Christina Skov har et navn, der forpligter – men hun har valgt det selv. Hendes forældre kunne kun blive enige om Christina, men da hun senere fandt ud af, at hendes mor havde ønsket Leonora, tog hun det til sig som 21-årig. Dog først efter svære overvejelser, for hun ville helst ikke have, at folk troede, det havde noget med numerologi at gøre. Men hun ville gerne have sit navn officielt på plads, inden hun blev publiceret.

Leonora Christina debuterede med romanen ”Rygsvømmeren” i 2003 og fulgte op med ”Champagnepigen”, ”Silhuet af en synder”, ”Førsteelskeren” og senest ”Hvor intet bryder vinden”. Leonora finder sin inspiration i sit eget liv (”nej, der er ikke mange succesfulde forældre i mine romaner”), i venindernes (”efter 7 år bliver de alle sammen skilt. Så har de 2 børn på 3 og 5 og farer rundt til forældremøder på institutionerne. Men de keder sig – især mændene”) eller på sine rejser.

Hun er samtidig kendt som fe-minist, old school-feminist endda (”Begrebet er blevet udvandet. Jeg har været til møder, hvor det hele handlede om mændene – ligestilling til alle. For mig handler det om, at kvinder skal ligestilles med mænd, og det har vi desværre ikke opnået endnu”), som anmelder og som åbenlyst lesbisk. Og som hende med de røde læber …

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Leonora_Christina_Skov_00B1669

 

Leonoras hitliste:

Hvad er din største læseoplevelse?

Inden for det sidste år er det ”Great House” af Nicole Krauss. Det er fire uafhængige, men sammenflettede historier. En, jeg læser igen, og igen er Siri Husvedts ”The Blindfold”. Jeg læste den første gang, da jeg var først i 20’erne, og besluttede, at sådan vil jeg også skrive. Som barn var min favorit ”Alice i eventyrland” – nonsenssproget, æstetikken og de fint tegnede karakterer – og så er Alice en enormt irriterende pige, og det var lige mig.

 

Din største filmoplevelse?

Jeg er meget glad for film. En favorit er ”Whatever Happened to Baby Jane?” med Bette Davis og Joan Crawford. Men også eventyrlige film som “Pans labyrint”. “Høstsonaten” elsker jeg, men Annette hader den, så det var lidt svært at se den, mens hun parodierede den på svensk. Den argentinske ”Wild Tales” var inspirerende her i 2015 – jeg fik helt lyst til at skrive en novelle-
samling.

 

Din største musikoplevelse?

Jeg kan ikke skrive til sang, så når jeg arbejder, lytter jeg til instrumentelle kunstnere som den canadiske cellist Julia Kent og det islandske band, Amiina. Og ellers er jeg meget glad for Beach House, Goldfrapp, Mazzy Star, Julee Cruise (fra Twin Peaks) og senest Julia Holter og Anna von Hausswolff. Melodisk, drømmende musik er lige mig.

 

Din største madoplevelse?

Maden betyder meget for, hvor Annette og jeg rejser hen. Sydindisk mad – det er vegetarisk (jeg er ellers ikke vegetar) – og etiopisk mad, hvor man bare får en stor pandekage med alt muligt fyld, som man spiser med fingrene.

 

Din yndlingsdrink?

Det bliver let til ti kopper kaffe på en dag. Eller oolong te, som har den samme effekt. I Tante T (som ellers er sådan et sted, jeg ikke kommer, fordi det er der, kvinderne kommer med deres mødregrupper) har jeg fundet en oolong med ginseng, som er helt fantastisk. Men måske en mango lassi – det drikker jeg meget af, når jeg er i Indien.

 

Din største rejseoplevelse og et yndlingsmål?

Man kan søge om et 4 måneders ophold på McMurdo basen på Antarktis. Det har jeg ikke villet før, mens min mor var syg, for så kunne jeg jo ikke komme hjem. Indien elsker jeg – og Skotland, hvor jeg var på skriveophold på Hawthornden Castle. Det var i april, og det var bare så smukt. Der var der, jeg fik ideen til ”Hvor intet bryder vinden”.

 

Verdens smukkeste kvinde?

Dita von Teese – hun er så cool! Hun har nogle gode mode- og makeuptips. På nær hendes farvevalg. Desværre har vi forskellige hudtoner, fordi hun i virkeligheden er blondine.

 

Verdens smukkeste mand?

David Bowie var smuk. Han er i øvrigt en af de få mænd, hvis musik jeg holder af.

 

Det vigtigste i din verden er …?

At have tid og ro til at skrive, at se verden, at have et godt kærlighedsforhold og venskaber.

 

FET_Leonora_Christina_Skov__00B1520

 

 

 

 

Tomas Ambt Kofod har spillet hovedroller i bl.a. The Phantom of the Opera, Love Never Dies, Les Misérables, Evita, Miss Saigon, West Side Story og Fame. Han spillede den halve titelrolle som Udyret i The Beauty & the Beast. Nu skal han spille den dobbelte titelrolle i Broadway-musicalen Jekyll & Hyde.

 

FET_Tomas Ambt Kofod_Teater_TTAK - glad (Jesper Paasch)

 

Jekyll & Hyde – the Musical, der har trukket fulde huse i flere end 25 lande, har premiere 11. februar på Det Ny Teater. Musicalen er baseret på Robert Louis Stevensons klassiske fortælling Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde om den respekterede læge dr. Jekyll, som eksperimenterer med en behand-ling, der forvandler ham til den samvittighedsløse psykopat Mr. Hyde, som begår talrige ugerninger.

Tomas Ambt Kofod, der spiller Jekyll og Hyde, er en dygtig skuespiller med en exceptionel sangstemme. Han har i mange år været et sikkert es i Det Ny Teaters store musicals.

Vi mødes en fredag efter dagens prøver, og det er en godt brugt, men veloplagt Tomas, som tager imod i garderoben.

 

Da du spillede Che i Evita, kaldte du rollen for en ordentlig mundfuld. Hvilken ”størrelse” har rollen som Jekyll & Hyde så?

