Farlig syre i lakrids

Et nyt dansk studie afslører højt indhold af sundhedsskadelig syre i lakrids. Derfor bør mennesker med for højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme være varsomme med lakrids.

I Danmark er lakrids favorit-slikket efter chokolade. Men ikke blot i forhold til kalorier er det måske en god idé at vælge et andet indhold til slikskålen. At lakridsekstrakt – rålakrids – kan give forhøjet blodtryk, hvis man spiser for meget, har man vidst længe. Skurken er glycyrrhizinsyre, som er det naturlige sødestof i lakrids. Det er ufarligt i små mængder, men kan give problemer, hvis man får for meget. Og her viser ny forskning, at det er værre, end man hidtil har vidst, lyder det fra Hjerteforeningen

At spise mere end 50 gram lakrids om dagen kan true kroppens saltbalance og passer ikke sammen med forhøjet blodtryk.

I følge videnskab.dk har forskere analyseret forskellige lakridsprodukter på det danske marked. Og de advarer nu om en række lakridsprodukter med et højt indhold af den nævnte syre i flere af i alt 219 undersøgte produkter. Overraskende var det, at man for flere produkters vedkommende ikke skal spise mere end fire-fem gram lakrids for at få så meget syre, at man overskrider EU`s grænseværdi.

Omkring 20 procent af danskerne har for højt blodtryk, men mange er ikke klar over det.

En rod fra Syden

Lakridsrod er den tørrede rod af planten Glat Lakrids, der gror vildt og dyrkes i Middelhavsområdet, i Mellemøsten og i asiatiske lande som Indien og Nepal. Roden kan gå en meter ned i jorden, og planten skal være mindst tre år gammel, før den høstes. Ekstrakten bruges til fremstilling af lakridsslik, som vi kender det. Tørret lakridsrod til at tygge på kan man også købe i detailhandelen, lige som lakrids kan bruges til urtete, is og likør.

Lakrids i te og is er også kritisk

I følge EU`s grænseværdier bør man ikke få mere end 100 milligram glycyrrhizinsyre om dagen. Fire-fem stykker lakrids, en halv kop lakrids-te eller 59 gram lakrids-is er nok til at overskride grænsen.

Stort lakridsforbrug kan give forstyrrelser i kroppens saltbalance og reducere indholdet af kalium i blodet. Det kan medføre muskelsvaghed og forstyrrelser i hjerterytmen.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne max. spiser 50 gram lakrids om dagen og børn kun det halve. Rå-lakrids og engelsk lakrids begrænses til to milligram dagligt på grund af ekstra højt indhold af den skadelige syre.

/by

Have uden plæne?

,

Græsplænen kan sagtens afskaffes og en masse kedeligt arbejde undgås lyder det fra Havearkitekt.dk, som har flere god forslag til, hvad der kan træde i stedet.

Træt af at slå græs time efter time i vækstsæsonen og sommervarmen, klippe kanter, gøde, efterså, fjerne mælkebøtter, mos og eventuelt også muldvarper? Måske har græsplænen og arbejdet med den haft sin tid og kan udfases? En løsning kan være at fjerne hele eller en del af plænen og erstatte den med noget andet og mindre krævende at vedligeholde. En del erfarne haveejere lader da også bevidst plænen skrumpe for til sidst at ende som en smal sti af græs. Målt i tidsforbrug er en græsplæne noget af det mest arbejdsintensive i haven dog hjulpet af robotplæneklippere.

Hvis græsset afskaffes og udskiftes med bunddækkeplanter, små buske eller staudebede vil de være langt lettere at passe for fremtiden end en græsplæne. Samtidig vil mange nok synes, at pasning af blomster og lidt lugning er mere spændende end at slå græs, lyder det fra Havearkitekt.dk Det er et landsdækkende net af havearkitekter med akademisk baggrund.

Der er dog også fordele ved græs. Det er havens grønne tæppe med tumleplads til leg og spil. Desuden giver det grønne tæppe ro for øjet i et spraglet havebillede og giver en neutral forgrund for diverse beplantninger. Den ensartede flade giver pause og overblik, så det ikke ender med, at man ikke kan se haven for bare planter. Men hvis familien er holdt op med at spille fodbold og kroket, kan plænen graves op og erstattes med en anden – eller flere – rolige flader, der giver kontrast til havens øvrige beplantning.

Tåler mere end græs

En ny belægning kan bruges som opholdssted og er mere slidstærk end græs og måske mere velegnet til for eksempel løbehjul og basketball. Erstattes hele plænen af fliser, sten eller grus, bliver indtrykket dog temmelig goldt og trist. Græssets grønne farve giver trods alt indtryk af liv. De nye åbne arealer skal derfor ofte gøres lidt mindre, ligesom der bør plantes vintergrønt som erstatter det altid grønne græs. Ved at gøre eksisterende blomsterbede bredere og reducere eller helt fjerne græsplænen opnås en have med mere mangfoldig natur, flere blomster og mindre men sjovere havearbejde. Alternativer til græs kan være vandbassin, bunddækkeplanter eller andre belægninger.

Levende plæneklipper

Græsplæner har ikke altid haft så dominerende plads i haverne som nu. Før græsslåmaskinen kom til Danmark midt i 1800-tallet måtte græsset slås med le, segl eller endda fåresaks. I store haver og parker kunne plænerne holdes af græssende dyr. I 1600- og 1700-tallet var græs ornament i parterrebede og som skarpt afgrænsende bånd på grusbund mellem alleers trærækker ved adelige slotte. I den engelske 1700-talshave var græsset havens bund og blev græsset af hjortevildt, får og kvæg, så grænsen mellem have og græsningsland blev udlignet. I 1800-tallets større haver og parker spillede græsplæner en dominerende rolle afgrænset af slyngede grusgange og bede, hvis kanter var et stort arbejde at holde.

