Producér din egen strøm!

Tænk at kunne producere sin egen strøm og energi og være helt uafhængig af andet end vind og vejr. Med en husstandsvindmølle kan det blive virkelighed for det private hjem, grundejerforeningen eller boligforeningen. Der er dog visse regler, der skal overholdes. Læs med her og bliv klogere.

Hvad er en husstandsvindmølle

En husstandsvindmølle er en vindmølle på maksimalt 25 meter i højden, som er placeret på en privat grund. Den kendetegnes ved, at være en lille vindmølle med en ydelse på mellem 0 og 25 kW. De mindste husstandsvindmøller er så små, at de kan sidde på et hustag. De største må højst have en højde på 25 meter og et rotorareal på 200 m2.

Regler og godkendelser

Hovedreglen er, at møllen skal være placeret 20-25 meter fra boligen og minimum 4 x møllens højde til nærmeste nabo. Derfor er det som oftest kun muligt med en husstandsvindmølle i landzoner.

Støjniveauet fra vindmøllen må ikke overstige hhv. 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s, når det måles 15 meter fra nabobeboelse i det åbne land.

Godkendelsesproceduren kan være ret forskellig fra kommune til kommune.

Effektivitet

De største og mest effektive hsstandsvindmøller kan i områder med meget vind genere mere end halvdelen af dit elforbrug.

Mikro- og minivindmøller

Et alternativ til de store husstandsvindmøller er mikro- og minivindmøller. Mikro- og minivindmøller er maksimalt 8,5 meter høje og har en rotordiameter på mindre end 2 meter. De egner sig godt til at sidde på taget. Du får dog ikke den store hjælp til elregningen, da effekten kun er 1-10 kW, men den kan levere 230 volt til el-apparaterne i hjemmet.

Godkendelse

Selv en mikro- eller minivindmølle kræver godkendelse. Det er dog en del lettere at få godkendelse til denne type vindmølle, så længe vingefanget er under 2 meter. Men spørg altid kommunen først. Men en mikro- eller minivindmølle er oplagt, hvis du bor i byzone og de kræver generelt meget lidt vedligehold.

/by

Tag det sure med det søde håb

Kaffen er hældt i koppen, det er søndag og du har lagt dagens avis foran dig. Klar til at starte morgenen med en god portion atomtrusler, trafikuheld, økonomisk krise og historien om endnu en politiker, der har spist sovs og kartofler på statens regning. Alligevel smager kaffen som den skal. Der er ro og fred til at svælge i katastrofer og dårligdom – lige indtil halvvejs inde i avisen, hvor der måske alligevel er en notits om et gennembrud i kræftforskningen. Men lægger du overhovedet mærke til det? Er du blevet så blind, at avislæsningen er en søvnig og automatisk bladren uden skelnen mellem godt og dårligt. Læser du overhovedet andet end overskrifterne? Er det blot blevet en tradition at bladre avisen igennem uden længere at tage notits af, hvad der egentlig står?

Hvorfor er det, at vi mennesker drages af alle katastroferne? At vi overhovedet gider værdige avisen med de negative overskrifter på forsiden et blik? Vi har sat os for at undersøge, hvorfor det er, at aviserne har så stort et fokus på alt det dårlige? Hvorfor det får så meget plads og om det overhovedet kan gøres anderledes?

Konstruktiv journalistik

Svaret på om det kan gøres anderledes, er et rungende ”ja,” hvis du spørger Ulrik Haagerup, der er CEO & Founder af Constructive Institute ved Aarhus Universitet. Men ikke på den måde, at man helt fjerner de negative historier, men at man forholder sig konstruktivt til historierne og aldrig efterlader læserne i et hul, der er så dybt, at de aldrig kan kravle op igen.

”Det er avisernes og medierne opgave generelt at vise, at der er håb. At afdække alle sider af problemet ved at skue både tilbage og fremad og vise eksempler fra tidligere, hvor det er gået godt, selvom det først var skidt. Det er her, aviserne kan tiltrække læsere via en helt anden og knap så frygtbaseret metode,” forklarer Ulrik Haagerup.

Men først skal vi tilbage til, hvorfor der er så stort et fokus på de negative nyheder og hvorfor nogle medier benytter sig af store blinkende gule overskrifter, der virkelig fastslår at katastrofen er indtruffet.

”Helt tilbage til stenaldermennesket var hjernen primet til at være opmærksom på fare. Det har medierne udnyttet ved at bringe faresignalerne frem på forsiden for at få folk til at klikke på dem,” fortæller Ulrik Haagerup.

Mennesker har en tendens til at reagere på ord, der er forbundet med katastrofer og fare, som eksempelvis ’krig’, ’bombe’, ’død’ ’ulykke’ eller ’kaos’. Flere forskningsresultater viser, at hvis vi stiller dem ved siden af ord som ’baby’, ’sjov’ eller ’solskin’ er vi tilbøjelige til at klikke på eller drages af alle de negativt ladede ord.

Negative nyheder er godt brugte

Der er dog sket det, at de negative nyheder, ifølge Ulrik Haagerup, er blevet slidt op. Mange medier har spillet så meget på alle alarmklokkerne med den ene alarmerende overskrift efter den anden, der leder videre til en ikke særligt nuanceret artikel, man blot bladrer forbi. Mange læsere føler sig snydt, fordi der så mange gange er råbt vagt i gevær – også når nyheden ikke engang er noget særligt – at læseren enten bliver oversensitiv over for de dårlige nyheder eller følelsesløs. Det sidste resulterer i, at flere ikke længere gider følge med i nyhederne, fordi alt er negativt. Hvem gider høre om endnu et trafikuheld, hvor føreren af en bil er blevet dræbt eller om at nu, nej NU, smider russerne en atombombe.

Hvor det førhen var meget upopulært at sige, at man ikke fulgte med i nyhederne, er det i dag meget mere accepteret. Vi er gået nyhedskolde.

”Men der er en måde, hvorpå journalistikken igen kan blive mere nuanceret. Noget, der er stærkere end frygt og fare er: håb. Håbet er en stor drivkraft hos alle mennesker og derfor kan det også være det i nyhedsartikler,” fortæller Ulrik Haagerup.

Han fremhæver DR’s Ultranyt, der er nyheder for børn, som et meget konkret eksempel. Når man kommunikerer til børn, kan man ikke efterlade dem med en følelse af, at alt er skidt. Man er nødt til at vise det forfærdelige med håbet som perspektiv. Ulrik Haagerup mener, at det også gælder, når man kommunikerer med voksne.

Den negative historie om en bilulykke skal være relevant og vise et perspektiv, der enten handler om, at vi kan gøre noget, for at færre bliver dræbt i trafikken, eller at der generelt ikke sker så mange færdselsuheld med døden til følge. Det er den positive vinkel på det negative og dét, der gør nyhederne konstruktive.

”Vi skal altid fremstille en nyhed med tillægsspørgsmålene: Hvad så og hvordan?” siger Ulrik Haagerup.