– Det må være en ordentlig røvfuld, for nu at sige det populært, siger Tomas og griner. – Jeg er i hvert fald ikke stødt på noget større parti i musicalverdenen.

 

Skuespillere graver ofte i deres indre efter karakteregenskaber til en rolle. Folk, der kender dig privat, omtaler dig som positiv og venlig. Har du selv noget af Hyde i dig?

– Jeg har masser af Hyde i mig, men jeg har fået en god opdragelse, siger han med et glimt i øjet.

– I bund og grund må enhver rolle komme fra én selv. Man behøver ikke at være det, man spiller, men har man noget af det i sig, er det bare at bruge løs. Hyde er aggressiv, hævntørstig og egoistisk, og det sjove ved at spille rollen er, at det er omkostningsfrit at give slip på sig selv.

 

Hvordan forbereder du dig til rollen?

– I prøveperioden maver man sig ind på den karakter, man skal spille. Man skal komme med åbent sind og lytte, især til sin mavefornemmelse. Man trækker ofte mange nitter, før man finder sin vej. Det er en fysisk krævende rolle, og jeg træner for at være i god kondition.

– Jeg har kun nogle få, korte pusterum, hvor jeg ikke er på scenen, så det er en rolle, der er god til at kurere eventuel sceneskræk, siger han med en vis ironi.

 

I skal spille i en anderledes scenografi, hvor en del af publikum sidder på scenen?

– Ja, scenografen er inspireret af gamle universitetshospitaler, hvor de studerende sad i båse rundt om operationsbordet. Udgangspunktet for scenografien er Dr. Jekylls laboratorium, og derfor kommer en del af publikum til at sidde i laboratoriet som de studerende gjorde i gamle dage.

– Det har givet et helt anderledes prøveforløb, fordi vi ikke skal spille i én retning, som vi plejer, men i alle retninger.

 

Hvordan bliver den oplevelse for publikum og for jer på scenen?

– Vi ved det ikke helt endnu, så vi er meget spændte og glæder os, men jeg kan godt garantere, at publikum som sidder på scenen ikke bliver snydt.

 

Hvordan lever man med kontrasten mellem den uhyggelige Mr. Hyde og rollen som familiefar udenfor teatret?

– På engelsk hedder et skuespil jo ”a play”, som betyder leg eller for sjov. I den her rolle trækker jeg på dybe følelser, der er så onde og grove, at man næsten bliver ”tværtimod”, når man kommer hjem, og er mere sød og rar, end man plejer at være.

 

Din kone Ane Kofod designer selskabs- og brudekjoler, og jeres børn har haft roller på Det Ny Teater. Er kreativitet familiens samlingspunkt?

– Vi har flere samlingspunkter, men kreativitet er absolut ét af dem – og den bruges i mange sammenhænge og aspekter. Ane og jeg sparrer med hinanden, og det har været sjovt, når Conrad (12 år) og Laura (9 år) har været med i forestillinger. De har fået en førstehånds- oplevelse og forståelse for fars arbejde.

 

Hvad beskæftiger du dig med i de perioder, de fleste skuespillere har mellem opgaverne?

– Man er jo altid på jagt efter nye arbejdsopgaver. Men når der er breaks, prøver jeg at indhente det forsømte på hjemme-fronten. Jeg får tid til håndværkeropgaver i vores lille hus, som jeg har bygget om, efterhånden som børnene er blevet større.

 

Hvad bliver din næste opgave?

– Jeg har lige sagt ja til at spille Zorro i Varde Sommerspil, hvor jeg også spil-lede Sonny i Den Eneste Ene. Det bliver et dejligt gensyn og spændende at være med i en musical med Gipsy Kings musik. Jeg glæder mig specielt til at have familien med, så vi kan holde lidt ferie samtidig.

Som afslutning på samtalen inviterer Tomas Ambt Kofod mig ned på scenen, hvor scenografien er under opbygning. Den bliver enorm flot – og anderledes. Jeg skal bestemt prøve at sidde på scenen, når jeg skal se Jekyll & Hyde – the Musical. Så kan jeg også prale med, at jeg har været på scenen i en musical på Det Ny Teater. Det har jeg altid ønsket mig.

 

FET_Tomas Ambt Kofod_Teater_TJ&H - De fire lige (Per Kruse)

Glædespigen Lucy (Julie Steincke), Dr. Jekyll & Mr. Hyde (Tomas Ambt Kofod), Emma, Jekylls forlovede (Camille-Cathrine Rommedahl) og advokat John Utterson (Kurt Ravn)(Foto: Per Kruse)

 

FET_Tomas Ambt Kofod_Teater_TJ&H - scenografi

Paul Farnsworth har ofte tryllet med scenografien på Det Ny Teater. Han gør det igen i Jekyll & Hyde – the Musical, hvor en del af publikum sidder på scenen, som tilskuere i Dr. Jekylls laboratorium.

 

FET_Tomas Ambt Kofod_Teater_TJ&H - Tomas-Julie (Miklos Szabo)

Mr. Hyde (Tomas Ambt Kofod) hygger sig med Lucy (Julie Steincke) om natten
(Foto:  Miklos Szabo)

 

 

 

Vedbækfundene på Gammel Holtegård giver et enestående indblik i Danmarks oldtid og vore forfædres liv. Udstillingerne viser 7000 år gamle grave fra det jægerfolk, som boede på bredden af den fjord i Vedbæk, som nu er Maglemosen. Fjorden skyldes den fem meter højere vandstand i det to-tre grader varmere klima end i dag.

 

FET_Vedbækfundne_Den store jæger

Sund stenalderkost: Det må have været en unik oplevelse at være med til at udgrave Bøgebakken gravplads,hvor P-pladsen ved Vedbæk Skole og station ligger i dag. Undersøgelser afslørede oldtidsfolkets stærke knogler takket være motion i jagten og diæt af marine dyr, pattedyr, bær, planter mm. Tænderne var slidte men helt uden huller. Datidens mennesker var dog slemt gigtplagede.

