Kryoteknologi

Kan mennesker fryses ned og genoplives i fremtiden?

I de senere år er hundredvis af mennesker blevet kryopræserveret i faciliteter i USA og Rusland i håb om en dag at blive tøet op, når videnskaben har gjort tilstrækkelige fremskridt til at kurere de sygdomme, der førte til deres død. Kryoteknologi, hvor man opbevarer menneskekroppe ved ekstremt lave temperaturer med det formål at genoplive dem i fremtiden, har vakt opsigt og skabt debat. Denne artikel udforsker kryoteknologiens verden.

Den kryotekniske proces

Inde i kryonik-faciliteterne venter frosne menneskekroppe på en chance for liv i fremtiden. Krypræserveringsfaciliteter som eksempelvis Alcor i USA tilbyder nemlig medlemmer muligheden for at blive kryopræserveret i håb om, at fremtidens fremskridt inden for videnskaben vil genoplive og helbrede dem.

Alcor er et af de få steder i verden, der specialiserer sig i kryopræservering. Dets næsten 1.500 medlemmer betaler et årligt gebyr samt 200.000 dollars (cirka 1,4 millioner kroner) for at få hele kroppen konserveret eller 80.000 dollars for kun hjernen. Til den pris kan man få lov til også at kryopræservere sit kæledyr for et lille gebyr oveni. Disse gebyrer finansieres ofte gennem livsforsikringspolicer. Fonden arbejder ud fra den formodning, at kryopræservering kan beskytte patienter mod den naturlige biologiske nedbrydning, der sker efter klinisk død. James Arrowood, co-CEO for Alcor, udtaler i en nylig artikel i The National Post, at Alcor fokuserer på den bedst mulige bevarelse af organer og overlader det til andre at udvikle genoplivningsteknologier.

Ifølge Alcor er medlemmerne ofte eventyrlystne og optimistiske mennesker, der mener, at de er født en generation eller to for tidligt. Flere af dem er forskere, som forsøger at forudse, hvilken slags verden de kan vågne op til i fremtiden.

Kryoteknologi og religion

Kryoteknologi har rejst spørgsmål om dens forenelighed med religiøse overbevisninger, især dem, der hævder, at kun Gud kan bestemme liv og død. Britiske Max Moore, der er filosof og tidligere direktør for Alcor, insisterer på, at kryoteknologi ikke er en direkte udfordring af religiøse principper. Han understreger, at teknologien ikke tilbyder evigt liv, men snarere forlænger livet gennem konservering i lighed med kunstigt åndedræt. More mener, at kryoniske patienter moralsk og teologisk svarer til personer i koma med usikre prognoser.

Selvom kryoteknologi kan være lovende for fremtiden, står den over for flere forhindringer. I øjeblikket er der ingen eksempler på, at det er lykkedes at genoplive kryonisk konserverede personer, og der findes betydelige psykologiske og kulturelle barrierer.

Hans Ramløvs indsigt

Mens skeptikere sætter spørgsmålstegn ved muligheden for genoplivning, tror fortalere som James Arrowood på kryoteknologiens potentiale til at blive videreudviklet af fremtidige teknologier.

Danske Hans Ramløv, professor med speciale i kryobiologi ved Roskilde Universitet og forsker i, hvordan lave temperaturer påvirker kuldetolerante organismer, kaster lys over de videnskabelige udfordringer ved kryoteknologi.

”Der ikke er nogen dyr, der ikke i forvejen tåler isdannelse i vævene (frysetolerante dyr), som man med succes har frosset med. Der var nogle bananfluelarver, hvor det lykkedes for nogle år siden, men det var kun ét bestemt udviklingsstadie og under helt specielle forhold. Men der findes altså dyr, som tåler at op til 85% af deres kropsvæske omdannes til is,” fortæller han.

Men mennesker er ikke blandt dem. Derfor er Ramløv skeptisk over for at kryopræservere mennesker med vores nuværende biologiske sammensætning. Han foreslår to mulige veje for fremtiden.

“Enten så konstruerer vi nogle mennesker som er transgene og har fået overført gener fra kuldetolerante dyr til deres genom, så de kan tåle nedfrysning. Eller også finder vi en måde at underafkøle mennesker på, så vi kan køle dem ned til for eksempel  -20 °C, men hvor der ikke er dannet is, hvilket muligvis også kræver transgene modifikationer. Man skal jo aldrig sige aldrig, så mine udtalelser er med alle mulige forbehold.”

Ramløv understreger dog, at disse muligheder ligger langt ude i fremtiden.

De fysiologiske udfordringer

Mennesker er varmblodede, komplekse og store organismer, som ikke er naturligt tilpasset til lave temperaturer. Når en menneskekrop kryopræserveres, ændrer isdannelsen sammensætningen og koncentrationen af stoffer i kroppens celler. Denne proces påvirker kroppens pH-værdi og ioner (salte) og forårsager skader på cellerne.

Kryopræserveringsfirmaer bruger kreative løsninger, herunder glycerol, kunstige antifryseproteiner og stoffer til at opretholde en relativt normal pH-værdi, påpeger Hans Ramløv. Ikke desto mindre er mennesker tilpasset 37 grader celsius, og nedfrysning af en krop fører til opløsning af enzymer, proteiner og cellemembraner. Optøningsprocessen kan være endnu mere skadelig, da de forskellige stoffer begynder at smelte, hvilket får cellerne til at briste.

Hans Ramløv forestiller sig en anden anvendelse af kryobiologi i fremtiden. Han håber, at forskning på dette område kan bruges til at etablere organbanker med underafkølede organer i flydende form, hvilket potentielt kan forbedre kvaliteten af frosne fødevarer og medicinske behandlinger for personer, der har været underafkølede.

“Det skal være en livsstil og ikke en kur”

Eget motionsrum i kælderen under corona gav Leif Greibe et skub mod et større vægttab og en sundere levevis. Siden har han opsøgt en diætist og faster nu 16 timer i døgnet.

