jar2  jar7

Med over 300 butikker på verdensplan klæder Jacadi børn på over hele kloden og indretter deres yndige børneværelser.

Jacadi er indbegrebet af klassisk fransk mode til de yngste i bedste kvalitet. Et helt univers, der tager hånd om barnet fra fødsel til teenager.

Et af Jacadis kendetegn er de altid skønne farver. Hver sæson indeholder de klassiske som marine, hvid, lyserød og lyseblå og suppleres med tidens modefarver. Lige nu er der forår på hylderne, og butikken blomstrer i blandt andet koral, gul, og grøn. Her er fine skjorter til drengene og yndige kjoler til pigerne.

Kollektionerne er aldersinddelte og spænder fra 0-12 år til drenge og 0-14 år til piger og med masser af fantastiske sko til både store og små.

På boligsiden kan familiens yngste også hurtigt blive velekviperede. Her er alt fra møbler og legetøj til klapvogne og auto-stole. De varer, man ikke har i butikken, kan bestilles hjem fra uge til uge.

Som noget nyt tilbyder Jacadi nu at lave registrering af ønsker til baby.

”Ved at oprette babys ønskeseddel i butikken, kan vi hjælpe med at holde styr på ønskerne til fx barnedåben og hjælpe giverne til at vælge,” forklarer bestyrer Lotte Kraglund.

jar3

Samarbejde med Mødrehjælpen

I april måned har Jacadi indgået samarbejde med Mødrehjælpen, som har 20 genbrugsbutikker rundt omkring i landet, hvorfra der sælges brugt tøj og legetøj. Overskuddet herfra går til arbejdet med at støtte børn og mødre.

”Det er et arbejde, vi meget gerne vil bakke op om,” fortsætter Lotte Kraglund. ”Derfor samler vi tøj ind til butikken på Frederiksberg mellem den 3. og den 20. april. For at inspirere vores kunder til at gå hjem og kigge hylderne efter for pænt børnetøj, som man selv synes er brugbart, tilbyder vi en værdikupon på 20 kr. pr. stykke tøj for de første 10 stykker, hvis man køber for minimum 500 kr. i butikken samme dag. Det vil sige, at man kan hand- le varer for 500 kr. og kun betale 300 kr. På den måde går flere ting op i en enhed; kunderne får anledning til at rydde ud i tøj, der ikke bliver brugt, Mødrehjælpen får varer på hylderne, vores kunder får en god rabat – og vi får lejlighed til at præsentere forårets kollektioner.”

www.jacadi.dk

Det siger stjernekokkene

gryderpeoplecat

Anita Klemensen og Lars Thomsen, der driver restauranterne Den Røde og Den Gule Cottage i Klampenborg, har deres favoritter inden for kogetøj.
Af vane bruger de og deres medarbejdere fortrinsvis rustfrit stål til at lave mad på gaskomfurene. Men de griber en støbejernspande, når der kræves en hård stegeskorpe på for eksempel kammuslinger, and eller kylling. Skal der derimod steges grisehaler, tages en aluminiumspande med Teflon-belægning ned fra krogen:
– Kobber bruger vi ikke, fordi det ikke passer til restaurantens udtryk. Og så skal det pudses jævnligt for at forblive pænt. Derhjemme har jeg et par kobbergryder men bruger dem kun til servering, ikke til at stege eller koge i. Pudsning kræver tid, jeg ikke har til overs, forklarer Anita Klemensen.

gryder11

Alsidig Eva Trio-serie

Eva Trio serien fås både i rustfrit stål, aluminium og i en multi-udgave med trelagskonstruktion med fem mm aluminiumsplade mellem to lag rustfrit stål. Derved fordeles varmen jævnt, og materialers egenskaber kombineres. Alle bunde på Eva Trio gryder er magnetiske, hvilket gør, at gryder og pander kan bruges på alle varmekilder også induktion. Eva Trio serien findes også som aluminiumsgryder og -pander med Slip-Let®-belægning, som gør stegning og rengøring nem. White Line-serien er aluminiums-gryder beklædt med keramisk belæg-ning på ydersiden, som er hård og stærk til alle former for tilberedning og tåler op til 450 grader – og maskinopvask. Eva Trio Dura Line er af anodiseret aluminium med hård overflade, indvendig belagt med Slip-Let®-belægning. Serien fås i flere størrelser med håndtag, som ikke bliver varme. Priseksempel for Eva Trio White Line sauterpande med keramisk belægning 24 cm 699 kr.

hos www.evasolo.com

gryderblaa

Le Creuset støbejern

De franske støbejernsgryder i stærke farver holder på varmen i lang tid og fordeler den godt. Gryderne er tunge, robuste og tåler høje temperaturer, uden at belægningen tager skade. Gryderne er i høj grad til gourmeter og folk med mad som hobby. Er uegnet til opvaskemaskine.

Pris for en 4,2 liters gryde på 24 cm i diameter er 1336 kr. hos www.hwl.dk

gryder8

Praktisk ovnfast Scanpan

Scanpan Classic chefpanden til servering på bordet er af let aluminium med non-stick belægning, så man kan stege uden fedt og bruge alle typer redskaber inklusiv metal uden at ødelægge noget. Panden kan bruges til alle slags komfurer på nær induktion. Er del af en ovnfast serie med flere pander og gryder, hvor også låg og håndtag kan tåle op til 260 grader.

Pris for en model på 32 cm i diameter er 1050 kr. Nærmeste forhandler oplyses hos www.scanpan.dk

gryder10

Romantisk emaljegryde

Firmaet Ib Laursen sælger de østeuropæiske emaljegryder i feminine pastelfarver som hvid, lyserød, lyseblå og lys grøn med cremefarvet inderside. På grund af den tynde bund risikerer maden let at brænde på. Fordele er at emalje kan bruges til alle varmekilder, kun vejer lidt og er prisbillig. Skal dog vaskes op i hånden.

