Smukke, skulpturelle og gerne industrielle, lækre lamper er min prioritet nummer 1 til boligen. Jeg elsker dem bare og sparer glædeligt sammen for at kunne placere alle pengene på én gang i den ene lampe, som bare passer til det sted, den skal hænge eller stå.
I den mørke vintertid, er det alfa omega at have det optimale lys i din bolig – så lys op med dekorative pendler og enkle standerlamper.
Acrobat
Acrobat er en aflang bordlampe med et legende, venligt og futuristisk udtryk. Den franske designer Marc Venot har skabt en nytænkende lampe, som kan stilles både vertikalt og horisontalt i et utal af positioner.
Petite Machine er en lampe designet af Lindholdt Studio. Alle lampens bevægelige dele er lavet i messing. Den stilfulde gulvlampe kommer i mange flotte farver, der gør, at den passer ind i mange forskellige indretninger.
IC light T1 fra Flos er en tidssvarende bordlampe, der med sin moderne form og smukke belysning har et både funktionelt og æstetisk skulpturelt formål. Lampens “klasse” højner uden tvivl det miljø, den placeres i.
Hang On Honey er en smuk lampe, der næsten provokerer med sin enkelhed. Og trods et no-nonsense ikonisk design er den langt fra kedelig. Hang On Honey er designet af Niels Bak Rasmussen, og pendlen findes nu i tre nye, opdaterede farver.
Denne ekstraordinære letvægtslampe med den nærmest svævende skærm er en hyldest til 60’er rockbandet, Ginger Baker of Cream. Den er lavet af lag af træ og papir, formpresset under højt tryk. Resultatet er den ultratynde svævende skærm, der reflekterer lyset helt optimalt.
Pull lampen fra Muuto, designet af det svensk baserede designteam Whatswhat er en charmerende standerlampe med masser af karakter. Den unikke sammensætning af Pull giver lampen en særlig personlighed, der samtidig er tro mod den skandinaviske designarv.
Den sorte bordlampe Mantis BS3 fra Schottlander tager udgangspunkt i gamle tegninger fra 1950’erne. Lampen er oprindeligt udformet af den engelske skulptør Bernard Schottlander. Lampen forener den skulpturelle form med funktionalitet, symmetri og asymmetri.
Bungalow5 er den primære danske blog for dem, der brænder for indretning og design i alle dets former og for dem, der søger inspiration og unikke måder til at indrette det moderne, rolige og stilfulde hjem.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2015/10/FET_Bungalow_Portr--t_Allan-Torp.jpg850559Kent Segerlundhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngKent Segerlund2015-10-28 10:07:252015-10-28 10:09:02Lad der være lys
Mandesager er udelukkende til rigtige mænd, der ikke gider chic og nuttet brugskunst, sødsuppe-interiør og romantiske loppefund. Gearet og grejet skal ind i boligen
– se mere på mandesager.dk
Drik som Bond BOLLINGER SPECTRE 2009 CHAMPAGNE
Det kan godt være, at Bond efterhånden hælder hvad som helst indenbords, hvis producenterne af filmene får penge nok, men når det kommer til champagne, er Bond bare til Bollinger. Og det fejrer de nu med den her specielle flaske bobler. Bollinger Spectre 2009 Champagne er lavet specielt til den nye Bond-film, og der medfølger en sort kasse med design efter grebet fra agentens Walther PPK pistol, som også er i stand til at holde de dyre dråber kølige i op til to timer. Jeps, Bond har de bedste gadgets.
Det er UCI, som står for Union Cycliste Internationel, der bestemmer reglerne for cyklernes udformning i professionelle løb, og der er en masse ting, som skal overholdes. Men hvad nu, hvis man glemmer alt om begrænsningerne og bare giver den gas med designet? Så får du en fUCI. Cyklen er smækket sammen af Richard Egger fra Specialized, der i princippet giver en stor fuckfinger til UCI – deraf det lille f for fuck UCI i navnet på cyklen – og han viser virkelig, hvad der er muligt. Resultatet er ret ekstremt med forskellige proportioner på hjulene og bare generelt aerodynamik i højsædet, og så kan det selvfølgelig godt være, at cyklen aldrig bliver godkendt til officielle løb, men den er helt sikkert sygt hurtig. Og måske ikke særligt pæn. Men den stikker ud på cykelstien.
Selvfølgelig klarer en ganske almindelig terning arbejdet ganske fint, hvis du skal bruge et tilfældigt tal mellem et og seks, men processen bliver lige en tand skarpere, når du kaster de her terninger. De er nemlig lavet af kulfiber. COTOCUBE måler desuden 16 x 16 x 16 millimeter og vejer 5 gram, mens du kan vælge at få sat selvlysende indstik i de enkelte pletter, så du kan aflæse nummeret i mørke. Det er jo meget praktisk, hvis du driver et skummelt spillested i en mørk kælder.
Hvad, du drikker din øl af, er faktisk næsten lige så vigtigt som selve øllen. Ja, det smager lidt af øl-snobberi, men det gør det ikke mindre sandt. Og med
Monti Taste Collection er du godt dækket ind, for de fire glas er specielt fremstillet til at tage imod en pilsner, IPA, lager, eller hvad du nu engang foretrækker, så der kommer mest mulig smag og aroma ud af den gyldne væske. Læg så lige den eksklusive fornemmelse ved at drikke af så skarpe glas oveni oplevelsen, og så er du overordentligt højt på strå, når det kommer til øl – snobberi eller ej.
Har du nogensinde funderet over, om der ikke findes en smartere måde at klare barberingen på end at flænse fjæset med meget skarpt metal? Selvfølgelig har du det, og nu kan du måske godt begynde at vænne dig til, at du i fremtiden fjerner skægget ved hjælp af laser, for det er nemlig, hvad Skarp Laser Razor gør. Det var da også på tide, at der begyndte at komme gang i udviklingen indenfor barbering – i stedet for bare at give høvlen endnu flere blade.
Der kommer masser af lys fra en fuldmåne, og nu kan den også skinne inde i din stue. Altså ikke den rigtige måne, for den er der nok ikke plads til, men ACORN Studio Luna er i stedet en lampe, der ligner månen, og det giver et rimeligt blæret stykke møbel til indretningen. Så bestemmer du jo også selv, hvornår månen skal lyse op. Luna er lavet af glasfiber og ugiftigt latex, der både klarer vand og diverse slag fra små poder, der lige skal lege lidt hårdt med skidtet, og du får syv forskellige størrelser at vælge imellem fra en diameter på 8 centimeter helt op til 60 centimeter. Og med det indbyggede batteri kan du endda bruge den, når der ikke er en stikkontakt i nærheden.
Håndgranaten der redder dit liv M-550 PRO PARACHORD SURVIVAL GRENADE
Aldrig gå ned på udstyret – især ikke, når det handler om overlevelse. Den her håndgranat indeholder faktisk hele 26 værktøjer til at holde din røv i live, når lokummet virkelig brænder, så det er noget nær det ultimative våben, hvis du vil undgå at dø. Og det vil du vel helst. Af den lange liste med smarte funktioner i M-550 Pro Parachord Survival Grenade kan vi lige nævne, at den for eksempel indeholder 15 meter 550 Parachord, kompas, LED-lys, dåseåbner, stormtændstikker, 10 meter fiskeline med fire kroge og meget, meget mere. Det er ret ekstremt, hvordan det overhovedet er muligt at klemme så meget funktionalitet ind på så lidt plads.
En vandscooter forklædt som yacht 2016 JET CAPSULE
Det er et par år siden, at Lazzarini introducerede deres Jet Capsule, og nu er de så klar med en opdateret version til 2016-sæsonen på vandet. Det er jo i bund og grund en meget kompakt luksusyacht, hvor du får et kulfiberskrog, store udkigsvinduer, et soldæk på toppen, aircondition og endda også et toilet klemt ind i den jetdrevne kapsel. Så får du stærk luksus på meget lidt plads, og hvis du skulle få lyst, kan du selvfølgelig også drøne 12 passagerer med på en sej sejltur med op til 70 km/t.
Hvis du kender kameraerne fra Red, ved du også, at det er seriøst video-udstyr med et seriøst prisskilt. Det gælder også for det nye Red Raven, der udover at koste 40.000 kroner også byder på 4K-video med 120 FPS eller 2K-video med 240 FPS, mens du takket være opbygningen i moduler let kan tilføre tilbehør som objektiver, mikrofoner og lys. Det er sådan noget kram, der fortjener at blive fodret med noget mere professionelt end ferieminder og ungernes opvisninger på skolen, for prisen er for huset alene – alt tilbehøret koster ekstra.
Det er svært at slå et klassisk computerkabinet i triste ting at glo på. Det skulle da lige være vand, der er ved at koge, men ikke rigtigt kommer med bobler. Men det laver CyberPower om på med deres Trinity-kabinet, der er lavet af stål og vejer 4,5 kilo. Det må hellere end gerne stå fremme. Og det anderledes design har faktisk en funktion, for her får processor, grafikkort og lagerplads hver sin position i de tre blade, så det hele er meget nemmere at køle og komme til, mens du desuden er i stand til at klemme en helvedes masse hardware i setuppet.
