Følg med i de seneste tendenser

Som tidligere beskrevet i januar vil jeg hver måned i 2018 gøre mit bedste for at inspirere jer til at tillægge jer én ny vane. Én ny vane om måneden for at få et bedre og sundere liv –  lyder det ikke fristende?

 

FET_Traek_Vejret

 

Vane nr. 1

Selvom du ikke fik læst årets første artikel, kan du sagtens nå at være med og starte nu. Jeg giver dig lige et kort resumé her, men ellers kan du også gå ind og finde artiklen på Libhaverboligen.dk. Vane nr. 1 handlede om at smile, og den enorme effekt dette har på vores helbred (mindre stress, bedre immunforsvar, lavere blodtryk, bedre jobs m.m.). Tænk engang; et barn smiler 400 gange om dagen, mens voksne kun smiler 20 (ifølge forskning).

Vane nr. 2

Træk vejret rigtigt og få mere energi, mindre stress, bedre humør og et meget bedre helbred og liv.

”Det at trække vejret er jo ”bare” noget, der kommer af sig selv” vil mange måske sige, og det er også til dels rigtigt, men kvaliteten af en vejrtrækning kan faktisk påvirkes.

Stig Ådall Severinsen – verdensmester i vejrtrækning

I 2017 havde jeg den store glæde at holde foredrag sammen med Stig Ådall Severinsen (Speakers Club ”Rejs dig op og træk vejret”), og det var noget af en øjenåbner for mig at få genopfrisket, hvor fantastisk et godt åndedræt er for alt, lige fra hurtigere healing efter skader til et mere afslappet liv med mindre stress og sygdom. Med det rette åndedræt kan man således påvirke sit blodtryk, puls og meget, meget mere.

”Jo mere du får ud af vejret, jo mere får du ud af livet”

Fantastisk meditationsform

Mens du står der og renser din krop for affaldsstoffer (CO2) og fylder den med rent, healende og energigivende ilt (O2), vil du samtidig helt automatisk lukke ned for ”hjernemylderet”, der ofte er årsag til stress og udbrændthed.

1 + 2 = 100 (synergieffekt)

Glem ikke at smile meget mere (vane nr. 1), selvom du nu skal have fokus på din vejrtrækning (vane nr. 2). Tænk på, hvor vild du bliver, når du har fået tillagt dig alle 12 nye vaner.

 

Stig Ådall Severinsen
Sådan gør du:

1. Rejs dig op og stil dig med håndfladerne fremad.
2. Træk vejret ind gennem næsen og mærk, hvordan din mave bliver presset ud (tæl til 4).
3. Hold vejret 1 sekund.
4. Pust nu ud gennem munden, gerne med en ahhhh lyd, og tøm lungerne helt (tæl til 8).
5. Hold vejret 1 sekund.
6. Gentag øvelsen, så længe du lyster, og så mange gange som muligt, men start med 2 min hver 2. time og byg så på derfra. 

 

Smil og træk vejret

Ole Wessung

 

FET_Ole_Wessung_P1010627-copy

Ole Wessung er kiropraktor og indehaver af sundhedsklinikken  3600 Sundhed i Rungsted.

 

FET_Gåtur

Så er det blevet tid til endnu en ny vane

I hele 2018 vil jeg hver måned anbefale en ny og fantastisk vane, der, uden det store arbejde, vil kunne få en enorm effekt på både dit fysiske og mentale helbred.

I januar skrev jeg om alle de fantastiske ”bivirkninger”, der er ved at smile, og i februar var turen kommet til det at trække vejret rigtigt. (Find alle mine tidligere artikler på Libhaverboligen.dk).

Vane nr. 3 – Vi skal ud at gå

Menneskekroppen kaldes også tit bevægeapparatet, hvilket på mange måder efterhånden er lidt misvisende, da vi bevæger os mindre og mindre.

Når man tænker på, at vi mennesker som udgangspunkt er designet til at gå og småløbe mellem 15 og 20 km om dagen, og at vi samtidig overhovedet ikke er skabt til at sidde ned, så kan man egentlig godt forstå, at ikke går nær så godt, som det kunne. Følgende er alle synlige resultater af vores stigende inaktivitet:

• Overvægt
• Diabetes 2
• Smerter i ryg og nakke
• Hjertekarsygdomme
• Depression og stress

Fortvivl dog ikke, for løsningen er lige under dig…. i dine ben.

Den danske filosof Søren Kirkegaard skrev i 1847 til sin svigerinde Sophie Henriette, der skrantede, om de mange fysiske og mentale fordele ved at gå:

”Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den. Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.”

Hellere starte med lidt end slet ikke at komme i gang

30 minutters ekstra gåtur om dagen gør en kæmpe forskel for ens krop, og det behøver ikke engang at være i ét træk. Alle skridt tæller med, også de helt små.

Tre skridt til et endnu bedre liv og et vægttab på minimum 3 kg

Målet i denne måned er at komme op på mindst 10.000 skridt hver dag, og jeg anbefaler følgende:

• Gå en rask tur – en ”tankegang” – på  20 minutter hver dag
• Walk and talk. Erstat et til to ugent-  lige “sidde” møder med ”gå” møder
• Tag hele familien (også teenagerne)  med på en gåtur lige efter aftens maden. Det sætter ikke kun gang i fordøjelsen, men også i de gode samtaler

Synergien fortsætter

Når du nu alligevel er ude på dine nye gåture, så benyt da også lige lejligheden til at få brugt dine andre nye vaner. Brug turen til også lige at få smilet til alle de andre, der er ude på deres nye gåture, og mens I går der og smiler til hinanden, så udnyt da også lige den gode tid til at have fokus på den energi- og livgivende vejrtrækning.