 

Det lignede et månelandskab, da området ved den kommende Vedbæk Skole var gravet op i 1975. Der havde tidligere i flere omgange været arkæologiske udgravninger på lokaliteten, og arkæologerne havde fundet en mængde våben og redskaber fra jægerfolk, som levede i Vedbæk i sidste del af jægerstenalderen. Men ved planeringen af området til P-plads dukkede skeletrester fra mennesker op. Nationalmuseet blev tilkaldt og gjorde et fantastisk fund, da grave med spor efter 22 døde mennesker dukkede op:

”Før kendte man kun ganske få grave for den tid. Nu fandt man adskillige velbevarede skeletter og kunne ved at tage prøver af dem og lade specialister undersøge tænder og knogler få viden om, hvordan livet havde været i Danmark for 7000 år siden. Både hvad angår sundhedstilstand, diæt mm,” siger museumsinspektør Anne Birgitte Gurlev, leder af Vedbækfundene.

Arkæologerne har i dag kendskab til godt 40 bopladser fra Kongemose- og Ertebøllekulturerne, som er fundet i Maglemosen på skrænterne til den tidligere fjord, som strakte sig ind i landet ved Vedbæk i stenalderen. Stedet, hvor gravene blev fundet, er den nuværende parkeringsplads ved Vedbæk Skole på lokaliteten Bøgebakken. Tænk på det næste gang, du parkerer bilen her for at tage med Kystbanen! Bøgebakken var strategisk placeret ved mundingen af den fjord, som strakte sig fra Øresund ind i landet ved Vedbæk. I den periode var klimaet to-tre grader varmere end i dag, og vandstanden hele fem meter højere. Men klimaet blev koldere, og da landet hævede sig, trak vandet sig tilbage. Derved blev fjorden tørlagt og lukkede sig lige som på lignende lokaliteter ved Nivå og Ordrup.

”Her har været relativt behageligt med mildere klima og lunere vand end i dag. De har ikke sultet, for der var rigeligt med fisk i vandet og dyr i urskoven,” fortæller Anne Birgitte Gurlev, som også beretter om et opfindsomt folk, der konstruerede fiskeruser af sammenbundne grene, fælder og diverse våben til at fange dyr med.

 

Mor med barn

Det tykke lag skraldedynge vidner om konstant bosættelse mellem 4.500 og 5500 før Kristi fødsel og om beboernes afhængighed af jagt og fiskeri, hvor der var rigelige ressourcer. De 17 grave med velbevarede skeletter fra Ertebølle-kulturen (opkaldt efter en køkkenmødding fundet ved Limfjorden i 1800-tallet) var rødfarvede af brændt okker enten af rituelle årsager eller på grund af farvning af skinddragter. Gravene blev fundet på bopladsen. Sammen med skeletterne fandt arkæologerne redskaber af flintesten samt knogler og tænder fra forskellige dyr nedlagt af stenalderens jægere.

Vedbækfundene, som er en del af Rudersdal Museer, har siden 1984 haft sin egen udstillingsfløj på Gammel Holtegård, hvor publikum kan se de enestående fund fra Danmarks oldtid. Her er udstillet fire af de 7000 år gamle grave fra det jægerfolk, som boede i Vedbæk i den sidste del af jægerstenalderen, lige før man begyndte at rydde urskoven og dyrke jorden med afgrøder.

Det mest fascinerende fund er skelettet af en cirka 18-årig ung kvinde, som sammen med sit drengebarn døde ved en for tidlig fødsel i syvende eller ottende graviditetsmåned. Barnet blev med stor omsorg anbragt på en svanevinge og begravet ved siden af sin mor, som fik en ekstra dragt under hovedet som pude. Et andet skelet stammer fra en godt 50-årig mand, hvilende på et hjortegevir under skuldre og hofte. En tredje grav rummede tre personer, heraf en person tydeligvis dræbt af pileskud.

 

FET_Vedbækfundne_Udstillingsbygning

Godt opbevaret: Der var en stærk lokal opbakning for at udstille de arkæologiske fund fra Vedbæk i området frem for på Nationalmuseet i København. Sådan blev det, og den stråtækte længe ved Gammel Holtegård kunne i 1984 åbne dørene for en oplevelsesudstilling med skeletter, våben, smykker og andre fund fra oldtiden.

 

FET_Vedbækfundne_kvinde med barn skelet hel-2

Omsorg i døden: Den verdensberømte grav fra jægerstenalderen viser den rørende samhørighed mellem den unge mor og hendes barn. Barnet blev født for tidligt, og ingen af dem overlevede fødslen. De blev gravlagt med barnet på en svanevinge og moderen med perler af dyretænder og sneglehuse.

 

FET_Vedbækfundne_Rådyr

Steg på fire ben: Rådyr er adrætte og hurtige. Men det var folket i jægerstenalderen også, så i krattet uden for bopladsen fandtes mad nok året rundt. Våben var bue og pil, spyd og fælder.

 

FET_Vedbækfundne_Kronhjort

Middagen udenfor: Stenalderfolket kunne skyde kronhjorte og andre dyr overalt i urskoven. Den dækkede Nordsjælland og resten af landet kun afbrudt af skovsøer, moser, vandløb, fjorde og åbent hav. 

 

FET_Vedbækfundne_Vildsvin

Kødfuld fætter: Sammen med sæler, hjorte og fugle var vildsvin et oplagt bytte for stenalderfolket på skrænten ned til fjorden i Vedbæk, hvor Gøngehusvej findes i dag. Dyrene levede i den urskov, som dækkede hele Danmark og også området ud til Øresund, som i øvrigt bugnede af fisk.

 

FET_Vedbækfundne_Grav med 3

Dræbt med pil: To voksne er begravet med et barn. Den ene voksne er dræbt af en spydspids i halsen. Dødsårsagen for de andre to i graven har ikke været mulig at fastslå. Det kan have været drab, ulykke, drukning eller sygdom.   