Det er kram.
Det er altid svært at afløse en succes, men Specialized har gjort det med deres nye S-Works 6 cykelsko. Specialized pro-team ryttere har kørt med den i flere måneder og alle skamroser den. Fordelene ved den næste generation S-Works 6 sko, kan opsummeres med to enkle sætninger: eksplosiv hastighed og overlegen komfort. Komforten kommer blandt andet fra den nye pasform ved forfoden, hvor Specialized har hørt på inputs fra deres testryttere og ikke mindst forbrugerne, og gjort S-Works 6 skoen bredere i forfoden, hvilket alle der har prøvet skoen, er meget begejstrede for.
Hastigheden kommer som et direkte resultat af god pasform og bedre forbindelse mellem sko, pedal og cykel. Den nye PadLockhæl kombineret med revolutionerende stærke og lette materialer i overdelen, skaber en perfekt sikker pasform. Resultat af alt dette, er at S-Works 6 er en cykelsko, der hjælper med at overføre mere af din energi i pedalerne, når du skruer op for watt. Tilføj dette til den legendariske præstation og indstillingsmuligheder af dual-Boa® lukkesystem, så bliver S-Works 6 mere end bare en sko, den gør at dig og din cykel kan arbejde optimalt som om den maksimale kraftoverførelse.
Skoen kommer i tre farver og kan erhverves hos
De har kendt hinanden på godt og ondt i 40 år. De har været gift, og hun har været ham utro.
På scenen altså – Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl, der nu spiller det ældre ægtepar i ”Vores Sensommer” på Østre Gasværk Teater. Og ja, de kan nærmest fuldende hinandens sætninger.
Mange års parløb i Cirkusrevyen, hvor Lisbet også instruerer Ulf – kan det blive mere ægteskabeligt? – gør sammenstillingen af dem i Ernest Thompsons ”Vores sensommer” helt oplagt. De har måske været irriterede på hinanden engang imellem, men de har aldrig været uvenner.
Vi forstår hinanden
– Det er mærkeligt … eller skønt, ikke, siger Lisbet. – Vores samarbejde er ret fantastisk, fordi vi behøver ikke sige så meget. Vi forstår hinanden. Jeg siger ’når du siger den replik, kan du ikke være sådan lidt mere …’ og så fortsætter han ’lidt mere hen i …?’ ’ja netop’ ’fint’. Vi tænker nærmest ens. Det har vi faktisk altid gjort. Men når vi ikke arbejder samme, så ser vi stort set ikke hinanden!
– Det havde nok været for hård en dosering, hvis vi også havde skullet se hinanden privat, siger Ulf.
Men hvornår og hvor mødte de egentlig hinanden?
– 1980 … 1978, forsøger Lisbet sig.
– Nej, det må have været tidligere – 1975, fastslår Ulf.
– Ulf, han kan alle tallene, griner Lisbet
– Vi spillede ”Stamherren” på ABC Teatret med Dirch Passer og Jørgen Ryg.
– Og jeg var lige kommet fra Ålborg. Næsten.
– En giga-succes.
– Det var sindssygt morsomt. Vi spillede sådan set ikke sammen. Så vidt jeg erindrer, havde vi ikke scener sammen. Jeg kom bare ind og sagde ’der er lige kommet et brev.
– Ja – som stuepige. Men senere … jeg har faktisk ikke tal på, hvor mange forestillinger vi har lavet sammen.
Sidespring og bedsteforældre
Pudsigt nok har Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard spillet ægtepar før, nemlig i 1980 (som hun skød i første omgang) i ”Sidespring”.
– Det var vi i efteråret 1980, siger Ulf, der har alt opdateret, fordi han har været i gang med sine erindringer. – Der spiller jeg gift med Lisbet … og hun er mig utro med Claus Ryskjær. Det er noget værre noget!
Men det var dengang. Nu træder de ind i bedsteforældrerollen i ”Vores sensommer”:
– Far har jeg spillet før, men da jeg jo altid har lignet en barnerøv, har jeg haft problemer nok med at være troværdig nok, indrømmer Ulf. – Jeg glæder mig sgu’ ærlig talt til at komme til at spille en rolle, som svarer til min alder nu.
– Men Lisbet har jo været bedstemor i, jeg ved ikke hvor mange år nu, tilføjer han med et grin.
– Da vi var i 30’erne og begyndelsen af 40’erne, spillede vi jo roller, hvor de var i slutningen af 20’erne
begyndelsen af 30’erne, siger Lisbet. – Det er noget med, hvornår man har lært at spille lystspil. Men det er rigtig behageligt at spille sin egen alder. Så behøver vi ikke tænke over det.
– Netop. Noram bliver jo oven i købet 75 midt i forestillingen. Det er helt meta-agtigt, siger Ulf, der selv fylde 75 den 15. november.
Otium lokker ikke
Og for at det ikke skal være løgn, markerer ”Vores sensommer” også Lisbet Dahls 50 års skuespillerjubilæum, så der er nok at fejre. Men samtidig handler forestillingen om, at være på sidste etape i livet. Ægteparret nyder deres otium ved en idyllisk skovsø, men den slags bruger Lisbet og Ulf ikke:
– Nej – jeg ved sgu ikke, hvad det er, ler Ulf
– Det var noget, der var meget mere in for 20 år siden, siger Lisbet. – Hvor man gik rundt og tænkte på, hvornår bliver du pensioneret? Og vi tilhører en branche, hvor man aldrig har arbejdet efter den norm
– Jeg har nogle billeder af mine bedsteforældre som 50-årige, fortsætter Ulf. – De ligner altså noget … det er lige før, at de stiller træskoene. Det er sådan, de ser ud. Det er meget få mennesker fra den tid, der smiler eller griner, fordi de er så selvhøjtidelige, at man tror, det er løgn.
– De begyndte lige så stille og roligt at lukke ned for livet, siger Lisbet. – Ti år før os. Når de blev 60, så behøvede de ikke blive ret meget ældre. Sådan er det bare ikke mere – hvor har jeg talt om det her tit – vores generation er den første, der ikke bliver gamle! Tiden flytter sig: vi bliver 70-80 måske, og SÅ begynder vi at blive gamle.
For alle i familien
Nu skal man imidlertid ikke tro, at ”Vores sensommer” er en pensionistforestilling om to gamle, der tusser rundt. Forholdet til deres datter og barnebarn spiller en central rolle, og Ulf Pilgaard understreger en vigtig pointe bag forestillingen:
– Det sjove ved stykket i den forbindelse er, at Ernest Thompson, der har skrevet det, er ti år yngre end jeg.
Da han skrev stykket i 1978, var han ikke engang fyldt 30! Det er en ung mand, der har fanget nogle ældre menneskers måde at være på.
Det handler også om, at generationerne kan gå skævt af hinanden, hvad der jo nok er en risiko i en skuespillerfamilie:
– Det kræver faktisk noget af ens familie, siger Ulf. – Jeg har været heldig at have en kone igennem det meste af livet, som har forstået, hvad det ville sige. Der er noget af en diplomatfrue eller sømandsfrue over at være gift med en skuespiller. Man skal få det til at køre, og det kræver ’guts’ af den anden part. Nu er Gitte uddannet scenograf, så hun kender godt rumlen.
– Jeg voksede jo op med det – mine forældre var skuespillere – så for mig er det jo ’ sådan vokser man jo op’, siger Lisbet. – Jeg er jo blevet et rigtig dejligt, lykkeligt menneske, så jeg tænkte – jeg gør da bare det samme, og min mor sagde til mig: Jamen, det gør ingenting, når bare de er klar over, at du elsker dem
– Men man skal have en forståelse og en kærlighed til hinanden for, at det her kan fungere, fortsætter hun. – Jeg har aldrig prøvet andet. Jeg synes helt umiddelbart, at det må da være ret kedeligt, at man går hver morgen, og man kommer hjem hver eftermiddag. Og det gør man hver dag. Men det er jo tryghed for nogen.
Det bli’r i familien
I filmversionen af ”Vores sensommer” spillede Henry Fonda sammen med sin datter, Jane. Helt så familiært bliver det ikke på Østre Gasværk, men …
– Det sjove er, at jeg faktisk er fadder til Trine (Pallesen, red.), fortæller Ulf. – Per Pallesen, Kirsten Peuliche og jeg var nogenlunde lige gamle, så vi kom meget sammen. Både Trines søster, Sofie, og Trine selv har vi været meget tætte på i mange år. Så det er meget sjovt, at hun nu spiller min datter. Hun i øvrigt en skide talentfuld pige.
– Det er sjovt, når man spiller sammen med de der yngre generationer. Det var mærkeligt første gang, jeg skulle til at spille far – der hvor man begynder at skifte alder. Det handler det her stykke, også om: hvordan man går fra den ene alder til den næste. Både for datteren, men også for os.
