Følg med i de seneste tendenser

Liebhaverboligen mødte Julie Zangenberg til en snak om at knokle for sin karriere, finde den korrekte plads i rampelyset og om at føle sig rigtig hjemme.

 

FET_Liebhaverboligen_Interview_Julie_Zangenberg_6N8A9601 copy

 

Julie Zangenberg har fart på. Meget fart på. På trods af sine kun 26 år har hun allerede opbygget sin egen produktionsvirksomhed og en velgørenhedsfond ved siden af en fuldtidskarriere med film, TV og teater. For der er meget, der skal nås. Den unge skuespiller vil prøve sig selv af og udforske sine styrker og svagheder. Derfor er der ingen planer om at skrue ned. I hvert fald ikke lige nu.

 

Du er 26 år og har allerede etableret dig godt i medieverdenen. Hvad driver dig?

Jeg er ambitiøs, og jeg vil gerne være den bedste til det hele. Den bedste skuespiller og den bedste til min forretning.

Mine forældre har givet mig en hård arbejdsmoral, og den er jeg glad for. De er ambitiøse, og der har altid været meget lidt medlidenhed. Hvis man ville opnå noget, så skulle man arbejde for det. Være den første, der kommer og den sidste, der går. Brok må man holde for sig selv. Man må forvente det gør ondt, man må forvente, man bliver smadret og træt, og må yde ofre for at nå sit mål.

Jeg vil sige, at mine forældre har været hardcore. Men de har aldrig haft et ønske om, at jeg skulle være skuespiller. Faktisk ville de ønske, at jeg havde taget en uddannelse. De har altid understreget, at man skal stå ved sine valg, og når man vælger, så skal man gøre det fuldt ud. Så selvom de har været hardcore, har jeg ikke følt mig presset til det, jeg laver i dag. Jeg er mere taknemmelig for at de gav mig nogle generelle værktøjer til at nå hertil.

Jeg har altid følt, at jeg selv kunne træffe beslutningerne, og når man selv træffer beslutningerne, kan man kun give sig selv skylden, hvis det mislykkes. Derfor har jeg nok arbejdet dét hårdere for mine mål.

 

Selvom du er fuldtidsskuespiller, laver du mange andre sideløbende projekter. Hvordan har du fundet frem til at lave, hvad du laver?

De fleste danskere ved nok ikke, hvad jeg egentlig laver. I virkeligheden har jeg nok også holdt det meget for mig selv. Mest fordi jeg ikke vidste, om det ville lykkes.

Skuespillet har altid været og er min førsteprioritet, men samtidig kan jeg også godt lide forretningslivet. Hvordan de to verdener kunne kombineres, har jeg været i tvivl om. Derfor har jeg tidligere skudt med bredhagl for at se, hvad der virker.

Jeg tror, det har været rigtig vigtigt for mig at prøve forskellige retninger.

Det har gjort, at jeg har kunne finde min vej og løbende forene alle mine interesser.

Jeg har en produktionsvirksomhed, der laver videoproduktioner til private virksomheder. Det er hovedsageligt it-virksomheder, og vi har blandt andet Microsoft som fast kunde. Vi laver både reklamevideoer og interne produktioner. I starten var det kun mig, og jeg både filmede og klippede selv.

Nu har det vokset sig større, og jeg har valgt at fokusere min energi på manuskriptet, kontakten til kunderne og strategien bag og har derfor hyret fotograf og klipper, som kan aflaste mig.

Jeg vil gerne prøve mig selv af. Finde ud af, hvad jeg er god til, og hvordan jeg kan blive endnu bedre. Derfor har jeg altid ekstra travlt.

 

Og hvordan ser en typisk uge så ud for dig?

Min uge er en god blanding af mange optagelser på tv-serier, film eller teaterforestillinger. Manuskript læsning fylder også meget,

og så er der selvfølgelig alt det praktiske som fittings og pressebil- leder. Jeg har løbende møder med instruktører og manuskriptforfattere, fordi jeg selvfølgelig hele tiden skal holde øje med nye projekter og gøre klar til det næste, jeg skal lave.

Min kæreste og jeg har en velgørenhedsfond (Rich Without Money Foundation, red.), og det tager også meget af min tid. Da vi startede, bestemte vi os for at gå mere radikalt ind i velgørenhed, og derfor har vi startet store projekter op selv. Derudover er jeg begyndt at skrive og producere mine egne projekter, hvor jeg selv finder på idéen og har ejerskabet. Lige nu arbejder jeg på to projekter:

Et, der er sjovt, og et projekt i dokumentargenren. Begge skulle gerne søsættes næste år. Det kræver selvfølgelig en masse møder og kreative udviklinger, projekterne skal sælges, og så skal det hele realiseres.

 

Det lyder som om, at du har en del at se til. Hvordan får du tingene til at hænge sammen?

Jeg så TV-Avisen for noget tid siden, hvor de nævnte, at en normal arbejdsuge var 35 timer, og jeg tænkte for mig selv: Det kan da ikke passe. For sjov skyld tog jeg fat i min kalender regnede lidt. Jeg er oppe over 70 timer hver uge. Det er meget. Men det hænger sammen indtil videre.

I virkeligheden handler det om at koordinere. Koordinere og planlægge. Jeg ved godt, at det ikke er holdbart altid at arbejde så meget, men jeg er i tyverne, og det er nu, at der skal opbygges. Desuden glæder jeg mig til alle de ting, som jeg skal lave. Jeg skaber noget, og tingene udvikler sig og går den rigtige vej.

Dog kan jeg mærke, at jeg en gang imellem har brug for at trække stikket. Give mig selv fuldstændig fred for alt. Når jeg trækker stikket, så trækker jeg virkelig stikket.

Jeg bor i Tyskland, hvor min kæreste arbejder, og når jeg er hjemme, går jeg i dvale. Fuldstændig dvale. Jeg kan ikke engang styre det. Jeg rammer sengen, og så sover jeg. Jeg laver mad, er sammen med min kæreste og slapper bare helt af. Jeg nyder virkelig at lave så lidt som muligt. Man er nødt til at slappe af en gang i mellem – koble af og pleje sine behov.

 

Du er jo offentlig kendt og pryder fra tid til anden de kulørte sider i bladene. Hvordan tror du, at folk opfatter dig?

Det ved jeg faktisk ikke rigtigt. Jeg kan godt forstå, hvis man har et forsimplet billede af mig. Jeg kan se en helt klar tendens i pressen: Det er sjovere at skrive om min garderobe, om mine fejl, og hvem jeg dater. Mit forhold til arbejde og mit forhold til sundhed, natur og velgørenhed er åbenbart ikke interessant for medierne. Men det kan jeg ikke styre. Jeg fortsætter med at følge mine drømme og mål, og jeg prøver at fortælle om det gennem mine kanaler, og jeg laver primært interviews med de mere seriøse dele af pressen.

Jeg kan jo ikke bestemme, hvad folk skal synes om mig. Derfor fylder folks meninger og holdninger om mig ikke noget i hverdagen. Jeg ved, at jeg er nede på jorden. Jeg ved, at jeg – for det meste – opfører mig ordentligt. Jeg skal ikke undskylde for mig selv. Folk må kigge væk, hvis de ikke kan lide, hvad de ser.

 

Din kæreste, fodboldspilleren Nicklas Bendtner, er også en offentlig kendt person. Har det gjort det nemmere for dig at ignorere pressen?

Man kan godt blive ked af det, når man bliver fremstillet kraftigt forsimplet eller direkte forkert. Når der igen og igen bliver skrevet forkerte ting. Ingen tvivl om det. Nicklas ved godt, hvem han er. Han er grounded og stærk, og det giver mig styrke og ro. At se det menneske jeg har tættest på mig blive fremstillet forsimplet og forkert gør naturligvis ondt. Men samtidig er det inspirerende for mig at se ham holde hovedet højt og kæmpe endnu hårdere.

 

Du bor med din kæreste i Tyskland og flyver meget frem og tilbage til og fra Danmark. Bliver det til tider ensomt i Danmark?

Jeg føler mig aldrig ensom. Selvfølge-lig er der et savn, men man vænner sig til det. Vi er begge meget dedi- kerede til vores arbejde og laver begge ting, hvor der er mange andre om buddet. Hvis man gerne vil holde på sin plads, så skal man altid levere 100%. Derfor er det også fint, at jeg har ro til at arbejde, når jeg er i Danmark.

Jeg arbejder ekstra hårdt i løbet af ugen og i weekenderne, så jeg kan tillade mig at tage til Tyskland og så VÆRE der og lukke ned. Være afslappet.

 

Når du så rejser meget, hvad er så vigtigt for dig at have i dit hjem?

Mit hjem er, hvor Nicklas er. Jeg har faktisk ikke de store krav til hjemmet. Det er vigtigt for mig, at køkkenet er godt. Jeg laver en del mad og elsker det uni-vers. Jeg kan også godt lide at have mine private fotografier fremme af venner og familie, men derudover går jeg faktisk ikke voldsomt meget op i boligindretning.

Jeg er opvokset i et hus, og det foretrækker jeg fremfor en lejlighed. Jeg kan godt lide at have plads, ro fra underboer eller naboer, og så er det vigtigt, at jeg har en have. Jeg har altid været glad for min alenetid og ro til at se film eller arbejde, og det er selvfølgelig lettere i et hus, slutter Julie Zangenberg af.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Liebhaverboligen_Interview_Julie_Zangenberg_6N8A0804 copy

 

BLÅ BOG

Julie Christine Krogh Zangenberg er 26 år, født 30. november 1988, og har siden 11-års alderen arbejdet i underholdningsbranchen.

Hun havde sin skuespildebut i ungdomsfilmen Klatretøsen og har siden medvirket i en række film og tv-serier herunder Dirch, Live fra Bremen og Viceværten, Danish Dynamite og senest TV serien Heartless som vises på Kanal 5..

Den danske skuespiller er vokset op i Vanløse og på Frederiksberg. Hun er den ældste af tre døtre og har efter gymnasiet ingen vidergående uddannelse.