Nuanceret journalistik er løsningen

Et af de medier, der formår at fremstille nyheder konstruktivt, ifølge Ulrik Haagerup, er Zetland. Vi har spurgt Jesper Olsen, der er en del af redaktørgruppen på Zetland om, hvilke overvejelser han og de andre redaktører gør sig, når de skal bringe en nyhed.

”Vi bringer kun to historier om dagen ud over et generelt nyhedsoverblik. Vi gør os naturligvis mange overvejelser om, hvilke historier vi så vælger at fortælle, når nu vi sorterer så meget af nyhedsstrømmen fra,” siger Jesper Olsen.

Han fremhæver, at man på Zetland foretrækker at bruge udtrykket, løsningsorienteret journalistik frem for konstruktiv journalistik og henviser til et citat fra journalisten Nina Fasciaux fra Solutions Journalism Network: “Problemer råber, løsninger hvisker.”

”Det klassiske eksempel handler om flystyrt: At 100.000 fly lander planmæssigt hver eneste dag, er ikke en nyhed. Men at ét fly styrter ned, dét er en nyhed. Og det her overdrevne fokus på sensationer, problemer, konflikter, på det, der går og er galt, risikerer at give et indtryk af, at verden er farligere og mere konfliktfyldt, end den er. I værste fald kan det føre til apati, sortsyn og kynisme, og den slags holder et samfund tilbage.

Vi bringer ikke historien om det enkelte flystyrt, det enkelte knivoverfald eller det enkelte røveri. Men vi kan sagtens finde på at bringe en historie om systemiske problemer med mere kriminalitet og flere flystyrt. Det handler nemlig ikke om noget så banalt som at fortælle positive nyheder i stedet for dårlige – det princip ville blot skævvride verdensbilledet den anden vej, og det gavner ikke noget. Det handler mindst lige så meget om, hvordan man fortæller sine historier: Leder man efter konflikterne, ekstremerne og problemerne? Eller leder man efter nuancerne, sammenhængene og løsningerne? Det er det sidste, vi forsøger at gøre i alle vores historier – positive såvel som negative,” siger Jesper Olsen.

Hos Zetland skelner man ikke mellem positive og dårlige historier, men mere mellem hvorvidt en historie er vigtig eller ej. I en tid, hvor tilliden til samfundets autoriteter, politikere, myndigheder og journalister daler samtidigt med store, alvorlige globale udfordringer, er der brug for mere nuanceret journalistik, der anviser løsninger og giver håb.

”Journalistikkens ekstreme fokus på det, der lige er sket, eller det, der skal til at ske, har det med at tabe blikket for de vigtigste udviklinger og tendenser, som netop har det med at ske langsomt over tid, så umærkeligt, at en presse, der kun er optaget af nuet, ofte overser dem,” slutter Jesper Olsen.

Tilbage til søndagsavisen og læseren med morgenkaffen i hånden. Den apatiske og næsten kyniske måde, hvorpå kaffen nydes til død og ulykke, kan ændre sig til en mere aktiv læsning. Hvis overskrifterne giver et nuanceret billede af virkeligheden og indgyder håb for fremtiden. Der er håb forude – og dét håb, gør søndagskaffen en hel del mere relevant og tiden ved morgenbordet rarere – i hvert fald hvis man vælger sin nyhedsstrøm fra medier, der er bevidst om at levere en mere konstruktiv journalistik.

/by

Gilbjerg Hoved…

Det er kendt som stedet med en fabelagtig udsigt og Sjællands nordligste punkt (ikke helt korrekt), men Gilbjerg Hoved og omgivelser kan også byde på en skøn café, et autentisk badehotel, historiske sten samt en vidunderlig og beskyttet natur. 

Gilbjerg Hoved er ikke langt fra at være Sjællands nordligste punkt, men skal man være helt nøjagtig, er det nordligste punkt stranden ved Gilbjergstien, som man når ved at gå ned ad Vibenhusvej. Området ved Gilbjerg Hoved ligger som en grøn oase mellem Gillelejes villaer og Smidstrups sommerhuse. Her er fredet 25 hektar i 1950-erne, og 40 hektar er udvalgt som Natura200-område. Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Gilbjerg Hoved, der skråner 33 meter over Kattegat har en hel særlig vegetation og dyreliv, der gør området fredningsværdigt.

Café i første række til vandet
Færdsel i det fredede område foregår først og fremmest ad stien mellem Gilbjerg Hoved og Gilleleje Havn. Men man bør ikke stoppe sin vandretur her og i stedet gå lidt længere for at få nogle flere skønne oplevelser. Her ligger nemlig en lille perle i form af Café Kystgaarden. Her er det muligt at enten nyde noget let mad indenfor i hyggelige omgivelser, eller på en af de to terrasser med en unik udsigt over Kattegat. Udsigten byder på både Kullen og Kattegats blå vand og er et af de absolut få steder på Nordkysten, hvor man sidder så tæt på vandet. I caféen kan man få smørrebrød og sandwich til frokost (og i en høj kvalitet kan jeg berette, red) samt lækre kager, Hansen Is og en masse god drikkelse. Café Kystgaarden er en del af Kysthusene, som er et ferie- og konferencecenter, men der er åbent for alle gæster lørdag og søndag fra kl. 11.00- 17.00. Lige ved Kysthusenes konferencelokaler ligger feriecentret Danland samt flere aktivitetsmulighed som minigolf og en udendørs og indendørs pool samt fitnesscenter. Det er dog kun den nyopførte og fine minigolfbane, der er åbent for alle – prisen er 60 kr. for en runde med rigtigt rullegræs som underlag. Fitnesscentret kan man dog købe et abonnement til, hvis man har sommerhus i nærheden, eller hvis man er medlem af Gilleleje Fitness.

Gilleleje Badehotel

Et andet sted, der varmt kan anbefales, er Gilleleje Badehotel på den anden side af Gilbjerg Hoved over mod Gilleleje. Det hvide hovedhus med blåmalede balkoner blev opført i 1908 på grunden, hvor der har været pensionat siden 1895, og netop atmosfæren fra begyndelsen af 1900-tallet er bevaret gennem den nænsomme renovering af hotellet, som er sket gennem tiden. Her er lyst og venligt overalt med svenskinspirerede møbler, kurveflet og mønstrede tapeter med almueblå og hvid som de gennemgående farver. Samt en fantastisk udsigt ud over Kattegat.

Heste slæbte sten op til udkigspunkt
Hvis man blot er naturentusiast, er vandreturen omkring Gilbjerg Hoved og det fredede område en anbefaling værd i sig selv. Ved Gilbjerg Hoved ses på et lille plateau, Gilbjergstenen, der har form som en stol. Gilbjergstenen er en grå gnejs bjergart. Den er fundet på stranden for mere end hundrede år siden og af heste slæbt op på sin nuværende plads. Der kan man sidde og nyde udsigten, der i klart vejr er imponerende med Hesselø og Kullen i baggrunden og den intensive skibstrafik til og fra Sundet i mellemgrunden. Lidt derfra er rejst en mindesten for Kierkegaard med ordene ” Hvad er sandhed andet end en leven for en idee”. Filosoffen nød stedet og brugte en del tid på at tænke over livet, gætter vi, der.