Vi ses derude

Ole Wessung

 

FET_Ole_Wessung_P1010627-copy

Ole Wessung er kiropraktor og indehaver af sundhedsklinikken  3600 Sundhed i Rungsted.

 

chopin

Chopin har været en del af bybilledet i Gentofte i ikke færre end 29 år. Først på Gentoftegade, hvor butikken åbnede i 1989, så på Strandvejen i Hellerup og i dag på Jægersborg Allé.

Bag succesen står ægteparret Gitte og Lars Johnsen, som fordeler opgaverne imellem sig. Mens Gitte og butikkens øvrige personale står for den direkte kontakt til kunderne, tager Lars sig af det administrative og det kreative, herunder butikkens flotte katalog, hvor man blandt andet kan se butikkens egen kollektion. Det helt nye forårskatalog SS2018 er lige udkommet og kan nu afhentes i butikken.

Kollektionen består primært af overdele i alle afskygninger som tank tops, T-shirts og skjorter, men også en serie af lækker kashmirstrik, der kan fås hele året.

”Vi begyndte at lave vores egne ting for 15-18 år siden, fordi vi syntes, der manglede nogle gode basisting på markedet, og siden har det udviklet sig, så kollektionen efterhånden er ret omfattende,” forklarer Gitte Johnsen.

Varerne kan også købes via webshoppen på butikkens hjemmeside.

Bukser, der sidder perfekt

Generelt er udvalget hos Chopin meget bredt både i forhold til stil og pris, og tøjet inspirerer alle aldre.  ”I de år, vi har været i gang, er der sket en meget stor forandring i den måde, vi betragter mode og stil på. Før i tiden henvendte en butik sig typisk til en bestemt aldersgruppe. Sådan er det ikke længere. I dag vælger en på 20 og en på 60 den samme stil. Grænserne mellem generationerne er blevet udvisket,” siger Gitte Johnsen.

Butikken er særligt kendt for sit enorme udvalg af jeans og bukser, hvor man med garanti kan finde en model, der sidder perfekt. Chopin er også Danmarks største forhandler af Mos Mosh, og kunderne i Charlottenlund og omegn elsker de populære sneakers fra New Balance og Philip Hog.

 

Chopin

Jægersborg Allé 17, 2920 Charlottenlund, Telefon 3997 2900

www.chopin.dk

Find os på Facebook og Instagram

Location, vielsesring, mad, vin, blomster, make up og underholdning er vigtige faktorerer til brylluppet. Det er dog intet at sammenligne med brudekjolen, der altid står på toppen af papiret på brudeparrets to-do-liste.
Liebhaverboligen hjælper her på vej til at få sat flueben ud for “Valg af brudekjole.”

 

FET_sandraaberg-jesper-hovring5-

 

Jesper Høvring

Brudekjole med smuk blondeoverdel og åben ryg.
De fine lag af silkeorganza i forskellige længder giver kjolen fylde samtidig med at den fremstår let i udtrykket.

jesperhovring.dk

 

FET_2F117_3_UGARTE

 

Copenhagen Bridal

Brudekjole i silkechiffon med dyb V-skæring.
Kjolen er transparent omkring taljen og dækket med fine sten og perler. Underskørtet er i fin fransk blonde og giver en dybde og finesse til kjolen.
Er fantastisk til strandbryllup eller udendørsvielser generelt. Kjolen er fra Aire Barcelona og forhandles hos Copenhagen Bridal.

cph-brudekjoler.dk

 

FET_BRUD6020

 

Marianne Carøe

Sofistikeret og selvsikker, den rene stil ala 2018

marianne-caroe.com

 

FET_Blue_2018_Pro_Kalypso_Fro_Pri

FET_Blue_2018_Pro_Kalypso_Bac_Pri

 

Panayotis

Slank og enkel forfra, wow-faktor bagfra. Denne havfruekjole har en lav V-udskæring, og en delikat blondeillusionsryg med smukke krystalknapper. Slæbet er dekoreret med blondedetaljer, der udstråler klassisk elegance.

panayotis.dk

 

FET_zanduri3

 

Panayotis

Elegant blondebrudekjole med en let havfrue-silhouette. Kjolen har et meget feminint design, der giver et diskret kig til benet gennem en slids i skørtet.
De lange blondeærmer, illusionsryggen og den dybe V-udskæring skaber et sensuelt udtryk, der er meget karakteristiske for brudekjolemoden anno 2018.

panayotis.dk

 

FET_Maria-Fekih

 

Maria Fekih

Minimalistisk stil og æstetik. Det skal være afslappet men samtidig udstråle luksus og komfort. Maria Fekih rammer med sin nordiske stil den moderne brud, der vil have en personlig brudekjole.

mariafekih.com

 

FET_Sophia_Ballonkjole_Selmatop_Gudnitz

 

Gudnitz

Vores Sophia dress er en moderne udgave af ballonkjolen med lommer og kig til sko-ene. Mange brude er vilde med ideen om at kunne gøre mere ud af deres brudesko og vælge en blå sko eller en mere moderne sko, som de kan vise frem.
Kjolen er stylet med Selma top for at gøre looket mere casual.

gudnitz.com

Intet kan som pilates stabilisere selv de små bitte muskler, så din krop bliver stærk og smidig.

FET_Pilatesandmore_Pilates-måtte-klasse

 

Det var alvorlige problemer med ryggen, der i sin tid åbnede Pernille Olsens øjne for pilates.

”Jeg havde været vidt omkring, men kunne ikke finde nogen effektiv behandling, indtil jeg begyndte at træne pilates. Meget hurtigt kunne jeg mærke, at det var godt ikke bare for ryggen, men for hele min krop.”