 

FET_Vedbækfundne_Arkæologer

Arkæologdrøm: Gravearbejdet med buldozere mm til den nye Vedbæk Skole måtte i 1975 udsættes tre måneder, så arkæologer fra Nationalmuseet kunne udgrave 22 døde mennesker fra 17 grave. Bopladsen har ligget på stedet for 7000 år siden. 

 

Sager udelukkende til rigtige mænd, der ikke gider chic og nuttet brugskunst, sødsuppe-interiør og romantiske loppefund. Gearet og grejet skal ind i boligen – se mere på mandesager.dk

 

FET_Mandesager_Kuberg-Freerider_1

 

Vilde Watt
KUBERG FREERIDER

Når der skal ekstra fart på cyklen, er det på tide at indkalde forstærkning fra en elektrisk motor, og det svenske firma Kuberg er eksperter i at levere Watt til dine vilde ture. Nu er de så klar med et nyt lyn i form af Freerider, der er toptunet til det hårde terræn. Den er udstyret med en motor på 8 kW, der snildt sender dig op på 55 km/t med strøm nok til en time, og derfor er der heller ingen pedaler på svinet, for du behøver dem slet ikke. Jeps, så er det jo faktisk en elektrisk motorcykel, og den er smidig som bare pokker, hvilket du får beviser på i når du ser videoen på www.mandesager.dk

www.kubergbikes.se

 

FET_Mandesager_North-Drinkware-Washington-Pint

 

Et bjerg i glasset
NORTH DRINKWARE WASHINGTON PINT

Hvis du er på udkig efter et glas, der ikke bare er et glas, er det her den helt rigtige beholder til din øl. North Drinkware er nemlig klar med et bjerg i glasset i form af den 4.027 meter høje aktive vulkan Mount Rainier, der ligger i den amerikanske stat Washington. Og det er sindssygt gennemført lavet. Det er nemlig ikke bare en omgang gætværk, for bjerget er en nøjagtig kopi af den virkelige vare lavet ved hjælp af data fra United States Geological Survey, så det er så præcist som overhovedet muligt. Skål for præcision.

www.northdrinkware.com

 

FET_Mandesager_Nitecore-Tiny-Monster-TM16GT_1

 

Det lange lys
NITECORE TINY MONSTER TM16GT

Du skal nok ikke stirre alt for meget ind i lyset fra den her lommelygte, for den kaster hele 3.600 LUMEN afsted, hvilket er sådan cirka tre gange så meget lysstyrke, som der er i det lange lys på en bil. Det er ret voldsomt – og den gør det endda på helt op til en kilometers afstand. Så skal du selvfølgelig heller ikke regne med at kunne presse mere end en enkelt time ud af batteriet, men hvis du til gengæld sætter lommelygten på den laveste lysindstilling, er der nok strøm til 610 timers brug. Ikke dumt i en indpakning af aluminium med en længde på 18,2 centimeter og en vægt på 521 gram. Det er en kompakt sol.

www.flashlight.nitecore.com

 

FET_Mandesager_Porsche-Design-911-Soundbar

 

Nye Shades til Cykelturen

Oakley Jawbreaker er resultatet af mere end 100 designs, 9600 timer i laboratoriet og mange timer på landevejene og i skoven, 27 briller komponenter og to års udvikling med Mark Cavendish. Ved at spore øjenbevægelser under cykling, indså Oakley, at cyklister bruger uforholdsmæssigt meget tid med øjnene opad. Det burde ikke komme som nogen overraskelse, men der er faktisk ingen, der har undersøgt det før. Oakley Jawbreaker har øget synsfeltet i toppen af linsen med 44% i forhold til traditionelle solbriller. Dette gør Oakleys Jawbreaker, sammen med Oakleys fantastiske optiske klarhed, til den bedste sportsbrille vi har set til dags dato. Stængerne kan justeres i længden i 3 længder. Du løfter låsehåndtaget, skubber det sorte ørestykke ud i den ønskede stilling og lukker derefter håndtaget. Der er en lille “fangearm” ved hver position, hvilket gør det lettere at få justeret længden. Alt dette er lavet for at sportsbrillen passer til alle cykelhjelme på markedet. Jawbreaker kommer i alverdens farver og der er næsten lige så mange valgmuligheder, når linsen skal vælges. Jawbreaker vejer sølle 33 gram. Find det rigtige par hos Profil Optik på Strandvejen 153 i Hellerup, tlf. 3294 9299.

strandvejen@profiloptik.dk

oakley copy

 

Højtaler med hestekræfter

PORSCHE DESIGN 911 SOUNDBAR

En Porsche 911 GT3 lyder voldsom, når den banker fra 0-100 km/t på 3,5 sekunder, og nu kan du overføre noget af magien til din musik. Porsche Design har nemlig taget udstødningen fra en 911 GT3 og forvandlet den til en soundbar. Det originale design er svært at slå, og du får desuden 200 Watt med 2.1 virtual surround og DTS TruSurround til dit soundtrack, som du selvfølgelig kan fyre videre til højtaleren via Bluetooth. Det er jo næsten oplagt at optage en rigtig 911 GT3 og bare lade den levere musikken til soundbaren hele dagen, for den motor-musik bliver man aldrig træt af.

www.porsche-design.com

 

FET_Mandesager_Powered-Wine-Opener-Gun_1

 

Skyd flaskerne
POWERED WINE OPENER GUN

Bare rolig, den her håndkanon slår ikke nogen ihjel – det skulle da lige være et helt lager af vinflasker. Powered Wine Opener Gun er nemlig i al sin herlige simpelhed en vinoplukker pakket ind som en pistol, og den elektriske åbner er ekstremt simpel at bruge, for du placerer bare løbet over flaskens top, trykker på aftrækkeren, og så skruer den helt automatisk proppen af på få sekunder. Det virker selvfølgelig ikke, hvis dine flasker har skruelåg, men kork klarer den hurtigere, end du kan nå at drikke vinen, og det indbyggede batteri har saft nok til 30 oplukninger, før du skal smide den i opladeren.

www.fancy.com

 

FET_Mandesager_Readymade-Wilderness-Survival-Card

 

