Granatæblet er nu lige startet sæson og det lader til at denne frugt bliver mere og mere populær. Frugten, som ud over at have en meget dragende og eventyrlig rød farve, har på en og samme tid en smag af friskhed, sødme og surhed. Og ud over at smage fantastisk har granatæblet også en række sundhedsmæssige fordele, som gør den endnu mere attraktiv.

Granatæblet vokser på busklignende træer, der bliver ca. 5 meter høje. Æblet menes at stamme fra Mellemøsten, men dyrkes i rigt omfang i Middelhavslandende og indgår som en fast bestanddel i utallige retter fra taverna-køkkenet m.m.

Den høje sundhedsværdi i granatæblet skyldes især et højt indhold af mineraler, som er livsvigtigt for et godt helbred. Mineraler har virkning på immunforsvar, vækst og beskytter kroppens celler mod eks. Kræft. Mangel på mineraler kan føre til knogleskørhed, blodmangel og andre alvorlige sygdomme. Så der kan være god grund til at nyde disse smukke frugter – og anvendelsesmulighederne er mange.

GRANATÆBLECHOCK

Her kommer et par forslag: Du kan anvende dem som drys på yoghurt, i salater (lækre med grønkål og æble), du kan presse dem og blende dem sammen med hindbær, vanilje og banan, du kan bruge saften til at lave sorbet is, tilsætte dem i hummus sammen med aubergine eller du kan lade granaterne indgå i en relish sammen med rødløg og tomat.

Kale is King

Kål er en meget sund grønsag, idet den er rig på mange forskellige vitaminer og stoffer – blandt andet antioxidanterne C og B vitamin, der styrker vores immunforsvar. Derudover er kål rig på K-vitamin, som findes i de fleste de fleste grønne grønsager, især de mørkegrønne. Vitaminet hjælper blodet til at kunne størkne. Kål indeholder desuden folinsyre, der er et B-vitamin, som er særlig vigtig, hvis man er gravid. Vitaminet bidrager også til en anden vigtig funktion, nemlig at blodet kan transportere ilt rundt i kroppen.

Kål er fyldt med kostfibre, som mætter og dermed gør det lettere at holde vægten. En fiberrig kost er med til at forebygge hjertekar sygdomme, da det mindsker risikoen for aflejring af kolesterol i årerne. Risikoen for kræft forbygges, idet kostfibrene er med til at få maden til at passere hurtigere gennem systemet. Kål er også kaloriefattig og med til at holde det samlede kalorie indtag nede.

Udfordringen med kål er, at mange synes den smager bittert og ikke virker appetitlig. Et tip er at du skal blande kålen med andre grøntsager for at nedtone det bitre. Dernæst er det en god idé at findele kålen inden servering, så bliver den lidt mere appetitlig.

Her følger opskriften på en meget velsmagende grønkålssalat, der er afstemt efter smag, fylde og sundhed.

Grønkålssalat med granatæble

Hvid creme:

1 dl cashewnødder udblødt i vand i 2 timer

1/2 dl pinjekerner

1/2 dl citronsaft

Lidt salt

5 spsk. vand

Blend alle ingredienserne. Du kan evt. tilsætte mere vand, hvis massen skal være mere flydende.

Grønkålssalat:

1 rødløg

2 granatæbler

3 spsk. citronsaft

1 grønkål

Evt. lidt dild til at pynte med

Du kan evt. presse 1 appelsin, lidt citronsaft og olie sammen og hælde ud over grønkålssalaten. Det bløder grønkålen lidt op. Du kan også tilsætte et syrligt æble skåret i små tern.

Sådan gør du:

Skær løg og grønkål meget fint. Tilsæt granatæbler og bland den hvide creme i. Rør forsigtigt rundt og hæld citronsaft over og pynt med dild.

God fornøjelse!

Selvom vintermørket kommer, er der stadig mange gode timer til en tur ud i lys og luft. Det er ingen hemmelighed, at frisk luft er godt for dig, men tænker du nogensinde over hvorfor det kan være at opleves rart?

Grønt er godt for øjnene, men nu viser forskningen, at en tur i de grønne områder eller en flammende efterårsskov også har betydning for vores humør og følelsen af overskud. Det at opholde sig i naturen giver mange ro og lyst til livet. Der er flere forsøg fra sundhedssektoren, der viser, at vi hurtigere kommer os efter sygdom, hvis vi har grønne arealer at kigge på og kommer ud i luften.

Mange er klar over, at dagslys eller fraværet fra dagslys i høj grad påvirker vores psyke, og lysterapi kan hjælpe, hvis man er ekstra påvirkelig af mangel på lys. Haver med forskellige formål har eksisteret siden det antikke Grækenland, men som noget forholdsvis nyt, anvender vi bevidst naturens virkemidler til at skabe rammer for det gode liv.  Sidste år åbnede den første forskningsbaserede danske terapihave, Nacadia, der er anlagt med flere forskelige haver som opholdssteder for stressramte.

Men hvorfor er det godt at opholde sig i naturen?

