Sundhedsguruen Christian Bitz har en klar mission: Han vil gøre Danmark sundere, inden han ‘ruller om på skjoldet for sidste gang’. Intet mindre – intet mere. Og Bitz gør sig umage, for han elsker at sætte sig selv under pres for derefter at forløse det.
Men det har ikke altid været folkesundheden, der drev projektet. Liebhaverboligen tog en snak med den 37-årige selvudnævnte sundhedsrealist om hans tidligere kropsfiksering, om at være perfekt og om stadig at have svært ved at holde sig fra vin og chokolade. Og om hvorfor Arne Jacobsens Ægget-stole er røvsyge.
Du er opvokset i Albertslund. Hvordan vil du selv beskrive din barndom?
Meget traditionel, ekstremt tryg og rolig. Jeg er vokset op i en almindelig kernefamilie. Med en storesøster og hunden Charlie. Vi har både boet i lejlighed og i rækkehus, var på vinter- og sommerferie hvert år – oftest bilferie i Europa – og generelt har der ikke været de store armbevægelser.
Jeg har altid været familiemenneske og hele min barndom været lidt af en mors dreng. Jeg havde altid hjemve og græd som pisket, når jeg skulle væk hjemmefra.
Mine forældre er stadig sammen og er stadig super glade for hinanden, og som barn husker jeg ikke, at jeg nogensinde har hørt dem skændes – kun når landkortet drillede på vej til Italien i sommerferien. Begge er bankuddannede og har begge været i en bank hele deres liv, så i min familie har jeg helt bestemt været afstikkeren.
Der har aldrig været nogle store forventninger til mig fra mine forældres side, og min far var ikke en af de fædre, der stod og råbte og skreg ude på sidelinjen. Hverken til en sportskamp eller i livet generelt. Mine forældre har ikke haft store ambitioner på mine vegne, men derimod støttet mig i alt, hvad jeg har måtte ville. Lige meget hvad. “Bare jeg var glad”, som de sagde. Det har været enormt trygt og dejligt – og er det stadig den dag i dag. Jeg har et meget tæt forhold til mine forældre og min søster, som jeg sætter stor pris på.
Dit liv handler i dag om sundhed. Er det noget, du har taget med hjemmefra?
Der har aldrig været været nogen stor interesse for sundhed i mit barndomshjem – men det var der nok bare ikke så meget af i 80’erne. Min mor har lavet god og fornuftig mad. Men vi har aldrig rigtig spist så mange traditionelle retter. Vi har selvfølgelig fået frikadeller og hakkebøffer, men har aldrig spist stegt flæsk med persillesovs og de helt tunge, danske retter.
En af de ting, jeg har taget med mig fra min barndom er måltiderne. Vi spiste altid alle måltider sammen, og det er noget som jeg selv går meget op i i dag. At sætte sig ned sammen og spise sammen. En ting som morgenmad behøver ikke tage lang tid, men det er vigtigt for mig, at man når at spise den sammen. Sidde ned fem-seks minutter, kigge på hinanden og lige få spurgt: Hvor skal vi hen i dag?
Du har døtrene Bianca og Filippa. Hvor vigtigt er det for dig at give dem et godt forhold til sundhed?
Jeg går meget op i, hvordan vi giver børn et godt forhold til mad og kropsidealer. Som far oplever jeg, at min store pige, der bliver 10 år her i maj, er meget optaget af krop og udseende. Der er et ekstremt fokus på kroppen blandt pigerne på skolen – det er sådan lidt pre-teenage.
Jeg gør meget ud af ikke at tale for meget om sundhed, men i stedet pirre pigernes nysgerrighed, når vi laver mad. Hvordan smager broccoli – både når det er råt, kogt eller stegt? Og hvad er der af nye smagsnuancer, vi kan putte sammen? Det er ikke fordi, at mine børn kan lide alt mad, men hos mig, skal der smages på det hele. Som forældre må man ikke dyrke kræsenhed ved at spise det samme altid – og hårdt sagt: Kræsne børn er noget forældrene skaber og eneste løsning er at være standhaftig. OG jeg kan i øvrigt oplyse, at der ikke er nogle børn, der for nylig er døde af sult i det her land.
Hvordan fandt du frem til, at du skulle læse human ernæring og blive ernæringsekspert?
