God mad og dejlige omgivelser er altid dejligt, så her er en række anbefalelsesværdige spisesteder på Den Danske Riviera.

 

 

Restaurant Oliva

Hornbæk er som bekendt en gammel badeby, og Restaurant Oliva er næsten født til at ligge i byen. Den atmosfærefyldte gamle villa, hvor spisestedet holder til, emmer nemlig af søde sommerminder og ubekymrede dage på stranden. Lokalerne og indretningen er let, lys og lækker. Køkkenet er sæsonbaseret klassisk dansk med et dryp sydeuropæisk inspiration. Deres menuer samt vinkort afspejler kokkens ture rundt i ind – og udland, hvor den fornødne inspiration hentes til at give gæsterne en dejlig oplevelse. Når vejret tillader det, er Olivas hyggelige gårdhave åben. 

—

Havnevej 1, 3100 Hornbæk
Telefon 4976 1177
www.oliva.dk

 

 

Café Vaabengaard

Café Vaabengaard Gilleleje er en lille café placeret midt på havnen i toldhusets oprindelige hestestald og har en unik udsigt over fiskerihavnen fra terrassen, balkonen og indendørs på 1. sal.

Der serveres brunch med gourmet charcuteri fra Kødsnedkeren, udvalgte oste og hjemmebagt brød. Frokosten byder blandt andet på lokale sild, rugbrødssandwich med håndpillede rejer og store, friske salater. Fredag og lørdag holder caféen aftenåbent med særskilt menukort. Der lægges vægt på gode kvalitetsråvarer fra primært danske og så vidt muligt lokale kvalitetsproducenter i Nordsjælland. Café Vaabengaard Gilleleje er derfor medlem af netværket for kvalitetsproducenter og madfortællere “Smag på Nordsjælland”.

—

Nordre Havnevej 7, 3250 Gilleleje
Telefon 2032 6716
www.cafevaabengaard.dk

 

 

Restaurant
Gilleleje Havn

Når man lægger vejen forbi Restaurant Gilleleje Havn en solbeskinnet sommerdag, er det svært ikke at blive grebet af den gode stemning. Restauranten ligger med en smuk udsigt ud over Stejlepladsen og Sjællands største og smukkeste fiskerihavn. Det blå hav kan beskues i baggrunden, og alt spiller bare perfekt sammen i Gillelejes gamle bydel.  

Restaurant Gilleleje Havn lægger stor vægt på friske kvalitetsråvarer og dyrker for eksempel selv flere af de grøntsager, de serverer for gæsterne. Alle restaurantens råvarer er nøje udvalgt og indkøbt hos de leverandører, restauranten mener, er de bedste på deres område. Kødet er superlækkert og mørt, og fisken er så frisk, som den overhovedet kan være. Det vil også være en skam andet, når man ligger en fiskestangs længde fra en fiskerihavn.  

— 

Havnevej 14, 3250 Gilleleje
Telefon 4830 3039
www.gillelejehavn.dk

 

 

Restaurant Tinggaarden

Her oser af velvære og landlig idyl. Du mærker det med det samme, når du træder ind ad døren i den røde stråtægte firlængede bondegård, der kan dateres helt tilbage til 1702. 

Restaurant Tinggaarden drives på 31. år af ægteparret Charlotte Vendorf og mesterkokken Jan Friis Mikkelsen, der adskillige gange har optrådt på tv som ekspert. Jan Friis er stor tilhænger af det franske landkøkken, hvor man serverer årstidens friske råvarer, der så vidt muligt er økologiske og lokale. I forbindelse med maden må der gerne være en eller anden spændende historie.

Tinggaarden er umiskendeligt en gourmetrestaurant, som starter med priser på 295 kr. for én ret og ender på 735 kr. for 6 retter. Prøver man sidstnævnte, garanterer vi, at man går lykkelig i seng den aften. 

—
Frederiksværkvej 182, 3300 Frederiksværk
Telefon 4871 2235
www.tinggarden.dk

 

 

Restaurant SØSTJERNEN 

Restauranten ligger et stensmut  fra kysten i Rågeleje. Gastronomien er en fusion mellem det danske køkken og de latinske køkkener med en spændende snert af orientalske undertoner. Menuen skifter ofte, og der er fokus på gode friske råvarer. Stedet er især kendt for sin skaldyrsbuffet, hvor de serverer frisk lokal og nordisk fangst. Krabbekløer, jomfruhummer, pil selv rejer, moules marinières og pigvar er blot et lille udvalg af herlighederne i buffeten. 