Overalt i områder finder man urørt natur og græssende kreaturer. På vandringen kommer man også forbi Solsortesøen, som er dannet i sidste istid. Som navnet hentyder til, er søen ynglested for mange småfugle, og nattergalens sang kan høres i løbet af sommeren. Solsortesøen er også et godt sted at kigge på skrubtudser og stor og lille vandsalamander. Så tøv ikke med at tage på tur til Gilbjerg Hoved og omegn, det er et skønt område med en masse at byde på!

/by

Spar på energien!

Spar på energien

Vi går den kolde sæson i møde, og her i Norden betyder det, at temperaturen falder, og det blæser op derude. Det bliver samtidig mørkere, og vi tænder lys både ude og inde. Men det passer rigtigt dårligt med, at energipriserne stryger i vejret, og el- og varmeregningen stiger kraftigt. Men vi kan ikke slukke fuldstændigt for nogle af delene – det er vi for privilegerede til i vores moderne samfund, hvor alt fra biler til computere og telefoner er afhængig af el samtidig med, at vi har brug for, bare en lille smule lys og varme.

Vi har set nærmere på, hvordan vi med små justeringer i hverdagen kan spare på energien og fået gode råd fra Henrik Bisp, der er Fagekspert hos Bolius.

1. Skru ned for varmen…

I de fleste offentlige bygninger skal man sænke temperaturen til 19 grader, og i hjemmet anbefaler man, at der er mellem 20 og 22 grader. Men tag en ekstra trøje, uldne undertrøjer og sokker, så sparer I lidt på varmen, denne vinter. Forhåbentlig er det hele blevet bedre næste år.

”Hvis man stiller sin termostat på radiatoren på 3, vil det i de fleste tilfælde betyde, at radiatoren vil opvarme rummet til 20 grader. For hver en grad, man sænker rumtemperaturen, kan man spare op til 5% af forbruget,” siger Henrik Bisp. Han råder desuden til, at man tjekker, at huset er godt isoleret, så det ikke taber for meget varme, og at varmekilder og termostater fungerer optimalt.

2. Tænd op

Hvis man har en brændeovn eller en pejs, kan man med fordel supplere varmen i boligen med den og spare på varmeregningen. ”Man skal være opmærksom på, at brændeovnen er effektiv og har en høj virkningsgrad. At det, den er tæt – hvilket både har betydning for effektiviteten, men også for om indeklimaet unødigt udsættes for partikler. Man bør ikke bruge en åben pejs af hensyn til partikeludledning,” siger Henrik Bisp.

SPARETIP: Fyr med rent og tørt kløvet træ, der har en fugtighed på højst 18 procent. De bedste sorter er sorter som; avnbøg, bøg, ask og eg. Ved afbrænding afgiver træet kun den mængde CO2, træet optog, mens det voksede, og varmen er derfor CO2-neutral.

3. Varm hele huset op

Det kan være fristende at lukke dele af huset ned og kun have varme på nogle steder. Men faktisk kan du være uheldig, at fugten i hjemmet vil søge mod det uopvarmede rum og kondensere, hvorved der er risiko for skimmel. Derfor vil Henrik Bisp anbefale, at man har varme på i hele huset.

SPARETIP: Det er faktisk billigere at holde samme rumtemperatur med 3 radiatorer end med 1 radiator. For jo flere radiatorer du har tændt, jo mindre varm skal radiatoren være for at holde den ønskede temperatur.

4. Tag kortere bade

Hvis du korter 5 af familiens ugentlige brusebade ned fra 15 til 5 minutter, kan du spare 4.900 kr. om året ifølge Energistyrelsens beregninger. Hvis du tager et brusebad i varmt vand på 10 minutter, kan det ifølge Bolius koste mellem 14-28 kr., men skifter du til en vandbesparende bruser, koster det samme bad mellem 8,40-14 kr.

SPARETIP: Tjek din varmtvandsbeholder. Den optimale temperatur er 55 grader og er den over det, kan du med fordel skrue ned. Du kan spare cirka 250 kr. om året, hvis du sænker temperaturen fra 60 til 55 grader i en varmtvandsbeholder på 100-110 liter.

5. Udskift dine gamle apparater

Har du en gammel kummefryser eller vaskemaskine kørende, kan der faktisk være meget at spare ved at skifte det til et nyere i en bedre energiklasse. Henrik Bisp giver følgende eksempel:

”Benytter du en ældre vaskemaskine med energimærke A (efter den gamle energimærkeordning), bruger maskinen 245 kWh årligt, hvis du vasker fire gange om ugen. Køber du en ny vaskemaskine med energimærket B efter den nye energimærkeordning, reduceres strømforbruget til 108 kWh årligt. Så mere end en halvering af forbruget.”

6. Anskaf en energimåler

Det kan variere rigtigt meget fra apparat til apparat, hvor meget energi, det bruger. Derfor anbefaler Henrik Bisp, at man anskaffer en energimåler og måler alle de ting, hvor det er muligt. Det er den bedste måde at finde ud af, hvad forbruget er på de enkelte, og om de skal udskiftes, eller om du skal tænke over, hvor meget du bruger de forskellige apparater.

SPARETIP: En induktionskogeplade bruger samlet set mindre strøm end en almindelig kogeplade.

SPARETIP: En stationær computer vil sandsynligvis have et større forbrug, da den har en større processor, større grafikkort og så videre end en bærbar computer.

7. Gør det hyggeligt

I Danmark er vi eksperter i hygge. Og vi varmer os ved hyggen, selvom det kan lyde som en kliché. Men hvis vi sidder tæt sammen, finder tæpper frem eller tænder et stearinlys og hopper i hyggestrømperne, får vi varmen. Samtidig kan vi gå tilbage til de gamle dyder, slukke fjernsynet og spille et spil sammen eller læse en god bog – det er gratis og hyggeligt.

8. Motionér

Er det koldt på hjemmekontoret eller på arbejdet? Hvis du bare en gang i timen rejser dig op og laver englehop, squats eller blot jogger lidt på stedet, får du varme i kroppen og afgiver også en lille smule varme til rummet. Og så er det jo faktisk ret sundt.

/by

Drømmeslottet i Asserbo

Drømmeslottet i Asserbo

Luksusbadehotellet Asserbohus, der lå i plantagen ved Asserbo på den plads, hvor de omstridte kæmpesommerhuse i dag ligger, var oprindelig resultatet af en drøm hos en foretagsom antikvitetsforhandler. Siden blev det til en benhård efterskole og en del af den ligeledes omstridte efterskole Tvind.

Asserbo ligger dejligt ved vandet nær skov og Nordsjællands største hede, og her ligger mange dejlige sommerhuse i området. Desværre er der de seneste år blev opført en række kæmpe sommerhuse, der udelukkende er placeret der for at blive udlejet. Pludselig lå der et ’mini-Lalandia’ med store, ens udseende sommerhuse på række. Ikke just charmerende i et ellers dejligt sommerhusområde. Grunden, de blev opført på, husede i forne tider luksushotellet Asserbohus, der blev opført som et ønskeprojekt i 1933 af antikvitetshandler Henry Skånstrøm. Her er den korte historie om et luksushotel, der blev så forsømt, at det i den sidste blev revet ned og røg ud i glemslens tåger.