Der nok ikke så mange, der ved det, men jeg startede faktisk på at læse til meteorolog. Det var ikke så velovervejet, og jeg gik ikke på studiet særlig længe, før jeg droppede ud. Men jeg har altid interesseret mig for vejret. Altid været naturvidenskablig interesseret og lidt nørdet omkring naturfagene.
Året efter startede jeg så på Den Kongelig Veterinær- og Landbrughøjskolen. Det var de gode Anne Larsen-tider (kogebogsforfatter, red.), hvor fedt var din fjende, og min daværende kæreste og jeg gik meget op i sundhed og fedtfattig mad. Hun ville læse til dyrlæge og fik derfor tilsendt en brochure fra skolen. Med fra skolen var også en brochure om human ernæring, som jeg lidt tilfældigt fik læst, og jeg syntes, at det lød spændende.
Samtidig var jeg begyndt at arbejde som model, og jeg gik meget op i min egen krop. Hele kombinationen af min interesse for sundhed og mit arbejde som model gjorde, at jeg endte med at søge ind på Landbrughøjskolen. Det var helt fantastisk for mig.
Egentlig var min unge, naive og egoistiske tilgang til studiet, at jeg selv ville blive sundere. Jeg ville ikke redde hele verdenen eller gøre Danmark sundere. Det kom først senere.
Du arbejdede som model samtidig med, at du læste human ernæring. Kom det hele nogensinde til at handle for meget om kroppen, mad og sundhed?
Jeg fik hurtigt en enorm kropsfiksering. I mine første mange år som model har jeg ikke følt mig god nok. Jeg havde for store fortænder og for skæve øjne, så jeg trænede. Det var her, at jeg kunne skille mig ud og vise en toptrimmet krop. Til modeugen i Milano, når de andre var ude og feste, så lå jeg hjemme på værelset og lavede mavebøjninger. Jeg trænede helt overdrevet meget. Og spiste ensidigt fedtfattigt.
Tidligt i min karriere hørte jeg om en model, der var blevet sendt hjem fra et job, fordi han ikke var den rette – selv om han var blevet booket. Det blev ved med at ligge i mig, og på opgaver tænkte jeg altid: Hvad nu, hvis jeg bliver sendt hjem
Jeg blev engang booket til en Marks and Spencer-kampagne i London, hvor der skulle laves billeder til hele verden. En kæmpe kampagne, hvor jeg var blevet udvalgt blandt mange modeller. Men jeg var så nervøs. Så bange for at blive sendt hjem. Selv om jeg skulle lave fire dages optagelser med en sød pige, der til og med var undertøjsmodel, nød jeg det overhovedet ikke. Det tog mig mange år at opbygge selvtillid omkring mit udseende, men i dag har jeg lært at holde af mine fortænder, som jo stadig er voldsomt store. Og i dag, når jeg får taget billeder til ting – ikke fordi jeg er pæn, men fordi folk kender mig – så slapper jeg af med det og nyder faktisk at blive fotograferet.
Da jeg tidligere har været ekstrem kropsfikseret, kan jeg mærke, at jeg skal passe på, at det ikke tager overhånd. I øjeblikket har jeg en personlig træner, og jeg skal passe på ikke at bruge for meget tid på at flekse foran spejlet. Dog har det været en kæmpe øjenåbner for mig at få en personlig træner. For ligesom jeg kan lide at gøre mig umage, så kan jeg lide at blive flyttet og blive bedre til ting.
Hvordan vil du beskrive dig selv som person?
Jeg elsker at levere og være på. Elsker at gøre mig umage og elsker at præstere. I min ungdom har jeg altid haft svært ved at leve op til mine egne krav, og jeg har altid været en sindsyg dårlig taber. Jeg hulkede og tudede, når jeg tabte, og jeg havde en stor angst for ikke at præstere godt nok. Stik mod forventing, er det i dag blevet min drivkraft.
Jo mere umulig en opgave er, eller jo mere jeg er trængt op i en krog, desto mere interessant synes jeg, at det er. Jeg giver aldrig op.
Så du vil gerne fremstå perfekt og altid levere varen, men din seneste bog hedder ‘Uperfekt’. Hvordan hænger det sammen?