Julie Zangenberg har i dag sin egen produktionsvirksomhed og er aktuel i løbet af året i film, teater og på TV.

I 2016 kan vi opleve Julie Zangenberg i den stort opsatte musical ‘: Hairspray’ som sættes op i Tivoli..

Privat danner Julie Zangenberg par med den danske fodboldspiller Nicklas Bendtner.

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Liebhaverboligen_Interview_Julie_Zangenberg_6N8A0668 copy

 

VÆLG EN?

 

Mads Mikkelsen eller Lars Mikkelsen?

Lars

 

Bøf eller salat ?

Bøf

 

Øl eller sjusser ?

Sjusser hvis de laves rigtigt, ellers klart øl

 

Stiletter eller sneakers ? 

Stiletter

 

Facebook eller Instagram?

Instagram

 

Seng eller sofa ?

Sengen!

 

Biografier eller krimier ?

Krimier

 

Meryl Streep eller Julianne Moore?

Meryl Streep

 

Arbejde eller kærlighed ? 

Begge dele, det ene kan ikke lade sig gøre uden det andet.

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Liebhaverboligen_Interview_Julie_Zangenberg_6N8A0185 copy

FET_Liebhaverboligen_Interview_Julie_Zangenberg_6N8A0548 copy

 

FET_Liebhaverboligen_MikaelBerthelsen_6N8A8492

 

Med markante armbevægelser har Mikael Bertelsen bevæget sig gennem medie-verdens forskellige afkroge. Fra børne- og ungdomradio til satire. Fra chefredaktionen på Danmarks Radio til den talende Radio24Syv, hvor Mikael Bertelsen siden 2011 har svunget taktstokken som programchef.

Mikael Bertelsen har givet seerne irrelevante informationer som vært på De Uaktuelle Nyheder, sat gang i danskernes lattermuskler med Drengene fra Angora og fortalt fængslende historier fra dagligdagen bag tremmerne i Statsfængslet Søbysøgaard.

Mikael Bertelsen er en af Danmarks mest markante tv- og radio-journalister. Men succesfuld mener han ikke selv, at han er.

Liebhaverboligen mødte den dygtige og visionære Radio 24Syv programchef til en snak om radio, familieliv, arrogance og lindolie.

 

Mikael Bertelsen, du har gennem din karriere lavet både radio og tv, været på Danmarks Radio og har siden 2011 været programchef på Radio27Syv. Hvad betyder dit arbejde for dig?

Jeg havde nogle år som yngre, hvor jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle blive. Da jeg så endelig fandt ud af det, blev jeg fuldstændig opslugt. Helt væk i mit arbejde. Det var først, da jeg fik mit første barn for snart 20 år siden, at jeg blev god til at arbejde.

Jeg havde egentlig frygtet, at det hele skulle blive kaos. Alt var allerede sådan noget rod, hvor fritid og arbejde var blandet sammen, men mine børn gjorde, at jeg blev struktureret. Stadig glemmer jeg aldrig mit arbejde – heller ikke når jeg sover.

Da jeg selv lavede programmer, blev det alt for opslugende og selvoptaget. Nu, når jeg skaber noget gennem andre, er det en god idé at lytte og se tingene med et frisk sind. Jeg skal ikke hele tiden have hovedet nede i mit arbejde. Det bliver man en dårlig chef af, tror jeg.

 

Du er ikke uddannet journalist eller har anden medieuddannelse. Hvad har det betydet for dig?

At jeg har skulle tilkæmpe mig alt det, som jeg kan, har betydet, at min arbejde er en enorm stor del af mig. Det betyder ekstrem meget. Samtidig er jeg også mange gange startet forfra.

Mange ville måske mene, at når man endelig er kommet ind i magtens centrum i chefredaktionen på Danmarks Radio, så gælder det bare om at blive og holde fast. Men jeg har en god seismograf i mig, og den konstaterer automatisk, hvis jeg ikke lærer noget nyt. Så begynder det at kede mig.

Det har ofte pint mig, at flere af de programmer, som jeg har lavet gennem tiden, har skulle stoppe, før folk overhovedet forstod, hvad de handlede om. Jeg nåede altid at blive mæt og ikke orke mere, før det blev populært.

For mig handler det om at sætte sig selv i en ny situation. En udfordrende situation. Vi skulle eksempelvis opstarte en dansk tale-radio, for der var jeg sikker på at lære noget nyt. Ingen i Danmark havde jo gjort det før. Det med ikke at være klar over, hvordan tingene skal lykkes, lave fejl og lade de mislykkede ting gøre ondt, det kan jeg godt lidt.

 

Føler du, at du har succes dér, hvor du er nu?

Nej. De perioder i mit liv, hvor tingene på papiret ikke har fungeret, er de perioder, der har været mest interessante. Når tingene kører, bliver jeg rastløs. Men jeg er stolt. I øjeblikket er jeg stolt over at møde på arbejde og se så mange forskellige mennesker troppe op. De forskellige personligheder, der er vildt uenige, skændes og diskuterer.

Da vi gik i gang med Radio27Syv var der massiv kritik. Det lyder som cafésnak, sagde folk. Men det var vi meget bevidste om. Der skulle ikke være en vært på en prædikestol, der talte for sin menighed. Det måtte godt lyde som nogle, der bare mødtes, og vi var meget bevidste om, hvordan man kunne skabe en anden jargon.

Jeg har oplevet, at værter havde et manuskript i hånden og var klar til at gå ind i studiet og bare lire det af. Ikke gøre andet end at læse op. Og så måtte jeg flå det ud af hænderne på dem og bede dem om at være der. At være til stede.

 

Du forklarer, at du er stolt af flere ting på radioen. Hvilket program kan du fremhæve som det, der gør dig mest stolt?

Millionærklubben. I retningslinjerne for radioen stod der klart, at der skulle sendes erhvervsstof. Flere havde sagt: Fem timers interessant erhvervsradio, glem det. Det kan ikke lade sig gøre.

På en tur til New York kom jeg ud at køre med en taxachauffør, som hørte en slags “aktieradio. Jeg spurgte ham, hvorfor han ikke hørte musik eller noget andet, og han svarede: ‘Min pension og mine børns fremtidige skolegang er bundet op på aktier. Hele min tilværelse står og falder med de penge, jeg har investeret.’

Da jeg kom hjem og fortalte Mads (Mads Brügger, programchef på Radio24Syv, red.) om min oplevelse, sagde han: ‘Vi skal lave en investeringsforening’.

Mads tænkte de visionære tanker. Det skulle være en form for folkekapitalisme. For hvordan kan det være, at der er to en halv million danskere, der hver uge spiller Lotto i Danmark? Chancen for gevinst er minimal. Aktier er derimod forbeholdt en elitær, lukket klub. Det er gjort til en videnskab, så drømmen var, at en taxachauffør pludselig forstod, hvordan markedet fungerede.

Dengang havde vi en idé om, at vi skulle lave et program, hvor lytterne købte et investeringsbevis, og så havde vi Millionærklubber, der på lytternes vegne investerede. Det krævede dog, at vi kunne stille med kaution på 19 millioner, så det gik ikke.

Jeg er imidlertid stadig stolt af Millionærklubben. Her er tale om spekulanter, der selv har hånden på kogepladen. De har fået en kvart million hver, som de skal investere, og så konkurrerer de.

De er afhængige af ikke at blive til grin over for lytterne. Hvis Vestas skifter en møtrik i en maskine, så kan tyve minutter af programmet godt komme til at handle om den møtrik. Derfor skal de have styr på alt. På den måde blive spekulanterne mere grundige end erhvervsjournalisterne, som jo ikke risikerer noget. De står udefra og kigger ind. Her står man selv i det.

 

Du siger selv, at folk opfatter dig som distanceret. Er du et arrogant menneske?

Arrogance og usikkerhed er jo hinandens venner…

For 10 år siden afholdte jeg et oplæg på Danmarks Radio. Efter at jeg havde talt i fem minutter, rejste en af tilhørerne sig og gik. Og så sagde jeg: Vi stopper her. Så forlod jeg lokalet. Det ville jeg ikke finde mig i. Når jeg tænker over det, er jeg både stolt og flov over det. Men egentlig får det mig også til at savne den meget selvomkransende person, jeg var engang. Det er jeg ikke mere.

Jeg ville nok egentlig gerne have været hyggelig og jovial. Men samtidig har jeg nok også været bevidst om, at jeg ikke mestrede det.

Alle siger, at jeg er ironisk, distanceret, ikke til at læse og har pokerfjæs, men i virkeligheden synes jeg, at jeg har været meget ligefrem og ærlig om, hvad jeg var og er i stand til. Det er ikke et valg at være ironisk eller distanceret. Det er bare sådan, jeg er.

Første gang jeg var i radioen, kunne jeg slet ikke høre, at det var mig. Det blev jeg selvfølgelig rigtig ked af. Første gang jeg var på tv, kunne jeg heller ikke se, at det var mig. Det skal man nok bruge det meste af sit liv på at finde ud af.

 

Privat er du gift med Malou Aamund, og du er 47 år..

Jaaaa. Nej. Jeg er født i 1967. Jeg bliver først.. Nej, er jeg 47 år. Shit, jeg er 47. Jamen, hvis jeg er født i 1967 og har fødselsdag i oktober. Så må jeg være 47 og blive 48 til efteråret. Shiiiit. Og far til 3 piger!

 

Synes du, at du er en god far?

Ja, det synes jeg. Jeg elskede min egen far, men han var fuldstændig umulig. En egoist, en spradebasse og fuldstændig grænseløs i fest, druk og farver. Derfor kan jeg finde en enorm tryghed og nydelse i at læse godnathistorier. Der føler jeg mig allermest vild og rebelsk, for der er jeg i opposition til min far.

Jeg prøver virkelig ikke at gøre mig klog på det at være far. Jeg har ikke formlen på det. Jeg forsøger at yde modstand så godt, som jeg kan, og en gang i mellem synes jeg, at det er en utaknemmelig rolle.