Leif Greibe har ingen sød tand. Men han kan godt lide salte peanuts. Dem nød han hver aften foran TV med et glas rødvin – og sommetider flere – til. Det gav bagslag på vægten for den knapt to meter høje musiker, som gennem årene tog på og blev lettere kvabset:

”Indtil da var jeg i det store og hele sund og slank. Jeg var ikke vant til at spekulere over min størrelse, men den var altså skredet i den forkerte retning”, husker Leif Greibe.

Leif Greibe, 56, pianist og kapelmester.

Bor i villa i Helsingør med hustru og otteårig søn.

Før var chips og rødvin en belønning. Nu opfatter Leif Greibe det nærmest som en straf.

Han så pludselig sig selv udefra som midaldrende og småfed. Og erkendte at der måtte gøres noget:

”Under corona var jeg hjemsendt. I den forbindelse tænkte jeg, at der måtte gøres noget. Jeg har aldrig været sportsmand og har ikke brudt mig om at løbe. At gå i fitnesscenter har også været en fiasko”.

I stedet købte Leif Greibe en kondicykel og en romaskine, som han installerede i kælderen. Hurtigt greb det om sig, så han udvidede sit motionscenter med vægte og multimaskine. At få sit eget fungerede for ham og har gjort det siden:

”Jeg er kommet ind i en god rytme. Efter at have afleveret min søn i skole om morgenen har jeg halvanden time, før jeg kører på arbejde. Den tid bruger jeg til træning”.

 

At Leif Greibe over et par år har tabt 18 kg skyldes ikke alene motion og styrketræning. Udover at skære de usunde aftenvaner væk er hans engagement i egen sundhed nemlig taget til et nyt niveau.

”En ven forærede mig bogen ”Life Span” (”Levetid”) af en amerikansk professor. Bogen handler om, at alderdom som en sygdom, vi alle får, og hvad vi kan gøre for at forebygge den”, forklarer Leif Greibe.

Den daglige fastekur

Fra bogen lærte Leif Greibe, at faste er en god måde at stresse kroppen og dermed genopbygge celler.

”At jeg begyndte at interessere mig for, hvordan man opnår en høj alder hænger jo sammen med vægttab, velbefindende og et bedre udseende. Jeg er også blevet gladere og har nemmere ved at komme op om morgenen. Og så har jeg fået blod på tanden til at gøre sundhed til en slags hobby, hvor jeg nørder med at sætte mig ind i kost og motion”.

Det har betydet en ny livsstil med 16 timers faste og et vindue på otte timer, hvor der må spises. Efter aftensmaden spiser han ikke før til frokost næste dag, for morgenmaden springer han over”.

”At faste bekommer mig vel og giver mig et højere energiniveau. Morgenmad spiser jeg kun i få tilfælde, hvor jeg for eksempel er inviteret til fødselsdagsbrunch”, siger Leif Greibe, som opsøgte diætist Marina Fredskilde for at få hjælp til at sænke sin fedtprocent.

”Min vægt var egentlig ok, men jeg var ikke bevidst nok om kaloriemængden, som hurtigt løb op. Jeg lagde mærke til, at jeg nemt kom til at indhente ugens kalorieunderskud i weekenden, hvor jeg ville forkæle mig selv. Derfor sagde jeg endegyldigt farvel til fredagschips”, fortæller Leif Greibe.

Selv om han er blevet mere opmærksom på at spise sundt, kører han stadig til McDonalds med sønnen, når de har været i svømmehallen.

Tricks til en sundere livsstil

Det løber hurtigt op, hvis man tager en ekstra portion aftensmad. Vent 20 minutter efter første portion og overvej, om du har brug for endnu en.

Overvej om slik og chips virkelig er nødvendigt. Måske behøver du ikke snacks?

Vær selektiv: Måske er det ikke værd at spise en kedelig kage til en reception?

Den eneste motion, der batter, er den man kan holde ud og som gør en glad og stolt.

Det eneste, der slanker, er bevægelse kombineret med at spise mindre og sundere. Har du skavanker som svøm, gå eller cykel. Det giver samtidig et mentalt frirum.

Så kan man køre hjem

Salget af alkoholfri spiritus har fulgt udviklingen i vin og øl – opad. Samlet sælger udgaverne uden procenter nu 50 procent mere end i fjor.

Ønsket om at drikke mindre alkohol, få færre kalorier, kunne køre bil og kunne tilbyde gæster alkoholfrie alternativer. Det er blandt de vigtigste årsager til, at alkoholfri spiritustyper sammen med alkoholfri vin og øl har fået vind i sejlene de seneste år. En ofte vist tv-reklame for den kendte Tanqueray Gin i alkoholfri udgave understreger tendensen, som onlinebutikken vinmedmere.dk oplever på daglig basis. I følge driftsleder Peer Mikkelsen er salget af alkoholfrie spiritus-, vin- og øltyper steget med 50 procent på et år og en yderligere stigning er bestemt forventet, siger han til Liebhaverboligen:

”Især er alkoholfri vin og øl efterspurgt. Men vi gør også, hvad vi kan for at gøre spiritus uden procenter kendt og tilbyde flere forskellige online”.

Driftschef Peer Mikkelsen fra vinmedmere.dk har det seneste år oplevet en stigning på 50 procent i salget af alkoholfri vin, øl og spiritus.

At flere foretrækker alkoholfri spiritus, eventuelt som supplement, skyldes blandt andet påvirkning fra sportsfolk, skuespillere med flere, som står frem i medierne og fortæller, at de ikke længere drikker alkohol. Desuden har der været salg til studenterfester, hvor værterne ønsker at kunne tilbyde alkohollette eller -frie vin- og spiritustyper til de unge. Et andet marked er plejehjem, hvor beboerne tager medicin, der ikke tåler at blive blandet med alkohol:

”Vi vil afsøge markedet for at kunne tilbyde et større udvalg i takt med, at alkoholfrie alternativer efterspørges mere og mere”, siger driftslederen.

Men hvorfor koster alkoholfrie spiritustyper stort set det samme som udgaverne med procenter i?

”Fremstillingsprocessen er langt henad vejen den samme med ens omkostninger. Desuden har de alkoholfrie spiritusser en kortere udløbsdato, hvilket også har betydning for prisen”, siger Peer Mikkelsen, som har erfaring for et hop i spiritussalg uden alkohol op til den næste store højtid – julen.

