Hellerup Is´ udsalg ved købmanden i Ordrup i 1965 med datidens mode og en tidstypisk Ford Anglia. For ikke at tale om automaten ved nabobutikken.

Den legendariske is-producent fik danskerne til at spise mere is end mange andre folkeslag.
Is-pionér Lauritz Jensen lærte sig at lave iskrem i Amerika for over 100 år siden og forfinede sit håndværk i en kælder på Onsgårdsvej

Is-Jensen blev Lauritz Jensen med rette kaldt. Han var manden bag Hellerup Is, som i 1960´erne var Skandinaviens største isfabrik med en produktion på hele 75.000 ispinde i timen/180.000 ispinde i døgnet.

Nogen påstår endda, at Lauritz Jensen lærte almindelige danskere at spise is: Han begyndte allerede i 1906 med at opstille en bod nær Svanemøllen, hvor råvarerne var skummetmælk, kartoffelmel og essenser. Og kunderne kunne lide den nye måde at købe og spise is, som før alene havde været en luksusvare for de få på fine restauranter.

Lauritz Jensen havde hørt rygter om iskremens sejrsgang i Amerika. Han sejlede i 1907 over dammen og måtte knoklet tre år som skovarbejder, før han fik arbejde hos Trodjan Ice Cream Compagny i New York. Han fik sin forlovede til Amerika, og efter fødslen af en søn vendte den lille familie hjem til Danmark i 1912.

Hurtigt åbnede de isfirma på Østerbro med håndfrysemaskine og vaffelovn.  Året efter flyttede firmaet til en kælderbutik på Onsgårdsvej 1 i Hellerup med isfabrik i baglokalet og med nymodens, elektrisk frysemaskine. Det var i 1914, og navnet var det dansk-engelsk-klingende ”Amerikansk Iscream Fryseri”.

Ægteparret Jensen var myreflittige folk, som åbnede isboder flere steder i kvarteret. Lauritz Jensen fremstil-

lede isen og kørte den på cykel til salgsstederne, mens Agnes Jensen passede butik og vaffeljern. I 1919 overtog ægteparret større lokaler i nabohuset Onsgårdsvej 3. Samtidig købte de en amerikansk fryser med en kapacitet på op mod 3000 liter flødeis om dagen til vafler, spande og forme – og fra 1920´rne også i bægre.

Ti år senere udvidede man til det dobbelte, inklusive endnu nyere og mere moderne maskiner. I det årti kom antallet af iskremfabrikker i Danmark op på over 160,

og i 1943 spiste danskerne på en enkelt lørdag-søndag hele 2.5 millioner iskager. Havde det ikke været for rationeringen af sukker og elektricitet, kunne salget have været endnu mere imponerende.

Trods sabotage i 1944 kom fabrikken igen og blev efter Anden Verdenskrig så stor, at den i 1959 måtte flytte til Køge-egnen for at få plads nok. Da havde sønnen Gustav Remy-Jensen for længst overtaget ledelsen og i 1953 fået den folkekære skuespiller Ib Schønberg til at optræde i firmaets reklamer. Hellerup Is var et succesfuldt brand, ikke mindst i sit oprindelige lokalområde, hvor der var flere iskiosker. I 1969 fusioneredes til Sol Is, som året efter blev købt af Unilever og indgik i Frisko.

Reklamesinglen for Hellerup Is var omkring 1960 med i en ”Far til fire”-film.
Bemærk produktudviklingen til Cherry Heering Is og Kaffe & Cognac-isdessert.

Det siges, at Hellerup Is opfandt regnbueisen, som kan købes i ethvert supermarked den dag i dag!

Plakaten fra 1930´rne viser et selvbevidst firmas markedsføring af Hellerup Is som den eneste ”rigtige” is. 

Et i dag kostbart og eftertragtet reklameskilt for Hellerup Is anno 1932.

Da Hellerup Is havde 50 års jubilæum i 1964, var der kø for at købe is til 1914-priser. Bemærk isdamens amerikansk inspirerede papirhat.

Påsketid er familietid, tiden hvor vi samles til sociale arrangementer og tiden hvor vi indtager lækre påskefrokoster med lam, påskeæg og andre lækkerier.

Der kan nemt ryge mange kalorier på kontoen, det er sikkert.