Drømmeslot med søjler fra et sejlskib
Da Henry Skånstrøm i starten af 1930’erne erhvervede området for at opføre Asserbohus, var området et hedelandskab, domineret af lyng og buske. Umiddelbart efter opførelsen af Asserbohus, anlagde man den plantage, som også i dag karakteriserer naturen omkring sommerhusene. Skånstrøm havde en vision om at skabe et drømmeslot, som ikke bare skulle have formen af et drømmeslot, men også udseende og fungere som sådan. Det virkeliggjorde han ved at benytte bygningsmaterialer, som kom fra nedrivningsprojekter fra København. Blandt andet stammede søjlerne i gildesalen fra et større sejlskib, og der blev også brugt egetræ fra Christiansborg Slot samt en trappe fra en bygning i Nyhavn. Derved fik bygningerne også præg af at have været opført for flere hundrede år siden. Selve hovedbygningen blev bygget ud fra et kobberstik, som Henry Skånstrøm var kommet i besiddelse af, i sin egenskab som antikvitetshandler. De første bygninger er opført som bindingsværk, hvilket gjorde, at bygningerne senere ikke blev fundet bevaringsværdige. Asserbohus bestod af hovedbygningen samt flere mindre bygninger, lidoen, som var et stort og enestående badeanlæg, et friluftsteater, en tennisbane, en ridebane m.m.

2. verdenskrig slukkede drømmen

Henry Skånstrøms drøm om at drive luksushotel i Asserbo blev slået i stykker af 2. verdenskrigs udbrud og den tyske besættelse af Danmark. Under og efter krigen var der ikke økonomisk basis for at drive hotellet videre, og det blev i 1957 solgt til P. Wiberg Jørgensen, Esbjerg, som lejede det ud til Nødebo Kostskole med rektor Jacob Friis (søn af maleren Andreas Friis) i spidsen. Kostskolen blev flyttet til Asserbo under navnet Asserbo Kostskole, hvor man videreførte en streng og disciplineret pædagogik, som blandt andet indebar stor adskillelse mellem skolens drenge og piger. Både advokat Knud Foldschack, musiker/komponist Sebastian og skuespiller Lotte Tarp har beskrevet de barske forhold på skolen. I 1978 lukkede kostskolen og ejendommen blev solgt til Tvind-koncernen, som etablerede en efterskole og senere en friskole. Især i Tvind-tiden er en del fine detaljer i hovedbygningens indre fjernet eller ændret, mens det ydre stort set forblev uændret.

Hovedbygning som olde-kolle
I 2004 ophørte Tvinds aktiviteter på ejendommen og i 2006 blev den sat til salg. Først i 2014 var der seriøs interesse om køb af ejendommen. Bjørn Ibsen fra Risskov ved Århus præsenterede således et projekt om bevaring af hovedbygningen med indretning af fem hotellejligheder og opførelse af ni luksussommerhuse på den resterende del af arealet. Bjørn Ipsen søgte Halsnæs kommune om at få hævet bebyggelsesprocenten i lokalplanen for Asserbohus fra 10 til 15 procent for at kunne gennemføre projektet, og det blev imødekommet af Halsnæs Kommune, som allerede i februar 2008 gav dødsstødet til hovedbygningen ved at tillade eventuel nedrivning i lokalplan 01.37. Bjørn Ipsen blev siden overhalet af Hans Lybecker. Ejendommen var sat til salg for 5 mio. kr., men for at være helt sikker på at erhverve ejendommen tilbød Hans Lybecker 5,75 mio. kr. og blev dermed ejer af den. Tanken var ifølge ham selv dengang, at hovedbygningen skulle indrettes som en slags olde-kolle med boliger og adgang til sundhedscenter og fysioterapi, men økonomien var ikke til det, fortalte han. Siden blev alt revet ned, og der blev gjort plads til 300 m2 store sommerhuse på et sted, hvor et gammelt luksushotel, en efterskole og en friskole sikkert ville kunne fortælle en masse spændende historier.

/by

Et åndehul i Kongens Have

Den smukt restaurerede eremitage fra Christian den Fjerdes tid er bygget om ad flere omgange og rummer nu en sommercafé, som også åbner i måneden op til jul.

Herkulespavillonen er et tidligere kongeligt lysthus til Rosenborg Slot, som ligger smukt for enden af Kavalergangen ud mod Sølvgade i Kongens Have. I seks år har bygningen fungeret som café og er én af byens mest stemningsfulde! Pavillonen til sommerslottet Rosenborg har været fredet i over 100 år og har siden opførelsen i begyndelsen af 1600-tallet levet en omskiftelig tilværelse med flere ombygninger. Den nuværende klassicistiske udformning stammer fra den – i modsætning til tidsånden i 1770´erne – historisk interesserede arkitekt C. F. Harsdorff, som hellere renoverede og forandrede end rev ned og byggede nyt.

Da Kong Christian den Fjerde byggede lystslottet Rosenborg, blev der udtænkt et system af skjulte lydkanaler, så kongen og hans gæster kunne høre musik på første sal, mens orkestret sal nedenunder. Sådan et system blev gentaget i lysthuset, der under Kong Christian den Femte blev ombygget til eremitage (enebolig hvor ejeren kan trække sig tilbage) med køkken i underetagen beklædt med hollandske kakler. Her blev bordet dækket og hejset op til gæsterne gennem en lem, lige som på Eremitageslottet i Dyrehaven.

Omkring 1710 var pavillonen forladt af kongefamilien, og skulpturerne på facaden forfaldt. I 1772 gennemgik en kommission have og lysthus og fandt, at kun skulpturen Herkules og Løven, som Frederik den Fjerde havde købt af en florentinsk billedhugger under et Italiensophold, var værd at bevare. Da C. F. Harsdorff kom ind i billedet, ombyggede han eremitagen og fik Herkulesskulpturen restaureret. Der blev desuden hugget en dyb midter-niche ind i bygningen, hvor Herkulesskulpturen blev placeret mellem et par søjler. I siderne blev etableret to nicher hvor statuerne af Orpheus og Erurydike – også anskaffet i Italien – blev anbragt.

/by

Hvilke krav er der egentlig til en badebro?

Der er mange detaljerede krav til opførelse af en ny bade- eller bådebro, og de kan svinge fra kommune til kommune. Især i sommerhusområder er det populært at tilføje yderligere herlighedsværdi ud i havet både på private strandgrunde og naturarealer ved sommerhusområder.

Etablering af en ny badebro kræver tilladelse fra kommunen eller Kystdirektoratet. Der kan være forskelle på de retningslinjer, kommunerne har vedtaget, og hvilke oplysninger der skal med i ansøgningen om at få lov at bygge en badebro. Enten ud fra egen grund eller på offentlige arealer typisk nær sommerhusområder. Kig derfor på sommerhuskommunens hjemmeside eller på Kystdirektoratets hjemmeside, hvis du vil søge byggetilladelse.