En have uden krævende græsplæne behøver ikke forblive en ønskedrøm. Plænen kan med fordel erstattes med sten, bunddække, blomsterbed, bassin, stier – eller flere ting på samme tid.

Hvis familien er vokset fra leg og boldspil på græsplænen, kan den indskrænkes eller nedlægges til fordel for noget med langt mindre vedligeholdelse.

/by

Går du nok, så går det nok

,

”Alle skridt der tages er til gavn”

Engang levede Brian Kaus af at spille fodbold og var på landsholdet. I mange år har han haft et borgerligt erhverv som sælger af kontormøbler, men kampånden har han stadig – blandt andet hvad angår hans egen form:

”Under corona kunne jeg ikke komme i træningscenter, sad meget inde og tog på. Jeg tænkte, ”det skal være løgn”, og så begyndte jeg at gå rundt om Damhussøen i rask tempo. Min rute var søen, engen og søen igen, og derved kom jeg op på ti km. Det fortsatte jeg med hver dag i tre-fire måneder, og så skete der noget positivt med vægten og formen. Senere kom jeg op på flere end det dobbelte antal km om dagen, og kunne gå rundt i Dyrehaven i tre timer ad gangen. Nogen gange stod jeg tidligt op og gik seks km, før jeg skulle møde på arbejde. Det endte på 100 km om ugen, og efter et halvt års tid havde jeg smidt 20 kg.”

Brian Kaus er kørende sælger men på dage med salgsmøder, går han fra sit hjem på Frederiksberg de otte km til firmaet i Brøndby. Andre dage, når han kommer hjem fra jobbet kl. 16, lader han være med at gå op i lejligheden men går i stedet ud på gader og stier i halvanden time. Skoene har han liggende i bilen, og tøjet er hans almindelige kontortøj:

”Jeg går samtlige søer rundt, mens jeg hører lydbøger eller podcasts”, forklarer Brian Kaus, der mener, at hans evne til struktur og disciplin stammer fra tiden som fodboldspiller.

”Jeg kører af princip aldrig i elevator men tager trappen. Når jeg går ned og handler, er det også helt bogstaveligt. Og det er jo også en slags styrketræning af bære sine indkøbsposer”.

Kræver kun gode sko

Alle skridt der bliver taget er til gavn, mener Brian Kaus. Og børn kan også sagtens lære det. Da han for nylig var i Milano og i München med sin søn på 26 år, spadserede de henholdsvis 25 og 29 km om dagen. Det har sønnen ikke noget imod, da han er opdraget med motion:

”For mig erstatter gang andre motionsformer bortset fra styrketræning. Jeg kan finde på at gå i al slags vejr og sågar også i mørke om vinteren. Men for nye vandrere er foråret et ideelt tidspunkt at starte, og man kan vælge at køre ud til naturskønne steder. Da jeg for nylig skulle se fodbold i Brønshøj, tog jeg afsted tidligere for at gå rundt om Utterslev Mose før kampen. Det kan også ske, at jeg kører til Amager Strand og går dér, mens jeg kigger ud over vandet. Motionen og den friske luft giver godt humør”.

Et råd til andre, som vil begynde at dyrke gang: Start med at gå tre km om dagen. Og husk at de skridt, der bliver til noget, er de bedste. Kom ud og nyd det gode vejr – tv kan streames og ses senere. Det eneste udstyr, gang kræver, er løbesko, trekkingsko, eller vandrestøvler, understreger Brian Kaus.

Lang fodboldkarriere

Brian Normann Kaus er født i København i 1967 og er tidligere professionel fodboldspiller og spiller på A-landsholdet. Han begyndte og sluttede sin karriere i Brønshøj Boldklub og spillede desuden i B1903, FC København og Lyngby Boldklub. For FC København var han med til at vinde Superligaen i 1992/93. I Brønshøj er han indehaver af klubrekorden med 350 kampe og 98 mål. Han var træner for klubbens divisionshold i 2004-2005.

Under corona begyndte Brian Kaus at bruge gang som motionsform og tabte derved 20 kg på et halvt år.

Afstanden tæller

Gåture i raskt tempo er lige så effektive som løb, når det gælder om at sænke blodtryk og kolesteroltal og forebygge diabetes. Det viser en amerikansk undersøgelse, Hjerteforeningen refererer til. Amerikanerne har fulgt både løbere og personer, som gik faste ture, og de fleste var mellem 40 og 60 år. Foretrækker man at gå frem for at løbe, skal man gøre det i længere tid for at opnå effekt. I følge Hjerteforeningen kan man opnå lige så megen sundhed ved at gå som at løbe, bare man presser kroppen mere, end man plejer, og går lange distancer. Derved opnås hurtigere vejrtrækning, at hjertet slår hurtigere, og at der strømmer varme ud i kroppen.

/by

Det blå lys

Vi taler meget om det såkaldte ”blå lys», og det har fået ekstra opmærksomhed de seneste årtier, fordi skærmbrug er så stor en del af vores hverdag. Men det er ikke kun skærme, der udgør vores daglige portion af blåt lys. Faktisk udgør det blå lys 25-30% af lyset fra solen, og det naturlige, blå lys er både godt og skidt for os.