Serien med gryder og kasseroller koster 119-199 kr. En 2,6 liter gryde med låg fås for 199 kr. i vejledende udsalgspris, nærmeste forhandler oplyses på www.iblaursen.dk

gryder52

Dyr Alliance kobbergryde

De kostbare, franske kobbergryder har stål på indersiden, som har afløst fortidens fortinning, som var giftigt og blev slidt af. Gryder og pander kan bruges til alle varmekilder på nær induktion. Kobber er en suveræn varmeleder og – fordeler og har en æstetisk værdi, hvad enten det bliver pudset eller bevarer sin patina. De tunge gryder, som bruges langt mere i amerikanske hjem end i europæiske, er klart for feinsmekkere. En otte liter fransk Alliancegryde på 28 cm i diameter koster 4461 kr. hos www.hwl.dk

gryderold

Støbejern med kant

Copco grydeserien både i sort støbejern og i emaljeret blev designet på Bernadottes & Bjørns fælles tegnestue fra 1959 af svenske Jan Trägårdh og senere af Rolf Andersen. Især de sorte støbejernsgryder med låg og en lidt kantet facon var populære i 1980´erne lige som seriens tunge pander med isolerende træskafter. Morsø opgav af flere årsager produktionen i 1997 og solgte rettighederne til et engelsk firma i Birmingham.

www.kristinalyngsoe.dk

Norsk emaljeikon

Lotus-serien var emaljerede jerngryder med karakteristisk stiliseret bladmønster blandt andet med blå eller orange på hvid bund. Det kom fra jernværket Cathrineholm i Sydnorge og var yderst populært fra midt i 1960´erne og ti år frem.

Gryder, pander og andet køkkenudstyr i samme serie blev designet af Grete Prytz Kittelsen, som oprindelig var guldsmed. Serien er i dag i høj kurs og sælges brugt til høje priser på flere hjemmesider blandt andet www.altdetdejlige.dk

Det er nu vi skal nyde det skønne udeliv. Vi giver dig her masser af inspiration til, hvordan du kan indrette dit uderum.

conic_CDA_on-the-move_mode copy

Afslappende udeliv

Det er et af Skandinaviens mest succesfulde og anerkendte designteam Foersom & Hiort-Lorenzen, der står bag nyheden Conic fra Cane-line. Serie kan med få moduler både sammensættes, så den lægger op til formel samtale og afslappende udeliv. De vedligeholdelsesfri havemøbler gør det med få moduler endnu lettere at skabe udendørs rum fuldt på højde med eksempelvis stuens stil og komfort.

Læs mere på www.cane-line.com

rockefeller2 copy

Fiber på bordet

Rockefeller-bordet fra firmaet Muubs er fremstillet i fiberbeton – et materiale af cement og kvartssand iblandet glasfiber. Denne kombination giver en meget let plade med en høj styrke og et moderne udtryk. Selve bordbukkene er formgivet i ”recycled” teaktræ. Pris 16.800,-

Læs mere på www.scheel-larsen.dk

Marie_Grace copy

Ren romantik

Lad romantikken blomstre i dit uderum med kurvemøbler og blomstrede tekstiler.

Viteo                                                  Skiathos

Sæt dig ned!

Den nye Q-Stool er hentet fra Viteos ”Urban Collection”. Idéen er ganske enkel:

Uanset hvor du brug- er Q-stool vil den skabe et vidunderligt farvespil og gøre gavn som en komfortabel taburet – det kan være både ude som inde. Pris 4.650,-

Læs mere på www.lifeform.dk

 

Lifeform

Bulb

Bulb er en ny udendørs bioethanolpejs fra EcoSmart, hvor det kurvede design passer perfekt til de mere moderne anlagte havemiljøer. Med sin ynde og lethed er den brugbar både og let at placere både inde som ude. Den er fremstillet af vejrbestandig pulverlakeret stål. Pris 7.849,-

Læs mere på www.lifeform.dk

Belmont_mocca copy

Luksus lounge

Skab loungestemning på terrassen med lækre flydemøbler, store puder og lysende lanterner.

Læs mere på www.cane-line.dk

 

Det gælder om at nyde de “sparsomme” solskinstimer, den danske sommer byder på så hvorfor ikke flytte køkkenet uden for og få det optimale ud af de skønne sommerdage?

Liebhaverboligen giver dig her idéer til, hvordan dit udekøkken skal se ud lige fra det simple bålfad til luksusversionen.

grilljensen

Nogen sværger til det ene, andre til det andet, men i virkeligheden er den ideelle løsning en kombination af gas og kul, mener Mads Hartvig Jensen, der har designet verdens første kombinerede gas- og kulgrill. Nu også i en mindre variant end den populære Estate-udgave.

Se mere på www.jensengrill.com

 

17_induplus_TB_7 copy

Med udekøkkenet ‘TomBoy Trolley’ er det supernemt at bringe dit køkken lige der hen, hvor du ønsker det. ‘TomBoy’ er desuden kendetegnet ved et robust, kvadratisk design, der bruger børstet, rustfrit stål og massivt valnøddetræ.

Se mere på www.lifeform.dk

37_induplus_SB_5 copy

Vil du have et tidløst udekøkken, kan du vælge en ‘ServeBoy Trolley’ fra Indu+. Designet er enkelt og moderne takket være kombinationen af komposit, rustfrit stål og detaljer i valnød.

Se mere på www.lifeform.dk

Image 3 copy

Det er vigtigt at have det rigtige udstyr, når der skal laves mad på grillen. Eva Solo har et lækkert udvalg at grillredskaber.

Se mere på www.evasolo.dk

Morsø Forno 2 50605 copy

Brændeovnseksperten Morsø har med en ny serie af produkter nu også bragt hyggen udendørs. Med den multifunktionelle udeovn ‘Forno’ kan du både bage pizza, grille, langtidsstege og ryge din mad.

