Hver dag frem til juleaften åbner vi, her på Liebhaverboligen.dk, en ny låge i årets julekalender. Deltag i lodtrækningen om lækre produkter, smykker, gear, grej og kulturelle oplevelser.
Vind lysestager i eg fra danske CasiCasi
Idéen og grundlaget i CasiCasi designs er klar. Det skal indeholde en ekstra dimensionet design, der giver fleksibilitet. Inspirationen bag bla qb light kom fra en terning med 6 sider. Hver side på stagen har forskellige størrelse “huller”, som kan anvendes til forskellige størrelser stearinlys. Der kan bruges store og små fyrfadslys, almindelige og mellemstore stearinlys samt store og små stearinlys. Stagerne er produceret i eg og findes i farverne: Natur – Sort, Rød og Valnød.
Dagens kalendergaver indeholder Qb light serien i lys eg fra det danske designfirma CasiCasi. Samlet værdi 1.450 kr.
Hvilken dansk designer har designet Qb light serien for CasiCasi?
Send dit svar – kun ét svar pr. mailadresse – til konkurrence@mhh.dk Skriv venligst dagens dato i emnefeltet og husk at angive navn, adresse og telefonnummer i mailen. Vi skal modtage dagens svar inden kl. 24.00. Dagens låge kan åbnes fra klokken 09.00. Vinderne får direkte besked og offentliggøres efterfølgende på hjemmesiden. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter. Rigtig glædelig jul.
Hver dag frem til juleaften åbner vi, her på Liebhaverboligen.dk, en ny låge i årets julekalender. Deltag i lodtrækningen om lækre produkter, smykker, gear, grej og kulturelle oplevelser.
Vind en tur i Den Grønne Elevator
I en stemning af cool storbyliv, stærke cocktails og ualmindelig mange forviklinger er et sandt ægteskabeligt kaos sat godt i gang, da Billy og Blanche beslutter sig for at udsætte deres respektive ægtefæller for en gimmick. Men for at planen skal lykkes, kaster de sig over barskabet for at mixe en potent cocktail, som de døber Den Grønne Elevator. Farcen ”Den Grønne Elevator” har snart 100 år på bagen og står vel stadig som teaterhistoriens største brandert. Herhjemme har Kjeld Petersen og Lily Broberg, Jørgen Ryg og Kirsten Walther samt Lisbet Dahl og Claus Ryskjær kigget dybt i glasset og til næste år er det så med Bodil Jørgensen og Tommy Kenter i baren.
Dagens kalendergave er to billetter til forestillingen ”Den Grønne Elevator” den 12. marts 2014 kl. 19:30 – inklusiv en snack (en stor Edelweiss, saltkringle, pølsebræt og hjemmelavede grove frittes) i Jagthytten – Tivolis nye temabar. Samlet værdi 976 kr.
Svar rigtigt på følgende spørgsmål og deltag i konkurrencen:
Hvor i Tivoli kan du opleve Den Grønne Elevator i 2014?
Send dit svar – kun ét svar pr. mailadresse – til konkurrence@mhh.dk Skriv venligst dagens dato i emnefeltet og husk at angive navn, adresse og telefonnummer i mailen. Vi skal modtage dagens svar inden kl. 24.00. Dagens låge kan åbnes fra klokken 09.00. Vinderne får direkte besked og offentliggøres efterfølgende på hjemmesiden. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter. Rigtig glædelig jul.
Hver dag frem til juleaften åbner vi, her på Liebhaverboligen.dk, en ny låge i årets julekalender. Deltag i lodtrækningen om lækre produkter, smykker, gear, grej og kulturelle oplevelser.
Vind et koncentreret tilskud til familien
MK Organic Pure Oil er et innovativt helse- og skønhedsprodukt til hele familien, der giver et koncentreret tilskud af de sunde og livsvigtige essentielle fedtsyrer omega-3 og omega-6. Olierne er udviklet og produceret af den svenske virksomhed Maybritt Krewald AB, hvor grundlæggeren Maybritt Krewald og hendes team af forskere har brugt mange år på at studere effekten af de essentielle olier. Olierne er koldpressede, 100% økologiske olier af vegetabilsk oprindelse og indeholder en eksklusiv blanding af frøekstrakter, bl.a. hybenkerne, sesam, kæmpenatlys og hørfrø. Disse naturlige fedtsyrer hjælper til at fremme hurtig regeneration, sundere hud, stærkere hår og negle, en slankere krop, bedre generel sundhed og velvære.
Dagens kalendergave er et sæt MK Olie original samt MK Aronia juice A til en værdi af 448 kr. Så har man til ca. 6 ugers indtag.
Svar rigtigt på følgende spørgsmål og deltag i konkurrencen:
Send dit svar til konkurrence@mhh.dk Skriv venligst dagens dato i emnefeltet og husk at angive navn, adresse og telefonnummer i mailen. Vi skal modtage dagens svar inden kl. 24.00. Dagens låge kan åbnes fra klokken 09.00. Vinderne får direkte besked og offentliggøres efterfølgende på hjemmesiden. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter. Rigtig glædelig jul.
Hver dag frem til juleaften åbner vi, her på Liebhaverboligen.dk, en ny låge i årets julekalender. Deltag i lodtrækningen om lækre produkter, smykker, gear, grej og kulturelle oplevelser.
Vind julens dejlige dråber Aalborg Jule Akvavit er for længst blevet et eftertragt samlerobjekt og en klassisk værts- og julegave. En del af successen skyldes det skiftende flaskedesign. Hvert 3. år kommer akvavitten nemlig i en ny, skulpturel flaske, og faktisk er det blevet en tradition, at de udtjente støbeforme destrueres ved en rituel handling på fabrikken. Aalborg Jule Akvavit kommer i år i en smuk dråbeformet flaske, som har fundet sin inspiration i de fine akvavitdråber. Smagen er rustik og fyldig, med tydeligt præg af kommen og diskrete noter af dild, fennikel, kanel og appelsin til at fuldende julestemningen. Flasken er pakket i en eksklusiv rød gaveæske prydet med en gylden juleklokke.
