Spoelsbjerg Gaard er en gammel slægtsgård fra 1865, hvor man dyrker og sælger juletræer, gran, ænder, æg, græskar og lam. Gården ligger i Nordsjælland kun 30 km fra København.

På Spoelsbjerg Gaard hjælper hele familien til herunder børn, fætre og bedsteforældrene på 81 år.

”Vi lægger vægt på, at dem, der besøger os, får en god og hyggelig oplevelse i en ellers travl hverdag/julemåned. Vi er således ikke det største julemarked, men gør os umage i forhold til at være det hyggeligste og mest nærværende,” fortæller Tina Bang, der ejer gården sammen med sin mand, Jacob Stene.

    

Friske juletræer og økologisk gran

Når du besøger Spoelsbjerg Gaard, kan du vælge at tage på ATV-juletræssafari til fæld-selv plantagen, eller du kan vælge et af de nyfældede træer på gårdspladsen. Alle træer er friske, da de fældes løbende. Og på gården hjælper man gerne med at nette og sætte fod på, så dit træ både kan komme med hjem i bilen og stadig stå lige, når det kommer hjem i stuen.

Du kan både finde nordmannsgran, rødgran og pottetræer på den hyggelige gårdsplads.

På Spoelsbjerg Gaard har man også et stort udvalg af gran så adventskransen eller juledekorationen kan blive helt unik. ”Vi har blandt andet friskklippet nordmannsgran, nobilis, thuja, fyr, ene, buksbom, kristtorn, misteltenen, koglegrene af lærk samt birkeskiver til juledekorationen eller lignende, og vi får som regel ros for kvaliteten, da bundterne er både større, billigere og friskere end dem man ofte finder i København,” fortæller Tina. Alt klippegrønt er enten økologisk eller usprøjtet.

Kommer du i bil (eventuelt med trailer), er det som regel let at finde parkering, der er gratis.

Café, boder og dyr

I de fire adventsweekender holder caféen og de små boder i stalden også åbent. Her kan du købe god økologisk kaffe, varm kakao, hjemmebag, økologiske grill pølser og meget mere.

Boderne varierer fra år til år og weekend til weekend, men du kan altid finde en god advents-, mandel- eller julegave samt lidt forkælelse til dig selv eller hjemmet. I byder Tina og Jacob på et udvalg af skønne indiske tæpper og duge fra Roomers, boheme armbånd fra PearlsCph., smukke kranse fra Ulla Dupont, lækker hjemmelavet chokolade fra Artibus Chokolade samt gavekurve og julepynt fra Gaverummet. De mindste kan få en lille ridetur på hesten Frederik, der kommer forbi et par timer hver dag, og poderne kan også hilse på gårdens dyr – herunder gårdhunden Carlo, der altid er frisk på at lege med bold.

På Spoelsbjerg Gaards Facebook side kan du under begivenheder se, hvornår de respektive aktiviteter løber af stablen.

And og kamsteg til juleaften

Du har også mulighed for at købe kødfulde økologiske ænder og kamstege med hjem til juleaften – eller bestille med afhentning tæt på juleaften. Uanset er det altid en god idé at reservere kødet i god tid, da det er eftertragtet og efterspørgslen generelt er særlig høj i år. Du kan reservere ved at sende en mail til jacob@spoelsbjerg.dk

Faktaboks: Åbningstider og adresse

Der er åbent for juletræs- og gransalg hver dag fra klokken 10.00 til 17.00 alle dage frem til jul. Juleaftensdag lukker man klokken 12.00.

Caféen, boderne og ATV-juletræsafari har åbent de fire adventsweekender klokken 10.00 til 16.00.

• – 27. november
• – 4. december
• – 11. december
• – 18. december

Spoelsbjerg Gaard, Svestrupvej 12, 3650 Ølstykke.

Lidt om gården og vores filosofi

Spoelsbjerg Gaard er en gammel slægsgård, som blev genopført i 1865 efter en brand, og Jacob Stene Kristoffersen er nu 7. generation på gården og børnene Alma og Magnus er 8. generation.