For at forstå mere om solens naturlige blå lys og dets effekt har vi talt med neurolog Anders Sode West i forhold til de psykiske og fysiske effekter og med forskere fra kosttilskudsvirksomheden Advanced Nutrition Programme (ANP) om påvirkningen rent overflademæssigt på vores hud.

Godt for den naturlige rytme

Helt basalt er det blå lys (dagslyset) vigtigt i forhold til vores døgnrytmecenter – eller det indre ur, som nogen også kalder det. Døgnrytmecenteret ligger midt inde i hjernen og dirigerer alle kroppens celler til at fungere på de rigtige tidspunkter. Det er også derfor, forklarer Anders Sode West, der som neurolog blandt andet har forsket i lys og døgnrytmen, at alt blåt lys efter kl. 18 i princippet kan skade vores døgnrytme og dermed vores helbred.

”Det blå lysspektrum har en bølgelængde på 480 nanometer og er særligt sensitiv for nogle lysfølsomme celler i vores nethinde, som har en direkte kontakt til vores døgnrytmecenter midt i hjernen.”

West forklarer, at vi er mest sensitive overfor det blå lys kl. 7 om morgenen og kl. 02 om natten og mindst om eftermiddagen. Han henviser til et forsøg, hvor en flok raske unge mennesker blev sendt ud i ødemarken uden elektronik, og hurtigt tilpassede deres kroppes døgnrytme sig til, hvornår solen stod op og gik ned.

Kosttilskuddet Skin Blue Filter fra Advanced Nutrition reparerer skader på huden fra blåt lys og beskytter mod nye skader

”Det har derfor også en betydning for, hvornår på dagen vores organer har henholdsvis høj og lav funktion. Det er værd at huske på, når vi for 150 år siden implementerede det elektroniske lys i vores stuer, så vi ikke behøvede at arbejde uden for. Det gjorde vi uden at tænke over de forstyrrelser, vi har pådraget vores krop. Man kan i hvert fald se, at de, der er døgnrytmeforstyrret og/eller er vågne om natten, er disponeret til overvægt, diabetes 2 og kognitive problemer plus en masse andet, som netop hænger sammen med, at vores kroppe bliver dyssynkrone,” forklarer West.

Til gengæld kan kunstigt blåt lys fra for eksempel særlige lysskærme hjælpe mod vinterdepressioner ved at tilføre mere blåt lys, der kan aktivere niveauet af serotonin – et af de såkaldte “lykkehormoner” – og stresshormonet kortisol, der begge holder os aktive og vågne. Men også her er det en god idé at imitere solens forskellige farver og rytme, hvorfor lyslampen skal bruges om morgenen/formiddagen.

Blue Light Protection Spray fra Annemarie Börlind er let kølende og reducerer virkningerne af blåt lys, beskytter hudens synlige stressreaktioner og understøtter cellulær afgiftning

Skidt for huden

Når det kommer til vores hud, taler vi ofte om de skadelige UV-stråler. Men faktisk trænger det blå lys dybere ind i hudens inderste lag end UV-lys og forårsager dybere skader på huden.

”Det blå lys skader hudens kollagen og elastin, hvilket resulterer i fine linjer, dybe rynker og slap hud. Samtidig kan melanocytcellerne også blive beskadiget, hvilket bidrager til pigmentering, misfarvning og brune pletter: Det samme gælder hudens lipidlag, hvilket resulterer i rød, reaktiv og følsom hud,” fortæller forskerholdet fra ANP.

Solcremen fra Avène beskytter både mod UV-stråler og højenergi blåt lys

Hos ANP arbejder man på at beskytte huden og kroppen indefra ved hjælp af kosttilskud, og har derfor udviklet et kosttilskud, der beskytter huden mod skader fra blåt lys med op til 60% samtidig med, at det reparerer tidligere skader. For selvom solcreme beskytter mod UV-strålerne og blåt lys i de øverste hudlag, forhindrer det ikke solens blå stråler i at nå de inderste hudlag.

”Ved at tilføre kroppen antioxidanter indefra giver vi huden og øjnene et filter, så den bedre kan modstå oxidativ stress fra det blå lys uden at blokere helt for det.”

Det handler altså om at finde den rette balance. For vi har brug for det blå lys rent psykisk, men ikke på de forkerte tidspunkter og ikke for meget af det, hverken, når det gælder vores hud eller rent psykisk i forhold til kroppens naturlige rytme og de fysiske følger heraf.

 

/by

Hvilke udfordringer står kommunen overfor?

Opgaverne står i kø

Liebhaverboligen har spurgt borgmester Sofia Osmani om, hvilke udfordringer Lyngby-Taarbæk kommune står over for i 2023. Pres på daginstitutioner og skoler, udligning til andre kommuner, mangel på arbejdskraft, inflation, svær fremkommelighed ved letbanebyggeri og stigende udgifter på det specialiserede socialområde er nogen af dem.

Hvad er de største udfordringer, kommunen står overfor det kommende år?

”Vi er en attraktiv kommune, hvor mange gerne vil bo, og det giver pres på dagtilbud og skoler. Særligt hvad angår dagtilbud, skal vi have bygget nyt, så vi kan passe flere børn, og det er det svært at finde plads til”, siger Sofia Osmani og tilføjer:

”Vi er også en kommune, som udligner en stor del af indtægterne til andre kommuner. Derfor er vi som kommune ikke bedre stillet end andre, selv om det er nærliggende at tro. Som de fleste andre kommuner har vi en stram økonomi, og den bliver ikke bedre af øget inflation, mangel på arbejdskraft og stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Men heldigvis har vi et godt udgangspunkt med lav gæld og en sund kassebeholdning”.