Dagens kalendergave kan vindes af tre heldige deltagere. Vi udlodder 3 x Aalborg Jule Akvavit – en hyldest til fortidens brændevinshåndværk. Samlet værdi 599,85 for 3 x 70 cl.
Svar rigtigt på følgende spørgsmål og deltag i konkurrencen:
Hvornår kom den første Aalborg Jule Akvavit i handlen?
Send dit svar til konkurrence@mhh.dk Skriv venligst dagens dato i emnefeltet og husk at angive navn, adresse og telefonnummer i mailen. Vi skal modtage dagens svar inden kl. 24.00. Dagens låge kan åbnes fra klokken 09.00. Vinderne får direkte besked og offentliggøres efterfølgende på hjemmesiden. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter. Rigtig glædelig jul.
Liebhaverboligen.dk har indgået et samarbejde med salgsindretter og stylist Birgitte Vosper, der giver gode råd og idéer til boligens indretning. Denne gang med fokus på klargøring og styling til vintersæsonens hygge inden døre.
Jeg trænger til ny inspiration, når vintertiden nærmer sig. Jeg har ikke råd til at udskifte møblerne halvårligt, men jeg har altid luft i budgettet til at udskifte mine tæpper og hyggeting. Jeg køber altid et par nye lækre puder i forskellige mønstre, stilarter og størrelser. Det giver varme og gør din stue mere interessant for øjet. I øjeblikket er jeg vild med strikkede puder i uld.
Hvis dine hyggetæpper og plaider har været pakket ned over sommeren, så er det tid til at finde dem frem igen. Send dem en tur til rens eller en tur i vaskemaskinen, så de er lækre og friske igen.
Gulvtæpper i flere lag er en skøn måde at fremhæve dine gulve på – bare de ikke er for store. Samtidig er det et dejligt underlag til kolde fødder. Der er ingen faste regler, når det drejer sig om tæpper, men sørg for at det nederste tæppe kigger frem. Jeg holder mest af de mere neutrale farver. Et lunt fåreskind er flot på et korthåret tæppe.
Sørg for at få pejsen eller brændeovnen klar. Den har sikkert blevet lidt støvet siden foråret. Før du tænder op skal du huske at tjekke, at den er klar til vinterens komme. Få evt. en ekstern til at komme forbi. Køb en ny brændekurv (eller støv den gamle af) og fyld den op med frisk træ.
Gennem de varme sommermåneder har du sikkert nydt godt af dine persienner eller tynde lyse gardiner, men det giver god mening at udskifte gardinerne til en tungere udgave, når vi går den koldere tid i møde. Det giver en varmere og hyggeligere stemning i stuerne.
Tænd lys. Nu er tiden endelig kommet til stearinlys igen. Find dem frem og få dem tændt. Det hygger så herligt efter en lang dag. Mens det fortsat er efterår er der masser af kogler, nødder og blade at samle ind til dine lysdekorationer. Det er også rigtigt flot, når du sætter det sammen med ædelmetal (guld og bronze).
Birgitte Vosper er indehaver af firmaet Busy Bees, der salgsindretter nye ejendomme samt optimerer salget af ældre private huse, lejligheder m.m. Birgitte har et skarpt øje for hvad køberne efterspørger i en bolig og vil på liebhaverboligen.dk fremover komme med gode råd, tips og idéer til indretning af boligen – både i forbindelse med eventuel salg af bolig, men så sandelig også som inspiration til ”optimering” af ens nuværende hjem. Det er jo ikke kun, når der skal sælges, at badeværelset skal være rent og pænt!
Liebhaverboligen.dk har indgået et samarbejde med salgsindretter og stylist Birgitte Vosper, der hver anden uge giver gode råd og idéer til boligens indretning. Første indslag handler om at optimere din bolig, når du har sat den til sag.
Der er mange gode grunde til at investere tid og kræfter i dit boligsalg. Flotte billeder i ejendomsmæglerens annonce tiltrækker flere købere. Desuden bliver liggetiden ofte kortere og der gives mindre afslag i salgsprisen.
Rent, ryddeligt og rart
Hvordan sikrer du, at dit hus forbliver i købers bevidsthed, når de går videre til næste fremvisning? Her er et par tip, som kan hjælpe dig på vej:
• Gør et godt førstehåndsindtryk
Vask hoveddøren (eller mal den, hvis den trænger) og sæt en flot blomsterkrukke ved siden af døren. Der må ikke ligge visne blade på jorden. Skift din slidte dørmåtte ud.
• Pak dine personlige ejendele væk
Potentielle købere skal føle sig hjemme i dit hus, før de byder på det! Hjælp dem på vej ved at nedtone din personlighed. Ryd op i familiebilleder på væggen, børnetegninger på køleskabet og plakater på børnenes værelser. Det samme gælder for samlinger af forskellig art (fodbold, porcelænsfigurer, dvd’er osv). Alt sammen ting, som fjerner fokus fra det, du prøver at sælge – nemlig dit hus.
• Ryd op i kælder og skur
Ryd op, pak ned og kør det på genbrugsstationen eller til opmagasinering. Købere kigger overalt og et velindrettet skur vægter højt på manges ønskeliste.
• Køb nyt sengetæppe, bademåtte og håndklæder, hvis de er slidte eller misfarvede.
Det signalerer luksus og du kan tage dem med, når du flytter. Nye lækre håndklæder og bademåtter kan forandre et badeværelse.
• Gør køkkenet salgsklart
Rengøring og oprydning er alfa og omega. Ovn og køleskab skal være rene. Fjern rod fra køkkenbordet og sæt friske blomster eller urter i vinduet. Giv træbordplader en gang olie og vask gulv og skabslåger grundigt af.
Birgitte Vosper er indehaver af firmaet Busy Bees, der salgsindretter nye ejendomme samt optimerer salget af ældre private huse, lejligheder m.m. Birgitte har et skarpt øje for hvad køberne efterspørger i en bolig og vil på liebhaverboligen.dk fremover komme med gode råd, tips og idéer til indretning af boligen – både i forbindelse med eventuel salg af bolig, men så sandelig også som inspiration til ”optimering” af ens nuværende hjem. Det er jo ikke kun, når der skal sælges, at badeværelset skal være rent og pænt!