Når man altid vil gøre sit bedste, så kommer der i løbet af livet flere og flere forventinger. Så fik jeg børn og skulle pludselig være verdens bedste far, mens jeg også vil være verdens bedste ægtemand. Samtidig skulle jeg også være verdens bedste ernæringsekspert. Og selv om jeg er en ukuelig optimist, så måtte jeg på et tidspunkt erkende, at det ikke er muligt – eller hensigtsmæssigt – at skulle leve op til alles forventninger.
Jeg havde fået tegnet et billede for mig selv om omverdenen, hvor jeg ikke nødvendigvis havde det godt. Jeg smilte bare, tog et glas rosé mere og sagde, hvor hyggeligt alting var. Samtidig havde jeg rigtig svært ved at sige nej, for folk havde jo forventninger om et ja.
Lysten og evnen til at sige nej kom først ret sent i mit liv. Jeg har fået nogle tæsk og erfaringer undervejs i livet, og det har givet styrke. Styrke til at sige fra, hvis noget ikke føles godt.
Det er enormt kompliceret at skulle være perfekt. Enormt krævende. Derfor har jeg en gang imellem løjet mig selv sundere. Jeg har fortalt omverdenen, at jeg sagtens kan styre mit indtag af fredagsslik og rødvin. Nok for at fremstå mere perfekt og mere sund, end jeg egentlig er.
Derfor er det en lettelse at fortælle, hvordan min tilgang til sundhed og livet egentlig er. En ting er videnskablige artikler, tykke bøger og fysiologi, men jeg kan samtidig godt spise et stykke kage eller drikke en flaske vin, fordi jeg synes, at det smager godt. Og fordi jeg ikke kan holde mig fra det.
Faktisk tror jeg, at folk oplever det befriende at høre, at man ikke skal være perfekt. Og at det ikke behøver at være enten eller med sundhed. Jeg oplever det i hvert fald befriende at have lagt det perfekte billede bag mig. Jeg prioriterer sundhed højt og gør en stor indsats for at hole mig sund og giver samtidig plads til masser ballade og nydelse uden dårlig samvittighed. Det er egentlig ret perfekt…
Du arbejder mellem 80 og 100 timer hver uge. Er du nogensinde bange for at brænde ud?
Jeg føler, at jeg har fundet mig selv. Jeg har en mission om at gøre Danmark sundere, inden jeg ruller om på skjoldet for sidste gang, og det vil jeg blive ved med at kæmpe for. Hvordan jeg så kæmper for det, det er underordnet. Så længe jeg har noget at byde på, så er jeg her, og jeg hviler i mig selv, hvor jeg er nu.
Det lyder måske meget blåøjet og idealistisk, men jeg er helt tosset med mit arbejde og føler mig enormt priviligeret ved at nå så mange danskerne med mine sundhedsbudskaber. Og det er altså ikke størrelsen på mit honorar, der gør, at jeg står i Varde en grå tirsdag aften. Det er fordi, jeg føler, at jeg kan gøre en forskel for de 200 mennesker, der er kommet.
Og så arbejder jeg faktisk ikke helt så meget mere. De uger, hvor jeg har mine døtre, skruer jeg gevaldigt ned for arbejdsopgaverne.
Du kalder dig selv sundhedsrealist. Hvad ligger der i det?
Personligt spiser jeg skyr hver morgen og er god til at være fysisk aktiv. Det gør, at jeg slapper af, når jeg drikker et glas vin eller spiser chokolade. Mange gør deres sundhed for kompliceret. Hvis de begynder at gå i fitness to gange o
m ugen, så skal de pludselig også spise proteinpulver, som skal spises på den rigtige tid i forhold til træningen. Det bliver ekstremt kompliceret.
Min tilgang er i stedet: Glæd dig over, at du træner. Som helt almindelig motionist, behøver det ikke være unødvendigt svært. Desuden er det en myte, at alle skal være lige sunde, lige slanke og skal spise på den samme måde. Bare fordi skyr fungerer godt for mig, og at jeg anbefaler det, så kan man godt være sund uden at være skyr-spiser.
Det er fint med generelle retningslinjer, men det er vigtigt, at man tør tage noget ansvar selv. Det handler om at finde ud af, hvad der fungerer godt for den enkelte. Og hvis man piller lidt af det perfekte af, så tror jeg på, at det bliver nemmere at tage ansvar, og dermed bliver man et gladere menneske.
Hvad laver du, når du skal slappe af?
