I nabolandet Sverige er de vilde med haver. Af alle slags. Slotshaver, barokhaver, rosenhaver, renæssance-haver og finurlige haver skabt af kendte havefolk og ditto kunstnere. Alligevel er det en  en – i hvert fald rent udseendemæssigt set – langt mere ydmyg svensk have, som er den mest interessante.

Her er humlehave og æblegård. Lystgård, prydhave, urtegård, kålhave, stokroser, enge, stier, heste, får og køer – og det hele ”skabt” af et ægtepar som for lang tid siden besluttede at vie deres liv til at fortælle om og ikke mindst vise alverden, hvad det var som optog en af Sveriges mest kendte videnskabsmænd, botanikeren, lægen og zoologen Carl von Linné, i sit livsværk. Manden, som ”opfandt arterne”. Stedet hedder Linnés Råshult og ligger nær Älmhult i det sydlige Sverige.

Gården er åben det meste af året og er et 42 hektar stort kulturreservat med særlig historisk værdi og fokus på at levendegøre og vise det tidlige 1700-tals landskab, som det så ud da Carl von Linné blev født. Stedet aspirerer til at komme på Unescos Verdensarvsliste, og dagligt er der rundvisninger, som fører den besøgende ind i og tilbage til den oplysningstid i Europa, som Carl von Linné var en del af. Og hvis forskning var banebrydende.

Søn af en præst

Carl von Linné blev født på gården Råshult i 1707. Og som søn af en præst, der selv var meget optaget af natur og botanik, var det måske derfor ikke overraskende, at barnet Carl selv udviklede en stor kærlighed og interesse for samme.

Og da Linnes far – som præst i et lille samfund – sideløbende havde den vigtige funktion at være kundskabsformidler for sognets beboere, lærte Carl tidligt, at naturen indeholder en stor og vigtig viden om liv og næring, som han både kunne se, smage på og forundres over.

Bl.a. var Carls fars præstehave et skatkammer af lægeurter, og selvom faderen helst ville at lille Carl skulle følge i hans fodspor og blive teolog også – var det dog studierne i naturens mysterier, som kom til at optage Carl von Linné mest.

Carl von Linné

Han ”opfandt” arterne og racerne

Resultatet af Carls studier blev et nyt system til at artsbestemme og klassificere dyr og planter efter et latinsk dobbeltnavne-system, som vi anvender den dag i dag. Og som bygger på, at alt liv skal bære en videnskabelig betegnelse med to navne: et slægtsnavn og en artstilføjelse.

Systemet fik navnet ”Systema Naturae” og blev første gang publiceret i 1735 og er siden revideret 10 gange op til 1758.

 I værket opdeler Carl von Linné ethvert dyr og enhver plante som tilhørende en art.

Arter, der ligner hinanden, tilhører en slægt, der igen samles i en højere kategori. Eksempelvis tilhører arten musvåge slægten ”buteo”, der tilhører familien ”høgefugle”, der tilhører ordenen ”rovfugle”, der tilhører klassen ”fugle”, der tilhører klassen ”hvirveldyr”.

 Det såkaldte seksualsystem – inddelingen af planter efter deres frugtanlæg (støvdragere og støvfang) – er også skabt af Carl von Linné og ligeledes beskrevet i værket ”Systema Naturae”, som også beskæftiger sig med en opdeling af menneskeheden i forskellige  racer med tilhørende mentale karaktertræk.

Bl.a. mente Carl von Linné, at indianere var hidsige, afrikanere var sløve, og europæere var glade. At Linné klassificerede mennesker og satte dem i samme slægt som aberne, forargede naturlivis kirken i samtiden, og Linné blev på et tidspunkt bandlyst af paven. Dog uden større virkning, for han fortsatte ufortrødent sit arbejde indtil sin død i 1778.

Står som dengang

På Linnés Råshult kan man i dag få en fornemmelse af de omgivelser, som Carl von Linné blev født ind i. Barndomshjemmet står som dengang, og det samme gør haverne og de store engarealer omkring den ydmyge præstegård.

 Siden 1988 har ægteparret Michaelsson nemlig ved stort slid og en næsten ”linnesk” kærlighed til naturen ført landskabet tilbage, som det så ud dengang i 1700-tallet.

 Selv de vækster, som voksede på Carl von Linnés tid kan den besøgende finde i både urtegården, humlehaven, kålhaven og prydhaven. Ud fra en vækstfortegnelse, som Linné lavede i vinteren 1731 over samtlige de vækster, som var i hans fars have, har ægteparret genskabt alt. Nogle af væksterne har de bl.a fundet frø fra i jorden på stedet og fået dem til at spire igen.

I urtehaven kan man derfor se alle de lægeplanter og krydderurter, som blev brugt medicinsk i Linnés samtid, mens man i kålhaven ser mangfoldigheden af de grøntsager, som blev spist i et præstehjem i 1700-tallet.

 I humlehaven ses naturligvis humle i store mængder, for det var langfra kun til ølbrygning, at humle blev dyrket. I Sverige var det i 1700-tallet vedtaget ved lov at dyrke humle, blandt andet fordi man brugte humle til konservering af madvarer.

 Lysthaven er et kapitel for sig. I 1705 skabte Carl von Linnés far, præsten Nils Linné, en lille, helt speciel have som en kærlighedsgave til sin hustru. Haven forestiller et middagsselskab med dækket bord og otte gæster placeret på stole rundt om bordet. Buske og træer forestiller naturligvis gæsterne og forskellige planter forestiller madretterme.

Cafeteria og butik

 På hele det store areal som Linnés Råshult dækker over, findes der 11 kilometer afmærkede vandrestier fordelt på tre ruter, som leder den besøgende rundt i den spændende have/kulturlandskab. Alt på stedet dyrkes den dag i dag, som man gjorde det på Linnés tid, og i det hyggelige cafeteria kan man købe en økologisk frokost, lavet af de råvarer, som man dengang brugte i husholdningen på præstegården. Udenfor cafeteriet kan børn lege i og forundres over naturen i Carls have – en tro kopi af en lille have, pyntet med fine dyrefigurer, som Linnés far i sin tid lavede til lille Carl.

Hele Familiens Linné flyttede senere til Möckelnäs, hvor der i 2007 blev opført et orangeri og i 2009 bygget et kundskabscenter tilegnet Carl von Linné. Kunskabscentret i Möckelnäs ligger kun få kilometer fra Råshult og byder på en herregård, hvor man kan overnatte, fantastiske haver, samt vekslende udstillinger om Linnés livsværk og forskningsrejser.

Rejsefakta:

Om åbningstider på Linnés Råshult se mere på www.linnesrashult.se.

Gården har udover cafe, som serverer kaffe og frokostretter, også en lille butik, der sælger diverse interessant litteratur om Carl von Linné. I sæsonen er der også både foredrag og forskellige arrangementer.

Byen Älmhult er i øvrigt byen, hvor Ingvar Kamprad i 1953 grundlagde møbelfirmaet IKEA – først som postordrefirma. Hele møbelfirmaets historie kan i dag fås i et IKEA-museum, som er indrettet i byens gamle varehus. Hele 4 etager fylder udstillingen.

IKEA-museets adresse er: Ikeagatan 1, 343 36 Älmhult. Der er åbent hver dag fra 10-18, dog ikke den 24.12, 25.12 og 31.12.