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2013/11/cat3.jpg200235Kent Segerlundhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngKent Segerlund2013-09-07 10:28:152014-01-29 10:31:24Trænger du til ny inspiration i den mørke tid?
Snedækkede tinder, hjerterum og cosy living … det er en selvfølge, når vi planlægger årets første ferieperiode. Der er dog ikke snegaranti hertillands, men hyggen kan vi jo selv skabe. Vi guider med en række tips og idéer til oplevelser i vinterferien
Mælk, der er brun!
Det er jo altid dejligt med lidt varm chokolade. Gudernes drik giver ofte et kærkomment boost midt på dagen. Og det behøver ikke nødvendigvis være polarkulde med chillfaktor 1000, når der skal skåles i chokolademælk. Den engelske chokoladebutik, Hotel Chocolat på Østergade 13, er proppet med chokolade i alskens varianter, størrelser og farver. Og i kakaobaren i midten af lokalet kan man købe varm kakao. Den bliver lavet, lige som du vil have den. Tyk og cremet eller tynd og læskende. Den serveres i tre varianter; en helt klassisk, med mokka eller med chili. Andre muligheder kunne være en tur hos feinschmeckeren Peter Beier Chokolade, klassikeren Conditorie La Glace eller måske det lokale supermarked, hvis den varme chokolade skal trylles frem i hjemmets egen gryde …Slurp!
Oldschool hygge
Så er det tid til vinterferiens magiske turnering på Kogleborg Slot. Brætspillet Simsala Hopp er et fysisk og genialt udtænkt færdighedsspil, hvor en samling små brikker skal bankes rundt i luften med en tryllestav. På den måde – vupti – bliver frøerne tryllet om til kaniner af forskellig farve. Et originalt og opfindsomt behændighedsspil, der både stiller krav til børnenes (og de voksnes) motorik og hukommelse. Kan spilles af 2-4 spillere. Fra 5 år. Simsala Hopp kan bl.a. erhverves i den lokale BR legetøjsbutik.
Det smager lidt lakrids!
Er man blevet en smule træt af varm chokolade, julekonfekt og Nutella-madder? Ja, hvorfor så ikke tage hele familien med til det nye sort! Den sidste weekend i vinterferieperioden byder Grilleriet på Østerbro indenfor til årets store lakridsfestival. Her kan I begive jer ud på en rejse gennem smagen af lakrids fra lakridsrod til gourmetlakrids eller gå på opdagelse i Lakrids-universet, der byder på udvalgte aktører indenfor bl.a. chokolade, kager og øl med lakrids.
25. række. En spand popcorn og måske 2,5 kilo saltlakrids. Så er det for alvor bif-tid! Filmen på lærredet kunne passende være en genindspilning af ”kultfilmen” Robocop, der har premiere den 6. februar. Året er 2028, og det multinationale selskab OmniCorp er førende inden for udvikling af robotteknologi. OmniCorp har dog længe ønsket også at integrere deres kontroversielle teknologi i civilsamfundet, og da politimanden Alex Murphy bliver alvorligt såret, får OmniCorp chancen for at skabe en politi-betjent, der er halvt mand og halvt robot. De forestiller sig en RoboCop i hver by og dermed endnu flere milliarder til deres aktionærer. Men de har overset én ting: Der er stadig en mand inde i maskinen, som søger retfærdighed. Relanceringen af 80’er klassikeren byder på nyt skuespil fra bl.a. Gary Oldman og Michael Keaton.
Lys og lyst!
På hjemmesiden ”Sjov for børn” kan i finde en række spænd- ende aktiviteter, der passende kan afløse trampolinen og badebassinet i den kolde tid. Hvad med et sæt smukt designede islygter kreeret af familiens yngste medlemmer. Det er let og enkelt; ”Find en stor skål og en mindre skål. Fyld den store skål halvt med vand og sæt den lille skål ned i vandet. Fyld vand i den lille skål. Efter et døgn i frosten løftes den inderste lille skål op, og så kan I tage isen i den store skål forsigtigt ud. I har nu støbt jeres egen is-skål, og den kan bruges som islygte med et stearinlys.”
Mungo Park gæster Lyngby Kulturhus hele efteråret. I november spiller den prisvindende forestilling DEN ALLERSIDSTE DANS, der udspiller sig på et plejehjem i Danmark. Her åbnes en fortælling af tanker, minder og associationer hos fem ældre beboere spillet af Mungo Parks ensemble. Hvad gør man, når man bliver afhængig af andre og stadig vil være sig selv? Se forestillingen for 200 kr. eller alle de Mungo Park forestillinger, du har lyst til, for 500 kr. med et årskort.
Er det rigtigt at vi ikke kan placere et ansvar for finanskrisen? Hvem blev ramt? Hvad har optøjerne i London, Grækenland og Spanien at gøre med finanskrisen? Og nytter det fortsat at skrige vækst? Oplev Morten Burian, Kristian Halken,
Laura Müller og Elverhøjkoret i en nedlagt bankfilial i CaféTeatrets forestilling om en civilisation i krise. POINT OMEGA er skabt af dramatiker og instruktør Kristian Husted samt billedkunstner Ferdinand Ahm Kragh. Læs mere på www.cafeteatret.dk
Dato: 7. nov. – 7. dec. Sted: En nedlagt bankfilial på H.C. Andersens Boulevard 37, Kbh. V.
For 32. gang (!) lister Kasper og Jesper og Jonatan sig af sted på tå for at stjæle og lave ballade i den idylliske lille Kardemommeby med gamle Tobias i tårnet, papegøjen fra Amerika og den rare politimester Bastian, der har sit hyr med at holde styr på den lille by. Det er en juletradition for store og små, en musikalsk og humoristisk oplevelse, og man slet ikke kan lade være med at råde HURRA til sidst.
Dato: 16. nov. – 22. dec., ons.-fre. 17, lør.-søn. 13 og 16 samt udvalgte formiddage.