Lyngby-Taarbæk er en populær bosætnings- og erhvervskommune, men det har sine udfordringer, erkender Sofia Osmani (kons.), som har været borgmester i ni år.

Hvordan adskiller udfordringerne sig i forhold til nabokommunerne?

”Det afhænger af, hvilke kommuner der sammenlignes med. Rudersdal og Gentofte løfter en endnu større del af udligningsregningen. Til gengæld har de to kommuner markant færre almene boliger end Lyngby-Taarbæk. I Gladsaxe kommune er det omvendt”, lyder det fra borgmesteren, som fortsætter:

”Det er dog mit indtryk, at vi har mange af de samme strukturelle udfordringer, men at presset i forhold til tilvækst på børneområdet er større her. Dertil kommer, at vi som universitetsby har flere studerende. Og så oplever vi stor interesse især fra de videnstunge erhverv, som gerne vil etablere sig og udvikle sig i Lyngby-Taarbæk qua nærheden til DTU”, forklarer Sofia Osmani og bemærker:

”Vi har et stærkt handelscentrum og er dermed en naturlig magnet for omegnskommunerne, men anlægget af letbanen udfordrer os på fremkommeligheden. Det er jeg super ærgerlig over, men vi gør vores yderste for at få det bedste ud af situationen”.

Nødvendige renoveringer

Hvilke kommunale projekter vil borgerne i Lyngby-Taarbæk opleve i 2023?

”Renoveringen af Lundtofte Skole står klar her efter årsskiftet. Om alt går vel, er rådhuset også færdigrenoveret inden udgangen af året. Det sidste betyder, at vi kan spare på den dyre husleje i lokaler i Lyngby Storcenter, fordi vi får plads til flere medarbejdere på selve rådhuset”, siger borgmesteren, der kommer med en mere generel afsluttende bemærkning:

”Vi arbejder videre med helhedsplanen for Lyngby Centrum, hvad angår bæredygtighed, biodiversitet og klimatilpasninger. For blot at nævne nogle af indsatserne”.

Flere familier med børn giver ekstra pres på Lyngby-Taarbæks daginstitutioner og skoler. Lundtofte skole fra 1953 har netop gennemgået en større renovering. 

/by

Ikke uden risiko at mangle en tand

Har man af den ene eller anden grund mistet en tand, vil det ofte være seksårstanden i over- eller undermunden. Senere i livet er den lille kindtand bag hjørnetanden i overmunden mest udsat, fortæller tandlæge Maj-Britt Liliendahl, hvis praksis ligger på Højbro Plads ved Strøget i København.

”Tanden må ud, hvis der ikke er nok at bevare, og hvis den for eksempel er flækket, har paradontitis eller har fået mange fyldninger gennem tiden. De fleste patienter kan heldigvis godt forstå vigtigheden af at få lavet en ny tand, men enkelte vælger at lade være”, siger Maj-Britt Liliendahl.

Hun gør dog, hvad hun kan for at forklare vigtigheden af ikke at gå rundt med et tomt hul i tandrækken. Det kan afstedkomme et skævt og uhensigtsmæssigt bid, kæbeledsproblemer, muskelspændinger, hovedpine og parodontitis, når nabotænderne til den udtrukne tand ikke længere har noget at ”læne sig op ad”:

”Det er min pligt i henhold til mit tandlægeløfte at oplyse om konsekvenserne. Jeg lægger fakta frem om indgreb og priser, som ligger på 22.000-26.000 kr. for en bro og 25.000-30.000 kr. for et implantat. Nogen vil hellere bruge pengene på andre ting, mens andre er ligeglade med den manglende tand eller ikke kan overskue det, de ser som en stor og voldsom proces med flere besøg i tandlægestolen”.

Undersøgelser viser, at det er stigmatiserende at mangle én eller flere tænder.  Alligevel giver nogle få patienter på tandlægeklinikken udtryk for, at det ikke betyder noget, og at manglen nok ikke ses:

”Så spørger jeg, om vedkommende lægger mærke til manglende tænder hos andre. Og så kan de ofte godt se, at det måske ikke er så smart”.

”Med flere manglende tænder kan det være svært at tygge maden ordentligt. I yderste konsekvens kan det for nogen give problemer med fordøjelse og tarmsystem”, lyder det fra tandlæge Maj-Britt Liliendahl, København K.

Mistet tand var ikke synlig:

”Jeg er da også forfængelig”

Da Claus Kærmark for nogle år siden fik trukket en tand ud i den bageste del af overmunden, undlod han at få tanden erstattet med en ny. Hullet i tandrækken var nemlig ikke synligt, så det kunne afskrække de kunder, han kom ud til som malermester.

”Havde det været synligt, ville jeg bestemt have fået det ordnet. Jeg er jo også forfængelig og tænker på min fremtoning”, erkender han.

Netop betydningen af fremtoningen har ændret sig i forhold til, da Claus Kærmark begyndte i faget i 1980´erne og med årene blev selvstændig. Hvor han selv har ansat en svend med en tandsygdom og manglende tænder uden at se noget problem i det, kan han mærke, at udseendet er kommet til at spille en større rolle:

”For mig var medarbejderens præstationer vigtigst. Så kan jeg sagtens se bort fra en manglende tand. Og den pågældende medarbejder fik faktisk ordnet sine tænder efter et stykke tid”, husker Claus Kærmark, som selv har prøvet at arbejde for en mester, der forlangte af sine medarbejdere, at de skulle være velsoignerede, i rent tøj hver dag og høflige, når de rykkede ud for at male.