Mine døtre kan godt sige grove, sårende og urimelig ting til mig. Det reagerer jeg på, men inderst inde oplever jeg det faktisk som en kompliment. Jeg tænker, at man som 10, 15 og 19-årig i sin hverdag skal navigere i komplicerede sammenhænge, hvor man ved at sige noget forkert kan ødelægge venskaber og skabe katastofer. Så det, at de kommer hjem og flipper ud, betyder blot, at de ved, at de aldrig vil miste min kærlighed.

Jeg oplevede det selv, da jeg mistede min mor. Jeg mistede min eneste loyale fan. Hvor ellers kan man gå hen og sige: ‘Jeg er altså kommet til at slå nogen ihjel’, og så få svaret: ‘Det var sikkert ikke med vilje’. Min kone ville sikkert melde mig til politiet – og det skal man selvfølgelig også.

 

Har du nogle forbilleder?

Jamen faktisk har jeg i dag skrevet et brev til SAS. Til pilot Per Barner Petersen, og han må være mit store idol.

For nylig skulle familien og jeg ud at flyve i fem en halv time. Jeg har flyskræk og er kontrolfreak, så dét at sætte sig op i et fly er jo at miste den ultimative kontrol. Når jeg sidder i en flyver, bilder jeg mig ind, at det er mig, der med mine tanker holder flyet oppe i luften. En form for magi og trylleri. Alt, hvad jeg tænker, er det brændstof, der holder flyet i luften.

Pilotens tale – ord og tonefald – i højttaleren er meget afgørende for én med flyskræk. Og jeg kan bare sige, at hvis SAS går ned, så er der et job til Per Barner Petersen på min taleradio. Ud af turens fem en halv time taler han omtrent halvdelen af tiden. Han laver en arkæologisk og historisk walk down memory lane gennem Europa. ’Vi er over Paris nu, og lige under os huserede en bestemt vikingehøvding i år et eller andet. Han indtager Paris., og han plyndrer og voldtager.

Selve måden han fortæller på er insisterende. Piloten er så god til at fortælle, at jeg tænker, at flyet umuligt kan styrte ned. Piloten har simpelthen for godt styr på det. Han får mig endda hypnotiseret mig til første gang i mit liv at nyde turbulens. Turbulens!

 

Din far var arkitekt og din mor designer. Hvad har det betydet for dit forhold til bolig og indretning?

Vi boede i et hus, som min far havde tegnet. Derfor var det formet efter vores bevægelser. Alt handlede meget om materialernes kvalitet. I min barndomshjem var alt, hvad vi omgav os med, kvalitet: Børge Mogensen, Arne Jacobsen og Kåre Klint.

Jeg gik på en eksperimenterede lilleskole, hvor vi blev opfordret til alverdens kreativitet. Jeg arrangerede nogle playback-koncerter, hvor vi tog entré for, at børnene på vejen kunne komme ind og se The Sweet. Vi havde fået filmæsker fra den lokale biograf – sådan nogle sølvæsker – som vi brugte til trommesæt. Men vi manglede en guitar. En dag da jeg kom hjem fra skole, fik jeg øje på min fars Myrestole. Jeg savede ryggen af på to af dem. Vi skulle jo både have en basguitar og en elguitar. Myrestolen har samme form som en guitar, så jeg satte bare et bræt på og lidt fiskesnor til strenge.

Min far synes, at det var en fremragende idé og hyldede mig, og jeg kan ikke huske, at jeg fik skæld ud …

 

Hvis du kun måtte vælge én boligting, hvad ville du så fremhæve?

Indramninger. Dét at indramme ting, har taget lidt overhånd for mig. Og der er så mange muligheder. Jeg indrammer alt muligt i rammer af træ.

Og så er der lindolie. Min store hobby må være lindolie. At slibe vinduer ned og male dem med lindolie. Jeg har taget 18 lag maling af vores hoveddør og slebet den tilbage til original. Så malede jeg den med lindolie.  Desuden kan du kan drikke lindolie, men hvis der er farve i, får du selvfølgelig farvede tænder …

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Liebhaverboligen_MikaelBerthelsen_6N8A8659

 

 BLÅ BOG

Mikael Simson Bertelsen er født 5. oktober 1967, søn af designer Kate Bertelsen og arkitekt M. A. A. Gunnar Bertelsen. 
Privat er Mikael Bertelsen gift med Malou Aamund, der er direktør i Microsoft, og sammen har parret børnene Aia, Olivia og Luka.  
Den danske radio- og tv-journalist blev uden nogen journalistisk uddannelse ansat på DRs børne- og ungdomsradio i 1991.
Senere skiftede Mikael Bertelsen til DR2, hvor han blandt andet blev kendt fra programmerne De Uaktuelle Nyheder, Bertelsen – DR2s talkshow og Den 11. Time.
Fra 2003 til oktober 2006 var Mikael Bertelsen chef Kunst- og Humorprogrammerne på DR2, hvor han blandt andet fik sendt tv-successer som Jul på Vesterbro, Drengene fra Angora og Normalerweize over skærmen.
I sin tid hos DR har Mikael Bertelsen desuden lavet mange omfattende radioproduktioner som Skjoldhøj Arkivet og P1 i fængsel, en prisvindende radioserie om dagligdagen bag de lukkede og låste døre i Statsfængslet Søbysøgaard. 
I 2011 forlod Mikael Bertelsen DR for – med journalist Mads Brügger – at blive programchef på den dengang nye Radio24Syv.
Mikael Bertelsen er gennem sin karriere blevet belønnet med en lang række priser – heriblandt den internationale radiopris Premios Ondas.

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Liebhaverboligen_MikaelBerthelsen_6N8A8815

FET_Gurkemeje_Sundhendsværkstedet_Liebhaverbolige

 

Gurkemeje er en urt, der tilhører ingefærfamilien. Den er også kendt som indisk safran. Gurkemeje indeholder stoffet curcumin, som menes at have en positiv virkning i forhold til forbyggelse og behandling af en række sygdomme. Det menes, at gurkemeje kan have en hæmmende virkning på en række cancerformer som brystkræft og tyktarmskræft, i det curcumin hæmmer væksten af blodkar og derfor ikke lader en eventuel svulst vokse.

Gurkemeje kan også virke som hjælpemiddel mod tarm- og fordøjelsesproblemer, det kan anvendes som desinfektionsmiddel til sår, som te, som middel mod aldring, til forebygning mod gigtsmerter og nedtrykthed. Gurkemeje menes også at have en positiv virkning på Alzheimer´s sygdom. Selvom listen er lang hvad angår gurkemejes mange positive egenskaber for vores helbred, så mangler der desværre videnskabelig dokumentation til at bakke påstandene op. Naturmedicinere anbefaler dog at gurkemeje indgår i den daglige kost og at sundhed og den smukke gule urt naturligt går hånd i hånd.

Et er i hvertfald sikkert; Gurkemeje har været anvendt som naturmedicin i Indien i mange tusinde år, og gurkemeje er en fast bestandel af det asiatiske køkken.

 

FET_Gurkemeje_Sundhendsværkstedet_Liebhaverbolige_foto2

Her kommer et shot og en salat, hvis du har lyst til at prøve kræfter med gurkemeje.

Healthy shot:

1 appelsin

1 cm ingefær

1 tsk gurkemeje (pulver)

Du presser appelsinen og juicer ingefæren, som røres rundt i juicen. Derefter tilsættes gurkemejen og det røres godt sammen.

 

FET_Gurkemeje_Sundhendsværkstedet_Liebhaverbolige_foto

Salat med gurkemeje ristede mandler:

(til 4 personer)

 

1/2 Savoykål

2 Avokado

1 syrligt æble

1 bundt dild

1 bundt forårsløg

100 gr. mandler

2 tsk. gurkemeje

Lidt olie til at stege mandler i

 

Sådan gør du:  Hak mandlerne groft og opvarm en pande. Olie hældes på panden og når den er blevet varm så tilsættes mandlerne. Mandlerne vendes og derefter tilsættes gurkemejen. Mandlerne vendes i gurkemejen og efter et par minutter tages mandlerne af panden og tørre af på et stykke bagepapir.

Savoykål skæres fint, avokado, løg og æble fintdeles og vendes i kålen. Derefter plukkes dild og drysses over og tilsidst de gurkemeje stegte mandler.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

SHCamilla-5

 
Camilla Grønnegaard Christoffersen, Liebhaverboligens sundhedsekspert, cand.merc HRM, bachelor i psykologi, ernæringsrådgiver, certificeret Raw Chef, fitness instruktør, mindfullness instruktør og life coach.
 
Har siden 2009 drevet Sundhedsværkstedet og HR virksomheden camillachristoffersen.dk – begge med det formål at hjælpe mennesker til udvikling for der igennem at skabe positive forandringer. Eksempler på forandringer kan være ønsket om en bedre trivsel, mere glæde, finde sine styrker, bruge sine kompetencer på nye måder, bedre sundhed eller måske en forbedret kondition.
Se mere på: www.sundhedsvaerkstedet.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

 

 

 

FET_Sundhedsværkstedet_Energi_Sundhed_Boost_Liebhaverboligen_IMG_2281

Hvor meget vand drikker du i løbet af en dag? Husker du altid det gode princip om at slukke tørsten i vand? Og når du så let som ingenting at drikke de anbefalede ca. 1,5 – 2 liter væske? Og hvis du gør, hvor stor en andel udgør så vand? Vil du gerne have lidt mere fokus på at drikke mere vand, så læs med her.

 

En voksen krop består af ca. 60% vand og indgår i mange livsvigtige processer. Vi mister hver dag flere liter vand i arbejdet med at opretholde forskellige kropsfunktioner. Vandet mister vi gennem lungerne og nyrerene, gennem huden og gennem vores urin og afføring. Vi skal derfor have tilsat vand, så vi kan fungere. Vores krop er så smart indrettet at tilførslen af væske sker gennem udløsning af sanseindtrykket tørst. Som vi bliver ældre bliver vi mindre følsomme overfor dette sanseindtryk og derfor er det vigtigt at drikke også selvom man ikke er tørstig og især hvis man er ældre. Faktisk er kroppen allerede en anelse dehydreret når tørsten melder sig. Hvis du er en af dem, der synes det er svært at drikke nok vand, så kunne du prøve at:

 

1) Afmåle 2 liter vand og hæld det på mindre flasker og sæt det i køleskab. Dagens udfordring bliver så at have drukket de 2 liter inden du går i seng.