Siger navnet Lorenza Luti dig noget? Måske ikke. Men hvis du var italiener, så var du ikke i tvivl. Hun er arvtager til et af Italiens største designdynastier, Kartell. Og Liebhaver Boligen har fået et helt eksklusivt interview med kvinden, som anses for den italienske designbranches kommende førstedame. Lorenza Luti er ikke blot datter af en af landets mest magtfulde mænd i branchen, Claudio Luti, hun er også Marketing & Retail Director hos Kartell, og arbejder side om side med sin far. Hun er ansvarlig for kontakten til designerne (som tæller de allermest prominente navne som Philippe Starck, Patrizia Urquiola, Piero Lissoni, Rodolfo Dordoni og mange, mange flere), for at udvikle produkter, arbejde med strategier, skabe brand awareness og formidle Kartells filosofi over hele verden. Hun er desuden ansvarlig for Kartell Museo, et moderne museum, hvor man kan opleve alle de ikoniske designobjekter samt historierne og processerne bag dem – ja, hele arven.

Lorenza Luti er født ind i en verden af design, og hun har “inhaled the air” af Kartell fra hun var en ganske lille pige. Firmaet er grundlagt af hendes bedstefar Giulio Castelli, som var ingeniør, og hendes bedstemor, arkitekten Anna Castelli Ferrieri. Efter endt uddannelse i økonomi med speciale i marketing og strategisk ledelse, gik hun ind i familievirksomheden i 2005. Inden da havde hun et pit stop hos det luksuriøse modehus Zegna. Men hendes identitet lå hos Kartell.

Der er en stærk tradition for familievirksomheder i Italien. I alle industrier – og gennem århundreder. At arbejde i en familievirksomhed kan have fordele, men også ulemper. Det er en erkendelse, mange har gjort sig, og i Danmark har vi ikke nær den samme kultur som i Italien. Gensidige forventninger generationerne imellem kan komplicere tingene, men for Lorenza Luti er fordelene dog flest.

”Det er klart, at det kan være svært en gang imellem, men det er et stort plus at vokse op i og sammen med virksomheden, har den i sin dna, og at man har muligheden for at være helt tæt på processerne fra idé til færdigt produkt. Og når man arbejder sammen med sin familie – i mit tilfælde min far og min bror Federico, som arbejder i den kommercielle afdeling, kan man støtte sig til hinanden, ikke kun professionelt, men også menneskeligt og følelsesmæssigt”.

En stor del af hendes opgave er i disse år at formidle den turn around, som Kartell står midt i. De fleste af os tænker måske stadig plastic og polycarbonat, når vi tænker på Kartell. Men de senere år har Kartell investeret massivt i forskning og i at omstille produktionen, og lancerer nu møbelkollektioner i træ og i genanvendelige, nye materialer, bl.a. bioplast. Som de fleste i designindustrien har Kartell øget bevidstheden om ressourcerne, og har i de sidste 5-6 år har Lorenza Luti & Co. arbejdet seriøst og ambitiøst med en grøn, bæredygtig strategi for fremtiden, et manifest: ”Kartell Loves The Planet”.

”Innovation er nøgleordet i familien Kartell. Vi finder løsninger. Det ligger i brandets essens”, fastslår Lorenza Luti.

Et godt eksempel på udviklingen er det 50 år gamle opbevaringsmøbel, klassikeren Componibili, som er blevet produceret i en ny version med et revolutionerende bæredygtigt materiale. Bio Componibili bliver produceret af restaffald fra landbruget, der ikke er beregnet til fødevarekæden. Den nye stol af Philippe Starck A.I. er også et bud på fremtidens møbelproduktion – stolen er udelukkende skabt af genbrugsmaterialer.

At Kartell nu også har både træmøbler, som Starcks Earl of Wood og Viscount of Wood, og polstrede møbler, som for eksempel Patrizia Urquiolas nye kollektion Lunam, er godt nyt for det danske marked. Det er en mere blød og skandinavisk stil, som stadig passer perfekt ind i resten af Kartells enorme sortiment og eklektiske design-portefølje. Og de nye møbler kan sagtens mikses med Kartell-klassikere og bestsellere. Udover bæredygtige møbler har Kartell særlig fokus på at udvikle energibesparende lamper, også produceret af genanvendelige materialer.

Lorenza Lutis eget favoritdesign er Bourgie-lampen og Louis Ghost-stolen, sidstnævnte ikon af Philippe Starck har 20 års jubilæum i år.

”De transparente møbler blender ind i alle interiører. De passer til alt. Så de har en særlig plads i mit hjerte, måske også fordi de kom frem i netop de år, hvor jeg startede i firmaet”.

Lorenza bor – naturligvis – med Kartells design og møbler, som hun selv er med til at give liv fra de første skitser til lanceringerne, der oftest sker under Salone del mobile-messen i Milano, som i år finder sted i juni. Når hun selv finder inspiration, sker det i kunsten, musikken, moden, litteraturen.

”Men allermest, når jeg rejser eller er ved havet. Det er her, sindet er åbent”, pointerer hun.

Nye horisonter. Nye vinde, der blæser i den 73-årige virksomhed. Og i dag arbejdes der mere end nogensinde 360 grader rundt i designsfæren. Innovationen fører nemlig mange ting med sig – senest har Kartell lavet briller og solbriller, The Kartell Eyeware Collection, en kollektion med 68 styles i bæredygtige materialer, som mimer Kartells distingte formsprog og industrielle designæstetik – formerne er inspireret af nogle af Kartells ikoniske designs. Legende, eksperimenterende, udfordrende.

Det er design, der holder en livstid. Sådan har du måske ikke tænkt om Kartell før – men det kan du god begynde at gøre nu. Det er design anno 2022 ”the Kartell-way!”.

Kartell

Grundlagt af Giulio Castelli i 1949. I de første år tog Kartell sine første skridt for at producere design, der skulle komme til at symbolisere “Made in Italy”. Kartell var det første firma, der brugte plastik til avancerede møbler – legende og farverige. I 1988 overtog Claudio Luti, Giulio og Anna Castellis svigersøn, virksomheden som præsident for Kartell. Han havde en baggrund inden for mode og en kæmpe kærlighed til perfektion og smagfuldt design. Luti bød velkommen til designere og arkitekter som Philippe Starck, Ron Arad, Antonio Citterio, Ferruccio Laviani, Piero Lissoni, Patricia Urquiola, Mario Bellini, Alberto Meda og Vico Magistretti, som var ansvarlige for mange af de ikoniske produkter, vi kender i dag. Efter mange års forskning og takket være en revolutionerende innovation blev Kartell den første virksomhed i verden til at bruge polycarbonat til at producere møbler i 1999. Kartell er en virksomhed, der ser ud i fremtiden, med Claudio Luti og hans børn Lorenza og Federico i front. I dag – som fra starten for 73 år siden – eksperimenteres der konstant med nye teknologier og nye materialer. Kartell har siden 1967 haft hovedsæde i Noviglio i udkanten af Milano – her ligger også både fabrik og museum.

Kartell har 600 ”Kartell Spaces” over hele verden, og vil åbne butik i København i 2023. Under 3 Days of Design (15.-17. juni) vil Kartell have en eksklusiv udstilling af deres nyheder hos Illums Bolighus.

Vi har spurgt anlægsgartner og Formand for Danske Anlægsgartnere Søren Sømod, Holte, om hvorvidt gødning er uundværlig i haven.

Hvilke vækster kan ikke undvære gødning?

”Man skal spørge sig selv, hvad man vil med sin have. Men efter min mening skal der altid gødning til. Generelt kan man sige, at planter man vil have et udbytte af for eksempel roser, stauder og urter i køkkenhaven skal der gødes for at få et ordentligt udbytte. For eksempel skal roser helst gødes minimum tre gange i sæsonen for at holde dem sunde og rigt blomstrende. En rose, som er gødet optimalt, vil samtidig være mere modstandsdygtig over for svampesygdomme og skadedyr. Hvis der er dele af haven, som passes mere ekstensivt, giver det naturligvis ikke mening at gøde”.

Skal man gøde græsplænen?

”Det kan diskuteres, og nogen er ligeglade med mos og visne partier. Men skal plænen holdes sund og grøn, skal der gødning til. Om der bruges organisk gødning i pille-form eller kunstgødning er en holdningssag. Om der skal doseres meget eller lidt, kan man kun vide ved at få foretaget en jordbundsanalyse på sin grund”.