”Det var lidt usædvanligt for 30 år siden, at den slags krav lige frem var nedfældet i ansættelsesaftalen. Malere, murere og tømrere har jo mere beskidt arbejde end elektrikere og installatører, som har mulighed for at se pænere ud i tøjet. Men i dag skal alle håndværkere være præsentable. Så kan manglende tænder nok også have betydning”.

Nogen vælger at spare bro eller implantat og leve med en manglende tand i munden.

/by

Hvordan går det i pelsbranchen?

Pels der kan holde i 100 år

Minkbranchen fik en helt ufortjent lussing, da erhvervet blev lukket ned – i hvert fald hvis man spørger pelshandler Viggo Alex Petersen fra ALEX PETERSEN/Brdr. Alex Petersen i Nærum. Ikke desto mindre er der aldrig solgt så mange minkpelse som i 2020 og 2021. Kunderne efterspurgte og hamstrede minkpelse, fordi de var nervøse for ikke at kunne få pels fremover.

Direktør Viggo Alex Petersen udlejer og sælger brugte pelse og har ansat en SoMe-medarbejder og flere bloggere for at udbrede kendskabet til pels.

Før minkerhvervet blev nedlagt, købte pelsfirmaet ALEX PETERSEN skind til fire-fem års forbrug og har derfor kunnet levere. Viggo Alex Petersen nævner flere argumenter for at vælge pels som fremtidens overtøj. Det er langtidsholdbart, bæredygtigt og biologisk nedbrydeligt. For som Viggo Alex Petersen spørger og selv svarer på:

”Hvor finder man et materiale, der holder så længe og som med mange år på bagen kan sys om til andet tøj eller til plaider og puder eller doneres til velgørenhed og holde frysende børn og voksne i flygtningelejre og krigshærgede områder varme?”.

For at få flere til at holde kulden fra døren med pels, når vinteren viser tænder, har Viggo Alex Petersen fundet en måde at markedsføre produktet til de yngre årgange: Han tager gamle pelse i bytte og giver samtidig nedslag i prisen for nye. De 600-800 pelse, han har fået ind på den måde, lejer han billigt ud for 500 kr. Derved kan mennesker, som ikke før har gået med pels, prøve naturmaterialet på egen krop, før pelsen skal leveres tilbage til maj måned. Beløbet er et depositum, kunden får tilbage, hvis hun køber. Brugte pelse kan erhverves for 3.000-6.000 kr. alt efter længde m.m.

Pelse luftes flittigt

Viggo Alex Petersen har senest ansat en ung medarbejder til at styre firmaets aktiviteter på de sociale medier. Desuden er tilknyttet flere bloggere, der låner pelse og gør en indsats for at overbevise andre om pelsens fordele, og at dyrene har haft det godt:

”Derved er ringen sluttet, og vi får fortalt historien om, at pels er ok”, siger Viggo Alex Petersen, som mener, at danskerne godt kan bruge mere viden om pels som et bæredygtigt produkt:

”Efter beskeden om at minkavlerne må avle igen, er det mit indtryk, at pelsejere går så meget som muligt med deres pelse. Tilråb og chikane ser vi heldigvis ikke herhjemme som i for eksempel England”, forklarer Viggo Alex Petersen og tilføjer:

”Jeg holdt for nylig foredrag, hvor jeg spurgte ud over salen, om de fremmødte stadig ville købe mink. Svaret var et rungende ja!”.

”Vigtigt at støtte sin lokale pelshandler”

Buntmagermester Sten Bergström, 54, har været i pelsbranchen, siden han var 16 år og har haft sin forretning STEN BERGSTRÖM Charlottenlund i 20 år. Han har prøvet lidt af hvert men aldrig det, der er sket for pelsbranchen de seneste to år:

”Vi er udfordret qua det, regeringen foretog sig under corona. Mink er talt ned, selv om det er det mest bæredygtige landbrug i Danmark. Der bliver ikke noget overflødigt tilbage fra mink, som får foder fra fiske-, fjerkræ- og svineproduktionen og hvis eget overskud, der ikke skal bruges til pels, ender som biobrændsel, olieshampoo til hunde og heste samt opvarmning på fjernvarmeværker. Og med afføringen brugt til gødning i økologiske landbrug, er produktionen C02-neutral”, mener Sten Bergström.

Han har i dag færre kunder og ikke de samme muligheder for valg af skind, som da Copenhagen Fur eksisterede. Det udfordrer forretningen på at være kreativ i design og toning af skind, da firmaet nu skal handle skind fra Sage Furs i Finland:

”Vi kan ikke tilbyde det udvalg, vi gerne vil med de kvaliteter, vi er vant til. Det er tidskrævende og op ad bakke at skulle finde de bæredygtige og dyrevelfærds-certificerede skind i Europa, når de ikke længere fås herhjemme. Jeg og den øvrige branche løber panden mod en mur uden mulighed for kompensation for tabte muligheder m.m. Derfor er det vigtigere end nogensinde at støtte op om sin lokale pelshandler”.

Pels er bæredygtigt og biologisk nedbrydeligt. Selv om en pels er gammel, kan den sys om til nyt overtøj, plaider og puder og børnetøj eller gives til velgørenhed.

 

/by

Plej huden på skiferien

Det er skisæson og en ferieform, de fleste elsker. En aktiv ferie med sne, motion og en kold øl eller varm kakao i solen i de østrigske alper, norske fjelde eller et helet tredje eller fjerde skiferiested.

