I over 30 år har Anemone Teatret begejstret børn (og deres voksne).
Lisbet Lipschitz er stadig aktiv i teatret både på scenen og i tilfældet ”Bamse og den kinesiske prinsesse” som instruktør. Der skal altid være noget for de voksne også i forestillingen – men børn er verdens bedste publikum, synes hun.
Hvad er det teater kan i forhold til børn?
Det er levende og her og nu. Børnene ved godt, det er teater, men det bliver også virkelighed for dem. Folk, der kommer med børn, der er yngre end det anbefalede, siger tit, at de er så vant til at se film, men det her er et helt andet medie. Og man får så meget, når man spiller for børn. Hvis jeg har spillet en ond figur, kan de godt være lidt bange for mig bagefter, men som regel kommer de hen og giver mig et knus. De synes, de kender en, når de har set en i 3 kvarter.
Kan de sidde stille så længe?
Det går forbavsende, men hvis de keder sig, er der kontant afregning. Hvis de er for små, kan de godt få lidt af et chok, fordi det bliver så virkeligt for dem. Så brug vores aldersanbefalinger.
Kan du huske din egen første teateroplevelse?
Det kn jeg lige love for. Jeg er fra Struer, og da jeg var barn var der ikke teater der og slet ikke børneteater, men skolen arrangerede så at vi kom til Aalborg Teater. Det var ”Vildanden” med Lone Hertz og jeg var 14 år. Siden kom der teaterforening i Struer mens jeg gik i gymnasiet – som jeg selvfølgelig meldte mig ind i.
I har spillet ”Bamse og den kinesiske prinsesse” i næsten 30 år – har børnene ikke ændret sig?
Ja og nej. Nogle af børnene er lige lovlig meget fremme i skoene og ’fylder’ ret meget, men når historien først kommer i gang er det det samme. Da vi i sin tid startede og spillede rundt omkring på bibliotekerne var der nogen, der kaldt os ’bamse og kylling’. Det forstod vi ikke rigtig. Men der er faktisk en sammenhæng: Forfatteren Jan Mogensen og Thomas Winding var gode venner og talte om at lave børnefortællinger om dyr med tøj på – hvad der var politisk ukorrekt i starten af 80’erne. De gik hver til sit og endte med hver deres bamse. Jan Mogensens bamsebøger udkom et halvt års tid, før Windings bamse debuterede på TV.
Forestillingen anbefales for børn 3-8 år – er det ikke svært at spænde over?
Børnene får forskellige ting ud af forestillingen afhængigt af, hvor gamle de er. Men det forstår den alle sammen. Og så kan familier med flere børn tage dem med til samme forestilling.
Og hvad med deres forældre/bedsteforældre – er der også et budskab til dem?
Ja, vi går op i, at der også er noget for dem, så der er noget at tale med børnene om bagefter. I hverdagene er det for skoler og institutioner (og bedsteforældre) i weekenden spiller vi for familierne.
Han har spillet Bond-skurk og været gennemgående karakter i HBO’s ”Banshee”, men før eller siden vender snakken alligevel tilbage til gennembruddet i ”Festen”. Nu genoptager Ulrich Thomsen sit samarbejde med Thomas Vinterberg i ”Kollektivet” – oven i købet igen over for Trine Dyrholm
Det er hyggeligt at være tilbage igen, siger Ulrich Thomsen. -Folk ændrer sig jo ikke så meget. Altså, vi er forandrede i den forstand, at vi har fået mere erfaring og er blevet dygtigere.
-Samarbejdet med Thomas var jo startet allerede med en novellefilm, dengang jeg gik på teaterskolen og Thomas på filmskolen. Så lavede vi ”De største helte” og derefter ”Festen”. Jeg skulle egentlig også have haft en rolle i ”It’s All About Love”, men der var jeg optaget af et projekt i England. Vi har ikke som sådan holdt kontakten, men det er jo en lille branche. Jeg ramler tit ind i ham, Per Fly, Ole Christian Madsen – ’guldholdet’.
Gift med trine dyrholm
Mindre er branchen trods alt ikke end, at det er første gang, Ulrich og Trine Dyrholm spiller et ægtepar. De er det pæne, succesfulde ægtepar Erik og Anna – en arkitekt (eller i hvert fald lærer på akademiet) og en TV-avis vært – der dengang midt i 70’erne beslutter, at omdanne huset, som de arver efter hans far, til et kollektiv.
– Jeg kender jo Trine helt tilbage fra teaterskolen. Hun gik vist to år under mig. Vi har spillet teater sammen, var begge med i ”Festen”, i ”Hævnen” og er nu gift her i ”Kollektivet”.
Dramaet starter i virkeligheden med, at det mest er hendes drøm at starte et kollektiv. Med fællesspisning, snak og fest føler han sig lidt forsømt, og så bliver han fristet, da en smuk, ung studerende byder sig til og starter en affære. Men det ER jo de frigjorte 70’ere, så Anna vil ikke forhindre Erik i at realisere sig selv – ja, hun foreslår endda, at den unge Emma skal flytte ind. Og sådan folder livet i ”Kollektivet” sig ud på godt og ondt.
Dengang i 70’erne
-Det er ikke en boform, der siger mig noget, men jeg havde lærere i folkeskolen, der boede i kollektiv, husker Ulrich. –Selv voksede jeg op i et typisk middelklassehjem med mor og far. Jeg oplevede lærerne som meget venstredrejede, men jeg havde ikke så meget at gøre med dem.
-70’erne står ikke så tydeligt for mig. Jeg var jo kun 7 år i 1970. Og set fra et barns synspunkt er den tid, man vokser op i, jo bare normalen. Der er ikke noget fra den tid, jeg er særlig nostalgisk overfor. Men det sjove er selvfølgelig, at modeindustrien arbejder cirkulært. Der er sikkert nogen, der griner bredt, når de nu introducerer svaj i benene igen.
Filmen er stærkt inspireret af Thomas Vinterbergs egen opvækst i kollektiv og viser børnene som statister i de s:
– Uanset hvad børn bliver udsat for, så er de jo uskyldige i det, siger Ulrich. -På godt og ondt er børn til alle tider ’ofre’ for det, de nu er født ind i. Dengang var det ’peace and love’ og ikke vold og druk. Og børn er også gode til at indordne sig. Thomas selv er det jo gået meget godt i alle tilfælde …
-Der er ikke så meget forskel på dengang og nu i den forstand, at vi har fokus på os selv. Jeg mener, at man, når man får børn, også har et ansvar for at give dem gode vaner. Jeg har selv børn og kan måske ikke være der så meget, som jeg gerne ville, men jeg kan i hvert fald elske dem! Jeg rejser det halve af mit liv. Gør det skade på børnene? Man skal passe på med ikke at projicere sine egne problemer over på børnene. Jeg synes, jeg er god til at forholde mig til virkeligheden. Sådan er det, og det forklarer jeg så børnene. Og de må spørge mig om alt!
Verden er af lave
-Men 70’erne var da en interessant tid, fortsætter Ulrich. -Vi troede på fremtiden. Det var måske lidt naivt, og det var derfor det på mange områder gik i sig selv igen. Men man ville hinanden det godt. I dag handler det om, at man skal vinde, at man skal overkomme.
-Den indstilling kunne vi godt bruge noget af i dag, hvor vi igen går i krig, og ikke har fået andet ud af det end en flygtningekrise. Dengang troede man på samtalen, på diplomatiet. Man gik efter fredelige løsninger. I dag er det mere blevet os mod dem.
-Der var også meget galt dengang, men vi så det ikke, og det gjorde det til en uskyldig tid. Dengang var aviserne nyheder, nu er avisen gårsdagens nyheder. Men medierne er også en manipulation. Jeg filmede engang i Budapest samtidig med fejringer af 50-året for befrielsen. Vi lagde da godt mærke til, at der var demonstrationen, men det var ikke så slemt. Når vi så kiggede på CNN, så lignede det nærmest revolution med bål og brand i gaderne.
-Så vores verdensbillede er også præget af en skævvridning i medierne, hvor man går efter drama, fordi det ikke er nær så sjovt at trykke de behagelige nyheder.
Øst, vest …
Ulrich Thomsen har om nogen været spydspids for danske skuespilleres succes i udlandet. Det var som nævnt ”Festen”, der åbnede dørene.
-Dengang fokuserede jeg på at komme ud, fordi jeg syntes, det kunne være sjovt, husker Ulrich. – Jeg sagde nej til ting herhjemme for at holde kalenderen åben og gik til castings i USA. Det sjove er, at uanset hvornår og med hvilken instruktør, så kommer vi altid til at tale om ”Festen”. Den er stadig stor. Sådan er det amerikanske marked. Det giver credit, at man har haft en hovedrolle i en dansk film, og at den kommer rundt til festivaler og vinder priser. De kan lide succes!
– På samme måde gør det tingene lidt lettere, at jeg har været med i TV-serien ”Banshee”. Det har også været sjovt; jeg får lov til at rejse, og det er godt betalt. Bagsiden af medaljen er, at jeg er væk hjemmefra. Når jeg rejser ud, tænker jeg, det er ’bare’ for et par måneder, men hov – pludselig er der gået et halvt år. Men familien har da været med ovre i USA i en måned. Alligevel: det med skolen og det praktiske, det hænger på min kone. Men hvis man vil, så kan man godt løse problemerne! Og der er altså potentiale i, at HBO vil ansætte en, og hvis man bliver tilbudt en rolle i ”Game of Thrones”, så kommer man til at tjene gode penge.
Siden er andre skuespillere fulgt i Ulrichs fodspor, og på det seneste er hele Nordic Noir-fænomenet eksploderet på det internationale marked.
– I virkeligheden er vi blevet gode til at lave amerikanske TV-serier, griner Ulrich. -Det, de kan lide, er, at ”Forbrydelsen” og ”Broen” er skåret over samme læst. At vi så har færre penge og derfor laver en mere skræddersyet model, er eksotisk for dem … og Sofie Gråbøls sweater. Men dybest set sælger Nordic Noir på at være det samme, som de kender.