Tv-reklamer for alkoholfri Tanqueray Gin har været med til at sætte fokus på drinks uden procenter. Flasken koster 119 kr. hos vinmedmere.dk og sælges også af mange andre.

Kendte dropper alkohol

Kok Umut Sakarya, tv-vært Sarah Grünewald, musiker Mathilde Falch og standupper Thomas Warberg har det til fælles, at de er kendte – og ikke længere drikker alkohol.

Fakta-box:

Knap så tørstige som før

Salget af alkohol er faldet siden 1980´erne men steg under corona fra 9,2 liter til 10,4 liter ren alkohol.

Knap 35 procent af danske mænd drak i 2010 mere end 10 genstande i løbet af en uge. Tallet faldt til 23 procent i 2021. For kvinderne var de tilsvarende tal knap 25 procent og 8,8 procent.

65-74-årige drikker mest. Herefter følger de over 75-årige og de 16-24-årige.

Blandt storforbrugerne er det især de 35-54-årige, som ønsker at sænke deres forbrug.

I aldersgruppen 16-24 år findes de, som oftest drikker mere end fem genstande ad gangen.

Danskerne har Europa-rekord med flest som drikker fire genstande på samme dag. Herefter kommer tyskerne og rumænerne.

Lyres Highland Malt whisky er alkoholfri og koster 189 kr. hos vinmedmere.dk

 

Vikingeborge vil på verdensarvsliste

Danmark har flere bygninger og steder, som er umistelige for hele menneskeheden. De har længe stået på Unescos verdensarvsliste, og flere er på vej.

Danmark søger om at få fem ringborge fra Vikingetiden – som blandt andet Trelleborg ved Slagelse – på Unescos verdensarvsliste, og det afgøres til september. Foto: Nationalmuseet

At få et sted optaget på Unescos Verdensarvsliste er en blåstempling af stedets globale betydning. Det forpligter at beskytte, bevare og udbrede kendskabet til et unikt sted. I Danmark er syv steder – flere med bygninger på – for tiden på listen. I vores område er det parforcejagtlandskabet i Nordsjælland og Kronborg Slot. Dertil kommer Roskilde Domkirke og Stevns Klint samt Vadehavet, Christiansfeld og Jellingmonumenterne i Jylland. Der er også tre steder på Grønland.

I Nordsjælland er to lokaliteter på Unescos Verdensarvsliste over umistelig kultur- og naturarv. Det er Parforcejagtlandskabet og Kronborg. Foto: Daniel Overbeck/VisitNordsjælland

Danmark søger om at få flere steder på Verdensarvslisten herunder Harald Blåtands fem danske ringborge fra Vikingetiden, hvoraf Trelleborg ved Slagelse er den bedst bevarede. Ringborgene ansøgte allerede i 2021, men afgørelsen blev udskudt sidste år, hvor Rusland havde formandskabet. De danske ringborges skæbne afgøres i stedet til september i Saudi-Arabien. Ansøgningen er et værk på 400 sider om ringborgene Trelleborg på Vestsjælland, Fyrkat og Aggersborg i det nordlige Jylland, Borgring ved Køge og Nonnebakken i Odense.

Kan man tages af igen?

Det er en lang proces at blive godkendt som Unesco-verdensarv. Flere tusinde steder i verden er allerede udnævnt. En optagelse forudsætter, at stedet først kommer på den såkaldte tentativliste og er ”på prøve”. Dér kan man stå i over ti år, hvor stedet yderligere skal kvalificere sig og redegøre for en lang række forhold. En enkelt bygning optages sjældent som verdensarv, med mindre der er tale om et helt unikt bygningsværk, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen, som har ansvar for det danske rigsfællesskabs verdensarvsarbejde. På tentativlisten findes forslag inden for kultur- og naturarv, og en plads på listen giver ikke automatisk adgang til verdensarvslisten. Det er Unescos Verdensarvskomité, der træffer beslutningen ud fra krav og kriterier om forskning, beskyttelse, forvaltning og formidling.

Dragør står på Unescos tentativliste men vil ikke gå videre med processen, som indebærer udgifter til vedligehold. Det er penge, man hellere vil bruge andre steder. Foto: Dragør Strandhotel

Verdensarvskonventionen forpligter lande til at bevare umistelig kultur- og naturarv. Når et sted optages, markeres det, at det er betydningsfuldt for hele menneskeheden og ikke kun lokalt. En stat er forpligtet til at orientere Verdensarvskomiteen om væsentlige ændringer. Overholdes reglerne ikke – måske ved krige og kriser – kan pladsen på Verdensarvslisten gå tabt.

Hvad er Unesco?

Det er FN`s organisation for uddannelse, videnskab og kultur. Unesco blev stiftet i 1945 med hovedkvarter i Paris. Medlemskab følger FN-medlemskabet, så alle medlemmer har ret til også at være i Unesco. Ikke-medlemmer kan optages på anbefaling af Unescos styrelsesråd. Eksklusion af FN betyder også eksklusion af Unesco. Organisation er finansieret af de enkelte medlemslande, som arbejder sammen med 350 ikke-statslige organisationer.

 

 

Lommer-revy og polioklinik

Hornbæks kommende badehotel gemmer på en farverig fortid fra før, det blev hospital.

Hornbæk Hospital og kommende hotel er bygget i funkisstil i 1935 efter tegninger af arkitekt Ole Falkentorp. Han skabte også Hotel Astoria ved Københavns Hovedbanegård og kontorbygningen Ved Vesterport med kobber-facader. Hospitalet, som nu står over for en større transformation, var oprindelig badehotel og lagde hus til Hornbækrevyen med Stig Lommer som direktør. I 1950´erne blev hotellet til hospital for polioramte og huser i dag Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader (efter blandt andet trafik- og badeulykker), som skal flytte til nye rammer på Glostrup Hospital.