Søstjernen afholder i løbet af året en lang række arrangementer i forbindelse med forskellige højtider, og der er også rig mulighed for at reservere restauranten til private arrangementer. 

—

Rågelejevej 155, 3210 Vejby
Telefon 4550 5152
www.soestjernen-raageleje.dk

 

 

Restaurant H.C. Andersen Huset 

Tøffer du forbi Asserbo, så drej lige ind ved den gamle Restaurant H.C. Andersen Huset på Nyvej. Her er ægte rødkalket stråtækt bindingsværksidyl. For at komme ind til restauranten, skal man igennem en af de to hyggelige gårdhaver, hvor blomster og levende lys om aftenen skaber en eventyrlig atmosfære.

Indenfor finder man kalkede vægge, små-sprossede vinduer med blondegardiner og synlige hanebjælker, hvor H.C. Andersens ordsprog er skrevet med gotisk skrift såsom ”hvad fatter gør er altid det rigtige ” og ”man må sno sig” m.fl. Væggene er desuden nænsomt dekorerede med ting, der vedrører den gamle digters værker. 

Maden er dog helt opdateret og ganske varieret. Menuerne skifter fra uge til uge, pt. kan man få en treretters menu for 395 kr. med hvide asparges, Iberico gris, rabarbertrifli eller en osteanretning, men tjek hellere hjemmeside ud for aktuel menu. 

— 

Nyvej 18, Asserbo, 3360 Liseleje
Telefon 4774 7333
www.hcandersen-huset.dk 

 

 

Restaurant Kongernes Tisvilde

På restaurant Kongernes Tisvilde tager de udgangspunkt i ’less is more’. Maden er enkel og simpel, men smækfuld af smag. Her går man efter få, men meget markante smagsnuancer. Man skal blive mæt af smag, og munden skal ikke blive forvirret af for mange forskellige smagsnuancer, der stresser mere, end det gavner. 

Deres mad er inspireret af de franske, spanske og italienske madteknikker, men de har givet det et kraftigt dansk og nynordisk tvist. Restaurant Kongernes Tisvilde er ærlige og skarpe på en rustik måde. De vælger gerne råvarer fra små leverandører, der står for den bedste kvalitet. Det er den gode kvalitet, der er i fokus. Og – kan man tilføje – den varme, venlige og afslappede stil i restauranten, som gør, at man skal anstrenge sig for ikke at føle sig velkommen. 

—
Hovedgaden 66, 3220 Tisvildeleje
Telefon 4876 1644
www.kongernes.dk

 

 

Halsnæs Bryghus

På Halsnæs Bryghus midt på Hundested Havn er man så heldig at kunne nyde et godt glas hjemmebrygget øl samt et solidt måltid mad. Bryghuset er ejet af cirka 1.300 folkeaktionærer, og de fleste af dem er fra lokalområdet. Om det gør maden og øllet bedre, skal være usagt, men det giver en intim, jordnær og herlig uformel stemning, når man besøger stedet. 

Øllet fra Halsnæs Bryghus er en klasse for sig. Glem alt om smagen af almindeligt øl. De har 6 fadøls- haner med både deres faste øl, sæsonøl, gæsteøl og bryggerens ”one-timers”. Øllet på hanerne udskiftes jævnligt og favner bredt fra bittert til sødt og fra lyst til mørkt, så der altid er rig mulighed for at få en unik smagsoplevelse. Maden på Bryghuset er enkel og traditionel med et lille ’Hundested-twist’.

—

Nordre Beddingsvej 35, 3390 Hundested
Telefon 2616 7046
www.halsbryg.dk

 

 

Vi skal få øjnene op for sherry igen, mener en af landets bedste sommelierer.
Sherry var engang noget af det fineste, man kunne drikke. Det er det i princippet stadigvæk, vi har bare glemt det. Og det burde vi gøre noget ved, mener Simon Olesen.

 

 

Han er selv opvokset i Spanien og samlet boet der over 15 år, hvilket vakte hans kærlighed til sherry. Siden kom han til Danmark, hvor han har gjort stor karriere på den københavnske restaurantscene og underviser også sommelierer i at vælge den rigtige drikkelse til maden.