Se mere på www.morsoliving.dk

Udekøkken-Superior-gasgril copy

‘Outstanding Superior Gasgrill’ i rustfrit stål med kæmpe gasgrill, 4 brændere og 2 integrerede spækbrætter. Udekøkkenet er monteret med 4 hjul, så det er nemt at flytte rundt på og har god arbejds- og opbevaringsplads.

Se mere på www.spacenteret.dk

Z131-SSP013 copy

Med et simpelt bålfad eller en bordgrill kan “køkkenet” flyttes ud på stranden. Pak picnic-kurven og medbring masser af puder og tæpper og nyd de skønne sommeraftner under åben himmel.

Hver dag frem til juleaften åbner vi, her på Liebhaverboligen.dk, en ny låge i årets julekalender. Deltag i lodtrækningen om lækre produkter, smykker, gear, grej og kulturelle oplevelser.

Cosmos øresticks i rhodineret sølv med diamanter. Fra Anette Wille Jewellery. Pris 995 kr

Vind smykker fra Anette Wille Jewellery

Anette Wille designer eksklusive smykker med et både råt og feminint udtryk til den moderne og kvalitetsbevidste kvinde, hun bruger altid de bedste materialer og går ikke på kompromis med kvaliteten i sine designs. Hun anvender ædelmetal af 18 karat guld og sølv samt ædelsten af bl.a. diamanter. Smykkerne udstråler liv og elegance, og der arbejdes med kontrastfyldte udtryk for at understrege både den feminine og den rå side af den kvindelige personlighed.

Dagens kalendergave er Cosmos øreringe i matteret sølv med diamanter fra det feminine og luksuriøse smykkebrand Anette Wille Jewellery. Samlet værdi 995 kr.

Svar rigtigt på følgende spørgsmål og deltag i konkurrencen:

Hvornår startede smykkedesigneren Anette Wille sin virksomhed?

2001

2007

2012

www.anettewille.dk

—————————————————————————————————————————-

Send dit svar til konkurrence@mhh.dk Skriv venligst dagens dato i emnefeltet og husk at angive navn, adresse og telefonnummer i mailen. Vi skal modtage dagens svar inden kl. 24.00. Dagens låge kan åbnes fra klokken 09.00. Vinderne får direkte besked og offentliggøres efterfølgende på hjemmesiden. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter. Rigtig glædelig jul.

—————————————————————————————————————————-

1. decembers vinder:

Mille Andersen, Engvej 35, 4684 Holmegaard

AK 003

 

 

 

Det handler ikke om at vinde, men om at opleve. Til gengæld er det stærkt vanedannende. Motions- cykling er en sport for alle, ikke så dyr at komme i gang med og let at træne op til. Udøverne deler endda gerne ud af deres erfaringer – for eksempel Reimer Bo Christensen.

Amatour-cykling med Reimer Bo

Sammen med Niels Christian Jung har Reimer Bo Christensen netop udgivet bogen ”På mestrenes asfalt”, som både guider rundt på cykelsportens berømte strækninger og samler gode råd fra både professionelle og øvede amatører om ture, træning, kost og alt muligt andet. Men det handler altså om alt andet end fanatisme:

– Jeg er lige kommet hjem fra en uge i Piemonte… der spiser vi en treretters middag hver aften og drikker rødvin til, og så er vi klar til at køre igen næste dag kl. 10, fortæller Reimer Bo. – Det meste af tiden kører vi og snakker, og så er der en, der lægger sig i spidsen, og så giver vi den gas måske i 10 minutter.

Caféholdet

Niveauet sættes i høj grad af den gruppe, man cykler med. Og man skal måske ikke starte med at koble sig på en tidligere cykelrytters hold (”Jeg har cyklet med Brian Holms hold. Det var fuldstændig vanvittigt”), men finde nogen på eget niveau. Med omkring 300.000 motionscyklister i Danmark kender man næsten med garanti en, som kender nogle andre, og så har man hurtigt en gruppe.

– Mit første hold, som jeg stadig cykler med engang imellem, var nogen, jeg kendte fra cafeen, fortæller Reimer Bo Christensen. – Og ellers er der motionist-afdelinger i alle cykelklubber under Danmarks Cykle Union – f.eks. Ordrup Cykelklub. Jeg cykler ofte alene, når jeg træner, og så glæder jeg mig til at cykle med andre i weekenden.

I sadlen igen

Selv startede hans betagelse af sporten for over 35 år siden. Så var der en periode, hvor han ikke cyklede, men i det nye årtusinde har han taget det op igen for alvor. Og det er ikke så svært at komme i gang:

– Hvis man lægger ud med at træne 2-3 gange om ugen, så er man i storform i løbet af en måned, og efter 2-3 måneder er man godt kørende, siger Reimer Bo. – Men hvis man ikke vedligeholder det, så får man det hårdt. Det er en kombination af køreglæde og træning. Man behøver ikke lægge sin livsstil om med kost og vægttab, men man skal da huske, at hvert kilo, man lægger på maven, gør ondt, når man skal op ad bjerget. På den anden side forbrænder man let 1.500 kalorier på en dag, så det udjævner sig.

Sund fornuft

Det er snarere på turen, man skal tænke på mad og drikke. Dehydrering er en fare, og man risikerer også at gå sukkerkold.

– En af mine kammerater havde kun vand med, og gik helt kold efter 100 km. Så gav jeg ham en energibar, og så var han hurtigt kørende igen. En banan kan også gøre det. Det kan man godt kalde for en slags sund doping.

Ellers er motionscykling en sund sport (”hvorfor i alverden skulle en 40-årig tage et eller andet for at komme først i et motionsløb?”). Det slider mindre på kroppen end løb, og man kan blive ved højt op i alderen. Men selvfølgelig kan der ske uheld:

Styrtet

– En morgen, hvor der ikke var frost, var der alligevel is på en pyt, og det havde jeg ikke set, så der styrtede jeg og fik en hjernerystelse. Det betød 2½ måned, hvor jeg ikke kunne se TV, læse en bog og så videre. Så man skal passe på sig selv, men der er ret få styrt i motionscykling.