Instruktør i svøb
Ind imellem film- og TV-arbejdet ude og hjemme har Ulrich haft travlt med at realisere helt andre karriereplaner. Han vil gerne om på den anden side af kameraet. Konkurrencen som skuespiller er nemlig hård, og jo ældre man bliver, desto færre roller byder sig til:
-Jeg vil gerne instruere. Det har altid interesseret mig. Nu har jeg gjort det med filmen ”In Embryo” – skrevet, instrueret og finansieret. Det har da været en udfordring at lave det hele selv, men i forhold til tidligere er det teknisk meget lettere. I princippet kan man optage en film med sin iPhone og redigere den på sin computer. Det har givet mange adgang til filmmediet, men også større konkurrence, hvis man vil slå igennem. Det er ikke anderledes end at drømme om at være skuespiller – der er 1.000, der hvert år søger en lille snes pladser.
– ”In Embryo” er ’den svære 1’er’. Jeg havde en partner i Tyskland, men det faldt igennem, og så gad jeg ikke vente, for jeg vidste, at jeg kunne. Jeg investerede selv i lidt software og gik i gang i USA. Jeg har haft Tómas Gislason på som klipper. Han har en stor aktie i filmen – han fik mig bl.a. til at tage flere scener om.
Ulrich vil ikke betegne sig selv som workaholic, men hans arbejde er også hans hobby, så det bekymrer ham ikke at bruge meget tid på det.
– Jeg kan lide det! Jeg har et arbejde, der bare tager lang tid. Faktisk er jeg relativt doven, men når jeg først sætter mig ned og går i gang, så kan jeg arbejde fra 8 til 24 om aftenen.
Lige op til jul – hvor interviewet foregår – er en lidt stille periode med hensyn til tilbud, men Ulrichs agenter sender ham nye TV-ting, og der er 4-5 filmprojekter på bordet.
– Derudover skriver jeg på et nyt manus, som jeg selvfølgelig også gerne vil have tid til at instruere. Jeg skal også helst have plads til at rejse med ”In Embryo” til festivalerne. Så skuespil- opgaverne i det kommende år skal helst være i den lette ende – noget med bare at gå ind og sige mine replikker.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Rundt om ulrich
Når du får et hul til det: hvor vil du så gerne tage på ferie med konen og børnene?
Guadeloupe – vi har været der en gang før, og min søn taler stadig om det. Men vi har jo også rejst en del, når familien har været i USA, mens jeg arbejdede – i Florida, Key West, og til teater i New York. Nogle gange har der været en hel uge, hvor jeg ikke skulle på, og så har vi rejst rundt.
Hvad er din passion (ud over skuespillet)?
Jeg maler billeder, når jeg har tid til det. Der er man kun sig selv, og der er kun ens egne begrænsninger at tage hensyn til.
Hvad kan du ikke sige nej til?
Jeg er lidt af en gadget-nørd. Jeg har lidt svært ved at begrænse mig i forhold til det nyeste … og jeg kommer tit til at købe for stort, for ’hvis nu jeg fik brug for …’ Og det får jeg aldrig, inden der er kommet en ny model på markedet. Jeg har f.eks. købt en iPad: jeg gik virkelig og diskuterede med mig selv, om jeg havde brug for den. Jeg endte med at købe den for at lukke munden på mig selv! Og jeg har ALDRIG brugt den!
Hvordan holder du dig i form?
Jeg har et træningsrum i kælderen. Og en personlig træner, der hjælper mig engang imellem.
Når du skal have musik i ørerne, hvad vælger du så?
Det gør jeg meget sjældent. Når jeg maler, vil jeg gerne have ro, og jeg hører aldrig musik i bilen.
Den bedste film, du har set?
Der er nogle film, der har sat sig, men det hænger også sammen med, hvor man er i livet. Dengang jeg fandt ud af, at jeg gerne ville være skuespiller, var det f.eks. ”Taxi Driver”. Og så er der Lars von Triers film, som jeg elsker.
Hvis du skulle vise dine amerikanske kolleger tre steder i København – hvad ville det være?
Christiania – det har en interessant historie, selv om der også er meget lort. Louisiana … og nogle gange kan jeg faktisk godt selv lide at tage på kanalrundfart.
Og hvor ville du tage dem hen at spise?
Relæ i Jægersborggade f.eks. – der har jeg faktisk være med nogle at mine amerikanske venner.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2015/12/SLIDE_UlrikThomsen_Interview_00B0207.jpg309620Steen Blendstruphttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSteen Blendstrup2015-12-21 13:08:422015-12-21 13:08:42Vi vender altid tilbage til Festen
Sager udelukkende til rigtige mænd, der ikke gider chic og nuttet brugskunst, sødsuppe interiør og romantiske loppefund. Gearet og grejet skal ind i boligen – se mere på mandesager.dk
Skarpt skæg DISCOMMON STRAIGHT RAZOR
Nå ja, nogen vil måske mene, at der er en grund til, at kvinder ikke kan få skæg (de fleste kvinder, i hvert fald), og derfor er mænd nærmest forpligtet til at lade ansigtets behåring gro. Det er også fair nok, men på den anden side bliver det ikke meget mere mandigt end at barbere sig med en gammeldags ragekniv. Og den her skarpe sag fra Discommon er ikke til at spøge med, for de bruger over 200 timer på at lave hvert enkelt håndtag af stål eller titanium, mens selve bladet kommer fra kniv-feinschmeckeren Joseph Bowen og bæretasken fra This Is Ground.
Det er ikke den første fusion mellem en hængekøje og et telt, vi har haft lyst til at slænge os i, og det er helt sikkert heller ikke den sidste. Konceptet er jo hamrende genialt. Og den nye Lawson Hammock melder sig skarpt ind i feltet af potentielle hvilesteder til dit korpus, for du kan både vælge at hænge den mellem to træer eller simpelthen bare slå den op som et almindeligt telt, hvis der ikke er træer i nærheden, mens du desuden får en støttende bund i hængekøjen, så du slipper for at ligge i den klassiske krumme banan-stilling. Det er virkelig en snedig sag til en gennemført campingtur med god nattesøvn.
Hvis du er på udkig efter et ur, der ikke hænger fast i fortiden, smækker Minus-8 Watch Layer Leather et stykke moderne teknik på din arm. Okay, du får stadig et klassisk rundt design med almindelige visere, så du trods alt stadig kan aflæse tiden, men urkassen på 45 millimeter er konstrueret af seks lag stål, der giver en fed 3D-effekt, og du kan vælge mellem tre forskellige modeller med sort, sølv eller kobber. Det er skarp stil med et miks af old school og nyt.
Det behøver ikke være så kedeligt at få lys i hytten. Bare se på The Lampster.
Robot-lampen er lavet af gamle dele fra traktorer og motorcykler, og den indeholder både en almindelig pære og en lyskilde, du kan styre farverne på via en app på mobilen, mens den desuden kan synkroniseres til at lyse forskellige farver i takt med din musik.
Det er da god lir, og den 45 centimeter høje robot kan desuden holde dine hørebøffer, når du ikke bruger dem.
Det er svært at slå en klassisk omgang arkade, og med Polycade kan du nærmest dufte fritterne i frituren og pølserne på grillen, for det er ret tæt på en tur tilbage til 1990’ernes besøg på den lokale grillbar med de gode gamle arkadespil. Så må du selvfølgelig selv levere en ristet hotdog med det hele, men Polycade sørger i hvert fald for spillene.
Kabinettet er nemlig lige til at hænge på væggen derhjemme, og så kan du udfordre gutterne i klassikere som Street Fighter II, Pac-Man og hundredvis af andre, mens det også er muligt at bruge den indbyggede Raspberry Pi 2 som emulator til spil fra Nintendo, Sega, Atari og mange flere. Mulighederne er uendelige, og der er mange timers sjov.
Den vilde natur rykker ind i stuen
THE ANIMAL CHAIR COLLECTION
Der er mange måder at sparke noget vildskab ind i stuen på, og de barske dyr fra naturen er en af dem. Og du behøver slet ikke være storvildtsjæger for at ramme plet, for med The Animal Chair Collection fra Maximo Riera får du møbler designet som næsehorn, elefanter, flodheste, blæksprutter og meget andet fra dyrenes rige. Det er sygt gennemført lavet, som du kan se i billederne ovenfor. Så er der selvfølgelig prisen, der er mindst lige så bestialsk som dyrene, for hvis du har råd til at kaste 400.000 kroner efter en sort læderstol eller lædersofa, har du vist også råd til at oprette et reservat til at beskytte de virkelige dyr mod krybskytter, så arterne kan leve videre i stedet for at hænge faretruende tæt på udryddelse. Det manglede da bare.
Fy for pokker, det her er jo i al sin herlighed pompøst pumperi. Hock Design Diskus består af et stativ med en ramme af aluminium overdækket med valnøddetræ, mens selve håndvægtene fra 10 og helt op til 20 kilo er lavet af rustfrit stål med greb af valnøddetræ, og resultatet er udstyr i en klasse, som du ikke finder henne i fitnesscenteret. Du kunne selvfølgelig også købe mange måneders medlemsskab i et center, for det ekstremt tunge prisskilt er på 103.000 kroner, men sådan er der jo så meget.
Hvis du ikke lige har lyst til at rende ind i ham den behårede med spredte ben på øverste række i saunaen i den lokale svømmehal – sådan en gut sidder jo altid og sveder derinde – er du nødt til at installere en svedekasse derhjemme. Og det kan du ret let med Barrel Sauna. Den fritstående tønde kræver nemlig ingen omstændig installation, for du skal bare selv smække saml-selv-sættet sammen, og så er du klar til at skrue op for temperaturen med et 4,5 kW finsk fyr af rustfrit stål, der desuden er forsynet med en timer, så du kan indstille saunaen til at være varm på bestemte tider. Jeps, så slipper du for at vente og kan bare hoppe ind i den varme tønde.
Der sker spændende ting og sager hos Bugatti, og nu er de simpelthen klar med en superbil til vandet. Bugatti Niniette er lavet i samarbejde med yachtbyggeren Palmer Johnson, og den fås i tre størrelser fra 42 helt op til 88 fod, der alle er udstyret med et skrog af kulfiber og et design inspireret af klassiske superbiler. Du skal også betale superbil-priser begyndende fra 15 millioner kroner for at få sådan en blæret båd, men til gengæld kan du få den speciallavet efter dine præcise ønsker med hensyn til indretningen. Det manglede da også bare.
Magtfulde mænd har som regel et brøl til at matche magten, og derfor giver det jo også god mening at udforme højtalere efter de høje herrer. Og det er lige præcis, hvad Sound Of Power har specialiseret sig i, for de laver skulpturer af Vladimir Putin og Kim Jong-un, hvor de marmorlignende kompositmaterialer er udstyret med 20 Watt Bluetooth-højtalere med 4 tommer drivere til at lange nogle lyd-lussinger ud i din stue. Det er skarp stil lige til at stille på en hylde eller et bord derhjemme, og du kan selvfølgelig bruge begge højtalere i et stereo-setup, hvor de leger pænt med hinanden. Det er jo bedre end de virkelige versioner af magtmændene.