Juleklassikeren over dem alle, Charles Dickens’ ”Et juleeventyr”, spiller denne jul på Bernhard Olsen Teateret på Frilandsmuseet. Kåre Bluitgen har bearbejdet historien om den rige gnier Ebenezer Scrooge, som julenat får besøg af tre spøgelser fra fortiden og derigennem lærer at sætte pris på livet og ikke mindst julen. Den får tilsat ekstra humor og masser af musik, så både store og små –fra 8 år – kan glæde sig over den hjertevarme fortælling.
“The slave who lived his life like a sandal in the wind” – Så er tonen vist sat for årets Crazy Christmas Cabaret, hvor titelpersonen samler de undertrykte masser (Russellus Crowus, Madonnix og Silvius Berlusconnius) i et oprør mod Kejser Caligula-la, som er fuldstændig gaga. Her er sværd, sandaler og togaparties – løsslupne slavinder, antikke vittigheder og en chance for 15 minutter i romerlyset. It’s revolting!
Dato: 8. nov. – 4. Jan., Sted: Glassalen, Tivoli
Billetter: Tivoli Billetcenter, 33 15 10 12
………………………………………………………………………………………………………….
Kærligheden overvinder alt!
To mænd kaster sig ud i at finde ud af, hvad kærligheden er. Hvordan opstår den? Hvor sidder den – og hvorfor kan den pludselig forsvinde? Kan man styre kærligheden? – Og er det i orden at elske sin kat højere end sin søster? Kærligheden overvinder alt! er en gribende og humoristisk forestil-ling for alle unge og voksne, der giver sig i lag med kærligheden. Med: Lars Dammark & Anders Valentinus Dam.
Gæstespil af Teater O.
Dato: 28. nov – 10. dec 2013, Sted: Teater GROB, Nørrebrogade 37, Kbh. N.
Made in India – hvor langt vil vi gå for at få et barn?
I Vesten drømmer ufrivilligt barnløse par om at blive forældre til deres eget biologiske barn. I Indien tilbyder fattige kvinder deres livmoder som rugerede for parrenes befrugtede æg. En win-win situation? Global kapitalisme? Udnyttelse af verdens fattige kvinder? Doku-forestil-lingen Made in India inviterer publikum med på en fascinerende rejse til Dr. Patels babyfarm i den lille indiske by Anand. Med: Amrita Pande & Nanna Bøttcher.
Dato: 16. – 24. november 2013, Sted: Teater GROB, Nørrebrogade 37, Kbh. N.
Rosa (hende fra Rouladegade) inviterer alle sine pelsklædte venner indenfor til en gang musikalske juleforberedelser på Nørrebro Teater: hvide kaniner, frysende lam og svedende pingviner, der bare vil ha’ is.
Og selvfølgelig en masse børn og deres yndlingssovedyr, der her kan få en fælles teateroplevelse . Teatret oser af julehygge, og scenen genlyder af mundrette sange, der møder børnene i øjenhøjde, så de stråler hele vejen hjem gennem decembermørket.
Dato: 28. nov. – 22. dec. tor-fre 11, lør-søn 11 og 14, Sted: Nørrebro Teater
Golden teardrops er designet af den unge smykkedesigner Gitte Søe. Unikke former med genkendelige referencer, som alligevel skiller sig ud fascinerer. Øreringene er tidløse klassikere, som kan tages frem fra smykkeskrinet igen og igen. De glimter fint og er alligevel så tilpas diskrete, at de kan bruges til enhver lejlighed. 18 kt. guld med diamanter. Pris 9.750 kr.
Foliage Sparkle er en af de mere markante nyheder fra Maria Zabel. Inspirationen er hentet i metropolen Paris – og især fra Notre Dames fine snørklede, arkitektoniske detaljer, hvor designeren har forelsket sig i et formsprog af sirligt udførte blade og smukke, naturlige englevinger. Skrøbeligt og feminint, men samtidig med en ekstrem råstyrke.
Hele kollektionen og er udført i guld og sort rhodineret metal samt sølv – kombineret med funklende sten for at tilføre for at lidt ekstra glam og glimmer. Pris 4.000 kr.
Perler er blevet hotte igen og Josephine Bergsøe formår at bruge perlernes skønhed og skabe et design, der udstråler den fineste naturlighed kombineret med cool elegance.
Armbåndet i 18kt guld er håndlavet med skønne diamanter og krummelyrer, en stil som den populære guldsmed ved Kongens Have er blevet kendt for. Josephine Bergsøe skaber unikasmykker, som altid har et tvist eller en finurlighed, der giver en lyst til at gå på opdagelse. Armbånd i 18kt. og 22kt. med diamanter og perler. Pris 32.000 kr.
Naturen har gjort sit indtog i Sif Jakobs smykkekollektion, som byder et nyt medlem velkommen i smykkefamilien. Mantua hedder bladet som symboliserer vækst og fornyelse og kombinerer nordisk enkelhed og aimple konturer. Vedhænget fås i tre forskellige varianter; sort, cognac og hvid, mens ringene fås i sort eller en kombination af sort/hvid eller brun/hvid. Ring med sort, hvid eller brune zirkoner. Pris 1.699 kr. Halskæder, vedhæng i sort eller hvid. 1.729 kr.
Universe er serien, hvor diamant-besatte halvmåner og stjerner forenes i smyk-kedesigns, der afspejler drømme og evigheden. En fin og elegant ørestik med en halvmåne, der kravler nænsomt op ad øreflippen er et udtryk for den mere moderne designstil som Christine Hvelplund har indført i sine nyeste designs. Ring med måne i rosaguld med 0,79 ct. brillanter. Pris 18.500 kr.
En squash-bold er måske et meget passende billede på Rune Klan. På scenen hopper han uforudsigeligt rundt og får ting til at forsvinde, og karrieremæssigt er det også svært at forudsige, hvor han dukker op næste gang. Og som på så mange felter i livet gælder det om at finde en match
— Sæt og match med Rune Klan
Sport – lidt løb, oldboys basket og altså squash – er med til at holde formen, og den madglade entertainer har også været nødt til at kigge sine kostvaner efter for at sænke vægten og blodtrykket.
– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg tilhører de tunge drenge – jeg har vejet over 100 kilo, og jeg havde for højt blodtryk, siger Rune Klan. – Egentlig kender vi alle de gode råd; en fjerdedel kød, en fjerdedel stivelse og så resten grøntsager. Men da jeg skulle tabe mig, hyrede jeg også en diætist, der lavede en kostplan og fulgte min udvikling. Så blev det lidt en konkurrence at se, om jeg kunne forbedre mine tal.
En ven på banen
I virkeligheden er basketball Rune Klans foretrukne sport, og han følger så vidt muligt NBA på DK4. Squash er en familietradition, som hans far i sin tid introducerede ham for.
– Det var hans sport, og han tævede mig hele tiden, fortæller Rune. – I skolen havde jeg slet ikke nogen venner, der spillede det, men så en dag i tryllecirklen dukkede Klaus op. Han var 2 år ældre end mig, han var morsom, interesseret i trylleri, og så spillede han squash. Det var ’a match made in heaven’. I dag spiller vi 2-3 gange ugentligt.
Magisk fristed
Det er måske svært at forestille sig i dag, men Rune havde faktisk ikke helt let ved at passe ind som dreng. I skolen var hans klassekammerater sådan nogle, der kom på landsholdet i ishockey, basket eller fodbold. Det var han ikke. De var også gode til at sidde stille, være sjove og så videre. Først da Rune fandt trylleriet, var der endelig noget, han fik ros for.
– Det blev seriøst for mig, da jeg opdagede, jeg var god til det, husker han. – Der var især at tre erfarne tryllekunstnere, der tog mig under deres vinger, Joakim Solberg, Thomas Krantz og Anders Lund. Vi mødtes hver tirsdag på London Pub. Jeg kørte i timevis med bus for at komme frem, og jeg øvede mig som en sindssyg for at imponere dem med, hvad jeg havde lært.
Det skal slet ikke forstås sådan, at Rune var et forsømt barn. Forældrene bakkede ham f.eks. 100 % op i trylleriet, f.eks. når han ville til tryllekongresser. Men familiearbejde jorden rundt gav nok en lidt rodløs opvækst.
Ensomt enebarn
– Som barn fik jeg maksimal opmærksomhed. Man siger ofte, at enebørn bliver egoistiske og vil alt selv, men jeg stræbte efter et socialt netværk. Jeg opfandt usynlige brødre. Men det er da rigtig nok, at jeg gerne vil have opmærksomhed, og jeg vil også selv skrive alt, men jeg vil samtidig gerne have en fast sam-arbejdspartner at vise det til og få feedback.
– Jeg tror, at jeg har skiftet skole 16-17 gange i mit liv. Men jeg er ikke sådan – ’hej, jeg hedder Rune, skal vi lege?’. Jeg er mere typen, der finder ud af, hvordan flowet er, og hvor jeg kan passe ind. Jeg sparker ikke døre ind, men spørger, ’hvad synes I?’.
Den følsomhed har Rune Klan bevaret – både privat og professionelt.
– Derhjemme tror jeg nok, at min kæreste synes, at det er mig, der er tøsen, fordi jeg har brug for at snakke om alting, og selv om jeg ikke snakker med publikum, så er jeg alligevel glad for deres anerkendelse af det jeg laver. Når vi laver ”Tomgang” føler jeg tit, at jeg famler i blinde, fordi jeg ikke har et publikum. Jeg er nødt til at italesætte det og spørger, om det, jeg lavede, var godt.
Bonderøv og københavnersnob
I TV-serien ”Tomgang” er Rune Klan endnu engang makker med Mick Øgendahl. Deres samarbejde og venskab startede meget hurtigt efter Runes stand-up debut.
– Jeg var lige startet på stand-up og var lidt nervøs for, hvordan jeg ville blive modtaget, for trenden var, at det var ’dårlig stil’ at bruge rekvisitter, som jeg gjorde med mit tryl. Så var der nogen, der sagde, ’glæd dig til at møde Mick Øgendahl.’ Han viste sig at være en flink fyr. Vi blev hurtigt venner, og vi kom på turné sammen. Det kan godt være, han synes, jeg er lidt af en københavnersnob, der er lidt for smart og lidt for finkulturel. Til gengæld driller jeg ham med, at han er sådan en, der sparker til roer og kører traktor.
– Jeg har jo haft meget af min barndom i udlandet, så jeg mangler hans rødder i dansk kultur. Jeg kender f.eks. ikke dansk børne-TV. Det har jeg været nødt til at lære som voksen for at forstå referencerne. Til gengæld er jeg vokset op med klassisk musik, jazz og kunstudstillinger. Min fars yndlingskomponist er Dvořák, og han ville aldrig drømme om at sætte ”Åh abe” på.
Øgendahl & Klan
– Mick havde for travlt, men sagde OK, hvis jeg satte mødet op, og sådan blev det. Det var lidt af et scoop for mig, for Mick er klart mere erfaren, og hans stil er mere adapterbar til sketchshow end min. Jeg har virkelig været nødt til at løbe hurtigt for at følge med, men jeg har lært meget af det.
Så både professionelt og privat svinger de to komi-kere godt sammen (”vores kærester kan endda også godt lide hinanden”), men efter anden sæson af ”Tak for i aften” sluttede de legen for ikke at blive opfattet som et comedy-par. Da Mick Øgendahl skrev serien ”Tomgang”, havde han imidlertid tænkt på Rune igen.
– Egentlig er mit dogme, at jeg ikke vil være med, hvis jeg ikke selv har skrevet det, men med Mick … ham stoler jeg på. Jeg møder op og gør, hvad der bliver sagt. Jeg glæder mig til, at vi skal i gang med 2. sæson.
Andre scener
Med sit aktuelle show – ”Det stribede show” – og TV-serien med Mick Øgendahl kan det have lange udsigter med at vende tilbage til Nørrebro Teater og Skrako (skuespil/rap/comedy). Men det kribler alle-rede i Rune for at få lov.
– Det er noget af det mest lærerige, jeg har været med til. Jeg kommer jo som selvlært og med min værktøjskasse, og så møder jeg skuespillerne, der har en helt anden værktøjskasse, og som siger, ’du kan også gøre sådan her.’ Og så, hov – ja, det kan jeg. Så forhåbentlig går der ikke længe, før jeg skal til det igen.