I Helsingør kommune fik fire grundejere tilladelse til badebroer i 2017. I 2020 var tallet steget til 11 og i år har seks indtil videre søgt og fået lov til at bygge.

I Helsingør kommune anlægges der et konkret skøn ved hver ansøgning om at opføre en badebro. I afgørelsen lægger kommunen blandt andet vægt på at beskytte kyst og natur med landskab og kulturmiljø og på broens æstetiske udseende.  Man kan eksempelvis få afslag, hvis en badebro vil forstyrre det frie udsyn over kysten, hvor der ikke er andre badebroer i forvejen. Afslag fås også på steder, hvor kommunen ikke mener, der er behov for en badebro (selv om man selv synes det). Kommunen vil være mere tilbageholdende med tilladelser i naturskønne områder i forhold til de mindre naturskønne.

Er det tanken at opføre en bro i andet end træ, og skal den bruges til mere end badning og fortøjning af mindre både, skal Miljøministeriet høres. Kystdirektoratet skal derimod spørges, hvis man i forbindelse med sin badebro har planer om at bygge andre anlæg på stranden. Alle bromaterialer skal være matte, og broen må ikke males i lyse eller stærke farver. Broen må ikke forsynes med lamper men kan kræves afmærket for ejerens regning, hvis Søfartsstyrelsen findes det nødvendigt af hensyn til skibstrafikken. Broen skal være åben for alle, uanset om de har betalt for den. Der skal stå ”hovedspring forbudt” på et skilt for enden af broen, som i øvrigt skal vedligeholdes og holdes i forsvarlig stand for eksempel efter stormskade.

Regler for badebroer i Helsingør kommune lyder blandt andet, at de kun må benyttes til det formål, tilladelsen er givet til. Uden skriftlig tilladelse må der heller ikke ske udbygninger eller ændringer af broen. Og så må der kun være én bro pr. matrikel.

Max. 50 meter lang

En badebro må højt være 1,6 meter bred og normalt højst 1,5 meter over vandet. Om der må være gelænder og rækværk i den ene eller begge sider afhænger af et konkret skøn. Badebroer må i Helsingør Kommune ikke være over 50 meter lange, dog kun ud til 1,5 meter vanddybde. Til naboskel skal der normalt være mindst fem meter. Der må ikke være sidebroer, platforme eller konstruktioner på broen, og den skal kunne tages ind om vinteren. Broen skal opsættes vinkelret på kysten og skal være en såkaldt åben pælebro uden hegn og afskærmninger, og der er konkrete anvisninger på, hvordan den skal bygges. Viser der sig at skulle udføres sandfodring eller kystsikring i området, som kan gå ud over badebroen, må broejeren selv bære tabet.

Ved planer om at søge tilladelse til at bygge en badebro, kan man læse på sin sommerhuskommunes hjemmeside, hvilke dokumenter der kræves. Flere firmaer reklamerer med at kunne opføre bade- og bådebroer. Nogen tilbyder endda finansiering og at nedtage broer om efteråret, opmagasinere dem og sætte dem op igen om foråret. Her er nogle eksempler: www.badebro.dk www.nbcmarine.dk www.wood-ways.com www.brolars.dk

Danmarks længste badebro

Danmarks længste badebro blev bygget på Ellinge Strand ved Korevlerne ud til Sejerøbugten året efter, at den gamle bro på stedet blev ødelagt af stormen Bodil, der hærgede landet i december 2013. Nu har Odsherred Kommune opført en ny, længere og mere solid bro på 320 meter i det populære naturområde til knap en million kr. Før den tid havde en 279,1 meter lang badebro på de lave vand ved Søvang syd for Dragør rekorden.

/by

Jazz er ikke kun for jazzfans

I 45 år har lokale ildsjæle hentet store navne fra ind- og udland til at spille i Søllerød Jazzklub. Den blev grundlagt af en ung lærer sammen med entusiastiske forældre, elever og kolleger på hans skole.

Man behøver ikke være udpræget jazzfan for at melde sig ind i Søllerød Jazzklub eller komme der som gæst. For det er stemningen skabt mellem musikere og publikum, som gør besøget i klubben til en oplevelse. Det forsikrer folkene bag, som peger på jazzklubben som et sted at føle sig godt tilpas.

Det var den unge jazzinteresserede lærer på Nærumgårdskolen, Jens Bruhn, som midt i 1970´erne tog initiativ til at starte Søllerød Jazzklub. Med sin familie var han lige flyttet til området, som han skuffet måtte konstatere var en jazzmusikalsk ørken. Musikken havde han allerede stiftet bekendtskab med i sin egen skoletid og siden på seminariet og københavnske jazzklubber og spillesteder som Jazzhus Montmartre i dette spillesteds guldalder i Store Regnegade.

De første år foregik Søllerød Jazzklubs aktiviteter i Nærumgårdskolens kælderteater, også kaldet den sorte kælder med Søllerød Scenens aktiviteter, kammerkoncerter, forfatteraftner m.m. I følge Jens Bruhn manglede der dog noget vigtigt nemlig jazzmusik, hvilket han rådede bod på i samarbejde med jazzinteresserede forældre, elever og kolleger på skolen. 11.februar 1977 slog klubbens bestyrelse dørene op for den første jazzaften i den nye klub. Et af datidens mest populære orkestre, Fessors Big City Band, spillede for fulde huse, og der blev danset og slidt på gulvbelægningen.

Søllerød Jazzklub præsenterer fortsat jazz med etablerede musikere og orkestre. Samtidig har klubben en ambition om at dyrke jazztalent i lokalmiljøet. En sæson i Søllerød Jazzklub byder på otte arrangementer mellem september og april, som oftest første fredag i måneden. Men klubben har også pop-up-koncerter på andre ugedage, hvilket annonceres løbende.

www.sollerodjazzklub.dk

Flere genrer i én gryde

Jazz har sin oprindelse et sted mellem europæiske og afroamerikanske musiktraditioner med ragtime, blues og gospel som tidlige eksempler. Genren er kendetegnet ved musikernes frihed til at improvisere. Jazz har rødder i vestafrikanske slavers musik knyttet sammen med europæisk marchmusik, vaudeville og engelsk-amerikansk folkesang. Jazz opstod i det sydlige U.S.A. omkring år 1900 med New Orleans som epicenter. Oprindelig var jazz folkelig dansemusik, men den udviklede sig efter Anden Verdenskrig til verdensomspændende kunstmusik.

Kulturcenter Mariehøj på Øverødvej danner rammen om Søllerød Jazzklubs arrangementer. Til koncerter kan bestilles jazzmenu i forvejen.

Mange jazzkoryfæer har i tidens løb lagt vejen forbi Søllerød Jazzklub. Her er sangeren Bjarne ”Liller” på scenen i 1978.

Efter corona-aflysninger har jazzklubben fået Pierre Dørge & New Jungle Orchestra til byen 4. november. Orkestret blev stiftet i 1980.

Det 17 personer store Rudersdal Bigband med trompetist Henrik Bolberg spiller 2. december med afsæt i bl.a. Duke Ellingtons musik.