Luftfoto af Hornbæk fiskerleje og havn med det markante hospital og kommende badehotel i centrum. Foto: Esoft A/S

Hornbæk Hospitals markante hvidpudsede bygning er knap 5.500 m2 fordelt på tre-fire etager med tårn- og tagbygninger og delvist udnyttet kælder. Der er i dag adskillige konsultations- og behandlingsrum, personalerum, produktionskøkken m.m. Dertil kommer svømmehal med varmtvandsbassin til genoptræning, behandlingsfaciliteter og omklædningsrum. På sydsiden af bygningen findes en stor tagterrasse oven på stueetagens gymnastiksal.

Visualisering af NVMBR Architects og arkitekt Jon Clausens bud på, hvordan Hornbæk Badehotel kan komme til at se ud.

Det statslige ejendomsselskab Freja Ejendomme satte i september Hornbæk Hospital til salg og forlængede udbudsperioden til 31. januar. Årsagen var, at Byplanudvalget i Helsingør Byråd ønskede at arbejde videre med planer om kommende hoteldrift frem for i boliger, som kan risikere at stå tomme en del af året.

Hospitalet blev købt af COPI Group for et fortroligt beløb og forventes åbnet som hotel 1. maj 2025.

Vartegn for byen

”Bygningen er et vartegn for Hornbæk, og derfor er det vigtigt, at fremtiden for bygningen inddrager lokalsamfundet. På den baggrund tog vi i byrådet den beslutning, at der skal være hotel og publikumsorienterede aktiviteter på det nuværende hospital. Projektet, der er lagt op til, vil løfte Hornbæk og komme kommunen til gavn, så vi får endnu et unikt sted at besøge”.

Helsingørs borgmester Benedikte Kiær til Ritzau

Badehotel i særklasse

”Vores vision er at bringe bygningen tilbage til dens oprindelige udtryk og funktion som badehotel, der kan være frirum for lokale borgere og turister. Bygningen skal rumme et badehotel i særklasse med restaurant og spa-område i samarbejde med en veletableret hoteloperatør. Vi ønsker, at hotellet skal binde Hornbæk by sammen med havnen og havet og skabe liv og aktivitet året rundt. For at realisere visionen har vi igangsat et forløb med at definere, hvordan rammerne i bygningen skal udfyldes. Det sker sammen med en professionel operatør, indretningsdesignere og arkitekter. Sideløbende med dette arbejder vi med den fysiske bygning og med at holde ejendommens oprindelige udtryk for øje”.

Får nu en kærlig hånd

COPI Group er stiftet i 2011 af iværksætteren Jesper Brunander og har gennemført for mere end 10 milliarder kr. projekter i Danmark fordelt på 300.000 m2. COPI Group er specialiseret i ejendomsudvikling i det centrale København og har desuden aktiviteter i Frankrig, England og Schweiz. COPI udvikler bolig- og kontorejendomme lige fra studieboliger på Nørrebro til palælejligheder i København K. Om firmaet seneste købt, det gamle badehotel i Hornbæk, siger investeringsdirektør Peter Julius Jensen:

”Ejendommen trænger til en kærlig hånd efter at have fungeret som hospital siden 1950´erne. Vores vision er at give ejendommen et mere udadvendt udtryk og forhåbentlig skabe liv mod gaden modsat i dag, hvor ejendommen qua dens anvendelse fremstår mere lukket. De største forandringer kommer til at ske indendørs, hvor indretningen skal tilpasses for at give plads til værelser, restauranter, spa og receptionsområde”.

Peter Julius Jensen, partner og investeringsdirektør i ejendomsudvikleren COPI Group

Udvendigt vil der ske ændringer, som vil være tro mod ejendommens oprindelige udtryk. Der skal åbnes op, så det bliver naturligt at træde ind og bruge stedets aktiviteter også for dem, som ikke bor på hotellet. COPI Groups ønske er, at alle skal kunne bruge hotellets restauranter, bar og spa. Det skal være muligt at spise frokost og middag i hotellets restauranter, lige som der planlægges en lounge på tagterrassen, så gæsterne kan nyde udsigten. Investeringsdirektør Peter Julius Jensen tilføjer, at COPI Group sætter barren højt og sigter efter highend-kvalitet i samarbejde med en professionel hoteloperatør til at stå for den daglige drift.

Ud og lufte poderne

Der kan blive behov for en udflugt væk fra sommerhuset for at beskæftige børnene, især hvis vejret ikke er det bedste. Her er nogle forslag til, hvor turen kan gå hen i nærheden af Nordkysten. En enkelt er helt på Lolland, men så er den til gengæld både ny og imponerende!

Ud og bruge noget energi

Skal ungerne ud og brænde noget krudt af, er strandlegepladsen ved Hornbæk Havn en oplagt mulighed. Legepladsen har eksisteret siden 2010 og er gratis at besøge. På et underlag af sand er det muligt at klatre, gynge, bygge, balancere, lege kaptajn på eget skib og spionere gennem teleskoper. Siddende på en sten kan man møde sælen Luffe skåret ud af rødeg. Desuden er der mågen Jonathan, som er strandens maskot. Legepladsen er videreudviklet ved lokale initiativer, der har tilføjet små elementer her og der. Der afholdes Blå Flag-arrangementer på legepladsen, som Øresundsakvariet i Helsingør står for. Det kan blandt andet være superviseret jagt efter vanddyr ved vandkanten.

Bondegård med dyrebørn

Bondegårdsbesøg er en sikker vinder for børn i sommerlandet, og der er flere muligheder, som blandt listes op på www.visitnordsjaelland.dk En af dem er klassikeren Smidstrup Farmen på Helsingevej 38. Det er en stråtækt gård fra 1850, hvor danske husdyr kan opleves i en lille varieret bestand til en entrepris på 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn. De besøgende kan komme helt tæt på dyrene, som er tamme og kan klappes og rides på. Der er også kalve, kid, lam, føl, ællinger og andre dyreunger samt mulighed for en ridetur på pony og leg på gårdens naturlegeplads. Åbningstider er tirsdag-torsdag kl. 10-14.