Hvad er typiske fejl, der begås?

”En typisk fejl er, at man ikke spreder gødningen jævnt ud men lægger den i klumper, som ikke kan optages eller lige frem brænder planten af ved at være for koncentreret. Derfor kan jeg anbefale at anskaffe en gødningsspreder for at opnå en jævn fordeling. Mange gøder i eller før regnvejr, men faktisk bør man gøde i tørvejr”.

Hvor skal der ikke gødes?

”Træer og busketter der er veletablerede behøver ikke gødning. Det samme gælder veletablerede hække. Med mindre man kan se, at de trænger til omsorg”.

Er organisk gødning bedre end kunstgødning?

”Nej det er et spørgsmål om holdning, for der er intet belæg for, at det ene er bedre end det andet. Selv bruger jeg organisk gødning, når jeg kaldes ud til at klargøre haver. Det er bundet i jorden i længere tid, så det er planterne, der får glæde af det, uden at det når at blive vasket ud af jorden”.

Hvor glemmer folk at gøde?

”Krukker med blomster er meget udsatte og skal gødes flere gange i løbet af forår og sommer, hvilket ofte forsømmes. Eventuelt kan det klares med gødningstabletter, som frigør gødning langsomt i løbet af sæsonen”.

Gødningstyper er en trossag

Kunstgødning indeholder ofte mere kvælstof end organisk gødning. Det er derfor lidt mere effektivt men kan også komme til at svitse partier på græsplænen, hvis det ikke fordeles jævnt. Kunstgødning kræver mere energi at fremstille end organisk gødning i pille-form. Kunstgødning lugter ikke. Naturgødning fra landbruget kræver transport og lugter. Hele processen med naturgødning kræver større tålmodighed end at åbne en pose.

Laura Drasbæk – den danske Demi Moore

Jeg er på vej til et interview med skuespillerinden Laura Drasbæk. Laura laver tv-serie, men hendes nye kærlighed hedder keramik, og jeg kan ikke lade være med at tænke på Demi Moore i filmen Ghost. Jeg finder 60´er hittet af The Righteous Brothers, Unchainged Melody, frem på min telefon. Woah, my love, my darling/I´ve hungered for your touch/A long, lonely time. Og i takt med min cykels pedaltråd udspiller den ikoniske scene fra 1990-filmen sig på min indre storskærm, hvor en korthåret Demi Moore og en gennemsigtig Patrick Swayze, i et spøgelseserotisk øjeblik, sidder sammen på en drejebænk og leger med ler i en atelierlejlighed i New York.

 

En bil dytter mig tilbage til virkeligheden. Det er ikke New York, det er Nørrebronx. Atelierlejligheden er lige ved og næsten og alligevel ikke helt, det er en andel. Og Demi Moore er absolut ikke i nærheden af, hvor jeg befinder mig lige nu. Eller er hun? Nej, det er hun ikke. Men det er Laura Drasbæk til gengæld. Med ler under neglene og et lidt længere hår end kort. Og det er pretty damn close to Ghost. Hun må være den danske Demi Moore. Ingen tvivl om det. Jeg entrerer.

 

Jeg synes, det er sjovt at snakke om keramik. Jeg brænder for det. Det er en kæmpe lidenskab, siger Laura som noget af det første, mens hun stiller en hjemmelavet kop kaffe foran mig. I dette tilfælde er det både kop og kaffe, der er made by Drasbæk. Den kan gå i opvaskemaskinen, tilføjer hun med mælkens komme og smiler.

Hvad fik dig i gang med ler? Var der stille i skuespillerlandet?

Ja. Det var der. Jeg var uinspireret og kedede mig i mit liv, og så meldte jeg mig spontant til et keramikkursus. Jeg kunne lige så godt have valgt et akvarelmalerkursus eller et madkursus. Det var lidt for sjov, men også for at undgå de endeløse kaffeaftaler med alle de andre arbejdsløse skuespillere. Jeg blev virkelig grebet af det. Det var pissesjovt. Lige inden kurset sluttede, fik jeg så rollen i Sommerdahl, (tv-krimiserie, TV2 Charlie/TV2Play, red.) Det er typisk. Når man endelig er ved at lukke ned for noget, så dukker mulighederne pludselig op.

 

Så skuespillerbranchen fik sat en krog i dig igen?

Jeg føler egentlig ikke, at den har en krog i mig. Efter 30 år i skuespillerfaget, føler jeg endelig, at jeg har gjort mig uafhængig af branchen. Jeg er blevet ligeglad. Jeg vil selvfølgelig gerne lave noget, når det kommer, men hvis der ikke kommer noget fedt min vej, så er jeg lige så lykkelig. Og det er første gang, jeg kan sige det. For det har altid været sådan lidt vemodigt for mig, hvor de tiltag jeg foretog mig væk fra skuespillet, altid var andenrangs. Det er det ikke længere. Og så er det jo fedt, man kan kombinere tingene.

 

Marianne Sommerdahl, din karakter i tv-serien Sommerdahl, er endda en stor og gennemgående figur?

Ja. Og får man så den rolle, fordi man siger; fuck nu gider jeg ikke mere. Eller er det skæbnen, der siger; argh, vent nu lige lidt. Uanset hvad, så fik jeg bare tilbudt rollen. Og får første gang i flere år havde jeg ikke tid. Typisk. Mærkeligt. Men man ved jo også, at skuespillerhalløjet holder op igen, det gør keramikken ikke. Nu ved jeg, hvordan jeg skal tjene min penge – men vigtigere er, at nu ved jeg, hvordan jeg skal underholde mig selv. Og det er ret vigtigt. Hvis jeg udelukkende havde skuespillet, ville jeg blive sindssyg. Jeg har ikke lavet skuespillerarbejde siden sidste sæson af Sommerdahl, og hvis jeg ikke havde keramikken, så havde gået rundt i et halvt år uden at lave noget, været lidt på dagpenge og lavet rigtig meget yoga hver eneste dag.

 

 

”Det er jo nok nemmere at huske mig end en eller anden keramiker i Svendborg,

som ikke dukker op på skærmen i en tv-serie”

 

 

Men din succes som Marianne Sommerdahl på tv og succesen som keramikeren Laura Drasbæk med eget værksted hænger vel sammen?

Jo, helt sikkert. I starten havde jeg ikke mit eget værksted. Men så begyndte jeg at bygge det. Og det skal jo siges, at det ville jeg ikke have kunnet, hvis ikke det var for min løn på Sommerdahl. Så, ja. Tingene hænger sammen.

 

 

”Branchen har på en måde lukket døren.

Jeg føler ikke rigtig, jeg er en del af den verden længere”

  • Keramiker, Laura Drasbæk

 

Jeg har en smutvej til folket gennem min skærmtid i Sommerdahl. Folk kan jo genkende mig. Det er jo nok nemmere at huske mig end en eller anden keramiker i Svendborg, som ikke dukker op på skærmen i en tv-serie. Sommerdahl er den tredje mest sete serie i Danmark, så på den måde er det jo en kæmpe fordel for mig som keramiker at få sat et ansigt på keramikken. Jeg havde aldrig været, hvor jeg er i dag med keramikken, hvis ikke jeg havde været skuespiller ved siden af. Aldrig. Men jeg har altså kun Sommerdahl i min kalender som skuespiller. Branchen har på en måde lukket døren. Jeg føler ikke rigtig, jeg er en del af den verden længere.

 

 

”Jeg havde aldrig været, hvor jeg er i dag med keramikken,

hvis ikke jeg havde været skuespiller ved siden af. Aldrig”

 

 

Det er vel lige så svært at få succes indenfor keramik, som det er indenfor skuepil?