Søllerød Jazzklub fejrer 45. jubilæumsår med swingende musik at lytte og danse til. Der er kendte navne i form af bands og solister.

/by

Hvilke skatte finder du ved havet om sommeren?

Hvilke skatte finder du ved havet om sommeren?

Naturen er vidunderlig, og alle kan blive enige om, at de danske strande er noget helt særligt om sommeren. Men hører du til dem, der gerne vil mere end blot at bade i havet og brede håndklædet ud i sandet, så er strandene i sig selv et fantastisk sted at tage på skattejagt for både børn og voksne. Vi guider til, hvilke spændende fund du kan gøre i vandkanten og området heromkring, og vi lover, der er noget for både store og små.

Danmarks guld

Hvis vejrforholdene er helt rigtige, er det faktisk muligt at finde rav langs de nordsjællandske kyster fra Sjælland Odde og helt til Hornbæk især. Det er egentlig lettest at finde rav om vinteren, men du kan sagtens finde rav om sommeren også. Det bedste tidspunkt at lede er efter en storm – helst når det har blæst godt i et par dage. Så en god sommerbrise skal der til. Derefter skal du have næsen helt nede mellem tang og skaller, der netop er skyllet ind. Tip: Rav er lettere end sten og er ofte sort eller hvidt, når det ligger i vandet. Når rav er i saltvand, flyder det ofte oven på vandet.

 Malurt

Langs de danske strande finder du planten strand-malurt, der vokser ved tangbælter og strandenge langs Danmarks kyster. Der er utroligt meget overtro forbundet med den fine plante, men mange plukker løs af urten, så de kan lave sig en lækker malurtsnaps. Selve urten skal kun trække nogle få timer for ikke at blive bitter – til gengæld smager den ekstra godt, hvis den får lov at lagre i et par år. Så måske den kan stå på hylden og pynte til næste år, du er i sommerhuset.

Nordens wasabi

Har du glemt Wasabien til den hjemmelavede sushi? Så fortvivl ej. Er du tæt ved havets salte vand, kan du nemlig høste strandkarse, der er kendt for sin stærke, wasabi-agtige smag, der er kraftigst i stænglerne. De nye og lysegrønne dele af planten er de mest velsmagende.

Tip: Tilbered den på samme måde som enhver anden pesto, og brug den til din sushi grundet den stærke smag

Strandskaller

Muslinger og skaller er nok noget af et, vi finder allermest af ved de danske kyster, og de er elsket af alle børn. Skal opdagelserne være ekstra sjove, så led efter de sjove, kegleformede tårnsnegle eller de aflange knivmuslinger. Ekstra sjovt er det at finde en sepia-skal, der er knoglerne fra en blæksprutte. Den er hvid og normal cirka 10 centimeter lang.

Tip: Google billederne af de forskellige skaller og lav det til en skattejagt for børnene at finde forskellige typer af skaller. Det kan der gå mange timer med.

Tangsalat

Al den tang, du finder på de danske strande, er faktisk spiselig og kan blandt andet laves til en lækker tangsalat. Du skal høste den friske tang, der sidder fast på en sten lidt ude i vandet, og den er nem at klippe af med en saks eller en tang. Husk altid at høste tangen fra badestrandene med blå flag, så er du sikker på, at vandet er rent. Måske skal du så langt ud, at du finder tangen under vandet, og her er dykkerbriller eller snorkel godt udstyr. Tang er faktisk utroligt sundt og indeholder blandt andet omega-3 og omega-6-fedtsyrer, jod, taurin, magnesium, zink og B12-vitamin.

Tip: Tangen skal dufte frisk af havvand og intet andet, ellers er den dårlig. Den friske tang kan renses og spises rå, laves til pesto eller kan tørres og bruges til chips.

/by

Rejsereportage fra Sverige

,

I nabolandet Sverige er de vilde med haver. Af alle slags. Slotshaver, barokhaver, rosenhaver, renæssance-haver og finurlige haver skabt af kendte havefolk og ditto kunstnere. Alligevel er det en  en – i hvert fald rent udseendemæssigt set – langt mere ydmyg svensk have, som er den mest interessante.

Her er humlehave og æblegård. Lystgård, prydhave, urtegård, kålhave, stokroser, enge, stier, heste, får og køer – og det hele ”skabt” af et ægtepar som for lang tid siden besluttede at vie deres liv til at fortælle om og ikke mindst vise alverden, hvad det var som optog en af Sveriges mest kendte videnskabsmænd, botanikeren, lægen og zoologen Carl von Linné, i sit livsværk. Manden, som ”opfandt arterne”. Stedet hedder Linnés Råshult og ligger nær Älmhult i det sydlige Sverige.

Gården er åben det meste af året og er et 42 hektar stort kulturreservat med særlig historisk værdi og fokus på at levendegøre og vise det tidlige 1700-tals landskab, som det så ud da Carl von Linné blev født. Stedet aspirerer til at komme på Unescos Verdensarvsliste, og dagligt er der rundvisninger, som fører den besøgende ind i og tilbage til den oplysningstid i Europa, som Carl von Linné var en del af. Og hvis forskning var banebrydende.

Søn af en præst

Carl von Linné blev født på gården Råshult i 1707. Og som søn af en præst, der selv var meget optaget af natur og botanik, var det måske derfor ikke overraskende, at barnet Carl selv udviklede en stor kærlighed og interesse for samme.

Og da Linnes far – som præst i et lille samfund – sideløbende havde den vigtige funktion at være kundskabsformidler for sognets beboere, lærte Carl tidligt, at naturen indeholder en stor og vigtig viden om liv og næring, som han både kunne se, smage på og forundres over.

Bl.a. var Carls fars præstehave et skatkammer af lægeurter, og selvom faderen helst ville at lille Carl skulle følge i hans fodspor og blive teolog også – var det dog studierne i naturens mysterier, som kom til at optage Carl von Linné mest.

Carl von Linné

Han ”opfandt” arterne og racerne

Resultatet af Carls studier blev et nyt system til at artsbestemme og klassificere dyr og planter efter et latinsk dobbeltnavne-system, som vi anvender den dag i dag. Og som bygger på, at alt liv skal bære en videnskabelig betegnelse med to navne: et slægtsnavn og en artstilføjelse.

Systemet fik navnet ”Systema Naturae” og blev første gang publiceret i 1735 og er siden revideret 10 gange op til 1758.

 I værket opdeler Carl von Linné ethvert dyr og enhver plante som tilhørende en art.

Arter, der ligner hinanden, tilhører en slægt, der igen samles i en højere kategori. Eksempelvis tilhører arten musvåge slægten ”buteo”, der tilhører familien ”høgefugle”, der tilhører ordenen ”rovfugle”, der tilhører klassen ”fugle”, der tilhører klassen ”hvirveldyr”.

 Det såkaldte seksualsystem – inddelingen af planter efter deres frugtanlæg (støvdragere og støvfang) – er også skabt af Carl von Linné og ligeledes beskrevet i værket ”Systema Naturae”, som også beskæftiger sig med en opdeling af menneskeheden i forskellige  racer med tilhørende mentale karaktertræk.