Selve ejendommen har sandsynligvis været i familiens eje siden 1792, hvor Jacobs forfædre overtog den som arvefæstebønder fra Christian den 7. Da Jacob var barn, boede hans mormor og morfar på gården, og Jacob var tit med morfar i marken på den gamle grå Ferguson traktor, der stadig hjælper til på gården. Det er bl.a. den, der stadig bruges, når han om sommeren sår de mange græskar, til de populære græskarmarkeder i oktober.

Selve gården ligger tæt op ad Toreskov, der er plantet af Jacob i 1999 og opkaldt efter hans far. Ud over at øge herligheden og oplevelsen for ejendommen og fæld-selv oplevelsen, er skoven også gårdens vigtigste klimaindsats, idet den over tid fast vil lagre 10-17.000 tons CO2. Og det er rigelig kompensation for de aktiviteter gården byder på. Hertil kommer ydermere, at Jacob altid planter mindst et nyt træ for hvert juletræ, der fældes, og at skovbruget og landbruget i dag dyrkes økologisk. Det gælder også alle spise-, pynte- og Halloween græskarene, som sælges hvert år til græskarmarkedet i efterårsferien og op til Halloween.

De fire træer i logoet symboliserer i øvrigt gårdens fire beboere Tina, Jacob, Alma og Magnus.

Det sene efterår byder på mange udendørsoplevelser i netop Charlottenlund. Læs her om en række parker, anlæg og en større skov som gør, at man som Charlottenlund-borger kan blive i hjembyen, hvis man vil have frisk luft og træer langs stierne.

Petanque og træning

Ordrup Park ved Ordrupvej er en bynær park med et bredt grønt bånd, som forbinder Ordrup og Charlottenlund. Parken har åbne plæner med store gamle træer, legeplads for børnene, petanque-bane for de voksne, træningsfaciliteter og borde og bænke til picnic med kaffe, kage eller en lille drink!

Park ved ældreboliger

Ved Strandvejen syd for Charlottenlund Strandpark og Fort ligger senior-bebyggelsen Strandlund med en lille tilhørende strandpark. I området, hvor man sagtens kan gå en rask tur, vokser spredte opstammede træer. En mindre del af området udgøres af en forsænket sandstrand.

1915-have i en ny stil

I et hjørne af Ordrup Kirkegård kan man opleve en særlig villahave anlagt før Første Verdenskrig af landskabsarkitekt G.N. Brandt (1878-1945) uden stort set at være ændret siden. G.N. Brandt var i 28 år ansat som Gentofte Kommunes stadsgartner, og hans private have var i en helt ny havestil for den tid.

Urskov med høje stier

Ellemosen lige op til Ordrupgård er et lille stykke skov omgivet af private villaer og haver på samtlige sider. Der er hævede stier gennem den meget frodige mose, hvor man kan gå sig en tur måske efter besøg på museet. Bevoksningen er så varieret, at den minder lidt om en urskov.

Med gamle ege og bøge

Charlottenlund Skov og slotshave er den største og eneste ”rigtige” skov i området, som gennemskæres af flere stærkt trafikerede veje. Skovens areal er 76 hektarer, og en stor del af den er for nogle år siden udpeget til urørt naturskov. Mange høje og ældgamle bøge og ”veteranegetræer” vokser i Charlottenlund Skov, der også har en frodig underskov med lidt af hvert. I skoven findes tre de åbne områder Grøndalssletten, Skovridersletten og Brændegårdssletten. Den lille sø Graverdam ligger lidt uden for slotshaven med et lille gult bindingsværkshus ved bredden. I løvskovens vestlige hjørne findes Forstbotanisk Have med sjældne træer og buske.