Det at være udenfor, vil meget ofte involvere en eller anden form for fysisk aktivitet, og det er netop det, der gør det ekstra sundt. At bevæge sig er godt for krop og muskler, men det påvirker også signalstofferne i hjernen positivt. Forskning tyder på, at hjernen fungerer anderledes ude i naturen, fordi den ikke på samme måde sorterer i de indtryk, vi konstant modtager. Når vi er i byen og konstant modtager utroligt mange indtryk, så arbejder synssansen i samråd med hjernen for fuld kraft med at sortere de indkomne informationer.  Er vi ude i naturen scanner hjernen i højere grad indtrykkene, hvilket er en langt mindre energikrævende proces end at skulle sortere informationerne og frasortere indtryk. Det kan i sig selv efterlade en tilstand af ro.

En anden pointe er, at ude i naturen er det sandsynligvis nemmere at være til stede og nærværende. Når vi går en tur eller bare er ude, kan vi opleve et frirum hvor der ikke stilles krav om at bearbejde indtryk. Der er mange praktiske ting, som vi ikke kan ordne samtidig med at vi går en tur og der er god plads til at nøjes med a gå eller løbe en tur. Der er rum til at åbne sanserne; lytte, dufte og se. Det bidrager til nærvær og giver os en hjælpende hånd til at være i nuet og slippe bekymringer om fremtiden.

Står man under det flere hundrede år gamle og store egetræ, er det oplagt at få en umiddelbar oplevelse af at være en del af en større sammenhæng og det kan være med til at aktuelle problemer syner mindre betydningsfulde. Om vi slentrer, går, løber eller bare sidder stille ned er ikke afgørende. Det væsentlige er, at en tur ud i naturen, det grønne område eller langs stranden er en god investering for både krop og sind.

Når vi træner udendørs, får vi mulighed for at opleve, hvordan det bidrager til velvære både på det fysiske og mentale plan.

… eller vi kunne også kalde den nøddebrownie med mascarpone-topping og hindbærpuré.

Det skal du bruge:

Nøddebrownie:

80 gram cashewnødder

65 gram macadamianødder

150 gram mandler

50 gram raw cacao pulver

2 spsk coconut sukker

1/4 tsk salt

3 spsk chiafrø

120 ml agave sirup

1 spsk olivenolie

Uglegylp eller Mascarpone topping:

80 gram mascarpone

1/2 citron (saften fra)

1 spsk raw cacao pulver

Lidt vand

Vampyrblod eller hindbær pure:

100 gram frosne hindbær

1 spsk. chiafrø

1 spsk agave sirup

Sådan gør du:

1. Cashew, macadamia og mandler blendes til mel. Derefter tilsættes cacao pulver, sukker, salt, chiafrø, det mikses og hældes i en skål.

2. Tilsæt sirup og olie og rør godt rundt. Massen er noget klistret, så hav tålmodighed.

3. Massen lægges i en 24 cm form beklædt med bagepapir. Du kan bruge en plastik spartel for at få massen presset sammen. Sæt kagen i køleskab ca. 1 time.

4. Rør mascarpone sammen med saften af 1/2 citron og cacao. Hvis du synes den skal være lidt mere flydende så tilsæt lidt vand.

5. Den kolde kage tages ud og mascarpone topping smøres ud over kagen. Brug igen en plastik spartel til at få en jævn overflade.

6. De frosne hindbær koges op og køles ned. Derefter tilsættes chiafrø og sirup. Puréen køles ned og serveres kold sammen med kagen.

Kagen tages ud af køleskabet 20. minutter før servering, hvis man ønsker det. Her er den dekoreret med tørret ananas.

Muhhaaaaaaaaaahhahaaa!  

Søde kartofler – den sydamerikanske rodfrugt hedder også batat og tilhører snerlefamilien. Den deler navn og konsistens med almindelige kartofler, men ikke samme sundhedsmæssige værdi.

Boost din sundhed

Den gul-orange kartoffel indeholder vigtige vitaminer som A, C og E, betakaroten, mineraler og kostfibre. Den søde kartoffel har flere sundhedsmæssige virkninger; den god for synet, huden, den beskytter mod infektion, giver mæthed og indgår i en lang række fordøjelsesmæssige sammenhænge i kroppen. Den har altså flere sundhedsmæssige fordele end den almindelige hvide kartoffel.

Delikat sødme

Den smager også sødere og indeholder også 5% sukkerarter, hvilket indvirker på smagen i forhold til den traditionelle kartoffel. De mest almindelige måder at spise søde kartofler på er som tilbehør og som rodfrugter sammen med rødbeder, pastinak og gulerødder. Du har måske også smagt søde kartofler bagt i ovnen og efterfølgende garneret med en krydret skyrdressing, men hvad med som en dessert smoothie?

Prøv en lækker smoothie med søde kartofler.

Du skal bruge:

2 søde kartofler

3 dl vand

3 dadler

1 tsk. vaniljepulver

Du kan evt. drysse lidt hampefrø ned i din smoothie.