Der er længe til sommer
Om alt går vel kommer Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl til at spille sammen igen til sommer i Cirkusrevyen. Det er en frem- tid, som ingen af dem beskæftiger sig seriøst med (”Hvis vi gjorde det, fik vi nok knald i låget,” mener Lisbet) – end ikke om Lisbet endnu engang skal støve Lars Løkke-kostumet af (”Det kommer jo også an på, hvordan han klarer skærene,” ler Ulf). Udfordringen er altid at finde emner, der kan holde over den 3 måneder lange periode, hvor der spilles revy. Nogle emner forsvinder dog ikke lige med det første, f.eks.
flygtningekrisen, men det kan til gengæld være svært at lave revy om;
– Flygtningene fra Syrien, det kan man simpelthen ikke lave en satire om – som tingene har udviklet sig, siger Lisbet. – I begyndelsen sagde jeg om Cirkusrevyen, at vi skal videre, gå længere ud, blive skrappere. Men jo værre alting udvikler sig, jo mere nænsom skal man være. Man skal huske, det er en sommerrevy, man skal huske, at folk skal more sig. Det er noget med at finde den skarpe balancegang.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Blå bog// Lisbet Dahl
Lisbet Dahl er med to skuespillerforældre født ind i branchen. Hun blev uddannet ved Aalborg Teater og fik tidligt succes i revyen Rottefælden i Svendborg. Det er imidlertid som skuespiller, instruktør og kunstnerisk leder på Cirkusrevyen, hun er bedst kendt (selv om hun nogle år bevidst holdt sig borte fra den). Også i selskab med Ulf Pilgaard og Claus Ryskjær som komisk trio har Lisbet velvilligt båret instruktørhatten.
Derudover er det blevet til utallige roller i dansk film og teater – bl.a. en meget rost præstation som Edith Piaf i ”Mylord”. Og ikke at for-glemme rollen som moderen i TV-serien ”Sommer”.
Lisbet Dahl har været gift flere gange og har fem børn (og en masse børnebørn)
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Blå bog// Ulf Pilgaard
Det lå ikke i kortene, at præstesønnen Ulf Pilgaard skulle være skuespiller. Han gennemførte da også teologistudiet, før han i 1967 kastede sig over skuespillet på fuld tid.
Ulf Pilgaard er utvivlsomt bedst kendt i rollen som ’sprællemand’ – som han selv udtrykker det – altså som skuespiller i revy og lystspil. I hvert fald indtil Ole Bornedal castede ham som sinister politimand i ”Nattevagten”. Sandheden er, at Ulf gennem hele karrieren har optrådt i meget varierede roller på teatret, endog som dumt svin, mange år før ”Nattevagten”.
Selv hævder han ikke at være specielt god til parodien, men det er der nok en og anden, der vil være uenig i efter hans gentagne portrætter af kongeparret, Poul Nyrup og Hanne Bech Hansen.
I øvrigt fylder Ulf 75, mens han optræder i den aktuelle ”Vores sensommer” og har gennem det meste af livet været gift med sin Gitte med hvem, han har to børn.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Lidt om jul
Hvilken tradition betyder mest for jer?
Ulf: Jeg burde jo som gammel teolog have sagt julegudstjenesten – at gå i kirke. Men i de sidste mange år har jeg været vært, og så bliver det svært at få det hele til at passe sammen. Vi har en tradition – uanset hvor mange eller få vi er – så SKAL vi have gåsesteg, og der kan jeg godt fornemme, at vi jo nok ved at være lidt specielle. Det er andesteg og flæskesteg – og medisterpølse oven i købet – der er tradition for de fleste. Hos os skal der simpelthen gås på bordet. Og risalamande selvfølgelig.
Lisbet: jeg er bindegal med julen! Fra midten af november, hvor der ligger juleting i butikkerne. Jeg bliver simpelthen så lykkelig. Jeg laver fantastisk gløgg – nogle gange, når jeg gider – man skal bare ikke køre bil bagefter! Jeg laver æbleskiver og leverpostej – og fryser ned for jeg har 25 mennesker til julefrokost 1. juledag! Jeg elsker det hele! Juleaften er det de ældste drenge,der tænder juletræet. Imens sidder jeg ude i gangen med resten af familien og læser Johannes Møllehaves juleevangelium, som er for børn med billeder og tegninger, og så kan jeg sidde med dem i alle aldre og sige ’se, der står …’ og når jeg er færdig med at læse det
– lige nøjagtig – så er træet tændt.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Rundt om Lisbet og Ulf
Hvad er Lisbets største styrke?
Det har jeg sagt mange gange: hendes intuition! Hun har en gudsbenådet intuition for, hvad der virker og ikke virker. Det kan man i langt, langt de fleste tilfælde godt stole på. (Lisbet: Hvad mener du med langt de fleste?!)
Og hvad er Ulfs styrke?
Det er hans styrke og hans talent og hans dygtighed – jeg synes, Ulf er sindssygt dygtig!
Har I nogensinde glemt en replik?
Ulf: Ikke så meget i et teaterstykke, men i høj grad i revyen. Når vi spiller så afsindig mange forestillinger, er faren, at det nogle gang kan ryge lidt for meget på rygmarven. Det er det allerfarligste, for så ved du fa’me dårligt nok, hvad det er du står og siger, og så er det, at et ord – bare ét ord – pludselig er helt væk …
Lisbet: Jeg kan huske engang, jeg kom ind og sang noget med ’og så går man i Irma’, og så var der 15-20 mennesker der stak i et brøl (de var garanteret ansat i Irma, og de syntes, det var fantastisk), og så røg jeg helt ud af den. Så stod jeg bare og kiggede på dem og sagde ’det må I altså holde op med det der, for jeg kan ikke huske, hvad jeg skal synge’.
Ulf læste teologi, men har du nogensinde villet være noget andet?
Jo, da jeg var 15 år. Min mor hun havde sagt ’du skal tigge folk om arbejde’ og DET havde jeg ikke lyst til, så jeg ville være sygeplejerske. I et lille års tid. Det var ok med min mor. Og så sad vi en søndag morgen – vi sad i hver vort værelse; jeg fik kaffe og læste romanbladet, min mor hun fik kaffe og læste aviser. Det var ”Gigi” – en meget yndig historie –og den sidste side, der blev jeg så grebet af det, at jeg styrtede ind til min mor i fodenden og sagde, ’mor prøv at høre her’, og så læste jeg den sidste side for hende, og da jeg var færdig sagde hun ’jamen Lisbet, du har jo talent!’ SÅ skulle jeg ikke være sygeplejerske mere!
I næste måned vender Mathilde Norholt tilbage til scenen på Folketeatret, hvor hun indledte sin skuespillerkarriere for 22 år siden som 10-årig i ”Inden for murene”. Denne gang gælder det endnu en Klassiker, nemlig Gustav Wieds ”Skærmydsler” om generationsopgør og kærlighed på trods af uenigheden.
Med en parafrase over H.C. Andersen kan man sige, at man godt kan ende på scenen, selv om man er vokset op i en garderobe. For Mathilde Norholt var teater aldrig rigtig noget, man gik til, det var bare fars og mors arbejde.
– Teatret var bare noget naturligt og hverdagsagtigt. Sådan tror jeg, de fleste børn har det med deres forældres arbejde. Vi gik ikke i teatret, når de havde fri, men vi har altid set mange film (min far og jeg er hardcore filmnørder, min mor bare softcore). Til gengæld blev jeg slæbt med på arbejde fra jeg var ret lille. Så sad jeg i garderoben. Det er noget magisk for mig. Du ved, ligesom kommunale bygninger lugter kommunalt, så er lugten af garderobe … det er min barndom! Så sad jeg og læste Lucky Luke og Tintin eller hørte kassettebånd. Da jeg blev gammel nok, så jeg selvfølgelig også forestillingerne.
Ligesom mor og far
Det var ikke, fordi hun ligefrem blev ansporet til at søge skuespilvejen, men der blev heller ikke lagt hindringer i vejen. Sådan da:
– Min mor og far er som nat og dag. Min mor sagde, ’bliv du bare kunstner’, mens min far mere var, ’gør nu din skole færdig’ og ’er du sikker på, at du ikke vil noget andet? – Du kan så meget kreativt’. Og så kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at prøve.
– Når jeg ser på gamle billeder fra min barndom, så har jeg altid klædt mig ud. Jeg fik tidligt den idé, at det var fedt at være skuespiller. Min far og mor klædte sig ud og var nogle andre. Det var sjovt og eventyrligt.
– Men jeg har da haft jobovervejelser undervejs. Mange idéer, men ikke noget, jeg har gennemført. Nu er jeg 32 år – måske jeg bare skal slå mig til tåls med, at jeg er skuespiller.☺
Learning by doing
Ser vi bort fra den tidlige debut, har det især været inden for de seneste ti år, der har været bud efter Mathilde på TV, film og teater. Og det til trods for, at hun ikke er uddannet skuespiller:
– Der er jo visse fag, hvor man ikke kan klare sig med ’learning by doing’ – læge eksempelvis – men jeg tror, det er individuelt, om man har brug for at komme i rugekassen på teatrene. Jeg har søgt ind tre gange uden at komme ind og tænkte, at så måtte jeg prøve noget andet. Jeg har taget to semestre på Multimediedesigner uddannelsen, men så fik jeg tilbudt job som skuespiller. Min gode ven og kollega Kenneth M. Christensen (på forsiden af Liebhaverboligen i august, red.), som jeg har kendt gennem de seneste 12 år, kom ind det år, hvor jeg ikke søgte, og jeg tror da, at han har fået en masse ud af uddannelsen. For mit eget vedkommende er jeg bange for, at jeg ville være blevet for selvfed af at komme ind. I stedet har jeg kæmpet hårdt for rollerne, og derfor har jeg beholdt min naturlige ydmyghed!