Ja. Men som skuespiller jagter man hele tiden, hvad andre søger. Det er meget anstrengende. Jeg er simpelthen så glad for, at jeg har sluppet af med at ville have noget fra nogen. Jeg er for gammel til det. At gå rundt med et spinkelt håb om at få kastet en lille luns, der kan kaldes et job – det bliver så hun det. Jeg synes, det er rædselsfuldt. Det er fedt bare at kunne sige; det gider jeg ikke.

 

”Jeg synes, det er sjovt at være skuespiller, men jeg gider ikke lefle for det længere”

  • Laura Drasbæk

Misforstå mig ikke. Jeg gider godt arbejde, jeg synes, det er sjovt at være skuespiller, men jeg gider ikke lefle for det længere. Det gider jeg bare ikke. Nu sidder jeg i stedet og ser Løvens Hule og tænker over den rigtige markedsføringsstrategi, mens jeg overvejer hvilke billeder, jeg vil lægge ud og ikke vil lægge ud, om jeg skal være med på billederne eller ej. Det er vildt sjovt, når det er ens eget. Instagram er mit eneste talerør. Her kan jeg se, hvem det er, der følger mig. Er det mænd eller kvinder, gamle eller unge, og hvor mange likes er der på billedet, hvor mine hænder holder om koppen, og hvor mange er der på det uden hænder? Skal jeg rense mine negle for ler, eller skal jeg lade være? Hele tiden bevidste beslutninger i en forretningsstrategi, og det synes jeg er vildt spændende.

 

 

”Jeg kæmper meget med at tøjle min forfængelighed.

Jeg vil ikke være slave for forfængelighed”

  • Drasbæk, skuespiller og keramiker

 

Du lader til at være en kvinde – og skuespiller – med god smag. Er æstetikken i fokus i dit keramikarbejde?

Jeg tror, at en af grundene til det er gået godt er, at jeg har en ret god stilfornemmelse. Det har jeg bare aldrig haft samme mulighed for at benytte som skuespiller. Der går man ind i sminke- og kostume-afdelingen, bliver klædt på og acceptere hvad end det er, de propper på en. For mig, har det altid været vigtigt som skuespiller ikke at være personligt krukket omkring, hvordan jeg skal se ud i en rolle, for jeg kan mærke, at min tvivl omkring en orange dragt i Sommerdahl er en personlig tvivl, da jeg ikke kan vide, hvordan den egentlig vil gøre sig på den tv. Det kan jeg ikke vurdere, så min egen smag sidestilles i den situation. Som skuespiller ser man ofte sig selv meget. Det er godt for forfængeligheden. Men jeg kæmper meget med at tøjle min forfængelighed. Jeg vil ikke være slave for forfængelighed.

 

 

Manden i mit liv

Vi bliver pludselig afbrudt af et åbent vindue, der af uforklarlige årsager og uden forvarsel smækker hårdt i. Det gibber i mig. Ghost. Er det alligevel Demi Moore foran mig, som nu rejser sig for at lukke vinduet op igen, så Swayze-spøgelset har fri adgang fra det hinsides? Wait for me, wait for me/I´ll be coming home, wait for me. 

 

Tror du på spøgelser?

Jeg tror på et liv efter døden, på reinkarnation. Jeg tror på mange liv, og at der sker alt muligt dejligt, når man dør. Og det tror jeg på mere end nogensinde før. Men det er først for nyligt, at jeg er begyndt at anerkende, at jeg tror på det. Jeg har altid benægtet, at jeg tror på det, og anerkendelsen af det er en stor omvæltning. Jeg har altid syntes, det var lidt ubegavet at tro på mere mellem himmel og jord. Så jeg har altid følt mig lidt dum ved tanken om at give efter for noget barnagtigt i sig selv, hvis man troede på det. Det har været svært at give mig selv lov til at gå den vej med at tro på noget i den retning.

 

Hvad har du været i et tidligere liv?

Jeg tror, jeg har være mange ting, men én ting ved jeg med sikkerhed: Jeg været mand rigtig mange gange. Jeg har altid haft en grundfølelse af at være mand. Lige siden jeg var barn, og min mor gav mig kjole på, hvilket gav mig en akavet følelse. Jeg har været korthåret det meste af min barndom og voksenliv og haft en grundfølelse af at være mand.

 

 

”Jeg ved, hvordan det er at have en pik. Jeg ved det bare. Jeg ved,

hvordan der bliver varmt i skridtet, og hvordan det er at sætte sig på sine nosser”

-Laura Drasbæk om reinkarnation

 

Jeg har aldrig været til kvinder, det er udelukkende en grundfølelse af at være mand, selvom jeg i den grad føler mig som kvinde. Jeg ved, hvordan det er at have en pik. Jeg ved det bare. Jeg ved, hvordan der bliver varmt i skridtet, og hvordan det er at sætte sig på sine nosser. Det er som om, det er et minde. Hvis der findes reinkarnation, har jeg været mand mange gange.

 

 

Ældre uden dødsangst

Vi drikker lidt mere kaffe. Katten Louis (eller er det Swayze reinkaneret?) smyger forbi min arm. Jeg kommer til at tænkte på alder og dødelighed. Laura Drasbæk er 47 år, vi er næsten jævnaldrende, og med den bevidsthed dukker spørgsmålet om alder op i min tankerække, om den danske Demi har det godt med at blive ældre.

  

Det har jeg det ok med. Selvom jeg har det lidt hårdt med at se noget af det, vi har lavet for et år siden på Sommerdahl. Jeg ser hurtigt ældre ud, synes jeg. Det har jeg det lidt svært med. Jeg arbejder som sagt med min forfængelighed og forsøger at rumme, at der er forskellige niveauer.

 

Så ingen dødsangst?

Jeg har hørt nogle bøger om at erkende sin egen dødelighed. At anerkende, at livet er en tid, vi har og er blevet givet, og det synes jeg er heftigt. Nogle beslutter sig for at være gamle. Det er jo det, man ikke skal. Man må ikke vælge at være gammel, før man er det. Det er vigtigt i vores alder at genopfinde os selv. Det føler jeg, jeg har gjort ved at lave noget andet og opdage, at der er sted, hvor lidenskaben er lige så stor, hvor man stadig kan sætte noget nyt i gang, starte på en frisk, og hvor man bliver gammel på en måde, hvor man ikke er gammel.

 

 

”Man må ikke vælge at være gammel, før man er det.

Det er vigtigt i vores alder at genopfinde os selv”

  • Laura Drasbæk, 47

 

 

En god måde at blive gammel på er at være ydmyg overfor, at kroppen skal have lidt mere tid, og at man ikke kan det samme som tidligere. Min krop er den samme, som da jeg var 21, føler jeg, men mit ansigt ser anderledes ud. Jeg er blevet klogere, og der er mange ting jeg ikke gider; jeg er blevet mere selektiv, men derudover er der jo ingen forskel. Man skal kæmpe lidt hårdere for tingene med alderen. Og det skal man gøre.

 

Er du et godt sted i livet?

Ja, jeg har aldrig været et bedre sted. Det er fedt at blive klogere og lidt mere ligeglad. Og så er det en kæmpe lykke at frigøre mig det åg af lyst til skuespillet. Jeg føler mig så rig, når jeg selv bestemmer over mit arbejdsliv. Jeg arbejder med ler fra jeg står op til jeg går i seng – når jeg altså ikke er på optagelser. Og jeg tænker aldrig, at jeg laver det samme, underligt nok. Jeg bliver ved at synes, det er sjovt.

 

”Det en kæmpe lykke at frigøre mig det åg af lyst til skuespillet.