Opdagelsen inspirerede Pernille Olsen til at fordybe sig i disciplinen.
”Generelt undersøger jeg altid ting til bunds, og igennem årene har jeg ikke alene taget en toårig uddannelse i pilates, men løbende suppleret med kurser både herhjemme og i udlandet.”

Øget livskvalitet

Efter mange år som instruktør med stor succes, valgte Pernille Olsen for fire år siden at åbne sit eget center. Formålet var at hjælpe andre med rygproblemer ud af smertestillende medicin eller til at undgå operation. I dag tilbyder hun også andre former for undervisning både på små hold og som personlig træning.

”Jeg har et ønske om at øge folks livskvalitet, og det opnår man, når man føler sig stærk og tilpas i sin krop.”

Det helt særlige ved pilates er, at man træner kroppen indefra og ud og derfor får fat i alle de små, stabiliserende muskler. Pilates er også mentaltræning, fordi det kræver, at man er til stede i nuet og kommer ned i kroppen. Samtidig lærer man at bruge sin vejrtrækning rigtigt, og det giver større overskud både fysisk og mentalt.

 

FET_SUP-Pilates-&-Yoga-Bellevue-strand

FET_Pilates-and-More-sommer-beach-Træning-Bellevue-strand

 

Træning på vandet

Om sommeren rykker Pernille Olsen en del af undervisningen ned på Bellevue strand ved Arne Jakobsens omklædningsrum, hvor den bl.a. kan foregå på et sup board på vandet.

”Stand Up Paddle pilates er en helt eventyrlig og mindful oplevelse. Alle sanser bliver berørt, når vi træner i naturen, så vi glæder os, til det igen bliver vejr til udendørs træning,” slutter Pernille Olsen, der selv lever efter mottoet ”sitting kills, moving heals.”

 

FET_Pernille-Maertens-Olsen-2

 

Pilates and More

Hyldegårdsvej 56, 2900 Charlottenlund
Telefon 6096 1110
www.pilatesandmore.dk

Entréen giver førstehånds- indtrykket i vores hjem og er samtidig ofte boligens mindste rum, der skal rumme mest. Derfor skal praktik gå hånd i hånd med indbydende interiør og nydeligt nips.
En entré er ofte en lang og smal gang, hvor vi gerne vil have plads til overtøj, sko og tasker.
Spar på pladsen med et ophængt skoskab og en enkel kurv, der kan rumme tørklæder og andet opstået rod. Sørg for god belysning med en fin loftlampe.
Gør brug af et gulvtæppe i plast, som udover at være dekorativt også er nemt at rengøre. Hæng samtidig et bambusrullegardin ved hoveddøren, og opnå en naturlig afskærmning.

 

FET_Boligtendenser_entre_Arttiles_entre2_fra2490DKK-kvm

Fliser

Fliser, Arttiles, pris fra 2.490 kr. pr. kvm.

 

FET_Boligtendenser_entre_Pappelina_Mono_1375DKK(3)

Tæppe

Plastgulvtæppe, Mono Jade fra Pappelina, 85 x 160 cm.
Pris: 1.375 kr.

 

FET_Boligtendenser_entre_BoConcept_Fermo-skoskabe_4659DKK

Skoskab

Skoskab, Fermo fra BoConcept, H111 x B77 x D33 cm.
Pris: 4.659 kr.

 

FET_Boligtendenser_entre_BoConcept_Five_2049DKK

Loftlampe

Loftlampe, Five fra BoConcept, H42 x Ø13,5 cm
Pris: 2.049 kr.

 

FET_Boligtendenser_entre_Ro_300DKK(1)

Skål

Skål, Ro, H6,7 x Ø14 cm
Pris: 300 kr.

 

FET_Boligtendenser_entre_ColorCo_550DKK_999NOK

Rullegardin

Bambusrullegardin, Color & Co,100 x 160 cm
Pris: 550 kr.

 

FET_Boligtendenser_entre_Caravane_1.020-DKK

Spejl

Spejl, AME fra Caravane, 34 x 36cm
Pris: 1.020 kr.

 

FET_Boligtendenser_entre_PartTwo_SS18_250DKK(8)

Tørklæde

Tørklæde, Kiranda fra Part Two
Pris: 250 kr.

 

FET_Boligtendenser_entre_Ro_600DKK(9)

Kurv

Kurv, Ro, H43 x Ø32 cm
Pris: 600 kr.

 

FET_Boligtendenser_entre_ECCO_SCINAPSE_1.100DKK(4)

Sneakers

Sneakers, Scinapse fra ECCO
Pris: 1.100 kr.

 

Hver måned i Liebhaverboligen bringer vi en eksklusiv make-over og giver en heldig kvinde muligheden for at forny sin stil. I denne måned er det Kristina Jensen, der er kommet i kyndige hænder hos tøjforretningen rêve no.1 og frisør DuMonde i Hellerup.

 

FET_EksklusivMakeover_image1

 

Hvem: Kristina Tina Jensen
Bopæl: Islands brygge
Alder: 37 år
Profession: Sygeplejerske på intensiv afdeling, Rigshospitalet.
Tøjstørrelse: L/40
Højde: 170

 

Kristinas forventninger og efterfølgende reaktion:

Før: Jeg håbede på at få sat mit hår og lagt lidt makeup, og måske prøve noget tøj, som jeg ikke var vant til at have på. I det hele taget have nogle timer til selvforkælelse. (Kristina skulle ud med hendes kæreste om aftenen og ville gerne overraske ham med et nyt look).