Kærlighed og generationskonflikt
”Skærmydsler” handler om den evige generationskon-
flikt. For som Mathilde bemærker, så ’er der altid et eller andet i vejen med den nye generation’:
– I 60’erne var det det lange hår, i 70’erne de brede bukser. Der er altid noget. Sådan var det, da jeg var ’de unge’. Og da Preben Kristensen og Malene Schwartz og Ghita Nørby var det. Og sådan vil jeg sikkert også have det med de unge, når jeg bliver en ældre dame. Irritationen går begge veje, men ”Skærmydsler” handler om at nære kærlighed til hinanden ud over de irritationer. Når det er godt skrevet, er sådan et stykke eviggyldigt.
Bare Preben
Ja, det kunne næsten være virkelighed, for i hvert fald Preben Christensen og Mathilde kender hinanden særdeles godt.
– Han er bare Preben. Han er en gammel ven af min mor, så jeg har kendt ham hele livet. Han er bestemt dygtig, så jeg ser frem til at se ham som kollega … Men Ghita og Malene! Jeg glæder mig. Det er en ære. Jeg tror, jeg kommer til at arbejde ekstra hårdt, så jeg bliver endnu bedre. Ligesom man gør i sport, når man ser op til en anden på holdet. Det inspirerer.
Professionel mor og datter
Mathilde har for den sags skyld også arbejdet sammen med begge sine forældre, senest sin mor, nemlig i ”Dirty Dancing”, hvor de spillede mor og datter – ja, ret oplagt, ikke! Arbejdsfælleskabet har bestemt også haft indflydelse på deres forhold generationerne imellem:
– Det er en gave! Jeg kan tale med mine forældre om andet end ’hvordan går det?’. Vi taler fag og kan komme ud i nogle vilde diskussioner. Dem synes min kæreste måske ikke altid er så interessante – han er fysiker. Vi kan blive meget tekniske. Men det er fedt at kunne dele, spørge og få hjælp.
At hun skulle danse i en musical, kom lidt bag på Mathilde:
– De havde muligvis set mig i ”Vild med dans”, og da muligheden bød sig, sagde jeg ja. Det er vidunderligt at bruge sin krop på den måde. Jeg lærte en utrolig kropsbevidsthed, så jeg har fået endnu større respekt for dansere.
Man kan sige, at musicalen ”Dirty Dancing” og klassikeren ”Skærmydsler” er yderpunkterne i teatrets genrer.
– En musical er noget kæmpestort, ”Skærmydsler” er nogen meget tæt, nært og intimt. Vi skal spille på en lille scene, Hippodromen. Selv er jeg teaterglad og er måske mere til ”Skærmydsler” end til musicals. Jeg ser dem gerne, men jeg køber billet til kammerspillene.
Roller og image
Den aktuelle rolle er også med til at brede Mathildes repertoire ud. Især som kvinde og i et lille land som Danmark er det svært ikke at blive typecasted, mener hun.
– I udlandet er de bedre til ikke at typecaste. Herhjemme er det, som om man tror, at publikum er dummere, end de er. Folk behøver ikke at se de samme seks stjerner i alle film. De kan sagtens føle med ukendte skuespillere. Jeg er meget målbevidst om ikke at følge i min mors fodspor, hvor hun blev sat i bås med lette folkekomedier i 70’erne. Hun er meget dygtigere end den kasse, hun blev sat i.
Imagepleje handler ikke bare om roller, men også om i hvilke andre sammenhænge man bliver set.
– Jeg har været med i ”Vild med dans” og et enkelt madprogram, men ellers ikke. Egentlig var jeg skeptisk over for ”Vild med dans”, men min agent syntes, det var en god idé. Men hvis jeg skal være med i et TV-program igen, så skal det være i værtsrollen.
– Jeg har også sagt nej til at tale om mig selv, sådan privat med billeder af min kæreste og mit hjem. Som skuespiller skal jeg passe på med, hvad man ved om mit privatliv. Det kan komme til at overskygge det, man ser af mig som skuespiller. Hvis du tager to skuespillerinder, som jeg sætter meget højt, Meryl Streep og Tilda Swinton, så kender jeg faktisk intet til deres privatliv!
Hvad er pænt … og sandt?
Mange skriverier kommer nemlig til at handle om den yndige/smukke/slanke Mathilde:
– Jeg synes jo ikke, jeg er specielt pæn, men jeg ved, at jeg har været heldig med min krop i forhold til det gældende ideal. Hvis min kæreste synes, jeg er smuk, så er jeg glad. Jeg undgår helst de ’kulørte’ blade, der går op i den slags. Jeg synes ikke, de er pæne grafisk
(der kommer min designeruddannelse lige op i mig), og jeg bryder mig ikke om deres journa-
listik. Jeg har kolleger, der har oplevet grimme ting, hvor jeg ved, at det, der blev skrevet, ikke var rigtigt. Jeg synes, det er synd for de mennesker, der køber bladene – i hvert fald, hvis de tro på det, der står.
Men selvfølgelig skal en skuespiller holde sig i form både fysisk og psykisk:
– Jeg dyrker yoga hver morgen og prøver at få løbet. Jeg har svært ved at komme ud ad døren, men elsker det, når jeg først er ude. Jeg spiser sundt – næsten ikke kød – og er opmærksom på at få hvile nok. Jeg holder hjernen i gang ved at læse, og når jeg taler med folk, tænker jeg over, hvordan de siger deres sætninger. Så skriver jeg noter oppe i hovedet.
Jeg har fundet roen
– Afslapning kan godt være et langt, varmt bad, men det kan også være at se film. Jeg er jo filmnørd. Forleden så jeg ”Maratonmanden” med Dustin Hoffman og Laurence Olivier. Men det er også arbejde. Så sidder jeg og analyserer deres spil. På den måde er mit arbejde jo en fest! Jeg er virkelig interesseret i mennesker, og hvordan man bliver et helt menneske.
– For tre år siden ville jeg have sagt noget andet, men i dag er luksus for mig at have ro, at kunne vælge roen. Jeg har fået nogle mentale værktøjer, f.eks. meditation, så jeg næsten altid kan finde ro, balance og overkommelighed i livet. Det er også luksus at spise på restaurant og se en koncert. Men hvis vi ser på verden, så må jeg jo sige, at det at have en seng at sove i, i sig selv er en luksus!
Mathilde har flere projekter på bedding efter ”Skærmydsler”, der spiller 28. november til 31. december, og hvis alt går efter planen, kan vi i hvert fald se Mathilde i en ny omgang ”Dirty Dancing” på Operaen til næste sommer.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Blå bog
32-årige Mathilde er vokset op i et skuespillerhjem med forældrene Kirsten Norholt og Flemming Sørensen. Hun debuterede i 1993 som 10-årig i ”Indenfor murene” og havde siden flere barne- og ungdomsroller. Hun er autodidakt som skuespiller, men har været i arbejde næsten hele tiden gennem de seneste ti år, bl.a. i TV-serierne ”2900 Happiness”, ”Lykke” og ”Jul i kommunen”, film som ”Offscreen” og ”Sorte kugler”, og på teatret med hovedroller i ”Closer” og ”Dirty Dancing”.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Rundt om Mathilde
Har du nogle yndlingsfilm?
”Tree of Life” og ”Opening Night”
Og yndlingsmusical?
Hvis det må være en filmmusical, så ”Moulin Rouge”.
Yndlingsbog?
Lige nu er det Aldous Huxleys ”Fagre nye verden”. Den tog fusen på mig. Lidt kedelig i starten, men det er en af de vildeste bøger, jeg har læst. Det er en klassiker – og det er der jo en grund til!
Yndlingsmusik?
Jeg er vokset op med både rock og klassisk, men jeg elsker elektronisk. Jeg holder f.eks. af The Knife, Laurie Anderson og Grimes
Yndlingsmad?
Det skal i hvert fald være dyrevenligt. Jeg har bl.a. set flere dokumentarfilm om, hvordan vi behandler dyr, og det kan jeg ikke stå inde for. Så jeg spiser helst ikke kød.
Yndlingsrestaurant?
Café N på Blågårdsgade har god vegetarmad, Osteria 16 … og kæresten og jeg skal på Tokyo snart, Københavns ældste japanske restaurant – noget med tofu!
Yndlingsferie – eller drømmeferien om du vil?
Jeg vil se hele verden! Jeg har ’the travel bug’. Men hvis jeg skal nævne et land, så Equador og med udflugt til Galapagos – husk at købe turen lokalt. Det er meget bedre.
Du skal spille med danske koryfæer – hvilke skuespillere i hele verden
ville du gerne spille sammen med?