Når vi tager på badeferie, husker vi altid solcreme og fugtighedscreme, men hvad med skiferien? Hvordan plejer vi bedst vores hud? Med solen, der reflekteres rigtigt meget af alt sneen, de kolde og skiftende temperaturer samt vinden, er nemlig en ekstra udfordring for din hud. Vi giver dig en guide til, hvordan du plejer huden på skiferien.

Dobbelt op på fugt

Kulden får din hud til at blive tør og skællende, fordi den bruger sit naturlige fugtlager og samtidig bliver hudbarrieren også svækket. Derfor skal man doble op på fugt, når man er på skiferie – og gerne på hele kroppen, selvom den ikke er direkte disponeret for kulden. Brug en type til ansigtet og en anden type pleje til resten af kroppen.

Vælg en fugtighedscreme, der er oliebaseret, da cremer med for meget vand, kan fryse ude i kulden.

Cremen Below 10 Degrees fra Tromborg beskytter huden mod udtørring og kolde temperaturer. Den modvirker desuden rødme og beroliger huden.

UV-skjold

Oppe på bjerget er UV-strålerne ekstra stærke, da ozonlaget er tyndere, og der er færre skyer i atmosfæren til at absorbere de skadelige stråler. Samtidig mærker du måske ikke solen brænde, når du suser ned ad bjerget med vinden i ansigtet. I forvejen er huden følsom, derfor er den ekstra udsat for UV-strålerne. Sneen reflekterer også UV-strålerne, så du i princippet bliver ramt af dem to gange.

Vidste du, at Alperne er det sted i Europa, hvor der er målt de højeste UV-niveauer

Sådan gør du: Smør huden ind, 15 minutter før du går ud, så den kan nå at trænge ind i huden. Smør derefter huden cirka hver anden time. Husk ørerne, og husk også at have en god læbepomade med UV-filter med dig og måske en solstift til næsen, der er ekstra udsat.

Få en god og dybdegående UV-barriere med solcremen Fluid 50+ og solstiften fra Avène, der tilbyder den højeste mulige solbeskyttelse og dæmper irritation

 After-pleje

Vi ved godt, at afterski-baren kalder, men inden du tager afsted, eller før du går i seng, så tag et øjeblik til at pleje huden igen efter dagens skistrabadser. Kombinationen af vind, kulde, sol og varmen fra pejsen eller radiatoren indenfor er hård kost for din hud. Giv din hud et ordentligt skud fugt og måske en beroligende kur i løbet af natten, der afhjælper rødme og irriteret hud.

Masken Skin Hydrating Masque fra Dermalogica er den perfekte redning, der tilfører masser af fugt og genopbygger barrieren

 

/by

Energirigtig wellness på badeværelset

Det er sparetider, og vi skal spare på energien, på alle områder og i alle hjemmets rum. Et af de helt store energislugere er badeværelset. I en lang periode har badeværelset været vores helle og en wellnessoase. Vi har bygget alt fra indretning til farver og lyssætning op omkring tanken om ro og afslapning. Men nu er det slut med lange, varme karbade, knald på gulvvarmen og dyre hudplejeprodukter (vi skal jo spare alle steder). Men det behøver faktisk ikke være SÅ trist. Der er nemlig rigtigt meget, du kan gøre – og gøre anderledes – som er godt for både energiforbruget og miljøet. Faktisk er det kun godt, at vi tænker en smule mere, og at luksuriøs wellness igen bliver noget, helt særligt og ikke nødvendigvis hverdag.

Invester i en sparebruser

Vi kommer ikke uden om, at badet skal være kortere og måske en halv grad koldere. Men du kan gøre endnu mere. En almindelig håndbruser spytter 20 litervand ud i minuttet, mens en sparebruser kun bruger 7 liter per minut. Det betyder faktisk, at en familie på 4 personer kan spare 190.000 liter vand om året, hvis man regner med et bad på 10 minutter per person hver dag. (Kilde Bolius)

Færre og koldere bade

Selvom du installerer en sparebruser, skal du stadig korte dit bad ned. Alternativt kan du vælge at bade mere sjældent. Faktisk er det slet ikke sundt for vores hud, hvis vi sæber os ind under bruseren hver eneste dag. Ved at bade for ofte fjerner vi vigtige bakterier fra huden sammen med dens naturlige fedtstoffer. Desuden er det sundere for huden at skrue ned for varmen i badet.

Sluk for vandet

Sluk for vandet, når det ikke skal skylle. Hvis du gerne vil bruge dine forskellige bodyscrub-produkter eller din hårkur, så sluk for vandet, mens du putter det på huden eller lader det sidde i håret. Sluk også for vandet, mens du barberer ben, og brug en barberskum i stedet. Du overlever nok at småfryse – man må jo lide for skønheden.

Fyld også kun badekarret halvt op med vand til dit næste karbad, og gå i det hele taget i karbad en smule mindre, end du plejer.

Tørbørstning

Alternativt kan du tørbørste dig og helt undgå vandet. Tørbørstning er faktisk en meget gammel teknik, hvor man eksfolierer kroppen og øger blodcirkulation samt stimulerer lymfesystemet med en tør børste.

Lav hjemmelavede scrubs

Hvis du virkelig gerne vil spare, findes der en masse fantastiske opskrifter på lette og billige bodyscrubs, du selv kan lave. Noget så simpelt som sukker, kokosolie eller olivenolie og citronsaft er en fantastisk kombination.

Glem det elektriske lys

Det bedste ved wellness er, at det faktisk kun er hyggeligere i stearinlysets skær.