Efter: Alle mine forventninger blev indfriet. Det var en super sjov dag. Jeg prøvede meget tøj, som jeg ikke nødvendigvis selv ville have valgt eller have troet passede til min krop. Jeg vidste ikke, at jeg også blev fotograferet, men det var rigtig sjovt at prøve. Min kæreste syntes også, at det var et kæmpe hit,så jeg vil helt sikkert tage brug af rådene i hverdagen.

 

FET_EksklusivMakeover_IMG_0188

 

Makeup:

Med Kristinas smukke hud og nybukkede vipper, var mit arbejde meget nemt. kristinas hud var i forvejen fugtigt, så for at bevare fugten og det sunde look, holdt jeg mig til produkter med meget fugt og lav dæk evne. med smukke blå øjne og gyldent hår er Bronze/kobber på øjnene altid en sikker vinder. Kristina plejer ikke at bruge ret meget makeup, så for ikke at overdrive holdt jeg mig bare til et helt naturligt look uden eyeliner eller farve på læberne. Gyldne toner og lidt nude/lyserød på læber var perfekt til Kristinas date samme aften med sin mand.

Tøj:

Kristina er en kvinde, som til hverdag har mange bolde i luften med mand, børn og arbejde. Hun kom til os med et ønske om at blive en hot mor/kæreste. Kristinas stil var meget sporty og casual og derfor ønskede vi at vise hende en mere feminin side af sig selv. Vi valgte tre forskellige sæt tøj, der alle sammen fremhævede hendes smukke former og gav hende det ønskede hotte look.  

 

Sæt nummer 1 

Dea Kudibal blazer, 2.500 kr. Sand bukser med vidde 1500 kr, sort top fra Vanessa Bruno Athé og Pura Lopez stiletter i army, 1.700 kr. 

 

FET_EksklusivMakeover_IMG_0275

 

Sæt nummer 2

Reiko jeans, 1.100 kr. Vanessa Bruno
Athe skjorte 2.600 kr. og jakke fra Dea Kudibal, 1.600 kr.

 

FET_EksklusivMakeover_IMG_0327

 

Sæt nummer 3

Gestuz blazer, 1.500 kr, Dante 6 skjorte, 1.200 kr. samt skindnederdel fra Gestuz til 1.500 kr.

FET_EksklusivMakeover_IMG_0351

 

Hår:

Kristina var gået fra mørkt hår til lyst over en kortere periode, og derfor var hendes hår en del medtaget, da hun kom hos os. Hun ønskede et mere naturligt look, så derfor lagde vi nogle mørkere striber, der ramte hendes egen naturlige farve. Derefter lagde vi nogle lysere striber for at løfte og udligne hendes udvoksning i bunden. I og med vi gjorde det mere naturligt, behøver Kristina heller ikke at farve det ligeså ofte, da det vil vokse ud helt naturligt uden en synlig overgang. 

Vi klippede et godt stykke af, så spidserne igen kunne blive sunde, og derefter nogle enkelte etager for at give fylde og struktur.
Til sidst stylede vi det, hvor vi lavede nogle bløde bølger, så vi fremhævede farvning-en og klipningen fra den bedste side. 

 

FET_EksklusivMakeover_IMG_0179

 

Kunne du tænke dig, at få en make-over?

Så send  navn, alder, tøjstørrelse, hvorfor du vil deltage, samt et vellignende foto til info@reveno1.dk 

 

Eksperterne bag:

FET_Eksklusiv_Makeover_SHimage1

Christina Kjær, Indhaver af rêve no. 1
Strandvejen 136B, 2900 Hellerup, Telefon: 6168 2511, www.reveno1.dk

FET_DuMonde_arbejdere

Caroline, Frisør hos DuMonde i Hellerup.
Strandvejen 136, 2900 Hellerup Telefon: 39621312, www.dumonde.dk

 

FET_Makeupartist_Stephanie_Pfeiffer

Stephanie Pfeiffer, Makeupartist
Instagram: @stephaniepfeiffer

 

 

Man kan udfordre og ligefrem overvinde sig selv ved fitness og yoga i rum med op til 40 grader.Varmen sørger infrarøde loftspaneler for, så man får det fulde udbytte.

FET_HotYoga_HotYogaHellerup_BikramYoga1

 

Fitness i et 35-37 grader varmt lokale med infrarøde varme-lamper under loftet og ekstra ventilation er en trend adopteret fra yogaverdenen – som er kommet for at blive. Det viser de senere års succes for den særlige motionsform, som har fået sine trofaste tilhængere. En af dem er den professionelle fitnessinstruktør Pernille Stryger Olsen, 39 år. Hun oplevede for første gang motion ved høj varme på et såkaldt bikram yogahold. Siden har hun undervist i det, der er blevet døbt Heat Wave fitness i flere af Fitness World kædens centre i og omkring København. Hver uge står hun i spidsen for Heat Wave-hold, hvor deltagerne er både begyndere og rutinerede motionister i absolut topform:

”Der er både den fysiske og den mentale del. Den fysiske har den fordel, at man ved at svede meget kommer af med affaldsstoffer, man ellers ikke ville kunne slippe af med. Det er lidt lige som at komme i sauna: Man får renere hud, bedre nattesøvn og bedre generel velvære. Om man taber sig mere end ved anden motion, kan jeg selvfølgelig ikke garantere, selv om vi principielt forbrænder mere i varme end i kulde,” forklarer Pernille Stryger Olsen.