Historie set i børnehøjde

Frederiksborg Slot byder sommeren igennem på mange oplevelser i børnehøjde. Besøg for eksempel Christian d. 4. `s gamle vinkælder, deltag i museets ferieaktiviteter, som kan ses på hjemmesiden, eller gå på opdagelse med den digitale guide og deltag i sporlege. Sidstnævnte består af forskellige temaer og henvender sig til 6-12-årige. Det kan være billedjagt med opgaver til at udforske museets malerier eller via en quiz blive klogere på kongens familie, krige, riger og klæder. Der er også mulighed for at prøve at skrive med fjer og pen, klæde sig ud i renæssancetøj og rustninger i aktivitetsrummet og opleve udstilling om C4 som barn. Børn under 18 år kommer gratis ind, mens deres forældre betaler 110 kr.

Klap en fisk på havnen

Klap en fisk-arrangementet på Hundested Havn åbnes endnu engang i år. Her kan børn og voksne på en 75 m2 flydende platform med to lavvandede rørebassiner komme i nærkontakt med fladfisk og krabber. Hver morgen hentes forskellige fiskearter ind fra Kattegat og Isefjord af lokale fiskere. Anlægget er døgnåbent, så man kan besøge det, når man vil frem til slutningen af oktober. Der kan ligge net over bassinerne, som man selv skal fjerne og lægge på igen, når man forlader stedet. Få skridt væk på Kajgaden 7 kan man opleve den årlige sandskulpturfestival med meterhøje skulpturer under temaet ”Der var engang”.

Frygtindgydende kæmper

Knuthenborg Safaripark på Lolland har netop åbnet et 1.000 m2 Evolutionsmuseum med ægte skeletter af dinosaurer fra Permtiden og istiden. Museet dækker 300 millioner års udviklingshistorie blandt vore tidligste forfædre, der levede i vand, tilpassede sig livet på land og udviklede sig til mennesker. Flere af fossilerne har museet selv været med til at udgrave i Wyoming, U.S.A., og den samlede værdi af de udstillede skeletter udgør et trecifret millionbeløb. En hovedattraktion er allosauren Big Joe, som er en ni meter lang, halvandet ton tung frygtindgydende kødæder fra Juratiden for 155 millioner år siden. Det er det mest velbevarede skelet, der nogensinde er fundet. Dagsbillet for voksne koster 159 kr. og 99 kr. for børn.

Prøv kunst på egen hånd

Gennem en lang årrække har børn haft adgang til eget børnehus med kreative udfoldelser på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. Her kan børn fra 4 til 16 år tegne, male og modellere og gå kunstnere og arkitekter i bedene hjulpet på vej af børnehusets kunstformidlere. Der arbejdes med aktiviteter, som tager udgangspunkt i aktuelle udstillinger og Louisianas faste samling. Det kan være abstrakt med dyr af ler lige som Max Ernst. Eller at lade malingen dryppe og flyde på papiret som Sam Francis.  Eller bygge små møbler med limpistol og pap som Pipilotti Rist. Ved selv at få fingre i materialerne med inspirationen lige ved hånden får børnene et ligefremt og afslappet forhold til kunsten. Museet har åbent alle dage bortset fra mandag. De mindste skal følges af en voksen. Børn op til 18 år betaler ikke billet. For voksne er entreprisen 145 kr.

Quiz dig vej gennem syv km stier

Gilleleje Labyrinten tilbyder spørgsmål af varierende sværhedsgrad. Svarer man rigtigt, ledes man mod udgangen og i modsat fald af en blindgyde..

Sidst i april åbnede Gilleleje Labyrinten på et fem hektarer stort område med syv kilometer stisystem. Der er tale om en quizlabyrint med 40 forskellige kategorier af spørgsmål med varierende sværhedsgrad og længde om alle emner lige fra dyr og politik til mad og drikke, ordsprog, sport, geografi, historie, kunst, film og TV m.m. Der er også særlige familiequizzer med spørgsmål egnet til børn i alle aldre. Ideen er, at man quizzer sig igennem labyrintens grønne stier omkranset af pil, løvtræer, buske, blomster og grantræer.

Der er 40-80 spørgsmål i hver quiz og to svarmuligheder, som leder de besøgende til højre eller venstre ved labyrintens T-kryds. Svares der rigtigt, ledes man mod udgangen. Svares der forkert, mødes man af en blindgyde og er tvunget til at vende om. Fem indgange sørger for, at ruterne er forskellige og afvekslende. Mod nord og syd er placeret i alt fire nødudgange.

Ved indgangen findes P-plads, kiosk og toilet. Entrepriser er 80 kr. for voksne og 50 kr. for børn. Åbningstider fra skoleferien og frem til september er kl. 10-16, bortset fra mandag. Indtil da holdes åbent fredag, lørdag og søndag. Også i efterårsferien i uge 42 åbner Gilleleje Labyrinten dørene.

Fem indgange sikrer, at ruterne i labyrinten er alsidige. Mod nord og syd findes fire nødudgange.

Direktørpar på fuldtidsjob

I ti år har Connie Vestergaard og Hans Sørensen boet på et husmandssted syd for Gilleleje. De ti hektarer jord har været forpagtet bort til en landmand, mens parret er gået på job som henholdsvis kontorassistent og vicevært. Men på vej til efterløn og pension fik de den idé at designe og anlægge en quizlabyrint for familier og mange andre. Efter at have fået de fornødne tilladelser såsom landzonetilladelse og tilladelse til at anlægge p-plads og udkørsel, bygge kiosk og toiletter og skaffe alkoholbevilling havde parret tænkt sig selv at drive labyrinten i sommerhalvåret. Trods hjælp fra voksne børn med flere har dette dog vist sig urealistisk, hvorfor der er ansat personale til at passe billet- og is-salg. I stedet bruger parret deres tid på at slå græsset på de syv kilometer stier, beskære træer og buske og andre praktiske opgaver, oplyser Hans Sørensen, som pt er ved at opsætte lade-standere.

Connie Vestergaard og Hans Sørensen havde knap 500 gæster på labyrintens åbningsdage i foråret. Måske bliver det flere til sommer.