 2) Prøv at gennemføre dette i 10 dage og tænk på at: Vand er sundt og livsvigtigt for at din krop (hjerne, lunger, celler, hjerte, lever og hud) kan fungere og give dig trivsel i hverdagen. Vand tilfører ikke kroppen kalorier, affaldsstofferne renses ud af kroppen og din hud bliver mere elastisk. Der er altså ingen grund til at spare på vandet i hvert fald ikke det vi skal drikke.

 

Her kommer 4 lækre med vand.

A. Rød grape og skiver af agurk

B. Skiver af citron og mynte

C. Jordbær og en stang vanilie

D. Fennikel og blåbær

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

SHCamilla-5

 
Camilla Grønnegaard Christoffersen, Liebhaverboligens sundhedsekspert, cand.merc HRM, bachelor i psykologi, ernæringsrådgiver, certificeret Raw Chef, fitness instruktør, mindfullness instruktør og life coach.
 
Har siden 2009 drevet Sundhedsværkstedet og HR virksomheden camillachristoffersen.dk – begge med det formål at hjælpe mennesker til udvikling for der igennem at skabe positive forandringer. Eksempler på forandringer kan være ønsket om en bedre trivsel, mere glæde, finde sine styrker, bruge sine kompetencer på nye måder, bedre sundhed eller måske en forbedret kondition.
Se mere på: www.sundhedsvaerkstedet.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Sundhedsværkstedet_Energi_Sundhed_Boost_Liebhaverboligen_Sundhedsværkstedet laks

Denne enkle salat er meget velsmagende og delikat. Den kan indgå som en forret, en frokostret eller som hovedret.

Denne opskrift er som forret til 4 personer

Det skal du bruge:

1 fennikel

1 granatæble

200 gram røget laks

1 bundt koriander

 

Marinade:

1/2 dl olivenolie

1 citron

1 appelsin

2 cm presset ingefær

Salt og peber

 

Du laver marinaden. Derefter renser og du skærer fennikel i meget tynde skiver og lægger den op i marinaden. Lad det trække i ca. 2 timer. Laks skæres i små tern og granatæblet pilles. Laks, granatæble og marinaden blandes sammen og endelig tilsættes koriander. Salaten smages til med salt og peber. Den er nu klar til servering. Smager godt på ristet rugbrød.

 

Facts om alt det sunde i denne ret.

Fennikel: er en grov grøntsag og har en smag af lakrids. Denne grøntsag som kan spises rå, dampet eller kogt og indgår i denne opskrift marineret i olie, ingefær, citron og appelsin.

Granatæble: indeholder C vitamin og mineralet kalium.

Laks: er en fed fiks, som indeholder Omega 3 fedtsyrer, D vitamin, E vitamin, jod, zink og selen.

Koriander: indeholder beta-caroten, E vitamin, kalium og jern.

Marinaden: indeholder C vitamin fra frugterne og hvis du bruger en god olie får du også enkeltumættede fedtsyrer. Ingefæren bekæmper infektion i kroppen.

I denne ret får du en sød smag fra appelsinen, en stærk smag fra lakrids, korianderen og ingefæren, en syrlig smag fra granatæblet og citronen. Det giver samlet som en god smagsoplevelse, som både kan smage af jul eller bare når du har lyst.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

SHCamilla-5

 
Camilla Grønnegaard Christoffersen, Liebhaverboligens sundhedsekspert, cand.merc HRM, bachelor i psykologi, ernæringsrådgiver, certificeret Raw Chef, fitness instruktør, mindfullness instruktør og life coach.
Har siden 2009 drevet Sundhedsværkstedet og HR virksomheden camillachristoffersen.dk – begge med det formål at hjælpe mennesker til udvikling for der igennem at skabe positive forandringer. Eksempler på forandringer kan være ønsket om en bedre trivsel, mere glæde, finde sine styrker, bruge sine kompetencer på nye måder, bedre sundhed eller måske en forbedret kondition.
Se mere på: www.sundhedsvaerkstedet.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Sundhedsværkstedet_Liebhaverboligen_Products-11

Har du brug for en kickstart til en sundere livsstil eller har du lyst til at give din fordøjelse en pause, så er dette forløb noget for dig. Organer som lever, nyrer og tarmsystem udskiller kroppens affaldsstoffer og hvis disse belastes ustandseligt bliver det sværere at opretholde en naturlig balance. Med 3, 5 eller 7 grønne dage giver du dig selv en unik chance for at genoprette din balance. Du får det fantastisk og får måske lejlighed til at bryde med nogle uhensigtsmæssige vaner.

 

Grønne dage

Prøv derfor nogle dage, hvor du kun spiser olier, vegetabilsk protein, frugt og grønt. De fleste oplever at sanserne skærpes, en lethed i kroppen og en boblende fornemmelse indeni.

Det er ikke et slankeforløb, selvom du sikkert taber dig. Du får nærende supper, lækre smoothies og sunde juices leveret lige til din dør (kun levering i Gentofte).

 

Cleansing kan give dig:

Forbedret søvn, en pænere hud, farvel til topmaven og en vitamin indsprøjtning til kroppen, som efterlader lethed og velvære i kroppen. Det koster 1.200 kr. for 3 dage

 

Outdoor fitness i Charlottenlund

Træningen er udendørs året rundt og består af løb, konditionsøvelser samt muskelstyrkende. Vi træner funktionelt, hvilket vil sige at øvelserne skal bidrage til de bevægelser vi laver i hverdagen. Vi er et rigtig hyggeligt hold af kvinder, hvor der er plads til alle. Skal du træne op til et løb hjælper jeg dig gerne med at lægge en plan for det.

Vi træner mandage kl 17-18, onsdage kl 17-18 og lørdage kl 8.30 -9.30 forskellige steder i Gentofte kommune og primært i Charlottenlund skov og i området ved Bernstorffsparken. Der er gratis prøvetime. Det koster 250 kr. pr. måned.

Tilmelding til camilla@sundhedsvaerkstedet.com

 

Læs mere på www.sundhedsvaerkstedet.com om andre individuelle forløb som f.eks. fri for stress og personlig træning.

………………………………………………………………………………………………………………………….

FAKTA:

Sundhedsværkstedet har eksisteret siden 2009 og drives af 45-årige Camilla Grønnegaard Christoffersen, Bachelor i psykologi, certificeret coach, mindfulness instruktør, ernærings- og træningsuddannet, cand.merc HRM og aktiv løber.
………………………………………………………………………………………………………………………….
 
 

 

 

 

 

Liebhaverboligen har været på indkøbstur langs Strandvejen i Hellerup. Vi talte med 18 butikker, der har mange gode januartilbud og lancerer nye tiltag i årets første måned!

FET_Reve no 1 - 02_Mode_Strandvejen_Dametøj_Liebhaverboligen

FET_Reve no 1 - 03_Mode_Strandvejen_Dametøj_Liebhaverboligen

FET_Reve no 1 - 04_Mode_Strandvejen_Dametøj_Liebhaverboligen

rêve no.1

rêve no.1 holder udsalg og giver 40 procent på tøj, sko, støvler og tasker. Tøj og en del interiørting sælges med procenter, da vi ønsker at få plads til de forårsvarer, som ankommer i denne måned. Inden for tøjet er mærker som Stylebutler og Lollys Laundry på udsalg, mens der er nedsatte Crime Sneakers og Apair-støvler på skohylderne.

”Vi har rigtig mange lækre ting”, lover indehaver Christina Kjær, som forsikrer, at butikken også under salget yder den sædvanlige hjælp og service, og at der vil være ryddeligt og god plads mellem bøjlerne.

Strandvejen 136 B, tlf. 61 68 25 11. facebook/rêve-no1

 

FET_Liebhaverboligen_Dansk Køkkenhåndværk 02

FET_Liebhaverboligen_Dansk Køkkenhåndværk 03

FET_Dansk Køkkenhåndværk 05_Liebhaverboligen_Strandvejen

Dansk Køkkenhåndværk

Nyt køkken med Wenge skuffer og grebsfrie sorte linoleumslåger ultimo januar, hvor der er 50% på eksisterende udstillingskøkken. Dansk Køkkenhåndværk har siden 1977 lavet køkkener efter mål fra eget snedkeri. Hele træstammer forarbejdes til smukke massivtræs- køkkener, hvor indretningsarkitekterne skaber balance med boligens oprindelige arkitektur samt de gode og funktionelle arbejdspladser. “For vores køkkener ligner noget, som altid har været der”, lyder det fra Ann Poulsen.

Strandvejen 36, tlf. 45 79 91 19 www.dansk-kh.dk

 

FET_Tæpper_Strandvejen_Liebhaverboligen_Wiinstedt Orienttæpper 01

Wiinstedt Orienttæpper

Wiinstedt Orienttæpper har ligget på samme adresse i 20 år. Indehaver Thomas Wiinstedt har speciale i tidens foretrukne tæppetype nemlig de fladvævede Kelim fra Tyrkiet, Iran, Kaukasus og Rumænien.

”Jeg har et af de største udvalg i Danmark, og hvert tæppe er plukket af mig selv”, siger han. Kunderne efterspørger lyse tæpper, da de passer ind i dansk boligindretning. Priserne ligger på 75.000 kr. for det dyreste 100 år gamle tæppe til et lille tæppe af nyere dato for 3000 kr. Hovedparten af tæpperne findes i mellemgruppen fra 8000-20.000 kr. med en alder på 10-50 år.