Ovenpå julen er der måske ekstra behov for at hygge og fortsat kæle for familie og venner indendøre i den kolde januar måned. Se hvad der skal til for at få skabt ingredienserne til en hyggelig aften omkring hjemme-baren og pejsen i stuerne derhjemme.
Den lette servering
De smukke flasker og ikke mindst det appetitlige indhold fra Nohrlund, kan nemt give succes i hjemmebaren. Den nye serie består af færdig blandede drinks i skandinavisk look og forfriskende varianter af originale opskrifter. Hver smag er autentisk, kreeret af den fineste cocktailetikette helt uden unaturlige tilsætningsstoffer. Fx havtorn, hyben og rom 6 flasker 200 ml. Pris 225 kr.
Den elegante tang vil pryde en hver hjemmebar. PLUM er udført i metal belagt med kobber, herefter er den lakeret for at bevare dens flotte finish. Tangen er rundet af smukke detaljer, tænkt og designet af Tom Dixon. Måler L23,5 x B6,5 cm.
Lad frugterne pynte og vær synlige bl.a. med en transparent opbevaring på køkken- el.. barbordet. Bambus skål med tydelig handmade attitude, håndlavet og dekorativ til citroner el. andre oplagte ingredienser til aftenens drinks. Skålen er en del af serien Bamboo Collection fra Alessi. H 31,5 B 36 cm. Pris 570 kr.
Super stilren trolley barbord på hjul, som nemt kan blive et hit i dit moderne nordiske hjem, møblet oser af retro og funktionalitet. Det mobile bord fungerer perfekt som sidebord, og den har rigeligt med plads til dine smukke stillebens og foretrukne boligmagasiner. I køkkenet vil den ligeledes fungere perfekt som barbord / opbevaring. Trolleyens fine træhjul giver kant og personlighed. Vælg mellem sort el. hvid. Mål H 53 x L 48 x D 38 cm. Pris 1.895 kr.
Håndbanket kobber metal champagnekøler kaldet HEX, er en sand fryd for øjet! Designet af Tom Dixon og super dekorativ – selv uden champagnen. Den skulpturelle køler måler Ø 20 x H 23 cm. Pris 2.250 kr.
Invester i et mobilt barmøbel, der kan bruges til hjemmebaren i stuen. Minimalistisk smuk og med glashylder. Designet af Herbert Hirche tilbage i 1956, den har originale hjul fra 50´erne og struktureret sikkerhedsglas. Den måler L 70 x W 46,4 X H 50,6 cm. Pris 6.243 kr.
Dekorative viskestykker til serveringen derhjemme med nordiske motiver i gråskalafarver. Super flot bomuldskvalitet med varierede motiver udført i 50% bomuld og 50% linned. Designet af By Nord. Pris 130 kr.
Tidløse og klassiske krystalglas til drinks og hverdag. Crispy Lowball glas fra Frederik Bagger har et elegant og sofistikeret udtryk, som vil pynte i hjemmebaren og på middagsbordet. Crispy glassene er fremstillet af certificerede råvarer, som giver en smuk klarhed og skøn glans. Brug Crispy Lowball til en drinksaften med dine veninder eller til cognac på herreværelset. Tåler maskinopvask.
2 stk. Pris 299 kr.
Det Brooklyn basede designfirma W & P Design sørger for at hjemmebarens servering kan blive både dekadent og eventyrlig. Designet er skabt ud fra en kærlighed for ananas, vintagestilen og skønne cocktails. Efter 1 års research omkring cocktails servering i ananasforme, blev resultatet serien The Pineapple Co, der rummer ægte retro referencer til din hjemmebar. Pris ca. 200 kr. for 2 små ananas drinksholdere.
Birgit Tarp er designer, indretningsekspert, foredragsholder og konceptudvikler i sit designstudio Design Circus. Referencelisten tæller både virksomheder, interiørmagasiner og private kunder, mens livsstilsbranchens brands også booker designs og visuelle “numre”.
Josephine Bergsøe har arbejdet som guldsmed i mere end 25 år, og er anerkendt verden over for sine håndlavede smykker. Når hun skaber sine unikke smykker, er det altid i ædle materialer som bioguld, barokke perler og ædelstene. Stilen er både rå, eventyrlig og ekspressiv på samme tid. Små finurligheder og uventede detaljer giver hvert smykke sin helt egen historie.
Hvordan kom du ind i smykkebranchen?
Jeg vidste meget tidligt, at jeg gerne ville være guldsmed og da jeg blev atten, fik jeg læreplads hos en af Danmarks dygtigste juvelerer Klaus Kromann. Lige siden har jeg lavet smykker. Jeg elsker at lave smykker, fordi det er ren leg og så får man lov til at fortælle historier. På et tidspunkt troede jeg, at jeg skulle være billedhugger, men jeg egner mig ikke til store formater. For mig er det meget mere spændende med de små formater og at lave nogle bittesmå skulpturer med små historier i.
Hvad er dit yndlingsmateriale? Hvorfor?
Guld, guld og guld! Guld er et vidunderligt materiale. Det er velduftende og super duktilt. Det er så smidigt, at du kan lave selv de tyndeste strenge i det. Det er blødt og eftergivende, og det sit eget liv. Det gør ting for mig, når jeg arbejder med det. Jeg kan næsten heller ikke tænke på en sten, som ikke vil se smuk ud sammen med guld.
Hvilken ædelsten er din favorit?
Jeg er enormt glad for perler, fordi det er en usleben ædelsten, som har fået sin form af sig selv. Jeg elsker at bruge barokke perler i mine smykker, fordi de er så smukke i både farverne og formen, og går så godt sammen med guld. De har fulgt mig, lige fra jeg startede som guldsmed, og dengang brugte folk meget de pæne runde perler. Det var sådan noget, man fik når man blev student eller ved specielle lejligheder. Perler blev ligesom lig med noget pænt og nobelt, og det har jeg aldrig forstået. For mig er perler lig med hav, vildskab og sensualitet. Perler er jo i virkeligheden en lille smule frivole. De barkokke former er jo super frække.
Hvem gør det godt indenfor guldsmedebranchen?
Der er rigtig mange i Danmark der gør det godt. Irene Griegst synes jeg er helt vidunderlig, fordi hendes smykker er så lette, æstetiske og helt fe-agtige. Torben Hardenberg gør det også godt. Der sådan en taktil ting over hans smykker og de er samtidig både lækre og dekadente. Sarah Voight og Marianne Dulong, laver også nogle fantastiske smykker på hver sin måde.
Hvad betyder kvalitet for dig?
Det betyder alt. Jeg vælger altid de smukkeste materialer. Jeg bliver nødt til at synes, at alt det der bliver brugt i mine smykker, er det lækreste, jeg kan forestille mig. Kvalitet er også at finde materialer, som er så bæredygtige som muligt. Jeg har ikke lyst til at bruge stene, der kommer fra steder, hvor de folk, der har lavet dem, er blevet behandlet forfærdeligt. Guldsmedefaget er desværre også et af de mest miljøtunge områder. Guldet sviner helt sindssygt, når du udvinder det, og mange mennesker bliver ødelagt af det. Derfor bruger jeg kun det, man kalder bioguld, som i virkeligheden bare er genanvendelsesguld. Når man bruger bioguld, så er skaden sket, kan man sige. Når det er sagt, så er guldsmedefaget faktisk det fag i verden, som har længst historie for genanvendelse. På den måde er det sjovt, at kunne føre den historie videre.
Hvor går grænsen mellem smykker og smykkekunst?
Jeg er egentlig ikke særlig glad for at lave en grænse, for det er jo meget et spørgsmål om definition. Men jeg kan sige, at god smykkekunst vækker dine sanser, og gør dig nysgerrig. Det er ligesom med gode historier og med smuk arkitektur. Du skal kunne få øje på detaljer, som du ikke lige havde set med det samme.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
“Mit Univers” er en serie med interessante kreative kvinder med masser af personlig stil.
Lone Monna er designer, boligstylist, blogger og livsstilsskribent. Via sit kreative studio, Contact Copenhagen, indretter hun boliger for private og erhverv, laver boligreportager, udvikler stylede miljøer til boligmagasiner og skriver livsstilsartikler.
Nogle graner taber nålene hurtigere end andre, men du kan gøre dit til at forlænge holdbarheden.
FOTO THINKSTOCK m.fl.
Prisen på et flot juletræ svinger voldsomt i forhold til, hvor du køber det. Det er klart dyrest i byerne, fordi juletræshandlerne bl.a. har større udgifter på transport – og klart billigst, hvis du tager en tur på landet og fælder det selv. I år forventes prisen på en nordmannsgran at ligge på 100-250 kr. pr. meter afhængigt af, hvor den bliver solgt.
Juletræet med sin pynt venter på vi får begyndt
Ja, tak. Men inden vi når så langt, skal vi beslutte, hvilken slags juletræ vi helst vil have inden for dørene. Følger vi traditionen og gør, som vi plejer – eller skal vi prøve noget helt nyt i år? Der er mange muligheder, men den løsning, de fleste vælger, er nu engang at anskaffe sig en nordmannsgran.
Det er da også den model, Claus Jerram Christensen, direktør for brancheforeningen Danske Juletræer, anbefaler.
– Nordmannsgranen er en ædelgran, som ikke taber nålene så let. Naturligvis er det et spørgsmål om smag og behag, men ser man på træets nåle, er de flottere og længere og ikke nær så stikkende.
Rødgranen er jo det oprindelige danske juletræ. Det er et billigere træ, som hurtigt bliver tørt, når det kommer indenfor, og så begynder det at tabe nålene, forklarer Claus Christensen.
De andre sorter
Blågran, sølvgran (nobilis) og omorika er også muligheder, men ikke nær så udbredte i Danmark.
– Blågranen har meget stikkende nåle og bliver mere åben og asymmetrisk, jo højere den bliver. Når den når over halvanden meter, begynder det at blive problematisk. Det er et træ, som egner sig bedst i potte i en mindre udgave, siger Claus Christensen.
– Nobilis holder længere og smider ikke så mange nåle. Den er til gengæld svær at dyrke herhjemme og er derfor ikke så udbredt. Man skal ofte lede længe for at finde et flot, harmonisk træ.