Hvad de færreste nok ved, er til gengæld, at Rune kunne være kommet til at optræde på en helt anden scene, nemlig som lærer. Efter studentereksamen begyndte han faktisk på seminariet:
– Jeg tænkte, at det ikke lå så langt fra at optræde. Det at formidle kunne kombineres med at underholde. Men jeg blev lidt skuffet; jeg syntes ambitions- niveauet var for lavt. Vi var f.eks. et par stykker, der var meget glade for faget KRIL (som var kristendom m.v.), men de andre lavede en protest og krævede et lavere niveau. Det blev noget med, ’der står i Biblen, som er den bog de kristne tror på, at …’ Så tabte jeg lysten. Men jeg synes det er en stor opgave at undervise børn! … Og så var jeg måske lidt inspireret af at have set ”Døde poeters klub” – ’riv den side ud af bogen!’
Hvis man vil have noget gjort, så bliver man ofte nødt til selv at gøre det. Det gælder også inden for skuespillet, hvor Laus Høybye sammen med Mille Lehfeldt og Jakob Fauerby har skabt comedy-trioen Platt-form. Så er de knapt så afhængige af teaterdirektørernes og instruktørernes luner.
Interview med Laus Høybye i forbindelse med ”Har du set min nissehue mor?”, Af Steen Blendstrup, Foto Christina Birch.
På trods af al glamour omkring jobbet, så er skuespil en meget usikker metier, hvor man normalt sidder og venter på at få tilbudt en rolle, møder ind og så får mere eller mindre indflydelse på sit arbejde alt efter, hvilken instruktør man skal arbejde sammen med. Alternativet er at blive iværksætter og etablere egen ’virksomhed’ – noget, der i sig selv bliver efterspurgt af publikum. Det er så det Laus Høybye og hans venner har gjort med Platt-form. Og det går faktisk meget godt.
Barndomsvenner
At det skulle ende der, var ikke til at vide, da Kirsten Lehfeldt tog sin datter med på arbejde på Privatteatret og lod hende lege med drengen, der spillede hendes søn i forestillingen. Det blev ikke desto mindre starten på et livslangt venskab mellem Laus og Mille:
– Vi sad og legede, lavede grimasser i spejlene i garderoben og grinede helt vildt, husker Laus. – Så vi har kendt hinanden siden dengang. Mille lærte så Jakob Fauerby at kende på teaterskolen og fandt ud af, at de talte om de samme ting. Og SÅ ville skæbnen, at vi alle var med i ”Lykke”. Det var netop i den anledning at de alle tre blev enige om, at NU ville de lave noget sammen.
– Vi vidste ikke rigtig, hvad det skulle være, men vi tog fat i Kitte Wagner på Nørrebro Teater, og hun inviterede os til at optræde til Late Night Lørdag et par gange. Folk syntes, det var sjovt, og så sagde Kitte OK til, at vi kunne lave et show.
Tre venner, en nissehue og en håndfuld sange
Showet, der er endt som ”Har du set min nissehue, mor”, har været noget tid undervejs, for skiftet fra skuespillere til iværksættere har ikke været helt let.
– Bare det at finde tiden, sukker Laus. – Vi skulle lære selv at kontakte folk og lave aftaler, og så skriver vi det hele selv; musik, tekster, alt! Vi har arbejdet halvandet år på showet.
Materialet er ikke blevet til i et tomrum, men er hele tiden blevet prøvet af på publikum, f.eks. på Smuk Fest i Skanderborg og andre pop-up arrangementer rundtomkring.
– Vi har lært meget af stand-up komikerne, siger Laus. – Vi har ingen berøringsangst over for publikum, men prøver materialet af. Vi tager gerne en ny sang med hver gang. Det gør man ellers ikke i teatret, men jeg synes, det virker godt. Jeg håber, vi står tilbage før premieren med en pulje, hvor vi ikke kan have det hele med i ”Har du set min nissehue, mor?”, men har et lille overskud. Vi skal nemlig på i Glassalen igen allerede til april og skal på en mini-turné til Musikhuset i Århus, til Holstebro og måske flere steder.
Mellem stand-up og Linie 3
På den måde placerer Platt-form sig lidt mellem det afprøvede Linie 3-format og stand-up.
– Vi vil gerne gå til biddet og provokere folk, siger Laus. – Men hvad det musikalske angår, må det altså også gerne lyde godt. Håndværket skal være i orden. Sangene spænder fra ”Like me” (om Instagram), over opbyggelige tekster som ”Du må ikke spise hvede” og ”Kigger på din finger” til den selvforklarende ”Bitter”.
Til gengæld kan han ikke love at publikum ikke får julemaden galt i halsen:
– Der skal nok være noget jul i showet, lover Laus. – Måske et krybbespil eller også prøver vi at opføre Händels Messias. Men derudover bliver der både pik og patter og noget, der hæver barren lidt. Der er mange sociale konventioner hos danskerne, der kalder på satire, når man først begynder at tænke i de baner. Vi vil ikke være onde, men det er da lidt sjovt, at vi på den ene side ser os selv som et lille folk, men samtidig har den selvforståelse, at vi er vigtige for verden. Og så gør vi grin med os selv – der er et ’meta-lag’ i showet, hvor vi er nogle skuespillere, der prøver at være sjove.
Laus, Lukas og popstjernedrømme
Men som nævnt, det musikalske skal være i orden, og det er især Laus’ felt. Han er vokset op i et musikalsk hjem og har altid skrevet, men kun til skrivebordsskuffen.
– Det er lidt af en befrielse at skrive til Platt-form, fordi det er til os alle tre, og fordi det skal bruges i satirisk sammenhæng. Det handler ikke om, at jeg skal ud og være popstjerne. Det er en fed udfordring.
Faktisk har Laus indspillet nogle numre, som man kan finde på soundcloud, men det er ikke noget, han har brugt tid på de seneste år. I modsætning til Lukas Graham – der spillede Grunk over for Laus’ Krumme.
– Jeg synes, Lukas skriver nogle vildt gode numre, siger Laus om det sammenfald. – Det er noget, han har villet i mange år. Vi har talt sammen løbende. Han er en sød dreng.