Fort er også til udflugt

Charlottenlund Fort er et grønt område, man kan tage på udflugt til. Fortet blev bygget i 1883-86 som et kystbatteri, der var led i forsvaret af hovedstaden sammen med tre søforter, der tog sig af søforsvaret fra søsiden. Fortet var oprindelig et åbent jordværk med volde og voldgrav men blev i 1910-12 ombygget til et rigtigt kystfort blandt andet med kasematter og broer. De oprindelige kanoner ses stadig på deres oprindelige placering (men kan selvfølgelig ikke skyde). Fortet blev nedlagt i 1932 og er i dag campingplads og populært rekreativt område især for de unge om sommeren.

Kaffen er hældt i koppen, det er søndag og du har lagt dagens avis foran dig. Klar til at starte morgenen med en god portion atomtrusler, trafikuheld, økonomisk krise og historien om endnu en politiker, der har spist sovs og kartofler på statens regning. Alligevel smager kaffen som den skal. Der er ro og fred til at svælge i katastrofer og dårligdom – lige indtil halvvejs inde i avisen, hvor der måske alligevel er en notits om et gennembrud i kræftforskningen. Men lægger du overhovedet mærke til det? Er du blevet så blind, at avislæsningen er en søvnig og automatisk bladren uden skelnen mellem godt og dårligt. Læser du overhovedet andet end overskrifterne? Er det blot blevet en tradition at bladre avisen igennem uden længere at tage notits af, hvad der egentlig står?

Hvorfor er det, at vi mennesker drages af alle katastroferne? At vi overhovedet gider værdige avisen med de negative overskrifter på forsiden et blik? Vi har sat os for at undersøge, hvorfor det er, at aviserne har så stort et fokus på alt det dårlige? Hvorfor det får så meget plads og om det overhovedet kan gøres anderledes?

Konstruktiv journalistik

Svaret på om det kan gøres anderledes, er et rungende ”ja,” hvis du spørger Ulrik Haagerup, der er CEO & Founder af Constructive Institute ved Aarhus Universitet. Men ikke på den måde, at man helt fjerner de negative historier, men at man forholder sig konstruktivt til historierne og aldrig efterlader læserne i et hul, der er så dybt, at de aldrig kan kravle op igen.

”Det er avisernes og medierne opgave generelt at vise, at der er håb. At afdække alle sider af problemet ved at skue både tilbage og fremad og vise eksempler fra tidligere, hvor det er gået godt, selvom det først var skidt. Det er her, aviserne kan tiltrække læsere via en helt anden og knap så frygtbaseret metode,” forklarer Ulrik Haagerup.

Men først skal vi tilbage til, hvorfor der er så stort et fokus på de negative nyheder og hvorfor nogle medier benytter sig af store blinkende gule overskrifter, der virkelig fastslår at katastrofen er indtruffet.

”Helt tilbage til stenaldermennesket var hjernen primet til at være opmærksom på fare. Det har medierne udnyttet ved at bringe faresignalerne frem på forsiden for at få folk til at klikke på dem,” fortæller Ulrik Haagerup.

Mennesker har en tendens til at reagere på ord, der er forbundet med katastrofer og fare, som eksempelvis ’krig’, ’bombe’, ’død’ ’ulykke’ eller ’kaos’. Flere forskningsresultater viser, at hvis vi stiller dem ved siden af ord som ’baby’, ’sjov’ eller ’solskin’ er vi tilbøjelige til at klikke på eller drages af alle de negativt ladede ord.

Negative nyheder er godt brugte

Der er dog sket det, at de negative nyheder, ifølge Ulrik Haagerup, er blevet slidt op. Mange medier har spillet så meget på alle alarmklokkerne med den ene alarmerende overskrift efter den anden, der leder videre til en ikke særligt nuanceret artikel, man blot bladrer forbi. Mange læsere føler sig snydt, fordi der så mange gange er råbt vagt i gevær – også når nyheden ikke engang er noget særligt – at læseren enten bliver oversensitiv over for de dårlige nyheder eller følelsesløs. Det sidste resulterer i, at flere ikke længere gider følge med i nyhederne, fordi alt er negativt. Hvem gider høre om endnu et trafikuheld, hvor føreren af en bil er blevet dræbt eller om at nu, nej NU, smider russerne en atombombe.