Tænk alternativt, og småt er godt

Tænk i alternative wellnessoplevelser på dit badeværelse. Lav et fodbad frem for et helt bad. Tag en blød og lun badekåbe på, læg en varm klud med et par dråber æteriske olier over ansigtet, og omgiv dig med stille musik og levende lys.

/by

Nytårsforsætter

For 4.000 år siden drejede nytårsforsætter sig om at betale sin gæld og levere lånte ting tilbage. I gamle bondesamfund bad man om overlevelse og mad på bordet for det kommende år. De seneste 50 år har nytårsforsætter handlet om at tabe i vægt, komme i bedre form og holde op med at ryge.

Farvel til overflødige kilo, for meget slik og fed mad. Og goddag til sund livsstil med færre kalorier, mindre alkohol og mere motion. Det handler et typisk nytårsforsæt om, og dertil kommer ambitioner om at være sødere mod andre mennesker og drage omsorg for dem, være mere flittig, se mindre tv m.m. Hvorfor sætter vi ofte mål, som er dømt til fiasko, fordi de er næsten umulige at efterleve?

Vi har trang til at starte på en frisk med optimistiske nytårsforsætter i en pagt, vi indgår med os selv, mens champagnen og den søde kransekage sættes til livs, og 31. december bliver til 1. januar. Undersøgelser viser, at kun få procent lever op til de høje idealer og løfter, de havde planer om at leve efter – som eksempelvis at besøge fitnesscenteret oftere og komme mere ud i naturen:

Man har større chance for at lykkes med forandringer, hvis de kobles på noget, man allerede gør, mener sociolog, foredragsholder og forfatter Anette Prehn. Hun har skrevet mere end 20 bøger blandt andet om, hvordan hjernens evner kan hjælpe os til at ændre noget i vores liv.

”Nytårsforsætter svarer til at fri til kæresten, når man er fuld. Intensionen er god men timingen dårlig. Det bliver let højstemte mål, snarere end bæredygtige”, udtaler Anette Prehn, der som sociolog, foredragsholder, underviser i Hjernesmart vaneændring og forfatter til ”Hjernesmart ledelse”.

Faktisk er nytårsforsætter deciderede uheldige, hvis man virkelig ønsker at ændre noget og have succes med at gennemføre det, mener hun. Så hellere vente til at andet tidspunkt på året, hvor motivationen virkelig er der:

”Man læner sig op ad en højere magt, som man håber kan hjælpe eller lige frem frelse én. I den situation glemmer man gamle vaner og bagage, som kan gøre intensionerne om den perfekte forandring til et håbløst anliggende”.

Anette Prehn opfordrer til at være mere realistisk og skabe snedige ændringer, som passer til netop os og ikke kun er et glansbillede:

”Hvis man for eksempel har den ambition at ville mere udendørs, er januar måske ikke det bedste tidspunkt. Så hvorfor ikke sætte sig det mål, at det nye skal starte sammen med foråret og fortsætte derefter?”, spørger Anette Prehn, som har endnu et konstruktivt forslag:

”Hvis man taler i telefon med sin far et par gange om ugen, kan man stille det krav til sig selv, at man skal have snøret vandrestøvlerne og være på vej ud, når man ringer op. Så slås to fluer med ét smæk”.

Skal andre indvies?

Holder man fast ved sine nytårsforsætter, vil man måske overveje, om andre skal have det at vide. Kan det hjælpe til at holde fast og gennemføre, hvis man først har betroet andre, at man for eksempel vil holde op med at ryge? Eller er det bedre at holde planerne tæt til kroppen og først fortælle andre om det, hvis forehavendet lykkes?

”Det er forskelligt, hvor stort behov for støtte og solidaritet, vi har. Det kan være godt at få et par betroede hjælpere med. Men at indvie hele verden på sociale medier, vil jeg fraråde. Her er tavshed snarere guld. For nederlaget føles større, når omverden kan bevidne, at man har fejlet – igen”.

Babylonien og Rom

Traditionen med nytårsforsæt går tilbage til Babylonien i det nuværende Irak for 4.000 år siden og handlede dengang om at levere lånte materialer og redskaber retur og betale sin gæld. I Romerriget lovede folk ofte at være gode ved andre mennesker omkring nytår. Da kristendommen vandt indpas, blev løfterne udskiftet med bønner og faste. I de gamle bondesamfund fremkom man med ønsker og bønner om overlevelse og mad på bordet det følgende år. Nytårsforsætter, som vi kender dem, stammer formentlig fra 1800-tallet.

Nytårsforsætter har i årtier drejet sig om slankekure, rygestop og om at sætte turbo på motionen.

Nytårsforsæt kredser stadig om at skære ned på fed og sød mad og trække i træningstøjet.

/by

Kirkens mest hektiske måned

December er en af årets travleste i kirken med gudstjenester, skole- og ældrearrangementer. Dåb efter jul og et kirkebryllup nytårsaften kan der dog blive plads til!

Der er nok at se til i Helleruplund Kirke i december med blandt andet jule- og nytårsgudstjenester og juleafslutninger i kirken for områdets skoler.

Drop In-dåb og ditto vielser er for en tid sat på standby i Helleruplund Kirke på Bernstorffsvej og i kommunens øvrige kirker. Såvel kirken som menigheden står nemlig midt i én af årets travleste perioder, hvor såvel privatpersoner som kirken har travlt. Det sidste kan kordegn Lars Phister fortælle detaljeret om:

Som kordegn har Lars Phister, Helleruplund Kirke, rigeligt at se til i december: Der er både julearrangementer, skoleafslutninger og gudstjeneste til jul og nytår.