Omorika kaldes også serbisk søjlegran og er i familie med rødgranen. Det er et meget smalt træ, og grenene har ikke så god bæreevne og taber nålene, fastslår Claus Christensen.
Som en buket blomster
Vil man sikre sit træ så lang holdbarhed som muligt, kan man gribe til forskellige tricks. Havefaglig leder i Haveselskabet Jesper Carl Corfitzen anbefaler først og fremmest, at man fælder sit træ selv. Så er man sikker på, at det er friskt og holder længe.
– Vælg en nordmannsgran. Den fylder ganske vist lidt mere, men har også længst holdbarhed. Har man ikke så god plads, er omorikaen og rødgranen selvfølgelig alternativer, siger han.
– Man skal tænke på sit træ som en buket blomster, når det først er taget indenfor. Det skal have vand, og jeg ville derfor investere i en god juletræsfod, som man kan fylde vand på. Sådan et træ kan sagtens sluge halvanden liter om dagen. Man skal blot huske forinden at save et par centimeter af stammen. Det rene snit i træet, giver en bedre sugeevne.
En hovedpinepille i vandet
Et godt tip er også at knuse en hovedpinepille – f.eks. en kodimagnyl, der indeholder acetylsalicylsyre – og hælde den i vandet. Det har vist sig, at træet herefter lettere optager vand.
Køber man et træ med en almindelig flad juletræsfod, vil det for rødgranens vedkommende begynde at tabe nålene efter tre dage. Nordmannsgranen taber ikke så mange nåle, men mister til gengæld lidt af glansen.
Jesper Corfitzen opfordrer til, at man anskaffer sig sit træ så tæt på jul som muligt – og i hvert fald ikke tager det inden for i varmen, før man skal bruge det. Vær opmærksom på ikke at stille træet opad radiatorer eller brændeovne og skru evt. ned for varmen om natten, så det ikke tørrer for hurtigt ud.
Fælder man selv sit træ og sørger for, det får vand, vil det i de fleste tilfælde kunne holde til en gang efter nytår.
Det oprindelige danske juletræ var en rødgran. Den er stadig udbredt, men henvender sig mest til dem, der kun kortvarigt har juletræet stående. Efter bare et par dage inde i varmen begynder det at smide nålene.
Nordmannsgranen er det mest populære juletræ, fordi den ofte er mest harmonisk og beholder nålene længere end f.eks. en rødgran.
Nobilis kaldes også sølvgran og er et af de mest holdbare juletræer med lange, bløde og tætte nåle. Det er til gengæld svært at dyrke herhjemme, og man skal derfor søge lidt længere for at finde et pænt træ. Bruges mest til adventskranse og pyntegrønt.
Nålene på blågranen stikker og falder hurtigt af. Træet ses hyppigst i potter og egner sig sjældent som juletræ, hvis det bliver højere end halvanden meter.
Julegaven til manden! – Sager er udelukkende til rigtige mænd, der ikke gider chic og nuttet brugskunst, sødsuppe-interiør og romantiske loppefund.
Gearet og grejet skal ind i boligen – se mere på mandesager.dk
120 vanvittige tommer til hjemmebiffen
VIZIO REFERENCE
14, 21, 32, 40, 55, 65 tommer. Hvornår stopper dit TV med at vokse? Ikke lige foreløbigt, og nu har amerikanske Vizio lige sat deres monster af en fladskærm på hele 120 vanvittige tommer til salg. Til hvad der svarer til 840.000 danske kroner, selvfølgelig. Vizio Reference byder da også på 4K og HDR med bagbelysning af typen local dimming, og det er samtidig det første TV på forbrugermarkedet med Dolby Vision, der er et kvalitetsstempel for imponerede farver, lysstyrke og kontrast. Så er der selvfølgelig det der med at få kvalitetsindhold til skærmen, men Netflix åbner for eksempel for streaming af HDR i starten af 2016, så der er åbenbart ved at ske noget i branchen.
Så skal der snørres S-Works 6 SUB cykelsko
S-Works Sub6 skoen har et retro look, og den er lavet i forlængelse af deres nye S-Works 6, der kom i handlen for et par måneder siden. S-Works Sub6 er den letteste, mest aerodynamisk avancerede sko, Specialized nogensinde har produceret. Den er udstyret med en traditionel snøre- system, der skærer vægten ned til blot 194g. Med skoen får du et Warp Sleeve™, som er et ærme der dækker direkte over snørebåndene. Det er testet og udviklet i Specialized vindtunnel til at øge aerodynamikken. Når det kombineres med en smallere hæl cup, er du i stand til at spare op til 35 sekunder over 40 kilometer i forhold til de tidligere S-Works Road sko. Den helt nye PadLock-hæl sikrer en tæt og fantastisk tilslutning til foden, som giver og effektiv kraftoverførsel i en fed, men minimalistisk, pakke.
Skoen er netop kommet i handlen hos
Biler, babes, gadgets og bare generel gentlemanship. James Bond har styr på det meste, og her får du et glimrende indblik i agentens biler. James Bond Cars tager dig med på en rejse fra den allerførste Aston Martin via den mere moderne BMW Z3 og tilbage til Aston Martin igen, mens du desuden får bilerne fra Bonds babes og superskurke. Hvis der har været en fed bil med i en Bond-film, finder du den temmeligt sikkert her.
Det lyder måske voldsomt med en 70 tommer skærm i en tablet, men det er der altså i den nye Lenovo Yoga Tab 3 Pro. Og du kan stadig tage den lille enhed under armen, for det enorme display kommer fra den indbyggede projektor, så du har en transportabel biograf til at samle venner og familie omkring en film eller TV i storformat. Det er ret genialt tænkt, og billedet ser skarpt ud selv i dagslys, når du skyder det op på væggen eller loftet, hvis du for eksempel vil ligge og stene lidt i sengen. Selvom solen er fremme, skal der jo stadig underholdning til. Smid så lige et skarpt design, der ligger sublimt i hånden, fremragende specs og hele 18 timers batteri oveni hatten, og så har du en ekstremt praktisk underholdningsmaskine til at tage med på farten. Og egentlig også derhjemme.
Det er da fint nok med et navneskilt på kæledyret, så eventuelle gode samaritanere kan kontakte dig, hvis den skulle stikke af. Det er jo sådan set også et lovkrav. Men Nuzzle tager lige skridtet ind i det 21. århundrede ved at udstyre halsbåndet med en GPS. På den måde kan du se hunden eller kattens placering på din mobil, og du kan indstille et specifikt område, så du får en alarm, hvis dyret skulle forlade zonen, mens du desuden får oplyst temperaturen i dens placering. Det er et ret genialt digitalt halsbånd.
Cykelsportens stigende popularitet har de seneste 5-6 år skabt en utrolig vækst blandt sportens “feinschmecker” brands. Tøjmærker som Rapha, Isadore Apparel, Café du Cycliste har over en årrække leveret tøj i høj kvalitet. Nu har brandet Q36.5 meldt sin ankomst, og de er aboslut klar til at ligge sig i overhalingsbanen. I spidsen for brandet er Luigi Bergamo, der i mange år har slået sine folder hos det populære succesbrand Assos. Hos Q36.5 går man virkelig i detaljen, hvad angår matrialevalg og pasform. Designet er klassisk enkelt og hertil tilsat nogle meget stærke kontrastfarver, der virkelig klæder det enkle design. Deres tema er at kroppens temperatur konstant skal ligge på 36,5˚. For at det skal lykkes har man virkelig formået at udvikle nogle innovative materialer og på bundlinjen har man skabt et cykelbrand man helt sikkert vil støde på i stor stil på landevejen. Se mere
Klassisk håndværk med moderne lir
TAG HEUER CONNECTED
Så er selveste Tag Heuer også klar med et smartwatch, og uret benytter sig af Android Wear, der i samarbejde med hardware fra Intel er i stand til at levere info på den 1,5 tommer store cirkulære skærm, mens du stadig får den kvalitet, som TAG Heuer er kendt for med børstet titanium og safirglas til at beskytte displayet. Så er spørgsmålet selvfølgelig, om det er blær eller blasfemi, når et af de helt klassiske urmærker kaster sig ind i smartwatch-krigen, men faktum er i hvert fald, at hvis dit ur skal være smart, kan der nu også stå TAG Heuer på det.
Hvis du også har krøllede jakkesæt hængende i skabet, er det vist på tide at opgradere skabet til den her vidunderkasse fra LG. Den er nemlig i bund og grund et kompakt renseri, så du bare skal hænge jakkesæt, skjorter, slips og egentlig alt dit tøj ind, og så sørger den helt automatisk for at rense og fjerne krøller fra det hele, så det er lige så friskt, som hvis du lige havde taget det med hjem fra rens. Men på den her måde slipper du for at rende frem og tilbage mellem renseriet.
Liret teknik til gamle biler HUDWAY GLASS
Du behøver slet ikke investere i en spritny bil for at få et liret head-up display. HUDWAY Glass er lige til at smide ind i alle biler, så selv den ældste møgspand får et skud teknologi. Du sætter bare den lille fætter i forruden, tilføjer en smartphone med den medfølgende app til iOS og Android, og så projicerer den et billede op på glasskærmen, så du stadig har frit udsyn til trafikken, mens du får serveret informationer som GPS, fart, omdrejninger og alt muligt andet brugbart. Det ændrer selvfølgelig ikke, at du kører rundt i en rustbunke, men det giver i det mindste følelsen af at trille rundt i noget dyrere.
Hvis du har en brygmester gemt i maven, der tripper efter at smække en herlig bryg sammen, er det faktisk ret simpelt at komme i gang. Du skal bare have fat i en MiniBrew. Maskinen gør det nemlig nemt at brygge din helt egen øl, for du skal bare fylde den med dit eget miks af ingredienser, og så går den automatisk i gang med processen, mens du kan følge med hele vejen på din mobil eller tablet. Så er der fem liter øl, som ender i den praktiske beholder på fem liter, der er kølet og lige til at rykke med på farten.