Overvinder sig selv

Hun beskriver også de mentale gevinster af Heat Wave-træningen: Især den basale udfordring for de fleste ved den høje temperatur kan ende som en personlig sejr: Man skal helst blive inde i det varme lokale hele træningstimen igennem, idet det risikerer at føles endnu varmere, hvis man undervejs fristes til at gå ud og trække luft. Overvinder man sig selv og udholder at forblive inde sammen med de øvrige deltagere, kan man lettere vænne sig til varmen næste gang og få det totale udbytte:

”Det er meget sort-hvidt, om man er til Heat Wave fitness eller ikke.  Der er flere mænd på holdene end på andre hold, så noget i fænomenet må appellere til dem. Jeg tilpasser undervisningen efter, hvor mange begyndere og rutinerede der er. Spørger man mig, anbefaler jeg at vælge Heat Wave til hver anden træning,” forklarer Pernille Stryger Olsen, som siger, at fitness i varme er for alle bortset fra gravide og folk med for højt blodtryk.

Flere yogacentre tilbyder også træning i opvarmede rum. Et af dem er Hot Yoga på Strandvejen 56 i Hellerup. Her tilbydes Bikram yoga med fokus på styrke, smidighed og balance i 60 eller 90 minutter. Centret tilbyder også Yin yoga samt Inferno Hot Pilates, der kombinerer pilates med intervaltræning ved høj intensitet i de varme lokaler, fortæller indehaver Mette Fenger.

 

FET_HotYoga_Pernille-dv

Fitnessinstruktør Pernille Stryger Olsen. Underviser i Heat Wave fitness i Fitness World.

 

FET_HotYoga_fitness-pernille1

Fitness i op til 40 grader varme rum hjælper med at udskille affaldsstoffer, forbedre huden og give en bedre nattesøvn. 

 

FET_HotYoga_mette3-e1470514200343

Studieejer, underviser i Bikram Yoga og Yin Yoga, Mette Fenger.

 

FET_HotYoga_HotYogaHellerup_BikramYoga3

FET_HotYoga_HotYogaHellerup_BikramYoga2

Udbyttet ved Bikram yoga bliver større, når det dyrkes i opvarmede rum med fokus på styrke, smidighed og balance.

FET_HotYoga_HotYogaHellerup_BikramYoga4

 

 

 

Ekstra velvære i vinterkulden eller behandling for psoriasis. Begge dele tilbydes i en ombygget kirke på Læsø med varme saltbade og saltkure på programmet.

FET_Læsø_Spa_Z5B5876

 

I Læsø Kurs store bassin i den ombyggede kirke i Vesterø Havn indeholder vandet 2-3 procent salt svarende cirka til havet omkring Danmark. Her er vandet opvarmet til 27 grader og velegnet til svømning og aquafitness. Læsø Salt – Læsøs hvide guld som det kaldes – findes også i Læsø Kurs saltbade, hvor temperaturen er helt oppe på 37 grader, og hvor vandet indeholder mineraler, salt og alger.

Saltvandet kommer fra Rønnerne (lavtliggende holme syd for Læsø), hvor undergrundens lerlag, vinterens oversvømmelser og de mange soltimer sørger for grundvand med op til 12 procent salt. Vandet opsamles i brønde på Rønnerne og afhentes af lokale saltsydere. Herefter går produktionen af Læsø Salt i gangved at det saltholdige grundvand sydes på jernpander over åben ild, hvorefter krystalliseringen begynder. De bitre salte træder frem, og produktionen af spisesalt er på dette stadie ikke længere mulig. Grundet fordampningen indeholder vandet da næsten en tredjedel salt og 92 mineraler, alger, salte mm.

Dette vand bruges til hudpleje og er gennem årtier blevet benyttet til behandling af forskellige hudlidelser. I det varme bad oplever man saltvandets opdrift. Sådan et bad efterlader huden blød, lækker, plejet og renset.
Læsø Kur råder over tre varme saltbade baseret på restlagen fra produktionen af Læsø Salt. Det har en afstressende effekt at svømme rundt i, mens saltet renser og plejer huden, lover direktør Finn Taul.

 

FET_Læsø_Spa_Z5B5952

Efter en blødgørende bodyscrub af salt pakkes man ind i alger eller ler. Behandlingen afsluttes med indsmøring i specialcreme med Læsø Salt.

Huden bliver blød, lækker, plejet og renset efter behand- ling med havsalt.

FET_Læsø_Spa_Z5B5747

FET_Læsø_Spa_Z5B5732

FET_Læsø_Spa_Z5B5950

 

Læsø Kurs idémand lider selv af psoriasis

Læsø Kur har siden 2008 behandlet psoriasispa-tienter via henvisning fra hudlæge eller ved selvbetalte ophold. Behandlingen består af daglige bade på to gange 45 minutter i saltbassinerne,indsmøringer og lysbehandling. Desuden indgår vejledning i kost og motion m.m. i klimabehandlingen, hvor hovedingrediensen er salt. Den lavtliggende ø er kendt for salt, da dens placering i det såkaldte ørkenbælte medfører flere solskinstimer end i størstedelen af landet.
Dertil kommer de lavtliggende rønners tykke lerlag og vinterlige oversvømmelser, som skaber optimale rammer for saltproduktion.
Saltsyder og psoriasispatient Poul Christensen, som stadig er tilknyttet kurbadet, fik den idé, at saltvandet kunne have samme effekt på sygdommen som Det Døde Hav i Israel. Der blev gennemført et fireårigt pilotprojekt i samarbejde med Marselisborg Hospital. Projektet viste så gode resultater med forbedring af psoriasis, at Læsø Kur blev godkendt som klimabehandlingssted med saltbade og UVB-lys af de daværende amter. 