Det har heller ikke på nogen måde afskrækket den inkarnerede cykelrytter:

– Ja, man bliver afhængig af det, indrømmer Reimer Bo. – Det er lysten, der driver mig. Det er knapt så sjovt at træne, hvis det regner. Men om sommeren, når dækkene synger på asfalten, og man er tæt på naturen. Det er afhængighedsskabende!

Møbelklassikere bliver endnu mere værd

Sjældne, tidlige værker fra dansk møbelarkitekturs guldalder for 50-60 år siden er en sikker investe-ring. Især hvis der er tale om kvalitetshåndværk fra de bedste danske snedkerier. For mens priserne på Arne Jacobsen og Poul Kjærholm har fundet et stabilt leje, fortsætter priserne på møbler skabt af Hans J. Wegner, Bodil Kjær, Børge Mogensen m.fl. med at stige.

DSC_4641 copy

PH 4-4 glas-pendlen med guldkant fra 1928 er solgt brugt for 22.000 kr. Det gør det til en klar lampesællert på vej op i pris.

DSC_5600 copy

Savbukkestolen er skabt i 1951 af Hans J. Wegner. Stolen sælges nu brugt for cirka 17.500 kr. stykket og med en højere stykpris, hvis der er to eller flere ens!

DSC_5842high copy

Palisanderkommoden tegnet af Svend Langkilde cirka 1960 er på vej frem som samlerobjekt. Sælges nu for 9000-10.000 kr.

new1 copy

Hans J. Wegner CH 25-hvilestolen af eg med papirflet er skabt i 1950.
Fås brugt for cirka 12.000 kr. og stiger bestemt i værdi.

new2 copy

Børge Mogensen-sofaen model 2212 med læder designet 1962 koster brugt
cirka 31.000 kr. i to personers udgaven. Den kan stige i værdi.

new3 copy

Bodil Kjær-skrivebordet designet 1959 af den nulevende danske kunsthåndværker mm er højeste mode på grund af sit fine håndværk og tidstypiske formsprog med stål-stel. Har medvirket i to James Bond-film og er på auktion gået for over 130.000 kr. Det er altafgørende, at det er produceret af møbelsnedkeriet E.Pedersen & Søn

new4 copy

Illum Wikkelsøe er én af de mere ukendte klassikerarkitekter. Armstolen her
sælges brugt for cirka 3500 kr. Man skal ikke forvente en større værdistigning.

new5 copy

For fem-seks år siden var Poul Kjærholms møbler i antik udgave i højeste kurs.
For eksempel PK 22-stolen med børstet stål og læder fra 1956 til cirka 11.000 kr.

new6 copy

Kun få udenlandske designmøbler holder prisen og sælges brugt i Danmark. Svenske
Bruno Mathssons Eva-stol med kanvas-flet fra 1941 er en af dem, selv om prisen
er beskeden. Fås brugt for cirka 3500 kr.

new7 copy

Den Spanske Stol er tegnet af Børge Mogensen i 1958. Modellen her med sort læder
er en af de nyere. Stolen fås brugt for cirka 12.500 kr.
Den da 27-årige arkitekt Bodil Kjærs skrivebord – designet i U.S.A. i 1959 og medvirkende i to James Bond-film – er i dag noget af det ypperligste inden for brugte møbelklassikere. Bordet i palisander med stålstel er produceret i et ukendt antal først i U.S.A. og siden herhjemme. Og formentlig vil man skulle have mindst 80.000 kr. op af lommen, hvis man vil have fingre i det eftertragtede skivebord, som pt. er det hotteste inden for klassisk, brugt møbelkunst.Det fortæller møbelsnedker Lars Hildebrandt, som på 11. år driver House of Design på Strandvejen på Østerbro. Bordet er typisk for den slags møbelklassikere, som er i høj kurs i disse år. Det udtrykker godt møbelhåndværk i kombination med stål, som giver skrivebordet et moderne udseende:Hvad der er mest attraktivt og dermed en værdisikker investering ændrer sig fra år til år og sågar fra måned til måned. Poul Kjærholms ret strømlinede møbler i børstet stål med læder eller rå marmor var prismæssigt på toppen for fem-seks år siden. Før den tid var Arne Jacobsens Ægget lænestol og øvrige stole mest efterspurgte som varige klassikere, husker Lars Hildebrandt.

Han erkender, at efterspørgslen efter de to møbelarkitekters værker er ”trættet en smule af” siden midt i nullerne. Det gælder dog ikke arkitekternes tidligste og mest sjældne værker, da de er svære at opdrive og derfor stadig sælges til høje priser. Netop det faktum at møblerne er fremstillet i små produktioner/et lille antal er kræs for nutidens kendere og med til at gøre møblerne til eftertragtede samlerobjekter.

I dag er det snedkerhåndværket i fokus, og veludført snedkerarbejde er noget, samlere går efter. Hans J. Wegner og Finn Juhl er med rette meget populære. Lars Hildebrandt nævner flere navne på mindre kendte men dygtige møbelsnedkere og møbelarkitekter med stigende popularitet fra samme periode. Det er blandt andre Arne Vodder, Ib Kofod Larsen, Helge Vestergaard Jensen, Kurt Østervig, Illum Wikkelsøe, Svend Langkilde, arkitektduoen Peter Hvidt & Orla Mølgaard Nielsen, Frits Henningsen (som blev genopdaget for ti år siden, og hvis hvilestol gik for en halv million kr. på auktion), Tove & Edvard Kindt Larsen og Aksel Kjærsgaard, som kan være gode køb, lyder det fra House of Designs ejer.

På forretningens hjemmeside er cirka 80 procent af de besøgende fra udlandet. Det er typisk feinschmeckere og samlere. Det er netop dem, som er med til at sætte trenden. Samlerne læser på lektien og sætter sig grundigt ind i fakta om møbelarkitekter, snedkermestre, producenter, årstal, træsorter, møblets patina, antal møbler der er fremstillet og måden, de er fremstillet på.