Overlevelse til tegnedrengen
READYMAN WILDERNESS SURVIVAL CARD

Overlevelsesgrej er ikke meget værd, hvis du ikke har det med dig, når verden vælter. Og det bliver ikke meget mere kompakt og let at rykke med end det her Readymade Wilderness Survival Card, for det er på størrelse med et kreditkort, så du du let og elegant kan gemme det ad vejen i pungen eller kortholderen. Men du skal ikke lade dig narre af den klejne størrelse, for der er masser af lir. Overlevelseskittet af rustfrit stål indeholder for eksempel flere mini-save, pilehoveder og fiskekroge, mens du desuden får redskaber til at lave små fælder. Jeps, et almindelig kreditkort kommer du ikke langt med ude i naturen, men det her kan redde dit liv, hvis du virkelig er på skideren.

www.readymanstore.com

 

FET_Mandesager_Under-Armour-Healthbox_1

 

Træn smartere
UNDER ARMOUR HEALTHBOX

Hvis du alligevel bruger en bunke gadgets i forbindelse med træningen, kan du lige så godt kombinere kræfterne. Og det gør Under Armour med den nye Healthbox. Kittet er udviklet i samarbejde med HTC, og det består af aktivitetstrackeren UA Band til at holde styr på træning og søvn, UA Heart Rate til at overvåge pulsen og UA Scale, der er en trådløs badevægt med Wi-Fi, som måler dine fremskridt i vægt og fedtprocent og sender hele skidtet til en app, så du får det forkromede overblik. Problemet er selvfølgelig bare, at du også kan se de negative effekter af at bælle bajere og chips på sofaen, så det er bare med at komme op og komme i gang.

www.underarmour.com

 

FET_Mandesager_US-Specialty-Vehicles-Rhino-XT_1

 

Militær-SUV til private
US SPECIALTY VEHICLES RHINO XT

Det er ikke svært at spotte, at inspirationen til den her SUV kommer fra en Hummer. Det ligner jo nærmest noget, der hører hjemme på slagmarken. Det betyder også, at du kan trille afsted i hverdagen i et rigtigt krig-monster, for US Specialty Vehicles Rhino XT har masser af plads, selvom det jo egentlig er en coupé med kun to døre, mens du desuden får en 3,6 liters V6’er med 285 hestekræfter til at brumme afsted på turen. Det er noget af et bæst.

www.usspecialtyvehicles.com

 

FET_Mandesager_Slughaus-Bullet-Flashlight_1

 

Skarp ammunition til nøgleringen
SLUGHAUS BULLET FLASHLIGHT

Det er svært at være effektiv, når du ikke kan se noget, og hvis du ikke magter konstant at rende rundt med en kæmpe lommelygte, kan du bare sætte en Slughaus Bullet Flashlight i nøgleringen. Det er skarp ammunition til dine lysbehov. Den lille patron er udstyret med LED-lys, som du aktiverer ved at dreje bunden, og du kan vælge den lille satan af alumi-
nium med en overflade i matsort eller gunmetal. Men du skal nok ikke sætte den i et våben og trykke på aftrækkeren, for det kommer der ikke noget godt ud af.

www.slughaus.com

 

FET_Mandesager_Wave-City-Coffee-Table

 

Drømmebordet
WAVE CITY COFFEE TABLE

Wow, hvis du nogensinde har tænkt: “Det kunne da egentlig være meget fedt med et Inception-bord hjemme i stuen,” kan du nu føre drømmen ud i livet. Altså en drøm i en drøm i en drøm i en drøm. Nej, det er faktisk seriøst, for Wave City Coffee Table findes i virkeligheden til at pryde din stue med et meget specielt sofabord, mens du tænker på scenen fra Inception, hvor Leonardo DiCaprio lærer Ellen Paige om mulighederne i drømmene. Og der er mange.

www.mousarris.com

 

 

Foråret rimer på de store af livets fester og begivenheder. De attraktive gaver er de sjoveste at give brudeparret, værtinden el. værterne – og hvis du næsten ikke kan undvære gaven selv og har lyst til dens mage, så er det højst sandsynligt, at du har fundet en kærkommen og ekstra fin gave, som modtageren vil værdsætte.

En gave skal helst både glæde og overraske, så find nogle forslag her, som hverken du eller modtageren måske har set før. Lige nu er materialerne metalliske, syrebehandlede, blanke, skinnende, glasbåret, bemalet eller quiltet i de mest eftertragtede interiør og møbelnyheder fra ind- og udland.

 

FET_DesignCircus_SofieBørsting_Blomster 3

 

Eventyrlige og langtidsholdbare papirsblomster

I december måned har Ordrupgaard museum haft en udstilling med bl.a. Sofie Børstings håndlavede og bemalede papirsblomster. Disse unika papirsblomster i blå, creme og guld blev også udstillet på designmessen Northmodern i sidste måned og kan nu bestilles efter aftale og størrelsesønske direkte fra designeren selv.
Pris: fra 500 kr. pr. stk.

www.sofieboersting.com 

 

FET_DesignCircus_IMG_2006 copy

 

Kvadratiske GunPowder bord

Der er næsten altid plads til et ekstra lille sidebord el. mulighed for en ekstra stillebens opstilling i indretningen. Bordpladerne fra Kasper Thorup er ganske unikke med deres varierede topmønstre i et råt og abstrakt gråtonet look. Vælg i ren metalstel el. med en egetræsrammen, der er udformet som et bakkebord. Mål 30×30 H40 cm. 40×40 H42 cm. 50×75 H45 cm.
Vejl. pris: fra 3.000 – 5.500 kr.

www.bythorup.dk 

 

FET_DesignCircus_Living_SS15_Koppel

 

Klassiske danske hits

Sølvarbejder går ikke af mode, og disse skinnende kander designet af Henning Koppel er en luksus at servere vand og andre drikkevarer af. De tre elegante bonbonniere med drejede trælåg eller træskål gør sig også ekstra godt på favoritlisten og er smukke sammen i deres varierede størrelser. Både kander og bonbonniere er fra Georg Jensen.
Kande vejl. pris: 1.599 kr. Bonbonniere vejl. pris: fra 599 -1199 kr.