Verdens dyreste hovedtelefoner SENNHEISER ORPHEUS
Det er 25 år siden, Sennheiser lancerede de origi- nale Orpheus-hovedtelefoner, og nu er de tilbage med en opdateret model med et lige så pumpet prisskilt. De koster nemlig 375.000 kroner. Men du får virkelig også gennemført kvalitet. Sennheiser Orpheus består af et elektrostatisk design med hovedtelefoner af highend læder, oxygen-frit kobber og forstærkere i selve dåserne, mens der desuden medfølger en rørforstærker indbygget i en solid blok marmor, hvor du får otte DAC’er til at kaste musik din vej i 384 KHz. Ja, det er kræs. Det er sådan noget udstyr, der simpelthen nægter at spille Justin Bieber.
Når Japan møder Frankrig, sker der magiske ting og sager. I hvert fald når de slår sig sammen i køkkenet. Franske De Buyer har nemlig lavet 60 eksemplarer af den her kokkekniv med navnet Dai Sensei, der betyder stormester, og den er smedet i Japan af 18 lag Damascenerstål, så den både får det fede look og samtidig er skarp som ind i helvede, mens håndtaget af kulfiber er med til at give et solidt greb og en levetid, der burde overgå din egen. Det er virkelig kram til køkkenmesteren.
Så er julemåneden foran os, og jeg elsker, når der pyntes og juleshoppes i en afslappet men hyggelig atmosfære. Hvor den personlige indretning blot pyntes lidt ekstra op og på en måde, så den hylder og forgylder den stil, der i forvejen præger dit hjem. Flotte materialer, lidt ekstra kulør og stjernedrys skal der til, men den røde farve er ikke et nødvendigt MUST. Dyrk den lidt huleagtige julestemning, som der er rig mulighed for at shoppe rundt i netop denne jul.
Messing servering til julegløggen
En smuk messingbakke kan både bruges til gløggserveringen, som stearinfad el. blot til at samle julens kulørte kugler og træets julestads. Tray small brass har fire fine dekorative huller, hvor pyntebånd også kan skabe smukke sløjfer i december. Bakken måler 22 x 31 x 5 cm. Designet af Neonliving. Pris 649 kr. www.neonliving.dk
Lys skal der til …
Så enkel kan din julestage tage sig ud, men du kan også pynte den op med satinbånd i flotte farver såsom pink, gammelrosa og creme hvide toner. Efter julen kan den bruges ganske naturel uden bånd. Candlestick Square føres i 3 farver. Her er den mørke bronze variant vist, måler 12 x 12 cm. Designet af Rikke Malling.
Pris 349 kr. www.malling-living.dk
Et kalenderjuletræ uden nåle
Dette langtidsholdbare juletræ er oplagt som et elegant kalendergavetræ. Bære-
dygtighed og æstetisk er kodeordene. Træet er håndlavet, produceret i Danmark, leveres i en stofpose og kan nemt pyntes både minimalistisk eller farverigt og
maximalistisk. Højde 165 cm., udført i birk. Designet af Trine Find.
Pris 1.199 kr. www.findershabitat.dk
Smuk som en lysende julekugle
Den velkendte minimalistiske pære er nu blevet erstattet med en næsten juleklædt messingmodel af slagsen. Med en bred messingindfatning og en gra-fisk sort stofledning, er der kommet et fint ekstra belysningsobjekt, nemlig One Hundred Pendant, med på min ønskeseddel, når der skal juleshoppes. Messing Ø 10 cm. Designet af Jacob Faust. Pris 975 kr. www.superstudio.com
Server julen sikkert og delikat med jubilæumsservietter.
Ganske enkel juleserviet i jubilæumsversion, der matcher julejubilæums-
dugen, men naturligvis også kan bruges til alle serveringer. Designet af Bodil Bødker-Næss for Georg Jensen Damask. Pris. 98 kr. eller 6 stk. for 90 kr. pr. stk.
Pris 98 kr. www.damask.dk
Stjernedrys kan altid bruges
Stjerner hører både julen og juletræet til. Men den velkendte figur behøver ikke kun sidde i træets top, men kan også fint bruges på guirlander eller på grangrene i vaser. Vælg mellem 4 flotte messing julefigurer. Her vises stjernen med lædersnoren. Designet af Rikke Malling. Pris 79 kr. pr. stk. www.malling-living.dk
Keramik med kant gør julen ekstra smuk i år
De danske keramik traditioner er tydelige og uomgængelige til også at bringe julen på bordet. Flotte nye farveblandinger på de glaserede keramik tallerkner kan måske gøre julebordsopdækningen endnu smukkere end før. Plates er designet af Anders Arhøj. Priser, farver og størrelser oplyses hos www.arhoj.com
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Design Circus
Birgit Tarp er designer, indretningsekspert, foredragsholder og konceptudvikler i sit designstudio Design Circus. Referencelisten tæller både virksomheder, interiørmagasiner og private kunder, mens livsstilsbranchens brands også booker designs og visuelle “numre”.
Måske er det meget godt, hvis han bliver kendt som ham fra TV2 julekalenderen ”Juleønsket”, tænker Allan Hyde, for han har nu i årevis været ham, der som 19-årig scorede en stor rolle i vampyr-serien ”True Blood”. Uanset alt det andet han i mellemtiden har medvirket i.
Allan Hyde skal være den første til at indrømme, at det er en god historie, at producenterne ikke var i stand til at finde den rette unge skuespiller hos de amerikanske agenter, og at de derfor sendte buddet ud til europæiske agenter. Egentlig havde Allan, som på det tidspunkt gik i gymnasiet, ikke en dansk agent, men Sten Hassing Møller fra Teamplayers havde set ham i TV-serien ”Album” og kortfilmen ”En forelskelse”, der vandt en Robert. Og resten er historie
– Jeg har altid spillet teater som hobby og været med i nogle ting, men så fik jeg denne mulighed – midt i 3. G, husker Allan – Det var en mulighed, som jeg måtte gribe. Jeg tog 2½ måned til USA, og så kom jeg hjem lige før sommerferien og festede sammen med mine kammerater, der kørte studenterkørsel. Selv om jeg ikke havde fået eksamen. Men jeg havde andet at fejre.
Levede drømmen
Allan købte hele pakken og flyttede til Los Angeles og levede livet som håbefuld filmstjerne – med agenter og castings.
– Hollywood var ikke et mål, men jeg har altid drømt om at blive skuespiller, siger han. – Når jeg gik til andre
castings, så opdagede de, at jeg bare var en 19-årig dreng med en tyk dansk accent. Det tog mig halvandet år at mestre det amerikanske. Det viste sig, at jeg fik jeg mere arbejde herhjemme end derovre, og jeg opdagede, at det var meget sjovere at være med i mange småprojekter herhjemme end at vente på den store jackpot derovre, så jeg solgte mine møbler og flyttede hjem på børneværelset hos mine forældre.
Hjemme i Danmark har Allan – med nogle få afstikkere til USA – haft gang i en masse projekter. Især de, der er for unge til vampyrserier, vil kende ham som Peter i den seneste serie af ”Far til fire”-film. Andre vil forbinde ham med slikket hår i ”Grease” (”Jeg har altid sunget, det med dansen er ikke min stærke side. Men jeg kunne i hvert fald trinene, og så måtte Silas Holst klare resten”).
Også bag kameraet
Derudover har han først på hobbybasis og siden på manuskriptlinjen på den alternative filmuddannelse, Super 16, arbejdet på den anden side af kameraet.
– Det jeg lærer her om scenernes og karakterenes sammensætning, lærer mig også noget som skuespiller. På samme måde har jeg lært meget ved tidligere at lave en række kortfilm med nogle af mine venner. Der kan jeg se, hvad der virker, hvornår noget rammer rent, og hvornår det virker forceret.
– Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle søge ind på en af teaterskolerne, da jeg kom hjem, men jeg var allerede i det. Jeg tror, jeg ville få kuller af at gemme mig væk på en skole i fire år. At jeg så kom ind på Super 16, supplerer skuespillet meget godt. Det giver et andet perspektiv, som jeg kan bruge i skuespillet.
Vogterengle og karrierevalg
Og nu gælder det så julekalenderen på TV2, hvor Allan Hyde vil komme ind i stort set alle hjem 24 dage i træk gennem december.
– Der er flere handlingstråde i ”Juleønsket”, fortæller han. – Det handler om mennesker og engle. Der er en pige, der brændende ønsker, at hele hendes familie kan samles juleaften, hvad de normalt ikke kan. Det hører englene, og så er der en skytsengel, der bliver sendt afsted for at tage sig af det. Samtidig er der imidlertid sket noget mystisk, der tyder på, at en dæmon er på spil, og derfor sendes der et par vogterengle ud. Jeg spiller den ene af dem, Michael.
– Men Michael er ikke sikker på, at han er kommet på den rette hylde. Han vil måske i virkeligheden hellere være skytsengel. Det er et mytologisk univers, men der er nogle genkendelige emner. Min figurs kamp handler om at træffe et valg – og måske indse, at det var det forkerte valg. Det er en eviggyldig historie. Tænk bare på uddannelsessystemet, hvor man skal vælge en studieretning, og så er man pludselig bundet af det. Hvad nu, hvis man senere finder ud af, at man hellere vil noget helt andet?
At han her fra december risikerer at blive genkendt på gaden, er egentlig ikke noget, Allan har tænkt over, men han bemærkede, at børneskuespillerne blev forberedt på den effekt.
– Jeg oplevede det selvfølgelig i USA med ”True Blood”, men jeg har ikke rigtig prøvet det herhjemme. Det er stadig den serie, jeg bliver spurgt om hele tiden. Ikke i nogen negativ betydning, men det kan da godt være, at jeg nu skal til at forholde mig til, at jeg er ’ham fra Juleønsket’.
Engang Frem, altid Frem
Til sammenligning har hans medvirken i flere spillefilm ikke haft nær den samme gennemslagskraft. Han havde det virkelig sjovt i rollen som Flemming Povlsen i ”Sommeren 92”. Allan har faktisk altid spillet fodbold og drømte om at blive professionel fodboldspiller. Indtil han blev godt 11 år.
– Jeg har spillet i Frem, fortæller han. – Sådan 2. eller 3. holdet. Ikke nær så godt som på film i hvert fald og heller ikke så godt, som jeg går og tror. Da jeg var i USA, tog jeg fodbolden op igen. Jeg nød virkelig at nørde skuespil med andre fra branchen, men ind imellem havde jeg brug for en pause. Derfor opsøgte jeg forskellige grupper, der spillede (europæisk) fodbold – revisorer, ingeniører, kiropraktorer. Og hvor jeg herhjemme er en ret middelmådig spiller, kunne jeg med min baggrund brillere derovre.