Vi har lige talt om Dustin Hoffman – åh, bare en lille bitte scene med ham! Alle nævner Al Pacino, men Hoffmann er mindst lige så fantastisk som ham. Også gerne franske Marion Cotillard.
Hvad er din tøjstil?
Min stil har ændret sig en del, siden jeg var i 20’erne. I dag er det mest en sammensætning af skjorte, jeans og sneakers. Men jeg vil gerne have lækre ting. Jeg kan godt lide designeren Henrik Vibskov – han blander alvorligt og humoristisk, tænker stort og vildt. Det er fedt. Internationalt er der Alaxander Wang – han har sådan en lidt dyster 90’er minimalisme.
Har du en ting, du bare ikke vil skille dig af med?
En dag jeg kom hjem til mine forældre, havde min mor givet mit gamle sovedyr til hunden som legetøj – min Bamse Karma. Det var alligevel for meget, så nu står den på hylden hos mine forældre og samler støv – med streng besked om, at den ikke må røres, før der kommer børnebørn.
Hvad er din største styrke?
At jeg er god til at leve mig ind i andre mennesker.
Og svaghed?
Nogle gange ender min ydmyghed i at eskalere til dårlig selvtillid. Og jeg er utålmodig.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Mathildes jul
Mathilde står jo på scenen med ”Skærmydsler” midt i juletiden, så – hvad betyder julen for dig?
Julen er en temperamentsfyldt tid. Jeg raser over materialismen; hvem der køber den dyreste gave, hvem der laver den bedste mad? Jeg er rasende harm over det. Men samtidig kan jeg også finde ro, når jeg ser julen for det, jeg synes, den er. Det er den mørke tid, hvor vi tænder lys, samles, taler sammen og finder hinanden. Jeg kan blive helt rørstrømsk.
Det er 10 dages surhed, men til sidst bliver jeg sentimental, finder den gamle julepynt frem og så videre. I år bliver julen helt speciel, fordi min fætter er blevet far, og så samles vi alle om det hjemme hos mine forældre
And eller flæskesteg?
Det har vi ikke fundet ud af endnu. Sidste år var det and, hvor jeg havde aftalt med min mor, at det skulle være en fritgående and, der havde haft et ordentligt liv. Faktisk kan jeg godt lide kød, så jeg har haft svært ved at blive vegetar. Men så længe der er risalamande og brune kartofler går det.
Rør blot ikke ved – hvad SKAL der ske i julen?
At være hos min mor og far. Gennem hele min barndom gik min mor, når vi havde spist, ud med tallerknerne, mens vi børn slog mave (og nu hjælper vi til). Så gik min far ind og tændte lysene, og så kom vi ind og sang ”Børn og voksne i kærlig krans” (en overset og meget smuk sang) … og selvfølgelig ”Nu’ det jul”, hvor vi løber rundt i hele huset.
Den bedste julegave nogensinde?
Jeg har været heldig at have en familie, der er ret god til at give gaver. Men genistregen gjorde min far: Han pakkede nogle penge pænt ind, og så sagde han, at vi skulle gå på januarudsalg sammen: ’Så kan jeg se, hvad I køber’. På den måde fik jeg både en halskæde og en hyggelig dag.
Dit bedste juleminde?
Det er noget med min mormor. Vi var tæt på hinanden. Det var hyggeligt … og så var der hendes brune kartofler. Vi spillede Lennons ”War is over”, mens hun lavede mad. Det er indbegrebet af jul for mig.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2015/10/SLIDE_Mathilde_Nordholt_00B9738.jpg309620Steen Blendstruphttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSteen Blendstrup2015-10-19 14:07:552015-10-19 14:08:55Mathilde Norholt: Tilbage til gerningsstedet
På søndag slutter sommertiden, og vi går kortere og mørkere dage i møde.
Det er der ingen grund til at hænge med mulen over. På denne og de næste otte sider handler det om velvære – om at overvinde kulde og mørke med optimering af krop og sind.
Vi starter på denne side med fem spaprodukter til dig selv.
Bodyscrub
En lækker bodyscrub er en essentiel del af hjemmespa-ritualet. Du kan nemt selv kreere én ved hjælp af få ingredienser (bland en kop havregryn, en kop kop brun sukker og en kop olivenolie), men vælger du at investere i én, bør den være blid mod huden og dufte godt. Vi anbefaler Karmameju’s version, som indeholder havtorn og arganolie og dufter skønt af patchouli og cedertræ.
Ingen spadag uden en badekåbe, som du kan svøbe dig ind i. Lexington fører forskellige modeller til både mænd og kvinder, men denne sag er i velour og 100% bomuld og føles derfor ekstra blød.
ende og gør huden silkeblød – og så er få dråber ofte nok. Vælg én, der er drøj i brug, som feks. den marokkanske rosenolie fra REN. Sidstnævnte er én af verdens mest anerkendte essentielle olier. Bland et par eksklusive dråber i et dampende varmt karbad og du kommer hurtigt i wellness heaven!
kælelses-i’et med en god hårkur, som redder de trætte lokker. Køb en leave-in kur, hvis du har travlt, eller invester i denne fra Moroccan Oil, som genopbygger hårstråene og tilfører ekstra meget fugt og pleje.
Gå generelt efter masker, der giver glans og elasticitet
– og undgå produkter med silikone i.
Moroccan Oil “Intense Hydrating Mask”, 250 ml, 269 kr. www.ezzence.dk
Duftlys
Duftlys spreder varme og hygge, men kan også være en lækker detalje i indretningen. Brug dem i hjemmespaen og oplev, hvordan du falder helt ned i gear. Èt stort lys er ofte nok til at skabe den rette stemning.
Voluspas duftlys holder i ca. 25 timer, og der kan vælges mellem mange, forskellige duftvarianter, f.eks.
Østerbro byder på alt fra luksus-småkager til det helt store gourmetudtræk.
Her er et overblik over maden i bydelen.
Gourmet
Hvis man virkelig er ude efter gourmetmad, så lokker kokken Rasmus Kofoed med sin to-stjernede Michelinrestaurant ‘Geranium’ i Parken. Heroppe kæmper øjnene, om de skal nyde den smukke udsigt over Fælledparken eller kunstværkerne på tallerknen. Der er også rykket en anden Rasmus til Østerbro, nemlig Rasmus Munk, og han har netop åbnet en af landets mest ambitiøse restauranter. Den ligger i Århusgade og hedder ‘Alchemist’, og her bliver vitterligt også tryllet i køkkenet. Menuen er på 45 serveringer, koster 2.500 alt inklusiv og forvent det uventede – her bliver virkelig leget med genren, så man får en gastronomisk oplevelse for livet.
Bistro
Østerbro har selvfølgelig også de mere afslappede restauranter, hvor man dog stadigvæk får mad, så mad-englene synger. David Fischer har sin pasta-bodega ‘Fischer’ på Victor Borges Plads, og her får man den fulde italienske oplevelse uden at skulle sydpå. David har tidligere arbej- det på Roms eneste tre-stjernede Michelinrestaurant, og det kan altså smages på tallerknen. I Classensgade 11A ligger en anden perle, nemlig ‘Gustavs Bistro’, som serverer det bedste fra Frankrig i et prisleje, hvor de fleste kan være med.
Før Parken
Hvis man vil forkæle smagsløgene inden en fodboldtur eller koncertoplevelse i Parken, så sigt efter Blegdamsvej 70. Her ligger ‘Le Petit Gourmet’ som en fransk oase og frister med en romantisk og hyggelig stemning efter alle kunstens regler. Her er stearinlys, smukke antikviteter og selvfølgelig allervigtigst – rigtig god mad. Jean Claude på Victor Borges Plads gør sig ligeledes i det franske køkken og serverer klassiske bistroretter som steak frites og moules mariniére.
Burgeren
Burgeren er vitterligt også kommet til Østerbro – og især Trianglen. Her ligger både en ‘Halifax’, en ‘Østerbros Originale Burgerrestaurant’ og lidt nede af Rosenvængets Allé tilmed en ‘Cock’s & Cows’. Fælles for alle tre burgerkæder er, at de er superseriøse med deres burger og hele tiden forsøger at overgå hinanden med bedre råvarer og perfekt tilberedning, hvilket jo bare kommer os kunder til gode i sidste ende.
Til den søde tand
Hvis man har brug for lidt sødt, er Østerbro selvfølgelig også leve-
ringsdygtig i det. Den lille kageshop ‘Leckerbaer’ i Ryesgade 118 har sat helt nye standarder for småkager. Parret bag er da også begge tidligere Michelinkokke, men besluttede sig altså for at traktere Østerbro med nogle af de bedste småkager, der laves i landet.
Er man mere til lidt federe og amerikansk stil, så er det i Århusgade 87, at det sker. Her ligger ‘The Donut Shop’ nemlig, og de laver hver dag friske hjemmelavede donuts med alskens forskelligt fyld og pynt på toppen.
Nærmest uanset hvor god en middag er, bliver den ganske enkelt ødelagt, hvis stolene omkring spisebordet er dårlige at sidde på. Er siddekomforten derimod i top, så kan selv den middelmådige middag nå nye højder. Det er vigtigt med gode stole – og de skal selvfølgelig også være pæne.