 

FET_Læsø_Spa_Z5B5925

FET_Læsø_Spa_Z5B5798 FET_Læsø_Spa_Z5B6040 FET_Læsø_Spa_Z5B5952 FET_Læsø_Spa_Z5B5950 FET_Læsø_Spa_Z5B5925 FET_Læsø_Spa_Z5B6040 FET_Læsø_Spa_Z5B5798

FET_Læsø_Spa_Z5B5786
Læsø Kur tilbyder korte og længere kurophold med overnatning i samarbejde med flere Læsø-hoteller. Se mere på: www.saltkur.dk

Andre saltbade:

www.skodsborg.dk, www.saltcenter.dk (Mariager) og www.ysb.se (Ystad)

 

 

 

Men man kan ikke altid få sit ønske opfyldt. Nogen søger hjælp på søvnklinikker, hvis søvnløsheden og den dårlige søvn strækker sig over længere tid. Søvnproblemer kan dog forebygges ved at følge nogle råd om hvordan man opnår og fastholder den gode søvn.

FET_Søvn3

 

De fleste har prøvet ikke at sove nok én eller flere nætter. Man føler sig træt, lidt tung i det og ukoncentreret, måske glemsom og irritabel. Dårlig søvn i op til tre uger er ingen sygdom og kan have en naturlig forklaring. Står trætheden på længere, begynder det at blive ubehageligt. Træthedssymptomer forhindrer én i at reagere og præstere optimalt, og kronisk træthed har konsekvenser for arbejds- og privatliv.

Årsager kan være bekymringer, manglende tid og ro, støj og andre forstyrrelser, herunder digitale indslag som mobiltelefon og IPad før sengetid. Mere alvorlige årsager til dårlig søvn og problemer med at falde i søvn kan være søvnapnø, skiftende arbejds- tider og andre afbrydelser i døgnrytmen.

De færreste kan sove på kommando, men ved efter- tanke og enkle leveregler kan det blive lettere at falde i søvn. Hvor længe man sover og har brug for at sove, kan veksle fra person til person – mellem 6,5 og 9 timer. Generelt sover vi en time mindre end for 100 år siden. Måske fordi behovet på grund af mindre fysisk arbejde er faldet. Men også, fordi der er meget, som tager vores opmærksomhed, så vi undlader at gå til ro i tide og respektere kroppens og hjernens behov for at trække stikket.

Søvnforskning viser, at søvn er en kompleks tilstand, og at vigtige processer finder sted, mens vi sover. Søvnen er nødvendig for immunforsvar, stofskifte, indlæring og udvikling. Der er en række gode råd, man kan følge for at opnå den gode søvn, hvis ikke sygdom og andre tilstande spiller ind.

FET_Søvn2

10 råd til god søvn

1. Sov i en seng, som passer i størrelse, madrastype og sengetøj

2. Hold soveværelset i en passende temperatur og ikke for varmt

3. Sluk elektronik i soveværelset – undlad evt. at have det derinde.

4. Stå op på samme tid hver dag af hensyn til kroppens indre ur.

5. Undgå hård fysisk aktivitet mindre end tre timer før sengetid.

6. Undgå store måltider og stimulanser som kaffe.

7. Gå ikke sulten i seng men tag lidt mad og evt. en varm kop te.

8. Et varmt bad inden sengetid kan gøre det nemt at falde i søvn.

9. Hvis du vågner og ikke kan falde i søvn igen, så stå op og læs evt.

10. Prøv afspændingsteknikkereller beroligende musik, du kan lide.

Kilde: Scansleep.dk

 

FET_Moregmmad_Søvn

Hvornår fik du sidst morgenmad på sengen?

Om vi kan sove, og hvor godt vi sover, afhænger af mange ting i vores hverdag. Ifølge krop- og psykoterapeut Pernille Elvirose, som driver den holistiske kursusvirksomhed for sundhed og livsstil Core Living i Hellerup, har det betydning, hvad vi spiser i løbet af dagen, hvem vi taler med og om hvad, før vi sover, og om soverummet er rart at være i.

Åndedrættet er også vigtigt, og derfor foreslår Pernille Elvirose nogle søvnfremmende øvelser:

Gå ikke i seng uden at mærke din krop. Start med at sidde på sengekanten eller lig i sengen og læg mærke til dit åndedræt. Lav strækøvelser, hvor du strækker arme og ben og flekser hænder og fødder. Stræk kroppen så langt, som du kan. Læg dig derefter til at hvile og falde i søvn.

Simple øvelser og ritualer for at mærke krop og åndedræt er lige så vigtige som vand og gør, at vi får energi, overskud og ressourcer og kan opnå og ville noget. Har vi det ikke godt i kroppen, kan vi ikke drømme og udrette noget. Og hvis vi ikke får sovet, hvilet, iltet blodet og slappet af, har vi det ikke godt. Et sind, der har det godt, tiltrækker sunde vaner, gode mennesker og givende oplevelser.

At tage hvilepauser og pusterum dagen igennem har også betydning. En god nattesøvn begynder nemlig tidligere på dagen, end vi tror, påpeger Pernille Elvirose. Hun opfordrer desuden til at bruge sengen mere til hygge som at lege med børnene og til at genoptage gamle vaner som at servere morgenmad på sengen.

 

FET_Søvn_LR_9613

”Hvornår har du sidst fået morgenmad på sengen eller givet nogen morgenmad på sengen?”, spørger terapeut Pernille Elvirose, som opfordrer til at holde traditionen i hævd.

 

FET_Jul_træning

 

… er ikke to aktiviteter der typisk er bedste venner.

Vi er igen landet i december og fokus er på hygge, god mad og familie. Ligesom det skal være. Men det betyder også at januar bliver lidt hårdere at komme igennem, for sidebenene har fået et ekstra lag og den daglige cykeltur er blevet lidt hårdere, fordi træningskortet ikke blev swipet så hyppigt gennem december.

Med lidt hjemmetræning gennem december måned, kan du dog komme dit nytårsforsæt i møde og i stedet afsætte det til noget lidt sjovere end at tabe dig og komme i bedre form.