– Da vi så skulle indspille ”Sommeren 92”, opdagede jeg, at jeg slet ikke var så god. Men det var fedt at udgøre et team sammen med de andre unge skuespillere. Vi er kolleger, men også tit konkurrenter til de samme roller. Her var det skønt at arbejde sammen. Vi var på tre ugers træningslejr for at komme i form og indøve nogle sekvenser, men det gav også et særligt sammenhold. Vi mødes stadig engang imellem og spiller i Nørrebroparken.
– Filmmagasinet Ekko holder hvert år en cup, og det faldt nærmest sammen med premieren. Derfor stillede vi op, og vi vandt faktisk! Det var en perfekt afslutning på vores samarbejde … selv om det var Cyron (Melville, red.), der var bedst. Han scorede alle målene.
Fast arbejde og flere eventyr
Allan har også fået et ganske nært forhold til rollen som Peter i ”Far til Fire”-serien.
– Det er jo en meget klar genre, og det er en meget ’ren’ figur, siger han. – Det er også noget, jeg lærer af. Det er sjovt at lege med genrerne – f.eks. også i ”Heartless” (Kanal 5), hvor min figur er ’ond med ondt på’.
– Jeg er utrolig glad for at være med på holdet, for det er jo det nærmeste, man kan komme fast arbejde i dansk film. Det er rart, når man er ny i branchen, og vi optager jo om sommeren, så det er som regel også noget med dejligt vejr.
På nuværende tidspunkt regner Allan Hyde med, at der er en ny ”Far til fire” på tapetet til sommer, og i mellemtiden glæder han sig faktisk lidt over, at han har et par måneder uden opgaver.
– Jeg arbejder på min afslutningsfilm på Super 16 på manuskriptlinjen. Det har faktisk været lidt hårdt at følge uddannelsen med alle de opgaver, jeg har haft samtidig.
På lidt længere sigt håber Allan, at planerne om en fortsættelse til ”Skammerens datter” bliver realiseret. Så står hans figur, Davin, nemlig til at spille en større rolle.
– Jeg har læst alle bøgerne, og jeg vil virkelig glæde mig til at vende tilbage til det univers. Det er lidt som at være med i en dansk ”Ringenes herre”!
BLÅ BOG // Allan Hyde
Ja, Hyde, som i Jekyll & Hyde – Allans far er englænder. Det er nu ikke sprogkundskaberne derfra, der skaffede ham plads i HBO-serien ”True Blood”. Han havde lidt forspring med sproget i folkeskolen, men talte ikke bedre engelsk end sine kammerater, da han kom i gymnasiet. Fodbold i Frem har været en fast del af Allans tilværelse – nu mest som trofast tilskuer til alle hjemmekampe – og det kom ham til nytte, da han spillede med i ”Sommeren 92”. Fra han var 11 år begyndte skuespillet at fylde mere. Han spillede med i ”Les Miserables” og blev derefter elev på Eventyrteatret. Efter mindre roller i TV-serier og kortfilm herhjemme fik han – som 19-årig – tilbudt rollen som den 2.000 år gamle vampyr Godric i ”True Blood”, droppede ud af gymnasiet og tog chancen som skuespiller i Los Angeles. Nu er Allan tilbage i Danmark, hvor han har haft roller i bl.a. ”Far til fire”, ”Dicte” og ”Skammerens Datter”.
Sideløbende med skuespillet følger Allan Hyde manuskriptlinjen på filmuddannelsen Super 16.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Rundt om Allan Hyde
Hvad er din barndoms bedste julekalender?
Det må være ”Bamses julerejse”.
Din bedste julegave nogensinde?
Det er vist den første, jeg kan huske. Min mormor gav mig en walkman – altså sådan en til kassettebånd (og jeg kan huske jeg lyttede til min mors Oasis-bånd), men samtidig indeholdt den et Space Invaders spil på forsiden. Det var halvt analogt og halvt digitalt!
Din mest pinlige julefrokosthistorie?
Det pinlige ligger jo tit i, hvem man er pinlig overfor. Jeg var ikke ret gammel, da jeg blev inviteret med til en julefrokost i filmbranchen, og jeg blev ret fuld, og sammen med en kammerat fik jeg så den idé, at vi ville kravle op til et juletræ på en afsats fem meter oppe. Jeg mener faktisk, vi blev stoppet, men det pinlige lå i, at jeg skulle se mennesker i øjnene bagefter, som jeg havde et professionelt forhold til.
Hvilken juletradition betyder mest for dig?
Jeg holder meget af traditioner. Jeg holder en juleklippedag med en af mine gamle venner, Rasmus. Vi ses ikke så tit mere, men den dag mødes vi og fletter julehjerter og drikker et glas gløgg. Det er det, traditioner er gode til. De kan holde liv i nære venskaber, selv om man ikke længere ses så meget.
På julebordet – hvad er din yndlingsspise?
Flæskestegen. Det er ikke noget, jeg vil kaste mig over ellers, men til jul er en god flæskesteg … ja, en tradition.
Har du et yndlings-hade-jule-objekt?
Nissehuer! Jeg har en tendens til altid på et tidspunkt at ville tage noget fjollet på hovedet. Og i julen er der altid en nissehue i nærheden. Det kan godt blive lidt træls. Ikke huen i sig selv, men at jeg tager den på!
Hvordan holder du nytår?
Den holder jeg med bl.a. min gode ven Aske Bang, som jeg har lavet kortfilm med for min fornøjelses skyld. Under banneret Gourmet Film. Vi har gjort det 4-5 år nu. Som navnet siger, naturligvis med rigtig god mad, og så har vi skabt den tradition, at vi mødes mellem jul og nytår og indspiller vores version af en kendt musikvideo med de rekvisitter, vi nu har ved hånden – f.eks. masser af nervøs velour til Abbas ”Happy New Year”. Vores skuespillervenner trygler os efterhånden om at få lov til at være med. Når klokken så har slået 12, og vi har fyret fyrværkeri af, så ser vi videoerne – det bliver længere og længere for hvert år, fordi vi viser dem alle. Måske vi bliver nødt til at lave en compilation af de ældste efterhånden …
En drømmerolle – hvis den nu ikke allerede var blevet spillet?
Det må selvfølgelig være Dr. Jekyll/Mr. Hyde.
Ikke nødvendigvis musical-versionen, men det er en fantastisk rolle, fordi man skal spille både ond og god – en spaltet figur.
Hvordan holder du dig i form?
I gennemsnit løber jeg eller dyrker styrketræning fire gange om ugen. For hyggens skyld med vennerne, og fordi jeg får energi af det. Jeg er glad for, at der ikke er de samme krav til skuespillere om at være så og så veltrænede, når de tager trøjen af, som der er i USA.
Hvad ville du vise dine skuespillervenner fra USA, hvis de kom til København?
Det har de allerede været. Først og fremmest skal de have en dansk frokost på Café Sorgenfri, og så ud at se Den Lille Havfrue … og Amalienborg – de har set ’the queen’s speech’ til nytår og er meget fascinerede af den, så de vil gerne se, hvor det foregår.
Og så selvfølgelig Christiania, som de alle sammen har hørt om. Det foregår naturligvis på cykel.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2015/11/SLIDE_Allan_Hyde_00B9435.jpg309620Steen Blendstruphttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSteen Blendstrup2015-11-24 13:35:162015-11-24 13:35:16Fra Vampyr til Engel
Når man som cykelrytter rejser ud i verden efter oplevelser, så har man brug for professionelt udstyr og gennemtestet udfordrende terræn.
Det er nu muligt på Mallorca, som må siges at være en af verdens bedste og mest besøgte cykeldestinationer.
Om Udenlandsdanskeren: Brian Dandanell
Brian Dandanell, 51 år, bosat i Spanien, nærmere betegnet på Mallorca. Iværksætter og sammen med sin kone Gitte, indehaver af Dandanell Bike Rental. Cykelsporten har været omdrejningspunkt i Brians liv siden 1979 og har taget ham rundt i store dele af verden. Både som rytter og senere i funktion af dopingkontrollant. Brian og hans hustru Gitte havde i mange år talt om at ændre hverdagen hjemme i Danmark,uden dog rigtigt at få gjort noget ved det. Først i forbindelse med nogle arrangerede cykelture til Mallorca tog planerne fart. Brian erfarede, at professionel cykeludlejning ikke var letat finde og ej heller optimal i forhold til den faglige service, man som cykelrytter har brug for. Heraf opstod idéen til Dandanell Bike Rental.
”Cykelmotionister besøger øen fra hele Europa og USA. Op mod 500.000 kommer for at cykle hvert år og diversiteten er stor. Alt fra uøvede til top professionelle kvinder og mænd, unge som ældre. De kan få bjerge, natur og strand uden at skulle køre langt, og hertil det gode vejr selvfølgelig.
Mallorca har den fordel i forhold til nord Europa, at man kan træne i fine vejrforhold hele året rundt samt at man sjældent punkterer, da der her på Mallorca ikke findes flintesten.
En klar forudsætning for at kunne starte en forretning er, at der skal være et kundegrundlag. Intet sted i verden samles der således flere cykellister end på Mallorca. Jeg har gennem mange år brugt Mallorca til trænings ophold og kom hertil første gang i 1984, hvorjeg var på træningslejr med det danske cykel landshold.”
Hvad kan Mallorca som Danmark ikke kan?
”Mallorca kan tilbyde væsentligt bedre og mere pålidelige vejrudsigter end Danmark.
Man har endog på Mallorca en specifik lovgivning med hensyn til cykler og bilers færden. Alle der kommer hertil for første gang for at opleve terrænet fra sadlen af en cykel oplever, at der blivertaget et enormt hensyn til cykellister. Et eksempel er, at bilister skal passere cyklister med en afstand på minimum 1,5 m. Enhver der har kørt cykel på de danske landeveje ved, at det ikke helt er forholdene i Danmark.
Mallorca tilbyder terræner til alle niveauer, hvilket gør at alle cykellister kan blive udfordret på eget niveau, om man tæller km og højdemeter eller “bare” vil have en fantastisk og anderledes cykeloplevelse. Dertil får man mulighed for at besøge det lokale Mallorcinske køkken, samt smage den lokale vin. Her skal man vove sig lidt væk fra turist områderne og ikke være bange for at give sig i kast med menuen på Spansk eller Mallorcinsk.”
3-5 must see´s i dit nærmiljø?