Allan Torp fra design bloggen, Bungalow5 har fundet seks bud på de bedste stole både hvad angår siddekomfort og æstetik.
Co-Pilot
Co-Pilot fra DK3 er en flot og enkel spisebordsstol. Den kan fås i forskellige variationer, med træskal, polstret eller med læder. Stolen har god siddekomfort og er et godt eksempel på nyt dansk design.
I designet af Form har Simon Legald været ambitiøs og udfordret den gængse stolekonstruktion. Målet har været at skabe en stol med et helstøbt udseende og en naturlig integration mellem sæde og stel. Form er en nutidig skalstol i formstøbt plast,
Designet af Thomas Bentzen er en moderne nyfortolkning af den klassiske karmstol og tilføjer et nyt perspektiv på dette traditionelle nordiske møbel. Formpresset finér-ryglæn og fire stærke træben, der giver stolen et solidt og jordnært udtryk. Alligevel er Cover overraskende let.
J64 er en stol, der ikke lader sig definere ved en enkelt funktion. Ved spisebordet er den en komfortabel og smuk spisestol og som pendant til en sofa en loungestol. Den omfavnende pindestol i massiv bøg er designet af Ejvind A Johansson i 1957.
Den bedst kendte af dem alle. En klassisk smuk og let skulpturel spisestol, som også er velegnet til bare at slappe af i. Ved hjælp af damp er rygbøjlen nænsomt bøjet, og det giver bevægelsesfrihed og god komfort.
Bungalow5 er den primære danske blog for dem, der brænder for indretning og design i alle dets former, og for dem, der søger inspiration og unikke måder til at indrette det moderne, rolige og stilfulde hjem.
Et band skal have sit kor, en musical sine dansere, et skuespil sine biroller. Velsyngende Rikke Hvidbjerg er efterspurgt som hende, der giver Tivoli-revyen fylde, spiller op til Sandy i ”Grease”, synger backup til Linda P og – her til november – bakker de gale englændere op i Crazy Christmas Cabaret i Glassalen.
Som en del af det første hold på Det Danske Musicalakademi i 2003 har Rikke Hvidbjerg været lidt af en isbryder for uddannelsen. Siden har hun været med til at bevise, at uddannelsen udfylder et behov i den danske teaterverden, for hun har været på scenen lige siden:
– I den her branche skal man være forberedt på, at man ikke starter på toppen, siger hun. – Det tager tid at få arbejde i branchen. Man skal sige ja til de tilbud, der kommer. Jeg boede i en kuffert de første 5-6 år, men jeg havde jobs. Ikke de fedeste, men dem, der skulle til for, at jeg kom op ad stigen.
– Ikke alle kan ende på førstepladsen, fortsætter Rikke. – Jeg har aldrig hovedrollen, men gerne en stor birolle, og det kan jeg godt lide. En lille rolle giver chance for at blive lagt mærke til. Og castet på en musical er jo et team – også danserne i tredje række. Hvis vi ikke havde dem, så blev det ikke en STOR forestilling
Still crazy after all these years
Rikke har ofte siddet på tilskuerpladserne og drømt om at spille de roller, hun sad og så på scenen. Rollen som Roxie eller Velma i ”Chicago” har hun endnu til gode, men …
– Jeg så første gang en Crazy Christmas Cabaret, da jeg var i starten af 20’erne og tænkte, at det ville jeg pisse-gerne være med i. Det var plat, men intelligent.
Det ønske gik i opfyldelse sidste år, selv om Rikke ikke taler engelsk som en indfødt. Vivienne McKee kan nemlig sagtens skrive en enkelt rolle ind med dansk accent. Men selvfølgelig havde Rikke nerver på:
– Det er fysisk hårdt at spille Crazy Christmas Cabaret, og for mig er der en sprogbarriere. For de andre er engelsk deres modersmål. Jeg har aldrig boet i udlandet, så jeg måtte forberede mig. Men jeg følte mig hele tiden velkommen. Jeg var lidt forberedt på, hvordan tingene foregik. Julie Steincke, der var med året før, havde fortalt mig om det, og jeg havde snakket med Kathrine Falkenberg (som jeg skal spille sammen med i år). Jeg vidste, at de var som én stor familie, men jeg spekulerede da på, hvordan jeg ville passe ind.
– Jeg er også vant til, at instruktøren fortæller mig, at ’nu skal du gå derhen’. Vivienne McKee er mere, ’det finder du ud af, og så giv den gas!’ Det var svært for mig i starten. Hvis noget ikke virker, så ryger det ud. Det gælder om at være hurtig, hvis man vil redde sine replikker. Det var noget, der skulle læres, og de andre hjalp mig.
– Viv får også ideer undervejs. Sidste år var vi nogenlunde halvvejs i spilleperioden, da hun kom og sagde, ’kan du ikke lige sige sådan-og-sådan i den scene?’ Det kunne jeg selvfølgelig. Jeg var virkelig nervøs over det, men det virkede!
Det er nærmest Rikkes mantra, at man skal kaste sig ud i det: – Jeg er positiv og har ja-hatten på. ”Ja, det skal vi da – vi prøver!” Jeg gør ting, og så må vi se, hvad der sker.
Mumiens forbandelse
Årets Crazy Christmas Cabaret hedder ”Don’t Touch Nefertiti”, og netop Rikkes evne til at kaste sig ud I tingene gør, at hun har researchet lidt i Ægypten og pyramider.
– Jeg var i Ægypten for mange år siden med min tidligere kæreste. Vi havde købt en uspecificeret rejse til 2.500 kroner. Vi endte i en ørkenby, bygget udelukkende til turisterne. Der var overhovedet ingenting i den by, og hotellet var virkelig ’uspecificeret’! Der var kakerlakker, og vi kunne se myg tværet ud på væggene. Der skulle vi være i to uger!
– Det er måske den værste ferieoplevelse, jeg nogensinde har haft. Jeg fik 16 myggestik første nat! Vi havde ikke ret mange penge, men til sidst ofrede vi at tage den lange tur til Kairo og fik set pyramiderne. Så hvis du spørger mig, om jeg har været i Ægypten, er svaret et JA!
Barcelona og camping-minder
– Ellers er mit foretrukne rejsemål storbyer; steder, hvor man kan gå og gå og hele tiden opleve nye ting. For år tilbage var jeg i Barcelona, og det er en by, jeg skal se igen. Der er både gammel by og ny by og strand. Og mad! Min kæreste ved en masse om mad. Han tjekker restauranterne på forhånd!
– Barcelona er absolut en af mine bedste rejseoplevelser … men jeg har også et minde om en tur med min far og mor og min kusine. Vi var i Italien i 14 dage på camping. Den tur snakker min kusine og jeg stadig om – vi var af sted, vi var teenagere, og vi fik lov til at gå ud på egen hånd …
Siden har Rikke opgraderet en smule – ikke mindst hvad angår boligen, når hun rejser:
– Jeg elsker hoteller. Jeg rejser meget, og det er lidt luksus at komme hjem til en redt seng og bare kunne stå op og så er morgenmaden klar. Derimod er jeg ikke glad for at flyve. Jeg lader det ikke stoppe mig, men jeg flyver altid med en spænding i maven, og jeg er lettet, når jeg er nede på jorden igen.
20 år med Pink Ladies
Er Rikke Hvidbjergs kærlighed til engelsk humor gammel, så er hendes forbindelse til ”Grease” af endnu ældre dato. Hun var med, da den seneste opsætning åbnede for udsolgte huse i Aarhus i sidste måned, og er med på den landsdækkende turné. Her spiller hun for femte gang, siden hun debuterede i den rolle i Herning Kongrescenter som 17-årig, Marty, en af Pink Ladies.
– Da jeg var elev på Det Danske Musicalakademi spil-lede jeg ganske vist en anden rolle. Men jeg var Marty i opsætningen lavet af Vejle Musikteater og Aarhus Musikhus og igen ved opsætningen i Tivoli for fire år siden og ved den første genopsætning. Denne gang tænkte jeg egentlig, at nu ville de ikke ringe, for jeg var blevet for gammel. Men makeup kan gøre meget.
– Næste gang bliver det nok i rollen som lærerinden, griner Rikke.
Den eneste Ene
I mellemtiden har hun også spillet med i musical-versionen af ”Den eneste Ene”, og hun indrømmer, at hun er en romantisk pige:
– Jeg tror, at den eneste ene findes, men samtidig kommer det an på, hvor man er i livet. Vi udvikler os hele tiden, så det handler om den eneste ene på det sted i livet, hvor man er. For godt 15 år siden fandt jeg den eneste ene, og vi var sammen i ti år. Nu er jeg sammen med en ny mand, som er den eneste ene for mig. Vi vil det samme. Selvfølgelig har jeg også en drøm om at få et barn på et tidspunkt.
Sang på mange måder
Også karrieremæssigt kan den samme drøm have mange afskygninger:
– Jeg har været med i et band og skrevet sange og drømt om at lave et album, men jeg har aldrig fået taget mig sammen. Min drøm er at få lov til at synge. Og måske en overgang at bo og arbejde i udlandet og lære et andet sprog. Overordnet vil jeg gerne blive ved med at gøre det, jeg gør.