For mange danskere er møblerne en del af vores kulturarv, og vi tænker ikke så meget over dem som deciderede samlerobjekter. Vi er vokset op med dem i private hjem og kender måske nogle af historierne bag.

Møbel-guldalder

Den høje kvalitet i håndværksniveauet fandtes i dansk møbelkunsts guldalder for 50-60 år siden. Hans J. Wegners polstrede bamsestol fremstilles stadig efter de gamle metoder i Danmark, mens de fleste andre danskdesignede møbler laves billigere og industrielt i udlandet. At Bamsestolen, som også er god at sidde i, er så dyr og en god investering hænger sammen med, at den som ny også er en dyr stol i vore dage. House of Design har for nyligt solgt et eksemplar til 45.000 kr.

Samlere vil betale for håndværk, det fantastiske arbejde og kvaliteten, slår Lars Hildebrandt fast og tilføjer, at møbler af navne som Kaare Klint og Mogens Koch også kan være investeringsobjekter.

Mogens Kochs reoler fra Rud. Rasmussens Snedkerier på Nørrebro, hvor Lars Hildebrandt selv har været i lære, har også et publikum især i Danmark. Reolerne er smukt håndværk af træsorter som teak, mahogni og Oregon pine, og de laves stadig den dag i dag.

Det, der kan være med til at gøre ældre danske designmøbler mere værd er, hvis der under stolen eller bordet, findes et stempel, som beviser årstal og fremstillede antal. Samt en underskrift fra den snedkermester, som i sin tid byggede ”værket”. En simpel signering med blyant som viser, hvor møblet er lavet og af hvem, bringer prisen yderligere op. Højt i kurs er møbelsnedkerier som A. J. Iversen, Ludvig Pontoppidan, Peder Pedersen og Willy Beck m.fl.

Men hvad med mere ukendte møbelarkitekter fra 1930´erne-60´erne? Kan de ikke blive fremtidens klassikere, som kan stige i pris?

Jo måske, forklarer Lars Hildebrandt:

Vælger man at satse sparepengene på de mere ukendte møbelskabere, skal man ikke alene gøre det med salg og fortjeneste for øje. Man skal først og fremmest købe møblerne, fordi man kan lide at bo med dem og nyde dem til hverdag.


 

 

De helt store spillere på den finske designscene er selvfølgelig Iittala og Marimekko, og man kan næsten ikke nævne en af de store finske designere, Aalto, Sarpaneva, Wiekkala, Franck eller Tapiovaara, uden også at nævne et af de to brands. Ligesom de nye designere i Danmark hurtigt står i skyggen eller bliver sammenlignet med de helt store, skal de nye finske samme mølle igennem hver gang de designer noget nyt, hvor flere heldigvis alligevel slipper gennem kritikken og får deres produkter ud til verden. Bungalow5 har valgt nogle af deres finske favoritter.

1 copy

Iittala har siden begyndelse i 1851 stået for glas og glaskunst, men har i år også kastet sig over mindre interiør elementer, som lamper og opbevaring. www.iittala.com

2 copy

I Helsinki er Marimekko ikke til at overse. De er alle vegne. Bedst kendt er de naturligvis for deres mange prints, herunder de store blomster, Unikko fra 1964. Mange nye prints er dog knap så blomsterede. www.marimekko.com

4 copy

Finnerne kan også noget med teknik og lyd. I hvert fald flot lyd. En af Finlands store nye designere Harri Koskinen står bag designet af Genelecs højtalere. www.genelec.com

3 copy

Artek er Finlands Fritz Hansen. De elsker fortidens klassikere og har således samlet mange af Finlands helt store ikoner som for eksempel Alvar Alto og Ilmari Tapiovaara. www.artek.fi

6 copy

Hvem siger børneværelset skal være kedeligt? Et rum der ofte bliver overset og glemmes i den ellers helt perfekt indretning resten af hjemmet har. Ava Room gør op med dette. www.avaroom.fi

5 copy

 

Karaflen af Magisso er lavet af naturligt køling sort-farvet terrakotta. Den kontrastfyldte karafel synes vi er et perfekt bud til servering af vand eller vin. www.magisso.com

 

 

 

 

Liebhaverboligen har i samarbejde med Karin Winther, Frisør Kisum, 2EYES og Lynggaard udvalgt den heldige læser til den første ”forvandling”. Det blev Britta Olsen fra Gentofte. Hun er 50 år og beskriver sig selv som en klassisk type, der holder sig i form ved 2 gange træning om ugen.

 

eks

Britta arbejder som eventkoordinator hos DONG energy. Har dagligt meget arbejde eksternt – og vil gerne forsøge at holde sig “lidt ungdommelig” over for kunder og forretningsforbindelser. Britta blev en tidlig fredag morgen sat stævne med Karin Winther, Lynggaard Smykker, 2EYES og Frisør Kisum. De vurderede hurtigt Britta til at være en voksen, skøn og sej type, med attitude og vælger derfor at style hende med kant!

eks1

Før … 

eks2

Løft og mere spil

Dagens forvandling starter med en latté hos frisør Kisum. Helle byder velkommen, menuen står på lækkert nyt hår samt en let makeup på øjne og læber. Trenden lige nu er kortere hår. Britta trænger til lidt ekstra fylde i håret, mere løft og mere spil. For at opnå et godt løft i håret klippes det i blødere linjer og ind i nakken, dette giver også flere muligheder at style håret på bagefter. Striber i håret er et must-have, når de grå hår indfinder sig. I Brittas tilfælde vælger Frisør Kisum mørkere nuancer.

eks3

Et nyt look

Hos Karin Winther iklædes Britta i sæsonens nye trends; Bomber jakke, her en fra 3.1 Philip Lim med smukt broderi, hertil læderbukser fra Utzon. Sættet kan bruges til både job og aften. I dette sæt får Britta en mere sporty og rå stil, et helt nyt look.