Jeg føler mig så rig, når jeg selv bestemmer over mit arbejdsliv”

  • Laura Drasbæk

 

Jeg spørger mig selv, hvad det er, der er vigtigt ved at blive ældre? I bund og grund er vi jo sat i denne verden for at skabe og dyrke relationer. Jeg ser ikke så mange venner mere pga. mit keramikarbejde, men på en måde er min keramik en relation. Og det skal man respektere. Jeg er hverken eneboer eller weird. Endnu. Men at få vasket håret en gang imellem og komme ud og lave tv og møde en masse mennesker er jo også bare en luksus. Jeg føler mig så heldig, smiler Laura Drasbæk, Danmarks Demi Moore fra Nørrebronx i København. And time can do so much..

 

 

 

 

 

 

Smag for eksotiske træer?

Mange kan godt gro i haven men bør flyttes ind i drivhus eller orangeri om vinteren. Der er dog firmaer, som tager sig af afhentning, vinteropbevaring og pasning, hvis man har et kostbart træ.

 

Danske haveejere går i disse år efter vækster, alle andre ikke har. Mange eksperimenterer med træer og buske, som måske/måske ikke kan gro i det danske klima. Planteglæden foregår efter devisen, ”det er sjovt at prøve, og nogen gange kikser det”. Så må en busk eller et træ kasseres, hvis det ikke har overlevet vinteren. Men man skal bare fortsætte med at prøve, synes anlægsgartner og formand for Danske Anlægsgartnere Søren Sømod, Gl. Holte:

”Klimaforandringerne gør sit, og for få år siden kunne man ikke dyrke vin i Danmark. Palmer og andre sydlige vækster kan klare sig, og nogen forsøger med ferskner, der er lige på grænsen for, hvad der kan lade sig gøre. Men selv om ferskner og andre eksotiske træer har det hårdt, og det kniber med at holde dem i live, skal man da forsøge alligevel, hvis man har gået og drømt om sådan et træ”.

Søren Sømod henviser til figentræer, som ofte godt kan overleve udendørs endda med en del figner på, hvis de vokser et varmt og solfuldt sted som for eksempel op af en sydvendt mur i en gårdhave. Og af en eller anden grund har man stort held med figentræer på Bornholm, måske på grund af de mange solskinstimer, øen siges at have:

”Mange eksotiske vækster er resultat af impulskøb i supermarked eller plantecenter, og det er måske ikke den store katastrofe, hvis de visner og dør. Desuden kan eksotiske træer som oliven, citrus, ægte laurbær, nerie, burgunvilla, kamelia, og afrikansk skærmlilje (Agapanthus) bukke under, hvis de vokser udendørs i krukker, hvor de sarte rødder er særlig udsatte for kuldepåvirkning. Faktisk er der større chance for overlevelse, hvis et oliventræ vokser direkte i jorden”, siger Søren Sømod.

Han mener ikke, at man kommer uden om at flytte krukker med eksotiske træer og planter indendørs i frostfrit men lyst miljø om vinteren. Alternativt kan man betale for afhentning, vinteropbevaring og pasning af sine eksotiske vækster i krukker. Det kan betale sig, hvis der er tale om en stor dyr plante, synes Søren Sømod, som dog ikke selv tilbyder vinteropbevaring i drivhus.

binary comment

Figen kan som regel godt leve i Danmark og sætte frugter. Især hvis den vokser op ad en sydvendt læ-fuld mur i en lun gårdhave.

 

Agapanthus – afrikansk skærmlilje – plantes ofte i krukker, som må flyttes indenfor om vinteren, da rødderne ikke tåler lave temperaturer.

 

Oliventræets rødder har svært ved at overleve kulde og frost. Bedst er det at flytte krukken med oliven ind om vinteren eller plante træet direkte i jorden og krydse fingre.

 

Altid drømt om en palme i haven? Hørpalmen fra Kina er kendt for sin tolerance overfor kulde og vokser fint i tempererede egne, herunder danske haver.

 

Forskellige citrustræer kan stå i krukker udendørs om sommeren, men skal indendørs om vinteren, hvor der er lys i for eksempel drivhus eller orangeri.

Burgunvilla, som kendes fra ferierejser til Middelhavslandene, kan klare den danske sommer men ikke vinteren, hvor de må flyttes ind i et varmere miljø.

Ægte laurbær i krukker skal ind om vinteren. Planten stammer fra Middelhavet og findes på få beskyttede steder i Danmark, herunder Christiansø.

 

Frank Lloyd Wrights – den amerikanske modernist

Han var indbegrebet af minimalistisk modernisme og en af USA’s mest kendte arkitekter. Frank Lloyd Wright revolutionerede arkitekturen med sine rene linjer, hvor helheden var alfa‐omega. Vi dykker ned i stjernearkitekten og ser på, hvorfor han fik så stor succes.

 

For Wright var arkitekturen et hele, hvor både interiør og det ydre spillede sammen, og samtidig skulle arkitekturen være ét med naturen. Han var blandt andet kendt for at sige: ”Intet hus bør nogensinde stå på en bakke eller andet. Det skal være en del af bakken. Tilhøre den. Bakke og hus bør spille sammen, den ene gladere for den anden end den første.”

 

Det var netop samspillet mellem materialerne – både de indre, de ydre og så det omkringliggende, der var så kendetegnende for Wright, der ofte brugte naturmaterialer som træ og sten i sine bygningsværker. Selv kaldte han sin arkitektur for organisk arkitektur. Samtidig skulle hans huse fungere som et sted, der giver ly og et trygt hjem. Men han var også forud for sin tid og moderne teknologi og muligheder, var ikke noget, der skræmte ham.

Kunst og organiske former

Wright anså sine bygningsværker som kunstværker, der var meget mere end blot et hus med døre og vinduer. Hans unikke formgivning var på én gang helt unik og ofte organisk, men samtidig stringent. Han gjorde op med den victorianske arkitektur, som havde præget USA i mange år og skabte en særlig modernisme med store, åbne rum og rene linjer.

 

Inspirationskilder

I starten af sin karriere var Wright desuden en del af den såkaldte prærie-skole, der var inspireret af Midtvesten og var meget lidt amerikansk. Stilen var kendetegnende ved lavthængende tag, store udhæng og åbne grundplaner med materialer som træ og sten. En silhuet, der skulle efterligne de store, vidtstrakte prærielandskaber.

 

Senere i sin karriere var Wright meget inspireret af egypterne og mayaindianernes arkitektur, men også den japanske arkitektur har altid været til stor inspiration for ham. Wright har altid gjort brug af kæmpestore vinduespartier, der skulle udviske grænserne mellem ude og inde. De store udhæng og vinduespartier blev ved med at være en del af Wrights designs, og han opfandt endda udtrykket carport, som vi kender så godt i dag, idet han trak udhænget ud, som en overdækket parkeringsplads.

 

En del af UNESCOS verdensarv

Et af Wrights mest berømte værker er Fallingwater i det sydvestlige Pennsylvania som Wrights tegnede i 1935. Huset blev bygget til Kaufmann-familien, der ejede det største varehus i Pittsburgh og skulle bruge det som sommerhus. Den imponerende bygning er bygget på siden af en klippevæg og oven på et vandfald og hus, klippe og vand ser nærmest ud til at smelte sammen. Bygningen er da også på UNESCO’s Verdensarvsliste. Siden 1964 har det været muligt at besøge huset, der stadig er helt intakt både udenfor og indenfor.

 

 

FAKTA

Han blev født i 1867 i Wisconsin og døde som 91-årig efter et langt liv fyldt med kunst, arkitektur og design. Hans store indflydelse på arkitekturen ses, især ved, at UNESCO har optaget ikke mindre end otte af hans bygningsværker på listen over verdens kulturarv under titlen “The 20th-century Architecture of Frank Lloyd Wright”. Heriblandt er Guggenheim Museum og huset Fallingwater de mest kendte.

Foråret er tid for motion i frisk luft og for at blive den bedste udgave af sig selv. Det hjælper løb, kurser og forskellige behandlinger til.