– Jeg har en tanke om måske at undervise i sang og stemmetræning for mennesker med specielle behov, måske lære dem at lave en musical.
At være ’korpige’ behøver heller ikke være kedeligt for en musicalskuespiller som Rikke Hvidbjerg. Ud over at have spillet sammen med Linda P i ”Den eneste Ene”, har hun lagt kor til hendes cd og hendes releasekoncert i sidste måned.
– Linda laver jo nogle frække, vidunderlige tekster, siger Rikke. – Releasekoncerten var totalt udsolgt, så måske gør vi det igen.
Rikke vender tilbage
Ellers står den på prøver til ”Don’t Touch Nefertiti”, og Rikke glæder sig. Hun syntes, det var forfærdeligt at sige farvel til sin crazy teaterfamilie i januar.
– Men sådan har jeg det altid efter en lang produktion. Jeg har altid en tro på, at vi skal ses igen og snart arbejde sammen igen. Jeg synes, det er gået hurtigt siden januar. Vi ses på Facebook, og jeg har set Vivienne og de andre på scenen flere gange. Men det er svært at holde kontakten med alle.
Rikke regner med, at Vivienne McKee vil give sine skuespillere lektier for i form af seriøs indsigt i det gamle Ægypten, mumier og så videre, for traditionen tro bliver forestillingen sikkert spækket med historiske facts – mellem ordspil af varierende elegance og plathed og iøjnefaldende sangnumre, hvor de kan finde en undskyldning for det. Ellers må hun i gang med en god stak gamle gyserfilm. Hvem ved: måske gør Rikke Hvidbjerg som mumien … og vender tilbage.
…………………………………………………………………………………………………………………….
Blå bog
36-årige Rikke Hvid-bjerg er uddannet på Det Danske Musicalakademi i 2003 og har medvirket i en lang række musicals siden og sunget kor for bl.a. Sanne Salomonsen, Szhirley, Anna David og Rasmus Seebach. Hun har medvirket i de to seneste Tivoli-revyer, ”Tam-Tam” i Glassalen og er lige nu på turné med ”Grease”. Rikke bor på Frederiksberg sammen med sin kæreste Peter.
Rikke vender tilbage på Crazy Christmas Cabaret-holdet i ”Don’t Touch Nefertiti” den 7. november i Glassalen i Tivoli.
…………………………………………………………………………………………………………………….
………………………………………………………………………………………………………………….
Rundt om Rikke
Når Rikke går i byen – hvor går hun så hen?
Jeg er lidt en øl-pige, så det er ofte ’brune værtshuse’. Jeg elsker at gå på Axelborg Bodega for at møde vennerne over en god, stor fadøl. Jeg går ikke sådan rigtigt i byen, men Axelborg ligger dejlig tæt på Tivoli, hvor jeg tit arbejder, og så er det nemmest sådan. Ellers er det jo altid dejligt med en kaffeaftale.
Hvad skal du så spise og drikke?
Jeg elsker skaldyr – det kunne være på Oysters & Grill på Nørrebro. Der skal hvidvin til.
Hvad er din yndlingsmusical?
Jeg er helt vild med ”Chicago”. Jeg elsker sangene og dansene. Den gad jeg godt spille med i. Og ”Dr. Jekyll & Mr. Hyde” – den skal jeg se til vinter.
Hvilken slags musik lytter du til?
Rock og Country. Det sidste slapper jeg godt af til; Emmylou Harris, Johnny Cash f.eks.. På rocksiden f.eks. Muse.
Hvem – i hele verden – kunne du drømme om at synge duet med?
Mange … Bono (U2 er et af mine yndlingsbands), Aretha Franklin (men det ved jeg ikke, om jeg tør – hun ville totalt over-shine mig) og Stevie Wonder (åh … det samme)
Dit bedste sted i København/tre steder du vil vise en turist?
Christiania. Og jeg ville tage dem på en kanalrundfart. Og til en forestilling på Operaen eller på Republique. Så ville de se både det vilde, det smukke og noget kultur. Lidt af det hele.
Har du en hobby, som intet med musical og performance har at gøre?
Jeg elsker at se boligannoncer! At se, hvordan folk bor. Og det gælder både kolonihavehuse og godser.
Har du en ting, der betyder noget særligt for dig?
Det er en ring, som jeg har fået lavet. Jeg var i Afghanistan med Livgardens Musikkorps, og i den forbindelse købte jeg en diamant dernede. Nu har jeg fået lavet en ring til den. Jeg har fået den designet hos Stinne Holm i Stefansgade, og den er virkelig MIG.
Du går aldrig ud ad døren uden … hvad?
Min iPhone! Jeg ville gerne sige, at jeg var et offline menneske, men jeg er et online menneske. Jeg er freelancer, så jeg skal være opdateret, og derfor skal jeg altid være på et netværk, der duer.
Hvad er den ypperste luksus for dig?
At jeg har en mand, der ALTID laver aftensmad til mig. Han ELSKER at lave mad, og jeg gider ikke rigtig. Tid til en lækker ansigtsbehandling er også godt.
Hvordan holder du dig i form?
Jeg sørger for at spise sundt – OK, når jeg er på ferie, ryger der lige nogle vingummibamser ned – og jeg holder mig i form ved at løbe. Men det giver altså også god kondition at være med i en forestilling.
Hvad er dit største kiks på scenen?
Jeg skulle åbne en dør i kulissen, og så faldt den af hængslerne. I stedet for at slippe den holdt jeg fast og prøvede panisk at få den sat fast igen. Folk grinede – selv om det var en alvorlig scene. Det glemmer jeg ikke.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2015/09/FET_RikkeH_Side_001.jpg825559Steen Blendstruphttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngSteen Blendstrup2015-09-29 13:47:172015-09-29 13:48:18Det er mig, der står lige ved siden af stjernen
På dette års bolig- og livsstilsmesse, Maison et Objet, i Paris, kunne man snuse til de nyeste tendenser inden for indretning.
Den nordiske minimalisme kan stadig ænses, men er ikke længere super hot. I stedet foretrækkes de varme og dybe farver, såsom bordeaux, karrygul og dybblå.
Umiddelbart lyder det som farvesættet fra en dårlig film fra 70 erne, men i den rigtige sammenhæng giver det faktisk mening.
De blomstrede tapeter og mættede farver, blandet sammen med nordisk stringente rammer, var et miks, der gik igen og igen over hele messen.
FORMBART
Variationer af materialer, mønstre og udtryk er et af kendetegnene for de kreative gulvtæpper fra Linie Design.
GEARET & GREJET – Mandesager er udelukkende til rigtige mænd, der ikke gider chic og nuttet brugskunst, sødsuppe-interiør og romantiske loppefund. Gearet og grejet skal ind i boligen – se mere på mandesager.dk
Klassiker i nye klæder SHELBY DAYTONA COBRA 50TH ANNIVERSARY
Carroll Shelby er en legende, og selvom han døde i 2012, drøner hans biler stadig rundt og fører legenden videre. En af de helt store i en ellers imponerende række er Shelby Daytona Cobra, der dominerede GT-løbene i 1964 og 1965 med sejre på Le Mans, Nürburgring, Sebring og selvfølgelig Daytona, og nu kan du få et spritnyt eksemplar af klassikeren. Shelby har nemlig lavet en jubilæumsmodel for at hylde FIA-verdensmesterskabet for sportsvogne i 1965, og selvom der er en begrænset produktion på kun 50 styk, er der jo ikke noget galt i at få gang i mundvandet over sådan en klassiker i nye klæder.
Tænk, hvis du kunne slæbe en båd med til vandet uden at bruge anhænger eller andre former for tilbehør? Det kan du faktisk med ORIGO Boat, for den får plads inde i bilen. Båden er nemlig lige til at skille ad i små dele, så den ikke fylder alverden under transporten, mens du hurtigt samler den på maks et kvarter, og så har du en tre meter lang båd, der sejler ved hjælp af en motor, et sejl eller god gammeldags håndkraft. Og bare rolig – det ekstra holdbare ABS plastik sørger for at holde den flydende på vandet.
Man kan selvfølgelig diskutere, om der i virkeligheden stadig er tale om en cykel, når dyret kan komme frem i verden med knap 70 km/t, helt uden du tramper i pedalerne og lige over 100 km/t, hvis du hjælper med lidt benkraft. Så er det vel teknisk set en motorcykel. Men sådan en slags fornuft blæser Trefecta fuldstændigt på, og det er egentlig fint nok, for deres ebike er bare blæret. Trefecta DRT har et 20 tommer stel af aluminium, 26 tommer hjul af kulfiber med grove Schwalbe dæk og en indbygget computer med skærm på styret til at informere dig om detaljer som distance og batteristatus. Den er vild.