Sherry kan det hele

I dag arbejder han selv på en af Københavns absolut bedste smørrebrødsrestauranter, Restaurant Palægade, hvor han altid har 4-5 forskellige sherryer åbne, og som han meget gerne beretter om. Simon er nemlig – hvis det skulle komme bag på nogen – sherryfan. ’Sherry kan sindssyg meget sådan allround. Altså hvis man går ud på terrassen, solen skinner, fuglene synger, så mener jeg faktisk, at sherry kan mere end bobler. Der er simpelthen mere at gå i dybden med, flere nuancer og spændende detaljer. En sprød og frisk manzanilla-sherry rammer lige i solar plexus.’

Fra eksklusiv til glemt

Sherry var engang noget af de fineste, der blev drukket i de højere engelske kredse. Især efter Sir Francis Drake i 1587 brændte utallige spanske skibe i havnebyen Cádiz og samtidig stjal næsten 3000 tønder sherry, som han sejlede hjem til England. Siden blev det eksklusive image langsomt kørt i sænk.

’Området hvor sherry laves, Jerez, har gjort det svært for dem selv, da de til det engelske marked begyndte at lave de kommercielle udgaver som cream og pale cream. De underminerede faktisk deres eget historie og vænnede folk til at drikke dårligere produkter.’

Sherry blev noget, mormor drak og et helt marked dykkede. I gamle dage blev der dyrket sherry på 22000 hektar, og i dag er vi nede på 6000 hektar.

’Mormortingen er der desværre stadigvæk. Markedsføringen fra Jerez har faktisk været for god, for de store huse sætter stadigvæk dagsordenen. Det betyder desværre, at der er kommet mange standardiserede produkter, som er meget mainstream. Men man skal huske, at selv billig sherry som regel er god sherry. En flaske som Tio Pepe kan faktisk noget. Vi skal have historien frem igen, om at det er ok at have sherry på bordet, men det er et langt sejt træk at vænne folk til det.’

Lys i sherry-horisonten

Heldigvis er der opmuntrende nyhed- er i horisonten. De gode restauranter er begyndt at sætte sherryen til retterne. De har nemlig for længst opdaget, at sherry kan noget helt specielt sammen med mad.

Hvis man gerne vil have god sherry på restauranten, så er Palægade selvskreven. Men også Mielcke & Hurtigkarls portugisiske sommelier, Jose Santos, er meget glad for at sætte sherry til, især hvis man viser en interesse. Jan Restorff fra Søllerød Kro har også altid noget spændende, han gerne viser frem. Tapa del Toro i Torvehallerne og Tivoli Food Hall er selvfølgelig også leveringsdygtige og NyhavnsBodega i Lille Strandstræde 10 er en decideret andalusisk sherrybodega.

Drik sherry hjemme

Hvis man gerne selv vil købe god sherry, så kræver det stadigvæk lidt af forbrugeren, da de fleste steder pga. vigende salg ikke har råd til at tage mere hjem end fra et enkelt hus.

’Men, salget har ikke været særlig stort de sidste mange år, så der ligger nogle vilde urørte ting rundt omkring, man sagtens kan få fat i, og som smager vidunderligt. 100 år gamle palo cortadoer og sådanne nogle ting’.

Simon Olesen anbefaler at købe hos Wulff & Vin på Frederiksberg. Juul’s Vin & Spiritus på Værnedamsvej har også et udvalg af gode huse og Vinova.dk har fremragende sherryer på nettet.

 

Et hav af sherrytønder. Sherry får deres karakteristiske smag efter mange år igennem det såkaldte solerasystem, hvor man blander ung og gammel vin.

Palominodruen her hænger uløseligt sammen med produktionen af Sherry i det sydlige Spanien.

Poke bowls er historien om en mad-trend, der er skyllet hele vejen fra Stillehavets Hawaii til Danmark.

 

Poke bowls lægger sig lige i slipstrømmen af tidens krav om sunde, men smukke serveringer.

 

Ligesom i modeverden er der i den gastronomiske verden forskellige trends, der skyller ind over lande og befolkninger.

I 80’erne og 90’ fik det gastronomiske uland Danmark pludselig øjnene op for det dengang eksotiske pasta, som blev skamkogt og, hvis det skulle være rigtig avantgarde, serveret med rucola – den bitre salat, der også kunne karakteriseres som en decideret madtrend.

Senere kom også den japanske sushi til, og den tog naturligt nok nudelsuppen ramen med sig fra landet mod øst. Nogle madtrends bider sig fast og bliver en integreret del af de danske ganer, andre forsvinder ligeså stille ud i glemslen.

Ketchup-effekten

Tidens absolut mest hippe madtrend hedder: Poke bowls.