– Jeg har ingen plan om at gå den vej, fortsætter han. – Men at skrive og indspille sange er noget, jeg også gør. Jeg er bare så heldig, at jeg har travlt med teater. Og så får jeg min lyst styret med Platt-form.
Stadig krumme i Laus
I øvrigt har Laus det fint med, at han stadig forbindes med sin rolle i Krummerne-filmene. – Krumme er jo en del af mit liv, og folk synes, filmene var sjove. Det betyder nok mindre for mig, end det gør for andre, men jeg skal da ikke tage fra dem, at de synes, det er stort.
For Laus var tiden med Krumme bare et meget tidligt møde med det, der følger med, når man bliver en offentlig person.
– Jeg lærte, at man skal være bevidst om, hvad man siger. Det hører til erhvervet. Jeg kan ikke skrive hvad som helst på min Facebook-profil. Det er lidt ’unormalt’ i den forstand, at jeg ikke har samme frihed som mange af mine venner. Men det har jeg lært at leve med.
Cool København
Lige nu optræder Laus stadig i teaterkoncerten ”København” på Nørrebro Teater et par uger, inden han flytter med Mille og Jakob ud på Frederiksbergscenen. Han er da også selv blevet ærkekøbenhavner med base på Vesterbro.
– Nu har jeg boet på Vesterbro i syv år, fortæller han. – Da jeg flyttede ind fandtes der måske 1 sushibar, nu er der 10-15 stykker inden for gåafstand, så der er sket en hurtig forvandling. Der er også mange flere børnefamilier. Men her er stadig brune værtshuse! Ind imellem cafeerne og musikstederne.
– Det bedste ved byen er den fantastiske åbenhed, der er om sommeren. København bliver en fed by, når de lyse nætter begynder. Pludselig myldrer det med liv, Sønder Boulevard bliver fyldt med aktiviteter. Der bliver spillet basket, folk sidder og spiser pizza, nogle steder hopper folk i havnen. Men det er lidt skizofrent, for når vi kommer her til november, så lukker vi helt ned. Det er to forskellige tilværelser.
– Når vi engang ser tilbage på København i 10’erne, så vil vi nok tænke på en by i udvikling. Der er en god optimisme. Det bobler med nye cafeer og barer. Jeg synes generelt, vi har åbnet både for os selv og for verden. Vi er blevet lidt som Barcelona … bare uden klimaet!
Når inspirationen udebliver
Man kan sige, at Laus Høybye har foretaget en rejse fra at ’lege’ skuespiller som barn, hvor han hele tiden brugte sig selv, til i dag at være professionel – en håndværker, der også kan levere på aftner, hvor den guddommelige inspiration ikke indfinder sig.
– Jeg har nogle knapper, jeg kan trykke på, siger han. – Hvis jeg ikke rigtig føler mig inspireret, så prøver jeg at finde et kighul ud til publikum. Det hjælper at se folk, der sidder og er forventningsfulde. De har ikke set forestillingen før, og de glæder sig. Det er dem, det handler om, og så mærker jeg følelsen: På med vanten, ud på scenen og levere!
Laus Høybye spiller med i ”København” på Nørrebro Teater til 10. november. ”Har du set min nissehue mor?” har premiere 27. november på Frederiksbergscenen.
Nu sider vi på cafeen på Nørrebro Teater, så det vil være oplagt at spørge: Hvordan foretrækker du din kaffe? Jeg er glad for cappuccino. Den gik lidt af mode i 90’erne, men jeg er nu glad for den – dog UDEN drysset, tak.
Hvad er din yndlingsrestaurant? Der er kommet så mange gode steder på Vesterbro, hvor jeg bor, så …
Dit bedste musiksted? Vega – der er god lyd og god stemning
Hvis du skulle flygte fra den kolde klamme vinter, gik rejsen til …? Hvis jeg skulle sige et sted, hvor jeg ikke har været før … Argentina!
Hvad er din bedste kur mod vinterdepression? Prøv at løbe en tur. Det er tit det, man har mindst lyst til, der hjælper. Selv om det er skyet og tusmørke, så holder det depressionen fra døren.
Krummes jul kender vi – hvordan er Laus’ jul? Jeg skal hjem til Farum til mine forældre for at holde jul med familien
Julemaden – and eller flæskesteg eller …?’ Vi har ekspanderet, så vi laver begge dele. Min storebror laver and, og min mor laver flæskesteg.
Juleøl? Jeg har efterhånden fået familien med på at drikke øl til julemiddagen, gerne en mørk type, som går godt til and og sovs – bedre end vin, faktisk. Gerne en god flaske fra et mindre specialbryggeri. Jeg har gået til ølforedrag og er blevet meget inspireret af det.
Din bedste julegave – ever? En elektrisk guitar i plastik – jeg fik den af min farmor, da jeg var 8 år, tror jeg.
Dit højeste ønske til jul? En veloverstået forestilling med Platt-form. Det vil sige, at en masse glade mennesker har set os.
Det sjoveste comedy-team – ever? Monty Python kommer vi ikke udenom. De turde skyde helt ved siden af. Det var meget modigt gjort. Der findes i øvrigt et YouTube-klip hvor John Cleese giver en times foredrag om kreativitet. Det har jeg tvunget de andre i Platt-form til at se. Cleese er mit idol.
Har længe været helt forgabt i flødeboller. Jeg spiser alt lige fra hverdagsflødebollen fra enten Sambo eller Aldi’s til mellemklassen fra Spangsberg. Summerbird må jeg dog tilstå laver de bedste jeg har smagt, herefter skarpt forfulgt af Social Food i Charlottenlund. Summerbirds er altid utrolig friske og så har de haft held – i min mund – med alle deres nye afskygninger af den klassiske flødebolle.