Read more

Er man kun sund, hvis man går all in? Skal man løbe en halvmaraton for at kalde sig løber, og kan man kun tabe sig, hvis man spiser KETO-kost? Eller kan man nøjes med meget mindre. Det undersøger vi i artiklen her.

Vi kender det nok alle sammen. Et nyt år står for døren, og fortsætterne for det kommende år skal laves. De går som så ofte før på at tabe sig, dyrke mere motion, spise sundere og generelt leve sundere. Januar er et helvede, mens man styrter rundt i vintermørket og forsøger at nå både at sætte linserne i blød til aftensmaden, være med på crossfit-holdet kl. 17 og samtidig nå opvasken, før man skal nå at læse et kapitel i den første ud af de fire bøger, som er målet for måneden.

Lige så stille smuldrer planerne og de gode intentioner. Rygraden bliver blød som en regnorms og lige så stille springer man en træningsgang over, og det hvide brød og sofaen trækker. Vi har igen slået et meget større brød op, end vi kunne magte, for det er faktisk de færreste, der kan overkomme at springe til at være sund på alle parametre på én gang.

Heldigvis er der en talemåde, der siger, at lidt er bedre end slet ingenting. Læs videre og bliv guidet til halvhjertede løsninger i forhold til at tabe sig og leve sundere, hvis du har rygrad som en regnorm og gerne vil starte der, hvor gærdet er lavest.

 

 

Hvad er målet?

Gør først og fremmest op med dig selv, hvad dit mål er. Vil du tabe dig og hvor mange kilo? Vil du blot stramme op, komme i god form og få en stærk krop? Vil du bare spise sundere og være mere sund indefra? Eller vil du pleje din hud og krop med cremer og kosttilskud eller vitaminer.

Det er meget lettere at gennemføre, hvis du vælger ét mål at arbejde ud fra og sætter små delmål, så det ikke virker for uoverskueligt.

 

Effektiv motion

Du kan sjældent tabe dig ved motion alene, hvis ikke kosten følger med. Men til gengæld kan du holde kroppens forbrænding høj, hvis du dyrker motion. Men hvilken motion, taber du dig lettest og mest ved?

Cardio-træning er den hurtigste måde at tabe sig på. Du får pulsen op og forbrænder kalorier. På fem minutter forbrænder du flest kalorier ved at løbetræne, hvis du løber med en fart på 9,5 km/t.

Spis mindre, end du indtager

En af de mest effektive måder at tabe sig på er ikke ved træning. Forskning viser nemlig, at du let kan smide en masse kilo, hvis du regner kalorier og ikke spiser flere kalorier, end du har forbrændt – og helst færre, hvis du vil tabe dig.

Teknologiforskeren Jakob Stoustrup fra Aalborg Universitet afprøvede en metode, hvor han måtte spise alt det, han plejede, og det kun var vægten af maden, der var vigtig. Her vejede han sig selv før og efter hvert måltid. Det, han vejede efter morgenmaden, skulle han trække fra det han vejede før frokosten og så spise det beløb mindre i vægt. Man kan også vælge at veje sig fra dag til dag, og så blot veje sin mad i løbet af dagen, så det samlet set vejer mindre end det, man har forbrændt dagen før. Altså generelt spise mindre mad i vægt, end kroppen forbrænder.

Health and vegan life concept, yellow banana placed on a digital electronic scale

 

Små justeringer i hverdagen

Har du ikke overskud til hverken træningshold eller kostomlægning, kan du sagtens lave små justeringer i hverdagen, som gør dig sundere og i lidt bedre form. Med hensyn til motionen handler det om at tage trappen i stedet for elevatoren og cyklen i stedet for bilen eller bussen. Gåture giver faktisk også meget mere motion, end man skulle tro, så rejs dig op og gå rundt, hver gang du taler i telefon eller snup en gåtur rundt om bygningen i frokostpausen.

Når det kommer til kosten, kan du også foretage små ændringer. Spis kun én portion mad – selvom du føler dig mere sulten, kan kroppen vænne sig til det. Læg mere af det grønne på tallerkenen og færre kartofler, ris og hvidt brød. Skift din eftermiddagssnack ud til et sundt alternativ.

 

Mange bække små

Sundhedstyrelsen har udgivet en folder, der hedder ”Små skridt til vægttab – der holder”. Her er princippet mange bække små og handler om at skifte vaner et trin ad gangen. Drikker du gerne en sodavand eller anden sukkerholdig drik hver dag så skift hver anden ud til en light-udgave, indtil du er klar til, at det er light hver gang. Herefter kan du skifte til, at du kun drikker sodavand hver anden dag og postevand de resterende dage. Til sidst kan det ende ud i, at du kun drikker postevand til daglig og sodavand til særlige lejligheder.

 

Men hvad med alkohollen?

Når det kommer til kalorier, er rødvinen den største synder. Der er 134 kalorier i et glas rødvin på 14%, mens der til sammenligning er 125 kalorier i en pilsner. Til gengæld kan du roligt drikke en snaps, da en enkelt indeholder 95 kalorier. Til gengæld har øl den fordel, at langsommere, og drikker man det sammen med maden, spiser man ofte mindre, da øllen giver en mættende fornemmelse.

Hvilke snacks feder mest

  • Chips er fyldt med kalorier. Men holder du meget af den salte, knasende smag så skift dem ud med popcorn. Bare vælg den fedtholdige type til mikroovnen fra – de fås heldigvis i fedtfattige varianter.
  • En myslibar eller rawbar er fyldt med kalorier og er bedst i forbindelse med motion og ikke som snack på kontoret.
  • Elsker du chokolade, så vælg den kaloriefyldte snickers fra, og køb i stedet en plade mørk chokolade med en høj kakaoprocent (gerne over 70%). Snup et lille tern i stedet for hele pladen.

 

Lokales loyalitet,webhandel, aktivitet på sociale medier og sammenhold butikkerne i mellem hjalp de forretningsdrivende gennem krisen.

Ved første corona-nedlukning i foråret 2020 satte Charlotte Barslund sig på en bænk foran sin butik Pistache på Rungsted Havn og tænkte: ”Det var så det”. Hun forventede at måtte dreje nøglen og finde noget andet at give sig til derefter. Så slemt gik det heldigvis ikke. Idag kanCharlotte Barslund glæde sig over, at hun og andre forretninger på havnen er kommet styrket ud af de seneste to års kriser:

”Jeg kan mest tale ud fra mit eget perspektiv men ser også en tendens for havnen generelt, hvor de fleste butikker er nået godt igennem. For butik Pistache er det sket takket være stor støtte fra en lokal, loyal kundeskare som på en behagelig måde har støttet op med omsorg og opbakning. Handelen er foregået via webshop og click and collect”.

Rent praktisk er det foregået sådan, at Charlotte Barslund har vist nye varer, tilbud og andet frem på de sociale medier. Den øvelse er hun på to år blevet skarpere til og mere bevidst om at bruge. Det har medvirket til at kunderne, som især er voksne kvinder på 30-60 år, har sat en ære i at handle lokalt:

”Det er et held for os, at vi både har lokale kunder og havnegæster, som sikrer en god udskiftning af butikkens udbud. Det har været en lidt stille vinter men en udmærket februar. Så vi er fortrøstningsfulde nu, hvor forår og påske står og tripper udenfor”.

Charlotte Barslund har fortsat sin aktive rolle på sociale medier, da det giver bonus straks og er en mere direkte måde at henvende sig til kunder og følgere:

”I krisetider er der en styrke at være del af et lille samfund med sammenhold som Rungsted Havn. Der har af sig selv udviklet sig et miljø med butikker, restauranter og andre virksomheder uden en overordnet masterplan. De to år har været en kamp men også en rejse, som har gjort mig og andre stærkere med tiltro til vores egne evner selv under pres”

Charlotte Barslund, indehaver af Pistache med modetøj på Rungsted Havn, er kommet styrket ud af corona-krisen takket være lokale kunders støtte og sammenholdet de forretningsdrivende i mellem.