Strandvejen 201, tlf. 39 62 41 69. www.abadeh.dk
Mandag lukket. Tirsdag – fredag 13-17.30 og lørdag 11-14

 

FET_Bang&Olufsen_Strandvejen_Anlæg_Hellerup_Liebhaverboligen_BO 01

FET_Bang&Olufsen_Strandvejen_Anlæg_Hellerup_Liebhaverboligen_BO 02

Bang & Olufsen

Bang & Olufsen på Strandvejen og i Københavns Lufthavn har januartilbud på den anmelderroste BeoLit 12. Den kraftfulde, trådløse Air Play-højtaler er forsynet med opladeligt batteri og læderrem, så den kan medbringes overalt. Den mørkegrå BeoLit 12 koster i januar 2999 kr. mod normalt 3999 kr.. Den følger gratis med ved køb af en A9-anlæg.

Bang & Olufsen Hellerup såvel som i CPH er en oplevelsesbutik, hvor selv de mindste produkter er tilsluttet – og selvfølgelig også en 100” 3D Beoliving hjemmebiograf.

”Kom selv og se og oplev lyden”, opfordrer indehaver Henrik Lind.

Strandvejen 100, tlf.39 65 45 54. www.bang-olufsen.dk/hellerup

 

FET_Briller_Strandvejen_Liebhaverboligen_Unik Optik 01

FET_BRILLER_STRANDVEJEN_LIEBHAVERBOLIGEN_Unik Optik 06

Unik Optik

Unik Optik satser på i denne måned at sælge en god portion Maui Jim skisolbriller, som også laves i små størrelser og koster mellem 1100 og 2300 kr.”For man bør aldrig gå ned på udstyr”, understreger optiker Mikael Burlev om skisolbrillerne. De forbedrer synet under alle sollysforhold og fjerner blændende reflekser samt blokerer for skadelige UV-stråler med en yderst farveforstærkende virkning. Og så går optikeren januar i møde med en succes, han ikke havde set komme: Ultralette brillestel af lamineret træ med fjederhængsel fra Italien er blevet et hit til i underkanten af 4000 kr.

Strandvejen 163, tlf. 39 62 23 96. www.unikoptik.dk

 

FET_iebhaverboligen_Strandvejen_Copenhagen Bicycle Store 01

FET_Liebhaverboligen_Strandvejen_Cykling_Copenhagen Bicycle Store 07

FET_Liebhaverboligen_Strandvejen_Cykling_Copenhagen Bicycle Store 04

FET_Liebhaverboligen_Strandvejen_Copenhagen Bicycle Store 02

Copenhagen Bicycle Store

Copenhagen Bicycle Store sælger cykler, udstyr og tilbehør til alle niveauer – fra nybegynder til professionel – både racer, MTB, triathlon, sport og citybikes. Udover Trek forhandles cykelmærker som Bontrager og beklædning fra Assos, X-bionic m.fl. Butikken har egen cykeltøjslinje og tilbyder en særskilt dameafdeling. Butikken har samarbejde til motionsløb som Sjælsø Rundt og Tour de Tisvilde og til arrangementer for velgørenhed”, lyder det fra indehaver Thomas Jørgensen, som i januar kører rabatter fra 20 til 50 procent. I butikken finder du desuden træningscentret Aim High, der tilbyder test, bikefit og cykel-camps mm. Aim High er blandt personlig træner for Jakob Fulgsang og verdensmester Annika Langvad.

Strandvejen 60, tlf. 2278 5785. www.cphbs.dk

 

FET_Shopping_Strandvejen_Dametøj_Liebhaverboligen_Gitte Green 01

FET_Shopping_Strandvejen_Dametøj_Liebhaverboligen_2Gitte Green 02

FET_Shopping_Strandvejen_Dametøj_Liebhaverboligen_Gitte Green 03

Gitte Green

Butikken fører et stort udvalg af internationale mærker, og Gitte Green er glad for farver og nyder, at kunderne også er det. Den erfarne butiks- ejer sætter en ære i at drive en forretning, hvor de eksklusive franske og italienske kollektioner kommer til deres ret.

Gitte Green ser januar som en udpræget udsalgsmåned, men glæder sig altid til at vise de nye forårsvarer i butikken.

Strandvejen 191, tlf. 39 62 36 05. www.gittegreen.dk

 

FET_Kartell Flagship 01_Strandvejen_Liebhaverboligen_Boligindretning

Kartell Hellerup

Kartell Hellerup holder udstillingssalg og sætter de fleste udstillingsmodeller ned med 25%. Der vil også være rabat på nye bestillinger på 10% og 15%. Kartell er et italiensk møbelbrand fra Milano og den franske topdesigner Philippe Starck står for mange af de kendte møbel- ikoner lavet i plast. Til dagligt er det indehaver Anne Lena Lind og Anette Schultz, der driver butikken og webshoppen, der har kunder i hele Danmark. Som en nyhed tilbyder Kartell Hellerup en ny kontoform “FriKonto” finansieret af Nordea Finans. Det betyder 0 kr. i oprettelse, 0 kr. i rente- og gebyrer og 0 kr. i udbetaling. Og første afdrag falder tidligst 30 dage efter købet.

Strandvejen 189, tlf. 39 30 45 54. www.kartellshop-hellerup.dk

 

FET_Strandvejen_Briller_Liebhaverboligen_Thiele 02

FET_Briller_Strandvejen_Liebhaverboligen_Thiele 01

Thiele

Thiele markerer januar med 25%-75% procents rabat på stel fra Gucci, Fleye, Prada og Zegna. Solbriller til skiferierne fra Rayban, Tom Ford og Gucci er traditionelt en stor vare i januar, og Thiele kan tilbyde dem alle, lover bestyrer Bjarne Rathje.

”Et særligt område er også Limi- ted Editions”, fortæller Bjarne Rathje og kommer med nogle eksempler:

Ægte bøffelhornbriller i Thieles design til 5695 kr. pr. stel. Brillerne er forsynet med såkaldte fleksstænger for at eliminere det stive i naturmaterialet bøffelhorn. Også ultra lette titanium briller belagt med 23 karat guld sælges i Limited Editions for 3995 kr. Limited Edition ikke er på tilbud.

Strandvejen 173, tlf. 39 61 12 41. www.thiele.dk

 

FET_BeeLee_UNDERTØJ_STRANDVEJEN

FET_BeeLee_UNDERTØJ_STRANDVEJEN_Gine

BeeLee

BeeLees største handelsvare lige nu er overraskende ikke lingeri i vinterlige kulører. Det er derimod badetøj i friske sommerfarver, som skal sidde på kunder på vej til sol-ferie for at få batterierne ladet op. En anden tendens er salg af undertøj og særligt toppe i silke, uld og kashmir, som holder kvinder varme i vinterkulden, forklarer indehaver Anni Svendsen og tilføjer midt i januarudsalget:

”Det lune undertøj fylder mindre end en stor strikket sweater men kan varme lige så effektivt under en almindelig bluse”.

Strandvejen 143, tlf. 39 61 16 43. www.beelee.dk

 

FET_Hellerup Klub Brasserie 03_Strandvejen_Spisesteder_Liebhaverboligen

FET_Hellerup Klub Brasserie 04_Strandvejen_Spisesteder_Liebhaverboligen

FET_Hellerup Klub Brasserie 02_Strandvejen_Spisesteder_Liebhaverboligen

Hellerup Klub Brasserie

Hellerup Klub Brasserie tackler den lidt stille måned ved som noget nyt at tilbyde søndagsbrunch som en fast tradition. Brunchen kl. 10-15 tilbyder brunchtallerken med fri kaffe og juice til 185 kr. og til halv pris for børn.

Brasseriet, som råder over selskabslokaler med plads til 200 personer, vil gerne have kunderne til at tænke frem og booke sommerens fester nu:

“For at vise hvilke rammer vi kan tilbyde, holder vi åbent hus med lidt at spise og drikke sidste søndag i januar”, fortæller medindehaver Kasper Jørgensen.

Strandvejen 203, tlf. 39 62 21 40. www.hellerupklub.dk

 

FET_Strandvejen_Shoppimg_Stilletter_Heels_damesko_OX Kassandra 01

FET_Strandvejen_Shoppimg_Stilletter_Heels_damesko_OX Kassandra 03

FET_Strandvejen_Shoppimg_Stilletter_Heels_damesko_OX Kassandra 04

FET_Strandvejen_Shoppimg_Stilletter_Heels_damesko_OX Kassandra 02

XO Kassandra

XO Kassandra er stedet, hvor du får en helt unik mulighed for at købe stærkt nedsatte luksussko og tasker fra mærker som Celine, Prada, Valentino, Chloe, Jil Sander og masser af andre luksusmærker med hele 60% rabat. Varerne er fra tidligere sæsoner, og den fordelagtige rabat afspejler således dette faktum – men lækre sko er nu engang lækre sko! Kassandras indehaver Mette Pedersen, som har drevet Kassandra butikkerne i 17 år, meddeler at hele idéen med dette koncept er at give alle mulighed for at erhverve sig et par luksussko til en overkommelig pris.

Strandvejen 183, tlf.27 24 82 44. www.kassandra.dk

 

FET_Belles Choses_Strandvejen_Liebhaverboligen_Gaveartikler_Brugskunst_ 02

FET_Belles Choses_Strandvejen_Liebhaverboligen_Gaveartikler_Brugskunst_ 03

FET_Belles Choses_Strandvejen_Liebhaverboligen_Gaveartikler_Brugskunst_ 01

Belles Choses

Belles Choses er ny på Strandvej- en. Her kan man få gaveartikler, småmøbler og brugskunst lidt ud over det sædvanlige. Det kan være håndlavede lys, økologisk raw chokolade og franske duftpuder.

Ud over de møbler og lamper, der findes i butikken, kan flere franske, belgiske og italienske mærker tages hjem på bestilling. Og så tilbydes indretningshjælp med hjemmebesøg: ”I januar gives 20% på alle dufte – duftlys, duftpinde, duftpuder og parfumer. Og i næste måned giver jeg 20% i rabat på møbler bestilt i forbindelse med indretnings- opgaver”, siger indehaver Cristina Haldan.