 

Sænk dine høje træningsambitioner

Mange føler, at de skal træne på et fitnesshold i en time, før de sådan rigtig har fået trænet. De vil gerne have tid til det flere gange om ugen og de vil også løbe 5 kilometer 2 gange om ugen. Karrieren, børnene og familien skal selvfølgelig også passes, men de lægger alligevel en ambitiøs træningsplan som oftest ikke er realistisk.

Når det er blevet torsdag, og de allerede er bagud med træningen fordi de “kun” har været afsted til éen holdtræning kaster de håndklædet i ringen fordi så kan det være lige meget.

Lyder det bekendt?

Hvad så med at prøve et anderledes træningsformat? Med anderledes mener jeg, at sænke dit ambitionsniveau i forhold til hvad et træningspas indeholder og hvor langt et træningspas bør vare. Mange hopper netop fra træningen, fordi de ikke kan leve op til det ofte totalt urealistiske setup, de har planlagt og resultatet bliver, at de slet ikke får trænet.

I en travl julemåned er det endnu sværere at få presset træning ind mellem julefrokoster og diverse gløggarrangementer. Den gode intention om træning drukner ofte fordi arbejdet trækker ud, julekomsammen fylder det meste af dagen og ungernes luciaoptog selvfølgelig skal overværes.

Hjemmetræning kræver ikke så meget af din tid og heldigvis næsten ingen planlægning, hvilket gør det ideelt i lidt mere travle perioder, som en hektisk julemåned.

 

Hjemmetræning gennem december måned

Lidt struktureret hjemmetræning de fleste af ugens dage gennem julemåneden vil give dig rigtig gode resultater. Det kræver, at du sætter mellem 10-20 min. af om dagen 3-5 gange om ugen. Du kan selv vælge hvornår på dagen, du vil træne. Du kan også selv bestemme, om du vil gøre det i ét go, eller om du vil fordele træningspasset ud over din dag. Det er op til dig.

Nedenfor har jeg samlet 6 super effektive øvelser og 3 forskellige varianter af træningspas, som du kan bruge til at træne hjemme gennem december måned.

 

FET_Hjemmetræning

 

Din hjemmetræningsplan for december

Antal træninger pr. uge:

3-5 hjemmetræninger om ugen. Jeg vil anbefaler altid folk at træne mandag, for så vågner man tirsdag og er foran træningsplanen, og det betyder bare noget.

Varianter af træningspas: 

• Workout på 200 gentagelser
• 2 x 5 minutters intensiv træning
• 12-15 min. træningsflow

6 hjemmeøvelser:

• Lunge pulses (du står i samme position og kører op og ned)
• Skulderpres (brug en kettlebell eller en håndvægt)
• Et-bens dødløft
• Armbøjninger
• Mountain climbers
• Bulgarian split squat (på stol el. lign.)

Du kan bruge en kettlebell, håndvægt eller sågar en vandflaske, hvis du ønsker lidt ekstra vægt i lunges, et-bens dødløft og bulgarian split squat.

Se billeder af øvelserne herunder.

 

Lunge pulses

FET_Alphamama.dk_unnamed-7 FET_Alphamama.dk_unnamed-6

Skulderpres

FET_Alphamama.dk_unnamed FET_Alphamama.dk_unnamed-1

Et-bens dødløft

FET_Alphamama.dk_unnamed-4 FET_Alphamama.dk_unnamed-13

Armbøjninger

FET_Alphamama.dk_unnamed-2 FET_Alphamama.dk_unnamed-3

Mountain climbers

FET_Alphamama.dk_unnamed-8 FET_Alphamama.dk_unnamed-43

Bulgarian split squat

FET_Alphamama.dk_unnamed-10 FET_Alphamama.dk_unnamed-9

 

Eksempler på hvordan øvelserne kan sammensættes til workouts:

Workout på 200 gentagelser:

• 10 lunges på henholdsvis højre og venstre ben
• 10 skulderpres på henholdsvis højre og venstre arm

1 runde er = 40 gentagelser

Dit mål er at gennemføre 5 runder på en dag (5×4 = 200 gentagelser). Det kan gøres samlet eller det kan gøres fordelt over hele dagen eksempelvis 3 runder om morgenen og 2 runder om aftenen.

2 x 5 minutters træning:

• 7 et-bens dødløft (med eller uden ekstra vægt)
• 7 armbøjninger (evt. på knæ)

Du træner uafbrudt i 5 minutter, hvor du gentager 7 et-bens dødløft på begge ben og 7 armbøjninger. Gentag 2 gange på samme dag, således at du laver 10 minutters samlet arbejde.

12-15 minutters træningspas:

Kør et kontinuerligt flow af: 10 mountain climbers, 5 bulgarian split squats på hvert ben, 5 et-bens dødløft på hvert ben og 5 skulderpres med hver arm. Bliv ved med at gentage ovenstående i 12-15 minutter.

Du kan mikse øvelserne og træningspas som du ønsker. Ovenstående er blot eksempler på 3 forskellige hjemmetræningspas.

Mit bedste råd til at få gennemført hjemmetræningen i løbet af julemåneden er…

…at lave en repetition. Lad være mere at fokusere på at nu skal du træne

Lav blot én repetition af en af de ovenstående øvelser.

Det der typisk vil ske er, at du får lidt mere energi og power, og den der “jeg orker ikke indstilling” forsvinder. Én repetition vil føre til to repetitioner, som fører til tre osv. Det sværeste er altid at tage sig sammen. Så lad være med at fokusere på hele træningspasset, når du skal igang.

Lav blot én repetition.

Og husk: Lidt er så meget bedre end ingenting. 5 minutter her og der bliver til en hel del.