Historien med den er lidt anderledes, for mens mange andre kulinariske tendenser langsomt får fodfæste herhjemme, så har poke bowls været udsat for en den såkaldte ketchup-effekt.

Udtrykket kommer fra oplevelsen med ketchupflasker af glas, hvor der først slet ikke kommer noget ud af flasken, men så pludselig vælter det ud med ketchup.

Det samme er sket med poke bowls. Indenfor et halvt år er København for eksempel gået fra ingen steder der serverede poke bowls til en ren overflod af steder, der serverer dem.

Maui Poke, OliOli Poke, MyPoké åbnede for eksempel alle sammen inden for et par måneder i København – og flere er på vej.

Pokes historie

Men lad os lige først zoome lidt ud og få et begreb om, hvad en poke bowl egentlig er, og hvor den kommer fra.

Vi skal en tur 11.500 km om på den anden side af jorden, næsten så langt som vi kan komme. Her ligger Hawaii afskåret fra det meste af verden midt ude i Stillehavet.

Det Stillehav som i århundreder har forsynet de lokale med friskfanget fisk, og det var kutyme, at når fiskerne var på vej hjem mod land igen efter en succesfuld fangst, så skar de nogle af fiskene ud i mundrette terninger, som de så spiste rå som snacks på vej hjem. Poke er faktisk hawaiiansk for ’at skære ud’.

Disse poke-udskæringer blev også brugt som en forret  og hovedretter i det hawaiianske køkken og kan købes praktisk talt alle steder derovre. Da verden så begyndte at blive globaliseret fik Hawaii selvfølgelig mere besøg af sine nærmeste store naboer – nemlig Japan og moderlandet USA.

Japan har som bekendt en rig tradition for at spise rå fisk, og de begyndte hurtigt at tage poke-snacken til sig, men de udviklede den lidt ved at tilføje nogle af de traditionelle saucer, de kendte hjemmefra – soya, citrus og sesam blev nye favoritter og langsomt begyndte retten af nærme sig noget, vi kender. Senere kom der forskellige andre ingredienser med; forårsløg, chili, tang, agurker, edamamebønner og nødder, hvilket også fik nogle til at kalde poke for dekonstrueret sushi, smukt anrettet i en fotogen skål.

Samtidig gik det sociale medie Instagram sin sejrsgang verden over, hånd i hånd med sundhedsbølgen, der vendte burgere, fritter og andet snask ryggen for i stedet at indtage biodynamiske grøntsager, superfoods og essentielle aminosyrer i lange baner.

Turen til fastlandet

Poke bowlen rejste fra Hawaii til Los Angeles, der selvfølgelig hurtigt fik sat endnu et nyt aftryk på den. Nu kunne man pludselig også sagtens servere dem på et leje af ris eller blomkålsris, samt pynte dem mere kunstfærdigt, hvilket kun øgede deres hipness-faktor på de sociale medier. Poke bowls var simpelthen dén servering, man skulle sende ud i cyberspace, hvis man var noget ved musikken.

Endestation Danmark

Det opdagede Danmark selvfølgelig også, men det var som om, der var en dansk stopklods. Og så er vi tilbage ved ketcup-effekten.

Det virkede nemlig som om, at de danske entreprenører og restauratører, ikke blot så en mulighed for poke, men så en enorm mulighed.

Her var simpelthen noget, som kunne blive den næste sushi 2.0 – en branche som kunne forgylde ejerne. Derfor skulle det gøres ordentligt.

Maui Poke, OliOli Poke, MyPoké er alle gennemtænkte koncepter, som nede i hver detalje har fundet løsninger, som let kan kopieres og rulles ud i deciderede poke-kæder. Kæder vi nok kommer til at se en del mere til i fremtiden. For det virker som om, at poke bowls har taget turen 11.500 km fra Hawaii til Danmark uden at miste hverken popularitet eller styrke.

 

Mulighederne er uendelige. Poke bowls er gået fra at være simple udskæringer af rå fisk til at kunne være nærmest alt i en skål.

De her vingummier kunne ikke være nemmere at lave, de smager skønt og er smukke og dekorative på et julebord.
Mie Glæsel, trænings og sundhedsblogger, har udvalgt tre opskrifter på julevingummier, der smager af ribs, gløgg og tranebær. Mere julet bliver det da ikke!