Strandvejen 108, tlf. 28 26 19 19. www.belleschoses.dk

 

FET_Herremode_STrandvejen_Stenströms 04

Stenströms Flagship Store

Stenströms Flagship Store tilbyder elegant design og høj personlig service med et bredt sortiment fra Stenströms i skjorter, bluser, strik og accessories. Stenströms er kongelig svensk hofleverandør og har været produceret siden 1899 med base i Helsingborg i Sverige.

”Vores mærke er klassisk kvalitet med et moderne twist”, siger butikschef Lasse Lundstrøm, som har SALE i januar og tilbyder 40% i rabat på alle sæsonvarer. Så der bliver rig mulighed for at fylde skabet.

Det kan være med en hvid skjorte med detaljer til 660 kr. mod normalt 1100 kr. Eller en blazerjakke i ”kogtuld” med skjorteeffekter til 1920 kr. mod normalpris på 3200 kr.

Strandvejen 96, tlf. 39 20 39 20. www.stenstromsflagshipstore.dk

 

FET_Rotunden_Indkøb_Strandvejen2FET_Rotunden_Indkøb_Strandvejen_acai-box-4-600x600

FET_Rotunden_Indkøb_Strandvejen_ananas1

Rotunden Hellerup Foodmarket

Rotunden Hellerup Foodmarket har lige nu fokus på sundhed med sunde varer til en sund livsstil. Grøntafdelingen har et stort udvalg af økologisk frugt og grønt – altid med smagsprøver på frugt:

”Vi bestræber os på at komme med konkrete idéer. Hvad med at prøve en supersund juice med acaibær fra acaiacai?”, spørger chefen Rasmus Vejbæk-Zerr.

Fra 12.-25. januar er Lene Hansson og hendes team af kostvejledere til rådighed, så man kan få målt sin fedtprocent og få råd om, hvordan sundheden forbedres. 5. februar holder Lene Hansson foredraget ”Du er, hvad du spiser”. Billetter købes i kundeservice.

Strandvejen 64, tlf. 39 45 11 00. www.rotunden.com

 

FET_Frisør_strandvejen_Stuhr 02

Stuhr

Stuhr kan hjælpe med januarforkælelsen ved at foreslå, hvordan et trist og glansløst vinterhår får et hurtigt boost. Det forsikrer butikschef Ronni Lund, som også står i spidsen for Stuhrs kreative gruppe, der hvert år lancerer en ny hårkollektion:

”En klipning, en kur og en styling gør underværker i de mørke måneder, og man føler sig bedre tilpas med velplejet og lækkert hår”, siger han og lover, at man kan være sikker på kvalitet i behandlingen.

Frisøren giver sig nemlig god tid til at forstå drømmene og skabe det optimale resultat. Efterfølgende gives en grundig instruktion i, hvordan håret sættes derhjemme.

Strandvejen 84, tlf. 39 61 79 75. www.stuhr.dk

 

FET_Lynggaard 01 copy_Strandvejen_Shopping_Smykker_Ørestikker_Ringe

Lynggaard

Den nyeste tilføjelse i Lynggaards sortiment fra anerkendte danske guldsmede er smykker fra kunstneren Josephine Bergsøe. Hendes smykker er rå men feminine og bliver lavet i hånden af genbrugsguld samt perler og sølv fra bæredygtige leverandører. Smykkerne føres af internationale gallerier men også i et selektivt udvalg hos Lynggaard og kan i hele januar 2015 fås til introduktions- pris minus 15% i Lynggaards butikker og på deres webshop.

Strandvejen 163, tlf. 39 62 15 56, www.lynggaardshop.com

 

FET_Liebhaverboligen_Strandvejen_Botox_City Care 02

FET_Liebhaverboligen_Strandvejen_Botox_City Care 03

City Care by Bjerregaard

City Care by Bjerregaard tilbyder Botulinum Toksin (Botox) til mimiske rynker på øverste del af ansigtet og filler til dybere furer nederst i ansigtet.

Bente Brünner, som ejer klinikken sammen med plastikkirurg Per Bjerregaard, har netop anskaffet en lasermaskine.

”Med det nye udstyr kan vi tilbyde behandling af karsprængninger i ansigt og på ben og reducere uønsket hårvækst. Maskinen kan også bruges til at fjerne pigmentpletter på for eksempel hænder, næse, bryst og ben og stramme hud op på hals og i halsudskæring”, forklarer hun.

Som et tilbud i januar kan man få behandling af karsprængninger på ben dækkende et område på 10×10 cm. Prisen er 1500 kr. men første behandling er sat ned til 999 kr. Normalt har man brug for cirka tre behandlinger.

Strandvejen 76, tlf. 71 99 05 86. www.citycare.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Januar – en obligatorisk kickstart for nye vaner, ønsker, forandringer og drømme. Motion er ofte på top 3 over de ting, vi skal have gjort mere ved. Liebhaverboligen har forhørt sig om motion og vaner hos fem kendte personligheder.

 

FET_Christian Bitz

Christian Bitz, 37 år, Sundhedsrealist, TV vært og forfatter

 

1. Hvilken motion dyrker du og hvor ofte?

Jeg løber 3-4 gange om ugen. Jeg har forskellige ruter, som jeg løber i Dyrehaven – som regel mellem 8-15 km. Jeg afslutter som regel min løbetur med en tur i Øresund – året rundt. Og så hjem og have et varmt bad. Derudover så styrketræner jeg cirka to gange om ugen. Jeg har dyrket regelmæssig motion, siden jeg var syv år gammel:, f.eks. badminton, håndbold, fodbold, cykling og tennis, så det er helt naturligt for mig at bruge min krop. Faktisk unaturligt andet. Og jeg kan bedst lide, når det foregår udenfor.

 

2. Hvad er dit bedste motions motivations tip?

Glem ordet “motion”, som kan lyde lidt som en sur pligt. Jeg bevæger mig mest muligt, fordi jeg ikke kan lade være, og fordi det giver fantastisk overskud i hverdagen. Husk også at lidt er bedre end ingenting, så selvom det måske er sundere at løbe 10 km end fem km, så er det IKKE et argument for ikke at løbe fem km, hvis det er det, som passer til dig. Bevægelse skal passe til dig. Og husk så også at overambitiøse mål ikke hjælper dig,
så hellere være realistisk og glæde dig over det, som du rent faktisk får gjort i stedet for det, som du kunne have gjort bedre.

 

3. Hvornår føler du dig mest sund?

Lidt utraditionelt er det oftest, når jeg er på ferie og har endnu bedre tid til at træne end normalt – og endnu bedre tid til at spise god mad og drikke vin. Jeg kan godt lide, når sundhed ikke er enten eller, men netop, når jeg har ferie, og der er plads til det hele. På ferier er jeg også god til at trække stikket ud og gå “offline”, hvilket er noget jeg prioriterer mere og mere – også når jeg ikke er på ferie.

 

FET_VM-dans-359

 

Mads Vad, 30 år, Professionel danser, TV 2´s Vild Med Dans

 

1. Hvilken motion dyrker du og hvor ofte?

Motion er et centralt element i mit liv og har været det altid. Jeg kan ikke fungere uden daglig motion! Jeg bliver stresset og føler mig slap, hvis jeg ikke træner. Inden Vild med dans kom ind i mit liv, var jeg international sportsdanser med seks timers træning om dagen. Nu udgør min motion i relation til dans mest undervisning. Derfor træner jeg også løb, cykling og styrke tre gange om ugen for at holde min grundform hele året.

 

2. Hvad er dit bedste motions motivations tip?

Man ved fra forskning, at motion starter nogle processer i hjernen, der forebygger stress. Det kan jeg virkelig mærke! Samtidig får jeg selvtillid af at træne, så for mig er motivationen, at motion får mig til at være glad.

Samtidig er motion for mig min alenetid, hvor jeg kan tænke og bare være mig. Jeg elsker mine små træningsrutiner. Både før, under og efter træning.

 

3. Hvornår føler du dig mest sund?

Når jeg er glad. Og det er jeg efter 10 km. løb, en god gang styrketræning og så friskpresset juice i sofaen i mit træningscenter.

 

Lisbeth Østergaard PR billeder

 

Lisbeth Østergaard, 34 år, TV2 vært

 

1. Hvilken motion dyrker du og hvor ofte?

Når jeg ikke lige går rundt og bygger en baby i maven, så træner jeg et par gange om ugen.

Det er forskelligt hvad jeg træner, da jeg hurtigt keder mig. Så min træning skal være varieret. Jeg kan godt lide at træne i reformer maskinerne hos POWERHOUSE CPH, men ellers spinner jeg lidt og løfter vægte. Mit løb er gået lidt i stå, men jeg håber at komme igang til foråret, når jeg igen selv bestemmer over min krop.

 

2. Hvad er dit bedste motions motivations tip?

Motivationen kan være svær, når det blæser og regner, eller man skal tidligt op for at nå at træne inde arbejde. Men jeg ved, at jeg kommer af sted, hvis jeg har en aftale. Jeg ved godt, at det ikke er et nyt fif, men det virker for mig. Jeg laver træningsaftaler med min kæreste eller mine veninder, så kommer jeg helt sikkert af sted.

 

3. Hvornår føler du dig mest sund?

Jeg føler mig klart mest sund efter en rigtig god uge med masser af træning og sund kost. Sådan en uge hvor man har været alle musklerne igennem og har spist rent, uden for meget chokolade og for mange kager. Det giver samtidig mere blod på tanden i forhold til at forsætte endnu en uge med samme livsstil, fordi man virkelig kan mærke at kroppen er glad.

 

FET_Annemette Voss

 

Annemette Voss, 30 år, Kagearkitekt, vinder af Bagedysten 2013 og forfatter til bogen Bagelyst

 

1. Hvilken motion dyrker du og hvor ofte?

Jeg foretrækker at løbe, når jeg motionerer. Det giver ro til tankerne og en følelse af at være helt alene, mens man motionerer. Det kan jeg godt lide – fremfor at stå i et motions- center, hvor en masse andre okser rundt på løbebånd ved siden af mig; – det kan hurtigt føles som en slags konkurrence, og motion er noget man dyrker for sin egen skyld.
I de perioder, hvor jeg løber fast, så er det tre gange om ugen.