Sommer, sol og sommerfortsæt

Skab positiv forandring i solen

Endelig er sommerferien her, hvor vi kan slappe af og nyde det (forhåbentlig) gode vejr på staycation herhjemme eller på en tur til Italien. Sommeren er et af de tidspunkter, der skærer året i to halvdele – den anden er nytåret. Det er her, børnene er midtimellem to klasser, her vi holder en lang pause fra arbejdet, og her vi ofte lader op uden egentlig højtid som jul eller nytår, men udelukkende med ferie og afslapning som formål.

Det betyder også, at det er her, vi virkelig får ro på og mulighed for at mærke efter i krop og sind. Derfor giver det faktisk rigtig god mening at tale om sommerforsætter og måske endda endnu bedre mening end det populære nytårsforsæt. Vi har nemlig god tid til at skabe positive forandringer i vores liv lige fra vores vaner og livsstil til vores generelle velbefindende og gøre forberedelser til at holde fast.

Ro til at sætte nye mål

Vi har talt med erhvervscoach Anne Back, der om nogen ved, hvordan man inspirerer andre til at mærke efter og få det så godt som muligt.

”Ofte byder vores sommerferie på god tid og masser af ro til at reflektere over, hvad vi gerne vil forandre i vores liv. Samtidig får vi som regel taget nogle gode snakke med vores familie, ægtefælle og venner om, hvordan vi ønsker, at den kommende tid skal se ud for os. Den refleksion og de samtaler er med til at sikre, at vi holder fokus på vores mål og drømme, fordi vi får taget stilling til, hvordan vi rent faktisk kommer i mål, når hverdagen rammer igen,” siger Anne Back.

Ifølge Anne Back betyder det også rigtigt meget, at solen skinner, at der er lyst, og at vi allerede i løbet af foråret har tanket godt op på sol og god energi. Modsat til nytår, hvor det er koldt, gråt, og vi netop har haft mange sammenkomster og forpligtelser.

”De fleste af os vil typisk have mere energi på den anden side af sommerferien, end vi har, når vi juleferien slutter. Og den gode energi er en god bølge at ride på, når man skal forandre ting i sit liv.

Samtidig ved vi, at når sensommeren og efteråret kommer over os, er der en tendens til, at vi som mennesker kigger mere indad og foretager os ting, som er mere indadvendte. Den tendens kan være en kærkommen ”hjælper”, når vi har brug for at prioritere os selv og tage vores drømme og mål alvorligt – ganske enkelt fordi der er bedre tid og luft til at lægge kræfter i vores egne ”projekter” hen over efteråret.”

Hvad kan du gøre

Anne Back slår fast, at det vigtigste er at sætte ord på, hvad man vil forandre. Om det handler om andre arbejdsopgaver, personlig udvikling eller mere overskud i hverdagen. Her er et sommerforsæt et godt udgangspunkt. Skriv det ned sort på hvidt, da det på den måde bliver muligt at forankre sine mål.

Derefter handler det om at lægge en plan for, hvornår og hvordan forandringen skal ske. Hvornår skal du for eksempel snakke med din chef, og hvad skal du sige, hvilke kurser kan du tage, eller hvilke venner vil du gerne se mere til, og hvordan kan I ses mere?

”De konkrete, ”to dos” er afgørende for, at du kommer i mål. Du skal ganske enkelt have en strategi for, hvordan du undgår, at automatpiloten sætter ind, så du ikke glemmer alle dine gode intentioner, når ferien er slut. Skriv eventuelt ned, hvorfor denne forandring er vigtig for dig, og hvad den vil give dig. Det er med til at motivere dig undervejs. Og så er det jo altid godt med et heppekor – for eksempel i form af en god ven, som du aftaler at give en status af og til.”

Øl er også kultur

Til september fylder Danske Øl-entusiaster 25 år. Foreningen har skubbet til tidsånden hvor håndbryg fremstillet i privat regi, mikrobryggerier og specialøl har givet standardvarer kamp til stregen.

Danske Øl-entusiaster har haft stor succes med at opnå sine mål, siden foreningen blev stiftet i 1998.  De nu 8.600 øl-entusiaster arbejder nemlig for udbredelse af og kendskab til kvalitetsøl og for et mangfoldigt udbud af bryggerier og øltyper. For slet ikke at tale om at oplyse og skabe debat om øl og støtte og stimulere håndbrygning (øl fremstillet i privat regi) og dansk bryggekunst m.m. på mikrobryggerier.

Det er endda lykkedes foreningen at få plads i Forbrugerrådet og i en europæisk ølforbruger-organisation. På den måde kan de ølglade være med til at forbedre vilkårene for forbrugere, bryghuse, importører og forhandlere. Foreningen er uafhængig af kommercielle interesser og arbejder for størst mulig udbredelse af og udvalg af øl i danske butikker, barer og restauranter. Danske Øl-entusiaster har mange lokalafdelinger, herunder den i Odense, som stadig holder til på værtshuset Carlsens Kvarter, hvor hovedforeningen blev stiftet for snart 25 år siden.

Kvalitetsøl og alkoholfrie alternativer optager de 8.600 medlemmer af den snart 25 år gamle forening, Danske Øl-entusiaster, som blev stiftet på et stadigt eksisterende værtshus i Odense.

Mange mærkedage

Danske Øl-entusiaster har skabt mange mærkedage og traditioner, de fejrer, foruden at deltage i øl-events landet over. Der er eksempelvis Øllets Dag den første lørdag i september, der siden 2006 er holdt i samarbejde med Bryggeriforeningen. Øllets Dag afholdes i flere danske byer hvor både bryggerier, barer og lokalafdelinger holder forskellige øl-arrangementer i den anledning. Danske Øl-entusiaster har desuden siden 1999 kåret Årets Danske Ølnyhed blandt de øl, der er udsendt det forgangne år, og her kan alle medlemmer stemme. Mange vindere kommer fra mikrobryggerier, men Carlsberg har også været vinder et par gange. Siden 2003 har foreningen også kåret Årets Danske Bryggeri, som foruden mikrobryggerier har været etablerede steder som Mikkeler og Thisted Bryghus.