Du skræller knoldene og koger dem i ca. 10. minutter eller indtil de er møre. Dadlerne skal lægges i blød i ca. 2 timer. Fjern sten fra dadlerne. Når du har kogt kartoflerne og de er kølet lidt ned, så blender du dem sammen med vand, vaniljepulver og dadler. Hvis du tilsætter hampefrø får du protein og gode fedtstoffer. Batat-smoothien vil holde dig mæt i flere timer. Vi snakker 100% ren power dessert. Heldigt og sødt!

Vejret er heldigvis stadig med os, og der er mange udetimer endnu inden efteråret for alvor tager fat. Her får du et nemt træningsprogram, der kan supplere din løbetræning eller indgå som et træningsprogram for dig, som gerne vil i gang! Det eneste du har brug for er to ting du kan afmærke et område med (brug evt. et par vandflasker). Programmet tager ca. 30. minutter at udføre. Du får pulsen op, styrket dine muskler og kommer helt sikkert i godt humør efter endt træning. God fornøjelse.

Træningsprogrammet består i sin enkelthed af 4 øvelser. Øvelserne laves i antal af 10 – 20 – 30 og 40 med 10 sekunders pause imellem hver øvelse. Hele sættet gentages 3-4 gange med 3. minutters pause imellem hvert sæt. 

Øvelse nummer 1: 10 baner løb

Udgangsposition: Opstil to kegler med et passende mellemrum.

Øvelsen: Løb mellem keglerne 10 gange i højt tempo. En variation er, at der løbes i højt tempo den ene vej og luntes tilbage. Hold 10 sekunders pause.

Øvelse nummer 2: 20 Armstrækkere

Udgangsposition: Placér hænderne med skulderbredde imellem og øg så afstanden med yderligere 10 cm. Spænd op i maven.

Øvelsen: Sænk kroppen ned og op 20 gange. Brystet skal helt ned og røre underlaget. Kroppen holdes i en ret linje og hovedet i en naturlig forlængelse af rygsøjlen. Bliver det for hårdt kan du støtte på dine knæ. Hold 10 sekunders pause

Øvelse nummer 3: 30 maveøvelser

Udgangsposition: Sid ned med vægten bagover – og med løftede fødder. Find dit balancepunkt. Det er udgangspositionen.

Øvelsen: Stræk dig ud indtil skulderbladene rammer underlaget, og sæt dig op igen. Du skal røre dine ankler. Derefter ned igen. Gentag 30 gange og hold efterfølgende 10 sekunders pause.

Øvelse nummer 4: 40 squats

Udgangsposition: Stå med parallelle fødder (hold en skulderbreddes afstand mellem fødderne), og drej derefter fødderne en anelse mere udad. Spænd op i maven og fordel vægten på hælene.

Øvelsen: Bøj benene og stop bevægelsen i vandret position. Gentag 40 gange. Sæt dig ned og rejs dig op med et afsæt i hælene og et naturligt spænd i maven.

Efter denne øvelse er der 3. minutters pause hvorefter du starter forfra indtil du har lavet hele sættet 3-4 gange.

 ……………………………………………………………………………………………

THE TOXIC 20

Når du skal i gang med at motionere betyder det, at din krop skal på arbejde og dit bevægelsesapparat skal i gang. Det kan for mange mennesker – trænede, som utrænede virke som en meget trættende og uoverkommelig affære. Til tider kan det opleves så trættende, at løbeturen eller anden form for træning stopper der. Det er simpelt hen for hårdt. Denne tilstand beskrives, som de kritiske 20. minutter eller som “The toxic 20”.  Det er en proces, der er helt naturlig og som ikke kan stoppes! Her følger dog et par gode råd til, hvad du kan gøre for at overkomme denne fase med mindst mulig ubehag:

1. Erkend, at det er sådan det er i starten af en træning. Det er en helt naturlig kropsproces, der som nævnt ikke kan stoppes, men det du gøre er at blive bedre til at håndtere den. Sig til dig selv, at det er en del af dit træningsforløb, og at alle gennemgår det. Jo flere gange du har prøvet det, jo nemmere bliver det at tolerere det. Det er et vilkår, og det skal ikke give dig adgangsbillet til at stoppe træningen.

2. Varm op … stille og roligt. Lad overgangen fra stillesiddende til bevægelse være en glidende overgang. Hvis du eksempelvis går i højt tempo og lunter lidt skiftevis de første 10. minutter, så bliver du måske ikke så hurtig træt, når du skal løbe.

Fælles for alle … 

I takt med at din kondition forbedres, jo hurtigere vil din krop indstille sig på at arbejde med en højere intensitet. Selvom du måske synes det er hårdt for dig, så skal du huske på, at alle gennemgår den samme proces. Og, endnu en gang, lad dig ikke bremse af dette. Start ud i det små. Har du ikke løbet i lang tid, så er der måske grund til at starte ud i et lavere tempo og lade kroppen stille og roligt vænne sig til belastningen. Hav fokus på alt det positive du får fra løb i stedet for det faktum, at det muligvis gør ondt alle vegne.

Nu er der pludselig gået 21. minutter. God fornøjelse!