 

2. Hvad er dit bedste motions motivations tip?

Hvis man motionerer for at kompensere for en usund livsstil, så bliver motionen jo en slags straf, eller en slags anti-synd. Dét fungerer ikke for mig. Motion må indgå i en sund livsstil, hvor der er plads til lidt af hvert. Det, som motiverer mig allermest, er, når jeg vælger at motionere, fordi jeg vil være god ved mig selv. Fordi det skal være en glæde. Så jeg sammenligner gerne motion med f.eks. en ansigtsbehandling eller en kaffepause, det motiverer mig, at gøre noget godt for mig selv.

 

3. Hvornår føler du dig mest sund?

Jeg føler mig rigtig sund efter en god nattesøvn, hvorefter jeg spiser lækker morgenmad. Så hopper jeg i løbetøjet og det øjeblik, hvor solen rammer mit ansigt og en frisk vind blæser mig i møde; – dér føler jeg mig sund!

 

FET_Julie_B

 

Julie Berthelsen, 35 år, Sangerinde

 

1. Hvilken motion dyrker du og hvor ofte?

Det skifter fra tid til anden. Vægtløftning, spinning og løb er de mest gængse i min verden.
For nylig er jeg også begyndt på rulleski. Det er så fedt, når vejret er til det. Og jeg tror, jeg underholder mange på de fynske veje, da det er et sjældent syn.

 

2. Hvad er dit bedste motions motivations tip?

Start stille og roligt. Og hav tålmodighed. Jeg har selv on og off perioder. Og når man skal igang tænker man ofte, at det ikke er nok, eller godt nok, medmindre det er lang og hård træning fra day one! Glem det. Start behageligt og oplev succes. Tag f.eks. din første løbetur på max 10-15 min, og gerne de første to uger hver anden dag. En anden motivationsfaktor er holdtræning eller venindetræning.

 

3. Hvornår føler du dig mest sund?

‘Når jeg træner regelmæssigt. Det er ikke altid muligt med min kalender og mit liv. Men når der er rytme og træning, er jeg gladest’.

 

 

 

Untitled Session20287 copy

Kan det tænkes, at du den seneste tid har opbygget et overtræk på din kaloriekonto?

At du har givet den fuld gas i julebuffeter og har spist lidt for meget?

Hjælpen er på vej …

På 7 dage får du nu mulighed for at få bugt med nogle irriterende madvaner og du undgår træthed og udmattelse hver aften. Du investerer i at gøre noget godt for dig selv, nulstiller kroppen med sunde og nærende kalorier. Udbyttet er et fornyet energiniveau og en langt bedre fysisk og mental tilstand. Det eneste du risikerer, er at tabe er et par kilo!

Flydende sundhed

Prøv 7 grønne dage, hvor den tilførte energi består af frugt, grønt og nogle gode fedtstoffer samt frø som chia, hampfrø og nødder til at sikre dig de rette vitaminer, mineraler, proteiner og kulhydrater. Menuen står alle 7 dage på smoothies, grøntsagsjuice og supper. Kosten er flydende og derfor meget nem at fordøje. Du giver din fordøjelse en pause og din krop får kun produkter, der er naturlige og næringsrige. Det vil sige, at kaffe, alkohol, mættet fedt og raffineret sukker ikke er velkomne gæster i de 7 grønne dage.

Hvordan virker de grønne dage?

Vi tilfører kroppen energi igennem indtag af fedtstoffer, proteiner, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Det gør du fortsat i de 7 dage kuren varer bare med fokus på nogle nærings-stoffer, der er særligt gavnlige for kroppen. Her et eksempel på en sund, smagfuld og særdeles nærende supersuppe;

Orange powersuppe

– Saften fra to appelsiner

– 2 store søde kartofler

– 2 alm kartofler

– 3 gulerødder

– 1 fed hvidløg

– Sea salt

– Lidt olie

– 250 ml vand

Skræl kartofler og gulerødder og skær dem i mindre stykker. Put dem i en gryde og dæk til med saften af appelsinsaft og vand. Lad det loge op og lad det derefter simre i ca. 15. minutter. Blend det og spis det lunt.

OBS. DU bliver tilfredsstillet af en ”god” smagsoplevelse, når du spiser fede, salte og søde sager. Hjernen er glad og maven synger håbefuldt med på “Julen varer lige til påske”. Det er nemt at gøre de tomme, velsmagende kalorier til en vane. Men de varer ikke ret længe og den fornemmelse bliver til en tunghed i kroppen, der endda kan være ledsaget af dårlig samvittighed.

Ha’ et godt og sundt nytår!

Læs mere på www.sundhedsvaerkstedet.com

 

FET_Sundhedsværkstedet_Liebhaverboligen_Products-11

 

Drop alt fokus på vægten!

Mange af de kvinder jeg møder har et udestående med deres vægt. Jeg vil godt helt uvidenskabeligt vove den påstand, at det er et tema, der vedrører de fleste kvinder. For nogle fylder dette tema så meget, at humøret kan være direkte påvirket af, hvad nålen på vægten om morgenen viste. Vi kan ligefrem lade forvirrende tanker styre os og foranlediges til at tro, at når bare vægten når ned på 55 kg, så venter lykken ved hoveddøren og er klar til at give os en ”velkommen hjem krammer”. Som om en ydre tilstand er direkte bestemmende for, hvordan vi skal have det indeni. Er det rimeligt?

Flyt fokus

Det er situationer, hvor vi måske nok lader os forvirre af ydre ting. Ikke dermed sagt, at vægten ikke er medbestemmende for, hvordan ens velvære og sundhedstilstand er, men måske vi skulle give alt dette fokus på vægt en anden prioritering. Vægten behøver ikke at være det primære kriterium hvis du gerne vil tabe dig. Stil dig selv spørgsmålet: hvad ville der ske hvis jeg droppede alt det fokus på din vægt? Prøv i stedet at flyt fokus.

Hvad med at flytte fokus fra din vægt til din adfærd, altså til handling. Det du konkret gør eller ikke gør! Derefter skal vægten nok skal gå den rigtige vej, når du fokuserer på det, du kan gøre noget ved. Vil du gerne tabe dig så prøv at holde op med at ville tabe dig. Det lyder mærkeligt, men ikke desto mindre kan du ikke kontrollere din vægt, men du kan kontrollere din adfærd, som så påvirker din vægt.

Brug det positive

Vær glad når det lykkes dig at vælge noget andet dvs. noget der er bedre for din krop ens overspisning eller hvad der måtte præge dit spisemønster uhensigtsmæssigt. Vær glad og stolt når det lykkes at gøre noget godt for din krop og giv ikke altid giver efter for din vanetænkning. Man behøver ikke at gribe enhver tanke og betragte den som sandhed. Betragt hellere tanker som skyer på himlen, der driver forbi. For det gør de. Der kommer rigtig mange tanker i løbet af en dag og man kan med rette betragte dem sådan, som skyer der driver. En tanke, der påvirker en følelse, der udløser en kropsfornemmelse, som man ikke nødvendigvis behøver at reagere på.

Hvis vi gør de rigtige ting er jeg sikker på, at det nok skal vise sig på vægten, men vi har fokus på vores sundhed og her er vægten kun en måleenhed og en vej til velvære. Hav fokus på at have det godt og følg det op med gode valg.

aeg

Du har måske hørt eller læst om 5:2 diæten fra medier, og du kender måske nogen der har givet sig i kast med denne diæt. Men hvorfor nu det? Kan man ikke bare spise varieret, fedtfattigt, ikke for meget og dyrke motion 3 gange om ugen?

Til det vil jeg svare ja, det er man, men for nogen mennesker er det svært ved at finde det rette niveau især for hvor meget, så her kan 5:2 være en mulighed.

Kuren går i al sin enkelthed ud på at man 5 dage om ugen spiser “normalt” og 2 dage spiser man meget få kalorier. Hvis du er kvinde indtager du 500 kcal og hvis du er mand så er det 600 kcal. På billedet kan du se, hvor meget det er. Ægget er medtaget det ekstra som manden kan indtage. Du kan selv fordele, hvornår på dagen du indtager maden og om du vil dele den over 2 eller 3 måltider. En anden mulighed at spise de 5-600 kcal inden kl 14.00 og så faste frem til næste samme tid.

De to dage, som nærmer sig faste skal ikke lægges i forlængelse af hinanden, men spredes ud over ugen til eks. tirsdag og torsdag.

Hvad sker der i kroppen

Det bliver ikke til meget fest i gaden på madkontoen og du vil med stor sandsynlighed føle dig sulten undervejs. Men hvad er det der sker? Fysiologisk vil der højst sandsynligvis opstå situationer, hvor sammentrækningerne i maven bliver så højtråbende at de kan være svære at ignorere. Men fortvivl ikke, det går over efter lidt tid. Når sulten eller vanen banker på kan det være en god idé at lave en varm kop te evt. med citron, ingefær og masser af krydderurter, du kan bevæge dig, lytte til noget musik du holder af eller give en krammer til en i familien.

Det kan måske lyde fjollet, men berøring, musik og bevægelse påvirker hjernen og udløser signalstoffer der giver nydelse. Virkningen har ikke den helt samme slagkraft som et stykke chokolade, men det giver en god tilstand.

Fastedagene

Fasten, som det jo minder om, er jo anvendt i flere religioner som et middel til at give afkald på noget i erkendelsen af at der er noget større end os og man hører også ytringer fra fastende personer, at de føler sig lette, mentalt skarpe og fredfyldte. At spise kcal 500 vil de fleste til at begynde med nok ikke forbinde med at der er noget større end en selv, men fortvivl ikke. Det er som om at “fastedagene” bliver nemmere og nemmere at komme igennem.