Vred over opfordring til rabat

”Nu må det stoppe”. Sådan skrev Philip Lundsgaard, indehaver af Riva Bistro & Bar på Rungsted Havn, for nylig i et opslag på Facebook.

Grunden var en mail fra Hørsholm kommune med forespørgsel om at få en aftale om at give rabat til kommunens 1.500 medarbejdere ved besøg på restauranten. Begrundelsen skulle være at støtte op om erhvervslivet og give medarbejderne nogle personalegoder. Opslaget blev siden delt kraftigt med sympati fra mange. Nu er initiativet med at spørge forretningsdrivende om rabat sat på pause i kommunen.  Samtidig har borgmester Morten Slotved beklaget.

Opfordringen til at give rabat faldt i følge TV2 Lorry ikke i god jord hos Philip Lundsgaard, der som mange andre har kæmpet for sin forretning under corona-nedlukningen:

”Offentligt ansatte har fået fuld løn gennem hele krisen, mens vi i det private ikke har fået fuld kompensation. Og så tillader en af Danmarks rigeste kommuner sig at bede om rabat”.

I følge Lundsgaard hjælper kommunens initiativ hverken hans restaurant eller den øvrige branche:

”De vil have, at jeg skal betale for, at deres ansatte kan få nogle goder. Timingen kunne ikke være dårligere, når vores branche bløder. Vil kommunen bakke op om erhvervslivet, kunne de købe 1.500 gavekort til deres medarbejdere”.

Restauratør Philip Lundsgaard fra Riva Bistro & Bar er kommet op i det røde felt efter opfordringen til at yde kommunale medarbejdere rabat.

Ole Stilling, direktør for By og Erhverv i Hørsholm kommune, forsvarer initiativet med, at rabatordninger er med til at rekruttere medarbejdere til velfærdsområderne. Desuden håber kommunen at ansatte, som bor udenbys, vil lægge mere forbrug i kommunen. I følge TV2Lorry giver Philip Lundsgaard ikke meget for argumentet:

”De fleste, der arbejder i Hørsholm kommune, bor udenbys. Der skal nok gives 25-30 procent i rabat, før nogen gider at tage på restaurant i Rungsted. Og hvis jeg skal give 30 procent i rabat, skal jeg betale for, at de kommer og spiser hos mig”.

I følge Frederiksborg Amts Avis, som har foretaget en rundringning, er Hørsholm Kommune ikke ene om at træffe aftaler om rabat til medarbejdere. Det sker blandt andet i nabokommuner som Fredensborg og Allerød på blandt andet vin, hårde hvidevarer, briller, forsikringer, fysioterapi og fitness.

Liebhaverboligen har spurgt kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om det rimelige i, at en kommune forhandler rabat hos forretningsdrivende:

”Medarbejdernes restaurantbesøg er alene relevante i arbejdsøjemed. Private besøg har kommunen ingen interesse i, og den kan derfor ikke handle på de ansattes vegne. I modsætning til en privat virksomhed som gerne må have det som en del af personalepolitikken. Det må en kommune efter min vurdering ikke”.

Månedens klassiker – Porsche 356
Den lille meget velkørende sportsvogn her fik et langt liv. Den var i produktion helt fra 1948 til 1965. Og det også selv om storebror 911 allerede blev introduceret i 1964, men der var stadig stor efterspørgsel på den noget lettere 356’er især i USA. Modellen kom både som lukket og åben sportsvogn, og motoren var den samme som i VW Beetle, bare med dobbelte karburatorer og andet, som gav den 90 hk., og det var pænt meget dengang. Også fordi den lille baghjuls-trukne Porsche 356 med hækmotor ikke vejede ret meget. I dag er priserne på en god brugt 356 virkelig høje – langt over en halv million og nogle gange to mio. +, hvis der er tale om en af de sjældne Carreraer eller Speedstere. Denne her på billedet fra 1956 er lige nu til salg hos CC Cars i Ans By til 1.5 mio. kroner.

Elbilerne overtager
Fra første til andet halvår i 2021 steg andelen af solgte elbiler med svimlende 136 procent i Danmark. I første halvår udgjorde elbilerne kun sølle otte procent af salget, mens de i det sidste halvår udgjorde 20 procent af de solgte nye biler. Og tallet ville formentlig være langt højere, hvis ikke der var mangel på mikrochips og flaskehalse i produktio-nen. Og elbiler er bare bedre for miljøet, basta! Beregninger fra blandt andre Klimarådet viser, at elbiler allerede efter 25.000 – 50.000 kilometer samlet set er bedre for miljøregnskabet end en sammenlignelig fossilbil. Her er det en smuk elektrisk DS3 e-tense i lige så smukke omgivelser ved Charlottenlund Slot.

Husker du?
Tilbage i 1997 ramte Mercedes-Benz’ spritnye A-klasse alverdens forsider – men ikke på grund af noget godt. For i 1997 væltede en motorjournalist i Sverige med en A-klasse, da vognen viste sig at være helt håbløst farlig i den såkaldte ”elgtest” (meget hurtigt retningsskift), og med røde ører og et ordentligt hak i den ellers så skinnende image-facade måtte bilgiganten hjemkalde samtlige 17.000 biler, der indtil da var produceret. Til gengæld blev modgang vendt til medgang, da Merce-des-Benz så introducerede ESP-systemet i bilerne, og i dag findes der ingen biler uden. Et system, som har reddet tusinder af liv i trafikken.

Varevogn med X Factor
Det er ikke så tit, at små biler på gule plader er særligt sexede eller spændende, men ingen regler uden undtagelser. Således testede Liebhaverbilen for nylig den lille-bitte Suzuki Jimny i varevognsversionen. Og sikke en charmerende lille fætter. Det er en fuldblods offroad’er med firehjulstræk (eller træk på kun to, hvis man slår det fra). De stive aksler og 3-leds ophæng med fjedre gør den meget adræt i al slags terræn, og har man 169.390,- kr. (199.230,- inklusiv moms) til et anderledes køretøj med tonsvis af X Factor, så er Jimnyen et godt bud. Er man mere end 185 cm. i højden, så glem det, da den faste varerumsadskillelse gør den noget klejn og trættende på længere ture, ligesom det manglende 6. gear gør den støjende på motorvejen.

Bronco – nu med monstermotor
Fords ikoniske Bronco blev introduceret sidste år i en ny model, og efterspørgslen har været så stor i USA, at der er lange ventetider på den allerede. I mellemtiden kommer Ford så med en endnu vildere version – Bronco Raptor, der har over 400 hk. under hjelmen og et endnu bedre offroad-udstyr, så den for alvor kan tage kampen op mod dens ærkerival – Jeep Wrangler Rubicon, som du kan læse om andetsteds her i bladet. Ford Danmark oplyser med tristhed i stemmen, at der ingen planer er om at importere nogen af Broncoerne herhjemme.

Havelegetøj giver styrke og kondition

Skal børnene have nyt til foråret, kan det nyttige sagtens forenes med det sjove. Meget udstyr lover at stimulere balance, koordination og labyrintsans.