www.georgjensen.com

 

FET_DesignCircus_071015_08 kopi

 

Vellykket dagdrømmersofa komposition

Quilt og lyst træstel er en vellykket komposition, som er tryllet frem af den danske, vidtfavnende designer Charlotte Høncke, som har tegnet KK Daybed.
Daybeden fås også uden ryghynder og med en enkelt siddehynde, mens resten af daybeden i så fald kan bruges som sidebord.
Afhængigt af antal hynder og polster er vejl. pris: fra 12.000-24.000 kr.

www.byklipklap.dk

 

FET_DesignCircus_Flask Vase group 4 - David Derksen Design

 

Unikke bæredygtige glasvaser

Disse smukke og helt unikke funklende glasvaser er i 100% bæredygtigt design, genbrugt af thermoflasker. Størrelser og formerne er varierede, men alle vaser er udstyret med en stabil korkbund. De er designet og produceret af designeren David Derksen og koster 270 kr. (ex. fragt fra Holland).

www.davidderksen.nl

 

FET_DesignCircus_PastedGraphic-1

 

Lysende håndlavede glaskupler

De store gulvlamper med glødepærer og kork el. træsokkel giver en særlig glød gennem de røgfarvede gigantstore glastoppe, som glødepæreren stikker op af fra en kobber el. spejlbund. Alle detaljer er gennemført af designeren Kirsten Storesund, som har døbt lampen Milovat Lamp. Vejl. pris: 16.000 kr.

www.kirstenstoresund.no

 

FET_DesignCircus_NW_IMAGE_GEAR

 

Tandhjulslysestager i 3 hotte metalfarver

Gear lysestagerne findes i to varianter – de kan deles i 2 stykker og bruges samlet eller individuelt, de føres i tre stærke farver nemlig guld, kold grå og grafit guld.
De er født af inspirationen fra et københavnsk museumsbesøg og designet af Rikke Frost for New Works. Lysestagerne måler H: 75 x Ø: 90 mm H: 110 x Ø: 58 mm.
Vejl. pris: 300 kr.

www.newworks.dk

 

FET_DesignCircus

 

Japansk inspireret papirslampe med hyggefaktor

Moon er en simpel og mobil grandiøs gulvlampe designet af Lars Vejen for JensenPlus.
I midten af lampen bringes lyskilden via en opal globepære, og det læderomviklede greb gør det til en luksusoplevelse at flytte lampen, som både fås som gulv- og bordmodel. Lampen er udført i 4 mm sortlakeret stel, og skærmen er en papirstruktur. Den viste gulvlampe måler 40×130 cm.
Vejl. pris: 4.390 kr.

www.jensenplus.dk 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_DBirgit_Tarp_esignCircus_Portræt af Sebastian Niepoort

Design Circus

Birgit Tarp er designer, indretningsekspert, foredragsholder og konceptudvikler i sit designstudio Design Circus.
Referencelisten tæller både virksomheder, interiørmagasiner og private kunder, mens livsstilsbranchens brands også booker designs og visuelle “numre”.

www.designcircus.dk &  www.designcircusblog.dk

Har du endnu ikke fundet din sportsgren? Fortvivl ej, for 2016 byder på både sjove, hårde og skøre nyheder indenfor motionsverdenen. i samarbejde med personlig træner Cecilie Lind GUIDER LIEBHAVERBOLIGEN dig til otte af dem. GOD FORNØJELSE!

 

FET_Motionsformer_Cecilie Lind

 

Den funktionelle træning 

God, gammeldags træning i dit lokale fitness center. Nu tænker du måske, at der ikke er noget særligt revolutionerende ved dét, men kardio- og vægttræning bliver set på med friske øjne i løbet af de næste par år. Glem alt om træningstimer, der blot skal overstås – nu er det tid til at have det sjovt og være glad mens man tonser derud af! Man kan kalde det traditionel træning med nye motiver, hvor kropsidealerne også er begyndt at ændre sig. Hvor man som kvinde f.eks. førhen gerne skulle være en size 0 og have sixpack for at være i god form, er der nu langt mere fokus på kvindelige former og den gode bagdel. Og hvem vil ikke gerne tilslutte sig dén?

 

Impact Fitness        Product Lifestyle Photo Shoot St. George, Utah   Snow Canyon State Park Models:  Sariah, Debbie, Whitney © Dan Campbell Photography dcphoto@parkcityut.com   435-901-8830

 

Udendørstræning 

”Der findes ikke dårligt vejr – kun dårlig påklædning”. Lige her kommer talemåden faktisk til sin ret, for selvom Danmark ikke altid byder på plusgrader og høj sol, så kan man faktisk godt træne udenfor i næsten al slags vejr. I disse år oplever udendørstræning en stigende popularitet, både fordi man gerne vil ’tættere på naturen’, men også fordi parker og skove er perfekte humør-boostere og tilbyder forskellige sværhedsgrader indenfor udholdenhed og styrke. Man kan bruge naturens egne reskaber til sin træning eller man kan tage sig en rask løbetur – det handler om at rykke ud af det svedige center og omfavne den friske luft.

 

FET_Motionsformer_Kardio

 

Øvelser med egen kropsvægt 

Du behøver ikke mere end dig selv for at få en stærk og smidig krop, og måske netop derfor er træning med egen kropsvægt blevet så populært. Set fra et fysiologisk synspunkt, er der masser af fordele ved at træne udelukkende med sin egen krop som eneste redskab, for udover at styrken i muskler og knogler naturligvis øges, så gør den motoriske og neurologiske effekt også.

Når man træner med sin egen krop som redskab, får man automatisk mere fokus på sig selv, og hvad man er i stand til – man får altså i langt højere grad en sund forståelse for sin egen fysik, og man bliver bedre til at bevæge sig. Og så er det jo smart, at man kan udføre øvelserne stort set alle steder. Kroppen bliver dog hurtigere træt på grund af det øgede fokus og pres, så man bør starte stille og roligt med 20-30 minutter ad gangen.