Øl-entusiasterne ligger ikke på den lade side. De udgiver seks gange årligt medlemsbladet ØLentusiasteN og holder en tredages ølfestival i Lokomotivværkstedet i København med 14.000 besøgende og 1.200 forskellige øl fra danske og udenlandske bryggerier.  Desuden har der været holdt øl-festival i flere større byer. Den danske Ølpris uddeles til person, organisation eller virksomhed, som har gjort en særlig indsats for at vise mangfoldighed og spændvidde i øllets verden. Og så er der Dansk Ølmærke, som kvalitetsmærker værtshuse baseret på medlemmernes anmeldelser. Diplomet viser øl-elskere vej til værtshuse, hvor øllet behandles godt, og så motiverer det ejerne til at højne øl-udvalget og respekten for det gode øl.

”Vi går ind for kvalitet frem for kvantitet i øl og dyrker de eksklusive øltyper. Desuden forventer vi, at vore repræsentanter er sobre, og ølsmagning foregår altid med små smagsprøver. Vi har stadig meget at kæmpe for, blandt fordi restauranter prioriterer vinen og kun giver øldrikkere få valgmuligheder”.

Klaus Rehkopff, landsformand for Danske Øl-entusiaster siden 2019.

Sommerfestivaler i Nordsjælland  

Sommertid er lig festival-tid. Her er fire festivaler i det nordsjællandske med fokus på bøger, musik, kunst og samtale.  

 Kildemarked Tisvilde

Som traditionen byder, er der den første weekend i august Kildemarked ved Sandflugtsmonumentet i Tisvilde. Her kan man se på kunst og kunsthåndværk i over 80 boder med spændende, smukke og fristende ting. Kildemarked ligger tæt på Helene kilde, der en hellig kilde. For hundreder af år siden valfartede folk til Tisvilde for at drikke af det helbredende i kilden. Tæt ved opstod Kildemarkedet, som ophørte i 1920´erne, men som blev genoptaget i starten af 1990´erne.

Det byder i dag på arbejdende værksteder og børneboder med sjove udfordringer. Musik af enhver art og underholdning for store og små, boder med lækker mad og drikke.

  • Dato: Den 5. og 6. august
  • Tid. Lørdag fra kl. 12:00-18.00, søndag fra 10.00-16.00.
  • Sted: Ved Sandflugts monumentet
  • Pris: Gratis.

Louisiana Literature Festival 2023

Louisiana Literature Festival 2023 er fire dage med litteratur på programmet. Her kan du opleve oplæsninger, interviews, lydture, koncerter og performances med danske og internationale navne på Louisiana Museum of Modern Art. I år finder festivalen sted d. 17.- 20. august i det smukke område ved Humlebæk. Udover at samle forfattere på scenen byder festivalen også på litterære events, performance og musik.

Blandt deltagerne er den litterære verdensstjernen Haruki Murakami på programmet. Den japanske forfatter er kendt for sine romaner med mystiske og hverdagslige elementer i en blanding af vestlig og japansk kultur. Som for eksempel ‘Norwegian Wood’ fra 1987.

  • Dato: Den 17.-20. august
  • Tid. Fra kl. 11:00
  • Sted: Koncertsalen, Skulpturparken mm
  • Pris: Gratis, når entré til museet er betalt

Folkely Festival Hundested

Musik, talks og kunst går hånd i hånd og danner rammen om den nye Folkely Festival i Hundested d. 24.-26. august 2023. Her vil det grønne areal “Mellemrummet” være rammen om alle de musiske indslag på festivalen. Selv om man måske tror, at det på grund af navnet ’Folkely’ er en festival for folkemusik, er det helt hen i skoven. De mange kendte navne er en blanding af store danske navne, spirende up-coming artister og dj’s. Vi nævner i flæng navne som Kato, Suleima, Spektors, Emil Kruse, Dopha og mange flere.

Ift. kunsten danner Hundested Havn rammen. Her vil et kunstmarked med mere end 40 udstillere, med en god blanding af keramik, tekstilkunst, malerier og skulpturer udstille. Snakkeriet foregår i selve byen ved Gubben Torvet, hvor Talk Town holder til. Her vil der være talks, debatter, svar på dilemmaer, brandtaler m.m.

  • Dato: Den 24.-26. august
  • Sted: Hundested: På havnen, i byen og på Mellemrummet mellem havn og by.
  • Pris: Blanding af gratis adgang og betalende entre.

Hornbæk Havnefest

Selvfølgelig har den fine gamle ferieby Hornbæk også sin egen festival. I weekenden den 28. – 30. juli afholder de den årlige Hornbæk Havnefest med et program, der blandt andet omfatter Sanne Salomonsen feat. Electric Guitars, Bryan Adams Tribute, Gasbox, Beverly Hills Orchestra feat. Zindy Laursen, Sweet Charlie 5. Her er også en Damefrokost og Plankedyst lørdag, mens søndagen byder på Sildebord og Slidskeræs. For de yngre er der koncert med Kaya Brüel & Ole Kibsgaard, kendt fra DRTV. Som noget nyt er der designet en særlig quiz til havnefesten. Festivaldeltagerne bliver udfordret i forhold til Hornbæks lokalhistorie, TV, film, radio og musik gennem tiderne af radiovært Henrik Milling og Nicolai Molbech, ’legendarisk’ radiopar fra P3 og P4, der begge er dedikerede musiknørder.

  • Dato: Den 28. – 30. juli
  • Sted: Hornbæk Havn
  • Pris: Voksne 250 kr. Børn 120 kr. 1 dags billet voksne 100 kr., børn 50 kr.

To dage i roséens navn

Sommer, sol, glade mennesker, sprøde toner og iskold rosé – nedtællingen til Københavns største roséfest er skudt igang!.

Fredag den 23. og lørdag d. 24. juni slår Copenhagen Rosé Festival atter dørene op til to oplevelsesrige dage i roséens tegn, når festivalen indtager The Plant i København.

Hver session varer i to timer, hvor man går på opdagelse i roséens verden, både inde og ude i The Plants mere end 1.000 imponerende kvadratmeter. Nyd de gyldne dråber i sommersolen i gårdhaven, mens den lille sult bliver stillet, og de sprøde toner fra festivalens DJs fylder de ikoniske lokaler i hjertet af København.