Dernæst skulle det være gavnligt for kroppen at spise lidt mindre. Der er flere studier fra eksempelvis Japan, hvor større befolkningsgrupper i flere år kun spiste op til 80% af et normalt dagligt kalorieindtag samtidig med at de spiste fisk hver dag. Disse befolkningsgrupper bliver ikke ramt af livsstilsygdomme i samme grad som man ser i vesten og levealderen er også meget højere. Samtidig får du mulighed at få sagt farvel til bugt med nogle eventuelle uhensigtsmæssige vaner og goddag til godt humør og mere overskud og vægttab.

Prøv det!

Du kan da bare prøve en enkelt dag og tage det som en udfordring, hvem ved om du får lyst til mere? Der findes flere bøger om 5:2 Diæten, hvor du kan finde opskrifter samt anvisninger til hvordan du kan komme i gang.

powersalat web

Ingredienser:

1 hvidkål

2 syrlige æbler evt. Granny Smith

3 friske figner

1 håndfuld nødder

1 håndfuld mynte og skovsyre

Dressing:

2 appelsiner

1 lime

Evt. lidt olivenolie

Sådan gør du:

Snit hvidkålen meget fint og hæld det i en skål. De syrlige æbler skæres i tynde både, fignerne skæres i små firkanter og blandes i salaten. Derefter ristes en håndfuld groft hakkede nødder i lidt olie (evt. valnødder eller miks).

Lad dem nedkøle på et stykke bagepapir og tilsæt lidt salt. Appelsiner og lime presses og røres sammen til en dressing evt. tilsat lidt olie.

Denne salat er sprængfyldt med vitaminer (C, K og B), den indeholder sunde fedtstoffer, kostfibre, mineraler fra i krydderurter. Ydermere er salaten sammensat (med undtagelse af den femte grundsmag: Umami) med grundsmagene bitter (kål), sur (lime, skovsyre og æbler), sød (figner og appelsiner) og salt (salt fra nødderne). Samspillet i grundsmagene giver salaten en god smagsoplevelse.

Det lyder næsten som en selvmodsigelse, men det kan faktisk lade sig gøre at komme sund gennem julen, men det kræver fokus og lidt viljestyrke.

Det er efterhånden gået op for mig i mit godt 45-årige liv, at de ting eller projekter, vi gerne vil lykkes med, skal have fokus. Det gælder også vores sundhed. Der skal arbejdes med kosten, med motionen, med søvnen og med den mentale tilstand for at opnå en god tilstand af fysisk og mental velvære.

Dyr på vægten! 

Især i december er der er typisk mange arrangementer vi skal deltage i; julefrokoster, firmafester, advents med gløgg og æbleskiver og regnskaber der skal afsluttes, alt sammen aktiviteter der kan medvirke til stress og som kan udfordre vores gode intentioner om at leve sundt. Alle de mange hyggestunder kan koste dyrt på vægten, for nu skal vi jo hygge os og så gider vi da ikke at være sundhedsapostle, der tæller kalorier, tænker på mættet fedt og den slags. Det kan vente til det nye år. Der er det alligevel et godt tidspunkt at starte på en frisk, ikke?

Men, hvis du nu alligevel har et ønske om at leve sundere i det nye år, hvorfor så ikke starte allerede i december? 

80/20 filosofien 

Det kan godt være at december koster et par kilo, men generelt er det jo ikke i december vi opbygger vores overforbrug af kalorier, det gør vi resten af året. Hvis dit forsæt er at blive lidt sundere i januar, er det en idé allerede i december at give sundheden fokus. Hvad med i stedet at gøre målet til ”de gode vaner”, hvor vi fx lever sundt 80 procent af tiden og giver plads til udskejelser 20 procent af tiden. Det betyder, at hvis man 80 procent af tiden lever så sundt som muligt, er der plads til at de resterende 20 procent kan rumme søde sager, fed julemad, æbleskiver og rødvin eller hvad der nu er den individuelle prioritering. På den måde er der ingen forbud og afholdelse, men man opbygger en god grundstamme, som det er forholdsvis nemt at finde tilbage til.

Her kommer mine bedste råd til at komme lidt sundere igennem julen:

 1. Start dit nytårsforsæt den 1. december i stedet for 1. januar og bliv lidt sundere med 80/20

Skab en 80 procent grundstamme af sunde vaner, der blandt andet betyder, at du spiser sundt og varieret. Du sparer på fedtet og sukkeret. Spiser mange grove grøntsager, magert kød og drikker 1½ – 2 liter vand om dagen, afhængigt af dit energiniveau. Passer din nattesøvn, de fleste voksne har brug for 7-8 timers nattesøvn. Når du er frisk og udhvilet, er det også lettere at være lidt sundere, da du formentlig har mere energi og mere viljestyrke til at vælge de sunde retter. Undgå alkohol alle hverdage. Køb først ind til konfekt og lignende lige inden du skal bruge det, så de ikke ligger og frister. De ting du forsøger at undgå at spise, skal du ikke have i dit hjem.

2. Spis til du ikke længere er sulten – ikke til du er mæt.

Når du har afsluttet dit måltid, så vent 5 minutter inden du pr. automatik griber ud efter en ny portion. Det betyder også at fade og gryder gerne må blive stående på køkkenbordet og ikke på spisebordet. På den måde kan du lige nå at overveje, om det nu også er nødvendigt med en portion mere, inden du rejser dig for at hente mere.

3. Øg dit aktivitetsniveau

Hav fokus på at være fysisk aktiv hver dag. Det at være fysisk aktiv er ikke det samme som motion og træning, selvom alle aktiviteter bidrager til sundheden.

Ved daglig aktivitet forstås: du bruger kroppen alsidigt, bærer indkøbsposer, gør rent etc.

Ved motion forstås: cykelture, gang med hunden etc. og leg med børnene.

Ved træning forstås: du skal være forpustet eller kun kunne tale i korte sætninger, du presser dig selv så meget, at du skal bade bagefter.

Anbefalinger til et sundt aktivitetsniveau:

Daglig aktivitet: hver dag

Motion: 30. minutter hver dag

Træning: 2-3 gange om ugen.

Forslag til træning:

Prøv at fordele minutterne mellem fx. 1 gang svømning på 30 minutter, hvor du svømmer med høj intensitet, dvs. at du presser dig selv og så 1 eller 2 løbeture på 30. min hver gang, hvor du afslutter hver træning med fx 2 x 15 armbøjninger og 2 x 15 mavebøjninger.  Løbeturen kan evt. erstattes af 30. min på indendørs kondicykel, hvis man synes det er for koldt udenfor.

Jul uden dårlig samvittighed

Tænk i højere grad på din adfærd end din vægt. Din vægt er kun en måleenhed. Tænk over dit 80/20 regnskab nu, hvordan kan du tilrettelægge dit regnskab? Spis med måde; mærk efter inden du kaster dig over en ny portion og nyd maden. Er du samtidig bevidst om at øge dit aktivitetsniveau, har du de bedste forudsætninger for at komme lidt sundere igennem december og kan starte dit nye år med god samvittighed. Du har jo allerede det, der skal til for at holde din sunde linje.

Facts om julemaden … 

Cirka energiindtag ved en typisk dansk julemiddag:

Fødevare      Energi
Andebryst   260 g     1305kJ
Brune   kartofler 175 g     1169kJ
Brun sovs 100g      350kJ
Rødkål 100g      337kJ
2 halve æbler i gelé      300kJ
2 glas rødvin a 125g      785kJ
Ris a lá mande 150g     1140kJ
Kirsebærsovs   100g      725kJ
1 glas portvin 40g      262kJ
5 stk. småkager 40g      864kJ
2 små marcipanbrød 50g     1025kJ
1 kop kaffe med letmælk       45kJ
Total energiindtag     8307kJ

 

For at forbrænde de 8300 kJ eller omregnet til kalorier (1.985 Kcal) så skal en person, der vejer 62 kg og bevæger sig med en gennemsnitshastighed på 3 km i timen bevæge sig i meget lang tid. Det svarer til, at personen skal gå ca. 40 km eller tæt på den samme distance som et maratonløb, der er 42,195 km langt!

Ca. 2000 kcal fra et enkelt hovedmåltid er rigtig meget, når kvinder i alderen 31-60 år med et typisk stillesiddende arbejde anbefales et kalorieindtag på 2000-2200 dagligt, mens mænd i samme aldersgruppe anbefales 2500-3000 kcal dagligt. Anbefalingerne er baseret på gennemsnit og vil derfor altid kun være vejledende. Når den enkelte persons energibehov beregnes, skal der tages højde for flere faktorer. Heriblandt det fysiske aktivitetsniveau.

Seks timers løb for en julefrokost

Danskerne indtager i gennemsnit 17.000 kilojoule til en julefrokost. Det daglige energibehov er 11.000 kilojoule for en gennemsnitlig mand og 9.000 for en kvinde. En kvinde på 65 kilo forbrænder cirka 375 Kcal eller 1.500 kilojoule, hvis hun løber en halv time på løbebånd med en intensitet af 9,6 kilometer i timen. Skal hun forbrænde 17.000 kilojoule, som man typisk indtager til en julefrokost, kræver det altså, at hun løber i næsten seks timer. Hun kan dog vælge at være mindre ambitiøs og vælge at gå eller cykle: En gåtur på en halv time vil forbrænde 183 Kcal, mens en cykeltur¨på en halv time vil forbrænde 273 Kcal. Mennesker er dog forskellige, så der er variationer, ligesom kroppen hele tiden forbrænder lidt.

Hertil kommer så den mere flydende del af menuen.

Fakta om drikkevarer

  • Snaps (2 cl)    50 kcal
  • Cognac (3 cl)  70 kcal
  • Vodka (3 cl)   70 kcal
  • Whisky (3 cl)  75 kcal
  • Portvin (5 cl)  80 kcal
  • Rødvin (12 cl)  90 kcal
  • Fadøl (50 cl)   200 kcal

Kilde: Det tidligere Motions- og ernæringsråd

Alkohol indeholder altså mange kalorier. En måde at reducere indholdet på er f.eks. at drikke et glas vand for hver genstand man drikker. Det hjælper også for tømmermændene.

Glædelig jul og godt nytår!