Rigtig glædelig hjemmetræning!

 

FET_Alphamama.dk_unnamed-12

Mie Glæsel, 33 år, gift og mor til 4 drenge. Bor i Hellerup og har i efteråret 2017 startet bloggen www.alphamama.dk .

www.alphamama.dk deler Mie ud af sine sunde hverdags- og snackopskrifter, træningstips, tanker om familieliv og artikler om sundhedsrelaterede emner. 

Det er festernes og gavernes tid. Julen er lige om hjørnet, og der er masser af anledninger til at glæde andre. Nedenfor har vi samlet beauty produkter som inspiration til jule-, værtinde –og adventsgaver – produkter, som lynhurtigt gør den store forskel, når looket skal piftes op i en travl december.

FET_Julegaver_Shopping_Kosmetik_FILORGA_Eyes_Absolute-x15ml_595DKK

Filorga Eyes Absolute

Total anti-aging pleje til øjenpartiet med en formel, der agerer på seks punkter. En øjeblikkelig botox lignende udglattende effekt, minimering af mørke rander og hævelser samt friskere øjenomgivelser bl.a. grundet formuleringens white pearls. Øjencremen er også til øjenlåg og giver styrkede, stærkere og længere øjenvipper på sigt. Eyes Absolute har en kølende cryo konsistens og er med cryo applikator.

Pris: 595 kr.
www.charlottebonnen.dk

 

FET_Julegaver_Shopping_Kosmetik_Wonder-Treatment-Oil+-bottle

Percy & Reed Wonder Treatment Oil

En hurtig genvej til silkebløde og glansfulde lokker, hvad enten håret er fint, flyvsk eller fyldt med krøller og volumen.
Wonder Treatment Oil indeholder camellia-, macadamia- og gulerodsolie, der trænger ind i håret og hovedbund- en for at give styrke og elasticitet. Masseres i tørt hår inden hårvask som en intense pre-shampoo behandling, i håndklædetørt hår uden at skylle ud eller glattes let hen over tørt hår for ekstra glans.

Pris: 270 kr.
www.matas.dk

 

FET_Julegaver_Shopping_Kosmetik_Ariana-Grande-Moonlight-4_Bottle

Ariana Grande Moonlight

Ny signaturduft fra Ariana Grande. Arianas fjerde signaturduft med et budskab om at være et positivt lys over for mennesker i sine omgivelser. En forførende duft, der åbner sig med solbær og saftige blommer, som fortoner sig til et feminint hjerte af marshmallow og pæoner for at munde ud i sandeltræ, sort amber og sensuel vanilje.

Pris: 415 kr.
www.matas.dk

 

FET_Julegaver_Shopping_Kosmetik_22153_TheSilk_Limited_w

Sensai The Silk Edp Christmas Set

Smuk gaveæske med The Silk Eau de Parfum og bodylotion til duftens pris.
Duften er en varm, sensuel og let orientalsk duft med noter fra frugter, krydderier, hvide blomster, tonkabønner samt musk. The Silk bodylotion komplementerer duften og er formuleret for at pleje, og dens plejende ingredienser efterlader huden silkeblød.

Pris: 965 kr.
www.boutique-allure.dk

 

FET_Julegaver_Shopping_Kosmetik_peter-thomas-roth-mask-a-holic-5-pc-set-(2)

 

Peter Thomas Roth Mask-A-Holic

Quick-fix til huden. Sæt med fem multitasking-masker i 50 ml størrelser.
Indeholder Pumpkin Enzyme Mask, der effektivt polerer huden og eliminerer gamle hudceller, en rensende og lindrende Irish Moor Mud Purifying Black Mask, kølende og fugtgivende Cucumber Gel Mask samt anti-aging maskerne 24K Gold Mask og Rose Stem Cell Mask.

Pris: 799 kr.
www.nordicfeel.dk

 

FET_Julegaver_Shopping_Kosmetik_Sachajuan_travelset_Thickening_DKK175

Sachajuan hårpleje & styling gavesæt -Thickening 

Sæt med volumegivende hårpleje i mindre størrelser til fordelagtig pris. Indeholder Thickening shampoo og conditioner, som øger hårets fylde, samt Volume Powder, der er en pudderbaseret spray (tørshampoo), som skaber volumen og giver struktur. Formuleringerne er med ”Ocean Silk Technology” og en kombination af algeekstrakter og skræddersyede ingredienser, der plejer, tilfører glans, elasticitet og volume.

Pris: 175 kr.
www.magasin.dk

 

FET_Julegaver_Shopping_Kosmetik_Signature-Styler-Black-4174544

HH Simonsen Signature Styler Black

Styler af salonkvalitet med plader opbygget af poleret aluminium, dækket med en kombination af titanium, tournaline og olie, der sikrer en let og skånsom glatning af håret uden krus. Det slanke design gør, at Signature Styler kan anvendes helt oppe ved hovedbunden. Nem at håndtere med et slankt, ergonomisk design og en vægt på kun 240 gram. Temperaturen kan justeres fra 50 og 232 grader via glattejernets touch-censor i håndtaget.

Pris: 999 kr.
www.matas.dk

 

FET_Julegaver_Shopping_Kosmetik_Tweezerman_Mini_Brow_Rescue_Kit_DKK279

Tweezerman Mini Brow Rescue Kit

Kit til tasken, så brynene altid hurtigt kan piftes op, hvilket giver hele ansigtet er friskere look. Indeholder mini Tweezer pincet med håndfilede blade for bedste præcision, mini brow shaping brush, der former brynene, mini brynmousse, der styler og giver brynene mere glans samt en mini highlighter blyant, der giver et optisk løft til øjenbrynet.

Pris: 279 kr.
www.magasin.dk