”Restaurant Es Verger, Alaro, med udsigt til Castel d’Alaro. Den er en del af et forsvarsanlæg fra ca. år 1250. Restauranten har åben 365 dage om året fra kl. 10:00 – 20:00. De serverer de bedste lammeskuldre på Mallorca og har en fantastisk udsigt set fra ca. 500 meters højde, udover det centrale og naturskønne Mallorca. Sa Calobra skal ligeledes opleves som cykelturist. En fantastisk naturoplevelse og en anderledes strandoplevelse. Torrent de Pareis er for de vandrende en mulighed for at tage turen hele vejen op til Lluc klosteret. En Mountainbike tur ad Camino de Massanella til toppen af Puig de Massanella i 1365 meters højde. Her bliver man udfordret på både krop og sjæl og kan stærkt anbefales. Denne tur kan tillige tages til fods. Et besøg hos en eller flere af de mange lokale vinmagere, hvor de ældste i vores nærområde kan dateres helt tilbage til omkring år 950. Tiden under Mauerne og hvor Selva/Inca var det andet største vinområde. Der findes vinområder på nordvest kysten, der kan dateres tilbage til romersk tid. Man kan besøge vinkældre der har sin oprindelse før år 1000 hos Son Bordils, lige udenfor Inca. Og i Consell skal man besøge Bodega Ribas, der har været i samme familie eje i nu 13 generationer. De er garant for den klassiske Mallorcinske vin tradition.
Sidst, men ikke mindst, skal man tage turen fra Alaro op til Orient og derfra ned til Bunyola. I Bunyola stiger man på toget, der kører over bjerget til den solbeskinnede kløft, hvori byerne Sollér og Puerto de Sollér ligger. Fra Sollér kører der mange gange i timen en veteran sporbane ned til Puerto de Sollér. En utrolig smuk tur.”
Var din udlængsel af karrieremæssige grunde eller blot et ønske om nye oplevelser?
”Siden jeg startede med at cykle seriøst i 1979 har jeg rejst i hele verden. Jeg har beskæftiget mig med cykling i hele mit voksne liv. De sidste 4 år inden opstarten på Mallorca rejste jeg verden rundt og foretog dopingprøver. Det var en super spændende tid, men et liv i en kuffert uden at vide hvad dagen i morgen vil bringe, ude eller hjemme, er hårdt for både familien og en selv.
Da min hustru Gitte og jeg i flere år havde gået med ideer og tanker om at bygge vores egen virksomhed, tog vi springet da muligheden meldte sig. Dog kun med mig til en start, men målet er, at vi skal arbejde sammen så hurtigt som overhovedet muligt. Det kræver en del af vores ægteskab, at vi opholder os i hver sin ende af Europa, store dele af året.”
Ud over: Just Do It, har du så tre ting man skal overveje inden man rykker teltpælene op og lytter til udlandet?
”Gør op med dig selv om du er parat til at leve i en anden kultur, på godt og ondt. Hvis ting ikke fungerer hvor du er, kommer de heller ikke til at fungere i et andet land. Man flygter ikke, man flytter og man skal være klar til at arbejde personligt med sig selv hele vejen.
Når man så har taget en fælles familiær beslutning om at flytte, så er det en god idé at investere tid i, at forberede sig så godt som muligt selv, i forhold til det nye hjem, de nye omgivelser og det der generelt venter dig i udlandet. Det kræver, at man forholder sig til de nye omgivelser og systemer, således at man ikke lander et sted og skal starte helt fra bunden af. Stor og grundig forberedelse inden endelig afgang, gør processen meget lettere og succesfuld.
Når det så er sagt, så kommer man til et punkt, hvor det føles lettest at forblive hjemme i de vante omgivelser og fortsætte med hvad man nu gør. Det er så hér, at man skal slippe sikkerhedslinen og springe ud i det.
Man skal ikke flytte til udlandet, hvis ikke man er klar til de udfordringer der måtte komme. Men har man forberedt sig og gjort sit forarbejde fornuftigt er det bare om at komme afsted.”
Hvordan ser dit liv anderledes ud, i forhold til da du boede i Danmark?
”Jeg er langt fra min familie og mine venner og deraf væk fra mange af de sociale ting mange tager for givet. Jeg har fra marts til november, svært ved at deltage i fødselsdage og andre familie begivenheder i Danmark. Det kan godt være et savn.
Men med den teknologiske udvikling er kontakten til venner og familie i Danmark blevet meget lettere. Nu er de kun et tale og/eller et video opkald væk. Selvfølgelig ikke det samme som at være fysisk sammen med dem, men dog lettere og bedre end hvis kontaken skulle vedligeholdes via post. Dagligdagen er derudover baseret på turister og derfor opdelt i sæsoner. Det er ikke et normalt 8:00 – 16:00 job.
Livet er generelt anderledes primært grundet den anderledes kultur og vejret. På den anden side ligner det nok de fleste andre iværksætteres liv, med de friheder og samtidige udfordringer, der nu engang er ved at være selvstændig.”
Selva i vores nærområde er porten til Tramuntana bjergkæden og er med deres kirke fra 15. hundrede tallet og viet til Sant Llorenc, et vigtigt samlingspunkt for de lokale og folk omkring. Selva har bla med deres vand været en vigtig brik i forbindelse med vinproduktion i mere end tusinde år.
Banyalbufar, hvis Mooriske navn er ”lille by ved havet”. Med de forskellige niveauer, den snoede bjergskråning og omgivet af havet, er denne by bestemt et besøg værd. Det er også i Banyalbufar at man kan købe vinen med den kendte Malvasia drue.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Udenlandsdanskeren- serie i Liebhaverboligen
Tanken om at flytte sig selv, sin familie og forretning ud over landets grænser har på et tidspunkt nok ramt en del danskere. En ting er tanken, en anden er at handle på idéen og drømmen om at skabe et nyt liv i et andet land. Vi kan forberede os til det meste og forestille os, hvordan det bliver, men når huset er pakket ned, og vi står i vores nye liv, er virkeligheden måske en anden. Har man sin familie med, skal alle have tid til at lande bedst muligt. Alt føles anderledes, og ingenting er, som det plejer. Men med mod og fokus på at vi selv har ansvaret for at få det bedste ud af det, kan det blive en fantastisk ny start uden for Danmark, for dig, din familie og for din virksomhed.
“Udenlandsdanskeren” er en serie med spændende danske personligheder, der af den ene eller anden årsag, har valgt at bosætte sig i udlandet.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2015/11/SLIDE_Udenlandsdanskeren_Mallorca_ATEADSC01158LITE-copy.jpg309620Kent Segerlundhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngKent Segerlund2015-11-10 09:00:292015-11-04 10:48:02Man skal ikke flygte til udlandet, man skal flytte!
At være intim på tv kan være en udfordring, og tv-serierne Borgen og Forbrydelsen har budt på masser af udfordringer for skuespillerinden Marie Askehave. Hun elsker, hvad hun laver, og begge tv-serier har både været hendes arbejdsplads og legeplads – legeplads med intime udfordringer. Men det har aldrig været et problem for hverken hende selv eller parforholdet derhjemme. Marie Askehave fylder 42 år den 21. november. Og med en skuespillerkarriere med masser af succes, synes ingen udfordringer for skræmmende for den smukke skuespillerinde. Villaen i Vanløse, som deles med manden og skuespillerkollegaen David Owe, udgør et virvar af harmonisk familieliv og et kontrolleret kaotisk karriereliv, men Marie Askehave finder harmonien i livet gennem trygheden ved netop at dele den branche, hun befinder sig i, med sit livs elskede.
Foto Natasia A. R. De Lucia
Du og din mand befinder jer i samme branche. Ud over fordelene ved gensidig forståelse for mange arbejdsmæssige områder, må det på mange måder også være en stor udfordring med mange frustrationer og jalousi – særligt i en branche, der på mange måder kan virke frisindet og promiskuøs?
På nogle planer er der en utryghed, mens der på andre er en utrolig tryghed.
Jeg tror min mand og jeg har en indsigt i hinandens frustrationer. Det hjælper os.
Når det kommer til det at kysse en medspiller på scenen eller på film, er det klart en fordel at dele branche. Der er en indforståethed, der ikke ville være der, hvis man i privatlivet var sammen med én udenfor branchen.
Så nu ved jeg jo, at når min mand kysser på arbejdspladsen, så snaver han igennem på scenen og ikke til en julefrokost. Som skuespillere har vi muligheden for at udleve nogle halverotiske fantasier igennem vores arbejde, og det kan på en eller anden underlig måde give en vis tryghed i forholdet derhjemme. Vi udlever fantasierne – og får så ovenikøbet penge for det.
Jeg kom hjem fra optagelserne på Borgen en dag, og kunne sige til min mand:
”Skat, jeg er blevet knaldet på et bord hele dagen af min medspiller. Jeg har skide ondt i hofterne”. Det er da dejligt befriende at kunne dele sådanne ting på en afslappet måde med en forstående mand, fordi han er i samme branche.
Støtte eller ej, så kan der vel opstå misundelse hinanden imellem, når man er i samme fag. Hvad gør I for at undgå det? Eller hvad gør I, når I oplever det?
Vi oplever det ikke. Davids succeser er også mine succeser. Og omvendt. Når der er vind i sejlene hos den ene af os, så smitter det på flere planer af på den anden. Vi kender hinanden temmelig godt, eftersom vi mødte hinanden på Skuespillerskolen i 1999 og har fulgtes ad lige siden. Der er ikke nogen jalousi imellem os. Jeg er ikke så god til at dyrke den del af det hele, hvor mænd synes jeg er dejlig. David er derimod bedre til rollen – som manden, der bliver feteret af det modsatte køn. Og det har jeg det altså helt fint med.
På turné rundt i Danmark med din mand er det tydeligt for mig, at David genkendes overalt i landet som ”ham fra Vild med dans”. Han har fortalt mig, at du stoppes på gaden i London og genkendes som ”hende fra Borgen” eller ”hende fra Forbrydelsen”. Hvordan føles det?
Ja, London er noget lidt andet, hvad det angår. Derovre er de danske serier virkelig store. Altså, virkelig populære og ekstremt anerkendte. Det er de også herhjemme, men det er på et andet plan derovre, hvor det nærmest er hysterisk ombejlet. Som skuespiller i disse serier bliver vi i London placeret et sted, hvor man næsten oplever at være noget andet end en helt almindelig del af folket, sådan som vi er i Danmark. I Danmark har vi jo janteloven, hvor ”vi alle er lige”, og ”du skal ikke tro, du er noget” gennemsyrer vores samfund. Det holder det hele lidt nede på jorden, hvilket også er en dejlig ting. Indenfor landets grænser så er København anderledes end Jylland. I København er genkendelighed efter min mening generelt ikke voldsomt udbredt. I Jylland hører jeg stadig ofte; ”Hey du, det er da Gitte fra Poxycat”, (Mr. Poxycat & Co., TV2 Zulu 2007, red).