eks4

Sort og sterling

Hos 2EYES bliver Britta i første omgang modtaget af optikeren. Britta får lavet en måling i autorefraktoren og får målt trykket i øjet. Alt ser fint ud og vi laver en proffessionel synsundersøgelse af Brittas øjne. Brittas læsebriller er for svage og 2EYES´ stylist vælger et par sorte briller fra 2EYES´egen stelkollektion, der passer til Brittas ansigt, personlighed og de nye striber i håret. Til aftenbrug vælger 2EYES et stel ChromeHearts, hvor de smukke detaljer på stængerne er lavet af sterling sølv.

eks6

Hver dag er en fest

Vi besøger Lynggaard, hvor Britta forkæles med de smukkeste smykker. Hverdagssættet pifter Lynggard op med siltaarmbån i orange og vinrød, der understreger farverne i jakken. Til hyggesættets grå nuancer og grove tekstil, vælger Lynggaard store sølvsmykker fra Georg Jensens moonlight Grape serie. De brune farver i leopardbukserne inspirerer Lynggaard til at vælge guldsmykker til aftensættet. Britta pyntes med de mest eksklusive øreringe og en ring fyldt med brillianter. Hele sættet er fra Ole Lynggards 50-års jubilæums serie SNAKE.

ebel

Vind et eksklusivt weekendophold for to personer på Ebeltoft Strand – Præmien består af:

 

Fredag:

– Færgeoverfart Odden-Ebeltoft med Mols-Linien

– Tjek ind på Ebeltoft Strand

– Toretters middag efter køkkenchefens valg inklusiv en flaske vin i Restaurant ES

– Overnatning i dobbeltværelse med panoramaudsigt over Ebeltoft Vig og Mols Bjerge

Lørdag:

– Lækker morgenbuffet

– Greenfee til Ebeltoft Golf eller lån af hotellets egne mountainbikes til Ebeltofts nye MTB-bane

– Eftermiddagskaffe med friskbagt hjemmebag

– Treretters middag efter køkkenchefens valg i Restaurant ES inklusiv en velkomstdrink og en flaske vin

– Overnatning i dobbeltværelse med panoramaudsigt over Ebeltoft Vig og Mols Bjerge

Søndag:

– Lækker morgenbuffet, hvorefter der er “tjek ud”

– Færgeoverfart Ebeltoft-Odden med Mols-Linien

Præmien har en samlet værdi af ca. 5000,-

På hvilken adresse ligger hotellet Ebeltoft Strand?

Find svaret på www.ebeltoftstrand.dk

Send dit svar på mail til mail@mhh.dk – skriv Weekendophold” i emnefeltet og husk at angive navn, adresse og mobilnummer.

Vi skal have dit svar senest den 22. oktober 2013. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Vinderen får besked direkte. Præmien kan indløses frem til udgangen af 2014 i udvalgte weekender og ferieperioder.
…………………………………………………………………………………………………………………………………..
SENSAI

Vind en eksklusiv plejeserie

I denne udgave af Liebhaverboligen kan du vinde den ultimative plejeserie fra Sensai by Kanebo – en Sensai Cellular Performance Lift-pakke.

Værdi 4.285,-

Ansigtsløft på krukke

Gå den mørke vinter i møde med en smuk, blød og fastere hud. Sensai’s nye, luksuriøse serie er skabt til at udglatte og give ansigtet et smukt løft. Cellular Performance Lift produkterne – en effektiv dag/natcreme, en kraftfuld essens og en intensiv plejende filler – er baseret på udsøgte, japanske ekstrakter som Hibamata ekstrakt og den kostbare Koishimaru silkekstrakt. Serien får huden til at føles silkeblød og fremstå smukkere, glattere og mere fast.

Hvad kaldes den kostbare type af silke som Sensai bruger i deres

eksklusive serier?

1. Suikazura

2. Koishimaru

3. Hibamata

Send dit svar på mail til mail@mhh.dk – skriv ”Sensai” i emnefeltet og husk at angive navn, adresse og mobilnummer. Vi skal have dit svar senest den 22. oktober 2013.

Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Vinderen får besked direkte.

 

 

 

 

 

sort2

Jeg oplevede første gang miraklet i starten af 1990’erne. Jeg ledte efter et herberg i en spansk by ved grænsen til Portugal … det viste sig dog at være vanskeligt. Siestaen havde allerede fundet sin sløve stemning frem, og de lokale hoteller var krybet i skjul bag persienner og træskodder. Solen stod højt på himlen, og med et kom tørsten. Væk var tanken om herberget og den bløde seng efter nattens ukomfortable tilværelse i toget fra Madrid. Nu var det kun et spørgsmål om nytappet øl, der drev ned af væggene i mit øverste tænkende kammer for fornuft og andet psykologisk rod. Jeg fandt bodegaen, og manden bag bardisken skænkede mig et glas Cruzcampo. Hertil anrettede han en tapas-tallerken med oliven, brød og skinke til mig. Det næste øjeblik blev et vendepunkt i mit liv.

 

Jamónes ibéricos de bellota er betegnelsen på noget af det ypperste, man kan anskaffe sig inden for kategorien af forædlede råvarer. Her entrerer natur og kultur sammen det himmelske værelse for fuldkommen og smagfuld gastronomi. De tyndt skårede skiver af skinken fra det iberiske svin rammer velkomment smagsløgene med en af de mest intense aromatiske oplevelser. Inden da har de levet som en del af grisens bagdel – fra den store halemuskel til den sortgrå klov, der betræder de spanske jorde i egene omkring Huelva, Cáceres eller måske Extremadura. Det er denne bagdel, der efter et par års intensiv kultivering bliver til den smukkeste fordel af et traditionsrigt håndværk og en række yderst smukke økologiske produktionsmetoder. Jamón ibérico de bellota er i sandhed et resultat af orgie af vellevned før det havner på en tallerken, et vokspapir eller direkte i kæften på voldsom trængende gastro-turist fra de nordlige himmelstrøg. Det er den spanske sortfodsgris – pata negra – der gennem fire-fem måneders opfedning i de spanske skove gør sig selv attråværdig og lækker for indviede af svinets herligheder. Der er dog stadigvæk et par hindringer, inden det iberiske svin kommer gennem kvalitetskontrollen og bliver klassificeret under betegnelsen Ibérico de bellota og modtager stemplet ”Denominiación de Origen” på bagen. Den første hindring er faktisk en stor del af hemmeligheden bag den smagfulde skinke – det er nemlig bellota, eller på dansk agern fra egetræet, der giver grisen dens særlige karakteristiske smag af nødder. Et ægte stykke Jamón iberico de bellota skal tilbringe 4-5 måneders nonstop frisind og lykke hos dens ejer, der roder, snuser og frit græssende æder ”bellota” fra skovbunden. Denne periode kaldes ”montanera” og betyder, at grisene i betragtelig grad forøger deres slagtevægt med optil 50%. Alt sammen grundet et liv blandt egetræerne i de spanske skove.