Hvor det førhen var meget upopulært at sige, at man ikke fulgte med i nyhederne, er det i dag meget mere accepteret. Vi er gået nyhedskolde.

”Men der er en måde, hvorpå journalistikken igen kan blive mere nuanceret. Noget, der er stærkere end frygt og fare er: håb. Håbet er en stor drivkraft hos alle mennesker og derfor kan det også være det i nyhedsartikler,” fortæller Ulrik Haagerup.

Han fremhæver DR’s Ultranyt, der er nyheder for børn, som et meget konkret eksempel. Når man kommunikerer til børn, kan man ikke efterlade dem med en følelse af, at alt er skidt. Man er nødt til at vise det forfærdelige med håbet som perspektiv. Ulrik Haagerup mener, at det også gælder, når man kommunikerer med voksne.

Den negative historie om en bilulykke skal være relevant og vise et perspektiv, der enten handler om, at vi kan gøre noget, for at færre bliver dræbt i trafikken, eller at der generelt ikke sker så mange færdselsuheld med døden til følge. Det er den positive vinkel på det negative og dét, der gør nyhederne konstruktive.

”Vi skal altid fremstille en nyhed med tillægsspørgsmålene: Hvad så og hvordan?” siger Ulrik Haagerup.

Nuanceret journalistik er løsningen

Et af de medier, der formår at fremstille nyheder konstruktivt, ifølge Ulrik Haagerup, er Zetland. Vi har spurgt Jesper Olsen, der er en del af redaktørgruppen på Zetland om, hvilke overvejelser han og de andre redaktører gør sig, når de skal bringe en nyhed.

”Vi bringer kun to historier om dagen ud over et generelt nyhedsoverblik. Vi gør os naturligvis mange overvejelser om, hvilke historier vi så vælger at fortælle, når nu vi sorterer så meget af nyhedsstrømmen fra,” siger Jesper Olsen.

Han fremhæver, at man på Zetland foretrækker at bruge udtrykket, løsningsorienteret journalistik frem for konstruktiv journalistik og henviser til et citat fra journalisten Nina Fasciaux fra Solutions Journalism Network: “Problemer råber, løsninger hvisker.”

”Det klassiske eksempel handler om flystyrt: At 100.000 fly lander planmæssigt hver eneste dag, er ikke en nyhed. Men at ét fly styrter ned, dét er en nyhed. Og det her overdrevne fokus på sensationer, problemer, konflikter, på det, der går og er galt, risikerer at give et indtryk af, at verden er farligere og mere konfliktfyldt, end den er. I værste fald kan det føre til apati, sortsyn og kynisme, og den slags holder et samfund tilbage.

Vi bringer ikke historien om det enkelte flystyrt, det enkelte knivoverfald eller det enkelte røveri. Men vi kan sagtens finde på at bringe en historie om systemiske problemer med mere kriminalitet og flere flystyrt. Det handler nemlig ikke om noget så banalt som at fortælle positive nyheder i stedet for dårlige – det princip ville blot skævvride verdensbilledet den anden vej, og det gavner ikke noget. Det handler mindst lige så meget om, hvordan man fortæller sine historier: Leder man efter konflikterne, ekstremerne og problemerne? Eller leder man efter nuancerne, sammenhængene og løsningerne? Det er det sidste, vi forsøger at gøre i alle vores historier – positive såvel som negative,” siger Jesper Olsen.

Hos Zetland skelner man ikke mellem positive og dårlige historier, men mere mellem hvorvidt en historie er vigtig eller ej. I en tid, hvor tilliden til samfundets autoriteter, politikere, myndigheder og journalister daler samtidigt med store, alvorlige globale udfordringer, er der brug for mere nuanceret journalistik, der anviser løsninger og giver håb.

”Journalistikkens ekstreme fokus på det, der lige er sket, eller det, der skal til at ske, har det med at tabe blikket for de vigtigste udviklinger og tendenser, som netop har det med at ske langsomt over tid, så umærkeligt, at en presse, der kun er optaget af nuet, ofte overser dem,” slutter Jesper Olsen.