Hvad siger jeres børn til, at begge forældre genkendes i offentligheden?
Vores børn Gudrun, 5 og Ingrid, 4 har ikke rigtig forstået alt det der. De begynder så småt at forstå, at vi laver andet end at være mor og far.
David lagde i sin tid stemme til den danske udgave af Lynet McQueen i filmen Cars. Og for nylig sagde Ingrid til et andet barn; ”Min far er lynet McQueen”, hvilket godt kunne imponere den lille knægt, som stod med en kæmpe Lynet McQueen-bil i hånden. Men det er altså heldigvis ikke noget, der påvirker dem.
Både du og David har udgivet musik. Det kan virke som en chance at begive sig ud i en anden del af underholdningsbranchen, når først man er ”sat i bås” af offentligheden indenfor noget bestemt?
Jeg elsker musik. Jeg har altid troet, at jeg skulle være sanger. I 2007 udgav jeg jazz-albummet ”Detour”. Det er jeg meget stolt af. Man kan selvfølgelig være ængstelig, når man bevæger sig ud i andre områder end lige dét, som offent- ligheden har defineret en som. Som offentlig person kan man vurderes på et øjeblik, og så kan ens karriere være ændret for altid. Også negativt. Men jeg nægter at lade mig blive holdt tilbage fra at gøre ting, som jeg gerne vil. Og hvad så, hvis det ikke lige går efter planen? Bare fordi man glider i en bananskræl, betyder det jo ikke, at man bagefter er et andet menneske for altid. Man skal også have tre klip i kørekortet, før man ikke må køre. Mit skuespillertalent er det samme efter som før en pladeudgivelse – så at bevæge sig ud i musikken ændrer ikke mig som skuespiller.
Eskilsø er ren idyl med mange landskaber. Erik Jensen bor med sin familie på øen, som ejes af en naturbevarende fond. Også børnene trives i pagt med naturen og med sejladsen i jolle for at komme i skole. På den øde ø gælder det om at have sportsånd og gå til udfordringerne med en kreativ indstilling. Her kommer hverken Falck eller brandvæsenet og redder én, når havnen oversvømmes, eller taget blæser af i en storm!
Der er fire søer på Eskilsø. Et par af dem har ind til for nylig været drænet til dyrkning, blandt andet denne mod sydøst.
For fem år siden boede Maiken og Erik Jensen i et villakvarter i Horns- Herred sammen med deres fem børn. Han arbejdede som servicemontør og hun på fabrik. En dag blev han bedt om at reparere et oliefyr på Eskilsø i Roskilde Fjord og faldt straks for øen. Til sin kunde på Eskilsø sagde han, at hvis der blev mulighed for at få en bolig på øen, var han meget interesseret. Skæbnen ville, at beboerne i øens ene og største hus skulle fraflytte. På den måde blev Erik Jensen og familien tilbudt lejemålet af fonden, som ejer Eskilsø.
I dag er familien på fem (de to ældste børn er flyttet hjemmefra) eneste beboere på øen sammen med en beboer i nabohuset. Hjemmet er en forpagterbolig fra 1929 til den gård, der tidligere lå på øen. Her lever familien i pagt med naturen, men også med udfordringer på grund af vind og vejr:
”Før boede vi i et typisk parcelhuskvarter, hvor vi ikke havde så megen kontakt med andre i kvarteret. Vi skal aldrig tilbage til sådan et sted. Selv om vi bor øde her på øen, taler vi med mange flere lystfiskere, fuglekiggere, turister og lokale, vi møder på Sjælland, når børnene skal til skole og hjem igen.
Oprindeligt kommer Erik Jensen fra Fredericia. Han har arbejdet mange steder, blandt andet en del år på Færøerne, hvor han mødte sin hustru. Hun boede dog på en af de større øer, så småøer er noget nyt for begge. I dag er hun hjemmegående, mens han er styrmand på Omø-færgen. Han arbejder 24 timer ad gangen og har så fri i to døgn.
At være behjælpelig med naturgenopretning er egentlig ikke en del af kontrakten for familien, som hver dag sejler de tre børn på 9, 11 og 15 år til Sjælland og derefter kører dem med bil til skolen i Skibby. Men det blev hurtigt en del af livet at hjælpe med at oprette stisystemer, udtynde naturhegn, rydde op og pleje terrænet. Det vil i realiteten sige at holde uønskede buske, træer og planter nede. Ikke med sprøjtning, men ved at slå, grave og trække (med kæder og traktor) og få køer og får til at afgræsse de uønskede vækster. Hjælp til arbejdet får fonden, som ejer øen, og Erik Jensen af frivillige fra en lokalafdeling af Danmarks Naturfredningsforening. Mod bespisning hjælper de frivillige – i al slags vejr – med til at rydde områder for krat af vilde roser, hyld og tjørn samt invasive vækster.
Alle naturtyper
På Eskilsø er foruden ruinen af et munkekloster fra 1100-tallet mange idylliske landskabstyper.
Her er hele fire søer og flere tidligere mergelgrave med selvsåede træer og opfyld af sten fjernet fra markerne, dengang øen stadig blev dyrket med korn. Her er også højdedrag, dale, strandenge og afmærkede stier for de små 2000 turister, som hvert år lægger vejen forbi efter at have aftalt sejlads med Erik Jensen. Kajakroere finder også ind men må kun gå i land ved havnen, da strandengene med ynglefugle er fredede.
”Vi går ofte tur på stierne for at tilse dyr og natur. De første år satte vi os med termokande eller grillede på en skråning med smuk udsigt, men det er ikke blevet til så meget på det seneste. For der er altid så meget praktisk at gøre,” fortæller Erik Jensen.
Den bedste egenskab ved ham som øboer er hans evne som problemknuser, der kan klare samtlige håndværk og udfordringer i kølvandet på naturens og vejrets luner:
”Det fascinerende ved at bo på en lille ø er naturen, som man har direkte forbindelse til. Vi har en interesse for øen og følelser for stedet, som vi gerne vil gøre noget godt for og passe på,” forklarer Erik Jensen, mens Maiken Jensen supplerer:
”Der er ikke nogen særlig forskel på at bo her og for enden af en grussti et andet sted. Men der er sejlturen mellem os og den større ø Sjælland, som gør det hele lidt mere besværligt”.
For børnenes kammerater er det meget eksotisk, at familien bor på en mindre ø. Nogen spørger sågar, hvordan husene ser ud, som var de anderledes end andet dansk byggeri. Kammeraterne overnatter, når de er på besøg og lader sig gerne drage ind i en verden af natur og dyr integreret i hverdagen.
”Vores børn har det generelt godt med at bo på øen. Især bruger den ældste datter, der som os andre er naturmenneske, stedet til udeliv blandt andet på hesteryg. Men det kan da ske, at børnene føler sig lidt afsondrede, når de ikke på egen hånd kan cykle til kammerater”, fortæller Maiken Jensen.
Må hjælpe sig selv
Ulemper ved ølivet er besværet ved at være på forkant med vejrudsigten og at strande på grund af lavvande med for lidt vand i fjorden. Storme som Bodil har også været en udfordring: Tagplader på ejendommens stald måtte fastgøres med wires. Og da havnen blev oversvømmet og beskadiget, måtte Erik Jensen selv i krig med at reparere. Om vinteren skal der desuden holdes isfrit ved jævnlige sejladser for at skabe røre i vandet ud for øen og ved anløbsbroen på Sjælland.
”Vi må være kreative og parate til ad hoc-løsninger. Vi kan ikke ringe til Falck eller brandvæsenet og vente på hjælp. I de perioder hvor jeg har været væk flere uger ad gangen, stod Maiken med tingene selv. Over telefon har jeg guided hende igennem blandt andet reparation af en dryppende vandhane i kælderen og manglende strøm i huset. Sådan bliver man nødt til at have sportsånd og ikke være sart anlagt, når man bor herude”, forklarer Erik Jensen.
Interesserede kan se på www.eskilsø1.dk, hvorfra overfart fra Skovbroen kan arrangeres.
Maiken og Erik Jensen bor til leje i den tidligere forpagterbolig fra 1929. Tre ud af deres fem børn bor der også.
Lokale jægere fra Jyllinge kommer jævnligt på øen for at regulere ræven, der tager æg og fugleunger fra rederne.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Munkenes gamle ø
Med sine 1,4 km2 er Eskilsø den største ø i Roskilde Fjord. Øen er ejet af Struckmanns Naturfredningsfond, som for 30 år siden erhvervede sig øen for 1,8 million kr. af Selsø og Lindholm Godser. Øen har tidligere været dyrket og beboet af bønder. Men efter at en gård brændte i 1969, har stedet været dyrket af forpagtere ude fra. Dyrkningen ophørte for ti år siden, og i dag har en landmand 120 kvier gående på græs i sommer-halvåret som en del af naturplejen. Otte får med lam afgræsser også øen. De tilhører familien Jensen, som i fem år har boet til leje i den tidligere forpagterbolig med tilhørende stald. I et andet hus, en tidligere fodermesterbolig, bor en anden beboer. Eskilsø er et morænelandskab på hævet havbund fra istiden med det højeste punkt på 12 meter over havet.
På Eskilsø findes ruinen efter kirken til et Augustiner- kloster fra 1100-tallet, der cirka år 1175 blev flyttet til Æbelholt vest for Hillerød af Abbed Vilhelm. Sten fra klostret blev genbrugt til øens lille havn, hvortil man sejler fra Skovbroen ved Sønderby i Hornsherred. Planter fra munkenes køkken- og urtehaver ses stadig på øen – blandt andet Kongelys, Tandbæger, Glat Burre og Bulmeurt. Øen blev fredet for 30 år siden, og de seneste fem år er naturgenopretningen intensiveret ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Eskilsø har et rigt fugleliv, og jagt på vandfugle har været forbudt siden 1996.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2015/11/SLIDE2_Fodp--egen--_--_Privatejede_--er_--historie_Eskils--_20150925_103442.jpg309620Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2015-11-02 11:30:452015-11-02 12:31:40Her er man sig selv nærmest
