En længere fængselsstraf for bedrageri og tyveri fra sin arbejdsgiver, krav om tilbagebetaling, arbejdsløshed og livslang gæld. Sådan var konsekvenserne for 55-årige Jette, som først sent erkendte sit problem og fik hjælp i netværket af anonyme i gæld, DA.
Som helt ung gav et fritidsjob hende mulighed for et stort forbrug af mærketøj, sko og makeup. Det løb siden løbsk, så hun købte meget og dyrt tøj, hun kun sjældent brugte. Efter at have lånt sig frem lykkedes det uden besvær Jette at bedrage to arbejdsgivere og overføre firmaets penge til sin private konto, da hun sad i lederstillinger. Da hun vidste, at underslæbet ville blive opdaget, meldte hun sig selv og blev varetægtsfængslet i en tilståelsessag. Skammen og den dårlige samvittighed over at have snydt, stjålet og misbrugt andres tillid, deler hun i dag med andre købeafhængige og er derved i gang med at opnå erkend- else og helbredelse.
Jette har endnu ikke fået blotlagt præcis, hvorfor hun har behov for at købe over evne. Men hun peger blandt andet på vanskelige familieforhold, en fanatisk side af sin personlighed og en evne til at lukke af for en del af sit sind uden reali- tetssans. Hun ved, at hun aldrig kommer til at arbejde med økonomi mere og vil være forgældet i al fremtid. I fængslet påbegyndte hun en uddannelse, og at få et job er hendes første prioritet. Fokus på dét og det ikke-materielle kan – føler hun – få hende ud af et negativt mønster med at søge spænding i shopping og jonglere med store beløb.
Indkøb der trøster
Selv om der endnu ikke er tale om en officiel diagnose, skønner Psykiatrifonden, at 300.000 danskere lider af et tvangsmæssigt behov for at shoppe. Købemani er andet og mere end hyggelig købelyst og overtræk på kontoen, idet mange shoppere ender i bundløs gæld og nogen i kriminalitet. Selv om de afhængige ønsker et liv med kontrol over deres køb, er tvangsprægede tanker, følelser og adfærd nært forbundet med den mani, de ikke er i stand til at stoppe.
Den komplekse lidelse har mange navne som shopaholic, overshopper, impulskøber eller det mere kliniske oniomani. De mange betegnelser dækker over, at personen får et kick ud af at købe ting, vedkommende hverken har råd til eller brug for – hvad enten det er tøj, elektronisk udstyr eller andet.
Købemani har mange træk til fælles med ludomani. Hjernen udskiller dopamin, når den afhængige giver efter for sin trang. Det medfører en kortvarig følelse af lykke, så køb bliver uimodståelige. Tvangskøbere oplever et sus, når de kommer ind i butikker – også online. Ofte fortryder de bagefter men køber igen senere. Tit for penge de ikke ejer.
Dulmer svære følelser
Når livet er svært, oplever købeafhængige større behov for at købe. Det lindrer og føles som trøst mod sorg, kedsomhed, bekymringer, stress og traumer. Men når konsekvenserne af overforbruget tager over, starter en negativ spiral. Den sygelige trang skjules for de nærmeste, og derfor går lidelsen hånd i hånd med manipulation, fortielse og løgne.
Tvangskøbere er eksperter i at holde en facade – indtil den krakelerer og kommer ud af kontrol: De tømmer postkassen og skjuler rykkere, smider kvitteringer ud og klipper mærkater af det nye tøj (eller skjuler det bagest i skabet). De flytter penge rundt på konti for at sløre køb og optager kviklån uden partnerens vidende. Derfor opdages miseren først, når gælden er uoverskuelig. Købemani fører ofte til skilsmisse, når familiens økonomi ligger i ruiner, og ægtefællen føler sig magtesløs og ført bag lyset.
Da der ikke er tale om en anerkendt diagnose, er der ingen offentlig hjælp at hente. I privat regi findes enkelte udbydere af behandling med blandt andet gruppeterapi.
Kilder: tjelehuset.dk, gomentor.dk og danskmisbrugsbehandling.dk.
Er du shopaholic – test dig selv?
danskmisbrugsbehandling.dk/shopaholic-test/
Netværk for købeafhængige lige som AA for alkoholikere: www.debtorsanymous.dk