Copenhagen Rosé Festival er for alle, der elsker rosé og er en oplagt mulighed for at skyde rosé-sæsonen i gang på bedste manér. I løbet af festivalen vil det være muligt at smage sig igennem nye som gamle favoritter fra de mange vinudstillere, som tilsammen vil have mere end hundrede forskellige rosévine med.

Teamet

Teamet bag rosé festivalen glæder sig til at byde velkommen til en verden af rosé, når de for femte gang inviterer til Copenhagen Rosé Festival. Det er anden gang festivalen afholdes i de rustikke lokaler hos The Plant, og om dette udtaler Founder, Marshoud Dababneh: “The Plant skaber de perfekte rammer for årets rosé festival, da vores stadeholdere først og fremmest får plads til at være i fokus. Der er højt til loftet, en fantastisk akustik og et unikt udendørs loungeområdet med masser af plads til vores mange glade gæster. Sidste år mærkede vi gennem hele weekenden hvordan sommeren blev skudt i gang netop her, med gode mennesker og masser af dejlig, iskold rosé.”

Når festivalen endnu en gang indtager The Plant bliver det med Danmarks bedste roséimportører, producenter og rosé-elskere under et og samme tag. Udstillerlisten tæller

Blandt andet Tiwari House, Hans Just, Andersen Winery, Theis Vine ApS, Wine & Spirit Store, Gila Vinimport, Winepoint ApS, Lidenly Vin, collectionspirits.com, suenson, Garance, Gila Vinimport, WinesOfLanguedoc.com, philipsonwine.com, GRANDS VIN og Vinocama, mens der vil kunne nydes lækre snacks og mindre retter hos festivalens foodtrucks i den hyggelige gårdhave.

Billetpris: 398 kr. per billet. Billetten dækker entré, poletter til 10 smagninger,

1 festivalplakat samt 1 lod i rosékonkurrencen.

Tid og sted:

Fredag d. 23. juni

  1. session: 16.00-18.00
  2. session: 19.00-21.00

&

Lørdag d. 24. juni

  1. session: 15.00-17.00
  2. session: 18.00-20.00

The Plant, Raffinaderivej 22, 2300 København S.

Bad i skovens dybe stille ro

Skovbadning eller Shinrin-Yoku på japansk har eksisteret i mange, mange år. Men de seneste år er denne wellnesstrend og terapiform blevet mere populær. Bente Colberg, der er behandler og har Skoven Heler, der tilbyder kropsbehandling og naturterapi, har altid haft fokus på naturens helende funktioner, og hun er også uddannet certificeret skovbadningsguide. Det lyder umiddelbart meget alternativt, men i bund og grund handler det om at tage imod den ro og fred, naturen tilbyder os.

”Mange terapeuter og psykologer med videre tilbyder i dag sessioner i naturen. Det vil sige, de praktiserer udenfor i stedet. Netop fordi naturen har en positiv indvirkning på os. Undersøgelser har påvist, at relationer med naturen har en positiv effekt. Et menneskes velbefindende på jorden og jordens eget velbefindende er ikke tilfældigt. Den hører sammen. Derfor indgår vi i og interagerer i et større system,” fortæller Bente.

Shinrin-Yoku er også natur-terapi. Men et nyere begreb, der blev “opfundet” i Japan tilbage i 80’erne. Man ville gerne blive bedre til at beskytte skovene. Og hvad ville være mere nærliggende end at dokumentere, at vi rent faktisk får et bedre helbred af at være i naturen.

”I Japan kan man i dag gå en tur med en læge i et af de mange Skovcentre, hvortil der er læger tilknyttede. Tænk, hvis vi kunne komme så langt herhjemme. Shinrin-Yoku adskiller sig fra andre Terapi-former ved, at terapeuten nu ganske enkelt er skoven i sig selv. Shinrin betyder skov og Yoku betyder bad på japansk. Man “bader“ i skovens synlige og usynlige økosystemer af insekter, æteriske olier, fuglesang, svampesporer med videre. Der er altså ikke tale om et skovbad i en sø.”

Ro til tankerne

Bente forklarer, at skovbadning gavner alle, men især har en positiv effekt på mennesker, der kæmper med for mange tanker i hovedet eller for eksempel stress og søvnproblemer. Det handler om, at vi i naturen og især i skoven bliver mindet om, at der er noget, der er større end os, og i skoven finder vi en helt særlig grounding.

 

Når Bente tager sine klienter med ud på en skovbadningssession, handler det om at have god tid og om at have planlagt ruten hjemmefra, så man ikke skal bekymre sig om, hvor man skal dreje og samtidig kommer forbi varieret beplantning og smukke steder. Det er blandt andet her, det kan være en god idé at have en guide med sig. Skovbadningen kan let vare to, tre eller fire timer, og undervejs skal der være fokus på langsom gang og rolig vejrtrækning.

”Når vi træder ind i skoven, går vi ind i et nyt rum. Det vil sige, at vi træder over en tærskel eller dørtrin til skovens rum. En slags ceremoniel handling. Det samme sker, når vi forlader skoven igen, så vender vi tilbage til hverdagen. Når vi er i skoven, skal vi ikke snakke sammen om hverdagen eller det udenfor skoven eller have lyd på mobilen, men udelukkende snakke sammen om skovens smage, dufte og lyde og på et tidspunkt skal vi være helt stille og bare tage alle lyde og dufte ind.

Herefter kan man sagtens praktisere skovbadning uden vejleder, når man går en stille og rolig tur i skoven med en veninde eller kæreste og husker alt det med at gå langsomt, trække vejret dybt og lukke bekymringer ude, mens man i stedet taler om, hvad man ser, mærker og dufter i skoven.

”Der er mere og mere forskning og dokumentation, der viser, at skovbadning kan hjælpe med at balancere vores nervesystem, afhjælpe angstsymptomer og stress-relaterede sygdomme samt andre som eksempelvis ADHD. Skovbadning kan endvidere bidrage med en bedre søvn og vedligeholde vores immunsystem. Forbedre blodtrykket og mindske inflammation i kroppen.”

Så er det bare at komme ud i skoven denne sommer og finde ro i kroppen.