Her kommer til forslag til hvordan du kan gøre dine påskeæg lidt mere lødig og kalorielette, men pas på, de smager af mere og det du sparer i indhold skal jo ikke hentes i mængde vel.

Du skal bruge:

300 gram mandelmel
2 spsk. SukrinMelis
1 pisket æggehvide1 tsk. mandelessens
1 plade chokolade til overtræk
Pulver fra passionsfrugt

Marcipanopskriften er lånt fra www.madbanditten.dk

Sådan gør du:

Du pisker æggehviden helt hvid og fast. Derefter tilsætter du mandelmel og sukrin. Ælt dejen sammen med hænderne til den bliver som en marcipan. Sæt marcipan i køleskab 1 times tid. Form marcipanen til små æg.

Smelt chokoladen over vandbad og hæld det over marcipanen. Drys tilsidst med frugtpulveret. De er klar til at spise når chokoladen er stivnet. God påske.

James og Anette Price nyder samarbejdet og timerne i deres køkken hjemme i parrets hus i Gentofte. Den flittige kok, kapelmester og forfatter til adskillige kogebøger er med broderen Adam aktuel i en ny omgang ”Spise med Price” i næste måned, hvor danske egnsretter er temaet. Her fortæller han lidt om sit eget køkken og køkkener generelt.

Hvis du skulle beskrive jeres eget køkken, hvordan ville du gøre det ?

Primært er det selvfølgelig en “arbejdsplads”, som skal fungere rent praktisk, men køkkenet i dag er også blevet et vigtigt opholdsrum for familien, så derfor er det vigtigt, at der også er hyggeligt at være. Vores køkken hører ikke til de største – jeg kunne sagtens bruge meget mere plads. Til gengæld synes jeg, vi har fået indrettet det, så der både er plads til hyggeligt samvær og til madlavning, som jo fylder en del her i huset.

Køkkener har i de sidste 20 år fået større og større fokus i hjemmet – hvorfor tror du?

Hele vores bevidsthed omkring mad og madlavning har jo udvidet sig gevaldigt i de sidste mange år. I takt med at vi bliver mere og mere velhavende, finder vi hele tiden nye områder, som vi kan forbedre. I gamle dage var det den pæne dagligstue med de rigtige møbler, der var det vigtige. I dag er det køkkenet, der er blevet et statusobjekt, et vigtigt rum i hjemmet, som er med til at vise beboernes identitet. Men det er som regel ret tydeligt at se, om der for alvor bliver lavet mad i et køkken, eller om det mere er til pynt.

Tre redskaber i køkkenet, som du bruger mest i madlavningen? 

Jeg er utrolig glad for min kraftige blender, som hedder Thermomix. Den er ganske kendt rundt om i Europa, men herhjemme er det stort set kun restaurantkøkkener, som anvender den. Min Kenwood røremaskine ville jeg også meget nødigt undvære For nogle år siden anskaffede jeg mig en god vakumeringsmaskine, som er vældig praktisk, når man køber større mængder af kød eller charcuterie ind. Så skærer jeg det ud, vakumerer og fryser det. Det forlænger holdbarheden væsentligt.

Hvad er det vigtigste ud af disse tre i din madlavning 1) Skarp kniv, 2) Kobbergryde 3) Gasblus

Skarpe knive er en nødvendighed i et køkken – man kan ikke lave mad med sløve knive. Så de må komme ind på en førsteplads. Personligt er jeg meget glad for gas. Jeg har lavet mad på el, keramiske plader og induktion, men jeg bliver ved gassen, og jeg elsker mine kobbergryder med rustfrit stål indeni. Jeg har haft dem i snart 15-20 år, bruger dem dagligt, og de er ikke til at slide op.

Hvis penge var fuldstændig ligegyldigt, hvad hed dit komfur i køkkenet så?

Nu går jeg jo meget op i godt udstyr, og er så heldig at have et stort Ilve komfur. Det er jeg lykkelig for, og jeg tror sådan set ikke jeg ville skifte det, selvom jeg vandt i lotto.

Hvad har du af ønske næste gang til din ”maskinpark”?

Det lyder mærkeligt, men jeg tror faktisk, at jeg er ved at være der. Jeg har lige i øjeblikket ikke nogen akutte ønsker, hvilket min søde kone vist er ret glad for. Det vil også være meget svært at presse flere ting ind. Køkkenet er proppet, og vores kælder er også ved at nå grænsen…