 

sort5

 

5000 år gammel metode

Fra deres søde liv i skovene bliver de sendt til slagteriet. Efter transporten får de kære grisebasser dog lov til at hvile sig i et døgn, inden de skal under kniven. På den måde afstresses dyrene, og pH-værdien i kødet for lov til at falde til ønsket niveau. Dyret skæres herefter ud efter den berømte Serrano-metode, hvor grisens bagben fra halemusklen ned til kloven kommer til at udgøre det færdige stykke skinke. Efterfølgende stables de kontrollerede skinker i afmålte mængder salt efter en lag-på-lag metode, hvor tidsperioden er afhængig af den enkelte skinkes vægt. Denne produktionsmetode kendes tilbage fra mindst 5000 år før Kristi fødsel – så det er et yderst traditionelt håndværk, der praktiseres for at skabe det endelige resultat af velsmagende kød. Skinken skal dog lige vaskes og tørres i omkring 6 til 12 måneder inden den kan benyttes som den originale vare på disken i bodegaen eller delikatessen. Det er tilmed i denne periode, at skinken smider en del overflødig væske og fordeler fedtet jævnt i hele bagbenet. Er den så færdig? Nej, herefter skal den yderligere en tur i en mørk og fugtig kælder hos dens endelige ejer. En tur på 10 til 12 måneder, hvor den endelige modning sker og den dækkes af et beskyttende lag af mug. Og det er i de lange måneder i den mørke kælder, at der sker de mest sære ting under overfladen af skind og mug. Herinde hersker der snart fuldkommen harmoni mellem muskelfibre og fedt. Skinken er blevet til koncentreret smag af 2-3 års venten, fodring, saltning, tørring og kærlighed. Den er blevet til Jamón ibérico de bellota!

 

Den danske forbindelse

Fra min første oplevelse på bodegaen i starten af 1990’erne har jeg konsumeret og nydt den himmelske spise, hver eneste gang jeg har haft en mulighed. Hvad enten det sker i Salamanca, Santiago eller Sevilla – jeg elsker, når de skærer de smukke skiver af den fedtmarmorerede skinke. Det sker ikke i Parma eller i København, selvom jeg dog har hørt rygter om god skinke fra sådanne områder. Spanien har en særlig plads, og det var ellers lige på nippet til, at den iberiske skinke blev en mangelvare i starten af 1990’erne, og jeg dermed aldrig villet have haft den oplevelse i den lille by langt vestpå. Spanien havde nemlig i 1987 oplevet et frygtelig udbrud af afrikansk svinepest, og man frygtede det værste kunne ske for både produktionen og den efterfølgende eksport af de efterspurgte skinker. USA havde allerede lukket af for importen og samtidig kom der nye udbrud til de følgende år. Det var ifølge overleveringerne en sending med inficerede madrester og andet affald fra et angolansk flyselskab, der ved et uheld havnede på et landbrug ikke langt fra lufthavnen i Lissabon. De følgende 30 år blev den afrikanske svinepest spredt udover den iberiske halvø og truede i flere omgange besætningerne med de iberiske sortfodssvin. Redningen kom … og den kom udefra i skikkelse af en erfaren dansk veterinærlæge ved navn Jørgen Westergaard, der sørgede for den rette ekspertise og kontrol f.eks. i forbindelse med anmeldelsespligt og efterfølgende kompensation af sygdom i besætningerne. I midten af 1990’erne kunne sygdommen erklæres udryddet i hele Spanien. Og sidste år blev han tilmed hædret for hans indsats og koordinering af samarbejdet mellem de spanske myndigheder, EU og de spanske griseavlere. 50 år efter det første udbrud på halvøen blev Jørgen Westergaard tildelt ”Officer Cross of the Spanish Order of Land, Fishing and Food Merit”. En medalje, man i den grad skal huske på, når man næster gang lader mundvandet få frit løb efter den sorte fods skinke fra de spanske skove.

 

I en alder af 40 år har Nikolaj Lie Kaas spillet helte, skurke, bajads og tragedie i alle afskygninger, så han nyder at træde til side for plottet i krimiserien om Carl Mørck fra Afdeling Q i ”Kvinden i buret” og – efter planen – 3 film mere.

w1

Der er ikke noget, der er sikkert, for det er ikke som en amerikansk studio-kontrakt, hvor man med sikkerhed kan vide at arbejdet ligger klar, men Nikolaj Lie Kaas har sagt ja til at gentage sin rolle som vicekriminalkommissær Carl Mørck fra Afdeling Q i hvert fald tre gange mere. Det er faktisk en af de ting, han finder tiltrækkende ved opgaven.

 Plads til udvikling

– Mikkel (instruktøren Mikkel Nørgaard, red.) og jeg har snakket om manuskriptet. Han lader i det mindste, som om han bruger mit input, siger Nikolaj og griner. – Det er helt klart en forudsætning for mig, at figuren får lov til at udvikle sig over de fire film. Selvfølgelig er der et element af James Bond, at han skal være genkendelig fra film til film, men han har også sine skavanker. Det at lave film over en roman bliver altid en prioritering: Hvordan kan vi på halvanden time fortælle den bedste historie over et materiale på næsten 400 sider og samtidig overraske publikum? Det er udfordringen!