Tilbage til søndagsavisen og læseren med morgenkaffen i hånden. Den apatiske og næsten kyniske måde, hvorpå kaffen nydes til død og ulykke, kan ændre sig til en mere aktiv læsning. Hvis overskrifterne giver et nuanceret billede af virkeligheden og indgyder håb for fremtiden. Der er håb forude – og dét håb, gør søndagskaffen en hel del mere relevant og tiden ved morgenbordet rarere – i hvert fald hvis man vælger sin nyhedsstrøm fra medier, der er bevidst om at levere en mere konstruktiv journalistik.

Spar på energien

Vi går den kolde sæson i møde, og her i Norden betyder det, at temperaturen falder, og det blæser op derude. Det bliver samtidig mørkere, og vi tænder lys både ude og inde. Men det passer rigtigt dårligt med, at energipriserne stryger i vejret, og el- og varmeregningen stiger kraftigt. Men vi kan ikke slukke fuldstændigt for nogle af delene – det er vi for privilegerede til i vores moderne samfund, hvor alt fra biler til computere og telefoner er afhængig af el samtidig med, at vi har brug for, bare en lille smule lys og varme.

Vi har set nærmere på, hvordan vi med små justeringer i hverdagen kan spare på energien og fået gode råd fra Henrik Bisp, der er Fagekspert hos Bolius.

1. Skru ned for varmen…

I de fleste offentlige bygninger skal man sænke temperaturen til 19 grader, og i hjemmet anbefaler man, at der er mellem 20 og 22 grader. Men tag en ekstra trøje, uldne undertrøjer og sokker, så sparer I lidt på varmen, denne vinter. Forhåbentlig er det hele blevet bedre næste år.

”Hvis man stiller sin termostat på radiatoren på 3, vil det i de fleste tilfælde betyde, at radiatoren vil opvarme rummet til 20 grader. For hver en grad, man sænker rumtemperaturen, kan man spare op til 5% af forbruget,” siger Henrik Bisp. Han råder desuden til, at man tjekker, at huset er godt isoleret, så det ikke taber for meget varme, og at varmekilder og termostater fungerer optimalt.

2. Tænd op

Hvis man har en brændeovn eller en pejs, kan man med fordel supplere varmen i boligen med den og spare på varmeregningen. ”Man skal være opmærksom på, at brændeovnen er effektiv og har en høj virkningsgrad. At det, den er tæt – hvilket både har betydning for effektiviteten, men også for om indeklimaet unødigt udsættes for partikler. Man bør ikke bruge en åben pejs af hensyn til partikeludledning,” siger Henrik Bisp.

SPARETIP: Fyr med rent og tørt kløvet træ, der har en fugtighed på højst 18 procent. De bedste sorter er sorter som; avnbøg, bøg, ask og eg. Ved afbrænding afgiver træet kun den mængde CO2, træet optog, mens det voksede, og varmen er derfor CO2-neutral.

3. Varm hele huset op

Det kan være fristende at lukke dele af huset ned og kun have varme på nogle steder. Men faktisk kan du være uheldig, at fugten i hjemmet vil søge mod det uopvarmede rum og kondensere, hvorved der er risiko for skimmel. Derfor vil Henrik Bisp anbefale, at man har varme på i hele huset.

SPARETIP: Det er faktisk billigere at holde samme rumtemperatur med 3 radiatorer end med 1 radiator. For jo flere radiatorer du har tændt, jo mindre varm skal radiatoren være for at holde den ønskede temperatur.

4. Tag kortere bade

Hvis du korter 5 af familiens ugentlige brusebade ned fra 15 til 5 minutter, kan du spare 4.900 kr. om året ifølge Energistyrelsens beregninger. Hvis du tager et brusebad i varmt vand på 10 minutter, kan det ifølge Bolius koste mellem 14-28 kr., men skifter du til en vandbesparende bruser, koster det samme bad mellem 8,40-14 kr.