 

 

Julevingummierne er ovenikøbet lavet med super sunde ingredienser og den sådan lidt generte superfood: gelatine. Gelatine får desværre ikke så meget omtale som andre superfoods, der har lidt mere eksotiske navne. Men det ændrer ikke på, hvor gavnligt det er at indtage; Det er især godt for immunsystemet. 80% af immunsystemets celler er i tarmene og gelatine både styrker og beskytter tarmene.

Gelatine hjælper også med at balancere kroppens hormoner. Hormoner er ligesom budbringere, der styrer alle kroppens funktioner. Når dine hormoner fungerer optimalt, kan du mærke energi, du kan opretholde en sund vægt og er generelt gladere. Hormoner består af aminosyrer, og derfor er det vigtig at få forskellige aminosyrer gennem kosten for en hormonel balance. Gelatine (fra græsfodret kvæg) består af op til 98% protein, hvilket betyder, at det næsten kun består af aminosyrer. Det er da lige, hvad vi har brug for i en travl julemåned.

Så hvad med at bytte de fyldte chokolader og julekonfekten ud med nogle hjemmelavede vingummier?  De tager kun 5 minutter at forberede og en portion indeholder 25 gram protein, eller ligeså meget som i 100 gram kylling! Ja tak.

De er både for voksne og børn, dog er gløgg-varianten nok mest er for de voksne.

 

Hvor kommer gelatine fra?

Gelatine bliver afledt af kollagen, som er et naturligt protein i sener, ledbånd og væv hos pattedyr. De fleste vil have gavn af, at tilføre gelatine som supplement i deres diæt, da det er de færreste som får nok gennem kosten. Hvis du vil have flest sundhedsmæssige fordele, skal du vælge gelatine fra græsfodret kvæg. Det kan være svært at få fat i herhjemme, men du kan finde rigtig god kvalitet på amazon.co.uk fra bla. producenterne Vital Proteins og Great Lakes.

Nå, lad os komme til sagen. Jeg lovede dig jo, at de her sundhedsboostende julevingummier kun tager 5 minutter at forberede…

 

Forberedelse pr. portion: 5 min.
Køl: 2 timer
Total: 2t. 5m.
Hver portion giver ca. 30 vingummier. Det skal du bruge:

Gløggvingummier:

2 1/2 dl god gløgg

4 spsk. honning

28 gram gelatine

 

Ribsvingummier:

2 dl æblejuice

1/2 dl koncentreret ribsjuice

2 spsk. ahornsirup

4 spsk. gelatine

 

Tranebærvingummier:

Se opskriften på www.alphamama.dk

 

Fremgangsmåde for alle opskrifterne:

1.Kom alle ingredienserne undtagen gelatinen i en gryde og varm til det næsten koger. Tag af varmen.

2.Tilsæt gelatine 1 spsk. ad gangen. Her skal du virkelig arbejde hurtigt. Pisk mens du kommer gelatinen i, da den sætter sig og danner klumper meget hurtigt. Fjern eventuelle loftbobler med en ske.

3.Hæld massen gennem en si, for at fjerne små klumper. Hæld i små silikoneforme og stil på køl til de er stivnet (ca. 2 timer afhængig af formenes størrelse).

 

Note: 

1. Opskrifterne er baseret på gelatine fra okse og ikke agaragar.

2. Har du ikke silikoneforme, kan du hælde vingummimassen i et fad, der er beklædt med film. Når massen er stivnet skærer du vingummierne ud i små firkanter.

3. Skyld de køkkenredskaberne du har brugt med varmt vand så hurtigt som muligt.

 

Lidt om Mie

Mie Glæsel, 33 år, gift og mor til 4 drenge. Bor i Hellerup og har i efteråret 2017 startet bloggen www.alphamama.dk .

På www.alphamama.dk deler Mie ud af sine sunde hverdags- og snackopskrifter, træningstips, tanker om familieliv og artikler om sundhedsrelaterede emner. 

Trenden med at samle planter og urter til madlavning, syltning mm er mere udbredt end nogensinde. Danskerne sanker bær, urter, nødder, svampe m.m. og får derved ganske gratis unik smag og en masse vitaminer og antioxidanter

 

 

Vilkårene for at fouragere fra naturens spisekammer skifter mellem sæsonerne. Strand og mark er gode steder at finde urter om foråret, mens der i sensommeren er gode fund at gøre i buskadser og skovbryn. Sensommeren er tid for hyben, som blandt andet findes på strandenge, hvor forskellige arter af vilde roser – inklusiv den invasive rynkede rose – vokser. Hyben indeholder A og C vitaminer samt kalcium og bruges til marmelade, kompot, saft, suppe, gele m.m.