Jeg mangler for alvor en almindelig cykel. Jeg har altid været vild med fixie bikes og her har Cykelbanditten i en del år været ekstrem leveringsdygtige. Create-fixien er en god blanding af gode komponenter og fedt design til priser, der ikke giver syre i benene. Rammerne findes i et hav af forskellige lakeringer, så der er virkelig mulighed for skille sig ud, hvis det er det man lyster. Samtidig bliver cyklen leveret med højprofil hjul, der giver et råt og aggresivt look. Pris. 3.200,-
Se mere på www.cykelpartner.dk
Bjarne under træet
Er tosset med cykling, hvorfor jeg rigtig godt kunne tænke mig “Sugar, Water, Recovery”, der er en limited edition fotobog om Bjarne Riis og Team Saxo-Tinkoff. Bjarne og Co. Fredrik Clement har gennem hele sæsonen 2013 fulgt Team Saxo-Tinkoff, og “Sugar, Water, Recovery” giver et smukt og intenst indblik i tilværelsen for rytterne på holdet set indefra og ud. Over 256 sider skildrer Fredrik Clement, med sin fotodokumentariske og personlige stil, det arbejde, som foregår på holdet. Et arbejde offentligheden normalt ikke ser. Fra januar træningslejre på Korsika til de berømte forårsklassikere over Giro D’Italia, Tour de France og Vuelta à Espana. Pris 499,-
Vores liv er fuld af ting! Fra chokolade til morgenmadsprodukter, fra fodbold til blomster – og alle har et logo. Logo-spillet handler netop om alle disse logoer produkterne bag. Det trækker på den hviden, vi har opbygget over et helt liv og tilføjer et par overraskende facts og overraskelser, så hele familien bliver underholdt. Pris 230 kr.
Den gode cykel fortjener et ordenligt bikefit, så du sidder korrekt på din cykel. Cycling Culture i Lyngby er leveringsdygtige i tilpasning af cyklens til kroppens anatomi. Butikken har erfaringen og arbejder med alle niveauer af cyklister – fra amatøren til fuldtidsproff’en. Cycling Culture er Danmarks førende Retül-testcenter – og Retül er nok det bedste værktøj til brug for bikefitting af atleter i både cykling og triathlon. Med Retül måles du på cyklen og under bevægelse – i 3D Motion Capture.
En oplevelse i 3D, der meget gerne må pakkes ind til mig …
Klassisk lille vase i porcelæn fra Ditte Fischer, kan stå alene eller sammen med andre vaser. Fås i søde farver og forskellige størrelser og ville passe perfekt i privaten. En lille fin ting, der sagtens kan finde plads under vores juletræ den 24. december.
Det kan godt være, at en stol er et underligt gaveønske, men jeg har virkelig set på denne stol fra &tradition i lang tid – og jeg er stadig ikke blevet træt af den. Den kan placeres enten i vores entre eller i stuen, hvor man altid kan bruge en ekstra siddeplads. Tror ikke den kan være under træet, men der må gerne gøres et forsøg!
DAY har designet denne lækre rævepels i samarbejde med Kopenhagen Fur. Den oser langt væk af luksus, så hvorfor ikke glemme pengepungen for en stund og drømme om ræven her. Pris 15.000 kr.
Set hos Day i Lyngby Storcenter
Økologisk forbrydelse
Skøn og dejlig sweater designet af det danske firma Serendipity organics i 100% certificeret økologisk garn. Der er stadig lidt Sarah Lund gemt i mig og jeg ville nyde at have denne bløde og varme strik på, når naturen kalder og skoven skal besøges i dagene
Kan virkelig godt bruge et nyt og bedre kamera! På den måde håber jeg de fantastiske øjeblikke, man har med venner og familie bliver i en kvalitet, så tingene passer sammen. Dette Nikon D7100 skulle gøre det muligt at fange store som små i familien … uanset, hvor hurtigt de ellers bevæger sig. Wroooom!. Pris 9.995 kr.
”Play That Funky Music”, sjusser og adskillige mænger rødvin kan som et par uskyldige børneklør gøre livet af med de gode (læs: nørdede) pick-up’er på hjemmets pladespiller. Vi er et par stykker, der sværger til vinyl, og sådan er det bare! Fremover vil jeg fikse uheld med en nål fra danske Ortofon. 2M serien er udviklet i samarbejde med den danske designer Møller Jensen Design, der også designede de prisvindende MC Jubilee og Kontrapunkt serier. 2M seriens diamantformede hus leverer en perfekt kombination af smuk elegance og ydelse, og bygger på Ortofon’s filosofi om, at pladens rille skal spores så nøjagtigt som muligt uden at farve lyden. Pris for nålen 795 kr.
Det nye fuldformat kamera Nikon Df ligner noget fra min barndom, men kombinerer på bedste vis klassisk design og betjening med moderne digitalteknik. Retrobølgen knipser videre i fotobranchen, hvor bl.a. Leica og Fujifilm har formået at skabe et par ”instant” nyklassikere de sidste par sæsoner. Det nye Df fra Nikon er bare lækkert og burde selvfølgelig pakkes ind med gavebånd, stjerner og julehjerter. Det vil være den optimale dessert efter juletræssnak, flæsk og billig portvin. Husk fra mig-til-dig kortet! Pris 25 klik!
Nick Cave & The Bad Seeds har netop udgivet deres nye livealbum, “Live from KCRW”. Det passer som fod i hose til den sparsomme plads, man efterhånden bliver tilbudt under det grønne træ. Men mon ikke der findes en flink nisse, der vil kile et stk. vinyl fra The Bad Seeds ned mellem BR og Toys”R”Us papirbunken. Albummet er det fjerde officielle livealbum i bandets historie og viser et forholdsvis nedbarberet line-up, der fremfører klassisk Nick Cave & The Bad Seeds-materiale. Indspilningerne til livepladen fandt sted i år ved en live-session i Apogee Studio i Los Angeles.
”Den Klodsede Bjørn Vodka” er ny en dansk, håndlavet mikro-batch vodka. Folkene bag bjørnen laver vodka, fordi de elsker den ærligste, reneste sprit af dem alle og netop derfor har de valgt hverken at lagre, krydre eller filtrere produktet unødvendigt. Vodkaen er lavet på en blanding af byg- og hvedemalt fra danske marker, hvilket skaber den karakteristiske smag. Destillatet er dansk høst på russisk manér – perfekt til syltede agurker, krebs eller julens kulinariske sammenkomster. Na Zdorovie! Pris 250 kr.