SPARETIP: Tjek din varmtvandsbeholder. Den optimale temperatur er 55 grader og er den over det, kan du med fordel skrue ned. Du kan spare cirka 250 kr. om året, hvis du sænker temperaturen fra 60 til 55 grader i en varmtvandsbeholder på 100-110 liter.

5. Udskift dine gamle apparater

Har du en gammel kummefryser eller vaskemaskine kørende, kan der faktisk være meget at spare ved at skifte det til et nyere i en bedre energiklasse. Henrik Bisp giver følgende eksempel:

”Benytter du en ældre vaskemaskine med energimærke A (efter den gamle energimærkeordning), bruger maskinen 245 kWh årligt, hvis du vasker fire gange om ugen. Køber du en ny vaskemaskine med energimærket B efter den nye energimærkeordning, reduceres strømforbruget til 108 kWh årligt. Så mere end en halvering af forbruget.”

6. Anskaf en energimåler

Det kan variere rigtigt meget fra apparat til apparat, hvor meget energi, det bruger. Derfor anbefaler Henrik Bisp, at man anskaffer en energimåler og måler alle de ting, hvor det er muligt. Det er den bedste måde at finde ud af, hvad forbruget er på de enkelte, og om de skal udskiftes, eller om du skal tænke over, hvor meget du bruger de forskellige apparater.

SPARETIP: En induktionskogeplade bruger samlet set mindre strøm end en almindelig kogeplade.

SPARETIP: En stationær computer vil sandsynligvis have et større forbrug, da den har en større processor, større grafikkort og så videre end en bærbar computer.

7. Gør det hyggeligt

I Danmark er vi eksperter i hygge. Og vi varmer os ved hyggen, selvom det kan lyde som en kliché. Men hvis vi sidder tæt sammen, finder tæpper frem eller tænder et stearinlys og hopper i hyggestrømperne, får vi varmen. Samtidig kan vi gå tilbage til de gamle dyder, slukke fjernsynet og spille et spil sammen eller læse en god bog – det er gratis og hyggeligt.

8. Motionér

Er det koldt på hjemmekontoret eller på arbejdet? Hvis du bare en gang i timen rejser dig op og laver englehop, squats eller blot jogger lidt på stedet, får du varme i kroppen og afgiver også en lille smule varme til rummet. Og så er det jo faktisk ret sundt.

Den smukt restaurerede eremitage fra Christian den Fjerdes tid er bygget om ad flere omgange og rummer nu en sommercafé, som også åbner i måneden op til jul.

Herkulespavillonen er et tidligere kongeligt lysthus til Rosenborg Slot, som ligger smukt for enden af Kavalergangen ud mod Sølvgade i Kongens Have. I seks år har bygningen fungeret som café og er én af byens mest stemningsfulde! Pavillonen til sommerslottet Rosenborg har været fredet i over 100 år og har siden opførelsen i begyndelsen af 1600-tallet levet en omskiftelig tilværelse med flere ombygninger. Den nuværende klassicistiske udformning stammer fra den – i modsætning til tidsånden i 1770´erne – historisk interesserede arkitekt C. F. Harsdorff, som hellere renoverede og forandrede end rev ned og byggede nyt.

Da Kong Christian den Fjerde byggede lystslottet Rosenborg, blev der udtænkt et system af skjulte lydkanaler, så kongen og hans gæster kunne høre musik på første sal, mens orkestret sal nedenunder. Sådan et system blev gentaget i lysthuset, der under Kong Christian den Femte blev ombygget til eremitage (enebolig hvor ejeren kan trække sig tilbage) med køkken i underetagen beklædt med hollandske kakler. Her blev bordet dækket og hejset op til gæsterne gennem en lem, lige som på Eremitageslottet i Dyrehaven.