”Det ekstra i form af for eksempel babysalmesang udgår i december, hvor der er rigeligt at se til i form af før-julearrangementer, jule- og nytårsgudstjeneste og skoleafslutninger for både kommunale og private skoler lige op til jul”.

I december tilbyder kirken også et arrangement med servering af æbleskiver og kaffe for de ældre, mens spaghetti-gudstjenester for familier midt på ugen i juleperioden springes over:

”Der er selvfølgelig konfirmandundervisning og andre begivenheder, vi normalt har. Det gælder også en lørdag med barnedåb, som er den første lørdag i måneden, og som allerede er afholdt”, forklarer Lars Phister.

Hellerup Kirke på Margrethevej tilbyder lige som Helleruplund Kirke på Bernstorffsvej hele fem gudstjenester mellem 24. december og 1. januar.

Selv om det er sparsomt med vielser i julemåneden, er det ikke usædvanligt, at forældre ønsker at holde barnedåb mellem jul og nytår. Og så er der opstået en skik med at blive gift nytårsaftensdag. Det siger kirken ja til, hvis der ellers er plads.

Lars Phister har været kordegn i Helleruplund Kirke 27 år og har oplevet, hvordan samfundet i den tid har ændret sig. Spaghettigudstjeneste, lørdagsdåb og babysalmesang fandtes ikke i kirken dengang i 90´erne, husker han:

”Samfundet har jo ændret sig. På nogle punkter har det givet mere arbejde, på andre mindre. Med computerens indtog er kontorarbejdet blevet lettere. For eksempel skal vi ikke føre kirkebøger i hånden længere, for nu foregår alt online og kræver i øvrigt ikke altid personligt fremmøde”.

Hvad er forskellen?

På højmesse og gudstjeneste? Førstnævnte er betegnelse for den gudstjeneste, som afholdes i kirken om formiddagen på søn- og helligdage. Det er Folkekirkens standardgudstjeneste. Gudstjeneste er en bredere betegnelse der, foruden højmessen, kan dække over en række forskellige gudstjenesteformer for eksempel eftermiddag og aften.

/by

Er venskabsbyer stadig en gevinst?

Ja og for Gentoftes vedkommende især venskabsbyen i Grønland. I Gentofte kommune har de fleste mødt et grønlandsk barn fra bygden Tasiilaq og har lært om stedets levevis. Enten har de selv haft et skolebarn boende eller kender nogen, der har.

Elever fra femte klasse på Tasiilaq skole i Sermersooq kommune har flere gange været på udveksling i Danmark og boet hos familier i Gentofte.

Mens flere kommuner siger farvel til venskabsbyer til fordel for ligesindede i andre mere relevante netværk, holder Gentofte fast ved sine. Kommunen har kun få venskabsbyer sammenlignet med andre danske byer af samme størrelse. Flere har en lang række venskabsbyer ikke kun i Europa men også mere fjerne og eksotiske steder som Kina og Malaysia. Men især venskabet med Tasiilaq i Østgrønland har en både nyttig og aktiv side, forklarer kommunaldirektør Torben Frølich, som senest selv har været til venskabsbytræf med borgmester Michael Fenger i Hanko i det sydlige Finland:

”Med Tasiilaq har vi et formelt samarbejde. Med de øvrige venskabsbyer er samarbejdet skåret ind til benet til et to dages træf hvert andet år, hvor lokalpolitikere og embedsmænd mødes for at inspirere hinanden til blandt andet klima og borgerinddragelse. Samarbejdet er neddroslet til et arbejdsvenskab, og antallet af venskabsbyer udvides næppe grundet den benhårde prioritering af økonomi, som foregår nu”.

Torben Frølich medgiver, at begrebet venskabsbyer er endt mere symbolsk i dag, hvor danskerne rejser til alverdens steder på jordkloden og ikke længere finder Halland så fremmedartet. Kendskabet til særligt Grønland fik dog en heldig sideeffekt, da Gentofte i 2018 blev udnævnt til Unicef-kommune. Da gjorde mange af kommunens borgere, foreninger og institutioner en indsats for i løbet af året at samle penge ind til blandt andet at styrke børns rettigheder på Grønlands østkyst, hvor Tasiilaq ligger. Det blev til i alt 1,2 million kr.

I Gentofte kommune har næsten alle mødt et grønlandsk skolebarn fra venskabsbyen Tasiilaq. Enten har barnet boet hos dem eller hos andre familier.

Foreningen Nordens idé

Flere danske kommuner har mange venskabsbyer, mens andre har ingen eller få. Til sidste kategori hører Gentofte, som foruden venskabsbyer i Grønland og Finland også er venskabsby med Stord i Norge og Halmstad i Sverige. Venskabsbyerne er ret forskellige både i indbyggertal og areal. Foreningen Norden opfandt oprindelig begrebet for at styrke kontakter mellem de nordiske lande og fremme forståelsen for samfundsforhold, kultur og sociale forhold landene imellem ved gensidige besøg. Nogen opbyggede også netværk i forbindelse med eksport, partnerskaber og andet. Gennem årene er venskabsby-ideen udvidet til også at omfatte lande uden for Norden. Som regel foregår samarbejdet ved at kommunalpolitikere, myndigheder og foreninger tager initiativ til arrangementer, som gør kendskabet til hinandens byer større. Konkret sker det ved besøg, udstillinger, sportskampe og andet.

På Gentofte kommunes hjemmeside hedder det, at venskabsbyer er et internationalt samarbejde, hvor byerne deler inspiration med hinanden for at udvikle sig. Repræsentanter for venskabsbyerne besøger derfor hinanden på tværs af landegrænser.

 

/by