 

FET_Motionsformer_run'

 

HIIT (høj intensiv interval træning)

Endnu en populær træningsform, som flere og flere vælger at dyrke for at spare tid og få en bedre kondition. HIIT går basalt set ud på, at bevæge sig i skiftende intervaller med både moderat, intens og maksimal ydeevne. Jo højere intensitet, du udsætter kroppen for, f.eks. under løb, jo mere fedt forbrænder du – sød musik for travle træningsentusiaster i og med, at træningen kan klares på den halve tid! Og til spørgsmålet om hvor man kan dyrke HIIT er svaret; alle steder. Fra trapperne i opgangen og sprint i parken til romaskinen og kondicyklen i fitnesscentret – alle steder, hvor man kan veksle mellem høj og lav intensitet, kan man udføre HIIT. Som prikken over i’et viser videnskabelige undersøgelser, at HIIT kan forbrænde fedtdepoterne op til 50% mere effektivt end ved almindelig konditionstræning.

 

FET_Motionsformer_Body weight training

 

Gammeldaws er in

Body weight training topper de internationale lister over de mest populære måder at bruge sin krop på. På dansk kender vi det som ‘træning med egen kropsvægt’, og det markerer måske det endelige farvel til det sidste årtis maniske brug af maskiner med kabler, indstillingsmuligheder og andet lir.

Body weight training dækker blandt andet over de go’e gamle armbøjninger, kropshævninger og maverulninger. 2016 bliver med andre ord det år, hvor vi endelig skærer alt overflødigt fra og vender tilbage til oldtidens gymnastiske øvelser.

 

FET_Motionsformer_trailrunning

 

Løb skal være beskidt

Maraton og halvmaraton er blevet hverdag, så der skal nye udfordringer til. Og gerne noget, hvor vi kommer i tæt kontakt med naturen og bliver godt og grundigt beskidte. Den militære forhindringsbane har været populær et stykke tid, og trailrunning er skudt frem på det seneste. Flere lægger løberuten væk fra asfalten og løber i stedet i mudder, gennem skove samt op og ned ad bakker. Væk er den hårde fokus på kilometertider og pulszoner, ind er til gengæld kommet glæden ved selve løbet og smukke naturoplevelser.

 

New York City's trapeze school located on the East River of Manhattan

New York City’s trapeze school located on the East River of Manhattan

 

De mærkelige

Hvert år prøver nye træningsformer at finde fodfæste, og nogle gange er den ene mærkeligere end den anden. I USA er der f.eks. folk, der dyrker baglæns løb. Det skulle både være godt for knæ og forbrænde flere kalorier end normalt forlæns løb. Vi tvivler på, det slår igennem. Eller hvad med en tur i trapez, ligesom vi kender det fra cirkus? Gyngende højt over et sikkerhedsnet får man trænet overkroppen godt igennem, mens balancen også får et gevaldigt skub i den rigtige retning.

 

FET_Motionsformer_aerial yoga

 

Find zen i luften

Yoga er stadigvæk populært, dog er der vokset en underskov af nye former frem, som bøjer begrebet. Der findes for eksempel Bikram yoga, hvor man udfører øvelserne i et 37 grader varmt opvarmet lokale. En anden ny form er aerial yoga, hvor man hænger i luften i et stykke stof og udfører øvelser og stræk som ellers ville være umulige på landjorden.

 

 

Det sidste stykke minder om Tour de France, hvor tilskuerne stimles om løberne, og da jeg nærmer mig målstregen og kan høre speakeren sige “You are an ironman!”, er det en enorm forløsning.

FET_Ironman_newcasper kopi

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Casper Walsøe

Alder: 39 år, Højde: 187 cm, Vægt: 78 kg

Resultater

Ironman København, Danmark 2014, : 9 timer 34 minutter

Kronborg, Danmark 2015 (Ironman 70.3), : 4 timer 35 minutter

Kalmar, Sverige 2015: 9 timer 27 minutter
Kvalifikation i Kalmar: Svømning: 1 timer 7 minutter, Cykling: 4 timer 51 minutter, Løb: 3 timer 23 minutter

Kona, Hawaii 2015, 10 timer 46 minutter

La Marmotte resultater:

Kørt den 4 gange. Bedste resultat : 7 timer 6 minutter i 2013

Job: Salgschef, HusCompagniet

Familie: Gift og to piger på 10 år og 13 år.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Jeg har egentlig ikke lavet noget seriøst sport, siden jeg var 17 år gammel, hvor jeg bl.a. var konkurrencesvømmer. Men for 6-7 år siden gik jeg i gang med at cykle. Sammen med et par venner stiftede jeg en cykelklub, og vi begyndte at træne en del. Jeg havde nogle bekendte, der deltog i et par ironmanevents, og jeg blev interesseret. Selvom jeg ikke umiddelbart kunne overskue løbeturen på de 42 kilometer, begyndte det at gibbe i mig, når jeg hørte historierne om Copenhagen Ironman.

I 2013 beslutter jeg mig impulsivt for at købe en startbillet til 2014-konkurrencen i København. Jeg går straks i gang med at forberede mig til løbet. Heldig-
vis har min gode ven Michael den samme ambition. Han har en professio-
nel coach, så jeg læner mig op ad ham, træner sammen med ham, følger hans kostplan og kopierer hele træningsforløbet. Vi træner intensivt sammen, hvilket betyder meget, da triatlontræning kan være en ensom fornøjelse.

Nu skal mit liv planlægges ned til mindste detalje. Min familie accepterer, at jeg tilpasser mit liv efter træningen, og jeg får det også afstemt med HusCompagniet, hvor jeg er salgschef. Man er nødt til at vælge fra, prioritere og gøre triatlon til en livsstil. Ellers går det ikke.