Sikrer uafbrudt latter

Oppustelige bærbare kofangerbolde på henved en meters diameter styrker lattermuskler og andre muskler! Iført denne kæmpe kammerat kan børn hoppe, rulle, tumle og bumpe ind i hinanden, mens der lyder non stop latter i haven hos dem og deres venner. Børnene kan opfinde mange måder at lege sikkert på med det dynamiske legetøj af varmeforseglet PVC-vinyl. Kropskofangeren er en gave med wow-faktor. når der skal investeres i nyt udendørs-legetøj til foråret. Fås i flere størrelser og farver til 1.499-2.649 kr. www.fruugo.dk


Vil styrke motorikken

Evighedskarrusellen findes i børnehaver og SFO, og man kan blive helt rundtosset af at se sit barn på den. Det er et sjovt og stimulerende redskab, der bruges siddende og eventuelt stående for dem, som er gode til at holde balancen. Når barnet sætter sig eller står i evighedskarrusellen, betyder den skrå plade, at den automatisk drejer rundt, uden at barnet skal foretage sig yderligere. Det stimulerer den vigtige labyrintsans og danner basis for, at barnet senere tør kaste sig ud i balanceaktiviteter og bliver bedre til at lære. Evighedskarrusellen bruges ofte til motoriktræning og koordination i idræt som del af en redskabsbane. Materiale er kraftig krydsfiner og antiskrid-overflade. Bruges fra tre år og er 51 cm i diameter. Pris 1.449 kr. www.legeakademiet.dk


Vippen kan også rotere

Spinner fra Exit Toys er en roterende vippe, som kan dreje 360 grader og vippe i en op- og nedadgående bevægelse. Vippen for de 3-8-årige er fremstillet af pulverlakeret, galvaniseret stål, som giver varig rustbeskyttelse. Den har sædefjedre, som giver et ekstra sjovt bump og skærmer mod for hård kontakt til jorden. Sæderne er af solid plast, og vippen har en stabil tre-fod, der kan flyttes, når græsset skal slås. Vippen måler 193 cm og 60 cm i bredden. Vær opmærksom på ekstra god plads til rotation. Spinner koster 795 kr. www.ude-leg.dk


Halvbold træner det hele

Easy Fit kan bruges af samtlige aldersklasser og den halve bold egner sig til både core-, balance- og koordination- og udholdenheds- og stabilitetstræning. Bunden har små nonslip-fødder, og toppen er også nonslip-coatet. På den halve bold kan børn og voksne sidde, ligge, gå, løbe, steppe, hoppe, jogge, hinke og sjippe som alternativ til minitrampolin og vippebræt. Højden er 26 cm og diameteren 61,5 cm. Pris 999 kr. hos www.denintelligentekrop.dk


Hop på to meter donut

Den to meter høje FunJump er en såkaldt hoppedonut, som sætter pulsen i vejret hos børn ned til tre år. Den kan monteres på et kvarter ved hjælp af fire jordspyd, et stativ af metal og en oppustelig ring. Når barnet eller flere børn samtidig bruger den oppustelige donut, kan der virkelig komme højde på, fordi man kan holde fast i metalstængerne og komme godt ned i knæ, når man sætter af. Balancen får dermed hjælp, så også de mere forsigtige børn kan være med. Redskabet hjælper til at stimulere labyrintsans, muskler og led samt grovmotorik. Pris 1.199 kr.  www.legeakademiet.dk


Spil i konstant bevægelse

Spikeball spilles af alle aldre i have eller på strand. Man spiller to mod to eller flere: To hold stiller sig op på hver side af nettet. Startholdet server ned i nettet til modstanderholdet, der nu kan spille bolden mellem hinanden. Der må maks. være to berøringer, inden der smashes ned i nettet. Det er tilladt at bevæge sig hele vejen rundt om nettet, idet der ikke er nogen banehalvdel. Det gælder om at være hurtig og i bevægelse, da det ellers er nemt for modstanderen at spille bolden i den retning, hvor der ingen står. I sættet til 429 kr. følger rammekomponenter og ben, tre bolde, ventil til at puste dem op og spilleregler. www.netcentret.dk

Singapore er nummer et på listen over de byer i verden, der er længst fremme, når det kommer til at være en Smart City. Men Danmark er lige i hælene, hvor København har status af at være den syvende smarteste by i verden i 2021.

Forestil dig en by, hvor alt taler sammen digitalt. Hvor teknologi kan være med til at forbedre alt fra transport til sundhedsplejen og ikke mindst miljøet. Hvor bilerne kører rundt af sig selv, og der aldrig er kø på vejen, og kun sjældent sker ulykker. En by, hvor alle i nærheden får en besked, hvis du er faldet om eller kommet til skade, så de straks kan komme og hjælpe, eller hvor overvågningskameraer opfanger vold på gaden og straks sender besked til politiet. Sådan en by er Singapore. Nogle af teknologierne er stadig på prototypestadiet, mens andre er ført ud i livet. Der bliver testet på livet løs med dronelevering af pakker, new age-landbrug og talende overflader overalt, der kan give dig den information, du har brug for. En stor del af den nye teknologi skal være med til at gøre byerne mere bæredygtige. I Singapore satte regeringen i 2010 sig nemlig det mål, at de ville være verdens første Smart Nation. Et sted, hvor ”alle er forbundet med alting, overalt og hele tiden”, og som via teknologi vil forbedre livet for alle landets borgere. En by fyldt med muligheder og ganske få begrænsninger.

Singapore er af flere blevet kaldt for Asiens Silicon Valley, og her er en meget høj koncentration af start-up virksomheder, der konstant arbejder på at forbedre og udvikle ny teknologi. Bredbåndshastigheden er blandt de hurtigste i verden, og det samme er mobilnettet, hvilket egner sig perfekt til BIG‐data forretninger. Børnene bliver endda undervist i teknologi i børnehaven og skolen, fra de er helt små – dog hele tiden med henblik på at undgå for meget skærmtid. Samtidig underviser man også de ældre i at bruge den nye teknologi.

En af grundene til, at det har været så let for Singapore at føre idéen ud i livet, er, at den er både en by og en stat på én gang. Vejen fra idé til beslutningstagere er ikke lang, og hele landet har været let at dække rent teknologisk på grund af sin forholdsvis lille størrelse.

De største udfordringer

Som generationerne skifter, bliver flere og flere ældre trygge ved ny teknologi, og snart har de fleste kendskab til smartphones og tablets som en del af deres hverdag. Det gør det lettere at inddrage alle og gøre et land til en smart nation. Én af de største udfordringer er dog stadig privatliv og sikkerhed. For det er helt sikkert, at vi overlader en masse af vores private oplysninger til teknologien samtidig med, at vi er nødt til at give adgang til vores privatliv, vores færden og forbrug med videre, hvis en smart nation skal kunne fungere. Der vil være mange, der stiller spørgsmål til, hvordan den data, der bliver indsamlet, vil kunne blive brugt, og hvordan man kan forblive anonym i en så teknologistyret verden.

Danmark som smart nation

Danmark er faktisk et af de lande i verden, der er godt på vej til at blive en smart nation. Vi er allerede godt på vej, når det kommer til teknologi med mobile betalingsformer, overvågning af ældre og syge, som kommunikerer direkte med plejepersonalet og digitale ID-løsninger samt høj datasikkerhed. En del af infrastrukturen er ved at blive omdannet til el, og vi kan leje biler, el-cykler og løbehjul blot ved hjælp af vores telefon, og vi kan gå hen til en pakkeboks og åbne den ved et tryk i en app. Danmark har en fordel ved at være et lille land, hvor det er forholdsvis let at integrere nye systemer og beslutninger. Flere byer i Danmark arbejder allerede nu på at blive Smart Cities.

Få et overblik over kommunernes intelligente løsninger på www.smarterdenmark.kl.dk, og se, hvor langt Danmark er kommet.

Kuriøse opfindelser, de arbejder på i Singapore:

  • Et ur, der kan måle dine behov for næring, så du kan skræddersy din mad til dine behov
  • Kunstigt fremstillet mad, der giver præcis den næring, der er brug for og samtidig er både flot og smager godt. Maden printes simpelthen af en 3D-printer
  • Talende tapeter og overflader med indbyggede mikrofoner
  • Trådløs strøm via radiofrekvenser