Hvis du fixer din koffein med den samme kaffekop dag ud og dag ind, er det også vigtigt, at den spiller maks. Og det gør CORTIÇA Mug. Den mikser nemlig det traditionelle porcelæn med et lag kork, så du får noget naturligt og blødt mod læberne, når du hælder tjæren indenbords, og der er desuden et låg, så du kan rykke det hele med på farten. Jamen, sådan noget kork er sgu da ødelagt efter en tur i opvaskemaskinen? Det er i hvert fald ikke sundt for materialet, så derfor kan du nemt fjerne det yderste lag kork og smide resten i opvaskeren. Så er det klar til endnu en dag med friske forsyninger af kaffe.
Nå, men hvis du er så heldig at kunne parkere røven i en Eames Lounge Chair, er det vel optimalt lige at smide lidt lyd med det samme design ind i mikset. Og den klarer Davone med deres Ray-S. Højtaleren matcher den ikoniske stol perfekt, så du får et kurvet design af bøgetræ med en finish af valnøddetræ til at fuldende looket, mens der også er en 8 tommer subwoofer til at putte noget lyd-tyngde i de 25 kilo tunge højtalere. Stilet stereo.
www.davoneaudiousa.com
Nokias krystalkugle NOKIA OZO
Hvis du savner Nokia, og undrer dig over, hvordan fremtiden ser ud for finnerne, kan du bare tage et kig på den her kugle. Det er ikke en kry-
stalkugle, men den spår alligevel, at de kommende år godt kunne gå hen og blive runde. Nokia har nemlig lige præsenteret deres OZO, som er et rundt kamera, der er i stand til at fange VR-video, så du for eksempel kan se de vilde skud på VR-briller som Oculus Rift, og det gør den ved hjælp af 8 indbyggede kameraer og 8 mikrofoner, der sørger for at få det hele med i 360 grader. Det ser spændende ud, og Nokia siger selv, at de har en købe-færdig udgave senere i år.
Glas, plastik og metal er alle glimrende materialer, når det kommer til en beholder til dine drikkevarer, og det samme er stentøj. Det er også knapt så konventionelt. Eller faktisk er det knapt så moderne, for i de helt gamle dage drak mænd deres alkohol af stentøj, så det er jo meget passende at genindføre traditionen med en Stoneware growler. Udover at se skarpt ud, har det også den fordel fremfor glas eller plastik, at der slet ikke kommer lys ind til dine dråber, og sammen med det lufttætte låg kan du altså forsegle væsken i lang tid uden at ødelægge smagen.
Når du alligevel kører i en SUV med masser af plads bagi, kan du vel lige så godt udnytte pladsen, så du for eksempel kan tage en optimal morfar i pauserne på de lange ture på landevejen. Og det sørger SUV Air Bed for. Så kan man selvfølgelig mene, at det i princippet bare er en forvokset luftmadras, men det store format er netop en force, fordi det fylder hele bunden i bagenden, og SUV Air Bed er desuden opdelt i tre sektioner, så du kan folde den til et ryglæn. Jeps, det behøver slet ikke være så slemt at sove i bilen.
Selv rockstjerner har brug for nøgler, og vi forestiller os, at de største spade-specialister render rundt med sådan et sæt i lommen. Det er i hvert fald gennnemført rock’n’roll. Pluginz Jack Rack udstyrer din nøglering med et hanstik, der er lige til at smide i den tilhørende forstærker på væggen, så du altid har fuldstændigt styr på nøglernes placering derhjemme og samtidig er klar til at at tage dem med på farten uden alt for besværligt tilbehør. Keep the music flowing.
Déglon Meeting klasker noget ordentligt udstyr på dit køkkenbord, og her får du hele 4 skæreredskaber pakket ind i et fedt design. Knivene er udformede med hulrum, så du kan pakke dem på den samme plads som en enkelt stor kniv, og sættet passer perfekt på den medfølgende blok. Du får en urtekniv på 9 cm., en køkkenkniv på 17 cm., en kokkekniv på 22 cm. og en fileteringskniv på 24 cm. i længden. Hver enkelt kniv er skåret ud af ét enkelt stykke rustfrit stål, der giver topklasse kvalitet – og et sejere køkken.
Sarah Britton, My New Roots: “Jeg inspireres hele tiden af naturen– ikke kun den mad, som Jorden giver, men Jorden selv: årstidernes teksturer, temperaturer og temperamenter i en evig cyklus af ødelæggelse og fornyelse. Jeg synes især, at efteråret er betagende: Jeg går tit tur i skoven i nærheden af, hvor jeg bor, og ser jorden forandre sig fra græsgrøn til fugtigt mørke, dækket af svampe, farverige blade og lidt frost nu og da. Jeg har forsøgt at indfange skovbundens farver og teksturer i dette fladbrød, og jeg er så glad for resultatet. Det ikke bare smager fantastisk, det ligner også et efterårsmotiv. At nyde årstiderne kan være mere end blot at spise efter dem – når vi finder vores kulinariske inspiration i verden udenfor, kan maden blive både smuk at se på og dejlig at spise.”
Det skal du bruge:
1 klat jomfrukokosolie eller ghee
3 porrer, kun det hvide, i skiver
Fint havsalt
1 mellemstor sød kartoffel
1 stykke pecorino romano-ost (ca. 175 g)
Spelt-pizzadej med 4 ingredienser
(se opskrift længere nede)
Grønkåls-valnøddepesto
(se opskrift længere nede)
200 g friske kantareller
Friskkværnet sort peber
Koldpresset olivenolie, til pynt
1 håndfuld friske oreganoblade, til pynt
Fremgangsmåde
1. Forvarm ovnen til 260 grader. Har du en pizzasten, så læg den i ovnen, så den varmes op.
2. Smelt olien på en pande over middel varme. Tilsæt porrer og nogle nip salt og steg dem, mens du rører i dem nu og da, til de er gyldne og karamelliserede, ca. 15 minutter. Tilsæt lidt vand, hvis panden bliver tør. Tag porrerne af varmen.
3. Skær den søde kartoffel i meget tynde skiver på et mandolinjern. Skær osten i tynde stykker.
4. Rul en portion af dejen ud på et stykke bagepapir, så der dannes en cirkel på ca. 25 cm i diameter. Drys den rundhåndet med salt og fordel derefter ca. ½ af grønkålspestoen på dejen. Læg ½ af de karamelliserede porrer, svampe søde kartofler og ost på og drys med masser af friskkværnet sort peber.
5. Lad fladbrødet glide over på en bageplade eller den forvarmede pizzasten og bag det, til dejen er gylden, 5-7 minutter. Tag det ud af ovnen, dryp med olivenolie, drys med oreganoblade og server. Gentag med resten af dejet og fyldet.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
SPELT-PIZZADEJ
MED FIRE INGREDIENSER GIVER NOK TIL 4 CALZONER
Denne pizzadej er utrolig nem at lave og en rigtig god opskrift at have i sit repertoire. Der indgår kun fire ingredienser, så den er nem at huske, og du kan bruge den til pizzaer, calzoner og fladbrød.
Det skal du bruge:
430 g fuldkornsspeltmel, plus ekstra til at drysse med
1½ spsk tørgær
2¼ dl lunkent vand, evt. mere efter behov
3 spsk jomfrukokosolie eller ghee, smeltet
Fremgangsmåde
1. Sigt melet ned i en stor skål.
2. Opløs gæren i det lunkne vand og rør derefter gærblandingen og olien ud i melet. Fortsæt med at røre, indtil du har en ensartet tekstur, mens du tilsætter op til 2½ dl vand, lidt ad gangen, hvis nødvendigt (dejen skal være fugtig, men ikke våd, og må ikke klistre). Begynd at ælte dejen i skålen eller på en stor, ren overflade, der er drysset let med mel. Ælt dejen, til den er glat, ca. 30 sekunder – arbejd ikke for meget med den.
3. Drys melkuglen med ekstra mel, dæk den med et fugtigt viskestykke og sæt den til side ved stuetemperatur i 1-2 timer, til den ‘er vokset til ca. dobbelt størrelse.
4. Del dejen i 4 små kugler. Dejen kan opbevares tildækket i op til 8 timer ved stuetemperatur, før den bages. Hvis du har dej til overs, pakkes den stramt ind i husholdningsfilm og kan opbevares i køleskab i op til 2 dage. Alternativt kan du pakke den ind og opbevare den i fryseren i op til 2 måneder. Optø den helt, før du ruller den ud.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
GRØNKÅLS-VALNØDDEPESTO
GIVER CA. 250 G
Det skal du bruge:
1 fed hvidløg
120 g grønkål, grove stængler fjernet, blade hakket
140 g valnøddekerner, evt. ristet
Revet skal og saft af 1 lille økologisk citron
¼ tsk fint havsalt, evt. mere efter behov
1 tsk ahornsirup
2 spsk koldpresset olivenolie
Fremgangsmåde
Kør hvidløget i en foodprocessor, til det er finthakket. Tilsæt grønkål, valnødder, citronskal og -saft, havsalt, ahornsirup og olivenolie og blend ved høj hastighed, til det er hakket groft. Smag, om der skal mere salt i. Pestoen kan holde sig i en glasbeholder i køleskabet i 4-5 dage.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2015/09/FET_Opskrifter_skovbundspizza.jpg850559Rasmus Schouhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngRasmus Schou2015-09-10 12:00:522015-09-10 12:03:293 x lækkerier fra Sarah Britton