 

Blod på tanden

Da Copenhagen Ironman starter i sommeren 2014, er jeg totalt klar. Jeg aner ikke, hvad der venter mig, men målet er at komme under 10 timer. Dagen forløber fantastisk. Ingen uheld og gode ben. Tiden er på 9 timer og 34 minutter og en plads som nr. 16 i min aldersgruppe. Den havde jeg ikke set komme. Så får jeg blod på tanden. Næste mål er Hawaii Ironman, som er den ultimative triatlontest.

Jeg tilmelder mig Kalmar Ironman i Sverige sommeren 2015, der tæller som kvalifikation til Hawaii Ironman. Løbet går igen over al forventning. Jeg bruger 9 timer og 27 minutter og kvalificerer mig til Hawaii lige præcis som nr. 6 i min aldersgruppe 35-39 år. Det er en gigantisk forløsning og samtidig lidt uoverskueligt. Der var jo kun to måneder til løbet. Desværre bliver Michael søsyg på svømmeturen, hvor der er store bølger. Han kaster op flere gange og klarer ikke kvalifikationen.

Nu skal det gå hurtigt. Jeg bestiller flybilletter, hotel og arrangerer ferie på det rigtige tidspunkt. Jeg tager min familie med for at dele oplevelsen med dem og for at betale tilbage for de to års intensive træning. Vi skal være der en uge inden og en uge efter løbet.

 

Det forjættede land

Hawaii. Det forjættede land for triatleter. Her kæmper de bedste i verden mod hinanden under barske forhold. Det er mit mål at gennemføre og få en god oplevelse. Selvom jeg er mærket af al den ubønhørlige træning op til løbet, og selvom jeg ved, at ruten, klimaet og konkurrencen er benhård, er jeg opsat på at nyde løbet. Jeg blev siden meget klogere …

Vi starter svømmeturen på de 3,8 kilometer tidligt om morgenen. Typisk begynder en ironman fra stranden, men her skal jeg svømme 100 meter ud og træde vande sammen med 1500 andre deltagere. Massestarten er en stor slåskamp. Den første kilometer handler om overlevelse. Normalt er der stor spredning i feltet, men her er alle dygtige svømmere, så vi ligger samlet, og der er ikke meget plads til at svømme. Jeg ser flere, der bliver ramt af en anden svømmer, men jeg kan ikke komme ud til siden, hvor der er mere plads. Selvom vandet er skønt, er turen også besværliggjort ved, at vi svømmer uden våddragt. Efter én kilometer finder jeg heldigvis rytmen og gennemfører i hæderlige 1 time og 16 minutter.

For at klare den ekstreme varme på cykelturen køler jeg mig konstant ned, mens jeg kører de 180 kilometer. Oven i varmen er ruten rigtig krævende. Hele tiden op og ned i en gold lavaverden. Den virker uendelig, og de sidste 25 kilometer op til vendepunktet går kun op ad bakke. Som sendt fra himlen begynder det pludselig at styrtregne, hvilket er helt fantastisk. På nedkørslen styrter et par ryttere tæt på mig, men jeg undgår lige akkurat at blive ramt. Vi havde modvind på udturen, men da vi skal tilbage, har vinden vendt sig, og så får vi den lige ind i ansigtet igen. Det er nok min hårdeste cykeltur nogensinde, men det gør jo også ondt på konkurrenterne, så jeg lever med en tid på 5 timer og 25 minutter.

 

Ufatteligt presset

Selvom jeg er glad for at skifte til løb, frygter jeg de 42 kilometer. Min familie står i starten og hepper, og det hjælper meget. Efter 16 kilometer ryger vi over på den samme åbne landevej, som vi cyklede på. Varmen er slem, og der er ingen tilskuere på den del af ruten. Jeg er stærkt presset både fysisk og mentalt og håber, det hele snart er overstået.

Men jeg SKAL bare i mål, så skidt med tiden. Da målstregen kun er nogle få kilometer væk, og tilskuerne dukker op igen, er der en fantastisk stemning. Det sidste stykke minder om Tour de France, hvor tilskuerne stimles om løberne, og da jeg nærmer mig målstregen og kan høre speakeren sige “You are an ironman”, er det en enorm forløsning. Tiden bliver på 10 timer og 46 minutter efter en lang, lang dag. Samtidig med, at det er vidunderligt at komme i mål, bliver jeg også ramt af en tom følelse. Hvad nu?

 

Brug for hvile

Tiden efter har dog været skøn. Jeg har slappet af og indhentet det forsømte. Min krop har haft brug for hvile, og det er dejligt, at jeg kan spise, hvad jeg har lyst til. Mine mål for 2016 er at gennemføre Kronborgs halve ironman og en Powerman i København. Det er jo ren hygge i forhold til det andet.

Alle har spurgt mig, hvordan jeg har haft tid og overskud til det hele. Hvorfor har jeg orket at cykle i timevis i møgvejr. Stået op kl. 6 en lørdag morgen for at få tid i svømmehallen. Men hvis jeg vil noget, går jeg målrettet og dedikeret efter målet. Jeg har sagt nej til en masse ting, men det har været det hele værd. Jeg tvivlede aldrig undervejs. At jeg har gjort noget så vildt, har givet mig en stærk tro på mine egne evner, og hvad jeg kan magte. Jeg ønsker brændende at være blandt de bedste til de ting, jeg gør, og ved at gennemføre en ironman på Hawaii nåede jeg mit mål.

FET_Ironman_FullSizeRender-1 kopi

Eksempel på træningsuge:

Mandag: 1,5 times cykling

Tirsdag: 1 times svømning, 1 times løb

Onsdag: 1,5 timers cykling

Torsdag:1 timers svømning, 1 times løb

Fredag: Hviledag

Lørdag: 3 timers cykling, ½ times løb

Søndag:1½ times løb

 

FET_Ironman_1162_041271 copy kopi

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Facts Hawaii Ironman

Hawaii Ironman World Championship afholdes hvert efterår på øen Big Island. Konkurrencen startede i 1978, og man kvalificerer sig i en række konkurrencer verden over. Distancen er på 3.8 km svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb. Australieren Craig Alexander har rekorden på 8 timer, 3 minutter og 56 sekunder sat i 2011.

……………………………………………………………………………………………………………………………….