Omkring 1710 var pavillonen forladt af kongefamilien, og skulpturerne på facaden forfaldt. I 1772 gennemgik en kommission have og lysthus og fandt, at kun skulpturen Herkules og Løven, som Frederik den Fjerde havde købt af en florentinsk billedhugger under et Italiensophold, var værd at bevare. Da C. F. Harsdorff kom ind i billedet, ombyggede han eremitagen og fik Herkulesskulpturen restaureret. Der blev desuden hugget en dyb midter-niche ind i bygningen, hvor Herkulesskulpturen blev placeret mellem et par søjler. I siderne blev etableret to nicher hvor statuerne af Orpheus og Erurydike – også anskaffet i Italien – blev anbragt.

I 45 år har lokale ildsjæle hentet store navne fra ind- og udland til at spille i Søllerød Jazzklub. Den blev grundlagt af en ung lærer sammen med entusiastiske forældre, elever og kolleger på hans skole.

Man behøver ikke være udpræget jazzfan for at melde sig ind i Søllerød Jazzklub eller komme der som gæst. For det er stemningen skabt mellem musikere og publikum, som gør besøget i klubben til en oplevelse. Det forsikrer folkene bag, som peger på jazzklubben som et sted at føle sig godt tilpas.

Det var den unge jazzinteresserede lærer på Nærumgårdskolen, Jens Bruhn, som midt i 1970´erne tog initiativ til at starte Søllerød Jazzklub. Med sin familie var han lige flyttet til området, som han skuffet måtte konstatere var en jazzmusikalsk ørken. Musikken havde han allerede stiftet bekendtskab med i sin egen skoletid og siden på seminariet og københavnske jazzklubber og spillesteder som Jazzhus Montmartre i dette spillesteds guldalder i Store Regnegade.

De første år foregik Søllerød Jazzklubs aktiviteter i Nærumgårdskolens kælderteater, også kaldet den sorte kælder med Søllerød Scenens aktiviteter, kammerkoncerter, forfatteraftner m.m. I følge Jens Bruhn manglede der dog noget vigtigt nemlig jazzmusik, hvilket han rådede bod på i samarbejde med jazzinteresserede forældre, elever og kolleger på skolen. 11.februar 1977 slog klubbens bestyrelse dørene op for den første jazzaften i den nye klub. Et af datidens mest populære orkestre, Fessors Big City Band, spillede for fulde huse, og der blev danset og slidt på gulvbelægningen.

Søllerød Jazzklub præsenterer fortsat jazz med etablerede musikere og orkestre. Samtidig har klubben en ambition om at dyrke jazztalent i lokalmiljøet. En sæson i Søllerød Jazzklub byder på otte arrangementer mellem september og april, som oftest første fredag i måneden. Men klubben har også pop-up-koncerter på andre ugedage, hvilket annonceres løbende.

www.sollerodjazzklub.dk

Flere genrer i én gryde

Jazz har sin oprindelse et sted mellem europæiske og afroamerikanske musiktraditioner med ragtime, blues og gospel som tidlige eksempler. Genren er kendetegnet ved musikernes frihed til at improvisere. Jazz har rødder i vestafrikanske slavers musik knyttet sammen med europæisk marchmusik, vaudeville og engelsk-amerikansk folkesang. Jazz opstod i det sydlige U.S.A. omkring år 1900 med New Orleans som epicenter. Oprindelig var jazz folkelig dansemusik, men den udviklede sig efter Anden Verdenskrig til verdensomspændende kunstmusik.

Kulturcenter Mariehøj på Øverødvej danner rammen om Søllerød Jazzklubs arrangementer. Til koncerter kan bestilles jazzmenu i forvejen.

Mange jazzkoryfæer har i tidens løb lagt vejen forbi Søllerød Jazzklub. Her er sangeren Bjarne ”Liller” på scenen i 1978.

Efter corona-aflysninger har jazzklubben fået Pierre Dørge & New Jungle Orchestra til byen 4. november. Orkestret blev stiftet i 1980.

Det 17 personer store Rudersdal Bigband med trompetist Henrik Bolberg spiller 2. december med afsæt i bl.a. Duke Ellingtons musik.

Søllerød Jazzklub fejrer 45. jubilæumsår med swingende musik at lytte og danse til. Der er kendte navne i form af bands og solister.