Bl.a. mente Carl von Linné, at indianere var hidsige, afrikanere var sløve, og europæere var glade. At Linné klassificerede mennesker og satte dem i samme slægt som aberne, forargede naturlivis kirken i samtiden, og Linné blev på et tidspunkt bandlyst af paven. Dog uden større virkning, for han fortsatte ufortrødent sit arbejde indtil sin død i 1778.

Står som dengang

På Linnés Råshult kan man i dag få en fornemmelse af de omgivelser, som Carl von Linné blev født ind i. Barndomshjemmet står som dengang, og det samme gør haverne og de store engarealer omkring den ydmyge præstegård.

 Siden 1988 har ægteparret Michaelsson nemlig ved stort slid og en næsten ”linnesk” kærlighed til naturen ført landskabet tilbage, som det så ud dengang i 1700-tallet.

 Selv de vækster, som voksede på Carl von Linnés tid kan den besøgende finde i både urtegården, humlehaven, kålhaven og prydhaven. Ud fra en vækstfortegnelse, som Linné lavede i vinteren 1731 over samtlige de vækster, som var i hans fars have, har ægteparret genskabt alt. Nogle af væksterne har de bl.a fundet frø fra i jorden på stedet og fået dem til at spire igen.

I urtehaven kan man derfor se alle de lægeplanter og krydderurter, som blev brugt medicinsk i Linnés samtid, mens man i kålhaven ser mangfoldigheden af de grøntsager, som blev spist i et præstehjem i 1700-tallet.

 I humlehaven ses naturligvis humle i store mængder, for det var langfra kun til ølbrygning, at humle blev dyrket. I Sverige var det i 1700-tallet vedtaget ved lov at dyrke humle, blandt andet fordi man brugte humle til konservering af madvarer.

 Lysthaven er et kapitel for sig. I 1705 skabte Carl von Linnés far, præsten Nils Linné, en lille, helt speciel have som en kærlighedsgave til sin hustru. Haven forestiller et middagsselskab med dækket bord og otte gæster placeret på stole rundt om bordet. Buske og træer forestiller naturligvis gæsterne og forskellige planter forestiller madretterme.

Cafeteria og butik

 På hele det store areal som Linnés Råshult dækker over, findes der 11 kilometer afmærkede vandrestier fordelt på tre ruter, som leder den besøgende rundt i den spændende have/kulturlandskab. Alt på stedet dyrkes den dag i dag, som man gjorde det på Linnés tid, og i det hyggelige cafeteria kan man købe en økologisk frokost, lavet af de råvarer, som man dengang brugte i husholdningen på præstegården. Udenfor cafeteriet kan børn lege i og forundres over naturen i Carls have – en tro kopi af en lille have, pyntet med fine dyrefigurer, som Linnés far i sin tid lavede til lille Carl.

Hele Familiens Linné flyttede senere til Möckelnäs, hvor der i 2007 blev opført et orangeri og i 2009 bygget et kundskabscenter tilegnet Carl von Linné. Kunskabscentret i Möckelnäs ligger kun få kilometer fra Råshult og byder på en herregård, hvor man kan overnatte, fantastiske haver, samt vekslende udstillinger om Linnés livsværk og forskningsrejser.

Rejsefakta:

Om åbningstider på Linnés Råshult se mere på www.linnesrashult.se.

Gården har udover cafe, som serverer kaffe og frokostretter, også en lille butik, der sælger diverse interessant litteratur om Carl von Linné. I sæsonen er der også både foredrag og forskellige arrangementer.

Byen Älmhult er i øvrigt byen, hvor Ingvar Kamprad i 1953 grundlagde møbelfirmaet IKEA – først som postordrefirma. Hele møbelfirmaets historie kan i dag fås i et IKEA-museum, som er indrettet i byens gamle varehus. Hele 4 etager fylder udstillingen.

IKEA-museets adresse er: Ikeagatan 1, 343 36 Älmhult. Der er åbent hver dag fra 10-18, dog ikke den 24.12, 25.12 og 31.12.

/by

Italiens nye førstedame

,

Siger navnet Lorenza Luti dig noget? Måske ikke. Men hvis du var italiener, så var du ikke i tvivl. Hun er arvtager til et af Italiens største designdynastier, Kartell. Og Liebhaver Boligen har fået et helt eksklusivt interview med kvinden, som anses for den italienske designbranches kommende førstedame. Lorenza Luti er ikke blot datter af en af landets mest magtfulde mænd i branchen, Claudio Luti, hun er også Marketing & Retail Director hos Kartell, og arbejder side om side med sin far. Hun er ansvarlig for kontakten til designerne (som tæller de allermest prominente navne som Philippe Starck, Patrizia Urquiola, Piero Lissoni, Rodolfo Dordoni og mange, mange flere), for at udvikle produkter, arbejde med strategier, skabe brand awareness og formidle Kartells filosofi over hele verden. Hun er desuden ansvarlig for Kartell Museo, et moderne museum, hvor man kan opleve alle de ikoniske designobjekter samt historierne og processerne bag dem – ja, hele arven.

Lorenza Luti er født ind i en verden af design, og hun har “inhaled the air” af Kartell fra hun var en ganske lille pige. Firmaet er grundlagt af hendes bedstefar Giulio Castelli, som var ingeniør, og hendes bedstemor, arkitekten Anna Castelli Ferrieri. Efter endt uddannelse i økonomi med speciale i marketing og strategisk ledelse, gik hun ind i familievirksomheden i 2005. Inden da havde hun et pit stop hos det luksuriøse modehus Zegna. Men hendes identitet lå hos Kartell.

Der er en stærk tradition for familievirksomheder i Italien. I alle industrier – og gennem århundreder. At arbejde i en familievirksomhed kan have fordele, men også ulemper. Det er en erkendelse, mange har gjort sig, og i Danmark har vi ikke nær den samme kultur som i Italien. Gensidige forventninger generationerne imellem kan komplicere tingene, men for Lorenza Luti er fordelene dog flest.

”Det er klart, at det kan være svært en gang imellem, men det er et stort plus at vokse op i og sammen med virksomheden, har den i sin dna, og at man har muligheden for at være helt tæt på processerne fra idé til færdigt produkt. Og når man arbejder sammen med sin familie – i mit tilfælde min far og min bror Federico, som arbejder i den kommercielle afdeling, kan man støtte sig til hinanden, ikke kun professionelt, men også menneskeligt og følelsesmæssigt”.

En stor del af hendes opgave er i disse år at formidle den turn around, som Kartell står midt i. De fleste af os tænker måske stadig plastic og polycarbonat, når vi tænker på Kartell. Men de senere år har Kartell investeret massivt i forskning og i at omstille produktionen, og lancerer nu møbelkollektioner i træ og i genanvendelige, nye materialer, bl.a. bioplast. Som de fleste i designindustrien har Kartell øget bevidstheden om ressourcerne, og har i de sidste 5-6 år har Lorenza Luti & Co. arbejdet seriøst og ambitiøst med en grøn, bæredygtig strategi for fremtiden, et manifest: ”Kartell Loves The Planet”.