Også den sunde og syrligt smagende havtorn med gul-orange bær gror flere steder på solrige skrænter, blandt andet ud til Øresund. Havtorn er fulde af vitaminer og antioxidanter og kan bruges i alt fra gryderetter til kager og kompot.

Slåen og tjørn får også lækre bær i sensommeren, og de kan bruges i marmelade, likør og snaps m.m. I sensommeren og det tidlige efterår er der rigeligt med nødder som hassel, valnød og ægte kastanje i natur og haver. Pollenallergikere bør dog gå yderst varsomt til de friske hasselnødder, der lige som æbler spist direkte fra træet kan udløse en allergisk reaktion.

Ramsløg gror i næringsrige løvskove og sår indimellem sig selv i haver ved skove især i kystnære egne. Urten har i forsommeren store ellipseformede blade og dufter kraftigt af hvidløg. Bladene bruges som krydderi ligesom hvidløg og forårsløg og er også en gevinst i salater, supper mm. Det er vigtigt at kunne skelne ramsløg fra giftig liljekonval og høsttidløs, som løget ligner til forveks- ling.

Hemmeligt brombærsted.

Kok Thomas Parry er medejer af Madhuset SUBSTANS, der driver restauranten ved Hornbæk Golfklub. Han har en fortid på Michelin-restauranter herhjemme og i England.
Han og hans personale benytter sig jævnligt af at hente råvarer i naturen. De går efter det, der smager bedst, som eksempelvis ramsløg, purløgsblomster, skovmærke, skovjordbær, hyldeblomst, hyldebær og hyben:

”At sanke giver kun mening, hvis det man plukker smager godt. Det er ingen kvalitet i sig selv, at urter gror i skoven. Her er vi så heldige at kunne gå til naturen tæt på uden om golfbanen og have plads til en stor urtehave”, forklarer Thomas Parry.

”Da jeg som kokkeelev boede på Amager, fandt jeg et sted på Vest-amager, hvor jeg plukkede brombær på en fridag for at tage dem med til restauranten. Sådan kan man finde nogle ideelle sankesteder og skrive dem ned, så man kan gå samme sted hen næste å,” foreslår kokken, som understreger, at vilde skovjordbær, skovhindbær og brombær smager mange gange bedre, men er let fordærvelige og bør spises samme dag.

 

Thomas Parry (i midten)

 

 

Efterlad noget til den næste

Det er helt lovligt at sanke urter på offentlige arealer i naturen, men pluk ikke rub og stub. Efterlad nogle af de spiselige delikatesser som bær, frugt, nødder, urter og svampe til næste samler. Rødder og frø bør desuden blive tilbage til at vokse og formere sig i næste sæson, lige som der skal være mad tilbage til de vilde dyr. Som tommelfingerregel må man samle, hvad der kan være i en lille pose til eget forbrug – bortset fra fredede og truede arter. Man må gerne plukke noget fra privat grund, hvis det hænger eller breder sig ud over offentlig vej og sti. Intet må graves op med rod, og der må kun klippes grene af, hvis træet er over ti meter højt. 

Kilde: Smag på Århus m.fl.

 

Tag på en guidet svampetur, før du kaster dig ud i at samle dine egne svampe.
Flere svampe er giftige, herunder den dødeligt giftige grøn fluesvamp. 

 

 

Ikke alt kan spises!

Vær opmærksom på giftige planter i natur og have. Nogen af dem følger her:

Bulmeurt, Engletrompet, Fingerbøl (digitalis), Galnebær, Gifttyde, Høsttidløs med blomster, Klatrelilje, Liljekonval (dødelig giftig), Storkonval, Nerie, Paternoster-bønner, Pigæble, Skarntyde, Stormhat, Anemone, Guldregn, Rododendron, Liguster, Taks, Benved, Hestekastanje, Tørst, Druehyld, Gedeblad, Kristtorn, Druemunke, Hulrodet lærkespore, Bingelurt, Vedbend, Bittersød natskygge, Dansk ingefær, Majblomst, Almindelig mangeløv, Firblad, Rød fluesvamp , Grøn fluesvamp (dødelig giftig), Knippesvovlhat, Almindelig netbladhat, Lille giftskørhat

Kilder: Giftlinjen, Naturstyrelsen, Skovens dyr og planter (Politikens Forlag) m.fl.