Jeg er sådan en lidt mærkelig type, der godt kan lide at træne. Jeg kan glæde mig meget til en løbetur efter en lang arbejdsdag. Selvfølgelig kan jeg godt lige overveje det et par gange, når jeg en kulsort, råkold januaraften står med løbeskoene i hånden, men jeg kan faktisk godt lide at bruge min krop.
Træning giver mig meget mere end det visuelle. Når jeg står og holder et sent foredrag, har været oppe klokken ged om morgenen og haft en sindsyg arbejdsdag, så har jeg brug for det fysiske overskud, som træning giver.
Når jeg er hjemme, ser jeg stort set aldrig fjernsyn. Der var en kort periode, hvor jeg brugte Netflix, men det kunne jeg slet ikke styre. Jeg blev fuldstændig opslugt og grebet af det. Der har jeg rygrad som en regnorm. Jeg læser heller ikke, men hører rigtig meget musik. Både derhjemme, og når jeg kører bil. Jeg vil gerne i gang med at læse mere – ikke når jeg kører, men når jeg er hjemme! Jeg kan godt lide at fordybe mig i ting.
Hvordan vil du beskrive din boligindretning?
Jeg kan godt lide, at der ikke er alt for mange nips, og så kan jeg lide lækre ting. Lækkert køkkenudstyr og en lækker sofa. Hellere få rigtig lækre ting, frem for mange ting over alt. Jeg er ikke en sucker for designting, og det skal ikke være dyrt, bare for at være dyrt. Hvis jeg kan finde en super fed Ilva-seng, så er det fedt. Det skal bare være god kvalitet.
Jeg kan godt lide at finde nogle ting, som ingen andre har. Ægget eller Eamesstolene, som alle har, synes jeg er røvsyge. Så kedeligt. Det er da pæne stole og godt design, men det er røvsygt.
Mit hjem er relativt stramt og ordnet. Jeg kan ikke lide rod, og sådan noget som sættekasser irriterer mig. Det er larm. Jeg kan forstå et spejl eller et maleri, fordi det skal bruges eller er fedt at kigge på, men larm er jeg ikke vild med. Ikke at det skal være helt stilrent, for der skal også være nogle personlige ting, men jeg kan ikke lide, når det bimler og bamler med neonfarvede møbler og buede reoler.
Jeg er i virkeligheden ikke særlig meget hjemme, men når jeg kommer hjem – lige meget hvor sent det er – elsker jeg at stille mig med et fedt skærebræt, snitte nogle grønsager og lave lækker mad. Det er nærmest terapi for mig at komme i et køkken, og godt køkkenudstyr gør det bare sjovere. Jeg har ikke 16 forskellige knive, men bare tre lækre kvalitetsknive. Mange af tingene i mit køkken har jeg et særligt forhold til. Det kan være ting købt på en ferie eller udstyr jeg har fået af mennsker der betyder meget for mig – f.eks. af min bedste ven Claus (kokken Claus Holm, red.), og de ting betyder noget helt særligt for mig.
………………………………………………………………………………………………………………………….
Blå bog
Christian Bitz er ernæringsekspert, forskningschef på Herlev Hospital og entusiatisk debattør i medierne, når det gælder danskernes sundhed og madkultur. Han er uddannet cand.scient. i human ernæring fra Københavns Universitet. Bitz er lige nu aktuel med Go’ Appetit, som sendes hver dag klokken 17.20 på TV2. Han er en af landets mest populære foredragsholdere og tager på landsdækkende turné med sit one-man-show UPERFEKT i maj. Han er desuden forfatter til flere bestseller-bøger i både Danmark og i udlandet. Den 27. april udkom hans syvende bog; GRILL REVOLUTIONEN. Han er født 12. juli 1977 og har døtrene Filippa og Bianca med sin ekskone, stylist Christine Sonne-Schmidt. Bitz danner i dag par med Lisette Bernhoft, partner hos interiør- og designvirksomheden Design By Us. ………………………………………………………………………………………………………………………….Det ene eller det andet
Bøf eller salat?
Bøf
By eller strand?
By
Bog eller tv?
Bog
Facebook eller Instagram?
Chokolade eller chips?
Chokolade
………………………………………………………………………………………………………………………….
“Jeg har en have, som jeg smelter sammen med, så tit jeg kan.