Det spændende ved opgaven er at sætte sig ind i figurens psyke og gøre den tilgængelig for publikum.

– Jeg kan sagtens sætte mig ind i Carl Mørck som menneske; hans underskud, hans selvoptagethed og hans insisteren på at være den bedste, og at han desværre er ret alene med den opfattelse. Han bliver presset af sig selv, og det gør ham ret umulig at leve sammen med. Det er noget, vi godt kan spejle os i. Han er måske ikke let at holde af, men vi kan godt identificere os med ham.

– Jeg vil sige, at det ikke er helt ukendt i min branche, hvor man kan møde mennesker, som er dybt charmerende, men som er drevet i en sådan grad, at de sikkert er svære at leve sammen med. Jeg kan selv godt være fokuseret på et eller andet og være svær at komme i kontakt med, men det ved mine omgivelser godt, og de ved, det er en periode. Det er i øvrigt også lige præcis det, jeg elsker allermest ved mit arbejde; fordybelsen.

At stoppe mens legen er god

– Så jeg glæder mig til at vende tilbage til figuren i 2’eren, som har et fedt manus. Ifølge planen går vi i gang med den her i løbet af efteråret, og så må vi se. Men selvfølgelig skal man altid stille sig selv spørgsmålet, om man skal blive ved. Alle skuespillere, der er privilegerede nok til at kunne vælge, må træffe det valg.

Det er både fristelser og farer ved at blive hængende i en rolle:

– Jeg tror f.eks. på “Forbrydelsen”, at det var en mere eller mindre fælles beslutning mellem hovedrolle og hovedforfatter at trække stikket efter ”Forbrydelsen III” og sige; nu var det dét. Ofte giver det sig selv, tror jeg.

– På et tidspunkt var det også på tale af lave en ”Blinkende lygter 2” og en ”I Kina spiser de hunde 3”, men ærlig talt, det er så længe siden, og vi er blevet ældre, fortsætter han. – Det ville blive lidt som den sidste Indiana Jones-film. Det synes jeg, ikke vi kunne gå tilbage til. Ligesom Tomas Villum Jensen og jeg var enige om, at nu havde vi lavet de to tosser (kokkene) tilstrækkeligt mange gange, så nu måtte vi lave noget nyt.

Det betyder på ingen måde, at Nikolaj ikke vil lave film med de gamle kammerater. Han og Anders Thomas Jensen taler om et nyt projekt allerede til næste år, men netop, at det skal være noget nyt (”fordi vi har flyttet os.”)

Kvinder (og børn) i bur

Foreløbig er det de henlagte kriminalsager i Afdeling Q, der fylder på kalenderen hos Nikolaj. Faktisk nyder han, at hans hovedrolle så at sige spiller andenviolin. Det er ikke bare ’endnu en Nikolaj Lie Kaas-film’. Hovedpersonen i en thriller som ”Kvinden i buret” er plottet; løser Carl gåden, finder han forbryderen, redder han den indespærrede kvinde?

– Som udgangspunkt står han med en fem år gammel sag, så han kan jo ikke vide, at kvinden stadig er i live. Det er faktisk højest usandsynligt. Han skal bare lukke sagen.

Imidlertid er plottet ikke så utroligt igen – hvad adskillige sager om indespærrede kvinder gennem de senere år har vist:

– Jeg havde allerede læst Natasha Kampuschs bog – uafhængigt af filmen – for det er et emne, der har interesseret mig lige siden jeg spillede ”Et rigtigt menneske”. Og andre beretninger. Ofte er det børn, der spærres inde. Den mest berømte historie er Kaspar Hauser, helt tilbage i 1828!

Hvorfor det altid er mænd, der lukker kvinder og børn inde, vover Nikolaj ikke at give et bud på:

– Men sådan ser virkeligheden ud. Hvis man leder efter en psykopat, så er der en rigtig god chance for, at det er en mand.

Ny makker

Samtidig er serien om Afdeling Q nok så meget en historie om et venskab, nemlig mellem Carl Mørck og Assad, som i filmen spilles af svenske Fares Fares.

– Der er bestemt noget interessant i det venskab. De er endnu ikke så tæt på hinanden i ”Kvinden i buret”, men karaktererne udvikler sig. Jeg tror, det er den vej, vi skal gå.

– Det var også en sjælden fornøjelse at spille sammen med Fares. Publikum kender jo mig og har set mig spille en masse roller. Det kan være svært ikke at gentage sig selv. Men de kender ikke Fares! Det var dejligt at have en at sparre med. Vi klikkede, selv om vi kommer fra to forskellige udgangspunkter.

At leve i nuet

Med en karriere, der fylder mere end halvdelen af hans 40-årige liv er det oplagt at bede Nikolaj opsummere, hvad der har været det bedste:

– Jeg er så mange gange i mit liv blevet fortalt, at ’nu skal du nyde, at du er barn, at du er ung, at du er et-eller-andet’. Det forstod jeg ikke dengang. Jeg levede jo bare, og jeg er sikker på, at jeg nød det. I dag er jeg måske blevet mere opmærksom på det med at leve i nuet, at tage min datter i hånden og følge hende til skole. Og være bevidst om, at’ så bliver det ikke bedre’. Men det er samtidig en vemodig måde at leve i nuet. Så hvis der er én ting, jeg er sikker på, så er det, at jeg aldrig vil fortælle mine børn, at de skal nyde et bestemt tidspunkt. Det finder de selv ud af! Det er ret fedt at leve i nuet, men ikke at skulle ræsonnere over det.

 

w2

“Det er ret fedt at leve i nuet, men ikke at skulle
ræsonnere over det.”

w3 w4

“Hvem er ikke glad for at blive anerkendt? Men det er ikke noget, jeg dyrker. Jeg er jo, som jeg er.”