”Innovation er nøgleordet i familien Kartell. Vi finder løsninger. Det ligger i brandets essens”, fastslår Lorenza Luti.

Et godt eksempel på udviklingen er det 50 år gamle opbevaringsmøbel, klassikeren Componibili, som er blevet produceret i en ny version med et revolutionerende bæredygtigt materiale. Bio Componibili bliver produceret af restaffald fra landbruget, der ikke er beregnet til fødevarekæden. Den nye stol af Philippe Starck A.I. er også et bud på fremtidens møbelproduktion – stolen er udelukkende skabt af genbrugsmaterialer.

At Kartell nu også har både træmøbler, som Starcks Earl of Wood og Viscount of Wood, og polstrede møbler, som for eksempel Patrizia Urquiolas nye kollektion Lunam, er godt nyt for det danske marked. Det er en mere blød og skandinavisk stil, som stadig passer perfekt ind i resten af Kartells enorme sortiment og eklektiske design-portefølje. Og de nye møbler kan sagtens mikses med Kartell-klassikere og bestsellere. Udover bæredygtige møbler har Kartell særlig fokus på at udvikle energibesparende lamper, også produceret af genanvendelige materialer.

Lorenza Lutis eget favoritdesign er Bourgie-lampen og Louis Ghost-stolen, sidstnævnte ikon af Philippe Starck har 20 års jubilæum i år.

”De transparente møbler blender ind i alle interiører. De passer til alt. Så de har en særlig plads i mit hjerte, måske også fordi de kom frem i netop de år, hvor jeg startede i firmaet”.

Lorenza bor – naturligvis – med Kartells design og møbler, som hun selv er med til at give liv fra de første skitser til lanceringerne, der oftest sker under Salone del mobile-messen i Milano, som i år finder sted i juni. Når hun selv finder inspiration, sker det i kunsten, musikken, moden, litteraturen.

”Men allermest, når jeg rejser eller er ved havet. Det er her, sindet er åbent”, pointerer hun.

Nye horisonter. Nye vinde, der blæser i den 73-årige virksomhed. Og i dag arbejdes der mere end nogensinde 360 grader rundt i designsfæren. Innovationen fører nemlig mange ting med sig – senest har Kartell lavet briller og solbriller, The Kartell Eyeware Collection, en kollektion med 68 styles i bæredygtige materialer, som mimer Kartells distingte formsprog og industrielle designæstetik – formerne er inspireret af nogle af Kartells ikoniske designs. Legende, eksperimenterende, udfordrende.

Det er design, der holder en livstid. Sådan har du måske ikke tænkt om Kartell før – men det kan du god begynde at gøre nu. Det er design anno 2022 ”the Kartell-way!”.

Kartell

Grundlagt af Giulio Castelli i 1949. I de første år tog Kartell sine første skridt for at producere design, der skulle komme til at symbolisere “Made in Italy”. Kartell var det første firma, der brugte plastik til avancerede møbler – legende og farverige. I 1988 overtog Claudio Luti, Giulio og Anna Castellis svigersøn, virksomheden som præsident for Kartell. Han havde en baggrund inden for mode og en kæmpe kærlighed til perfektion og smagfuldt design. Luti bød velkommen til designere og arkitekter som Philippe Starck, Ron Arad, Antonio Citterio, Ferruccio Laviani, Piero Lissoni, Patricia Urquiola, Mario Bellini, Alberto Meda og Vico Magistretti, som var ansvarlige for mange af de ikoniske produkter, vi kender i dag. Efter mange års forskning og takket være en revolutionerende innovation blev Kartell den første virksomhed i verden til at bruge polycarbonat til at producere møbler i 1999. Kartell er en virksomhed, der ser ud i fremtiden, med Claudio Luti og hans børn Lorenza og Federico i front. I dag – som fra starten for 73 år siden – eksperimenteres der konstant med nye teknologier og nye materialer. Kartell har siden 1967 haft hovedsæde i Noviglio i udkanten af Milano – her ligger også både fabrik og museum.

Kartell har 600 ”Kartell Spaces” over hele verden, og vil åbne butik i København i 2023. Under 3 Days of Design (15.-17. juni) vil Kartell have en eksklusiv udstilling af deres nyheder hos Illums Bolighus.

/by

Er gødning spild af penge?

,

Vi har spurgt anlægsgartner og Formand for Danske Anlægsgartnere Søren Sømod, Holte, om hvorvidt gødning er uundværlig i haven.

Hvilke vækster kan ikke undvære gødning?

”Man skal spørge sig selv, hvad man vil med sin have. Men efter min mening skal der altid gødning til. Generelt kan man sige, at planter man vil have et udbytte af for eksempel roser, stauder og urter i køkkenhaven skal der gødes for at få et ordentligt udbytte. For eksempel skal roser helst gødes minimum tre gange i sæsonen for at holde dem sunde og rigt blomstrende. En rose, som er gødet optimalt, vil samtidig være mere modstandsdygtig over for svampesygdomme og skadedyr. Hvis der er dele af haven, som passes mere ekstensivt, giver det naturligvis ikke mening at gøde”.

Skal man gøde græsplænen?

”Det kan diskuteres, og nogen er ligeglade med mos og visne partier. Men skal plænen holdes sund og grøn, skal der gødning til. Om der bruges organisk gødning i pille-form eller kunstgødning er en holdningssag. Om der skal doseres meget eller lidt, kan man kun vide ved at få foretaget en jordbundsanalyse på sin grund”.

Hvad er typiske fejl, der begås?

”En typisk fejl er, at man ikke spreder gødningen jævnt ud men lægger den i klumper, som ikke kan optages eller lige frem brænder planten af ved at være for koncentreret. Derfor kan jeg anbefale at anskaffe en gødningsspreder for at opnå en jævn fordeling. Mange gøder i eller før regnvejr, men faktisk bør man gøde i tørvejr”.

Hvor skal der ikke gødes?

”Træer og busketter der er veletablerede behøver ikke gødning. Det samme gælder veletablerede hække. Med mindre man kan se, at de trænger til omsorg”.

Er organisk gødning bedre end kunstgødning?

”Nej det er et spørgsmål om holdning, for der er intet belæg for, at det ene er bedre end det andet. Selv bruger jeg organisk gødning, når jeg kaldes ud til at klargøre haver. Det er bundet i jorden i længere tid, så det er planterne, der får glæde af det, uden at det når at blive vasket ud af jorden”.

Hvor glemmer folk at gøde?

”Krukker med blomster er meget udsatte og skal gødes flere gange i løbet af forår og sommer, hvilket ofte forsømmes. Eventuelt kan det klares med gødningstabletter, som frigør gødning langsomt i løbet af sæsonen”.

Gødningstyper er en trossag

Kunstgødning indeholder ofte mere kvælstof end organisk gødning. Det er derfor lidt mere effektivt men kan også komme til at svitse partier på græsplænen, hvis det ikke fordeles jævnt. Kunstgødning kræver mere energi at fremstille end organisk gødning i pille-form. Kunstgødning lugter ikke. Naturgødning fra landbruget kræver transport og lugter. Hele processen med naturgødning kræver større tålmodighed end at åbne en pose.

/by